BYGGEBRANCHEN KAN BLIVE BÆREDYGTIGERE

Transkript

1 BYGGEBRANCH AN BLIVE BÆREDYGTIGERE Green Building Council Denmark Frederiksborggade 22, 1.tv øbenhavn

2 Byggebranchen kan komme meget længere ad den bæredygtige vej Danmark er på mange områder et grønt foregangsland, men vi kan stadig komme meget længere inden for byggeriet, end vi er i dag. Bygningsreglementet stiller allerede krav til byggeriers energiforbrug, og det er fornuftigt. Ikke mindst i lyset af, at omkring 40 procent af Danmarks energiforbrug går til bygninger. Men der kan gøres mere. Ved at tænke bæredygtighed ind fra starten, kan man både øge hensynet til menneskers trivsel i bygningerne, styrke økonomien og mindske byggeriernes miljøbelastning. Bygninger har et højt ressource forbrug og genererer omkring 30 procent af Danmarks samlede mængde affald, og vi opholder os indendørs mere end 90 procent af tiden. Derfor er tiden kommet til at være ambitiøs på andre områder end energiforbrug. Flere og flere bygherrer ønsker da også at bygge bæredygtigt. Og det er både en god forretning og en god gerning at tænke bæredygtighed ind fra starten. Det gør stadig flere ved at certificere byggerier efter DGNB kriterierne. Men stiller det danske bygningsreglement ikke allerede tilstrækkelige bæredygtighedskrav? Svaret er, at der skal markant mere til end gældende lovkrav, hvis målet er at øge bæredygtigheden i byggeriet. Bygningsreglementet som definerer, hvad et byggeri som minimum skal lave op til scorer lavt i et bæredygtighedsperspektiv. Det viser en analyse, som Green Building Council har gennemført ved at holde Bygningsreglementet 2018 (herefter BR18) op imod DGNB s pointsystem. Bygningsreglementet er ikke tænkt som et bæredygtighedsværktøj, hvorimod DGNB netop er skabt for at øge bæredygtigheden. DGNB giver et byggeprojekt point efter, hvor godt byggeriet opfylder en lang række kriterier inden for bl.a. miljøbelastning, økonomi og sociale forhold/indeklima. Den maksimale pointscore inden for DGNB er 100 point. At opnå den højeste certificering kræver mindst 80 point og den laveste mindst 50 point. Vores sammenligning viser, at et byggeri, der er opført efter kravene i bygningsreglementet scorer point (se eksempel på bagsiden). DGNB bliver desuden løbende tilpasset det aktuelle bygningsreglement. Med andre ord er der stadig et stykke vej at gå. Både for bygherren, der ønsker et bæredygtigt byggeri, og for samfundet for at sikre en mere bæredygtig omstilling. Vi arbejder for at indfri ambitionerne. Tiden er moden til, at byggebranchen tager et nyt spring fremad inden for bæredygtighed. Det er muligt. Mette Qvist Direktør Green Building Council Denmark Lau Raffnsøe Teknisk Direktør Green Building Council Denmark Denne analyse er udarbejdet af Green Building Council Denmark med faglig assistance fra Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet, COWI og Sweco.

3 BR18 DGNB DGNB 100 ravet til højeste DGNB-certificering er mindst 80 point PLATIN Den næsthøjeste DGNB-certificering kræver 65 point GULD Et byggeri skal score 50 point for at opnå den laveste DGNB-certificering SØLV DGNB 16 Et byggeri, der alene lever op til BR18 s krav, scorer mellem 16 og 17 point i DGNB Når byggerier certificeres efter DGNB får byggeriet point for at opfylde kriterier inden for bl.a. miljøbelastning, økonomi og sociale forhold/indeklimaforhold.

4 Store gevinster at hente på miljøområdet Materialevalg er et af de steder, hvor der er store miljøgevinster at hente ved at være mere ambitiøs end minimumskravene. BR18 stiller krav til driften af et færdigt byggeri, dvs. specifikke energirammekrav, men ingen fordringer til materialevalgene i byggefasen. I miljøregnskabet under DGNB kriterierne tæller materialer og opførelse af et byggeri lige så tungt som driften af det færdige byggeri. Miljøbelastning fra materialevalg... Livscyklusvurderinger af miljøbelastningen fra nye byggerier viser, at halvdelen af miljøbelastningen stammer fra produktionen og udskiftning af byggematerialer, mens selve energiforbruget til driften af byggerierne udgør den anden halvdel af den samlede miljøbelastning. Hvis vi vil mindske miljøbelastningen fra byggerier og det er både muligt og ønskeligt bør vi derfor gøre os umage med miljøbelastningen i hele bygningens livscyklus....fra driften Cirka 50% DGNB præmierer ressourcebesparende og miljøvenlige løsninger indenfor materialevalg. Miljømæssig bæredygtighed Cirka 50%

5 Bæredygtighed er også godt for økonomien En væsentlig del af bæredygtigt byggeri er at have styr på økonomien både i byggefasen og i driftsfasen. Eksempelvis kan et byggeri i løbet af de over 100 år, det typisk eksisterer, sagtens ændre karakter fra bolig til erhverv og måske tilbage igen. Derfor bør det fra starten gøres muligt at ændre på etager og ruminddelinger uden at skulle ændre i de bærende konstruktioner. De bærende konstruktioner står typisk for 80 procent af et byggeris økonomiske og miljømæssige belastning. Et andet eksempel er rengøring, som er en dyrere post end el, vand og varme. Blandt andet derfor giver DGNB point for let tilgængelig vinduespudsning og nem vedligeholdelse. Totaløkonomisk tankegang er nøglen til økonomisk bæredygtighed. Dvs. at man ikke kun kigger på omkostningen til at bygge, men også tager højde for driften. Det kan ofte være en god forretning at vælge dyrere løsninger i byggefasen, hvis de efterfølgende giver billig drift. I DGNB arbejder vi med totaløkonomi (life cycle cost) gennem værktøjet LCCbyg, der er alment tilgængeligt. 1 Økonomisk bæredygtighed er sammensat af mange faktorer, som generelt ikke er reguleret i bygningsreglementet. Her giver DGNB point for konkrete initiativer. Øget etagehøjde og fleksible planløsninger fremtidssikrer byggeriet i forhold til eventuelt ændrede behov og fremtidige ombygninger. 2 Hvis det i designet tænkes ind, at vinduer kan pudses indefra i etagebyggerier, bliver vedligeholdelsen billigere. 3 En muret facade skal ikke vedligeholdes på samme måde som en pudset facade dette mindsker omkostningerne til vedligeholdelse. Økonomisk bæredygtighed

6 Indeklimaet er vigtigt, og der kan gøres mere end i dag Social bæredygtighed handler om de mennesker, som bor eller arbejder i bygningerne og er med til at sikre god trivsel. Indeklima består af termisk komfort, luftkvalitet, dagslys, støj og akustik. de, hvad enten det kommer fra ventilationsanlægget, naboen eller fra trafikken udenfor. Mange mennesker har højere forventninger til et godt indeklima end det, som kravene i Bygningsreglementet bidrager til. Derfor giver det god mening at være mere ambitiøs end hvad BR18 lægger op til omkring eksempelvis luftkvalitet eller afgasning fra byggematerialer, som kan betyde meget for sundhed og indeklima især i et byggeris første leveår. Det kan også give et løft at stille klarere krav om træk og temperaturforhold i kontorbyggerier. I henhold til BR18 er det dog op til bygherren selv at fastlægge krav omkring dette. Akustik og lydisolering er et andet eksempel, hvor DGNB stiller skærpede krav. Støj er meget generen- Her leverer DGNB en række klare og brugbare kriterier og kvalitetsniveauer, som med fordel kan benyttes. Indeklima DGNB kvalitetssikrer indeklimaet for alle bygningstyper gennem fast definerede krav og grænseværdier. Eksempelvis kan et byggeri kun godkendes, hvis minimumskravene for indendørs luftkvalitet overholdes - et såkaldt 'knock-out' kriterium. 1 Dagslys 2 DGNB giver point for, hvor effektivt lysindfaldet er i et byggeri, og for kvaliteten af udsynet fra bygningen. Akustik og lyd I DGNB indgår målbare krav til sikring af gode lydforhold og akustisk komfort. God akustik har væsentlig indflydelse på brugernes trivsel og effektivitet på arbejdspladsen. Afgasning I DGNB stilles klare krav til, hvor store mængder opløsningsmidler, der må afgasse fra eksempelvis fugemasse eller maling. 3 4 Social bæredygtighed

7 Bæredygtighed handler i høj grad om byggeprocessen Bygningsreglementet stiller kun i begrænset omfang krav til selve byggeprocessen. DGNB har til gengæld stort fokus på dette, da det er afgørende for et bæredygtigt resultat. En bæredygtig byggeproces handler om, at man tidligt allerede i designfasen forud for et byggeri tænker bæredygtighed ind, og at man i hele byggeprocessen tænker tværfagligt. Det kan handle om, at man placerer tekniske installationer for eksempel VVS på en måde, så byggeriet er maksimalt fleksibelt. I DGNB får man også point for, hvordan man håndterer byggeaffald på byggepladsen, for godt arbejdsmiljø og for tidlig brugerinddragelse. Ved en DGNB certificering skal de valgte løsninger dokumenteres. Det er bygherrens sikkerhed for at få et bæredygtigt byggeri. DGNB og Green Building Council Denmark DGNB bygger på FN s definition af bæredygtighed, som blev præsenteret i form af Rio-erklæringen i 1992, og som stiller krav til miljømæssige, økonomiske og sociale/funktionelle forhold. DGNB ser både på et byggeri i opførelsesfasen og i et livscyklus perspektiv. Populært kan man sige, at DGNB sætter bæredygtighed på formel. Læs mere om DGNB her. Green Building Council Denmark er en non-profit medlemsorganisation, der arbejder for at fremme bæredygtighed i byggeriet og det bebyggede miljø i Danmark og administrerer bl.a. DGNB-standarden. Foreningen er også høringspart i forbindelse med reguleringen på byggeområdet. Læs mere om Green Building Council her. Green Building Council Denmark Frederiksborggade 22, 1.tv øbenhavn [email protected]

8 BR18.2 PR O 2 PRO2 PRO JØ 17,1 M IL V1 % V ,7% T1 I V N IS V I T PRO1.3 PR O 1 PRO C DGNB-score for et boligbyggeri, der alene lever op til BR18 s krav PRO1.5 CES VIT 5,0% PRO V V2.2 16,8 V2.2 V2.3 C3.3 3 C ECO 2.3 1,6 % C 24 C ,2 C 1.2 T1 ECO2.2 % DGNB O Ø NO M IS V.2 PRO2 PRO2 PRO1.4 PRO1.5 PRO1.3 PRO1 PRO Ø LJ 60,5 1.7 V1 M I V ,8% T7 I V CES VIT 91,3% PRO Score for et boligbyggeri, der opnår DGNB% certificering N IS V I T O2 LI EC VA IT.6 CI ET V V2.2 70,2 V2.2 V2.3 C3.3 3 C ECO 2.3 1,0 % C 72 C % 7,2 C 1.2 T6 ECO2.2 O2 LI EC VA IT.6 CI ET O Ø NO M IS V