MILJØGODKENDELSE Vilkårsændring

Transkript

1 Aarhus J.nr. MST Ref. Ulsee/katam MILJØGODKENDELSE Vilkårsændring For: DONG Energy Power A/S, Herningværket Miljøvej 6, 7400 Herning Matrikel nre.: 1k og 1r Holtbjerg, Herning Jorder, samt dele af 17b, 18f, 20b og 29a, Lind By, Rind Sogn CVR-nummer: P-nummer: Listepunkt nummer: G101 Vilkårsændringen omfatter: Ændring af vilkår i godkendelse af 4. marts 2009, således at der ud over træflis og træpiller kan anvendes ligninpiller, som er biomasseaffald fra produktion af bioethanol Dato: 21. juni 2011 Godkendt: Ulla Seerup Akademiingeniør Karen Tamstorf Civilingeniør Annonceres den 29. juni 2011 Klagefristen udløber den 27. juli 2011 Søgsmålsfristen udløber den 29. december 2011 Miljøstyrelsen Aarhus Lyseng Allé Højbjerg Tlf Fax CVR EAN (drift) (tilskud) aar@mst.dk

2 På grundlag af oplysningerne i bilag [A], ansøgning om miljøgodkendelse, godkender Miljøstyrelsen hermed, at DONG Energy Power A/S, Herningværket modtager, opbevarer og anvender piller fremstillet af lignin på samme måde som træpiller. Godkendelsen omfatter kun ligninpiller som beskrevet i ansøgningen. Dvs. piller der er fremstillet i forbindelse med produktion af biodiesel og klassificeret som biomasseaffald af den kompetente myndighed. Pillerne må endvidere ikke indeholde stoffer, som kan give anledning til mere forurening end de konkrete piller fra Danmark Dong Energy Inbicon, der er søgt om at forbrænde. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven 1. Vilkårsændring: Vilkår B1, B2, B3, B4, F1, G1, H1 og I1 i miljøgodkendelse af 4. marts 2009 ændres, således at træpiller ændres til træpiller og ligninpiller og træstøv ændres til støv fra træ- og ligninpiller Til vilkår B1 tilføjes: Ligninpiller må endvidere indfyres uformalede på risten sammen med træflis. Sagens oplysninger DONG Energy Power A/S, Herningværket har ved brev af 26. februar 2010 søgt om ændring af i virksomhedens miljøgodkendelse af 4. marts 2009, således at der ud over træpiller kan bruges ligninpiller, som fremstilles på Dong Energy Inbicon, som et biprodukt ved fremstilling af bioethanol. Der fremstilles ca., ton årligt. DONG Energy Power A/S, Herningværket har oplyst følgende: Det forventes, at ligninpiller kan indfyres efter samme procedure, som tilfældet er med træpiller i dag hvor pillerne, efter forstøvning i skivemøller, indblæses i kedlen og forbrændes. Et alternativ på Herningværket til indfyring i forstøvet form kunne være, at ligninpillerne sammen med flisen, afbrændes på flisristen i bunden af kedlen. Som udgangspunkt forventes ligninpillerne dog at skulle indfyres i forstøvet form, som det i dag foregår med træpiller. På Herningværket mellemlagres træpillerne i 2 lukkede siloer, hver med et max. indhold på 1500 tons piller. Herfra udtages pillerne til forbrænding. Med 2 siloer er der mulighed for at separere ligninpillerne i den ene af siloerne. Afbrænding af tons ligninpiller på årsbasis vil, på grund af ligninpillernes større energiindhold betyde, at det samlede antal transporter med lastbil, vil reduceres. Hvis der regnes med 19 GJ / t. ligninpiller og 17 GJ / t. træpiller, vil det totale samlede energiindhold i ligninpillerne være GJ større end den tilsvarende mængde træpiller. Med 30 tons piller pr. lastbiltransport vil det betyde en reduktion i antal lastbiler til Herningværket med ca. 60 om året. 1 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni

3 Kalundborg Kommune har ved brev af 10. december 2008 meddelt, at ligninpillerne er omfattet af biomassebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens 5. Ansøgningen har været annonceret i Herning folkeblad den 18. august Der er ikke kommet nogen bemærkninger. Miljøteknisk vurdering Miljøstyrelsen Aarhus vurderer, at ligninpillerne kan forbrændes på Herningværket under overholdelse af gældende emissionsgrænser for anlægget, og at forbrændingen ikke vil give anledning til emission af andre stoffer, som kræver nye emissionsgrænser end nuværende emission ved forbrænding af træflis og træpiller. Vurderingen bygger på ansøgningens vedlagte analyser om indholdet af stoffer i ligninen. Offentliggørelse og klagevejledning Denne miljøgodkendelse vil blive annonceret i Herning Folkeblad og kan ses på Miljøgodkendelsen Miljøgodkendelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald kommunalbestyrelsen embedslægeinstitutionen landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen Klagevejledning Der kan klages til Natur- og Miljøklagenævnet over afgørelsen. Klageberettigede fremgår af miljøbeskyttelseslovens Klageberettiget er bl.a. enhver med individuel, væsentlig interesse i sagen. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Miljøstyrelsen Aarhus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg eller aar@mst.dk. Klagen skal være modtaget senest den 27. juli 2011 inden kl Miljøstyrelsen Aarhus videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Miljøstyrelsen. De skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises 3

4 klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Virksomheden vil få besked, hvis vi modtager en klage. Betingelser, mens en klage behandles Virksomheden vil kunne udnytte miljøgodkendelsen i den tid, Natur- og Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer andet. Forudsætningen for det er, at virksomheden opfylder de vilkår, der er stillet i godkendelsen. Udnyttes miljøgodkendelsen indebærer dette dog ingen begrænsning for Natur- og Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve godkendelsen. Søgsmål Et eventuelt søgsmål om miljøgodkendelsen skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen. Liste over modtagere af kopi af afgørelsen Herning Kommune Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet (kredsformand for Midtvestjylland) Dansk Ornitologisk Forening Embedslægerne i Midtjylland EnergiGruppen Jylland A/S kommunen@herning.dk; dn@dn.dk; lundthing@mail.dk; Midtvestjylland@friluftsraadet.dk; natur@dof.dk; midt@sst.dk; enl@egjylland.dk; Liste over sagens akter Ansøgning fra DONG Energy Power A/S, Herningværket af 26. februar Miljøgodkendelse af 4. marts 2009 Miljøgodkendelse af 26. april 2001 BILAG Ansøgning fra DONG Energy Power A/S, Herningværket af 26. februar Som bilag til Miljøansøgningen er vedhæftet følgende filer: Askesmelteforløb (pdf) : Rapport udarbejdet af Sveriges Prøvnings og forskningsinstitut. Brev om klassificering af lignin - brændselspiller (pdf) : Kalundborg Kommunes klassificering af lignin, som hørende under biomasseaffald. 4

5 Brændværdi (pdf) : En brændselsanalyse for eftervisning af produktets brændværdi. Analyse og rapport er udført på Teknologisk Institut i Århus. Brændværdianalyse lignin fraktion (excel) : Brændselsanalyse af lignin. Analyse og rapport er udført på Dong Energy Enstedværkets laboratorium i Åbenrå. Elab (pdf) : Brændselsanalyse og tilhørende rapport, udført på Teknologisk Institut i Århus. Elementaranalyse af lignin fraktion (word) : Analyse og tilhørende rapport er udført på Dong Energy Enstedværkets laboratorium i Åbenrå. Elementaranalyse af lignin (word) : Analyse og tilhørende rapport er udført på Dong Energy Enstedværkets laboratorium i Åbenrå Miljøteknisk vurdering af ligninrest som brændsel (word) : Forfatter er kemiingeniør Bo Sander, DONG Energy. 5

6 Ansøgning om miljøgodkendelse til afbrænding af ligninpiller på Herningværket. Prepared Jens Erik P. Mikkelsen, januar 2010

7 Indholdsfortegnelse A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold...3 1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer...3 2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P- nummer...3 3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen...3 4) Oplysning om virksomhedens kontaktperson...3 B. Oplysninger om virksomhedens art...3 5) Virksomhedens listebetegnelse...3 6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt...3 7) Vurdering af, om virksomheden er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer...4 8) Forventet ophørstidspunkt...4 C. Oplysninger om etablering...4 9) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer ) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder...4 D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed ) Oversigtsplan ) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser ) Virksomhedens daglige driftstid ) Oplysninger om til- og frakørselsforhold...5 E. Tegninger over virksomhedens indretning ) Tegninger over virksomhedens indretning...5 F. Beskrivelse af virksomhedens produktion ) Oplysninger om produktionskapacitet og forbrug af råvarer, energi, vand og hjælpestoffer ) Virksomhedens procesforløb ) Oplysning om energianlæg ) Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld ) Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg...5 G. Oplysninger om valg af bedste tilgængelige teknik ) Redegørelse for den valgte teknologi...5 H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger ) Stofklasser, massestrøm og emission ) Oplysninger om virksomhedens emissioner fra diffuse kilder ) Oplysninger om afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg ) Beregning af afkasthøjder ) Spildevandsteknisk beskrivelse ) Afledning af spildevand ) Udledning af kvælstof eller fosfor...6

8 Oplysninger om ansøger og ejerforhold Miljøansøgningen er tilsendt: Miljøcenter Århus A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer. Dong Energy Power A/S, Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia, Telefon: ) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer DONG Energy, Herningværket Miljøvej 6, 7400 Herning Telefon: Matrikelnummer: 1k og 1r Holtbjerg, Herning jorder samt dele af 17b, 18f, 20b og 29a Lind by, Rind sogn. CVR-nr.: P - enhed: Afdelingsleder: Bent Haurballe 3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen Dong Energy Power A/S, Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia, Telefon: ) Oplysning om virksomhedens kontaktperson Denne ansøgning varetages af: DONG Energy Power A/S, WBO Jens Erik P. Mikkelsen Miljøvej 6, 7400 Herning Mobil jenmi@dongenergy.dk B. Oplysninger om virksomhedens art 5) Virksomhedens listebetegnelse Listebetegnelse G101 i bekendtgørelse 1640 af 13. december 2006 (Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW (i). 6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt Herningværket ansøger om miljøgodkendelse til afbrænding af ca tons træpiller årligt, fremstillet af lignin. Energiindholdet i ligninpillerne vil fortrænge et tilsvarende energiindhold i de træpiller, som ellers skulle have været afbrændt. Ligninpillerne fremstilles i Danmark af Dong Energy Inbicon, som et biprodukt ved fremstilling af bioethanol. Brændværdien i ligninpiller er GJ / tons imod træpillers generelle energiindhold, som er på GJ/tons. Det forventes, at ligninpiller kan indfyres efter samme procedure, som tilfældet er med træpiller i dag hvor pillerne, efter forstøvning i skivemøller, indblæses i kedlen og forbrændes. Et alternativ på Herningværket til indfyring i forstøvet form kunne være, at ligninpillerne sammen med flisen, afbrændes på flisristen i bunden af kedlen. Som udgangs- Side 3/7

9 Oplysninger om etablering punkt forventes ligninpillerne dog at skulle indfyres i forstøvet form, som det i dag foregår med træpiller. På Herningværket mellemlagres træpillerne i 2 lukkede siloer, hver med et max. indhold på 1500 tons piller. Herfra udtages pillerne til forbrænding. Med 2 siloer er der mulighed for at separere ligninpillerne i den ene af siloerne. Afbrænding af tons ligninpiller på årsbasis vil, på grund af ligninpillernes større energiindhold betyde, at det samlede antal transporter med lastbil, vil reduceres. Hvis der regnes med 19 GJ / t. ligninpiller og 17 GJ / t. træpiller, vil det totale samlede energiindhold i ligninpillerne være GJ. større end den tilsvarende mængde træpiller. Med 30 tons piller pr. lastbiltransport vil det betyde en reduktion i antal lastbiler til Herningværket med ca. 60 om året. 7) Vurdering af, om virksomheden er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer Herningværket er ikke omfattet af og vil ikke med denne aktivitet blive omfattet af bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. 8) Forventet ophørstidspunkt Der ansøges om Miljøtilladelse til en permanent årlig afbrænding af ca tons ligninpiller C. Oplysninger om etablering 9) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer Ligninpillerne vil blive leveret og mellemlagret indenfor de eksisterende rammer og vil ikke give anledning til bygningsmæssige udvidelser eller ændringer. 10) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder. Ikke aktuelt. D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed 11) Oversigtsplan Der refereres til materialet i Miljøgodkendelsen fra 2009, vedr. afbrænding af træpiller. 12) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser Grundlaget for den ansøgte aktivitet afbrænding af ligninpiller er at udnytte de eksisterende anlæg på Herningværket, hvorfor der ikke er overvejet alternativ lokalisering. Side 4/7

10 Tegninger over virksomhedens indretning 13) Virksomhedens daglige driftstid Piller, som brændsel på Herningværket, fortrænger naturgas som brændsel og vil langt overvejende blive afbrændt i vinterhalvåret, hvor driftstiden er 24 timer i døgnet. 14) Oplysninger om til- og frakørselsforhold De nuværende forhold for Herningværket. Til og frakørsel via Miljøvej. E. Tegninger over virksomhedens indretning 15) Tegninger over virksomhedens indretning Der vil ikke blive ændret på indretning og transportveje. Derfor er der ikke indsat tegninger. Der henvises til materialet herom i Miljøgodkendelsen fra 2009, til afbrænding af træpiller. F. Beskrivelse af virksomhedens produktion 16) Oplysninger om produktionskapacitet og forbrug af råvarer, energi, vand og hjælpestoffer. Afbrænding af ligninpiller vil ikke øge forbruget af energi, vand og hjælpestoffer. 17) Virksomhedens procesforløb Afbrænding af ligninpiller vil ikke ændre procesforløbene på Herningværket, hvorfor vi henviser til den miljøtekniske beskrivelse som vi indsendte i forbindelse med processen med at få revurderet værkets 2 hovedmiljøgodkendelser. 18) Oplysning om energianlæg Der etableres ikke nye energianlæg. 19) Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld Det forventes ikke, at der vil være øgede risici for driftsforstyrrelser eller uheld ved modtagelse, håndtering og fyring med ligninpiller. 20) Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg Ikke aktuelt. G. Oplysninger om valg af bedste tilgængelige teknik 21) Redegørelse for den valgte teknologi Der er ikke vurderet på alternativer til forbrænding på Herningværket, da grundlaget netop er at bruge de eksisterende anlæg på værket. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Side 5/7

11 Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening 22) Stofklasser, massestrøm og emission De eksisterende grænseværdier forventes at kunne overholdes. I øvrigt henvises til vedhæftede bilag vedr. ligninpillernes egenskaber og den miljøtekniske vurdering af forbrænding af lignin. 23) Oplysninger om virksomhedens emissioner fra diffuse kilder Der vil ikke være yderligere støvgener forbundet med modtagelse og transport af ligninpiller. Piller tippes af i lukket hal med afsugning og afkast, som beskrevet i miljøgodkendelsen fra 2009 til afbrænding af træpiller. 24) Oplysninger om afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg Der er ingen ydeligere miljømæssige forhold hverken under normalt start/stop af anlægget eller under nødstop, hvorfor dette ikke omtales nærmere. 25) Afkasthøjder Forholdene er som for træpiller i øvrigt. Spildevand 26) Spildevandsteknisk beskrivelse Spildevand afledes i overensstemmelse med spildevandstilladelse af 13. november Der opstår ikke behov for revidering af denne i forbindelse med afbrænding af ligninpiller og dermed heller ikke for en spildevandsteknisk beskrivelse. 27) Afledning af spildevand Der vil ikke ske ændringer mht. afledning af spildevand. 28) Direkte udledning Ikke aktuelt 29) Udledning af kvælstof eller fosfor Ikke aktuelt Støj 30) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder Samlet set forventes der ikke problemer med støj, herunder overholdelse af de gældende støjkrav for værket. 31) Beskrivelse af de planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger Ligninpiller vil blive behandlet i det eksisterende anlæg til træpiller generelt og forventes ikke at medføre behov for yderligere støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger. Side 6/7

12 Forslag til vilkår og egenkontrol 32) Beregning af det samlede støjniveau Ikke aktuelt Affald 33) Oplysninger om affaldssammensætning og -mængde Nugældende grænseværdier for emission via skorstenen forventes overholdt. Der henvises til miljøgodkendelsen fra 2001 for afbrænding af gas/olie og flis. For de øvrige affaldstyper henvises til vedhæftede bilag, Miljøteknisk vurdering af lignin som brændsel. 34) Oplysninger om affaldshåndtering Vi henviser til den tidligere fremsendte miljøtekniske beskrivelse fra ) Fordeling af nyttiggørelse og bortskaffelse af affald Der arbejdes vedvarende på, at finde velegnede muligheder for genanvendelse af restprodukter fra afbrænding af biobrændsler. Jord og grundvand 36) Jord og grundvandsbeskyttende foranstaltninger Modtagelse og afbrænding af ligninpiller vil generelt set ikke ændre risikoen for jord og grundvand og der henvises derfor til den tidligere fremsendte miljøbeskrivelse fra I. Forslag til vilkår og egenkontrol 37) Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrolvilkår Vi forventer at de nuværende vilkår og egenkontrolvilkår, som i dag er gældende, fortsat vil være gældende. Side 7/7

13

14

15

16 DONG ENERGY Att. Jens Fink Klippehagevej Fredericia PRØVNINGSRAPPORT Analyse af fast brændsel DONG Energy Power A/S Laboratoriet Enstedværket Flensborgvej 185 DK-6200 Aabenraa Vor ref.: Toan Nguyen Direkte tlf.: Journalnr. L Rapportdato: Prøvemærke: Lignin uden halm Prøvetype: Biobrændsel Beskrivelse: Mørke piller Modtaget mængde: 0,1 kg Modtagedato: Analyseperiode: Prøvetilberedning: Hele prøven er håndneddelt. 1/4 er brugt til total vandindhold. 3/4 er snittet i snittemølle med 1mm sigte og brugt til analyseprøve. Parameter Metode Enhed Resultater som modtaget tør basis tør, askefri Øvre brændværdi DS/CEN/TS (2005) MJ/kg 20,35 22,50 kcal/kg Effektiv brændværdi MJ/kg 19,01 21,27 23,16 kcal/kg Total vandindhold DS/CEN/TS (2004) % 9,6 Aske DS/CEN/TS (2004) % 7,4 8,1 Flygtige bestanddele DS/CEN/TS (2006) % Svovl DS/CEN/TS (2006) - RFIR % 0,24 0,27 0,29 Carbon DS/CEN/TS (2005) % Hydrogen ** Tabelværdi for halm og træ % 6,3 ** Efter aftale anvendes en tabelværdi for hydrogen til beregning af effektiv brændværdi Edith Thomsen Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for den/de analyserede prøver. Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis DONG Energy Generation A/S Enstedværkets laboratorium har godkendt uddraget. Side 1 af 1

17

18 Inbicon Att. Jens Fink Klippehagevej Fredericia DONG Energy Generation A/S Laboratoriet Enstedværket Flensborgvej 185 DK-6200 Aabenraa PRØVNINGSRAPPORT Vor ref.: Grethe Jepsen Direkte tlf.: Journalnr.: L b Deres ref.: Analyse af lignin fraktion Rapportdato: Prøvemærke: Ligning uden halm Beskrivelse: Mørke piller Modtagedato: Måleperiode: Tilberedning: En delprøve er snittet i snittemølle med 1 mm sigte Parameter Enhed Målemetode Ligning uden halm Al % på tør basis Totaloplukning. Radial ICP-OES teknik. 0,097 Ca % på tør basis Totaloplukning. Radial ICP-OES teknik. 0,45 Fe % på tør basis Totaloplukning. Radial ICP-OES teknik. 0,13 K % på tør basis Totaloplukning. Radial ICP-OES teknik. 0,38 Mg % på tør basis Totaloplukning. Radial ICP-OES teknik. 0,12 Na % på tør basis Totaloplukning. Radial ICP-OES teknik. 0,22 P % på tør basis Totaloplukning. Radial ICP-OES teknik. 0,33 Si % på tør basis Totaloplukning. Radial ICP-OES teknik. 2,2 Ti % på tør basis Totaloplukning. Radial ICP-OES teknik. 0,013 Cl % på tør basis Totaloplukning. Axial ICP-OES teknik. 0,091 C % på tør basis Elementaranalysator Flash ,3 H % på tør basis Elementaranalysator Flash ,1 N % på tør basis Elementaranalysator Flash ,5 Anvendt metode svarer til prøvetypen Biobrændsler Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for den/de analyserede prøver. Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis DONG Energy Generation A/S har godkendt uddraget. Side 1 af 2

19 Journalnr.: L b Edith Thomsen Afdelingsleder Parameter Enhed Målemetode Ligning uden halm As mg/kg på tør basis Totaloplukning. GF-AAS teknik Be mg/kg på tør basis Totaloplukning. Axial ICP-OES teknik. < 0,10 Cd mg/kg på tør basis Totaloplukning. Axial ICP-OES teknik. 0,15 Co mg/kg på tør basis Totaloplukning. Axial ICP-OES teknik. 0,26 Cr mg/kg på tør basis Totaloplukning. Axial ICP-OES teknik. 14 Cu mg/kg på tør basis Totaloplukning. Axial ICP-OES teknik. 11 Hg mg/kg på tør basis DC-AAS teknik. 0,0029 Mn mg/kg på tør basis Totaloplukning. Axial ICP-OES teknik. 29 Mo mg/kg på tør basis Totaloplukning. Axial ICP-OES teknik. 1,8 Ni mg/kg på tør basis Totaloplukning. Axial ICP-OES teknik. 8,3 Pb mg/kg på tør basis Totaloplukning. GF-AAS teknik 1,6 Sb mg/kg på tør basis Totaloplukning. GF-AAS teknik V mg/kg på tør basis Totaloplukning. Axial ICP-OES teknik. 1,6 Zn mg/kg på tør basis Totaloplukning. Axial ICP-OES teknik. 58 Anvendt metode svarer til prøvetypen Biobrændsler Side 2 af 2

20 Inbicon Att. Jens Fink Klippehagevej Fredericia DONG Energy Power A/S Laboratoriet Enstedværket Flensborgvej 185 DK-6200 Aabenraa PRØVNINGSRAPPORT Vor ref.: Grethe Jepsen Direkte tlf.: Journalnr.: L Deres ref.: Analyse af lignin fraktion Rapportdato: Prøvemærke: Lignin Beskrivelse: Tyktflydende brun masse. Modtagedato: Måleperiode: Tilberedning: Hele prøven (1,4 kg) tørres ved 30 C i 4 døgn. Knusning i snittemølle først med 4 mm sold derefter med 1 mm sold. Parameter Enhed Målemetode Lignin Vand % som modtaget Tørring ved 30 C 67 Aske % tør basis CEN/TS 14775, 550 C 9,1 Brændværdi MJ/kg tør basis øvre CEN/TS ,96 Brændværdi MJ/kg tør basis effektiv CEN/TS ,71 Al % tør basis Totaloplukning. Radial ICP-OES teknik. 0,20 Ca % tør basis Totaloplukning. Radial ICP-OES teknik. 0,28 Fe % tør basis Totaloplukning. Radial ICP-OES teknik. 0,32 K % tør basis Totaloplukning. Radial ICP-OES teknik. 0,13 Mg % tør basis Totaloplukning. Radial ICP-OES teknik. 0,029 Na % tør basis Totaloplukning. Radial ICP-OES teknik. 0,93 P % tør basis Totaloplukning. Radial ICP-OES teknik. 0,031 Si % tør basis Totaloplukning. Radial ICP-OES teknik. 2,7 Ti % tør basis Totaloplukning. Radial ICP-OES teknik. 0,016 S % tør basis Totaloplukning. Axial ICP-OES teknik. 0,13 Cl % tør basis Afbrænding i kalorimeter, IC 0,013 C % på tør basis Kulstofanalysator Eltra CS ,8 H % på tør basis Elementaranalysator Flash ,8 N % på tør basis Elementaranalysator Flash ,2 Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for den/de analyserede prøver. Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis DONG Energy Generation A/S har godkendt uddraget. Side 1 af 2

21 Journalnr.: L Parameter Enhed Målemetode Ligning uden halm As mg/kg på tør basis Totaloplukning. GF-AAS teknik < 0,20 Be mg/kg på tør basis Totaloplukning. Axial ICP-OES teknik. < 0,10 Cd mg/kg på tør basis Totaloplukning. GF-AAS teknik 0,122 0,121 Co mg/kg på tør basis Totaloplukning. Axial ICP-OES teknik. 1,03 1,22 Cr mg/kg på tør basis Totaloplukning. Axial ICP-OES teknik. 10,3 19,2 Cu mg/kg på tør basis Totaloplukning. Axial ICP-OES teknik. 8,36 8,32 Hg mg/kg på tør basis DC-AAS teknik. 0,0049 0,0047 Mn mg/kg på tør basis Totaloplukning. Axial ICP-OES teknik. 23,5 23,8 Mo mg/kg på tør basis Totaloplukning. Axial ICP-OES teknik. 0,81 1,94 Ni mg/kg på tør basis Totaloplukning. Axial ICP-OES teknik. 5,01 9,40 Pb mg/kg på tør basis Totaloplukning. GF-AAS teknik 1,79 1,86 Sb mg/kg på tør basis Totaloplukning. GF-AAS teknik < 0,50 V mg/kg på tør basis Totaloplukning. Axial ICP-OES teknik. 2,78 2,78 Zn mg/kg på tør basis Totaloplukning. Axial ICP-OES teknik. 69,2 70,0 Anvendt metode svarer til prøvetypen Biobrændsler Edith Thomsen Afdelingsleder Side 2 af 2

22 1 Miljøteknisk vurdering af ligninrest som brændsel Anden generations bioethanol produceres på et bioraffinaderi, hvor lignocelluloseholdigt biomasse i form af vegetabilske affaldsprodukter fra landbruget og industrien konverteres til bioethanol og en eller flere restprodukter. Eksempler på biomasser, der typisk kan anvendes til produktion af anden generations bioethanol i Danmark er halm, majstængler og græsser. Disse biomasser indeholder cellulose, hemicellulose, lignin, aske og i mindre grad protein og fedt. Hovedparten af cellulosen og hemicellulosen omsættes i bioraffinaderiet til anden generations bioethanol og melasse. Efter bioraffineringen haves et tørret, højværdigt fast biobrændsel, hvis hovedbestanddel er lignin. Den effektive brændværdi vil være omkring 21 MJ/kg på tør basis, hvilket er højere end for halm. Lignin er den del af halmen som har den største brændværdi. Sammensætning af ligninrig halmrest på tør basis: Lignin > 50% Aske ca. 10% Cellulose, hemicellulose, protein, fedt < 35% Fermenteringsprodukter <0,5% Organiske additiver < 2% Under bioraffineringen tilføres biologiske organismer og katalysatorer i form af gær og enzymer og der dannes under processen fermenteringsprodukter som glycerol, mælkesyre og eddikesyre i meget små mængder. Indholdet af disse bestanddele i ligninresten vil maksimalt udgøre 0,5%. Der kan endvidere tilføres organiske additiver i form af overfladeaktive stoffer som eksempelvis polyethylenglycol (PEG). Organiske additiver vil maksimalt udgøre 2% af den ligninrige halmrest. Asken vil primært bestå af kalium-calcium-silikater. Hovedparten af halmens indhold af klor vil være udvasket under ethanolproduktionen. Halmens oprindelige indhold af svovl bibeholdes i ligninresten og bliver dermed opkoncentreret. Omkring halvdelen af halmens indhold af kvælstof vil kunne genfindes i ligninresten. Følgende tabel viser makrostofsammensætningen af en prøve af ligninrest fra IBUS-pilotanlægget sammenlignet med et typiske indhold i halm. Indholdet af kvælstof i den analyserede prøve er højere end forventet. En sandsynlig forklaring kan være at den anvendte halm til det pågældende forøsg har haft et usædvanligt højt kvælstofindhold. vægt-% tør C H N S Cl Si Al Fe Ca Mg K Na P Aske Ligninrest 53 6,1 2,5 0,28 0,09 2,2 0,1 0,13 0,45 0,12 0,38 0,22 0,33 8,3 Halm 47 5,9 0,7 0,12 0,4 1,0 0,01 0,01 0,4 0,07 1,0 0,05 0,06 4,5 Halmens indhold af tungmetaller vil som worst case betragtning bibeholdes i ligninresten. I nedenstående tabel er det forventede typiske indhold af udvalgte tungmetaller i ligninresten anført sammen med det kendte typiske indhold af disse komponenter i halm og træflis.

23 2 mg/kg Cd Cr Cu Hg Ni Pb Zn (tør basis) Halm 0,2 1,0 2,0 0,02 1,0 0,5 7,0 Træ 0,2 3,0 2,0 0,003 1,0 1,0 15 Ligninrest 0,5 2,5 5,0 0,05 2,5 1,3 18 Analyse af ovennævnte prøve af ligninrest for tungmetaller bekræfter niveauet for Cd, Hg og Pb, men for Cr, Cu, Ni og Zn er indholdet højere end forventet. Dette må dog tilskrives kontaminering af prøven enten i processen eller under behandling af prøven og forventes ikke at forekomme i ligninrest fra et produktionsanlæg. Forbrænding af biomasse i Danmark foretages primært som ristefyring eller som suspensionsfyring. Ved ristefyring indfødes biomassen på en rist i bunden af et fyrrum. Faststofudbrænding foregår på risten og udbrænding af frigjorte gasser foregår i fyrrummet. Hovedparten af asken udtages som bundaske fra risten. Røggasrensning omfatter kun askeudskillelse. Ved suspensionsfyring indfødes biomassen i fyrrummet sammen med kul, gas eller olie og bæres med røggassen gennem kedelanlægget. Udbrænding af både faststof og gaskomponenter foregår i røggastrækket. Hovedparten af asken udtages som flyveaske fra røggassen. Røggasrensning omfatter NO x -reduktion, askeudskillelse og afsvovling. Ved ristefyring af ligninrest forventes følgende emissionsforhold i sammenligning med ristefyring af halm Lavere emission af HCl Højere emission af SO 2 og muligvis af NO x Uændret emission af CO og tungmetaller Ved suspensionsfyring af ligninrest sammen med kul forventes ingen væsentlige ændringer af emissionsforholdene i sammenligning med tilsatsfyring af halm sammen med kul. Ved ristefyring af ligninrest forventes bundasken fortsat at kunne udspredes på landbrugsjord i henhold til bioaskebekendtgørelsen. I bilag 1 til bioaskebekendtgørelsen er vegetabilsk affald, som fremkommer efter udvinding af ethanol medtaget på listen over biomasseaffaldstyper, der er omfattet af bekendtgførelsen. Det højere tungmetalindhold i ligninresten sammenlignet med halm modsvares af et tilsvarende højere askeindhold og bundaskens indhold af tungmetal øges derfor ikke væsentligt. Gødningsværdien er dog formodentligt lavere på grund af et lavere indhold af kalium. Flyveasken kan oparbejdes til kaliumgødning hos Kommunekemi eller må deponeres. Ved suspensionsfyring af ligninrest sammen med kul vil flyveasken fortsat kunne opfylde de tekniske krav til nyttiggørelse af asken til cement og beton. Det er dog uklart om ligninresten er omfattet af positivlisten for tilsatsbrændsler i betonnormen EN450. Hvis dette ikke er tilfældet kræves en særskilt ETA-godkendelse af asken. Bundasken vil fortsat kunne nyttiggøres.