Bilag. Evalueringer af By- og Kulturforvaltningens frikommuneforsøg. - Uddelegering af projektgodkendelse for kollektive varmeforsyningsanlæg

Transkript

1 Bilag Evalueringer af By- og Kulturforvaltningens frikommuneforsøg - Uddelegering af projektgodkendelse for kollektive varmeforsyningsanlæg - Debatskabende aktiviteter - Mulighed for at grundejere selv kan administrere drift og vedligeholdelse af belysning på private fællesveje - Midlertidige aktiviteter som mulighed i lokalplaners anvendelsesbestemmelser - Reklamer på Boggnasker.dk

2 Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Uddelegering af projektgodkendelse for kollektive varmeforsyningsanlæg Odense Kommune 24 januar 2016

3 INDHOLD 1. SAMMENFATNING Frikommuneforsøget har givet mulighed for at uddelegere kompetencen for godkendelse af projektforslag for kollektiv varmeforsyning af mindre størrelse og af driftsmæssig karakter til forvaltningen. Forsøget vurderes at være en succes, da det har skabt en mere smidig sagsbehandling, som har givet en kortere proces i forhold til driftsmæssige godkendelser af nævnte projekter. Forsøget har givet gode resultater og har gjort, at driftsmæssige projekter er blevet hurtigere behandlet og samtidig har de store projekter fået større politisk fokus, grundet det lavere antal sager til politisk behandling. Der er et politisk ønske om mere fjernvarme i kommunen og udnyttelse af overskudsvarme. For mindre projektforslag af denne type har forsøget gjort det muligt at sagsbehandle netop disse sager administrativt. Sagsbehandlingstiden er blevet reduceret med 2-3 måneder, hvorved formålet med forsøget er opfyldt. 2. BESKRIVELSE AF FORSØGET BAGGRUNDEN FOR FORSØGET Baggrunden for forsøget er, at der alene er lovgivningsmæssig kompetence til uddelegering af godkendelse for projektforslag for kollektiv varmeforsyning fra kommunalbestyrelsen til stående udvalg. Dette giver lange sagsbehandlingstider for godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning. Indholdet i projekter for kollektiv varmeforsyning kan variere meget, hvorfor der er et ønske om, at de mere driftsmæssige beslutninger kan behandles administrativt, hvorimod de overordnede varmeforsyningsspørgsmål fortsat behandles politisk af udvalget. Der er via frikommuneforsøget givet tilladelse til følgende: Der er givet tilladelse til test af projektforslag for kollektiv varmeforsyning for sager med få parter og af driftsmæssig karakter. Målet med forsøget har været at sagsbehandlingstiden reduceres fra 6 til 4 måneder, til gavn for ansøger og for at effektuere processen for sagsbehandler, samt reducere antallet af sager der kommer for udvalg, som er af administrativ art. Her beskrives, hvad det er for et problem, vi vil løse med frikommuneforsøget. FORMÅLET MED FORSØGET Formålet med forsøget er en nedbringelse af sagsbehandlingstiden for godkendelse af mindre projektforslag og projektforslag af driftsmæssig karakter med 2 måneder fra 6 måneder ved forsøgets igangsættelse til 4 måneder ved gennemført implementering. AKTIVITETER I FORSØGET Forsøgshjemlen for forsøget er Varmeforsyningsloven (lovbek. Nr. 347 af 17. maj 2005) 4 og Projektbekendtgørelsen (bek. Nr af 13. december 2005) 3. Der er i perioden blevet behandlet omkring 20 projektforslag efter frikommune aftalen og 3 projekter har været politisk behandlet. De konkrete aktiviteter (ansøgninger) under forsøget har været: Projektforslag angående renovering af eksisterende net og mindre konverteringssager.

4 Etablering af varmepumper på eksisterende anlæg til forbedret virkningsgrad. Transmissionsledninger til nabokommuner, hvor der er blevet godkendt egentlige konverteringsprojekter. Forsøget blev implementeret/igangsat i 2013 og benyttes dags dato og vil fortsat benyttes frem til 2017 efter planen. 3. EVALUERINGSMETODE Der er evalueret på de registrerede sagsbehandlingstider fra før forsøgets igangsættelse til gennemført implementering af sagsbehandlingsprocessen, målt på tiden fra ansøgningens modtagelse og til endelig godkendelse Er processen fra modtagelse af ansøgning til godkendelse blevet kortere? 4. RESULTATER AF FORSØGET OPNÅEDE RESULTATER Resultatet af forsøget viser, at sagsbehandlingstiden på de enkelte projektforslag er blevet kortere og har givet færre sager til udvalget, idet antallet af administrative sager for udvalget er blevet markant færre. Godkendelseskompetencen har bevirket, at sagerne generelt er blevet behandlet hurtigere, selvom sagsbehandlingstiden har været forskellig fra sag til sag. Forsøget har gjort det lettere for ansøger at komme hurtigere i gang med projekterne. Sagsbehandlingstiden er blevet reduceret med 2-3 måneder, hvorved formålet med forsøget er opfyldt. GENERELT OM SAGERNE Hovedparten af de projekter, der er godkendt administrativt som følge af den uddelegerede kompetence via frikommuneforsøget, har været renoveringsarbejde, varmeforsyning af nye lokalplanområder og mindre ændringer af varmecentraler. Flere af de sager som har været behandlet under frikommuneforsøget har haft størst betydning/indvirkning i nabokommuner, og derfor har disse projekter undergået en fuld politisk proces i an anden kommune. Et enkelt mindre konverteringsprojekt etablering af transmissionsledninger til nabokommuner - er blevet behandlet administrativt, hvilket har været i tråd med de principielle beslutninger der er taget i udvalget for fremtidig varmeforsyning. ØKONOMISKE KONSEKVENSER De økonomiske konsekvenser har været sparet tidsforbrug for såvel ansøger som myndighed. Som sidegevinst har det givet myndigheden mulighed for at fokusere på andre opgaver og bruge mindre tid på behandling og forberedelse af ansøgte projektforslag uden problematikker til politisk behandling og godkendelse. ØVRIGE VIRKNINGER POSITIVE ELLER NEGATIVE Der har ikke været uventede effekter af forsøget hverken positive eller negative f.eks. i forhold til særlige aktører. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Overordnet har forsøget været en succes og det vurderes, at andre kommuner også vil kunne drage samme fordele af muligheden for uddelegering af godkendelseskompetencen til forvaltningen for lignende opgaver. Det er dog vigtigt at have fokus på at sikre, at der fortsat kører en politisk proces for/behandling af projekter af en vis størrelse og med politisk og forsyningsmæssig betydning. som sikrer bevågenhed og gennemsigtighed i disse sager og på varmeforsyningsområdet i øvrigt.

5 Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Debatskabende aktiviteter (aftenskoleområdet) Odense Kommune Marts måned 2016

6 INDHOLD 1. SAMMENFATNING Odense Kommune har ønsket at gøre det frivilligt for aftenskolerne at anvende 10% af den årlige ramme til debatskabende aktiviteter. En del aftenskoler, især de små og mellemstore, har svært ved at anvende de 10%, som i nogle tilfælde kun udgør nogle få tusinde kroner, til nogle fornuftige debatskabende aktiviteter. Det er vores vurdering, at aftenskolerne i Odense Kommune har fået noget ud af frikommuneforsøget, og det har vist sig, især for de små og mellemstore aftenskoler, at et lovkrav om at afsætte 10% til debatskabende aktiviteter uanset størrelsen på den kommunale bevilling - ikke er hensigtsmæssigt, da de små og mellemstore aftenskoler ikke kan anvende midlerne til debatskabende aktiviteter. Det betyder, at mange aftenskoler enten skal overføre tilskud til næste finansår eller tilbagebetale tilskud til kommunen med øget administrative omkostninger for både aftenskole og kommune til følge. Overordnet er det svært at vurdere, om forsøget været en succes, og om det har indfriet vores forventninger. I Odense Kommune har de små og mellemstore aftenskolerne i forsøgsperioden fået dækket det fulde ansøgte beløb til undervisning, hvorfor behovet for at anvende de 10% til ex. undervisning ikke har været nødvendigt. Vi kan dog konkludere, at de små/mellemstore aftenskoler ikke anvender midlerne til debatskabende aktiviteter. Resultatet af forsøget vil i høj grad også kunne overføres til andre kommuner. Det er vores vurdering, at mange små og mellemstore aftenskoler rundt omkring i de øvrige kommuner også har problemer med at udnytte rammen på 10% til debatskabende aktiviteter. 2. BESKRIVELSE AF FORSØGET Det fremgår af Folkeoplysningslovens 8, stk. 3 at den enkelte forening (aftenskole) skal afsætte 10% af den tildelte beløbsramme jf. stk. 1 og 2, til debatskabende aktiviteter, der kan afregnes på andre udgiftstyper end leder og lærerløn. Det er ikke en betingelse, at der er knyttet deltagerbetaling til aktiviteter, der får tilskud af denne pulje. Ved finansårets udgang skal der ske tilbagebetaling af ikke forbrugte tilskud fra puljen. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at mindre uforbrugte tilskud af puljen kan overføres til næste års pulje. Odense Kommune har ønsket at gøre det frivilligt for aftenskolerne at anvende 10% af den årlige ramme til debatskabende aktiviteter. En del aftenskoler, især de mindre og mellemstore, har svært ved at anvende de 10%, som i nogle tilfælde kun udgør nogle få tusinde kroner, til nogle fornuftige debatskabende aktiviteter. Aftenskolerne får med forsøget frihed til at anvende rammen til undervisning, foredrag, debatskabende aktiviteter mm. Af afsætte midler til debatskabende aktiviteter bliver med forsøget en mulighed og ikke en pligt. Det forventes, at de 47 aftenskoler i løbet af forsøgsperioden tilrettelægger deres virksomhed mere fleksibelt og behovsbestemt, når de ikke er bundet af, at der skal afsættes 10% til debatskabende aktiviteter. Aftenskolerne får med forsøget mulighed for at anvende hele rammen det pågældende år, hvor dér er efterspørgsel og behov. Det forventes ligeledes, at de mindre og mellemstore aftenskoler i større grad vil anvende de 10% til undervisning i stedet for at overføre de afsatte beløb til næste år eller tilbagebetale

7 beløbene til Odense Kommune. Der bliver med forsøget også mulighed for at anvende mere end 10% til debatskabende aktiviteter. Der har ikke været ændret i forsøget i forsøgsperioden. 3. EVALUERINGSMETODE Der har været sendt til mail til alle 45 aftenskoler, hvor de er blevet bedt om at give en tilbagemelding på, om det har haft betydning for tilrettelæggelse af aktiviteter/undervisning, at det var frivilligt, hvad de 10% af midlerne skulle bruges til. 22 aftenskoler har svaret tilbage. 17 aftenskoler har ikke benyttet muligheden for at bruge de 10% til andre aktiviteter. Heraf har 12 heller ikke brugt midler til debatskabende aktiviteter, mens 5 har. De 5 er forholdsvis store aftenskoler med en vis volumen i økonomien. 5 aftenskoler har valgt at bruge de 10% til andet end debatskabende aktiviteter. Fælles for næsten alle aftenskolernes tilbagemelding er, at de håber, at ordningen fortsætter, at det giver mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af aktiviteter/undervisning på et område, der i forvejen er bundet meget op regler. Her vil det være muligt for aftenskolerne selv, at være innovative og kreative, for at tiltrække flere og måske nye brugere til deres tilbud. 4. RESULTATER AF FORSØGET Det er vores vurdering, at aftenskolerne i Odense Kommune har fået noget ud af frikommuneforsøget, og det har vist sig, især for de små og mellemstore aftenskoler, at et lovkrav om at afsætte 10% til debatskabende aktiviteter uanset størrelsen på den kommunale bevilling - ikke er hensigtsmæssigt, da de små og mellemstore aftenskoler ikke kan anvende midlerne til debatskabende aktiviteter. Det betyder, at mange aftenskoler enten skal overføre tilskud til næste finansår eller tilbagebetale tilskud til kommunen med øget administrative omkostninger for både aftenskole og kommune til følge. OPNÅEDE RESULTATER Med forsøget var det forventet, at de mindre og mellemstore aftenskoler i større grad vil anvende de 10% til undervisning i stedet for at overføre de afsatte beløb til næste år eller tilbagebetale beløbene til Odense Kommune. Der bliver med forsøget også mulighed for at anvende mere end 10% til debatskabende aktiviteter. Det har vist sig i vist omfang at holde stik. Dog har aftenskolerne i forsøgsperioden fået dækket det fulde ansøgte beløb til undervisning, hvorfor behovet for at anvende de 10% til ex. undervisning ikke har været nødvendigt. Vi kan dog konkludere, at de små/mellemstore aftenskoler ikke anvender midlerne til debatskabende aktiviteter. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der har ikke været besparelser som følge af forsøget, men Aftenskolerne har haft mulighed for at anvende den afsatte ramme til debatskabende aktiviteter til andre formål ex. undervisning. ØVRIGE VIRKNINGER POSITIVE ELLER NEGATIVE Der har ikke været uventede effekter af forsøget. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Overordnet er det svært at vurdere, om forsøget været en succes, og om det har indfriet vores forventninger. I Odense Kommune har de små og mellemstore aftenskolerne i forsøgsperioden fået dækket det fulde ansøgte beløb til undervisning, hvorfor behovet for at anvende de 10% til ex. undervisning ikke har været nødvendigt. Vi kan dog konkludere, at de små/mellemstore aftenskoler ikke anvender midlerne til debatskabende aktiviteter. Resultatet af forsøget vil i høj grad også kunne overføres til andre kommuner. Det er vores vurdering, at mange små og mellemstore aftenskoler rundt omkring i de øvrige kommuner også har problemer med at udnytte rammen på 10% til debatskabende aktiviteter.

8 Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Mulighed for at grundejere selv kan administrere drift og vedligeholdelse af belysning på private fællesveje Odense Kommune Februar måned 2016

9 INDHOLD INDHOLD 1. SAMMENFATNING Privatvejsloven giver ikke længere grundejere ved en privat fællesvej mulighed for selv at stå for administrationen af vejbelysningen, når denne er påkrævet af kommunen i henhold til loven. Ved private fællesveje er grundejerne forpligtet til at vedligeholde vej, brønde og belysning, og kan, uden kommunens indblanding, selv istandsætte og vedligeholde vej og brønde, men altså ikke varetage vejbelysningen, når den er påkrævet af kommunen. Der har gennem frikommuneforsøget været mulighed for, at kommunen har kunne overdrage administrationen af den påkrævede vejbelysning til grundejerforeninger mm. Der er 11 grundejerforeninger, der har valgt at tage imod muligheden for selv at administrere deres påbudte vejbelysning. Odense Kommune har fundet det attraktivt at kunne tilbyde grundejerne muligheden for øget selvbestemmelse i forhold til loven i forbindelse med overdragelsen af betalingen af vejbelysningen fra kommunen til grundejerne. 3. BESKRIVELSE AF FORSØGET BAGGRUNDEN FOR FORSØGET Privatvejsloven giver ikke længere grundejere ved en privat fællesvej mulighed for selv at stå for administrationen af vejbelysningen, når denne er påkrævet af kommunen, og det blev vurderet, at det så ville være nødvendigt for Odense Kommune at hjemtage denne forpligtelse, jf. lovens bestemmelser. Dette blev vurderet uhensigtsmæssigt, da nogle af grundejerne siden 2002 selv har varetaget denne opgave samt at der er en politisk beslutning om, at nye udstykninger selv skal håndtere deres belysning. Ved private fællesveje er grundejerne forpligtet til at vedligeholde vej, brønde og belysning, og kan, uden kommunens indblanding, selv istandsætte og vedligeholde vej og brønde, men altså ikke varetage vejbelysningen, når den er påkrævet af kommunen. Forventningen var, at frikommuneforsøget kunne medvirke til at lette den kommunale administration i forhold til de ændringer i den daværende praksis, som lovændringen ellers gav anledning til. Der udover fandt kommunen det attraktivt at kunne tilbyde grundejerne en mulighed for øget selvbestemmelse. FORMÅLET MED FORSØGET Det overordnede mål er at undgå, at Odense Kommune skal administrere drift og vedligeholdelse af en påbudt belysningen på private fællesveje, hvor grundejerne selv kan og vil løfte opgaven. Ved at lade grundejerne administrere belysningen, opnår de større ejerskab til vejen og vil beholde deres selvbestemmelse i lokalområdet. Hvis de forventede ændringerne af praksis, dels at hjemtage denne og dels fremadrettet at stå for belysningen, skal forestås af kommunen, blev det vurderet, at det ville kræve flere kommunale ressourcer. AKTIVITETER I FORSØGET Formålet med forsøgsordningen var at give mulighed for at bibeholde en praksis, som både kommunen og borgerne fandt positiv. Herudover har forsøgsordningen også været brugt til fremadrette stadig at tilbyde grundejerforeningerne mulighed for at administrere deres egen vejbelysning, selv om denne var påkrævet af kommunen. Der er ikke blevet pålagt nogen at administrere en kommunal påkrævet vejbelysning.

10 4. EVALUERINGSMETODE Forsøget er evalueret efter samtaler med de relevante medarbejdere. 5. RESULTATER AF FORSØGET Der har gennem frikommuneforsøget været mulighed for, at kommunen har kunne overdrage administrationen af vejbelysningen til grundejerforeninger mm i forbindelse med at de har fået overdraget betalingsforpligtigelserne for vejbelysningen. Der er 11 grundejerforeninger, der har valgt at tage imod muligheden for selv at administrere en påkrævet vejbelysning. Der har været en usikkerhed omkring forholdene for de grundejerforeninger, hvor kommunen i forbindelse med lokalplanlægningen har pålagt driftsforpligtelsen, skulle hjemtages i forbindelse med lovændringen. Dette afhænger af om der efter privatvejsloven er truffet en beslutning om vejbelysning. Såfremt vejbelysningskravet er hjemlet i lokalplanen og ikke i privatvejsloven, så påvirkes lovligheden af denne beslutning ikke af ændringen af i privatvejsloven. Kommunen er derfor ikke tvunget til at hjemtage administrationen af vejbelysning som via lokalplanerne er overdraget til grundejerforeninger. OPNÅEDE RESULTATER Da flertallet af de grundejerforeninger, som varetager vejbelysningen, er blevet pålagt dette via lokalplanlægning, er behovet for frikommuneforsøget i forhold til administrationen af vejbelysning ikke helt så stort som forventet. Odense Kommune har dog fundet det attraktivt at kunne tilbyde grundejerne muligheden for øget selvbestemmelse i forhold til loven i forbindelse med overdragelsen af betalingen af vejbelysningen fra kommunen til grundejerne. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Såfremt grundejerforeningerne selv varetager driften af deres vejbelysning, fritager det den kommunale administration herfor. Der er dog tale om en så lille gruppe, at der ikke er de store besparelser. Der har været etableringsomkostninger for de grundejerforeninger, der har ønsket at håndtere driften selv herunder afkobling af det kommunale elnet og etablering af selvstændig elmåler. Disse udgifter har grundejerforeningerne selv afholdt. ØVRIGE VIRKNINGER POSITIVE ELLER NEGATIVE Ukendte. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Indholdet i forsøgsordningen er kun relevant, når en kommune ønsker, at grundejerne selv skal betale for en påkrævet vejbelysning og disse grundejere har et ønske om at drifte dette selv. Grundejerne kan til en hver tid selv etablere og drifte en vejbelysning på en privat fællesvej. Forskellen er om kommunen har påbudt en vejbelysning eller ej. Den påbudte vejbelysning kræver en kommunal drift, vedligeholdelse og etablering af anlæg, men til dels på grundejernes regning. Odense Kommune finder det dog attraktivt at kunne tilbyde muligheden til de grundejer, som ønsker selvbestemmelse og vil derfor finde det ærgerligt, hvis muligheden helt forsvinder. Odense Kommune finder, det er en oplagt gevinst for borgerne, såfremt dette bliver en mulighed i privatvejsloven.

11 Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Midlertidige aktiviteter lokalplaners anvendelsesbestemmelser Odense Kommune 15. marts 2016

12 INDHOLD 1. SAMMENFATNING Forsøget, der er godkendt den 4. april 2013, har gjort det muligt at meddele midlertidig dispensation jf. planlovens 19 til anden anvendelse end lokalplanens bestemmelser for området. Forsøget skulle afklare om det i særlige byomdannelsesprojekter kunne være hensigtsmæssigt med en midlertidig dispensation fra lokalplaners anvendelsesbestemmelser, for at sikre aktivitet og liv i et område, der afventer finansiering mv. for at kunne realisere lokalplanen for området. Forsøget har givet kommunen mulighed for at imødekomme ejers eller andres ønsker til forskellig tidsbegrænset anvendelse, selvom et område er under udvikling til den planlagte anvendelse. Det har medført aktivitet i et ellers tomt område. Forsøget viser også, at muligheden for at meddele sådanne dispensationer giver fleksibilitet, der samtidig kan afhjælpe konsekvenser af andre byomdannelsesprojekter, mens disse realiseres. Forsøget bør implementeres som en fremtidig mulighed i planloven som en mulighed i fremtidige lokalplaner. Forudsætningen for at kunne indføje bestemmelser i lokalplanen om mulighed for at meddele midlertidig dispensation fra anvendelsesbestemmelserne, bør være at området på tidspunktet for meddelelse af dispensationen, samtidig er udpeget som byudviklingsområde i den kommuneplanen der gælder, når dispensationen meddeles. Der bør fastlægges bestemmelse om fx max. 3 år for en meddelt dispensation til midlertidig anvendelse. 2. BESKRIVELSE AF FORSØGET Forsøget er gennemført for at afprøve muligheden for en mere fleksibel administration af lokalplaners anvendelsesbestemmelser i områder, der er udpeget som byomdannelsesområder i kommuneplanens hovedstruktur. Forsøget har gjort det muligt at meddele midlertidig dispensation jf. planlovens 19 til anden anvendelse end lokalplanens bestemmelser for området. Forsøget skal afklare om dispensationsmuligheden giver en god udvikling i den periode en bygning eller et areal ellers ikke kunne udnyttes inden den endelige byomdannelse ville være gennemført. Forsøget er godkendt af Naturstyrelsen, Miljøministeret den 4. april Det fremgår, at der i byomdannelsesområder kan optages bestemmelser om midlertidig anvendelse i og nye lokalplaner og at der kan meddeles dispensation fra anvendelsesbestemmelserne i gældende og nye lokalplaner på de vilkår, der fremgår af godkendelsen BAGGRUNDEN FOR FORSØGET Udvikling af større byområder har en lang udviklingsperiode. Byomdannelsesprojekter og forløb har mange forskellige interessenter, det kan være fx være konkurrencer om udformning af arealer eller bygninger, nedrivninger og udgravninger og byomdannelse kræver investorer for at kunne realiseres.

13 Derfor kan der i sådanne udviklingsprojekter med fordel arbejdes med eksperimenter og midlertidige aktiviteter i perioden mellem hidtidig anvendelsesnedlæggelse og indtil den endelige anvendelse skal etableres. Ved ansøgning om tilladelse til forsøget har det været tænkt aktuelt for Odense Havn (Byens Ø) og for byomdannelsen ved omlægning af Thomas B Thriges Gade i Odense Centrum. Forsøget er aktuelt i forbindelse med større områder, der skal omdannes og er omfattet af lokalplaner, der enten ikke længere er aktuelle eller omfatter projekter, der endnu ikke er fundet investering til. Store områder udvikles i etaper og der kan forholdsvis let opstå forsinkelser i forhold til den forventede udvikling. Det er særligt lokalplaners anvendelsesbestemmelser, der skal laves forsøg med. Forsøget har medført, at en ny lokalplan kan give mulighed for midlertidige aktiviteter, fx anlæg af idræts- eller legefaciliteter, parkering, historie- og projektformidling mv. i en tidsbestemt periode, mens den endelige anvendelse sendes i konkurrence, afventer finansiering eller projektering. FORMÅLET MED FORSØGET Formålet med forsøget har været at sikre at et byomdannelsesområde ikke forfalder eller ligger ubenyttet i en længere årrække, men fastholder det som interessant og attraktivt for investorer og samtidig bevirker at området også virker aktivt i forhold til byens borgere og brugere. Aktiviteterne kunne fx være: af kulturel art, såsom øvelokaler, kunstudstillinger eller fysisk aktivitet som parcours, bouldering eller scating i eksisterende bygninger eller på udearealer midlertidige friarealer til fx boldspil eller hundeluftning, midlertidig parkering på terræn på tomme bynære arealer, hvor der er udlagt byggefelter eller lign. Dispensationsmuligheden anvendes ikke ved enkeltstående events, men kun ved anlæg eller aktiviteter af længere, men ikke blivende, karakter. AKTIVITETER I FORSØGET To dispensationer til midlertidig anvendelse af byggefelter til parkeringsplads - lokalplan Ejerne af arealet søgte tilladelse til 150 p-pladser på et område, der i lokalplanen var udlagt til stibro. 17 ejere og lejere af erhvervsejendomme omkring arealet blev hørt i perioden september 2013 jf. planlovens 20. Ingen sendte bemærkninger imod den ønskede midlertidige anvendelse til parkeringsplads. Ansøger blev orienteret om nabohøringen og partshørt om de vilkår for dispensationen, som kommunen ville tinglyse på ejendommen. By- og Kulturudvalget vedtog i møde den 12. november 2013 at meddele dispensation til midlertidig anvendelse til p-plads for 150 biler. Afgørelse herom blev sendt til ansøger den 26.november Vilkår for dispensationen tinglyses på ejendommen. Umiddelbart herefter modtog kommunen en ny ansøgning om dispensation til en anden placering af de 150 p-pladser, fordi stibroen skulle realiseres. Samtidig søger man tilladelse til flere p-pladser til i alt 410. Den nye placering var tættere på beboere i de nyopførte boliger i lokalplanområdet og tættere på boliger overfor lokalplanområdet. Forslaget blev sendt i nabohøring i perioden marts 2014 ved 303 ejere og lejere af omkringliggende boliger og erhverv. 6 af lejerne i de nye boliger i lokalplanområdet sendte indsigelse mod den ændrede anvendelse. Lejerne var imod at området anvendes til midlertidig p-plads, da området havde været byggeplads i mere end et år og burde tilsås med græs. Lejerne mente også at parkering og ind- og udkørsel ville forringe forholdene betydeligt.

14 Dispensation til midlertidig anvendelse til 410 p-pladser, blev meddelt 23. juni 2014 efter behandling i By- og Kulturudvalget. De 6 beboere blev orienteret om afgørelsen og fik tilsendt klagevejledning. Ingen klagede over afgørelsen. Der blev tinglyst en ny deklaration med vilkår for dispensationen, hvor det bl.a. fremgår, at dispensationen bortfalder før udløbsdatoen, hvis området bebygges eller udnyttes jf. lokalplanens bestemmelser. Flere af de midlertidigt tilladte p-pladser er nedlagt, da der er opført yderligere byggeri på området jf. lokalplanens bestemmelser. Forsøget var også tænkt anvendt til byomdannelsesområder ved Odense Havn og Thomas B. Thriges Gade, men der har ikke været meddelt dispensationer hertil i forsøgsperioden. 3. EVALUERINGSMETODE Forsøget er evalueret i forhold til de meddelte dispensationer til ændret anvendelse og eventuelle reaktioner på dette fra borgere eller andre. 4. RESULTATER AF FORSØGET OPNÅEDE RESULTATER Etablering af de midlertidige p-pladser medførte en positiv udvikling for turisters, borgeres og andres adgang i forbindelse med at andre parkeringspladser blev nedlagt i et andet byomdannelsesprojekt, hvor de endnu ikke er erstattet af de kommende parkeringskældre. Kommunen har ikke modtaget klager over anvendelse til midlertidig parkering efter dispensationen blev meddelt. Forsøget har ikke medført en permanent ændring af området, som stadig er under udbygning og den nuværende lokalplan fastholdes. Forsøget har givet kommunen mulighed for en ændret anvendelse samtidig med at lokalplanen realiseres, hvilket ikke havde været muligt uden tilladelse til forsøget. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Forsøget har ikke haft økonomiske konsekvenser for kommunen. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Forsøget har givet den forventede mulighed for en fleksibel anvendelse af et byomdannelsesområde og muligheden for at meddele midlertidig dispensation til en ændret anvendelse har haft en positiv effekt for området og byen. Forsøget giver kommunen mulighed for at imødekomme ejers eller andres ønsker til forskellige tidsbegrænsede anvendelser, selvom et område er under udvikling til den planlagte anvendelse. Det kan medføre mere liv i ellers tomme områder. Forsøget viser også, at den fleksibilitet kan afhjælpe konsekvenser af andre byomdannelsesprojekter mens de realiseres. Kommunen skal være opmærksom på, at det kan være nødvendigt at tinglyse vilkår for den midlertidige dispensation, så eventuelle købere af private arealer eller bygninger gøres opmærksom på, at en eventuel aktuel anvendelse ikke er permanent tilladt. Det kan være vanskeligt at forklare andre ejere af lignende arealer/ejendomme udenfor byudviklingsområder, hvorfor der kan ikke kan meddeles lignende midlertidige dispensationer til lignende området, blot fordi de ikke er udpeget som byudviklingsområder.

15 Forsøget bør implementeres som en fremtidig mulighed i planloven, men det skal formuleres helt præcist i hvilke områder det kan tillades, så det ikke medfører, at en kommune generelt kan dispensere fra lokalplaners anvendelsesbestemmelser. Derfor bør det kun implementeres for fremtidige lokalplaner, så det fremgår af lokalplanens bestemmelser og redegørelse og så naboer m.fl. allerede ved offentliggørelse af et lokalplanforslag bliver oplyst om disse muligheder. Forudsætningen for at kunne indføje bestemmelser om mulighed for at meddele midlertidige dispensationer fra anvendelsesbestemmelserne bør være, at området på tidspunktet for dispensationen samtidig er udpeget som byudviklingsområde i den kommuneplanen der gælder, når dispensationen meddeles. Der bør fastlægges bestemmelse om fx max. 3 år for en meddelt dispensation til midlertidig anvendelse.

16 Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Reklamer på Boggnasker.dk Odense Kommune 2.marts 2016

17 INDHOLD 1. SAMMENFATNING Sitet repræsenterer skalamæssigt en lille niche på nettet, og vi vil fraråde at man uden videre konkluderer at resultaterne for forsøget med reklameindtægter på kommunale hjemmesider uden videre overføres til officielle kommunale hjemmesider som f.eks. odense.dk. Generelt kan forsøget dog pege hen i retning af at brugerne generelt ikke er sensitive over for Google Ads, og at mange anvender en form for Adblocker, som forhindrer reklamerne i at blive vist. Men kan man komme i dialog med brugerne omkring baggrunden for at skaffe indtægter til sitet i form af reklamer er der generelt en accept at dette. Vi anbefaler at man i kommunerne kan bruge reklamer på de niche-orienterede sider man driver, medens forsøget ikke giver nogen dokumentation omkring hvorvidt det er en god idé bruge af reklamer på officielle kommunale hjemmesider. 2. BESKRIVELSE AF FORSØGET Boggnasker.dk (fra 2014= bookeater.dk) er en hjemmeside, der har eksisteret siden efteråret Hjemmesiden henvender sig til (større) børn og unge med hovedvægten på børn & unges egne input i en community-baseret form og med fokus på bøger. Der er tilknyttet et stort anmelderkorps af unge til siden og disse modtager bøger fra forlagene til anmeldelse. Derudover kan man dele sin interesse for litteratur med andre unge i diskussionsfora. I tilknytning til sitet har der i de seneste år kørt flere afledte projekter med forfatterworkshops og litteraturfestivals. Bookeater.dk drives af Børn & Unge-området ved Odense Centralbibliotek og har tilknyttet brugere som moderatorer / redaktører. Der er et ønske om at vise reklamer fra private firmaer ol. på Bookeater.dk med det sigte at skaffe midler til videreudviklingen af hjemmesiden. Odense Centralbibliotek er opmærksom på, at der knytter sig særlige problemstillinger til at tillade reklamer i forhold til børn og unge, og at det som en del af projektet bør defineres, hvilke typer af reklamer, der kan tillades i projektperioden. FORMÅLET MED FORSØGET Formålet er, at der tilvejebringes midler via reklamefinansiering, som kan være med til at sikre en relevant videreudvikling af bookeater.dk. AKTIVITETER I FORSØGET Der blev indgået aftale med Riidr og Saxo omkring linkbaserede reklamer. Dette betød at der skulle opdateres manuelt på den enkelte boganmeldelser og vi vurderede at udbyttet ikke stod mål med det merarbejde som aftalen fordrerede. Der er en del besøgstilgang til Riidr s sider men relativt begrænset købsaktivitet. Vi har ingen meldinger fået omkring Saxo, men indkomsten herfra har været lav. Efterfølgende har vi valgt at saste på Google Ads, da dette er næsten selvkørende.

18 3. EVALUERINGSMETODE Sitet anvender forumsoftware som rummer afstemningsmulighed kombineret med debat, og dette er anvendt til evalueringen. Konklusionen på debat/afstemning er, at brugerne er ligeglade med om der er reklamer eller ej. Forklarer man brugerne at indtægter går til drift og forbedringer af sitet er brugeren meget positive over for reklamer på sitet. 4. RESULTATER AF FORSØGET OPNÅEDE RESULTATER Forsøget har i 2015 genereret en indtægt på ca kr., hvilket er ganske fint, set i relation til at sitet ingen indtægter har haft tidligere. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Vi har fået en lille indtægt som bevirker at vi kan lave mindre ændringer og forbedringer på sitet uden at skulle ud og finde midler på andre af bibliotekets konti. ØVRIGE VIRKNINGER POSITIVE ELLER NEGATIVE Brugen af Google Adsene har den ulempe at brugeren kan bruge en Adblocker til at blokere for visning af reklamerne. Mange websites i Danmark oplever dette og er begyndt at lukke for indholdet på siden indtil brugeren slår Adblockeren fra. Dette er inde i overvejelserne, såfremt vi gør forsøget permanent. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Efter de indledende afprøvninger af modeller har forsøget nu fundet et leje, hvor vi med minimal indsats kan generere en lille, men dog meget tiltrængt indtægt for bookeater.dk Vi anbefaler at man i kommunerne kan bruge reklamer på de niche-orienterede sider man driver, medens forsøget ikke giver nogen dokumentation omkring hvorvidt det er en god idé at bruge reklamer på officielle kommunale hjemmesider.