Patientinformation. Kunstigt knæ... Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

Transkript

1 Patientinformation Kunstigt knæ... Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1

2 Notater Send oplysningsskema til afdeling A250 i den frankerede svarkuvert - senest d.... 2

3 Vigtige datoer Navn:... Som forberedelse til din knæoperation vil vi gerne invitere dig til Joint Care Informationsmøde Tirsdag den... kl på sengeafsnit A250, 5. sal, Vejle Sygehus Program Velkomst med rundstykker + kort samtale med en syge plejerske. Evt. tale med en projektsygeplejerske Information ved en speciallæge i knæ kirurgi Information om opholdet på A 250 ved sygeplejerske Information om bedøvelse ved anæstesilæge Spørgeskema ved projektsygeplejerske Instruktion ved fysioterapeut + udlevering af stokke Du bedes møde til operation på sengeafsnit A den... kl.... Ugedag dato Du bedes kontakte A 250 dagen før din operation ang mødetidspunkt - telefon (efter kl ) 3

4 Indhold Notater...2 Vigtige datoer...3 Velkommen...5 Tidslinje...6 Joint Care...7 Baggrund for operation...8 Forundersøgelse...9 Forberedelser før indlæggelse...12 Joint Care Informationsmøde...15 Indlæggelse...16 Udskrivelse...21 Hjemme igen...22 Træning efter udskrivelse...24 Kontrol efter udskrivelse...26 Fysisk aktivitet...28 Forholdsregler...29 Spørgsmål og svar...31 Resultat...34 Tidlige komplikationer...35 Sene komplikationer...36 Knæprotesen...37 Kontaktperson-ordning og vigtige telefonnumre...39 Vi vil bede dig medbringe denne folder ved indlæggelsen og hver gang du har kontakt til sygehuset i forbindelse med dit nye knæ. 4

5 Velkommen Velkommen til Ortopædkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus. Denne folder er en information til dig, der skal have et kunstigt knæ. Folderen beskriver hele forløbet fra forundersøgelse og indlæggelse til efter udskrivelsen. I folderen finder du også forholdsregler og træningsøvelser. En udskiftning af knæleddet er et omfattende indgreb. Det er derfor vigtigt, at beslutningen om operation foretages på den rigtige baggrund og på det rigtige tidspunkt, således at indgrebet får et tilfredsstillende udfald. Operationen udføres af speciallæger (kirurger) fra Ortopædkirurgisk Afdeling, som har meget stor ekspertise inden for området. Derudover er både plejepersonalet og fysioterapeuterne meget erfarne og vil støtte dig gennem hele forløbet. Du kan forvente at du selv skal yde en stor indsats for at komme i gang efter operationen. Det er vores erfaring, at du bliver sparet for bekymringer og overraskelser, hvis du på forhånd ved, hvad der skal ske. Vi vil derfor opfordre dig til at læse denne folder grundigt igennem. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget. Venlig hilsen Personalet Ortopædkirurgisk Afdeling 5

6 Tidslinje Praktiserende læge - Sender henvisning til Ortopædkirurgisk Afdeling Forundersøgelse - Ortopædkirurgisk Ambulatorium Joint Care Informationsmøde - Sengeafsnit A250 Indlæggelse - Sengeafsnit A250 Operation Udskrivningskonference A 250 kl gerne sammen med pårørende. Udskrivelse Kontrol ved fysioterapeut - Fysioterapien Kontrol ved sygeplejerske - Ortopædkirurgisk Ambulatorium 6

7 Joint Care Ortopædkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus arbejder efter principper, der er udviklet i USA, og som samlet kaldes Joint Care. Det betyder: at vi betragter dig som en rask person, der skal have udskiftet et led. at du bliver en del af en gruppe af personer, der alle skal have udskiftet et led. I er sammen om at træne og støtte hinanden under indlæggelsen. at vi forventer, at du er aktiv i forhold til din egen genoptræning. Baggrund for operation 7

8 Baggrund for operationen Slidgigt er den hyppigste årsag til en knæoperation med et kunstigt knæled. Langt de fleste tilfælde af slidgigt opstår uden at man kender årsagen. Dog kan en række faktorer tidligere i livet have indflydelse på at slidgigt opstår: Det kan bl.a. være brud omkring knæet, fjernelse af menisk, svær ledbåndsskade, overvægt, infektion og leddegigt. Desuden får kvinder oftere slidgigt i knæleddet end mænd, og man ser en vis arvelig tendens. Ved slidgigt er brusken i knæet ødelagt. Nogle steder vil brusken være forsvundet, og knoglen under brusken være blottet. Hos nogle er alle overflader i knæet ramt af slidgigt, mens der i andre tilfælde alene ses skader på dele af leddet. Når slidgigt kræver operation, er der oftest mere eller mindre konstante smerter i knæet, smerter i hvile eller smerter som forværres ved belastning. Nogle oplever uro. Formålet med operationen er primært at lindre smerterne i knæet og bedre bevægeligheden, således at aktiviteten kan øges og livskvaliteten forbedres. Vi forsøger også at genoprette benets naturlige akse og øge stabiliteten. Diagnosen slidgigt stilles dels på baggrund af symptomerne, og dels ved hjælp af et røntgenbillede. Røntgenbilledet skal vise tydelige forandringer i knæleddet, og der skal være markante symptomer før en ledudskiftning kan komme på tale. I enkelte tilfælde kan en MR-scanning eller en kikkertundersøgelse (arthroskopi) af knæet være en del af udredningen. Det er vigtigt at du har forsøgt medicinsk behandling inden det afgøres, om du skal opereres. Det er ikke usædvanligt at slidgigten kan gå i ro og smertemæssigt blive tålelig, når du får fast behandling med f.eks. gigtpræparater eller smertestillende håndkøbsmedicin. 8

9 Forundersøgelse Når du er blevet henvist af din praktiserende læge, vil du blive indkaldt til en forundersøgelse i Ortopædkirurgisk Ambulatorium. Du vil sammen med indkaldelsen modtage et oplysningsskema, som du skal udfylde hjemme og tage med til forundersøgelsen. Lægeundersøgelse Du vil blive undersøgt af en speciallæge, og der vil blive taget stilling til, om du skal opereres med indsættelse af et kunstigt knæ. Skal du opereres, vil du få mere information om operationen. Lægen tager også stilling til, om der er brug for supplerende røntgenbilleder eller andre undersøgelser. Du vil sammen med lægen finde en dato for din operation. 9

10 Sygeplejesamtale Efter lægeundersøgelsen vil en sygeplejerske kort fortælle dig om forløbet og svare på dine eventuelle spørgsmål. Du får en dato for Joint Care Informationsmødet, som afholdes i ugen inden operationen. Sygeplejersken vil være din kontaktsygeplejerske frem til Joint Care informationsmødet. Du får udleveret et visitkort på din kontaktsygeplejerske og er velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål. Kontaktsygeplejersken vil gennemgå din medicinliste og lave aftaler med dig. Hvis du tager naturmedicin:... skal du holde pause 5 dage før. operationen og gigtmedicin:...., skal du holde pause 3 dage før. operationen, da disse præparater kan øge blødningen under operationen. Hvis du får brug for anden smertestillede medicin, mens du venter på operation, skal den ordineres af din praktiserende læge. Hvis du får blodfortyndende medicin... skal du holde pause... dage før operationen. Enkelte patienter skal tage blodfortyndende medicin 3 dage før operationen. Medicinen vil blive udleveret på Joint Care mødet. Hvis du ved Joint Care Informationsmødet har symptomer på blærebetændelse, vil du blive bedt om en urinprøve. 10

11 Laboratorieprøver Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at du skal have taget blodprøver og hjertekariogram (EKG) inden operationen. Dette vil i såfald blive gjort i forbindelse med forundersøgelsen. Planlægning af bedøvelse Du bliver undersøgt af en anæstesilæge, som vil sikre sig, at du er rask nok til at kunne tåle bedøvelse og operation. Sammen med anæstesilægen gennemgår du eventuelle sygdomme som du måtte lide af, og derefter aftaler I, hvordan du skal bedøves under operationen. Det er muligt at du har behov for yderligere undersøgelser af for eksempel medicinske læger. Anæstesilægen vil muligvis også have behov for at tale med dig igen, når resultatet af de yderligere undersøgelser er klar. I så fald får du direkte besked om det. Du vil som udgangspunkt blive bedøvet med en rygbedøvelse. Der kan være enkelte tilfælde hvor man vil vælge en fuld bedøvelse. Under alle omstændigheder kommer du til at sove under operationen. Videnskabelige undersøgelser For at udvikle og forbedre behandlingen for kommende patienter, der skal have indsat et kunstigt knæled, gennemfører vi løbende videnskabelige projekter på Ortopædkirurgisk Afdeling. Projekterne er altid godkendte af Den Videnskabsetiske Komité. Du kan derfor blive spurgt, om du vil deltage i ét af vore videnskabelige projekter. Hvis det er tilfældet for dig, vil du blive informeret grundigt både mundtligt og skriftligt, inden du skal tage stilling til, om du vil deltage i projektet. Det er altid frivilligt at deltage, og du har altid ret til at sige nej. Selv om du har sagt ja, kan du på ethvert tidspunkt trække dig ud af projektet. Dette vil ikke få indflydelse på din behandling. 11

12 Forberedelser før indlæggelse Smerter Da din operation er forbundet med smerter (i et vist omfang) anbefaler vi dig før operationen at købe følgende medicin: Tablet Paracetamol 500 mg Gigtmedicin (f.eks. Ipren 200 mg) Kapsel Lansoprazol 15 mg (forebyggelse mod mavesår da gigtmedicin kan være hårdt for maven). Infektion Huden på knæet skal være uden sår og rifter, da disse er indgangsporte for bakterier. Det er vigtigt, at du ikke har infektion i kroppen op til operationen, da det kan give komplikationer i forbindelse med din knæoperation. Hvis du har symptomer på blærebetændelse eller en anden infektion, skal du kontakte din praktiserende læge. Har du problemer med dine tænder, kan det også give problemer med infektioner i forbindelse med operationen. Derfor anbefaler vi, at du har været til tandlæge inden for 6 måneder før operationen. Vi beder dig kontakte din kontaktsygeplejerske, hvis du har sår på huden eller infektion. Det kan blive aktuelt at flytte operationsdatoen af hensyn til din sikkerhed. 12

13 Rygning og alkohol Rygning og et dagligt indtag af alkohol giver en øget risiko for komplikationer efter operationen. Blandt andet kan rygning forsinke sårhelingen. Vi anbefaler derfor, at du holder op med at ryge og indtager mindst muligt alkohol op til operationen. Når du er indlagt, kan du få nikotinplaster. Du kan læse mere i Sundhedsstyrelsens foldere Rygning og operationer samt Alkohol og operationer. Vi skal minde om, at Vejle Sygehus er røgfrit område. Træning i tiden op til operationen Jo bedre fysisk form du er i før operationen, jo hurtigere vil du kunne få genoptrænet dit knæ efter operationen. I tiden op til operationen er det en god ide at træne dine muskler omkring knæet samt træne knæet i at kunne bøje og strække så godt som muligt. Daglige gåture er godt. Hvis du halter meget, bør du benytte 1 eller 2 stokke. Cykling er også godt - i særdeleshed på en kondicykel. Kør både med lille og høj modstand Herudover kan du træne følgende øvelser: Pres knæet ned i madrassen så lårmusklen spændes. Løft benet fri af madrassen med helt strakt knæ. Sid på en stol: A: Bøj og stræk knæet. B: Bøj foden ind under stolen så du bøjer knæet alt det du kan. Træn øvelserne 3 gange om dagen. Forsøg at udføre 15 gentagelser af hver øvelse. Træningen må ikke få dit knæ til at hæve op. Herudover skal træningen ikke forværre dine smerter væsentligt. 13

14 Betingelser for udlån hjælpemidler Stokke vil blive udleveret på informationsmødet og du må låne dem i 3 mdr. Du er selv ansvarlig for at aflevere dem igen. Har du lånt hjælpemidler på Vejle Sygehus, skal du senest 3 måneder efter operation aflevere hjælpemidlerne i Ergoterapien på 9. sal i tidsrummet kl Du kan også aflevere hjælpemidlerne i Portørcentralen, som du finder under velkomstbygningen til venstre ved skadestuen. Hjælpemidlerne kan ikke afleveres i Ortopædkirurgisk Ambulatorium eller på afsnit A250. Hjælpemidler udover krykkestokkene udlånes generelt fra dit hjemsygehus. Ergoterapien formidler kontakten dertil efter aftale, hvis Vejle Sygehus ikke er dit hjemsygehus. 14

15 Joint Care Informationsmøde Informationsmødet afholdes på sengeafsnit A250 i ugen før selve operationen og varer ca. 3 timer. Du får en grundig gennemgang af din indlæggelse og genoptræning. Desuden vil du få mulighed for at stille spørgsmål. I løbet af dagen vil der være en sygeplejerske fra afdelingen, en speciallæge inden for knækirurgi, en anæstesilæge samt en fysioterapeut til stede. Lægen fortæller om selve operationen og de kunstige knæled afdelingen bruger. Sygeplejersken vil kort tale med dig om dine hjemlige forhold og aftale, på hvilket tidspunkt du skal møde til indlæggelse i sengeafdeling A250. En fysioterapeut vil informere dig om genoptræningen og vise dig øvelser, som du skal i gang med umiddelbart efter operationen. Du får udleveret stokke og lærer, hvordan du skal gå med dem. Stokkene skal du tage med hjem og medbringe ved indlæggelsen. Det er en god ide at have en person med til mødet, som du efterfølgende kan tale med om de informationer, I har fået. 15

16 Indlæggelse Ved indlæggelsen skal du huske at medbringe: Toiletsager Stokke Tøj til træning. Det skal du bruge fra dagen efter operationen Fastsiddende sko/sandaler med skridsikker sål. Det er vigtigt, at skoene er rummelige, da dine fødder kan hæve efter operationen Din sædvanlige medicin i original emballage De udleverede papirer fra informationsdagen Denne patientfolder og øvelsesprogram Det er vigtigt ikke at medbringe noget af værdi, da det ikke er muligt for personalet at opbevare dine værdigenstande. De fleste patienter møder i sengeafdeling A250 på selve operationsdagen. Du vil blive modtaget af en person fra plejegruppen, som udleverer operationstøj til dig og hjælper dig med at blive klar til operationen. Hvis du ikke er blandt de første, som skal opereres den dag, kan der være ventetid, før du får anvist en sengeplads. Du skal ikke tage din sædvanlige medicin om morgenen på operationsdagen. Når du kommer i afdelingen vil du få udleveret den medicin, som du skal have. Hvis du skal tage noget af din egen medicin, vil du få besked. Du skal tage bad og vaske dig grundigt incl. hårvask hjemmefra. Du må ikke have neglelak på fingrene og ingen creme på det ben som skal opereres. Ingen smykker. Dagen før operationen skal du faste fra midnat - det betyder, at du ikke må spise efter det tidspunkt. Du må meget gerne drikke indtil kl. 6 om morgenen, helst sukkerholdige drikke, men ikke mælkeprodukter. Operation Den dag du skal opereres, vil du blive tilset af kirurgen, enten på sengeafsnittet eller i indsovningsrummet på oprationsgangen. Du får sat et kryds på det knæ, der skal opereres. Portøren henter dig til operation, og du bliver i sengen kørt over til operationsafsnittet. Operationsafsnittet er en hektisk afdeling med mange mennesker og lyde. Du er ventet i afdelingen og vil blive modtaget af en anæstesisygeplejerske og en operationssygeplejerske. 16

17 Før du kommer ind på selve operationsstuen, kommer du ind på anæstesistuen. Her lægger du dig over på operationslejet og får udstyr på, så vi kan holde godt øje med dig under operationen. Du får den bedøvelse, som du har aftalt med anæstesilægen ved forundersøgelsen. Portøren hjælper med at lægge dit ben tilrette på operationslejet. Derefter kommer du ind på selve operationsstuen. Først når du kommer ind på operationsstuen, vil du komme til at sove. Du sover under hele operationen og mærker ikke noget. Operationssygeplejersken er ansvarlig for, at instrumenterne til din operation er i orden og at steriliteten overholdes. Dit ben bliver anbragt i en benløfter, og benet vaskes af i klorhexidin sprit inden det pakkes ind i en steril afdækning. Operationen udføres af speciallæger (kirurger) fra Ortopædkirurgisk Afdeling, som har meget stor ekspertise inden for området. Under operationen fjernes de gamle ledflader og erstattes med nye dele, der består af metal og plast (polyethylen). De enkelte dele sættes fast med cement. Operationen varer 1 til 1 ½ time og under hele operationen er der en anæstesisygeplejerske tilstede som udelukkende tager sig af dig. Når operationen er slut, og du er ved at vågne, henter portøren dig igen for at køre dig til opvågningsafsnittet. 17

18 Opvågning Efter operationen kommer du kortvarigt på opvågningsafsnittet, hvor du skal være 1-2 timer. Her vil opvågningssygeplejersken holde øje med din vejrtrækning, dit blodtryk og om alt går som det forventes, samt om du får smerter eller kvalme. En del patienter får i opvågningsafsnittet tømt blæren for at undgå ubehag. 18

19 Efter operationen Umiddelbart efter operationen begynder genoptræningen af dit nye knæ. Det er vigtigt at du bruger dit nye knæ med det samme. Når du kommer tilbage på afdelingen vil plejepersonalet hjælpe dig med at komme op at gå. Du må støtte fuldt ud på det opererede ben. Herudover skal du begynde med de øvelser som fysioterapeuten har instrueret dig i på informationsdagen. Der kan være smerter i såret, og du vil oftest have behov for fast smertestillende medicin de første 14 dage. Personalet kan ikke vide, hvor ondt du har. Det er derfor meget vigtigt at du fortæller os, når du begynder at få smerter, så vi kan afhjælpe dem og tage dem i opløbet. Du vil få udleveret smertestillende medicin, som du selv kan tage efter behov - f.eks. før du skal træne. Nogle patienter kan være generet af kvalme og eventuelt opkastning efter operationen. Generne kan afhjælpes med kvalmestillende medicin. Dagen efter operationen tages der et røntgenbillede af knæet. Mens du er indlagt, vil du dagligt få blodfortyndende medicin for at forhindre at der udvikles blodpropper. Medicinen gives som en indsprøjtning i maveskindet én gang hver aften i de dage du er indlagt. Som et led i din genoptræning skal du overvejende spise i dagligstuen eller i Joint Care-stuen. Vi forventer også, at du selv henter dine drikkevarer i det omfang, du kan. 19

20 Træning under indlæggelsen Dagen efter operationen begynder din genoptræning og instruktion ved fysioterapeuten. Fysioterapeuten vil træne med dig 1 til 2 gange om dagen. Herudover er det vigtigt at du også selv træner i løbet af dagen. Fysioterapeuten vil lære dig at gå med stokke og på trapper. Du bliver oplært i et træningsprogram, som du skal træne efter, når du kommer hjem. 20

21 Udskrivelse Du vil være indlagt i to-tre dage, men kan udskrives tidligere, hvis du er klar til det. Du kan komme hjem når: du kan gå med stokke og gå på trapper du kan klare dig i hjemmet: - du kan komme i og ud af din seng - du kan klare toiletbesøg - du kan selv klare bad og påklædning du ved, hvordan du skal fortsætte optræningen af dit knæ du er bekendt med hvordan du skal håndtere dine smerter. Du vil som regel ikke have brug for hjemmehjælp, medmindre du får det i forvejen. Dit sår er lukket med metalclips eller tråde, som skal fjernes ca. 14 dage efter operationen. Det foregår enten i afdeling A250 eller hos din egen læge. Hvis clipsene skal fjernes hos din egen læge, skal du selv bestille tid. Du får en tang med fra afdelingen. 21

22 Hjemme igen Det nye knæ - Smerter For de fleste opleves den første tid efter operationen som en tid, hvor du konstant mærker det nye knæ. Mange har i starten problemer med smerter og uro i knæet, men det er meget forskelligt hvor ondt man har efter operationen. Nogle har næsten ingen smerter, og andre har en del smerter - også efter udskrivelsen. Mange oplever smerterne som et spændebånd der strammer omkring knæet. For et afhjælpe smerterne anbefaler vi at du den første tid hjemme fast tager: Tabletter Paracetamol 1g x 4 dagligt Tablet Gigtmedicin (f.eks. Ipren 400 mg x 4 dagligt) Kapsel Lansoprazol 15 mg dagligt (forebyggelse af mavesår) Du vil desuden af afdelingen få udleveret nogle stærkere smertestillende tabletter, hvis du under indlæggelsen har haft brug for disse. En måde at lindre smerter på er at lægge en ispose på knæet 20 minutter nogle gange om dagen. Isposen, som lægges i en stofpose, får du med hjem fra afdelingen og den kan genbruges. Inden du forlader sygehuset vil du få gennemgået og udleveret en smerteplan. Hævelse og blodansamling Knæ, underben og fod hæver op hos mange i de første måneder efter operationen, og knæet vil også i længere tid føles varmere end det andet knæ. Nogle kan også have svært ved at bøje og strække knæet i de første uger. Hævelsen skyldes dels følger efter operation, dels at gangfunktionen ikke er helt normal de første måneder. Hævelsen kan omfatte hele benet og forsvinder som oftest igen efter tre til fire måneder. Enkelte kan dog have hævelse af knæet i op til 1 år efter operationen. Blå mærker og blodansamlinger er også normalt, hvilket betyder at også din fod på det opererede ben kan blive blå - men det forsvinder af sig selv efter 4-8 uger. For at mindske dine smerter og hævelsen af knæet er det vigtigt at du veksler mellem hvile og aktivitet. Det er ligeledes en god ide at du ligger med benet højt og vippe med fødderne, når du hviler dig, f.eks. ½ time ad gangen. Benet kan lægges på nogle puder så det kommer over hjertehøjde. 22

23 Sårpleje Efter operationen vil der næsten altid sive lidt væske fra såret. I begyndelsen er det blodigt, men bliver senere klart gulligt. Ved udskrivelsen er såret dækket med et plaster, der tåler vand. Plasteret, du får med fra afdelingen, skal kun skiftes, hvis der er en gennemsivning. Når såret og plasteret har været tørt i 24 timer, kan det fjernes. Hvis såret bliver rødt, meget hævet, med dunkende smerter og hvis det samtidig siver fra såret eller du får temperaturfohøjelse, skal du kontakte os - og ikke din egen læge (se kontaktpersonordningen bagerst i pjecen). Dit almene befindende Da du har været igennem en stor operation, er det meget almindeligt at du er træt bagefter. Det kan blandt andet skyldes blodtabet under operationen. Hvis dette er tilfældet, anbefaler vi jerntilskud i 3 måneder. Kost For at operationssåret heler bedst muligt, anbefaler vi, at du også efter operationen (ca. 3 måneder) spiser en proteinrig kost. Proteiner findes især i mælkeprodukter, kød og æg. Det er derfor heller ikke hensigtsmæssigt at forsøge at tabe sig i de første måneder efter operationen. Mave - tarmfunktion Du vil under indlæggelsen blive tilbudt medicin for at få gang i din mave efter operationen. Det kan ikke forventes at den vil fungere normalt inden udskrivelsen, men plejepersonalet vil være behjælpelig med information om tiltag hvis du har gener fra maven. For at undgå forstoppelse er det vigtigt at du drikker meget, spiser fiberrig kost og motionerer. Så længe du får stærk smertestillende medicin, er der risiko for at din mave går i stå og at du får forstoppelse. Hvis der opstår problemer med forstoppelse af din mave, kan du på apoteket købe og få vejledning om håndkøbsmedicin, så du igen kan få gang i din mave. 23

24 Træning efter udskrivelse Det er meget vigtigt at du fortsætter din træning når du kommer hjem. Du skal gradvist øge din gangdistance samt udføre øvelserne som fysioterapeuten har lært dig. I enkelte tilfælde vurderer fysioterapeuten at du har behov for hjælp til din genoptræning og du vil i så fald blive henvist til træning i din hjemkommune. Det er dog vigtigt at understrege, at det er din daglige træning, som er allervigtigst. Gang I starten vil du have behov for at gå med stokke. Du skal bruge stokke, så længe du halter eller er usikker. Ved små distancer indendørs må du gerne gå uden stok. Når du går med én stok, skal du bruge den på din raske side. Trapper Du må gå almindeligt op og ned af trapper, når du ikke længere har smerter. De fleste vil dog i starten have brug for at benytte følgende teknik: OP med det raske ben først og samle til. NED med det opererede ben først og samle til. Cykling Det kræver at du kan bøje knæet ca 100 grader for at kunne træde pedalerne rundt. I starten kan det være nødvendigt at sætte sadlen højere op end normalt. Cykling smidiggør knæet, og mange har det rigtig godt efter de har cyklet. Har du mulighed for at benytte en kondicykel er dette det allerbedste. Smerter Der er stor forskel på hvor mange smerter man har i tiden efter operationen. Det er vigtigt at du sørger for at tage nok smertestillende medicin så smerter ikke forhindrer dig i at træne. 24

25 Hævelse og varme af knæet Dit nye knæ vil have tendens til at hæve. Herudover vil knæet være mere varmt end dit andet knæ. Du kan dæmpe smerter samt forebygge hævelse og varme ved at lægge is på knæet min. flere gange dagligt. Herudover er det vigtigt at ligge med knæet højt nogle gange om dagen. Det vil ofte være en god ide at lægge is på knæet lige efter du har trænet. Lyde fra knæet Hos nogle patienter kan der forekomme knirken eller kliklyde fra knæet, både ved gang og når benet er i afslappet tilstand. Det skyldes at ledbåndene afslappes i det let bøjede knæ. Lydene betyder ikke noget for din funktion af knæet og hos nogle vil de være vedvarende, hos andre forsvinder de med tiden. Træningsmængde Efter træning kan knæet ofte gøre lidt mere ondt samt blive lidt mere hævet og varmt. Dette er helt normalt. Du skal dog tilpasse træningsmængden så du ikke får væsentlig flere smerter, hævelse og varme. 25

26 Kontrol efter udskrivelse 14 dage efter operationen Du skal have clipsene/trådene i knæet fjernet efter ca. 14 dage. Dette foregår enten på afdeling A250 eller hos din egen læge. Til denne kontrol kan eventuelle spørgsmål afklares. 4 ugers kontrol Ca. 4 uger efter din operation skal du komme til kontrol hos fysioterapeuten. Her deltager de patienter der er opereret samme uge som dig. Fysioterapeuten vil vurdere om din genoptræning forløber som den skal - samt vejlede dig i din videre træning. I enkelte tilfælde vil fysioterapeuten henvise dig til træning i din hjemkommune. Kontrollen varer ca. 1 time - og du skal møde i træningssalen på 8. sal. 3 måneders kontrol hos fysioterapeut Dette er en individuel kontrol. Du skal møde på 10. sal i fysioterapien. Kontrollen varer ca. ½ time. Fysioterapeuten vil her undersøge dit knæ grundigt, samt tale med dig om hvorvidt dit knæ forhindrer dig i aktiviteter i hverdagen. Såfremt du endnu ikke er tilfreds med hvad du kan, vil fysioterapeuten vejlede dig i hvad du kan foretage dig for at forbedre funktionen af dit nye knæ. Du skal tage øvelsesprogrammet med til kontrollerne. 26

27 1 år efter operationen - hos sygeplejerske Du vil blive indkaldt til kontrol hos en kvalitetssygeplejerske i ambulatoriet. Sygeplejersken vil undersøge dit knæ. 10 år efter operationen - hos sygeplejerske Du vil blive indkaldt til kontrol hos en kvalitetssygeplejerske i ambulatoriet. Du får taget røntgenbilleder ved denne kontrol. Oversigt over kontrolbesøg efter operationen 14 dage Sengeafdelingen Fjernelse af eller egen læge clips/tråde 4 uger Fysioterapien Kontrol hos På 8.sal fysioterapeuten 3 måneder Fysioterapien Kontrol hos På 10.sal fysioterapeuten 1 år Ambulatoriet Sygeplejerske 10 år Ambulatoriet Sygeplejerske + Røntgen 27

28 Fysisk aktivitet Formålet med et kunstigt knæled er at mindske knæsmerterne, bedre bevægeligheden og dermed øge aktiviteten og bedre livskvaliteten. Det vil efter operationen som regel være muligt at leve et helt normalt liv. Det er vigtigt både for dit generelle helbred og dit kunstige knæled, at du er aktiv for at opnå et godt resultat af operationen. Der er principielt ingen særlige restriktioner efter indsættelse af et kunstigt knæled. Du anbefales aktiviteter som gåture, stavgang, cykling, golf, svømning og lignende. Du må gerne ligge på knæ, men de fleste oplever det som ubehageligt. Når du har et kunstigt knæled, er der dog visse mere kraftbetonede aktiviteter vi fraråder, så som kontaktsport Undgå derfor fodbold, håndbold og lignende Undgå endvidere spring, længere løb, (skiløb), ligesom aktiviteter der kræver mange tunge løft bør undgås. Tal i øvrigt med fysioterapeuten angående andre ønsker for idrætsaktiviteter m.v. Respekter din smertegrænse 28

29 Forholdsregler Ind - og udstigning af bil Allerede ved udskrivelsen fra sygehuset må du være passager i en bil. For at lette ind - og udstigningen er det en ide at køre sædet tilbage, og tippe ryglænet bagud. Det giver mere plads til det nyopererede knæ. Du må selv køre bil - når knæet er stabilt og med god muskelkraft, sædvanligvis 3-4 uger efter operationen. Du skal kunne bruge kobling, bremse og speeder sikkert og hurtigt. Det er dit eget ansvar at vurdere, hvornår det er trafikmæssigt forsvarligt at køre bil. Du bør være opmærksom på at indtagelse af stærkere smertestillende medicin påvirker din evne til at køre bil. Risikofaktorer Rygning Rygere har flere alvorlige komplikationer ved operationer end ikke-rygere. Hvis du er ryger vil vi kraftigt opfordre dig til at kontakte din egen læge for at få hjælp til at holde op med at ryge. Vi skal minde om at Vejle Sygehus er røgfrit område. Alkohol Et stort alkoholforbrug (over 14 genstande for kvinder og over 21 genstande ugentlige for mænd) forøger risikoen for komplikationer. Sundhedsstyrelsen anbefaler pause med alkohol på 4 uger, hvis dit forbrug overstiger det ovennævnte niveau. Rifter og sår Selv små sår og rifter på benet kan medføre infektion i knæet. Du skal derfor være meget forsigtig i et par uger op til operationen. Hvis du har et sår på benet når du kommer til operationen, kan vi blive nødt til at udsætte denne. 29

30 Kontrol i lufthavne Det nye led indeholder metal som kan udløse alarmen ved sikkerhedskontrol i lufthavne. Du skal blot forklare at du er opereret i knæet. Man er i lufthavne vant til at håndtere denne situation, så det giver ikke problemer. Det er ikke nødvendigt at du har et brev der oplyser om din operation. 30

31 Spørgsmål og svar Hvor mange knæproteser bliver der sat i om året i Danmark? Det bliver om året isat over 7000 knæproteser i Danmark. I slutningen af 1970 erne begyndte man at isætte knæproteser af den type, som nu anvendes over hele verden. I starten blev operationerne udelukkende foretaget på universitetsafdelinger, mens operationen nu foretages på de fleste ortopædkirurgiske afdelinger. I specielle tilfælde bør operationen dog fortsat kun foretages på højt specialiserede afdelinger. Kan slidgigt gå over? Nej. Slidgigt er en kronisk lidelse, som kun bliver værre. Sygdommen kan dog variere i intensitet, og der kan være perioder hvor det føles som om knæet bliver bedre, men disse perioder vil oftest følges af perioder hvor det igen bliver værre. Fra de første symptomer til behov for kirurgisk behandling går der i nogle tilfælde kun måneder til få år, mens sygdommen i andre tilfælde kan være årtier om at udvikle sig. Skal jeg fortsætte med min vanlige medicin før operationen? Generelt ja. Behandling med blodfortyndende medicin skal du tale med lægen om ved forundersøgelsen, og hos langt de fleste skal denne medicin reduceres før operationen. Betyder det noget hvis jeg tidligere har haft blodprop i mit ben? Ja. Alle vil få blodfortyndende medicin i forbindelse med operationen, men hvis du tidligere har haft en blodprop kan der blive behov for en længerevarende blodfortyndende behandling. Hvor lang tid skal jeg være sygemeldt? Det afhænger helt af dit arbejde. For de fleste vil vi dog anbefale en sygemelding på ca. 3 måneder. Hvis dit arbejde belaster knæet, eller hvis du har problemer efter operationen, kan der dog blive brug for en længere sygemelding. Du skal tale med din egen læge om dette. Kan jeg vende tilbage til mit sædvanlige arbejde? I de fleste tilfælde vil det være muligt, dog kan vi ikke anbefale tungt knæbelastende arbejde. 31

32 Er det normalt at knæet er misfarvet/blålig farvet efter operation? Ja, knæet og hele benet er ofte med større blå mærker som følge af blødning i knæet efter operationen. Misfarvningen forsvinder af sig selv i løbet af 4-8 uger. Hvorfor har jeg nedsat følesans på ydersiden af knæet? Ved operationen overskæres en lille hudnerve på forsiden af knæet. Det medfører nedsat følesans i et område på størrelse med en håndflade på ydersiden af knæet. Hos nogle normaliseres den følelse igen efter nogle måneder, men hos andre bliver den nedsatte følelse permanent. Er det normalt at mit knæ og ben hæver efter operationen? Ja. I de første uger til måneder vil der være en tendens til hævelse. For at mindske hævelsen kan du sidde med benet højt og bruge is-pakninger. Hvor lang tid skal jeg bruge krykker? Det varierer meget fra person til person. De fleste bruger dog 1 eller 2 krykker i 4-6 uger efter operationen. Hvornår må jeg gå i svømmehallen igen? Du må ikke gå i svømmebad, karbad eller havbad før 2 dage efter, at metalclipsene er fjernet af din praktiserende læge eller sygeplejersken på afdeling A250. Såret skal yderligere være uden skorper, og der må ikke være sivning fra såret. Kan jeg knæle og ligge på knæ? Ja. Når såret er helet og clipsene fjernet af læge eller sygeplejerske må du knæle, men du må ikke med din kropsvægt presse knæet til at bøje mere end du kan bøje knæet i stående stilling. Du må således ikke forsøge at sidde i hug. Du bør også undgå at ligge på knæ længere tid ad gangen. Hvornår kan jeg begynde at dyrke sport igen? Når knæets hævelse er forsvundet, og du ikke bliver øm i knæet kan du genoptage sportsaktiviteter. For de fleste vil det betyde en ventetid på nogle måneder. 32

33 Kan jeg cykle? Ja. Langt de fleste bliver i stand til at cykle igen. En kondicykel er god til at træne knæets bøje-evne. Hvis din bøjeevne i knæet bliver bedre end 100 grader bør der ikke være problemer. Hvis bøjeevnen bliver mindre, vil du skulle hæve sædet for, på den måde at føre pedalen rundt Kan jeg få opereret begge knæ på en gang? Det er muligt at operere begge knæ under den samme operation, men vi vil kun i enkelte tilfælde tilbyde dette. Det er en langt større operation at operere begge knæ samtidigt, og der er derfor større risici forbundet med dette. Yderligere vil man ofte se lindring af smerterne fra det ikke-opererede knæ, når det opererede knæ bliver bedre. Hvor lang tid skal der gå før mit andet knæ kan opereres? Vi anbefaler at du venter til 3 6 måneder efter operationen af dit første knæ, før du kan opereres på det andet knæ. Kan jeg opereres igen hvis min protese holder op med at fungere? Ja. Langt de fleste vil kunne opereres igen hvis protesen skulle gå løs. Vi ved at ca. 90% af de proteser, som vi indsætter, vil være velfungerende om 15 år. Fjernelse af en løs protese og indsættelse af en ny protese kan være en besværlig operation, men de fleste får en god funktion også efter knæ nummer to eller tre. Der vil være nogle som får smerter i det opererede knæ uden at der kan findes en forklaring. I disse tilfælde kan vi ikke tilbyde fornyet operation, og behandlingen bliver derfor smertestillende medicin. 33

34 Resultat Cirka 1 år efter indsættelse af en knæprotese er 90% uden eller med ganske lette smerter i knæet. De smerter som evt. kommer fra knæet, er ofte mindre og anderledes end smerterne før operationen. Vi kan ikke for den enkelte patient sige præcist hvor længe protesen vil holde. Men vi ved at mere end 90% af de proteser, der er indopereret for 15 år siden fortsat fungerer godt. Nogle patienter vil få behov for at protesen skal udskiftes i løbet af livet. Det er specielt de yngre patienter der har en større risiko for dette. Den teknologi der ligger til grund for de proteser og operationsteknikker, vi anvender i dag, giver en bedre holdbarhed og et mindre slid end de tidligere typer af proteser. 34

35 Tidlige komplikationer Ved enhver operation er der en vis risiko for komplikationer. Det gælder også indsættelse af knæprotese. Betændelse Betændelse i knæet er den alvorligste komplikation og ses ved mindre end 0,5% af operationerne. På trods af de særdeles sterile forhold, der findes på en operationsstue, og på trods af antibiotika-behandling i forbindelse med operationen, vil der altid være en lille risiko. Hvis du får betændelse i knæet umiddelbart efter operationen eller senere, kan det blive nødvendigt at behandle dig i længere tid med antibiotika. Det kan også blive nødvendigt at skifte nogle af delene i knæprotesen i forbindelse med, at du får renset knæleddet ved en operation. Yderst sjældent kan man være nødsaget til helt at fjerne knæprotesen. Dyb årebetændelse Hvis man ligger i sengen flere dage efter en operation, har man tendens til at danne små blodpropper i venerne. Disse blodpropper kan være farlige hvis de bliver revet fri og sætter sig i lungerne. Symptomerne på dyb årebetændelse er ekstra hævelse, smerter, misfarvning af benet og måske feber. For at undgå dette kommer du hurtigt op at gå og vi behandler dig med blodfortyndende medicin, som mindsker risikoen for blodpropper. Nervepåvirkning Dette er en meget sjælden komplikation. Symptomerne er føleforstyrrelser på underbenet eller lammelser af fodens opadbøjning. De fleste påvirkninger er forbigående. De fleste vil få lette føleforstyrrelser i huden omkring knæet. Disse forstyrrelser skyldes overskæring af små hudnerver. I nogle tilfælde kommer følelsen tilbage i løbet at ca. et år, hvorimod den i andre tilfælde er blivende. 35

36 Sene komplikationer Betændelse Selv om det er sjældent, kan der lang tid efter operationen opstå betændelse omkring knæprotesen. Det skyldes som regel at bakterier fra andre steder i kroppen bliver ført med blodet hen til knæleddet. Bakterier har tendens til at sætte sig på fremmedlegemer i kroppen, så hvis der opstår betændelse et sted i kroppen, skal du kontakte din egen læge for eventuelt at blive behandlet med antibiotika. Tegn på betændelse omkring knæprotesen vil oftest være hævelse og rødme omkring knæet samt smerter ved bevægelse. Du skal altid søge læge hvis det sker. Tandlægebesøg kræver ikke antibiotisk behandling medmindre du lider af leddegigt, blødersygdom eller anden betydelig kronisk sygdom. Løsning af protesen Det kan forekomme at protesen går løs. Dette viser sig ved at der kommer smerter i knæet ved belastning. Risikoen for at knæprotesen løsner sig er dog meget lille. Risikoen er cirka 5% indenfor de første 10 år. Behandlingen af de sene komplikationer er blandt andet at udskifte protesen. 36

37 Knæprotesen Et kunstigt knæ består af 3 dele En lårbensdel som erstatter den brusk der fjernes fra lårbenet. En skinnebensdel, som erstatter den ødelagte brusk og knogle på skinnebenet. En del som erstatter bagsiden af knæskallen (er ikke altid nødvendig). Lårbensdelen (femurkomponenten) er en buet metalplade som er lavet af stål (chrom-cobolt legering). Den griber om den nederste del af lårbenet, og danner led med den øverste del af skinnebenet. Skinnebensdelen består af to sammensatte dele. Dels en metalplade der fastgøres til skinnebenet, og dels en plastindsats (polyethylen) som er fastgjort til metalpladen med en klemme fortil. Tilsammen udgør de den nye ledflade til lårbenet. Hvis knæskallen, som er ca. 2 cm tyk, er slidt kan bagsiden erstattes af en plastprotese (polyethylen). Det vurderes under operationen om dette er nødvendigt. 37

38 Langt de fleste kunstige knæled fastgøres til knoglerne med knoglecement, som er en slags to-komponent lim (polymethylmetaacrylat og monomer). Cementen hærder på ca. 10 min og er herefter klar til belastning. Den cement der benyttes på Vejle Sygehus er gennemtestet, og har været benyttet i over 30 år. I særlige tilfælde kan benyttes en type knæled der ikke kræver cement. Denne er på bagsiden belagt med en særlig overflade, der får knoglen til at vokse ind i en slags metalnet, og populært kan man sige at metaldelene vokser fast i knoglerne. 38

39 Kontaktperson-ordning og vigtige telefonnumre På Vejle Sygehus vil vi gerne sikre, at din kontakt med sundhedsvæsenet bliver så positiv en oplevelse som muligt. Derfor er der i afdelingen en kontaktperson-ordning. Du vil få udleveret visitkort på dine kontaktpersoner Kontaktpersoner og vigtige telefonnumre På Vejle Sygehus har vi en kontaktpersonordning. Det vil sige at kontaktpersonerne har ansvar for og er gennemgående personer i dit totale pleje- og behandlingsforløb. Det vil dog ikke nødvendigvis betyde at din kontaktperson vil være på afdelingen under hele din indlæggelse. Det betyder at du får 5 forskellige personer, der skal være dine kontaktpersoner på forskellige tidspunkter i dit forløb på Ortopædkirurgisk Afdeling. Hvis du har spørgsmål eller føler dig utryg er du altid meget velkommen til at kontakte en af dine kontaktpersoner. På visitkortet fremgår et telefonnummer og en adresse, som er til afdelingskontoret. Ved henvendelse hertil efter udskrivelse vil man formidle kontakten til kontaktpersonerne. Kontaktlæge under hele forløbet 39

40 Kontaktsygeplejerske fra forundersøgelse og frem til Joint Care Informationsmødet. Ortopædkirurgisk Ambulatorium - telefon Kontaktsygeplejerske fra Joint Care Informationsmødet frem til 6 uger efter operationen. Sengeafsnit A250 - telefon (hverdage 10-12) 40

41 Kontaktsygeplejerske fra 6 uger efter operationen. Ortopædkirurgisk Ambulatorium - telefon Kontaktfysioterapeut fra Joint Care Informationsmødet frem til 3 måneder efter operationen. Fysioterapien - telefon

42 Notater 42

43 43

44 Vejle Sygehus Kabbeltoft Vejle Telefon Ortopædkirurgisk Afdeling, rev. nov