Patientinformation. Ny hofte... Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

Transkript

1 Patientinformation Ny hofte... Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1

2 Notater Rev. nov Forsidebillede: Ejgild Kristensen cykler på Ibæk Strandvej 6 uger efter han har fået isat en ny hofte på Vejle Sygehus. 2

3 Vigtige datoer Navn:... Som forberedelse til din hofteoperation vil vi gerne invitere dig til Joint Care Informationsmøde onsdag den... kl på sengeafsnit A250, 5. sal, Vejle Sygehus Program Kort samtale ved sygeplejerske Velkomst og information ved speciallæge i hoftekirurgi Information om opholdet i A250 ved sygeplejerske Information om bedøvelse ved anæstesilæge Instruktion ved fysioterapeut Husk at medbringe urinprøve Du bedes møde til indlæggelse i sengeafsnit A250, 5. sal.... den... kl.... Ugedag dato (Dette tidspunkt får du udleveret på Joint Care Informationsmødet) Du har fået en tid til operation... den... Ugedag dato Notater 3

4 Indhold Notater...2 Vigtige datoer...3 Velkommen...5 Tidslinje...6 Joint Care...7 Baggrund for operation...8 Forundersøgelse...9 Forberedelser før indlæggelse...13 Joint Care Informationsmøde...15 Indlæggelse...16 Udskrivelse...20 Hjemme igen...21 Kontrol efter udskrivelse...23 Forholdsregler...24 Fysisk aktivitet...26 Resultat...27 Tidlige komplikationer...28 Sene komplikationer...30 Hofteprotese...31 Kontaktperson-ordning...33 Vi vil bede dig medbringe denne folder ved indlæggelsen og hver gang du har kontakt til sygehuset i forbindelse med din nye hofte. 4

5 Velkommen Velkommen til Ortopædkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus. Denne folder er en information til dig, der skal have en kunstig hofte. Folderen beskriver hele forløbet fra forundersøgelse og indlæggelse til efter udskrivelsen. I folderen finder du også forholdsregler. At få indsat et kunstigt hofteled er en stor operation, og du kan forvente, at du også selv skal yde en stor indsats for at komme godt i gang efter operationen. Operationen udføres af speciallæger fra Ortopædkirurgisk Afdeling, som har meget stor ekspertise inden for området. Derudover er både plejepersonalet og fysioterapeuterne meget erfarne og vil støtte dig gennem hele forløbet. Det er vores erfaring, at du bliver sparet for bekymringer og overraskelser, hvis du på forhånd ved, hvad der skal ske. Vi vil derfor opfordre dig til at læse denne folder grundigt igennem. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget. Venlig hilsen Personalet Ortopædkirurgisk Afdeling 5

6 Tidslinje Praktiserende læge - Sender henvisning til Ortopædkirurgisk Afdeling Forundersøgelse - Ortopædkirurgisk Ambulatorium Joint Care Informationsmøde - Onsdag ugen før operation på sengeafsnit A250 Indlæggelse - På operationsdagen på sengeafsnit A250 Operation Udskrivelse dage efter operation Kontrol ved fysioterapeut - 6 uger efter operation i Fysioterapien Kontrol ved sygeplejerske - 1 år efter operation, telefonisk eller i Ortopædkirurgisk Ambulatorium 6

7 Joint Care Ortopædkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus arbejder efter principper, der er udviklet i USA, og som samlet kaldes Joint Care. Det betyder: at vi betragter dig som en rask person, der skal have udskiftet et led. at du bliver en del af en gruppe af personer, der alle skal have udskiftet et led. I er sammen om at træne og støtte hinanden under indlæggelsen. at vi forventer, at du er aktiv i forhold til din egen genoptræning. 7

8 Baggrund for operation Slidgigt er den hyppigste årsag til en hofteoperation med et kunstigt hofteled. Langt de fleste tilfælde af slidgigt opstår uden, at man kender årsagen. Dog kan en række faktorer tidligere i livet have indflydelse på, at slidgigt opstår, så som brud omkring hoften, infektion, leddegigt, medicin og hoftesygdomme i barnealderen. Diagnosen slidgigt stilles dels på baggrund af symptomerne, og dels ved hjælp af et røntgenbillede. Et røntgenbillede skal sædvanligvis vise tydelige forandringer i hofteleddet, før udskiftning af leddet kan komme på tale. I enkelte tilfælde kan en MR-scanning af hoften være med til at afgøre, om hoftelidelsen kræver operation. Når slidgigt kræver operation, er der oftest mere eller mindre konstante smerter i hoften, smerter i hvile eller smerter som forværres ved belastning. En anden vigtig parameter kan være en betydelig påvirkning af din livskvalitet. Det er vigtigt, at du har forsøgt medicinsk behandling i samarbejde med din praktiserende læge, inden det afgøres, om du skal opereres. Det er ikke usædvanligt, at slidgigten kan gå i ro og smertemæssigt blive tålelig, når du får fast behandling med f.eks. gigtpræparater eller smertestillende håndkøbsmedicin. Formålet med operationen er først og fremmest at lindre dine smerter og dernæst at gøre det lettere for dig at bevæge din hofte. 8

9 Forundersøgelse Når du er blevet henvist af din praktiserende læge, vil du blive indkaldt til en forundersøgelse i Ortopædkirurgisk Ambulatorium. Du vil sammen med indkaldelsen modtage et oplysningsskema, som du skal udfylde hjemme og tage med til forundersøgelsen. 9

10 Lægeundersøgelse Du vil blive undersøgt af en læge, og der vil blive taget stilling til, om du skal have en operation med indsættelse af en kunstig hofte (hofteprotese). Skal du opereres, vil du få mere information om operationen. Lægen tager også stilling til, om der er brug for supplerende røntgenbilleder eller evt. en MR-scanning. Du vil sammen med lægen finde en dato for din operation. Sygeplejesamtale Efter lægeundersøgelsen vil en sygeplejerske kort fortælle dig om forløbet og svare på dine eventuelle spørgsmål. Sygeplejersken vil være din kontaktsygeplejerske frem til Joint Care informationsmødet. Du får udleveret et visitkort på din kontaktsygeplejerske og er velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål eller problemer. Du får en dato for Joint Care Informationsmødet, som afholdes i ugen inden operationen. Kontaktsygeplejersken vil gennemgå din medicinliste og lave aftaler med dig. Hvis du tager naturmedicin og. gigtmedicin, skal du holde pause 5 dage før operationen, da disse præparater kan øge blødningen under operationen. Hvis du får brug for anden smertestillede medicin, mens du venter på operation, skal den ordineres af din praktiserende læge. Hvis du får blodfortyndende medicin skal du holde pause... dage før operationen. Enkelte patienter skal have blodfortyndede medicin 3 dage før operationen. Denne medicin vil blive udleveret til Joint Care mødet ugen inden operationen. Vi anbefaler du tager tablet jern både før og efter operationen. Vi anbefaler 1 tablet jern C x 2 dagligt fra forundersøgelsen og indtil 3 måneder efter operationen. 10

11 Du vil få udleveret et uringlas og skal medbringe en urinprøve til Joint Care informationsmødet. Laboratorieprøver I laboratoriet vil du få taget blodprøver og evt. hjertekardiogram (EKG). Er der unormale værdier, vil du blive kontaktet af kontaktsygeplejersken, og I aftaler det videre forløb. Planlægning af bedøvelse Du bliver undersøgt af en anæstesilæge, som vil sikre sig, at du er rask nok til at kunne tåle en bedøvelse og en operation. Sammen med anæstesilægen gennemgår du eventuelle sygdomme, som du måtte lide af, og derefter aftaler I, hvordan du skal bedøves under operationen. Det er muligt, at du har behov for yderligere undersøgelser hos for eksempel medicinske læger. Anæstesilægen vil muligvis have behov for at tale med dig igen, når resultatet af disse undersøgelser er klar. I så fald får du direkte besked om det. Anæstesiafdelingen benytter sig af to former for bedøvelse: En fuld bedøvelse eller en kombination af en rygbedøvelse og en let bedøvelse. Du vil altså sædvanligvis sove under operationen. Knogledonor Under operationen af din hofte fjerner vi det nedslidte ledhoved. Afdelingen opbevarer og anvender knoglevæv til transplantationer, til anvendelse hos andre patienter der under en operation får brug for knoglevæv. Vi vil derfor anmode dig om tilladelse til at bruge det knoglevæv, som alligevel fjernes i forbindelse med din operation. Er du villig til at være knogledonor, skal du dagen efter operationen have taget blodprøver for smitsom leverbetændelse, HIV og Syfilis. Vi beder dig overveje, om du vil være knogledonor. I så fald skal du til forundersøgelsen underskrive en samtykkeerklæring. 11

12 Videnskabelige undersøgelser For at udvikle og forbedre behandlingen for kommende patienter, der skal have indsat et kunstigt hofteled, gennemfører vi løbende videnskabelige projekter på Ortopædkirurgisk Afdeling. Projekterne er altid godkendte af Den Videnskabsetiske Komité. Du kan derfor blive spurgt, om du vil deltage i ét af vore videnskabelige projekter. Hvis det er tilfældet for dig, vil du blive grundigt informeret mundtligt og også modtage skriftlig information, inden du skal tage stilling til, om du vil deltage i projektet. Det er frivilligt at deltage, og du har altid ret til at sige nej. Selv om du har sagt ja, kan du på ethvert tidspunkt trække dig ud af projektet. 12

13 Forberedelser før indlæggelse Infektion Huden på hoften skal være uden sår og rifter, da disse er indgangsporte for bakterier. Det er vigtigt, at du ikke har infektion i kroppen op til operationen, da det kan give komplikationer i forbindelse med din hofteoperation. Hvis du har symptomer på blærebetændelse eller en anden infektion, skal du kontakte din praktiserende læge. Har du problemer med dine tænder, kan det også give problemer med infektioner i forbindelse med operationen. Derfor anbefaler vi, at du har været til tandlæge inden for 6 måneder før operationen. Vi beder dig kontakte din kontaktsygeplejerske, hvis du har sår eller infektion. Det kan blive aktuelt at rykke operationsdatoen af hensyn til din sikkerhed. Rygning og alkohol Rygning og et dagligt indtag af alkohol giver en øget risiko for komplikationer efter operationen. Blandt andet kan rygning forsinke sårhelingen. Vi anbefaler derfor, at du holder op med at ryge og indtager mindst muligt alkohol op til operationen. Når du er indlagt, kan du få nikotinplaster. Du kan læse mere i Sundhedsstyrelsens foldere Rygning og operationer og Alkohol og operationer. Træning Jo bedre fysisk form du er i før operationen, jo hurtigere vil du kunne få genoptrænet din hofte efter operationen. Selvom du har slidgigt i din hofte, vil der altid være mulighed for at træne. Daglige gåture er godt, men sørg for at benytte stokke, hvis du halter. Cykling er også godt - i særdeleshed på en kondicykel. Træningen må ikke få det til at gøre mere ondt. 13

14 Hjælpemidler Af hensyn til din nye hofte kan det være nødvendigt, at du bruger hjælpemidler de første uger efter operationen. Hjælpemidlerne skal være med til, at du kan klare dig selv. Personalet på sengeafdelingen vil vejlede dig i at bruge hjælpemidlerne. Behovet for hjælpemidler er individuelt og ændres i takt med dine færdigheder. Du kan anvende følgende hjælpemidler: Skråpude Gribetang Skohorn Strømpepåtager Tåvasker og -tørrer Toiletforhøjer (60 cm bred og justerbar højde) Ergoterapeuten ringer til dig før indlæggelsen for at aftale, hvilke hjælpemidler du har brug for. Hører du ikke fra Ergoterapien, er du velkommen til at kontakte Ergoterapien på telefon Betingelser for udlån Hjælpemidler udlånes fra dit hjemsygehus. Ergoterapien formidler kontakten dertil efter aftale, hvis Vejle Sygehus ikke er dit hjemsygehus. Du er selv ansvarlig for at afhente og montere hjælpemidlerne. Har du lånt hjælpemidler på Vejle Sygehus, skal du senest 3 måneder efter operation aflevere hjælpemidlerne i Ergoterapien på 9. sal i tidsrummet kl Du kan også aflevere hjælpemidlerne i Portørcentralen, som du finder under velkomstbygningen til venstre ved skadeindkørslen. Hjælpemidlerne kan ikke afleveres i Ortopædkirurgisk Ambulatorium eller på afsnit A

15 Joint Care informationsmøde Informationsmødet afholdes på sengeafsnit A250 i ugen før selve operationen og varer 3-4 timer. Du får en grundig gennemgang af din indlæggelse og genoptræning. Desuden vil du få mulighed for at stille spørgsmål. I løbet af dagen vil der være en sygeplejerske, en speciallæge inden for hoftekirurgi, en anæstesilæge samt en fysioterapeut til stede. Sygeplejersken vil kort tale med dig om dine hjemlige forhold og aftale, hvilket tidspunkt du skal møde til indlæggelse i sengeafdeling A250. En fysioterapeut vil informere dig om genoptræningen og vise dig øvelser, som du skal i gang med umiddelbart efter operationen. Du får udleveret folderen Øvelser til patienter, der har fået en ny hofte. Du vil få gennemgået, hvordan du sikrer at din nye hofte ikke går af led. Du får udleveret stokke, og lærer, hvordan du skal gå med dem. Stokkene skal du tage med hjem og medbringe ved indlæggelsen. Det er en god ide at have en person med til mødet, som du efterfølgende kan tale med om de informationer, I har fået. 15

16 Indlæggelse Ved indlæggelsen skal du huske at medbringe: Toiletsager Stokke og andre hjælpemidler, der er udleveret på informationsdagen (ikke toiletforhøjer) Tøj til træning. Det skal du bruge fra dagen efter operationen Fastsiddende sko/sandaler med skridsikker sål. Det er vigtigt, at skoene er rummelige, da dine fødder kan hæve efter operationen Din sædvanlige medicin i original emballage De udleverede papirer fra informationsdagen Denne patientfolder De fleste patienter møder i sengeafdeling A250 på selve operationsdagen. Du vil blive modtaget af en person fra plejegruppen, som udleverer operationstøj til dig og hjælper dig med at blive klar til operationen. Hvis du ikke er blandt de første, som skal opereres den dag, vil der være ventetid, før du får anvist en sengeplads. Du skal ikke tage din sædvanlige medicin om morgenen på operationsdagen. Når du kommer i afdelingen vil du få udleveret den medicin, som du skal have. Hvis du skal tage noget af din egen medicin, vil du få besked. Du skal tage bad og vaske hår hjemmefra. Du må ikke have neglelak, creme, make-up eller smykker på. Dagen før operationen skal du faste fra midnat - det betyder, at du ikke må spise efter det tidspunkt. Du må meget gerne drikke indtil kl. 6 om morgenen, gerne sukkerholdige drikke, men ikke mælkeprodukter. Operation Den dag du skal opereres, vil kirurgen tilse dig på sengeafsnittet, inden du bliver hentet til operation. Du får sat et kryds på den hofte, der skal opereres. Portøren henter dig til operation, og du bliver i sengen kørt over til operationsafsnittet. Her vil der være en anæstesisygeplejerske og en operationssygeplejerske til at tage imod dig. 16

17 Før du kommer ind på selve operationsstuen, kommer du ind i anæstesilokalet. Her lægger du dig over på operationslejet og får overvågningsudstyr på, så vi kan holde godt øje med dig under operationen. Du kommer til at ligge på siden eller sidde op mens du får den bedøvelse, som du har aftalt med anæstesilægen ved forundersøgelsen. Derefter kommer du ind på selve operationsstuen. Først når du kommer ind på operationsstuen, vil du komme til at sove. Du sover under hele operationen og mærker ikke noget. Operationen udføres af speciallæger fra Ortopædkirurgisk Afdeling, som har meget stor ekspertise inden for området. Operationen varer cirka én time, og under hele operationen sidder der en anæstesisygeplejerske ved siden af dig. Når operationen er slut, og du er ved at vågne, henter portøren dig igen for at køre dig til opvågningsafsnittet. 17

18 Opvågning Efter operationen kommer du kortvarigt på opvågningsafsnittet, hvor du skal være 1-2 timer. Her vil sygeplejersken holde øje med din vejrtrækning, dit blodtryk og om alt går, som det forventes, samt om du får smerter eller kvalme. En del patienter får i opvågningsafsnittet tømt blæren for at undgå ubehag. 18

19 Efter operationen Samme eftermiddag eller aften, som du er opereret, skal du op og gå. Du må almindeligvis støtte fuldt ud på det opererede ben. Efter operationen kan der være smerter i såret, og du vil derfor få fast smertestillende medicin de første dage. Desuden vil du få udleveret smertestillende medicin, som du selv kan tage efter behov - f.eks. før du skal træne. Mens du er indlagt, vil du dagligt få blodfortyndende medicin for at forhindre, at der udvikles blodpropper. Medicinen gives som en indsprøjtning i maveskindet én gang hver aften under indlæggelsen. Som et led i din genoptræning skal du overvejende spise i dagligstuen eller i Joint Care-stuen. Vi forventer også, at du selv henter dine drikkevarer i det omfang, du kan. Træning under indlæggelsen På operationsdagen eller senest morgenen efter operationen begynder din optræning ved fysioterapeuten. Fysioterapeuten vil træne med dig 1 til 2 gange om dagen. Her udover skal du også selv træne i løbet af dagen. Du får lært at gå med stokke og på trapper. Du bliver oplært i et træningsprogram, som du skal træne efter, når du kommer hjem. 19

20 Udskrivelse Du vil være indlagt i to-tre dage, men udskrives tidligere, hvis du er klar til det. Du kan komme hjem når: såret er tørt eller ubetydeligt fugtigt du kan gå med stokke og gå på trapper du kan anvende de udleverede hjælpemidler du kan klare dig i hjemmet: - du kan komme i og ud af din seng - du kan klare toiletbesøg - du kan selv klare bad og påklædning du ved, hvordan du skal fortsætte optræningen af din hofte Når du bliver udskrevet, vil du normalt kunne klare dig med smertestillende håndkøbsmedicin. Du vil som regel ikke have brug for hjemmehjælp, medmindre du får det i forvejen. Hvis dit sår er lukket med metalclips, skal disse fjernes ca. 14 dage efter operationen. Det foregår hos din egen læge, hvor du selv skal bestille tid. Hjemme igen 20

21 Hjemme igen Smerter Det er meget forskelligt fra patient til patient, hvor ondt man har efter operationen. Nogle har næsten ingen smerter, og andre har en del smerter - også efter udskrivelsen. For et afhjælpe smerterne anbefaler vi at du den første tid hjemme tager: Tabletter Paracetamol 1g x 4 dagligt Tablet Gigtmedicin (f.eks. Ipren 400 mg x 4 dagligt) Kapsel Lansoprazol 15 mg dagligt (forebyggelse af mavesår) Du skal selv sørge for at have dette håndkøbsmedicin i hjemmet. Du vil desuden af afdelingen få udleveret nogle stærkere smertestillende tabletter, hvis du under indlæggelsen har haft brug for disse. Hvis du får brug for flere stærke smertestillende tabletter, skal du kontakte din praktiserende læge. En anden måde at lindre smerter på, er at lægge en ispose på hoften 20 minutter nogle gange om dagen. Husk, at isposen ikke må ligge direkte på huden. Hævelse og blodansamling Hævelse af det opererede ben er normalt og skyldes dels følger efter operation, dels at gangfunktionen ikke er helt normal de første tre måneder. Hævelsen kan omfatte hele benet inklusiv ankel og fod og forsvinder igen efter tre til fire måneder. Blå mærker og blodansamlinger er også normalt og forsvinder af sig selv efter nogle uger. For at modvirke hævelsen, kan du lave venepumpeøvelser og lægge dig ned med benene på nogle puder, så de kommer over hjertehøjde nogle gange i løbet af dagen. F.eks. ½ time ad gangen. For at mindske dine smerter og hævelsen af hoften, er det vigtigt, at du veksler mellem hvile og aktivitet. Sårpleje Efter operationen vil der næsten altid sive lidt væske fra såret. I begyndelsen er det blodigt, men bliver senere klart gulligt. Ved udskrivelsen får du udleveret et plaster, hvis du får behov for at skifte det. 21

22 Træning efter udskrivelsen Du har under indlæggelsen lært, hvordan du skal genoptræne din hofte. Langt de fleste kan selv klare genoptræningen. Der er dog mulighed for at få træning i din hjemkommune, hvis fysioterapeuten vurderer, at du har behov for det. Det er dog vigtigt at understrege, at det er din daglige træning, som er allervigtigst. I starten vil du have behov for at gå med stokke. Du skal bruge stokke, så længe du halter. Ved små distancer indendørs må du gerne gå uden stok. Når du går med én stok, skal du bruge den på din raske side. Du må gå almindeligt op og ned af trapper, når du ikke længere har smerter. De fleste vil dog i starten have brug for at benytte følgende teknik: OP med det raske ben først og samle til. NED med det opererede ben først og samle til. Husk at tilstræbe en god fodafvikling når du går, og ens vægtbæring når du står. Kost For at operationssåret heler bedst muligt, anbefaler vi, at du også efter operationen (ca. 3 måneder) spiser en proteinrig kost. Proteiner findes især i mælkeprodukter, kød og æg. Mave - tarmfunktion Du vil under indlæggelsen blive tilbudt medicin for at få gang i din mave efter operationen. Det er ikke unormalt, at der går 2-3 dage før maven fungerer normalt igen. For at undgå forstoppelse er det vigtigt, at du drikker meget, spiser fiberrig kost og motionerer. Hvis der opstår problemer med forstoppelse af din mave, kan du købe håndkøbsmedicin på apoteket. Har du behov for individuel kontrol, vil det blive planlagt, inden du bliver udskrevet. 22

23 Kontrol efter udskrivelsen 6 ugers kontrol - ved fysioterapeut Seks uger efter din operation kommer du til kontrol ved en fysioterapeut på Vejle Sygehus. Du skal møde i Fysioterapien på 10. sal. Der er afsat en ½ time til kontrollen, og din hofte undersøges for, om den fungerer, som den skal. Du får mulighed for at afprøve forskellige færdigheder eksempelvis at tage strømper på uden hjælpemiddel og komme ned på knæ. Måske kan din hofte komme til at fungere endnu bedre, og du vil blive vejledt i, hvordan du kan træne videre. I få tilfælde vurderer fysioterapeuten, at du har brug for et træningstilbud i din hjemkommune. Fysioterapeuten vil henvise dig til det. Tag din folder Øvelser til patienter der har fået en ny hofte med til kontrollen. 1 år efter operationen - ved sygeplejerske Du vil enten blive ringet op eller indkaldt til kontrol ved en kvalitetssygeplejerske i ambulatoriet. Sikkerhedskontrol i lufthavne Det nye led indeholder metal, som kan udløse alarmen ved sikkerhedstjek i lufthavne. Du skal blot forklare, at du er opereret i hoften. Man er i lufthavne vant til at håndtere denne situation, så det giver ikke problemer. Det er ikke nødvendigt, at du har et brev, der oplyser om din operation. 23

24 Forholdsregler Sådan undgår du, at hoften går af led. Når du sidder, må du ikke bøje dig fremover med knæet pegende indad, og foden placeret ud til siden. Du må ikke sidde med benene over kors. Når du sidder på en stol, og skal bøje dig ned til gulvet, skal du i fremtiden altid have fødderne samlet og knæene ud til siden. Denne stilling kalder vi for frøstilling. Bøj altid ned mellem dine knæ. 24

25 Du må sove på ryggen, maven eller på siden. Når du ligger på den raske side, kan du have en pude mellem knæene, hvis du synes det er rart. Du må ligge på den opererede hofte, når du har lyst. Skråpude Skråpuden kan du anvende på sæder, der hælder bagud. Du bør også anvende puden, når du sidder lænet ind over et bord. Ind- og udstigning af bil Kør sædet langt tilbage, tip ryglænet langt bagud og placér skråkilen på sædet. Du kan eventuelt sidde på en plastikpose, da det gør det nemmere at dreje sig ind i bilen. Husk at fjerne plastikposen inden kørsel, da du ellers kan glide af sædet ved opbremsning. Allerede ved udskrivelsen fra sygehuset må du være passager i en bil Du må køre bil, når du kan bruge kobling, bremse og speeder sikkert og hurtigt. Det er dit eget ansvar at vurdere, hvornår det er trafikmæssigt forsvarligt at køre bil. Du må ligge på knæ, når du har prøvet det ved 6 ugers kontrollen. 25

26 Fysisk aktivitet Det er vigtigt for både din nye hofte og dit generelle helbred, at du er aktiv. For eksempel gåture, svømning, stavgang og cykling. - Du må cykle på kondicykel, når du kan. Cykling på almindelig cykel anbefales først, når du går uden stokke. - Du må svømme, når såret er lægt. - Du må spille golf, når du kan færdes frit uden stokke. - Du må løbe, når muskulaturen er genoptrænet fuldt ud. Benyt stødabsorberende løbesko. I forhold til husholdning (bl.a. madlavning og rengøring) må du gerne gøre det, du kan, uden at overskride forholdsreglerne. Det vil sige det, du kan gøre gående, stående, og let foroverbøjet. Undgå at dyrke kontaktsport som for eksempel håndbold og fodbold. Undgå endvidere hop og spring. Det er ikke tilrådeligt, at du har et arbejde med mange tunge løft dagligt. Du må genoptage seksuelt samvær, når du ikke længere har smerter i hoften. Respekter din smertegrænse. Spørg fysioterapeuten til råds, hvis du er i tvivl. 26

27 Resultat Efter indsættelse af en hofteprotese har 95 % ikke smerter i hoften. De smerter, som evt. kommer fra hoften, er ofte ubetydelige og er anderledes end smerterne før operationen. Operationsmetoden har været anvendt i snart 40 år. Vi kan ikke for den enkelte patient sige præcist, hvor længe protesen vil holde. Men vi ved, at mere end 90 % af de proteser, der er indopereret for 15 år siden, fortsat fungerer godt. Nogle patienter får behov for at få dele af protesen skiftet i løbet af livet. Det er specielt de yngre patienter, der har en større risiko for, at slidbanen i hoften skal skiftes. Den teknologi, der ligger til grund for de proteser og teknikker, vi anvender i dag, giver en bedre holdbarhed og et mindre slid end de tidligere typer af proteser. Dermed vil der også være mindre risiko for, at dele af hofteprotesen skal skiftes ud. 27

28 Tidlige komplikationer Ved enhver operation er der en vis risiko for komplikationer. Det gælder også indsættelse af hofteproteser. Betændelse Betændelse i hoften er den alvorligste komplikation og ses ved ca. 0,5 % af operationerne på trods af de supersterile forhold, der findes på en operationsstue, og på trods af antibiotika-behandling i forbindelse med operationen. Hvis du får betændelse i hoften efter operationen, kan det blive nødvendigt at behandle dig i længere tid med antibiotika. Det kan også blive nødvendigt at skifte nogle af delene i hofteprotesen i forbindelse med, at du får renset hofteleddet ved en operation. I sjældne tilfælde må hofteprotesen fjernes i en periode indtil infektionen er helt borte. Hoften kan gå af led Det er kendt, at en nyopereret hofte på grund af lidt svagere muskulatur kan gå af led, hvis man foretager en forkert bevægelse. I Danmark sker det for cirka 5 %. På Ortopædkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus anvender vi store protesehoveder, som giver større stabilitet. Dermed minimerer vi risikoen for, at hoften går af led efter operationen. Hvis din hofte går af led, vil du ikke være i tvivl, da det er forbundet med stor smerte. Benet vil være forkortet og dreje indad, og du vil ikke være i stand til at gå på det. Det er vigtigt, at den kommer hurtig på plads. Derfor skal du hurtigt til nærmeste skadestue, hvor du vil få smertestillende medicin, og hoften vil blive sat på plads igen. 28

29 Dyb årebetændelse Når man ligger i sengen flere dage efter en operation, har man tendens til at danne små blodpropper i venerne. Disse blodpropper kan være farlige, hvis de bliver revet fri og ført op til lungerne. Symptomerne på dyb årebetændelse er ekstra hævelse, smerter, misfarvning af benet og måske feber. For at undgå dette, behandler vi dig med blodfortyndende medicin, som mindsker risikoen for blodpropper, og du er ude at gå samme dag, som du bliver opereret. Forskel i benlængde For at opnå, at hofteleddet bliver stabilt, kan det være nødvendigt at lægen under operationen øger trækket i muskulaturen og ledkapslen. Der er flere tekniske muligheder for at gøre dette, og det kan medføre, at benet bliver en anelse længere. Det er dog udelukkende for at øge stabiliteten af protesen, så den ikke går så let af led. En benlængdeforskel kan, hvis den er generende, korrigeres med et indlæg i den modsatte sko. Det vurderer fysioterapeuten ved 6 ugers kontrollen. Du kan få indlæg eller tilretning af dit fodtøj ved en skomager eller bandagist. Det kan du almindeligvis ikke få ikke tilskud til, og derfor er det udgifter, du selv må dække. Nervepåvirkning Dette er en meget sjælden komplikation. Symptomerne er føleforstyrrelser eller lammelser og er oftest forbigående. 29

30 Sene komplikationer Betændelse Selv om det er sjældent, kan der lang tid efter operationen opstå betændelse omkring hofteprotesen. Det skyldes som regel, at bakterier fra andre steder i kroppen bliver ført med blodet hen til hofteprotesen. Bakterier har tendens til at sætte sig på fremmedlegemer i kroppen, så hvis der opstår betændelse et sted i kroppen, skal du kontakte din egen læge for eventuelt at blive behandlet med antibiotika. Tegn på betændelse omkring hofteprotesen vil oftest være smerter omkring hoften, og at den ikke kan bevæges så meget. Du skal altid søge egen læge, hvis det sker. Skal du fremover have lavet større indgreb hos din tandlæge - for eksempel rodbehandling eller trukket tænder ud - bør du også inden indgrebet have antibiotika. Løsning af protesen Det kan forekomme, at protesen går løs. Dette viser sig ved, at der kommer smerter i hoften ved belastning. Risikoen for, at protesen løsner sig, er dog lille. Behandlingen af de sene komplikationer er blandt andet at udskifte protesen. 30

31 Hofteprotese Dette afsnit af folderen kan du springe over, da det beskriver de forskellige hofteproteser og indeholder mange fagudtryk. En hofteprotese består af: En del, som erstatter hofteskålen (Kunstig hofteskål og slidflade) En del, som erstatter lårbensknoglen (Lårbensprotese og kunstig lårbens hoved) Kunstig hofteskål Kunstig lårbenshoved Slidflade Lårbensprotese Den kunstige hofteskål Den kunstige hofteskål består af en hul halvkugle lavet af et stærkt metal (typisk titanium). Overfladen, der vender ind mod knoglen, er meget ru og overfladebehandlet med et stof, som dine egne knogler kender. Det styrker knoglens forbindelse til hofteskålen, så den sidder bedre fast 31

32 Slidfladen Slidfladen placeres inden i hofteskålen og består af meget slidstærkt plast (polyethylen) eller sjældnere af keramik. Lårbensprotesen Lårbensprotesen er også lavet af et stærkt metal. Den placeres i hulrummet i lårbensknoglen. Det kunstige lårbenshoved Lårbenshovedet består af metal eller keramik og monteres på lårbensprotesens øverste del. Skal det være en protese med eller uden cement? Det er en samlet vurdering af knoglekvaliteten ud fra røntgenbillederne og en vurdering af knoglen under operationen, som afgør, om vi indsætter protesen med eller uden cement Generelt får de yngre patienter ucementerede proteser, og de ældre patienter får hybrid proteser. En hybrid er en blanding. Det vil sige, at den ene protesedel bliver sat fast med cement, og den anden del bliver sat fast uden cement. Knoglecementen, vi anvender på Vejle Sygehus, er godt gennemtestet og har været kendt i over 30 år. Overfladeprotese (resurfacing) Ortopædkirurgisk Afdeling er begyndt at indsætte en ny type proteser: Overfladeproteser. Denne protesetype tilbydes kun en mindre gruppe patienter, da der er krav om en rigtig god knoglekvalitet ved indsættelse. På nuværende tidspunkt indsættes protesen kun i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojekter. 32

33 Kontaktperson-ordning På Vejle Sygehus vil vi gerne sikre, at din kontakt med sundhedsvæsenet bliver så positiv en oplevelse som muligt. Derfor er der i afdelingen en kontaktperson-ordning. Du vil få udleveret visitkort på dine kontaktpersoner Hvad kan du forvente af dine kontaktpersoner Du og dine pårørende kan henvende jer til kontaktpersonerne, som er ansvarlige for behandlingsforløbet i den periode, du er tilknyttet os, hvis I har spørgsmål. Kontaktpersonerne er ansvarlige for dit behandlings- og plejeforløb. Du kan til hver en tid henvende dig til det øvrige personale. Spørgsmål? Efter afsluttet forløb kan du eventuelt henvende dig til dine kontaktpersoner, hvis du har spørgsmål vedrørende dit behandlingsforløb. Øvrige spørgsmål skal rettes til din praktiserende læge. På visitkortet fremgår et telefonnummer og en adresse, som er til afdelingskontoret. Ved henvendelse hertil efter udskrivelse vil man formidle kontakten til kontaktpersonerne. Kontaktlæge under hele forløbet 33

34 Kontaktsygeplejerske fra forundersøgelse og frem til Joint Care Informationsmødet. Ortopædkirurgisk Ambulatorium - telefon Kontaktsygeplejerske fra Joint Care Informationsmødet frem til 2 uger efter operationen. Sengeafsnit A250 - telefon

35 Kontaktfysioterapeut fra Joint Care Informationsmødet frem til 6 uger efter operationen. Fysioterapien - telefon Kontaktsygeplejerske fra 2 uger efter operationen. Ortopædkirurgisk Ambulatorium - telefon (Bedst kl. 8-9 og 12-15) 35

36 Vejle Sygehus Kabbeltoft Vejle Telefon