|
|
- Erling Steffen Danielsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2
3 Side 3
4 Side 4
5 Side 5
6 Side 6
7 Side 7
8 Side 8
9 Side 9
10 Side 10
11 Side 11
12 Side 12
13 Side 13
14
15 Bilag Vision Udvalgsmedlemmernes bidrag til vision Bidragene til visionen for Nationalpark Skjern Å, er lavet af udvalgsmedlemmerne. De har karakter af brainstorm og skal anses som rå skitser. Bidragene er uredigerede og de er oplistet herunder. Bidrag nr. 1 Vision: Skjern Å Nationalpark skal følge, styrke og formidle vidtstrakt unik natur og samspil med mennesker i Danmarks største åsystem. Min grundholdning er Natur mennesker natur - samspil og dermed kultur Naturindhold: Skjern Å systemet som omdrejningspunkt for at bevare, beskytte, udvikle og formidle flora, fauna, geologi og kulturhistorie omkring åen - Danmarks vandrigeste tilstødende hedearealer ( Borris hede primært en af Danmarks største) deltaet Danmarks største engene Danmarks mest vidtstakte fjorden, - Ringkøbing Fjords Natura 2000 del - Danmarks største brakvandsområde fjordengene ( Tipperne og Værnenge) En ambitiøs afgrænsning Skjern åens dal med tilstrømmende bifloder og deres dale, så langt som vi kan komme op. Skjern Å delta som jo i bund og grund starter ved Borridsø i stenalderen og nu går til den kendte lokalisering men jo Også omfatter Fjorden og fjordengene in casu Tipperne og Værnengene Mission/ strategi: Skabe sammenhængende naturområder og dermed faunapassager langs Skjernåen og åens tilstrømninger og afstrømning ud i fjorden, der er del af et unikt deltaområde. Bevare og styrke Skjernå laksen Bevare, styrke og udvikle naturen i de vidtstrakte vådområder, verdenskendte bl.a. som rastepladser for talrige trækfugle Bevare enge og heder gennem passende pleje i pagt med naturen Forstå og formidle vandløbenes dynamik og betydning for naturen og kulturen i området Synliggøre og formidle samspillet mellem natur og kultur nu og i fremtiden Fremme forskning omkring ferske vådområder og barkvandsenge Fokusere på klimaaspektet ved at monitorere vandets dynamikker og dets betydning for området, herunder binding/ frigørelse af næringssalte, klimagasser m.v. (det skal en klog person færdigformulere, men meningen er god nok vi skal have klimaaspektet med. Understøtte udvikling i lokalområdet ved at synliggøre naturens mangfoldighed under hensyn til beskyttelsesinteresser Inddrage befolkningen i nationalparkens etablering og udvikling Side 15
16 Bidrag nr. 2 en 5 stjernet nationalpark Skjern Å Nationalpark skal øge kendskabet til det helt unikke område langs Skjern Å forløbet og kendes for at være 5-stjernet (nedenstående 5 visions punkter repræsenterer hver en stjerne) Visionen en 5 stjernet nationalpark : Her er det muligt for dig at leve midt i naturen* Her lever vi for oplevelser i naturen* Her sikres landbruget mere effektive dyrkningsarealer* Her kan lokale leve af naturen* Her bruger vi nationalparken som klima-løftestang* Sådan opnår vi de 5 stjerner - Markedsføring af byerne langs Skjern Å som bosætningsmulighed. Overnatningsmuligheder, synliggørelse af eksisterende lokale B&B, etablering af flere shelterpladser samt primitive pladser til autocampere og teltpladser - Optimale rekreative betingelser for jægere, lystfiskere, ornitologer, motionister osv. i respekt for hinanden og for naturen - Landbruget vil via jordfordeling opnå mere hensigtsmæssige dyrkningsarealer udenfor Nationalparken. Målet må være at friholde Nationalparken for produktionslandbrug. Herved imødekommer vi også landbrugets bekymring for evt. fremtidig statusændring af deres landbrugsjord beliggende indenfor nationalparkens område - Lokale fødevareproducenter kan bruge Nationalparken som et stærkt add on i markedsføring af produkter, ligesom lokale overnatningssteder og butikker kan forvente øget omsætning som følge af højere kendskabsgrad og deraf flere besøgende i Nationalparkområdet - En del af Nationalparkens område skal anvendes som klimasikring m. planlagte oversvømmelsesområder o.a. og derved fremtidssikre os mod fremtidige klimamæssige udfordringer Min begrundelse for 5-stjernet italesættelse Det er enormt vigtigt at vi tænker alle interessenter ind i Nationalparken. Jeg tænker at vi ved at italesætte det som 5-stjernet og bryder stjernerne op i delelementer kan få alle interesser godt beskrevet. Herudover er 5-stjernet er et anerkendt kvalitetsbegreb og ikke brugt at nogle af de øvrige Nationalparker. Derved adskiller vi os og vores vision bliver til at huske. Side 16
17 Bidrag nr. 3 Skjern å Nationalpark en natur i balance og harmoni, en lise for sjælen. En anderledes Nationalpark med plads til ro og fordybelse en Nationalpark med god plads til natur og kultur og med plads til alle former for friluftsliv. Fra den sidste nationalparkproces: Friluftsrådet ser fremtidens Nationalpark Skjern Å som et sted med harmoni mellem natur og friluftsliv, hvor kulturmiljøet er fremhævet og hvor erhvervslivet trives både i og udenfor nationalparken. Nationalpark Skjern Å er i særdeleshed karakteriseret ved de strømmende vande og en fantastisk natur som følge af naturgenopretningsprojektet Udviklingen og driften af nationalparken er kendetegnet ved borgerinddragelse og samarbejde med lodsejere og erhverv. At besøge Nationalpark Skjern Å er garanti for unik natur, kvalitetsformidling, fantastiske friluftsoplevelser og spændende kulturmiljøer. Bidrag nr. 4 Etablering uden tvang. Skabe grundlag for at kunne bevare ådalens specielle landskab og dens plante og dyreliv. Tilgængelighed for flest muligt, flest mulige steder. Vise og fortælle om samspillet mellem natur og lokalsamfundene gennem tiderne og nu. Etablere et sammenhængende net af gang-, cykel- og ridestier samt anlægspladser langs åen - dog anlagt så naturen ikke belastes uacceptabelt. Etablere et infosystem - f.eks. i madpakkehytter, der på forskellige lokaliteter i området, der kan fortælle om natur og historie. Etablering af et antal steder hvor alle aldre, uafhængig af mobilitet, kan lære om den natur de står midt i. Mulighed for jagt, fiskeri i de områder der kan tåle det. Etablering af et antal steder hvor der kan overnattes (Shelters) og udfoldes fysisk aktiviteter, dog under hensyn til naturen. Bidrag nr. 5 En sammenhængende natur med Skjern Å som "den blå tråd" (eller "det blå bælte") der knytter hele området sammen. (Naturperler på snor) En dynamisk natur præget af ådal og det liv, der udspiller sig, på åens og naturens præmisser (minimal menneskelig indblanding) En natur, der formidles gennem adgang til naturoplevelse og et landskab med historiske spor. Side 17
18 Bidrag nr. 6 Visionen skal være kort - og fremhæve vores særkende. En vision som ikke kan lægges ned over en hvilken som helst nationalpark. Den skal være med til at begrunde hvorfor vi har brug for netop Skjern Å Nationalpark. Bidrag nr. 7 Vision er klart fortaler for en kort klar vision, der altid kan stå. - NP Skjern Å natur og mennesker i bæredygtig samspil - unik og tilgængelig for mennesker og dyr - NP Skjern Å naturens rige Mission nedenstående skal naturligvis uddybes. - Tilgængelig natur - Bæredygtighed og biodiversitet i højsædet - Turisme magnet - Plads til både natur og mennesker (sameksistens) - Erhvervs muligheder for lokalområdet Bidrag nr. 8 - Nationalparken skal understøtte og bidrage yderligere til turistindustrien i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ikke nødvendigvis med flere turister, men med bedre og flere alsidige oplevelser. Fastholde og udvikle vores område som et turist-brand. - Nationalparken er et stort potentiale for den nordiske turisme (Norge og Sverige) - Nationalparken skal tage udgangspunkt i loven - alene af den grund, at projektet i modsat fald ikke har nogen politisk chance. - Nationalparken skal have et folkeligt ejerskab - og skal derfor gennemføres ved frivillighed. Hertil skal anvendes alle tænkelige greb og håndtag, herunder jordfordeling. - Nationalparken skal tilbyde mere end det området i dag tilbyder. Det betyder at det skal faciltieres, organiseres, struktureres og udvikles, så det bliver tilgængeligt for flere borgere og turister. - Nationalparken skal være bæredygtig. - Nationalparken skal bidrage til historiefortællingen om vores landsdel, kultur og natur. Den kulturhistoriske fortælling er langt mere interessant end vi selv gør os forestilling om. Side 18
19 Bidrag nr. 9 Nationalpark Skjern Å er et stort sammenhængende naturområde, der omfatter de tre Natura-2000 områder Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen N69, Skjern Å N68 og Borris Hede N67. Nationalparken omfatter hele Skjern Å deltaet og lavbundsarealer med å-skrænterne langs åen. Landbrugsarealerne i nationalparken udnyttes ekstensivt med græsning og miljøvenligt landbrug så nationalparken kommer til at ligne de øvrige europæiske nationalparker, og turister/gæster oplever området som en rigtig nationalpark. Nationalparkens flade åbne landskab og de tilgrænsende bakkeølandskaber er synlige for turister/gæster i området. Side 19
20 Grøn Følgegruppes bidrag til vision Enkelte medlemmer af Grøn Følgegruppe har ligeledes indsendt bidrag til visionen. De grønne organisationer var tillige indbudt til dialogmøder i slutningen af På disse dialogmøder blev visionen også drøftet. Visionsbidrag fra dialogmøder er gengivet her. Bidragene er uredigerede og de er oplistet herunder. Bidrag A Forslag til navneændring af National park Skjern Å til Nationalpark Å-Landet eller Nationalpark Skjern Å- Landet Jeg synes- vi måske skal finde et andet navn til nationalparken fordi: 1. Det handler om åer Skjern Å har et stort opland af å-systemer, som også gerne skulle med ind i parken. Rent biotopmæssigt er det vigtigt at understrege, hvad vores park handler om, da denne biotop mangler i samlingen af danske nationalparker. Landet henviser også til det specielle land mellem åerne. 2. Navnet Skjern som i Ringkøbing-Skjern Kommune Der er også det, at Herning-folk og eventuelt Ikast-Brande- eller Vejle-folk bedre vil kunne se sig selv i projektet, hvis ikke parken hed ren Skjern Å Nationalpark. Alle nationalparker, på nær Skjoldungernes Land ved Roskilde, har en geografisk betegnelse, men ingen af dem henviser til kun den ene af de involverede kommuner. - Nordsjælland, Thy, Mols, Vadehavet- 3. Den gamle Nationalpark Skjern Å Da Skjern Å har en forhistorie, som næsten vedtaget nationalpark, vil det måske være en fordel at understrege, at dette er noget nyt og ikke bare en gentagelse af det tidligere projekt. Bidrag B I uprioriteret rækkefølge: Bevarelse og fokus på det store, flade vestjyske fjord- og ådalslandskab med klitter, fjord, ådelta og ådalslandskab med dets variation af fjord- og ådals naturtyper, dets natur- og kulturhistorie et landskab der i den størrelse kun kan opleves i Vestjylland. Fastholde og øge det samlede naturindhold, øge og styrke kvaliteten af den biologiske mangfoldighed og skabe og sikre større sammenhængende naturområder. Nationalparken omfatter store dele af Skjern Å s vandsystem med udgangspunkt i de tre Natura 2000 områder: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen, der omfatter bla. Tipperhalvøen og Skjern Å deltaet til Pumpestation Nord, Skjern Enge og Borris Hede. Natura 2000 områderne suppleres med tilliggende arealer og tilløb til Skjern Å og Ringkøbing Fjord dvs Holmslands Klit fra Nymindegab til Hvide Sande, de afvandede områder fra 1960-erne på begge sider af Skjern Å s Delta og langs Skjern Å, Skjernådalen incl. ådalens skrænter og nogle af de mindre tilstødende ådale med tilløb til Skjern Å. Landbrugsarealer i tilknytning til Ringkøbing Fjord, Skjern Enge og Skjern Åens vandsystem, der dyrkes ekstensivt inddrages i nationalparken. Fremadrettet er der ikke intensivt dyrkede landbrugsarealer i nationalparken. Fortrinsvis inddrages lavbundsjorde og udlagte potentielle naturområder i nationalparken med henblik på over tid at skabe ekstensivt drevne landbrugsarealer og større sammenhængende naturområder. Processen sker gennem naturprojekter med interesserede landmænd, opkøb og/ eller f.eks jordfordeling. Side 20
21 Forskning, undervisning og formidling i områdernes værdier skal prioriteres højt, så viden og kendskab om nationalparkens naturtyper, naturindhold og naturudvikling dokumenteres. Tilgængelighed, naturoplevelser og rekreativ benyttelse sker under hensyntagen til naturbeskyttelsen. Understøtning og udvikling af lokalområdets turisme og erhvervsliv sker i respekt for beskyttelsesinteresserne i nationalparken. Der fokuseres på turisme, der bygger på nationalparkens naturog kulturværdier og erhverv, der udvikles på grund af nationalparken. Bidrag C 1) Det bør besluttes hvilken naturtype/biotop der ønskes fremhævet som værende unik for en Skjern Å NP. 2) Der skal ansøges om midler til frikøb/jordfordeling, med henblik på at skabe mere natur end den der ligger på NS-arealer i dag. 3) Behov for tilbageholdelse af vand, indebærer en inddragelse af arealer fra tillløb t/skjern Å. Skal disse arealer indgå i en NP, det vil i givet fald dreje sig om Omme Å-systemet, Ganer Å-systemet, herunder Kirkeåen og Stambebækken, Vorgod Å, Kartofte Å, Tarm Møllebæk-systemet. NP'en vil være delt af en akse der hedder Skjern - Jernbanen - Tarm. 4) Talen om jordfordeling og ansøgning om midler hertil, hænger sammen med arealmæssige grænsedragninger af NP. Dette er uafhængigt af midler der vil tilgå en evt. NP. Bidrag D Vision/mål for Nationalpark Skjern Å med afsæt i Nationalparklovens formålsbestemmelser I indbydelsen til dette møde opfordres vi til at forholde os til Nationalparklovens formålsbestemmelser. Det har vi naturligvis gjort i nedenstående 10 punkter. 1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning Det spiller fint sammen med Jægerforbundets målsætning om at bidrage til skabelse af mere sammenhængende og varieret natur. Dog er det helt afgørende, at det sker på frivillig basis. Fra jægernes side ønsker vi ikke, at lodsejerne pålægges krav, der strider mod deres vilje. I den forbindelse er Danmarks Jægerforbunds landsdækkende og frivillige markvildtindsats værd at nævne, da den har fokus på at skabe mere naturindhold i det åbne land til glæde for både floraen og faunaen. Det betyder, at jægerne her kan bidrage med både værdifuld viden og store erfaringer. 2) bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed Der er behov for kontinuerlig pleje af naturen for at sikre naturkvaliteterne og biodiversiteten. Skjern Å er omgivet af særlig plejekrævende natur, som jægerne kan være med til at rådgive om plejen af. Naturforvaltningen/biotopforbedringerne kommer mange arter til gode, også de ikkejagtbare, og dermed skal jagten betragtes som en del af naturforvaltningen, der rækker meget længere end det nedlagte vildt. Som et vigtigt led i at styrke biodiversiteten bruger vi meget tid og egne midler på regulering af blandt andet skarv, mink, ræve og mårhunde både i grænseområdet til og i Skjern Enge. 3) sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen Dynamik i naturen kan naturligvis føre noget godt med sig, men det skal ske med omtanke, da dynamikken ellers let kan føre til, at nogle få plantearter overtager på bekostning af de mange både plante- og dyrearter. Jægerne har selvsagt interesse i at sikre kontinuitet i naturen af hensyn til arterne, men variation er også ønskværdigt. Side 21
22 4) bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier Jægerne støtte mosaiklandskabet med store egnskarakteristiske træer, levende hegn, enge, åer og moser, så der er biotoper med stor biodiversitet. Det er en nydelse for øjet og gavner både flora og fauna. 5) bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet Meget konkret ønsker vi f.eks. at bevare Dalgas kanalsystem, der er karakteristisk for området med meget stor herlighedsværdi. 6) understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier Jægerne er vant til at bidrage med oplysninger til forskningens verden gennem indberetning af vildtudbytte og Vingeindsamlingen. Det vil jægerne naturligvis fortsætte med i området, hvor der i forvejen er indgået en særlig obligatorisk aftale med jægerne omkring Skjern Å, således at de har forpligtet sig til at indsende vinger fra samtlige nedlagte andefugle i et bestemt område af Skjern Å. Danmarks Jægerforbund har lang tradition for at arrangere naturformidling. Det vil naturligvis også kunne indpasses i forbindelse med oprettelsen af NP Skjern Å, således at lokale jægere og fiskere (Formidlingskonceptet Bliv Naturligvis er et samarbejde mellem Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Jægerforbund) kan undervise forskellige klassetrin på de lokale skoler. 7) fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet I denne sammenhæng vil Danmarks Jægerforbund som tidligere nævnte gerne anbefale, at man læner sig op ad Friluftsrådets definition af intelligent adgang, så befolkningen sikres størst mulig adgang til naturen, uden at den samtidig lider overlast. Med andre ord skal benyttelse og beskyttelse gå hånd i hånd, så naturen kan bruges, samtidig med at man sikrer beskyttelse af sårbar natur og arter gennem forskellige tiltag. Vi vil også gerne pege på Spor i Landskabet, som også er et godt og udbredt koncept, der kan sikre befolkningen adgang til naturen på en intelligent måde. Konceptet bygger på frivillighed hos lodsejerne, der lægger jord til sporene. 8) styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling Her kan anbefales oplysningskampagner/events som kommuner og organisationer kan stå bag/deltage i. Samt som nævnt ovenfor naturformidling/undervisning i skolerne via Danmarks Sportsfiskerforbunds og Danmarks Jægerforbunds fælles koncept: Bliv Naturligvis! 9) understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne og Danmarks Jægerforbund vil gerne slå et slag for, at man ikke udelukkende fokuserer på beskyttelsesinteresserne. Vi mener, at benyttelse og beskyttelse går hånd i hånd. Naturen skal benyttes, men det skal ske på en intelligent måde. I forhold til at støtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet vil Jægerforbundet pege på det nedlagte vildt som en ikke ubetydelig fornybar ressource i lokalsamfundet. Jægerforbundets nationalparkrepræsentanter arbejder, som det fremgik under afsnittet om DJ nationalparkmålsætninger, både på at give lokalbefolkningen kendskab til vildtressourcen og udbrede den til dem. I NP Skjern Å vil det være oplagt at fokusere på hjortevildtet og andefuglene som lokal fødevareattraktion. 10) styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkers etablering og udvikling. De lokale jægere er stolte af området og vil gerne være med til både at passe på og fortælle om områdets unikke naturværdier, som har generel stor betydning for lokalbefolkningen. Jægerne vil således også meget gerne inddrages i udviklingen af nationalparken og dermed sætte sit præg på denne. Side 22
23
24 MØDEPLAN - Nationalpark Skjern Å Udvalget - emner 2019 Til Nationalparkudvalgets møde d. 20. november januar februar marts april maj juni 2019 Klimasikring: Fakta og muligheder - rejsehold (til orientering og evt. drøftelse) Klimasikring: Opfølgning og drøftelse (til drøftelse og evt. beslutning) Finansieringsmuligheder og jordfordeling: Puljer, projekter, samtænknig (til drøftelse) Mødeplan 2019: Datoer samt emner (2. halvår 2019) (til beslutning) Arealer: Principper for grænsedragning (til beslutning) Arealer Konkrete geografiske områder (til drøftelse) Arealer Konkrete geografiske områder (til drøftelse/beslutning) Vision for NP Skjern Å (til beslutning) Lodsejerdialog: Strategi mv (til drøftelse/beslutning) Lodsejerdialog: Strategi mv (til drøftelse/beslutning) Grøn følgegruppe: Evaluering: hvordan fungerer det? (til drøftelse og evt. beslutning) Gensidig orientering Gensidig orientering Gensidig orientering Gensidig orientering Gensidig orientering Gensidig orientering Arbejdsfordeling frem mod næste møde Arbejdsfordeling frem mod næste møde Arbejdsfordeling frem mod næste møde Arbejdsfordeling frem mod næste møde Arbejdsfordeling frem mod næste møde Arbejdsfordeling frem mod næste møde Ekstern kommunikation Ekstern kommunikation Ekstern kommunikation Ekstern kommunikation Ekstern kommunikation Ekstern kommunikation Eventuelt Eventuelt Eventuelt Eventuelt Eventuelt Eventuelt Side 24
NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE
NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne
Læs mereNationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier
Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver Friluftslivet i Danmark 2018 - mål, midler og værdier Nationalparkchef Anders Bülow 8. maj 2018 Nationalparker i verden Områder med enestående
Læs mereNP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling
NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med
Læs mereVelkommen til Nationalparkskolen
Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab
Læs mereNATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereStrategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune
Strategi for natur og friluftsliv Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereIntroduktion til Nationalpark Thy. Nationalparkskolen 2018
Introduktion til Nationalpark Thy Nationalparkskolen 2018 Nationalpark et internationalt brand Stærkere brand end Michelin-guiden (344 mio. hits på google ift. 6,7 mio.) Yellowstone var den første i verden
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereNATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION
NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen
Læs mereNATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer
NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste
Læs mereHøringssvar Forslag til Nationalparkplan for Nationalpark Skjoldungernes Land
Nationalpark Skjoldungernes Land Ledreborg Allé 2 B 4320 Lejre npskjold@danmarksnationalparker.dk Lejre februar 2017 Høringssvar Forslag til Nationalparkplan 2017-23 for Nationalpark Skjoldungernes Land
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereVelkommen til Nationalparkskolen
Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab
Læs mereNaturparkbegrebet i Danmark og udlandet
Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Anne-Marie C. Bürger, Biomedia Planlagte naturparker i Region Sjælland Naturparker der enten er etablerede, eller er på vej til at blive det Hvad er en naturpark?
Læs mereNATURPARK LILLEBÆLT. Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018
NATURPARK LILLEBÆLT Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018 VELKOMMEN I NATURPARK LILLEBÆLT Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark. En marin naturpark med det strømmende bælt som kerne, omkranset
Læs mereMiljøvurdering af Nationalparkplan Skjoldungernes Land
Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan NATIONALPARKPLAN 2017-23 FOR NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan
Læs mereVelkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016
Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Forventningsafstemning Hensigten er give jer viden om: 1. Hvad en dansk nationalpark
Læs mereDebatoplæg RASKnatur
RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale
Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler
Læs mereNationalpark Det Sydfynske Øhav..?
Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Sekretariatschef Rico Boye Jensen Ærø, Februar 2009 Meget kort om os! Program Nationalpark Det Sydfynske Øhav.? Hvad er en dansk nationalpark. Hvad skal der ske Hvorfor
Læs meresammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde
sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde Om Smart Natura Smart Natura er et projekt, der gennem samarbejde og aktiv inddragelse af lodsejere skal sikre en smidig og omkostningseffektiv
Læs mereOPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER
OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER 31.10.18 - Arbejde med ny planstrategi - Roskilde Kommune 2018 PLANTEMA #3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER I det følgende præsenteres en opsamling på
Læs mereVelkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016
Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016 Storplettet perlemorssommerfugl Løvfrø Overdrev ved stråruplund i nærheden af Skamlingsbanken Dagsorden Kl. 15.00 kl. 15.05 Kl. 15.30 Kl. 16.00
Læs mereTillæg nr. 7 til Kommuneplan for Lemvig Kommune
Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 Lemvig kommunalbestyrelse har den DATO vedtaget forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 for Lemvig Kommune for Naturpark Nissum Fjord. Kommuneplantillægget
Læs mereEt eksempel på planlægning for naturen mm.
Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg
Læs mereForslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Læs mereRådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart
Rådsmøde 24. okt. 2016 Middelfartsalen på KulturØen Havnegade 6-10 5500 Middelfart Kl. 16.00 16.30 Nyt siden sidst Velkommen - ved formand Johannes Lundsfryd Jensen Nyt siden sidst og status ved projektleder
Læs mereNaturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag
Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side
Læs mereNaturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune
Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere
Læs mereNotat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Læs mereUdarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereOrientering om naturkapitalindeks i Aalborg Kommune
Punkt 8. Orientering om naturkapitalindeks i Aalborg Kommune 2017-025077 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til orientering om Naturkapitalindeks for Aalborg Kommune. Beslutning: Til orientering.
Læs mereR 17 - Offentligt. (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).
R 17 - Offentligt Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Redegørelse af 19/5 06 om nationalparker. (Redegørelse nr. R 17). Miljøministeren (Connie Hedegaard):
Læs mereFormidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land
Velkommen til opstartsmøde Formidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land Gershøj Kro og Badehotel den 8. marts Program Opstartsmøde i Nationalparkens formidlerkorps 15.00: Kaffe, kage og
Læs mereDanmarks Naturfredningsforenings høringssvar til forslag til bekendtgørelse om Nationalpark Skjern Å
Dato: 6. maj 2011 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: nst@nst.dk Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til forslag til bekendtgørelse om Nationalpark Skjern Å Overordnet
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge
BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til
Læs mereBemærkninger til Forslag til Nationalparkplan for Nationalpark Vadehavet
Bemærkninger til Forslag til Nationalparkplan 2019 2025 for Nationalpark Vadehavet Bestyrelsen for Nationalpark Vadehavet har med det fremsendte debatoplæg skabt et godt redskab for styring af nationalparken
Læs mereAfholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.
Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til
Læs mere- Forbehold for prototypemøller på arealet Opbakning til arealet Forbehold for arealet. forvejen er udlagt til vindmøller. Det bør fuglene og naturen.
ID/Kommune Antal møller ID-nr. 100, Ringkøbing Skjern 2-4 møller op til 200 m. Miljømæssige påvirkninger + Uproblematisk påvirkning på det foreliggende grundlag - Risiko for negativ påvirkning, (f.eks.
Læs mereNATUREN SKAL SÆTTE OS PÅ LANDKORTET
VISION 4: NATUREN SKAL SÆTTE OS PÅ LANDKORTET Profilering, turisme og bosætning. Kommunen har en fantastisk og smuk natur, som er en værdifuld ressource i forhold til det gode liv, bosætning og turisme.
Læs mereSamarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.
BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse
Læs mereRETNINGSLINJER FOR BENYTTELSE AF NATIONALPARK MOLS BJERGES LOGO
RETNINGSLINJER FOR BENYTTELSE AF NATIONALPARK MOLS BJERGES LOGO Baggrund...3 Oversigt over typer af logoer...14 Retningslinjer for benyttelse af Nationalpark Mols Bjerges logo: Inden for branding af fødevarer...4
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å
NOTAT Søhøjlandet J.nr. NST-422-01207 Ref. petbj Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N68 Skjern Å Forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å har
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker
Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereOpsamling på workshop: Dialogforum for det åbne land - 8. maj 2017
Opsamling på workshop: Dialogforum for det åbne land - 8. maj 2017 Hvad er din hjertesag eller kæphest? Dialog Resultater Tildække skyttegrave Vandløb Godt miljø og vandafledning Dialog og respekt Genoprette
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs merePartnerskabsprogram for Nationalpark Skjoldungernes Land
2017 Partnerskabsprogram for Nationalpark Skjoldungernes Land Udviklingen af Nationalpark Skjoldungernes Land er i høj grad båret af samarbejde og inddragelse af de omgivende lokalsamfund. Som et led i
Læs mereHøringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18
Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 30 6792 Rømø 29. juni 2012 Høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18 Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har med stor interesse
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Læs mereIdéoplæg. Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND?
Idéoplæg Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND? Spor efter hare i sneen Spor efter hare i sneen INDHOLD Forord side 3 Plan for Skjoldungernes Land side 4 Har du forslag og idéer?
Læs mereHoldningspapir om naturpolitik
Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en
Læs mereFriluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.
Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.
Læs mereDialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger, centrale aktører og samarbejde
Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temamøde, Gudenå-kommiteen, Vinderslevholm den 23. juni 2017 Dialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger,
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs merebeskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune
beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.
Læs mereMODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN
J e n s C h r i s t i a n G o l d i n g F o r m a n d T e k n i k - o g M i l j ø u d v a l g e t MODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN Moderne Naturforvaltning konference 27. September 2018 Flersidig
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereSundby Sø (Areal nr. 24)
Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal
Læs merePROJEKTER DEN GRØNNE BØLGE
PROJEKTER B o r n h o l m s R e g i o n s k o m m u n e DEN GRØNNE BØLGE DEN GRØNNE BØLGE Nærhed til naturen er en vigtig ressource for yderområderne. Mange steder er forbindelsen til naturen dog gået
Læs mereLodsejere i et naturnetværk Afdelingsleder Klaus Enevoldsen, Natur og Friluftsliv, Vejle
Lodsejere i et naturnetværk Afdelingsleder Klaus Enevoldsen, Natur og Friluftsliv, Vejle Plantekongres, Herning 21/1 2016 1. Oplevelses og naturnetværket 2. Netværksbaseret naturudvikling 3. SMART Natura
Læs mereMer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor
Læs mereVelkommen til kick-off på Destination Skjern å
Velkommen til kick-off på Destination Skjern å Samarbejde mellem Ringkøbing- Skjern Kommune, Ringkøbing Fjord Turisme, Herning Kommune og Danmarks Center for Vildlaks Fantastisk naturressource Erhvervs-
Læs mereTillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 26
Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet ønsker at afgrænse Naturpark
Læs mereFra vision til plan Hedensted Kommune - Niels Rauff Kystkonferencen 21.september 2011
Hedensted En vækstorienteret landkommune, hvor udviklingen bygger på de særlige muligheder i de enkelte lokalsamfund, og hvor borgerne er tæt på demokratiet, fritidslivet og kommunens service. Fra vision
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereTilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning
Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper
Læs mereDET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE!
DET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE! 8 VISION 2: NATUREN TILBAGE I ALLES LIV Livskvalitet, oplevelser og sundhed Hjørring Kommune vil gerne inspirere den enkelte borger til at invitere naturen ind
Læs mereBilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet
Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi
Læs mereNaturråd Lolland Falster. 8. marts 2018
Naturråd Lolland Falster 8. marts 2018 Dagsorden Velkomst Godkendelse af dagsorden Bemærkninger til referat fra første møde Forslag til korttemaer på webgisen Præsentation af temaerne: Eksisterende og
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereDEN BLÅ LEGEPLADS, HVIDE SANDE
DEN BLÅ LEGEPLADS, HVIDE SANDE FAKTA: Beliggenhed: 6960 Hvide Sande Samlet budget: Kr. 3.405.000 Der ansøges om kr. 700.000 ved Underværker Organisation: Holmsland Klit Turistforening Kontakt: Katrine
Læs mereKommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard
Kommuneplan 2017-2029 Naturtema Grønt Danmarkskort Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard Naturtema KP13 Retningslinjer og udpegninger: Beskyttede naturtyper og diger (og ammoniakfølsom
Læs mereTilskud til naturpleje og friluftsliv 2016
Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.
Læs mereEffekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund
Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund IPBES symposium 14. juni 2019, Aarhus Jakob Harrekilde Jensen, Skovrider, Naturstyrelsen Skjern Å Naturprojekt gennemført 1999-2003
Læs mereNatur- og Friluftspolitik VISION
Natur- og Friluftspolitik VISION I samskabelse skal borgere og kommune arbejde for flere muligheder for frilufts liv samtidigt med at kommunens naturkvalitet forbedres. Natur- og friluftspolitik Når mennesker
Læs mereVindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening
Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter
VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs merenaturparker Definition, formål, forvaltning, proces og pilotfase
Naturparker Definition, formål, forvaltning, proces og pilotfase Indledning Baggrunden for igangsættelsen af projektet omkring naturparker er dels et ønske om at give blandt andet de områder, der ikke
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereKoncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010
Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereHøringssvar fra Verdens Skove ang. Bekendtgørelse om Nationalpark Kongernes Nordsjælland
Høringssvar fra Verdens Skove ang. Bekendtgørelse om Nationalpark Kongernes Nordsjælland Af Verdens Skove Dansk Natur Gruppe Redigeret af Kenneth Buk Oktober 2017 Miljø- og udviklingsorganisationen Verdens
Læs mereKonferencen. Lokalisering af golfbaner i Danmark
Konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark Bæredygtig planlægning af golfbaner Plan- og proceskonsulent Morten Weile COGITA Oplæggets struktur Bæredygtig planlægning af golfbaner Mulige konflikter
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereHashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016
Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Rammer for lokalplanlægningen Kommuneplanen 2005-2016 indeholder følgende dele: Planstrategi Hovedstruktur Rammer for Dalmoseområdet Rammer for Flakkebjergområdet
Læs mereVådområdeprojekt Vilsted Sø
Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet
Læs mereOpsamling på Visionsdag den 5. november ideer til Naturpark Randers Fjord
Naturpark Randers Fjord Opsamling på Visionsdag den 5. november 2016 Offentlighedens Notat ideer til Naturpark Randers Fjord 1. INDLEDNING Naturpark Randers Fjord er godkendt som pilotpark under Danske
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereBudgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger
Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 - Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger 1.000 kr. Forventet regnskab Forbrug pr. 30. september Korrigeret budget 2015 Forbrugsprocent Afvigelser (A)
Læs mereHøringsmøde på Rømø om Nationalpark Vadehavet
Høringsmøde på Rømø om Et bud på udviklingsperspektiver ved v/ borgmester Laurids Rudebeck 10. august 2010 1. Udviklingsperspektivet er grundlaget for vores positive indstilling til 2. Nogle konkrete bud
Læs mereNationalpark Thy - Betydning og perspektiver
Nødebo den 8. maj 2018 Nationalpark Thy - Betydning og perspektiver Nationalpark Thy hvor og hvorfor. Nationalparkens betydning for Thyboerne, gæsterne og for investeringslysten. Hvad vi satser på fremadrettet
Læs mere