naturparker Definition, formål, forvaltning, proces og pilotfase

Transkript

1 Naturparker Definition, formål, forvaltning, proces og pilotfase Indledning Baggrunden for igangsættelsen af projektet omkring naturparker er dels et ønske om at give blandt andet de områder, der ikke opnår at blive nationalparker en mulighed for at opnå en anerkendelse for deres arbejde, og dels har det været et ønske om at udbrede den arbejdsmetode, der er blevet anvendt i forbindelse med nationalparkprocessen, og som har givet et løft til forvaltningen af de pågældende områder. En arbejdsmetode der har båret præg af udstrakt borgerinddragelse og en helhedsorienteret tilgang til forvaltningen af de pågældende områder. Naturparkkonceptet implementeres som en mærkningsordning. Forud for lanceringen af mærkningsordningen iværksættes et 2-årigt pilotforløb, der skal medvirke til at afklare en række spørgsmål i forhold til mærkningsordningens indhold mv. Pilotfasen igangsættes i løbet af efteråret Der vil forud for igangsættelsen af selve pilotfasen være en dialog med de inviterede kommuner samt de øvrige samarbejdspartnere. Selve pilotfasen forventes at forløbe over 2 år. Definition Danske naturparker er større sammenhængende landskaber af regional betydning. De vil ofte indeholde naturområder af national og international betydning. De er velafgrænsede med stor landskabelig skønhed, naturrigdom og kulturhistorisk værdi. De repræsenterer landskaber karakteristiske for landets forskellige egne, som bør nyde særlig beskyttelse af hensyn til nuværende og kommende generationer. Formål Danske naturparker skal: skabe bedre forhold for dyr og planter, udvikle økologiske sammenhænge, samt styrke biodiversitet og naturkvalitet skabe plads til mere dynamisk natur styrke befolkningens muligheder for at dyrke friluftsliv og opleve naturen bevare den kulturelle arv og mangfoldigheden i kulturlandskabet skabe naturglæde, stolthed, identitet og gode oplevelser for befolkningen og områdets gæster bruge borgerinddragelse som et bærende element i etableringen, udviklingen og opretholdelsen af naturparkerne bidrage til at drift og produktion understøtter målsætningerne med naturparken fremme økonomisk og social udvikling i samfundene i og omkring naturparken være et forbillede for forvaltningen af det danske landskab Pilotfasen: Det er ikke hensigten, at pilotfasen skal afprøve definitionen og formålet med naturparker Forvaltning Lovmæssigt ophæng Naturparker er lokalt eller regionalt udpegede. Naturparker kræver ikke særlovgivning, statsejede arealer, et statsligt sekretariat, opkøbspolitik og bindinger. Naturparkernes indhold og realisering er baseret på frivillighed, aktiv involvering af borgere og interesse- og erhvervsorganisationer samt engagement i de enkelte kommuner og i lokalbefolkningen. 1

2 Kommuneplanen Naturparker etableres formelt via kommuneplanlægningen (og har derved et indirekte lovmæssigt ophæng), hvor naturparken afgrænses og de planmæssige retningslinjer fastlægges. Kommuneplanen fastlægger samtidig rammerne for naturparkplanen. Det er bindende for offentlige myndigheders planlægning og sikrer dermed naturparkens legalitet. Den enkelte naturparks ophæng i kommuneplanen kan sikres på 2 måder, enten som en del af den egentlige kommuneplan eller som et kommuneplantillæg. Hvis en naturpark dækker flere kommuner skal den indgå i alle kommunernes kommuneplanlægning. Naturparkplanen Naturparkplanen er det redskab, der beskriver formålet og visionerne med naturparken. Naturparkplanen skal beskrive visionerne og målene med naturparken på længere sigt. Samtidig skal den indeholde afsnit, der viser konkret, hvilke mål der søges realiseret i den periode naturparkplanen omfatter og hvordan de søges realiseret. Naturparkplanen skal sikre det særlige forvaltningsmæssige fokus og være den særlige forvaltningsmæssige metode, der sikrer at naturparken kommer til at gøre en forskel for forvaltningen af området eksempelvis for natur, friluftsliv og borgerinddragelse. Naturparkplanen kan blandt andet indeholde afsnit om: Natur o En beskrivelse af status for naturens tilstand i naturparkområdet o En beskrivelse af det langsigtede mål for udviklingen af naturen (Fx beskrivelse af behovet for at skabe forbindelseslinier, for naturpleje, for græsning eller slet, for større eller mindre naturgenopretningsprojektet, for etablering af nye naturområder mv.) o En plan for hvilken indsats, der på kortere sigt skal iværksættes for at opfylde det langsigtede mål. Kulturmiljø o En beskrivelse af naturparkens kulturhistorie og hvordan dette kommer til udtryk i landskabet o En beskrivelse af hvordan kulturhistorien i landskabet og kulturmiljøerne styrkes og udvikles på længere sigt o En plan for hvordan oplevelsen af kulturhistorien og kulturmiljøerne i landskabet kan styrkes på kortere sigt. (afsnittet vil hænge sammen med afsnittet omkring formidling) Friluftsliv o En beskrivelse af de eksisterende muligheder for at dyrke friluftsliv o En beskrivelse af det langsigtede mål for at forbedre mulighederne for at dyrke friluftsliv og opleve naturen. (Fx længere sammenhængende stiforløb, støttepunkter for friluftsliv) o En plan for hvilken indsats, der vil blive iværksat på kortere sigt for at forbedre mulighederne for at dyrke friluftsliv og opleve naturen. Land- og skovbrug o En beskrivelse af den land- og skovbrugsmæssige drift der er i naturparken o En beskrivelse af hvordan den land- og skovbrugsmæssige drift på længere sigt kan medvirke til at understøtte målsætningerne med naturparken (Afsnittet vil hænge nøje sammen med afsnittet om natur, da en række af de naturforbedrende tiltag må forventes at skulle gennemføres i samarbejde med land- og skovbrug) 2

3 o En plan for hvilken indsats der på kortere sigt skal iværksættes for at opfylde det langsigtede mål. Formidling o En beskrivelse af den eksisterende formidlingsindsats o o En beskrivelse af de langsigtede mål med formidlingen i naturparken En mere kortsigtet plan for indsatsen omkring en styrkelse af formidlingsindsatsen Pilotfasen: Pilotfasen skal medvirke til at fastlægge indholdet i naturparkplanen, samt rammerne for udarbejdelsen af planen. Der kan i pilotfasen afprøves forskellige former for naturparkplaner. Naturparkrådet I forbindelse med oprettelsen af en naturpark nedsætter kommunen et naturparkråd, hvor alle vigtige aktører er repræsenteret. Som udgangspunkt kan enkeltpersoner ikke være medlem af naturparkrådet. Det anbefales, at formanden for naturparkrådet er medlem af kommunalbestyrelsen. Naturparkrådet skal inddrages i udarbejdelsen af naturparkplanen, i udmøntningen af planen og skal have mulighed for at virke initierende for udmøntningen af planen. Friluftsrådet ser gerne, at arbejdet med naturparker kan medvirke til at styrke de grønne råd i kommunerne. Pilotfasen skal derfor undersøge, hvordan dette kan ske. Det er vigtigt at inddragelsen af det grønne råd ikke medfører en uhensigtsmæssigt bureaukratisering af processen. Man kan forestille sig at det grønne råd kan diskutere principper for udpegning af områder der er egnet til udpegning som naturpark, samt at det grønne råd får mulighed for at udtale sig om naturparkplanen Finansiering Naturparken vil kunne søge tips- og lottomidlerne til friluftslivet til at gennemføre en række forskellige enkeltprojekter i naturparken. På samme vis vil kommunen kunne søge forskellige private fonde. Derudover findes en række forskellige offentlige støtteordninger der også kan søges. Forskellige fonde som fx. Lokale- og Anlægsfonden og Arbejdsmarkedets Feriefond vil også kunne søges. Nedenfor er indsat en oversigt over forskellige støtteordninger der kan være relevante i forhold til at gennemføre tiltag til realiseringen af naturparkplanen. Derudover forventes det, at der i et eller andet omfang vil kunne søges støtte hos de Lokale AktionsGrupper (LAG). Ordning: Går til: Hvem kan modtage midler? Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Friluftsprojekter, naturformidling, naturvejledning, forskning i friluftsliv og driftsstøtte til natur- og friluftsorganisationer Staten, kommunerne, private og organisationer Kommunal naturforvaltning Naturpleje, naturgenopretning og friluftsliv. Kommunal fokusering. Mindre pro- Kommuner og private jekter. 3

4 Statslig naturforvaltning Naturpleje, naturgenopretning, friluftsliv, statslig skovrejsning. Fokus på NATURA 2000 og store projekter af national/regional betydning. Staten, kommunerne, private og organisationer Særlig vand og naturindsats Grønne partnerskaber Naturpleje og naturgenopretning i ådale, Staten, kommuner, private og organisationer vådområder og skovrejsning i 11 geografiske indsatsområder. Fokus på NATURA 2000 og vandrammedirektiv. Større og mindre borgernære projekter om forbedringer af natur og friluftsliv samt naturformidling. Samarbejde mellem KL, DN, Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen. Ingen ansøgningsfrister, men kan søges hele året. Staten, kommunerne, private og organisationer Vandløbsrestaurering Nedbringelse af okker og vandløbsrestaureringer. Kommuner. Vandmiljøplan III) Miljøbetinget tilskud og omlægningstilskud Pleje af græs og naturarealer Natur- og miljøprojekter Akvatisk flora og fauna EU-LIFE Etablering af nye vådområder I SFLområder. Fokus på kvælstoftilbageholdelse. Etablering af braklagte randzoner. Fokus på fosfortilbageholdelse. Staten, kommuner, private og organisationer. Miljøbetinget tilskud og omlægning til Private sekundært offentlige myndigheder. Økolo- økologisk landbrugsdrift. Fokus på nedsættelse af kvælstoftilførslen og pesticidanvendelseger før konventionelle. Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer med græsning eller slæt, opretholdelse af ændret afvanding. Fokus på NATURA 2000 i græsordningen. Private sekundært offentlige myndigheder. Tilskud til planlægning af natur- og miljøprojekter samt ikke-produktive inve- Privat og offentlige. steringer forbundet med gennemførelse af fx græsningsselskaber, hegn, rydning, naturadgang og jordfordeling. Tilskud til beskyttelse og udvikling af den Kommuner, andre myndigheder og offentlige akvatiske flora og fauna samtidig med at vandmiljøet forbedres, herunder vandløbsrestaurering og bevarelsesforanstaltde organisationer. eller selvejenninger inden for rammerne af NATURA Innovative og europæisk betydende naturprojekter primært inden for NATURA Mulighed for støtte til projekter vedr målsætningen. Egnet til større projekter. Stat, kommuner, private og organisationer. 4

5 Pilotfasen skal afsøge og beskrive disse andre finansieringskilder Borgerinddragelse Borgerinddragelse er et bærende element i skabelsen, udviklingen og opretholdelsen af naturparker. Det skaber forståelse, medansvar og konstruktive aktører. I arbejdet omkring nationalparker var der fokus på borgerinddragelse og borgerinddragelsesmodeller. I arbejdet med naturparker skal der fortsat være fokus på at skabe modeller for borgerinddragelse. Det er vigtigt at borgerinddragelse ses på det brede spektrum der er fra det grønne råd over de lokale foreninger til de små lokale initiativer. Pilotfasen skal medvirke til at lave forsøg med lokal forvaltning af naturområder som eksempelvis høslætlaug, kogræsserlaug, Fugleværnsfondens reservater mv. Forsøgene skal udmøntes i, at der udarbejdes rammer for anvendelse af lokal forvaltning af naturområder. Mærkningsordning for naturparker Naturparkkonceptet lanceres som en mærkningsordning. Den enkelte naturpark modtager mærkningen for en 4-årig periode. Derefter kan der søges om fornyet mærkning. Forudsætningen for at kunne opnå fornyet mærkning er dokumentation for at udviklingen af naturparken er i fortsat fremdrift blandt andet gennem en fornyet naturparkplan. Proces mod at opnå mærkning som naturpark Ansøgningsprocedure Et område kan opnå mærkningen som naturpark ved at ansøge om det. Pilotfasen skal medvirke til at afklare hvordan ansøgningsproceduren skal være. Kriterier for vurdering Ansøgningerne vurderes ud fra et sæt fastlagte kriterier. Pilotfasen skal medvirke til at fastlægge de kriterier ansøgninger vil blive vurderet ud fra. Det er vigtigt, at kriterierne bliver så objektive som muligt for at sikre en ensartet behandling af ansøgningerne. Vurdering af ansøgninger Ansøgningerne vurderes af nationalkomiteen, der træffer den endelige afgørelse. Nationalkomite Der nedsættes en nationalkomite. Nationalkomiteens hovedopgave er at vurdere ansøgningerne om blive naturpark. Derudover har nationalkomiteen følgende opgaver: Drøfte fælles og overordnede spørgsmål vedrørende naturparker Opsamle erfaringer fra etablering og udvikling af naturparker Sikre erfaringsudveksling mellem naturparkerne Følgende tilbydes medlemskab af nationalkomiteen: Friluftsrådet Kommunernes Landsforening Danske regioner Danmarks Naturfredningsforening Landbrug og Fødevarer Dansk Skovforening Turismeerhvervet By- og Landskabsstyrelsen 5

6 Skov og Landskab Kulturarvsstyrelsen Pilotfasen skal medvirke til at afklare hvilken sammensætning af nationalkomiteen der er mest hensigtsmæssig. Bevis på statusen som naturpark Når et området opnår mærkning som naturpark modtager det bevis på mærkningen. Derudover modtager naturparken en præmie, der har værdi for både kommunen og de gæster der besøger området. Det skal i forbindelse med pilotfasen afklares hvilken form for bevis på statusen som naturpark, der vil være mest hensigtsmæssigt. Pilotfasen kan også give bud på hvilke præmier, der vil være attraktive. Pilotfase Formål Formålet med pilotfasen er at få afprøvet og udviklet naturparkkonceptet. Der kan i forbindelse med pilotfasen afprøves forskellige variationer af konceptet. Det er ikke hensigten at formålet med og definitionen af naturparker skal afprøves i pilotfasen. Pilotfasen skal derimod afprøve alle de resterende dele af konceptet. Antal pilotprojekter De kommuner der arbejder aktivt med etablering af naturparker inviteres til at være med i pilotfasen. Pilotfasens varighed og resultat Hele projektet varer 3 år. Hvert pilotprojekt har 2 år til at gennemføre pilotfasen. Ved afslutningen af pilotfasen skal de deltagende kommuner have etableret mindst én naturpark og udarbejdet en naturparkplan. Forberedelse af pilotfasen 1. projektår 2. projektår 3. projektår Selve pilotfasen forløber Opsamling fra pilotfase og afslutning af projektet Følgegruppe Som led i pilotfasen nedsættes en følgegruppe. Følgegruppen vil bestå af embedsmænd og evt. politikere fra de kommuner der deltager i pilotfasen. Derudover er Friluftsrådet medlem af følgegruppen. Der skal sikres en god dialog med Friluftsrådets kredsbestyrelser Følgegruppen skal sikre, at der som led i pilotfasen sker en erfaringsudveksling mellem de involverede kommuner. Følgegruppen skal derudover diskutere de spørgsmål pilotfasen skal medvirke til at afklare. Det forventes, at følgegruppen mødes 4 gange om året i løbet af den 3-årige projektperiode. 6

7 Referencegruppe Ud over følgegruppen nedsættes der en referencegruppe, hvor de organisationer og myndigheder, der vil blive inviteret til at være medlem af nationalkomiteen, vil blive inviteret til at være med. Formålet med referencegruppen er at diskutere de spørgsmål som pilotfasen skal medvirke til at afklare. Det forventes, at referencegruppen mødes 4 gange i løbet af den 3-årige projektperiode. Sekretariat Der vil blive ansat en projektmedarbejder i Friluftsrådet, som skal varetage sekretariatsfunktionen for pilotprojektet. 7