Orientering om naturkapitalindeks i Aalborg Kommune
|
|
- Kaare Sørensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Punkt 8. Orientering om naturkapitalindeks i Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til orientering om Naturkapitalindeks for Aalborg Kommune. Beslutning: Til orientering. Daniel Nyboe Andersen, Kristoffer Hjort Storm og Lasse Frimand Jensen var fraværende. Møde den kl Side 1 af 5
2 Sagsbeskrivelse By- og Landskabsforvaltningen og Miljø- og Energiforvaltningen har aftalt at forelægge en orientering i begge udvalg om Naturkapitalindekset. Orienteringen i By- og Landsskabsbehandlingen blev givet den 18. maj 2017 (punkt 15). Danmarks Naturfredningsforening har præsenteret et Naturkapitalindeks (NKI), som er lavet af forskere ved DCE på Aarhus Universitet. Opgørelsen af naturkapitalen viser, hvor meget og hvor rig en natur hver af landets kommuner har. Beregningerne bygger på de data, som er tilgængelige i det danske biodiversitetskort. En kort introduktion til Naturkapitalindekset ses i bilag 1. Naturkapitalindekset præsenteres i et diagram, som viser fordelingen af forskellige areal- og naturtyper og deres naturværdi. Diagrammet giver desuden et billede af, hvor der kan sættes ind for at opnå en højere score. Diagram for Aalborg Kommune og hele Danmark ses i bilag 2. Aalborg Kommune scorer 26 point ud af 100 mulige og ligger i den store gruppe af kommuner, som har en mellemstor værdi (21-40 point). Aalborg Kommune ligger på samme niveau som søster-kommunerne Vejle, Herning, Hjørring som er kommuner, der ligner hinanden i de grundlæggende forudsætninger for naturkapital. De grundlæggende forudsætninger er meget afgørende for den score, der opnås. I forudsætningerne indgår bl.a. befolkningstæthed, landbrugsareal, skovareal samt areal omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Opgørelsen for Aalborg Kommune viser en ret høj score på den natur, kommunen har, men samtidig ses, at areal med natur og skov kun udgør knap en fjerdedel af kommunens areal. Scoren for eng/mose har national værdi Lille Vildmose vægter meget i denne kategori. Også vores hede/overdrev, som rummer bl.a. De Himmerlandske Heder, ligger højt. Men én af de grundlæggende forudsætninger i kommunen er, at knap 60% af kommunens areal ifølge denne opgørelse er markareal, og at denne andel ikke rummer megen miljøog naturværdi ifølge opgørelsen. Forskerne giver fire gode råd til, hvordan der kan laves forbedringer for miljøet og naturen, som kan øge naturkapitalen: For det første er det vigtigt at registrere de værdier, der er. Registrering af de sårbare og værdifulde arter og naturtyper kan i sig selv være med til at øge scoren, hvis der registreres væsentlige nye data. For det andet er det vigtigt at beskytte gammel, værdifuld natur. Herved sikres point, og her er gode potentialer for at opnå yderligere. Dernæst er det vigtigt at forbedre tilstanden af eksisterende miljø og natur. Endelig peges på betydningen af at lave ny natur. Med hensyn til at gøre en indsats for det eksisterende miljø og natur i Aalborg Kommune, så er kommunen godt med, hvad angår de lysåbne naturtyper. Aalborg Kommune har som én af få kommuner i landet lavet en fuldstændig kortlægning af al 3-beskyttede natur, og kommunen er i gang med at se på, hvordan der kan omsættes data til en egentlig naturkvalitetsplan, hvor kommunen vil sætte mål for de enkelte områder. Der hvor Aalborg Kommune ved, at der er de store værdier som er dem, der vejer tungt i bioscoren har længe gjort en indsats. Det er f.eks. højmosen i Lille Vildmose, hedepletvinge på De Himmerlandske Heder og gul stenbræk ved Halkær Å. For nylig vedtog byrådet Rig natur i Aalborg Kommune - en strategi for biodiversitet, samt en beslutning om at sætte konkrete mål for forbedring af biodiversiteten de kommende 5 år. Strategien indeholder en lang række værktøjer til at skabe forbedringer for den vilde natur både i byen og på landet. Tiltag i den forbindelse forventes at medvirke til at forbedre kommunens score. Helt konkret er Aalborg Kommune på de kommunale Møde den kl Side 2 af 5
3 arealer gået i gang med at drifte mere naturvenligt med biologisk mangfoldighed for øje, der hvor det kan lade sig gøre. Natur-, Park- og Friluftspolitikken fra 2012 har et mål om, at 50% af 3-naturen skal være i gunstig tilstand i Man ved fra kortlægningen, at tallet er på 39% for kommunen som helhed, men også at inden for Natura 2000-områderne, hvor godt halvdelen af 3-arealer ligger, der er 60% i gunstig tilstand. Desværre er kommunen ramt af, at de eksisterende tilskudsordninger fortrinsvis er målrettet tiltag inden for Natura områderne, og derfor er det i store dele af kommunen i høj grad den enkelte landmand, der selv kommer til at betale, hvis det skal ske naturforbedringer. Forbedring af scoren vil for Aalborg Kommunes vedkommende kunne opnås med størst effekt ved, at landbrugsjord omdannes til miljø og natur. Dette vil være en langsigtet løsning, som vil give mange samfundsmæssige gevinster i form af både natur- og miljømæssige og rekreative værdier. Ny natur vil samtidig kunne være med til at sikre værdifuld natur ved placering i tilknytning til eller som buffer omkring eksisterende naturarealer. Udpegningen af Grønt Danmarkskort til kommuneplanen, hvor der forventes at skulle udpeges potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, kan bruges aktivt som grundlag for en forøgelse af kommunens naturareal. Det ses desuden af naturkapitaldiagrammet, at der er god plads til at skabe forbedringer i skovene i kommunen. Skovene er ikke omfattet af Naturbeskyttelsesloven, og derfor har kommuen ikke haft grundlag for at lave registreringer af skovenes naturværdier. Kommunen ejer selv kun ca. 15 % af skovarealet, men her kan iværksættelse af dels artsregistrering, dels udlægning til urørt skov være med til at øge NKI-scoren. Desuden kan opkøb af privat skov være med til at sikre naturværdier. De ferske vande (angivet som sø på NKI-diagrammet) udgør kun en meget lille del af kommunens naturkapital. Alligevel er den en vigtig parameter i kraft af de midler, som investeres til forbedring af vandmiljøet. Ved at tænke miljø- og naturinteresser sammen, kan der laves projekter, som foruden at forbedre vandkvaliteten i vandløb, søer og fjorde samt forholdene for vandløbenes flora og fauna, samtidig kan give forbedringer for arter og naturarealer i tilknytning til søer og vandløb. Vandløbsrestaurering Med Statens vandområdeplaner har regeringen vedtaget en plan, der skal forbedre vandmiljøet. Aalborg Kommune restaurerer vandløb som en del af vandområdeplanens indsats program. Gennem vandløbsrestaurering forbedres de fysiske forhold i vandløbene. Restaurering kan f.eks. være åbning af rørlagte vandløb, fjernelse af fysiske spærringer/opstemninger og restaurering ved udlægning af gydegrus. Det skal betale sig "at smide penge i vandet"! Når der gennemføres vandløbsprojekter med vandløbsrestaureringer, så bliver gyde- og opvækstpotentialet for fiskene forbedret. Der opnås herved en større produktion og bestand af specielt ørreder i vandløbene til glæde for isfugl, fiskehejre, odder og lystfiskerne. Med henblik på at dokumentere denne positive effekt, har Aalborg Kommune gennemført en række målinger af fiskebestanden i Guldbækken. Her har vi bl.a. dokumenteret, at det giver bonus for specielt ørredyngel, når vi gennemfører vandløbsrestaurering i vandløb som det fremgår af bilag 3. Projekt - Havørred Limfjord Når vi får flere fisk i vores vandløb, så giver det også flere fisk i Limfjorden. Det er er produkt, der kan sælges! Derfor har Aalborg Kommune, sammen med en række øvrige række Limfjordskommuner, startet et projekt kaldet Havørred Limfjord. Formålet med Havørred Limfjorden er at skabe sammenhæng mellem miljø og turisme og udvikle bæredygtigt lystfiskeri i Limfjorden efter havørred. Konkret er der udarbejdet en lystfiskerguide som bl.a. købes på turistkontorene. Vådområder Som en del af indsatsprogrammet i vandområdeplanerne skal vandmiljøet forbedres i Limfjorden ved at fjerne kvælstof. Kvælstoffjernelse kan bl.a. opnås ved etablering af vådområder, hvor drænledninger afbrydes på landbrugsarealer. Naturlige vådområder, kan ud over kvælstoffjernelse, også være med til at genskabe fugtig natur som giver nye leveområder for dyrelivet, der hører til vandhuller, moser etc. Møde den kl Side 3 af 5
4 Der er gennemført flere forundersøgelser vedr. etablering af vådområder i Aalborg Kommune. Der er kun etableret enkelte mindre vådområder, idet flere af de undersøgte projekter ikke har kunnet gennemføres, enten fordi projekterne ikke har været omkostningseffektive (mht. kvælstoffjernelsen) eller på grund af manglende lodsejerinteresse. Flere potentielle områder vil nu blive undersøgt med henblik på at etablere nye vådområder, idet staten har nedsat kravet til omkostningseffektivitet, og samtidig har Aalborg Kommune i samarbejde med landbrugsorganisationerne igangsat en oplysningskampagne. Det har resulteret i at flere landmænd har henvendt sig med mulige projekter. Naturkapitalindeks og vandløbsvedligeholdelse i Aalborg Kommune Kommunens har ansvaret for vedligeholdelse af 930 km offentlige vandløb og har derigennem stor indflydelse på miljø- og naturtilstanden dels nede i vandløbene, men også på de tilstødende arealer og den spredningskorridor som vandløbene er. Ved et målrettet totaltilsyn er alle vandløb gennemgået og der er registreret plantearter og fysiske forhold. Ud fra vandløbenes naturpotentialer er grødeskæringen rettet til, så natur og miljøindholdet styrkes mest muligt under hensyntagen til afvandingen som lovgivningen kræver. Mange steder har det vist sig, at afvanding og miljø kan gå hånd i hånd og en afledt gevinst har været, at ellers forsumpet engjord igen kan afgræsses eller bære maskiner til høslet. Ved fortsat at føre tilsyn og justere på grødeskæringen forventes det, at vandløbsvedligeholdelsen vil virke positivt på NKI-scoren. Om end det ikke kan ses under sø på NKI-diagrammet, så viser konkrete registreringer fremgang på fisk, insekter og planter i de fleste vandsystemer eksempelvis Lindenborg å. Økosystemtjenester har besluttet, at der fremadrettet skal rettes fokus på økosystemtjenester i kommunens arbejdsgange fra planforslag til byggesag, fra den indre by til det åbne land, samt i forbindelse med tilsyn, godkendelser og anden sagsbehandling. Økosystemtjenester er et plankoncept, der handler om at drage nytte af de tjenester, som naturlige systemer bidrager med f.eks. klimasikring, biodiversitet og rum til rekreativ udfoldelse. Plankonceptet handler om sammentænkning og holisme. Det handler om at øge biodiversitet og sikre grønne arealer, men det handler også om at forbedre borgernes levevilkår, byernes funktionalitet og udnyttelse af det åbne land. Målsætningen er, at udvikle byer og urbane arealer med flest mulige økosystemtjenester samt at udvikle det åbne land, så økosystemtjenester hér understøttes bedst muligt og til gavn for kommunens borgere. Derfor er der startet et indledende projekt op i Miljø- og Energiforvaltningen, der har til formål at afdække, hvad rolle økosystemtjenester kan/bør have i kommunens arbejdsgange, samt hvilke initiativer der ligger lige for. Fremtidens naturindeks i Aalborg Kommune Det er positivt, at Aalborg Kommune ligger med i toppen i forhold til de øvrige Kommuner, når man taler om naturindeks. Der er dog stadig stort potentiale for forbedring, og med tiltag som fortsat indsats med naturprojekter, genopretningsprojekter i vandløbene, etablering af vådområder, den daglige indsat i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen samt økosystemtjenester vil der være gode muligheder for, at Aalborg Kommune fortsat kan være en af de kommuner, som scorer højt på naturindekset til glæde for borgere og turister. Møde den kl Side 4 af 5
5 Bilag: Bilag 1 - Naturkapitalindekset på ti minutter Bilag 2 - Fordelingen af forskellige areal- og naturtyper og deres naturværdi Bilag 3 - Udviklingen af ørredyngel i Guldbækken Møde den kl Side 5 af 5
Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017
Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af
Læs mereNaturråd Lolland Falster. 8. marts 2018
Naturråd Lolland Falster 8. marts 2018 Dagsorden Velkomst Godkendelse af dagsorden Bemærkninger til referat fra første møde Forslag til korttemaer på webgisen Præsentation af temaerne: Eksisterende og
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereÅrsmøde Danmarks Jægerforbund Struer Jægerråd 17/ Beretning fra Grønt Råd Frands Jensen
Årsmøde 2018. Danmarks Jægerforbund Struer Jægerråd 17/1 2018 nd Beretning fra Grønt Råd Frands Jensen Grønt Råd Dagsorden Møde i Grønt Råd, 22 marts 2017 Grønt Danmarkskort Kommunen præsenterer ide, plan
Læs mereNotat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Læs mereVandhandleplan 1. Forslag til godkendelse
Punkt 6. Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse 2014-188502 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til vandhandleplan for Aalborg Kommune. Lene Krabbe Dahl var fraværende.
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereTeknisk Anlæg. Nr Igangværende projekter Ring Syd - betaling vedr. aftale med Banedanmark 14.
Teknisk Anlæg Nr. 2019 2020 2021 2022 2023 2024 17-1 Igangværende projekter Ring Syd - betaling vedr. aftale med Banedanmark 14.100 17-2 Ny Glumsø Station 3.100 17-3 Nyanlæg af Teatergade i forbindelse
Læs mereOdense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur
Odense Kommunes plan for biodiversitet Lene Holm Kontorchef Park & Natur Disposition Faktuelt om Odense Lokale mål Planlægning Handlinger Udfordringer Faktuelt Areal: 304,3 m 2 Landbrug: 14.500 ha i årlig
Læs mereVandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund I Thorup-Skallerup bæk er der i udpeget tre vandløbsindsatser (kort 1). de udpegede indsatser, omhandler restaurering
Læs mereKommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard
Kommuneplan 2017-2029 Naturtema Grønt Danmarkskort Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard Naturtema KP13 Retningslinjer og udpegninger: Beskyttede naturtyper og diger (og ammoniakfølsom
Læs mere1. Naturkapital i Vejen Kommune gennemgang af projektet ved Nora Skjernaa Hansen efterfølgende debat
TEKNIK & MILJØ Natur & Park Dato: 01-05-2017 Sagsnr.: 17/16 Til medlemmer af Grønt Råd i Vejen Kommune Kontaktperson: Per Hasager Johansen Dir. Tlf.: 79 96 62 58 E-mail: pj@vejenkom.dk Referat fra 31.
Læs mereBILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 FOR GRØNT DANMARKSKORT I NYBORG KOMMUNE NYE OG REVIDEREDE OPSLAG
BILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 FOR GRØNT DANMARKSKORT I NYBORG KOMMUNE NYE OG REVIDEREDE OPSLAG Følgende indsættes som nyt opslag under Vision Hovedtemaer og følges af kort over Grønt Danmarkskort
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen?
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan
Læs mereUdarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Læs mereRestaurering af Lindes Å, Mindelunden
Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude
Læs mere2. Godkendelse af dagsorden Godkendt med tilføjelse af punkt 5d om Aalborg Kommunes Naturkapital.
Møde Det Grønne Råd Dato 2. februar 2017 Sted Mødelokale 157 Park & Natur By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Init.: JBS Deltagere Hans Henrik Henriksen, By- og Landskabsudvalget
Læs mereNatur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Læs mereKap Biologiske Interesser
Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereHvad er Grønt Danmarkskort?
Hvad er Grønt Danmarkskort? Kommunerne skal jf. planlovens 11a stk. 2. foretage en række udpegninger i kommuneplanen, som skal sikre sammenhæng i naturen på tværs af kommunegrænser. Samlet vil disse udpegninger
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold
Læs mereMiljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009
Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009 NOTAT 24. maj 2019 Indhold Indledning... 2 Planen der vurderes: Kommuneplantillæg nr. 009... 2 Metode... 2 Ikke-teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 4 Planforslagets
Læs mereBIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Læs mereHoldningspapir om naturpolitik
Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en
Læs mereDet Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Det Grønne Råd Onsdag den 30. november 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Forslag til Kommuneplan 2017
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mereNaturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag
Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side
Læs mereINTRODUKTION. Mit navn er Carsten Rømming Sørensen. Projektleder i Limfjordsrådets sekretariat
INTRODUKTION Mit navn er Carsten Rømming Sørensen Projektleder i Limfjordsrådets sekretariat Arbejder med projektet Havørred Limfjorden - Og så er jeg tosset med at fiske LIMFJORDSSEKRETARIATETS OPGAVER
Læs mereVelkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016
Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016 Storplettet perlemorssommerfugl Løvfrø Overdrev ved stråruplund i nærheden af Skamlingsbanken Dagsorden Kl. 15.00 kl. 15.05 Kl. 15.30 Kl. 16.00
Læs mereViborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk
Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereKommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde
Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede
Læs mereFaculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet
Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund
Læs mereDet Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Det Grønne Råd Onsdag den 20. april 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Status for Naturplaner 2016-2021
Læs mereGRØNT DANMARKSKORT ORIENTERING AF DET GRØNNE RÅD. Merete Hvid Dalnæs Odense Kommune
GRØNT DANMARKSKORT ORIENTERING AF DET GRØNNE RÅD Merete Hvid Dalnæs Odense Kommune INDHOLD Hvor i processen er vi nu? Kommuneplan 2020 (arbejdstitel) Hvad siger staten om Grønt Danmarkskort Odense Kommunes
Læs mereFANØ. Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017
FANØ Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017 INDHOLD Fra strategi til kommuneplan 2 Beskrivelse af Grønt Danmarkskort 3 Byrådets målsætning 4 2 Fra strategi til kommuneplan Fanø Byråd har vedtaget
Læs merepotentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser.
Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg SCREENING (FORUNDERSØGELSE) FOR MILJØVURDERING AF kommuneplantillæg nr. 11 for Grønt Danmarkskort i Nyborg Kommune Tlf. 6333 7000 Fa. 6333 7001 kommune@nyborg.dk
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereFORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Limfjord Nord
FORUNDERSØGELSE Vandløbsrestaurering Limfjord Nord Vandopland: 1.2 Limfjorden Indsatser ref. nr.: Februar 2016 Revideret juni 2016 Spærringer: RIN-00288, RIN-00291, RIN-00293, RIN-00298, RIN-00308, RIN-00309,
Læs mereRestaurering af vandløb nedstrøms Halkevad Mølle.
Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 thhil@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af vandløb nedstrøms Halkevad Mølle. Baggrund for projektet Slagelse Kommune er gennem regionplanen
Læs mereNatura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark
Natura 2000 Status SNS, Nordsjælland Juni 2010 v/ida Dahl-Nielsen Europæisk Natur Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. Medlemslandene i EU har udpeget
Læs mereLene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereSTRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Læs mere1. maj Referat af 3. møde i naturrådet for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Viborg Kommuner
1. maj 2018 Referat af 3. møde i naturrådet for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Viborg Kommuner Sted: Herning Kommune Dato: 17. april 2018 Varighed: kl. 12.00-14.30 Referent: Ikast-Brande Kommune
Læs mereEt eksempel på planlægning for naturen mm.
Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg
Læs mereHvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereSlutrapport. Vandplanprojekt Amdal. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond
Slutrapport Vandplanprojekt Amdal Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur Den Europæiske
Læs mereTinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring).
Restaureringsforslag til Tinghuse Å, Indsats-220, 227 og 229 Vandplan 1 Tinghuse Å er et tilløb til Pøle Å og dermed en del af Arresø Systemet. Tinghuse Å udspringer i Harager Hegn, tæt ved byen Mårum
Læs mereNaturkommuner. Oplæg v. Samrådsinspirationsdag 27. januar Af Ann Berit Frostholm, Projektleder. Kontakt: 3119
Naturkommuner Oplæg v. Samrådsinspirationsdag 27. januar 2018 Af Ann Berit Frostholm, Projektleder Kontakt: 3119 3228/abf@dn.dk Naturkommuner Dagens oplæg Motivation for projektet Formål Erfaringer Timing
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereDN og Naturprojekter
DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land
Læs mereLIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereRevidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG
Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG December 2018 Fjordskrænterne langs Limfjordskysten indgår i Grønt Danmarkskort som særlige naturområder Baggrund for Projektet Thisted Kommune har som en del
Læs mereOPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER
OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER 31.10.18 - Arbejde med ny planstrategi - Roskilde Kommune 2018 PLANTEMA #3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER I det følgende præsenteres en opsamling på
Læs mereNATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17
NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17 STRATEGISK FOKUS OG LOVGIVNING FOKUS PÅ: Naturen og Landskabet som ressource Sammenhæng mellem by og land OBLIGATORISKE AFSNIT, SOM ER NYE I KP17: Grønt Danmarkskort OBLIGATORISKE
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereOPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Læs mereny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.
Aktstykke nr. 119 Folketinget 2015-16 Afgjort den 23. juni 2016 119 Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 7. juni 2016. a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til
Læs mereVirkemidler i forslag til vandområdeplaner
Virkemidler i forslag til Kontorchef Peter Kaarup Plantekongres 15. januar 2015 Forslag til i høring Vandområdeplaner for perioden 2015 2021 er sendt i høring Høringsperioden er 22. december 2014 23. juni
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereFORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Lund Bæk
FORUNDERSØGELSE Vandløbsrestaurering Lund Bæk Vandplan: Vandområdeplaner 2015-2021 Vandområde nr: o7095 Hovedvandopland: 1.2 Limfjorden Fiskeristyrelsen/Landbrugsstyrelsen journal nr. 17-0258017 Nov. 2018
Læs mereMøde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mere- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog
Grønt Danmarkskort - set med kommunale briller Lars Linneberg, biolog set med kommunale briller AGENDA Hvad er Grønt Danmarkskort? Ikast-Brande Kommune Fra regionplan til kommuneplan Forslag til nye udpegninger
Læs mereSundby Sø (Areal nr. 24)
Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal
Læs mere»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog.
»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog. »Intro I 2015 slutter den første vandplansperiode og 2.
Læs mereVandløbsprojekter. Vandløbsindstasten
Vandløbsprojekter 2016 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og
Læs mereJanne Severinsen, Landsbyerne i Aalborg Kommune Michael Damm, MEF Martin Nissen Nørgaard, Naturstyrelsen Kim Pedersen, Sportsfiskerne
Møde Det Grønne Råd Dato 16. november 2017 Sted Mødelokale 157 Park & Natur By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Init.: KLA Deltagere Hans Henrik Henriksen, By- og Landskabsudvalget
Læs mereForstå Det Grønne Danmarkskort og naturrådets opgave
Forstå Det Grønne Danmarkskort og naturrådets opgave Begrebsafklaring Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelse af ne, som udgøres af naturområder, herunder eksisterende atura 2000-områder
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr af 10. december 2015.
1/5 Screening for krav om miljøvurdering af Natura 2000 handleplanforslag 2016-2021 Hejede Ovedrev, Valborup Skov og Valsølille Sø, Natura 2000 område nr. 146, Habitatområde H129 Screening i henhold til
Læs mereEvaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning
Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereNOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017
NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i
Læs mereSkovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
Læs mereTrusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?
FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
Maj 2016 UDKAST Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering I medfør af 37, stk. 2 og 5, i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1579 af 8. december
Læs mere2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen
2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling
Læs mereSTRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Læs mereVindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening
Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning
Læs mereVandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013
Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære
Læs mereNaturpolitik Handleplan
Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2
Læs mereNaturprojekt i Ejby Mose afgræsning og naturgenopretning for vildt og natur
Naturprojekt i Ejby Mose afgræsning og naturgenopretning for vildt og natur Ejby Mose er et af de største sammenhængende moseområder på Fyn og projektområdet strækker sig over 230 ha. Området er domineret
Læs merePrioritering af indsatser i den danske natur
Prioritering af indsatser i den danske natur Carsten Rahbek Professor og Centerleder Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) SNM, Københavns Universitet Professor Imperial College, London Center
Læs mereFremtidens Landskaber
Fremtidens Landskaber Kommuneplanlægning Jammerbugt Kommune Det åbne land i kommuneplanen Tirsdag d. 31. maj SEGES, Aarhus N Udgangspunktet for udvikling af metoden Metoden er baseret på en landskabskarakterkortlægning
Læs mere