Tillæg nr. 3 til miljøgodkendelse af Biogasanlægget O.L. Gårdbiogas ApS, Løjstrupvej 12B, 8870 Langå.

Transkript

1 Tillæg nr. 3 til miljøgodkendelse af Biogasanlægget O.L. Gårdbiogas ApS, Løjstrupvej 12B, 8870 Langå. Tillæg nr. 3 af 29. juni 2018

2 Tillæg til miljøgodkendelse af listevirksomhed i henhold til kap. 5 i miljøbeskyttelsesloven Virksomhedens navn og beliggenhed Ejer selskab: O.L. Gårdbiogas ApS Løjstrupvej 12B 8870 Langå Kontaktperson Torben Andersen Mobil toa@agrofond.dk Matrikel nr. 2a Løjstrup Hovedgård, Laurbjerg CVR. nr Ejendoms nr Ejer af virksomheden Ejer selskab: Vesterballevej 5, Snoghøj, 7000 Fredericia CVR. Nr Administrator af ejerselskab Dansk Farm management A/S, Vesterballevej 5, Snoghøj, 7000 Fredericia Torben Andersen CVR. nr Mobil toa@agrofond.dk Forpagter og driftsansvarlig Driftsleder Driftsselskab OL Biogas ApS Hadstenvej Hadsten CVR nr Kontaktperson Dion Toft Vohnsen Mobil: dtv@ol-biogas.dk Kontaktperson Carsten Thesbjerg Mobil: cth@ol-biogas.dk Listetype Bilag 1. Pkt b) Biogasanlæg med en kapacitet på over 100 tons per døgn. Godkendelsesbetegnelse Omfattet af VVM-bekendtgørelsen Omfattet af risikobekendtgørelsen Tilsynsmyndighed Sagsbehandler Kvalitetssikret af Tillæg til kap 5 miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven Ja Nej Favrskov Kommune Birgitte Kudahl Jensen/Lene Farving Eva-Lotte Coulthard og Erik Pedersen Afgørelsens dato 29 juni 2018 Næste revurdering Senest 4 år efter EU-kommissionen har offentliggjort en BAT konklusion i EU-tidende, der vedrører virksomhedens listepunkter. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. RESUMÉ AFGØRELSE VILKÅR Generelt Råvaremængder og typer Modtagelse, omlastning og opbevaring af biomasser Ventilationsanlæg og lugtrensning Gas, gasrensning og opgradering Lugt- og luftemissioner Støj og lys Affald, olie, kemikalier, tilsætnings- og hjælpestoffer Overfladevand og spildevand Udledningstilladelse efter 34 stk Alarmanlæg Uheld og driftsforstyrrelser Afgasset biomasse Egenkontrol Driftsjournal Præstationskontrol MILJØTEKNISK VURDERING Beliggenhed og planforhold Plangrundlag Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) Til- og frakørselsforhold Indretning og drift Råvaremængder og typer Modtagelse og opbevaring biomasser Teknologi til forbehandling af faste biomasser Energiproduktion og forbrug Gasrensning og opgradering Lugtrensning Forureningsbegrænsning Lugt Luft Støj og støv Olie, kemikalier og hjælpestoffer Affald Beskyttelse af overfladevand og udledningstilladelse Beskyttelse af grundvand og vandforbrug Afgasset biomasse Egenkontrol og dokumentation Driftsforstyrrelser og uheld BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) Krav om udarbejdelse af BAT-redegørelse Kriterier for Fastsættelse af BAT Vurdering af (BAT) på biogasanlægget O.L. Gårdbiogas ApS Luft - og lugtemissioner

4 5.3.2 Emissioner og udledninger fra oplag og rørføringer Modtagelse af biomasser og afsætning af afgasset biomasse Vandforbrug og spildevand Energieffektivitet og -balance Management OPHØR OG BASISTILSTANDSRAPPORT HABITATOMRÅDER OG KONSEKVENSVURDERING GYLDIGHED OG RETSBESKYTTELSE Gyldighed Meddelelsespligt Tilsyn og retsbeskyttelse Næste revurdering af miljøgodkendelsen ANDEN LOVGIVNING OFFENTLIGGØRELSE KLAGEVEJLEDNING LOVGRUNDLAG OG VEJLEDNINGER BILAG Bilag 1. Situationsplan

5 Bilag 2. Liste over anlægsdele Bilag 3. Transporter Bilag 4. Samlet oversigt over vilkår for anlægget Generelt Råvaremængder og typer

6 2.3 Modtagelse, omlastning og opbevaring af biomasser Ventilationsanlæg og lugtrensning Gas, gasrensning og opgradering Lugt- og luftemissioner Støj og lys Affald, olie, kemikalier, tilsætnings- og hjælpestoffer Overfladevand og spildevand Udledningstilladelse efter 34 stk Alarmanlæg Uheld og driftsforstyrrelser Afgasset biomasse Egenkontrol Driftsjournal Præstationskontrol Bilag 5. Ansøgers miljøtekniske beskrivelser

7 1. RESUMÉ VVM-tilladelse O.L. Gårdbiogas ApS søger med ansøgning om tillæg til miljøgodkendelsen af maj-september 2017 tilladelse til en række udvidelser og ændringer af det eksisterende biogasanlæg på Løjstrupvej 12B. Den ansøgte ændring er omfattet af Lokalplan nr. 337 og Kommuneplantillæg nr. 26 til Kommuneplan 13. Der er for planen og det konkrete projekt udarbejdet miljøvurdering og VVM-redegørelse. Ansøgningen er indkommet før 16. maj Det ansøgte er derfor ikke omfattet af den nye miljøvurderingslov. Dette tillæg træder derfor i stedet for en VVM-tilladelse efter planloven i henhold til de regler, der var gældende på ansøgningstidspunktet. Tidligere tilladelser Biogasanlægget blev etableret i løbet af på baggrund af og en miljøgodkendelse fra gammel Langå Kommune fra 14. juni 2000 med rettelsesblad af 19. marts 2001 og landzonetilladelser. Favrskov Kommune har siden meddelt to tillæg til miljøgodkendelsen, samt ny landzonetilladelse. I 2007 blev der meddelt et kombineret tillæg og revurdering af miljøgodkendelsen 5. september I 2009 blev der med et tillæg af 17. juni 2009 givet dispensation for emissionskravene ved fyring med gasolie for en eksisterende kombikedel. Den 26. april 2017 reviderede Favrskov Kommunen anlæggets miljøgodkendelse. I forbindelse med revurderingen, blev der foretaget en sammenskrivning af alle gældende vilkår meddelt som påbud og forbud i forbindelse med tilsyn i perioden Den reviderede miljøgodkendelse definerer således anlæggets lovlige nudrift. Tillæg nr. 3 til miljøgodkendelsen Tillæg nr. 3 til miljøgodkendelsen tager derfor udgangspunkt i revurderingen af 26. april Alle ændringer er derfor beskrevet i forhold til den reviderede miljøgodkendelse. Tillæg nr. 3 omfatter tilladelse til etablering af opgraderingsanlæg, bygningsmæssige udvidelser, udvidelse af biomasse og vandindtaget fra tons til tons per år, samt en ændring af biomasse sammensætningen. For at realisere denne udvidelse kræver det, at der etableres nye anlæg og andre tages ud af drift. Nye bygninger og tanke Med den ansøgte ændring ønskes, der etableret følgende nye tanke og anlæg: En ny biogasreaktor (52 0 C) i stål på m 3 med tilhørende gasmix teknologi med tre el-motorer med placeret i tre lydisolerede skure (2*2*2,5 meter) op ad reaktortanken, En ny biogasreaktor (52 0 C) i beton på m 3 med indbygget gaslager på m 3 En efterafgasningstank (30 0 C) i beton på m 3 med indbygget gaslager på m 3 To nye lagertanke på hver m 3 i beton opbevaring af afgasset biomasse En plansilo på m 2 med til opbevaring og ensilering af energiafgrøder og planterester fra landbruget, Et opgraderingsanlæg med af aminscrubbertypen med en kapacitet til opgradering af Nm 3 biogas i timen, bestående af en lydisoleret container til teknik på (12*2,5*2,5 meter) med pumper, varmevekslere, filtre og kompressor, samt to udendørs rensekolonner på hver 15 meter og et køletårn på 2,5 meter, 7

8 En lydisoleret container (6*2,5*2,5 meter) med kompressort til iltgenerator. En teknik til rensning af biogassen for svovlbrinte (erstatter eksisterende gasrensere), En container (6*2,5*2,5 meter) med gasselskabets HMNs modtagestation på med styringssystemer og måleudstyr, Et regnvandsbassin til afledning af rent tagvand fra et tagareal på m 2 med et permanent vådvolumen på mindst 100 m 3 (inkl. ekstra vand til slukningsvand) og et udløbsflow på maksimalt 0,2 liter/sekund til Nymølle Skovbæk, Nye tætte befæstede arealer (inklusiv plansilo) på i alt m 2, Et ydre beplantet voldanlæg på 1,5 2 meter højde omkring anlægget mod øst og syd, og vest til beskyttelse grundvand og overfladevand mod uheld, samt til sløring anlægget visuelt. Voldanlæggene skal kunne tilbageholde et udslip af biomasse svarende til volumen af den tank med størst overjordisk volumen, dog med mindst en kapacitet på m 3, Et indre voldanlæg uden beplantning omkring regnvandsbassinet på 1,5 2 meter til beskyttelse af regnvandsbassinnet mod tilførsel af urent overfladevand fra biogasanlæggets område i tilfælde af uheld eller spild af biomasse Produktionsudvidelse Nuværende drift: Den reviderede miljøgodkendelse fra april 2017 giver lov til afgasning af tons biomasse pr. år inklusiv cirka tons vand til fortynding. Heraf er udgør tilkørt biomasse via Løjstrupvej cirka tons per år. Fremtidig drift: Den ansøgte udvidelse giver lov til afgasning af tons biomasse inklusiv tons vand til fortynding. Heraf er udgør tilkørt biomasse via Løjstrupvej cirka tons per år. Den ansøgte forøgelse er cirka tons ekstra tilkørte biomasser og cirka tons ekstra vand til fortynding Transport Efter ombygningen og udvidelsen af biogasanlægget forventes en øget trafikbelastning fra til- og frakørsel af biomasser via Løjstrupvej, imens belastningen via til- og frakørsel til Hammelvej falder. Samlet set giver det ansøgte projekt anledning til: En forøgelse det totale antal tranporter med 8-9 transporter per dag via Løjstrupvej Et fald det totale på 3-4 transporter per dag En forøgelse på cirka tons ekstra tilkørte biomasser via Løjstrupvej En forøgelse i mængden af frakørt afgasset biomasse via Løjstrupvej fra cirka 0 til maksimalt tons om året Et fald i frakørt afgasset biomasse via Hammelvej fra cirka tons per år til cirka tons per år Støv I praksis vil transporterne ikke være jævnt fordelt over året. I perioder med høst, ensilering og udbringning af afgasset biomasser vil antallet af transporet være væsentlige højere. Det betyder eksempelvis, at alle transporter af frøgræshalm foregår over cirka 10 dage. Der vil disse dage derfor være op til 30 transporter til biogasanlægget per arbejdsdag med halm. Støvgener fra halmtransporter forebygges ved anvendelse af halmnet. Etablering af opgraderingsanlæg og ændrede energistrømme 8

9 Der er ansøgt om etablering af et opgraderingsanlæg med af aminscrubbertypen med en kapacitet til opgradering af Nm 3 biogas. For at muliggøre udvidelsen tages de to eksisterende biogasmotorer med en indfyret effekt på henholdsvis 2,7 og 3,3 MW ud af drift. Al biogassen afsættes i stedet, som opgraderet biometan til naturgasnettet. Som energikilde til opvarmning af biomasser og opgraderingsprocessen konverteres anlæggets eksisterende kombikedel på 0,8 MW (tidligere nødanlæg) til naturgas. Kedlen etableres med varmegenindvinding for at øge dens virkningsgrad. Opgraderingsanlægget etableres med varmepumpe til genindvinding af procesvarme fra opgraderingsprocesen. Fremover opvarmes biogasanlæggets reaktorer, derfor med spildvarme fra opgraderingsanlægget i stedet for spildvarmen fra gasmotorerne. Projektet indebærer total set, at anlægget udnytter biomassernes energiindhold bliver bedre end før, men samtidig at produktion af spildvarme falder. Da produktionen af spildvarme falder kan den eksisterende levering af spildvarme til Laurbjerg Fjernvarmeværk ikke opretholdes efter realisering af projektet. Luft (NOx og CO) Med tillæg nr. 3 falder biogasanlæggets samlede tilladte indfyrede effekt fra energianlæg fra 6,8 MW til 0,8 MW. I forbindelse med biogasmotorerne tages ud afdrift konverteres den eksisterende kombikedel (tidligere nødanlæg) til naturgas ved udskiftning af brænderhoved med ny brænder med en indfyret effekt på 0,8 MW. Da energianlægget er under 1 MW efter udvidelsen er biogasanlæggets energianlæg ikke længere omfattet af et særskilt listepunkt på godkendelsesbekendtgørelsen bilag 2. Vilkår for maksimalt tilladte emissioner for NOx og CO er stilles derfor ud fra miljøstyrelsen luftvejledning. Samtidig med konvertering til naturgas ophører aktiviteten fyring med gasolie helt. Lugt Lugtmålinger fra det nuværende biogasanlæg viser at % af den målbare lugt stammer fra biogasmotorernes udstødning. Ved ombygningen erstattes lugtbidraget fra gasmotorerne imidlertid af lugtbidraget fra opgraderingsanlægget. Udslip af svovlbrinte, der især er årsag til lugtgener, forebygges ved anvendelse af velkendte teknologier som ilttilsætning, jerntilsætning og rensning i biofilter. Med tillæg nr. 3 fastholdes det eksisterende lugtvilkår på maksimalt 5 LE/m 3 ved nærmeste nabo uden driftsmæssig relation til biogasanlægget (Løjstrupvej 15). Rensning af CO 2-stømmen efter opgraderingen for svovlbrinte og andre lugtstoffer sker via en tilkobling af off-gassen til kemisk to-trinsrenser før biofiltre. Her blandes CO 2-strømmen med ventilationsluften fra modtagehallen og afsug fra lagertanke. Herved sikres det at indgangstemperatur og svovlbrinteindhold ikke overskrider biofiltrenes rensekapaciteter. Lugt fra transporter forebygges ved etablering sugetragt på lagertank til afgasset biomasse og afhentning via påmonteret sugekran på lastbil. Herved forebygges spild på transportudstyr. Alle transporter skal desuden vaskes inden de forlader biogasanlægget igen. Gasrensning Der ansøges om etablering en iltgenerator ved den sekundære biogasreaktor og efterafgasningstanken, hvor koncentreret ilt indblæses i gasfasen. Ved denne indblæsning opnås at svovlbrinte (H 2S) oxideres til rent svovl (S). Rent svovl ligger sig i den afgassede biomasse, hvorved det kan udbringes som næringsstof på landbrugsarealer. Der ansøges om placering af en container (6*2,5*2,5 meter) med iltgeneratoren, som 9

10 ønskes placeret ved den nye sekundære reaktortank. Samtidig nedlægges anlæggets to eksisterende gasrensere på henholdsvis 50 m 3 og 90 m 3 helt. Biogasproduktion og gasoplag af biogasder er ansøgt om udvidelse af produktionen af metan fra ca. 3,8 mio. m 3 til ca. 4,6 mio. m 3 metan pr. år, svarende til en udvidelse af biogasproduktion fra 6 mio. m 3 om året til cirka 7,3 mio. m 3 om året. Udvidelsen omfatter en udvidelse af det samlede gasoplag fra m 3 biogas til m 3 biogasgas. I forbindelse med udvidelsen nedlægges samtidig et eksisterende gaslager på 750 m 3. Gasoplaget fungerer som et bufferlager for biogas således, at svingninger i produktionen/forbruget af gas kan udlignes. Før udvidelsen svarede det samlede gasoplag til cirka 4 timers produktion af biogas og efter udvidelsen til øges gasoplaget til cirka 8-9 timers produktion af biogas. Herved opnås en større fleksibilitet på anlægget i tilfælde driftsforstyrrelser. Det samlede oplag af gas på m 3 svarer til cirka 9 tons metan. Grænseværdien for hvornår et anlæg er omfattet af risikobekendtgørelsen er 10 tons metan. Gasoplaget skal derfor ikke risikovurderes. Nødanlæg Der er to eksisterende gasfakler på anlægget med kapacitet 650 m 3 biogas/time, svarende til en samlet kapacitet på m 3 biogas/time. Dette vurderes at være tilstrækkeligt. Støj I forbindelse med den ansøgte udvidelse etableres der forskellige nye teknologier, hvorfra der kan forekomme støj. Støj fra ny teknik forebygges ved at teknikken placeres i lydisoleret container, bygning eller skur. Ny støjende teknik er: Ny teknik til komprimering, køling og tørring af den opgraderede biogas har et støjniveau på maksimalt 75 db (A), men placeres indendørs i lyddæmpende container eller i lukket bygning. Tre nye kraftige el-motorer til omrører af gasmix typen til den nye primære reaktortank har et støjniveau på maksimalt 75 db(a), men placeres i hvert deres lydisolerede skur op ad den nye primære reaktor. Den nye teknik til rensning af gassen for svovlbrinte har en kompressor til iltgeneratoren med et støjniveau på cirka 75 db (A), men denne placeres i et lydisoleret container. Elementer, der tages ud af drift Elementer der er taget ud af drift, men fortsat findes på anlægget må ikke tages i drift igen uden fornyet vurdering og særskilt tillægsgodkendelse hertil af Favrskov Kommune Samlet set tages følgende elementer ud af drift i medfør af det ansøgte projekt: De to biogasmotorer med en indfyret effekt på henholdsvis på henholdsvis 2,7 og 3,3 MW tages ud af drift, men fjernes ikke fra anlægget, Installationer til levering af fjernvarme til Laubjerg tages ud af drift, men fjernes ikke fra anlægget De to eksisterende biologiske gasrensere på henholdsvis 50 m 3 og 90 m 3 nedlægges, idet disse erstattes med ny teknologi i form at ilttilsætning til reaktortanke. Det eksisterende gaslager på 750 m 3 nedlægges og fjernes, idet dette erstattes med de to nye gaslagre på toppen af reaktortanke 10

11 Fyring med gasolie ophører og den eksisterende udendørs olietank til gasolie på m 3 nedlægges og fjernes, idet kedelanlægget konverteres til naturgas Herudover er følgende overflødiggjorte tanke allerede taget ud af drift, men findes fortsat på anlægget: Tank M71, industritank af stål på 80 m 3 Flash tank, af stål på 43 m 3 Blandetank 12, betontank på m 3 Landskab Anlægges visuelle fremtoning er reguleres via bestemmelser i lokalplan nr Denne fastsætter bl.a. bestemmelser om farvevalg (går og antracitgrå), bygningshøjder, samt placering af jordvolde og slørende beplantning. Regnvandsbassin I forbindelse med det ansøgte projekt etableres der nye tætte befæstede arealer (inklusiv plansilo) på i alt m 2, så der i alt er på i alt cirka m 2 befæstede arealer på anlægget efter udvidelsen, hvorfra urent overfladevand opsamles og genanvendelse som procesvand i stedet for oppumpet grundvand. Urent overfladevand opbevares i anlæggets eksisterende vandtank på 300 m 3, der hidtil har været anvendt til opbevaring af rent tagvand. I stedet etables et regnvandsbassin til afledning af rent tagvand fra et samlet tagareal på m 2 med et permanent vådvolumen på mindst 100 m 3 (inkl. ekstra vand til slukningsvand) og et udløbsflow på maksimalt 0,2 liter/sekund til Nymølle Skovbæk. Bassinet etableres med ekstra vådvolumen, som kan anvendes som slukningsvand i tilfælde af brand. Der stilles derfor krav om tæt bund i forsinkelsesbassinet, samt at der skal etableres en jordvold omkring bassinet i retningerne syd, øst og vest med henblik på, at forebygge spild af biomasse eller nedsivning til grundvandet. Forebyggelse af miljøuheld ved etablering af jordvolde Biogasanlægget ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), men ikke inden for følsomme indvindingsområder. Der findes dog inden for en radius af en kilometer til anlægget nitratfølsomme indvindingsområder til det almene vandværk Laurbjerg. Grundvandsforekomstens kemiske tilstand i området sydøst for biogasanlægget er karakteriseret som ringe. Det vil sige, at grundvandsforekomstens kvalitet er meget sårbar overfor nye forureninger og skal så vidt muligt beskyttes mod nedsivende forurening. Grundvandsstrømmen er mod sydvest. I lokalplanen er der derfor stillet krav om at området skal afgrænses af en jordvold på 1,5-2 meter med henblik på beskyttelse af grundvandet i tilfælde af uheld på anlægget. Jordvolden skal placeres inden for lokalplanen område mod øst, syd, samt omkranse regnvandsbassinet i retningerne øst, syd og vest. Mod nord bevares en åbning, så der i tilfælde af brand er adgang til basinnet for beredskabets biler. Vandforbrug Det er nødvendigt at tilføre vand i biogasprocessen. Der forventes et vandforbrug på biogasanlægget på ca m 3, hvoraf noget forventes indpumpet fra vandtank til urent overfladevand og genanvendelse af vaskevand fra vask af transporter. 11

12 Ud fra biomassegrundlaget er det beregnet, at der årligt skal indvindes cirka m 3 vand fra boringen til biogasproduktionen og vask af køretøjer, forudsat at den årlige nedbørsmængde er svarende til gennemsnitsnedbøren for hele landet. Gasledninger Projektet indebærer, at der skal etableres to gasledninger. Tilladelse til etablering af gasledninger indgår ikke i dette projekt og skal derfor vurderes særskilt. Den opgraderede biometan leveres fra biogasanlægget til en af HMNs M/R stationer gennem en biogasledning. Gasledningens tracé skal forløbe fra biogasanlægget til M/R stationen i Hinge ved Randers. Herudover skal der etableres en gasledning ind til biogasanlægget til levering af naturgas til anlægget kedelanlæg. Biogasanlægget kan tilkobles naturgasnettet via en stikledning fra en forsyningsledning placeret langs den nordlige side af Løjstrupvej. En stikledning (Ø160) vil kunne etableres i indkørslen/ adgangsvejen til O.L. Gårdbiogas ApS og trækkes ind hvor det ønskes. 2. AFGØRELSE Favrskov Kommune godkender hermed de ansøgte udvidelser og ændringer under forudsætning af, at vilkårene i afsnit 3 overholdes. Tillæg nr. 3 er givet på grundlag af ansøgningen, VVM-redegørelsen/miljørapporten og oplysningerne i sagen i øvrigt, jævnfør beskrivelserne og bilagene til dette tillæg. Afgørelsen omfatter miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 og godkendelsesbekendtgørelsen som et tillæg nr. 3 til biogasanlæggets eksisterende miljøgodkendelse meddelt af den daværende Langå Kommune 22. august Biogasanlæggets behandlingskapacitet er større end 100 tons pr. dag, hvorfor biogasanlægget er en Bilag 1 virksomhed omfattet af punkt 5.3.b i) i godkendelsesbekendtgørelsen. Miljøstyrelsen har udarbejdet standardvilkår for denne type af virksomhed, som allerede er indeholdt i den reviderede miljøgodkendelse af biogasanlægget. Tillæg nr. 3 giver tilladelse til at ændre og udvide biogasanlægget med følgende definerede projekt: Udvidelse af biomasse og vandindtaget fra tons til tons per år, der omfatter tilladelse til følgende udvidelse og ændring af råvaresammensætning: Fra en tilladt nudrift: tons rågylle per år, tons kyllingemøg, fast møg og dybstrøelse per år plantebaseret glycerin (restprodukt) per år tons anden fast biomasse per år i form af planterester, græs, energiafgrøder og lignede Til en ny tilladt ansøgt drift på tons rågylle, tons kyllingemøg, fast møg og dybstrøelse per år plantebaseret glycerin (restprodukt) per år tons anden fast biomasse per år i form af planterester, græs, energiafgrøder og lignede 12

13 8.000 tons vand per år, En forøgelse af mængden af tilkørt biomasse fra cirka tons per år til cirka tons per år En forøgelse af borttransporteret af afgasset biomasse via Løjstrupvej på fra 0 tons per år til cirka tons per år, samt et fald af borttransporteret afgasset biomasse via Hammelvej fra tons per år til cirka tons per år, Udvidelse af produktionen metan fra ca. 3,8 mio. m 3 til ca. 4,6 mio. m 3 metan pr. år, svarende til en biogasproduktion på cirka 7.3 mio. m 3 om året, Etablering af en ny primær isoleret termofil (52 0 C) biogasreaktor i stål (250 m 2, m 3 ), placeret på en betonsokkel og med en samlet højde på 18 meter. Tanken beklædes med farven ral 7016 (antracitgrå). Etablering af ny teknik i form af 3 stk. gasmix motorer i 3 skure til omrøring af biomasser med højt tørstofindhold i ny primære reaktortank. Hver gasmix motor har et støjniveau på 75 db(a), men placeres i et lydisoleret skur op ad den nye primære reaktortank. Hvert skur har et grundareal på 2*2 meter og er 2,5 meter højt. De tre skure placeres på siden af den nye primære reaktor. Etablering af en ny delvist nedgravet sekundær isoleret termofil (52 0 C) biogasreaktor i beton (1.000 m 2, m 3 med et kubelformet gaslager på toppen på m 3 biogas, en overjordisk sidehøjde på 4 meter og samlet på 10 meter. Tanken etableres i farven ral 7016 (antracitgrå) og den gastætte overdækning i farven ral 7042 (grå). Etablering af en ny delvis nedgravet uisoleret mesofil (30 0 C) efterafgasningstank i beton (855 m 2, m 3 ) med gastæt teltoverdækning og indbygget gaslager på m 3, en overjordisk sidehøjde på 4 meter og en samlet højde på 10 meter. Tanken etableres i farven ral 7016 (antracitgrå) og den gastætte overdækning i farven ral 7042 (grå). Etablering af to nye delvis nedgravede lagertanke i beton til afgasset biomasse (885 m 2, m 3 ), overjordiske sidehøjder på 4 meter, samt en samlet højde på 10 meter med almindelig teltoverdækning. Tankene etableres i farven ral 7016 (antracitgrå) og den gastætte overdækning i farven ral 7042 (grå), Etablering af en plansilo på m 2 og med 3 meter høje sidevægge, samt mobile indervægge til opbevaring af energiafgrøder og planterester fra landbruget, Etablering af et opgraderingsanlæg (150 m 2, 450 m 3 ) af aminscrubbertypen med en kapacitet til opgradering af Nm 3 biogas i timen, bestående af container til teknik på 50 m 3 (12*2,5*2,5 meter) med pumper, varmevekslere, filtre og kompressor, samt to udendørs rensekolonner på hver 15 meter og et køletårn på 2,5 meter, Ny teknik til komprimering, køling og tørring af den opgraderede har et støjniveau på maksimalt 75 db (A), men placeres indendørs i lyddæmpende container. Tilkobling af CO 2-strømmen fra opgraderingsprocessen til den eksisterende lugtrensning, Etablering af en container (6*2,5*2,5 meter) med iltgenerator til dosering af ilt til rensning af biogassen for svovlbrinte i den ny sekundære biogasreaktor og den nye efterafgasningstank (erstatter 13

14 eksisterende gasrensere). Den nye teknik har et støjniveau på 75 db (A), men placeres i lydisoleret container, En forøgelse af ventilationsvolumen fra m 3 luft i timen til time til m 3 luft i timen, herunder tilkobling af et nyt ekstra afsug fra opgraderingsanlægget, til kemisk to-trinsrenser før biofiltre. Her blandes det med ventilationsluften fra modtagehallen. Herved sikres, at der overholdes en indgangstemperatur til biofilteret på maksimalt 30 C og maksimalt 20 ppm svovlbrinte Konvertering af eksisterende kombikedel (tidligere nødanlæg) til naturgas ved udskiftning af brænderhoved med ny brænder med samme indfyret effet på 0,8 MW. Etablering af et regnvandsbassin til afledning af rent tagvand fra et tagareal på m 2 med et permanent vådvolumen på mindst 100 m 3 (inkl. ekstra vand til slukningsvand) og et udløbsflow på maksimalt 0,2 liter/sekund til Nymølle Skovbæk, Etablering af nye befæstede arealer (inklusiv plansilo) på m 2, så der i alt er på i alt cirka m 2 befæstede arealer på anlægget efter udvidelsen, hvorfra urent overfladevand opsamles og genanvendelse som procesvand i stedet for oppumpet grundvand, Etablering af et ydre jordvoldanlæg omkring lokalplanområdet mod øst og syd, samt et indre voldanlæg omkring regnvandsbassinnet mod øst, syd og vest. Voldanlægget skal tilpasses terrænet. Højden må maksimalt være 1,5-2,0 meter. Voldanlæggene skal kunne tilbageholde et udslip af biomasse svarende til volumen af den tank med størst overjordisk volumen, dog med mindst en kapacitet på m 3 Tillægsgodkendelsen er opbygget på samme måde som den reviderede miljøgodkendelse fra 2017, således at eksisterende godkendelse suppleres af dette tillæg nr. 3. Indholdet i tillægsgodkendelsen beskriver udelukkende det ansøgte projekt og de vilkår og forhold som tilføjes eller ændres som følge af dette. Øvrige forhold fremgår af den reviderede miljøgodkendelse. Der er i dette tillæg endvidere indsat nyeste standardvilkår jævnfør ny bekendtgørelse om standardvilkår (BEK nr af 12/12/2017) for de forhold som er omfattet af udvidelsen. Godkendelsen omfatter udelukkende det ansøgte og er samtidig en VVM-tilladelse efter planlovens regler, jævnfør VVM-bekendtgørelsens 8 stk. 4. Bestemmelser om fysiske og visuelle forhold fremgår af lokalplan nr Udledningstilladelse til rent tagvand er integreret i tillæg nr. 3, jævnfør bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens 34 stk. 5. Godkendelser/tilladelser i forhold til anden lovgivning skal søges separat. Ejeren er selv ansvarlig for at indhente øvrige fornødne godkendelser eller tilladelser. Tilladelse til etablering af følgende særskilte projekter indgår ikke i denne tillægsgodkendelse: Etablering af en container (6*2,5*2,5 meter) med gasselskabets HMNs modtagestation på med styringssystemer og måleudstyr for den opgraderede biomethan, Gasledning fra Løjstrupvej 12B til Hinge, Etablering af kompressor på M/R-stationen i Hinge, samt 14

15 Etablering af stikledning fra Løjstrupvej til Løjstrupvej 12B til naturgaskedel er særskilte projekter, som ikke reguleres via tillæg nr.3 til miljøgodkendelsen. Det anvendte lovgrundlag for denne afgørelse er nærmere beskrevet i kapital 9 og 12. Tillægget meddeles med supplerende vilkår til den gældende revurdering af miljøgodkendelsen fra 26. april 2017 for O.L. Gårdbiogas ApS. I bilag 3 er alle vilkår, der er gælde for anlægget samlet. Slettede bestemmelser og/ eller vilkår er markeret med overstregninger. Nye bestemmelser og/eller ændringer vilkår er markeret med rød tekst Vilkårene er navngivet efter følgende systematik: (A) Eksisterende uændrede vilkår (B) Nye eller eksisterende vilkår der er ændret (C) Slettede vilkår 15

16 3. VILKÅR 3.1 Generelt Gyldighed og ibrugtagning Nyt vilkår 2a (B) (Nyt vilkår) Etablering af opgraderingsanlæg Hvis godkendelsen ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsesdatoen bortfalder den. Dette betyder, at opgraderingsanlægget skal være taget i drift senest 2 år efter meddelelse af dette tillæg. Ibrugtagning Kommunen skal orienteres om dato for ibrugtagning af opgradeingsanlæg senest 1 måned før ibrugtagning. Kopi af producentens anvisninger for drift af opgraderingsanlægget, tilhørende udstyr, gasrensning og lugtrensning, skal fremsendes til kommunen senest 3 måneder efter ibrugtagning. Kopi af virksomhedens egenkontrolprogram for drift af opgraderingsanlæg og tilhørende udstyr skal fremsendes til kommunen senest 3 måneder efter ibrugtagning. Udfasning af biogasmotorerne De eksisterende to biogasmotorer skal udfases samtidig med ibrugtagning af opgraderingsanlægget, idet godkendelsen forudsætter, at hele anlægggets produktion af biogas opgraderes til biometan. De eksisterende biogasmotorer må derfor ikke være i drift samtidig med opgraderingsanlægget og må heller ikke tages anvendelse som nødanlæg uden særkskilt tilladelse fra Favrskov Kommune. Der tillades dog en overgangsfase på 3 måneder fra ibrugtagning af opgraderingsanlæg til endelig udfasning af biogasmotorer. Anlæg Vilkår 2b (B) (Nyt vilkår) Der må opføres: En ny primær biogasreaktor i stål på m 3 med tre skure (2*2*2,5 meter) indeholdende tre stk. eldrevne motorer til gasmox teknikken, En sekundær biogasreaktor i beton på m 3 med et kuppelformet gaslager på toppen på m 3 En ny efterafgasningstank i beton på m 3 med gastæt teltoverdækning og indbygget gaslager på m 3, To nye lagertanke i beton til afgasset biomasse på hver m 3 med almindelig teltoverdækning. En ny på m 2 og med 3 meter høje sidevægge, samt mobile indervægge til opbevaring af energiafgrøder og planterester fra landbruget, Et opgraderingsanlæg (150 m 2, 450 m 3 ) af aminscrubbertypen med en kapacitet til opgradering af Nm 3 biogas i timen, bestående af container til teknik på 30 m 2 (12*2,5*2,5 meter) med pumper, varmevekslere, filtre og kompressor, samt to udendørs rensekolonner på hver 15 meter og et køletårn på 2,5 meter, En container 15 m 2 (6*2,5*2,5 meter) med iltgenerator til dosering af ilt til rensning af biogassen for svovlbrinte i den ny sekundære biogasreaktor og den nye efterafgasningstank, 16

17 Et regnvandsbassin til afledning af rent tagvand fra et tagareal på m 2 med et permanent vådvolumen på mindst 100 m 3 (inkl. ekstra vand til slukningsvand) og et udløbsflow på maksimalt 0,2 liter/sekund til Nymølle Skovbæk, Nye befæstede arealer (inklusiv plansilo) på m 2, så der i alt er cirka m 2 befæstede arealer på anlægget efter udvidelsen, hvorfra urent overfladevand opsamles og genanvendelse som procesvand i stedet for oppumpet grundvand. Et ydre jordvoldanlæg omkring lokalplanområdet mod øst og syd, samt et indre voldanlæg omkring regnvandsbassinnet mod øst, syd og vest på 1-1,5 meter. De nye anlægsdele skal placeres som angivet på situationsplanen i bilag 1. Såfremt der vælges en alternativ placering af opgraderingsanlæg end angivet på bilag 1 skal der fremsendes en opdateret situationsplan til kommunen i forbindelse med der ansøges om byggetilladelse med kopi til kommunens miljømyndighed. Tanke der ifølge bilag 2 er taget ud af drift må ikke sættes i drift igen. Vilkår 2c (B) (Nyt vilkår) Farvevalg af tanke og bygninger, samt bygningshøjder skal overholde bestemmelserne i lokalplan nr. 337 Beplantningen omkring virksomheden som vist på bilag 1 skal udføres som beskrevet i lokalplan nr. 337 samt opretholdes og vedligeholdes. Placering af jordvold og udformning af denne skal være som vist på bilag 1. Højder og detailudformning af denne skal følge bestemmelserne i lokalplan nr Vilkår 2d (B) (Nyt vilkår) Endelige, målfaste tegninger over anlæggets indretning med angivelse af de enkelte væsentlige anlægsdele, herunder procesanlæg og afløbstegning for de interne spildevands- og overfladevandssystemer, skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned inden påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejderne. Driftsinstrukser Nyt vilkår 3* (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Der skal på anlægget ligge en driftsinstruktion, som beskriver vedligeholdelse af anlægget og nødvendige tiltag ved uheld. Der skal på virksomheden herudover foreligge driftsinstruktioner, der beskriver: Hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomasse, afgasset biomasse og biogas, således at væsentlige udslip af biomasse, afgasset biomasse og biogas forebygges, Hvilke procedurer, der gælder hvis der sker spild, uheld eller udslip fra tanke og rør, sådan at der kan forhindres forurening af jord og grundvand Hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af reaktortanke og rørføring, sådan at de til enhver tid er gastætte. Hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten. Hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakler Hvilke producerer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af CO 2 renseanlæg (opgraderingsanlægget), 17

18 Hvilke procedurer, der gælder i forbindelse med opstart af biogasanlægget og tilhørende renseforanstaltninger samt varighed heraf Hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor gasrenseanlæg ikke virker efter hensigten Hvilke procedure, der gælder for vedligeholdelse af kedelanlæg. 3.2 Råvaremængder og typer Produktionstilladelse Vilkår 9 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Råvareindvejning Den årlige indvejning af råvarer må maksimalt udgøre i alt tons råvarer per år med udgangspunkt i følgende tilladte fordeling af råvarer i vådvægt: tons rågylle per år (husdyrgødning) tons kyllingemøg, gyllefiber, fast møg og dybstrøelse per år (husdyrgødning) tons plantebaseret restprodukter fra industrien per år (restprodukt) tons anden fast biomasse per år i form af planterester, græs, energiafgrøder og lignede Andelen af ikke-husdyrgødningsbaserede råvarer må maksimalt udgøre 25 % tørstof. Ikke-husdyrgødningsbaserede råvarer må derfor generelt gerne erstattes med husdyrgødningsbaserede råvarer. Råvareindfødning Den årlige indfødning af råvarer må maksimalt udgøre i alt tons råvarer i vådvægt - inklusiv tilsætning af tons vand per år til fortynding. Der må som månedsgennemsnit maksimalt indfødes 191,8 tons råvarer i alt per døgn med udgangspunkt i følgende fordeling af råvarer i vådvægt: 113,7 tons rågylle (husdyrgødning) 26,0 tons kyllingemøg, gyllefiber, fast møg og dybstrøelse (husdyrgødning) 16,4 tons plantebaseret restprodukter fra industrien (restprodukt) 13,7 tons anden fast biomasse i form af brødaffald, planterester og lignede 21,9 tons vand til fortynding Heraf må andelen af ikke-husdyrgødningsbaserede råvarer maksimalt udgøre 25 % tørstof. Ikke-husdyrgødningsbaserede råvarer må derfor generelt gerne erstattes med husdyrgødningsbaserede råvarer. Anlæggets indfødning og fordeling af råvarer på de enkelte råvaretyper skal være stabil og overvåges dagligt via niveaumålere i de enkelte tanke og beholdere, jævnfør vilkår 22. Overvågning af råvarefordelingen skal tilrettelægges således, at der på forespørgsel fra tilsynsmyndigheden kan laves et udtræk på ugebasis, der dokumenterer at anlægget er i stabil drift, hvad angår både den totale råvareindfødning og fordeling af råvarer på de forskellige typer af råvarer, jævnfør egenkontrolvilkår Modtagelse, omlastning og opbevaring af biomasser Transport af biomasser Vilkår 14 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) 18

19 Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer. Af- og på læsning af rågylle og afgasset biomasse må kun foretages med lastbiler, hvor der er påmonteret en sugekran for at forebygge lugtgener. Biomasser bestående udelukkende af energiafgrøder og andre ikke lugtende vegetabilske biomasser kan modtages i andre køretøjer, såfremt afgrøderne er overdækkede med net for at undgå støvgener. Vilkår 14a (B) (Nyt vilkår) På lagertanke til modtagelse af rågylle og afhentning af afgasset biomasse skal der være påmonteret en sugetragt. Vilkår 14b (B) (Nyt vilkår) Transporter til modtagelse af landbrugsafgrøder skal være påmonteret net eller lignende overdækning. Opbevaring af fast husdyrgødning i modtagehal Vilkår 27 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der, ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder, være en indadgående luftstrøm, så der er undertryk i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. Der skal derfor etableres direkte separate afsug til lugtrensningsanlæg fra lagerenheden i hele dennes længde fra blandetanken Særligt fugtigt og lugtende husdyrgødning, der opbevares i modtagehallens plansilo, skal holdes overdækket med tætsluttende lufttæt presenning eller lignende. 3.4 Ventilationsanlæg og lugtrensning Afsug Vilkår 34 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Der skal være afsugning fra alle lagertanke og processer, der kan afgive lugt. Den afsugede luft fra samtlige haller og punktafsugninger skal føres til et eller flere luftrenseanlæg, der nedbringer lugten. Store, pludselige voluminer af fortrængningsluft skal udlignes til en jævn strøm. CO 2 strømmen efter opgradering af biogassen til biometan skal ledes til et lugt- og luftrensningsanlæg. CO 2-strømmen tilladeles, som ansøgt, tilkoblet den eksisterende lugtrensning ved den kemiske to-trinsrenser, således CO 2 strømmen blandes med den øvrige ventilationsvolumen før luftvolumen fordeles mellem anlæggets to biofiltrer. Såfremt der vælges en anden lugtrensningsmetode end den ansøgte, skal den valgte løsningen, først godkendes af Favrskov Kommune. Lugtrensning Vilkår 35 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) 19

20 Anlægget skal være forsynet med et eller flere luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission. Luftrenseanlæg skal være beregnet til den aktuelle luftkvalitet og dimensioneret med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlægget. Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget: Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. Afsug fra modtagehal. Afsug fra opsamlet fortrængningsluft fra køretøjer. Afsug fra andre rum og processer, der kan afgive lugt, Afsug (CO 2-strømmen) fra opgraderingsanlæg, jævnfør vilkår 34 og vilkår 61A Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Indretning og drift af biofilter Nyt vilkår 45 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Biofiltrene skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Biofiltrene skal indrettes således, at der er mulighed for at lede luft gennem del 2 af filteret, når del 1 er ude af funktion. Der skal være væsketæt membran under filtrene og den afdrænede væske skal indgå som råvare i biogasproduktionen eller recirkuleres i biofilteret. Biofiltrene skal være frostsikrede, jævnfør vilkår 36. Opholdstider Biofiltrenes samlede rensekapacitet skal som minimum svarer til de maksimale luftmængder og luftkvalitet, der vil blive tilført biofiltrene, jævnfør vilkår 35. Det betyder, at biofiltrerens rensekapaciteter ikke må overskrides. Den maksimalt samlede tilladte belastning af de to biofiltre må ikke overskride m 3 ventilationsvolumen i timen, hvilket ved almindelig daglig drift svarer til en fordeling af volumenstrømmen på m 3 /time til hvert biofilter. I forbindelse med service eller vedligeholdelsesarbejder tillades dog en anden fordeling af volumenstrømmen. Biofilter nr. I må ved midlertidig lukning af biofilter II i ikke udsættes for en totalbelastning på over m 3 i timen. Biofilter nr. II må ved midlertidig lukning af biofilter I ikke udsættes for en totalbelastning på over m 3 i timen. Temperatur Afsug der tilføres biofiltrene skal have en temperatur på mellem 10 til 30 0 C. Forrensning Indgangskoncentrationerne til biofilterene for ammoniak (NH 3), mercaptaner (R. SH) og svovlbrinte (H 2S) må ikke overskride 20 ppm, jævnfør vilkår

21 Biofiltrene skal være tilkoblet en forrensning, der kan rense indgangsluften til biofiltrene til en luftkvalitet, hvor disse maksimalt tilladte indgangsværdier kan overholdes. 3.5 Gas, gasrensning og opgradering Sikkerhed Nyt vilkår 47 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Den skal være indrettet på en sådan måde, at emissionen af metan minimeres mest muligt. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. De eksisterende biogasmotorer må ikke uden særlig tilladelse fra Favrskov Kommune tages anvendelse som nødanlæg. Biogaskvalitet Nyt vilkår 51 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Den opgraderede biometan skal kunne overholde de til enhver tid gældende kvalitetetskrav fra sikkerhedstyrelsen, som er fastlagt i Bekendtgørelse nr. 230 af 21. marts 2018 om gaskvalitet eventuelle senere ændringer. Ved forekomst af biogas med dårligere kvalitet end krævet af sikkerhedsstyrelsen skal biogassen enten opgraderes på ny og/eller afbrændes i anlæggets gasfakler. Gasrensningsanlæg og opgraderingsanlæg Vilkår 52 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Anlægget skal være forsynet med et eller flere anlæg til rensning af biogassen for svovlbrinte, ammoniak og siloxaner, således at Den opgraderede biometan overholder sikkerhedsstyrelsens kvalitetskrav til biometan, jævnfør vilkår 51, og CO 2-strømmens indhold af ammoniak (NH 3), mercaptaner (R. SH) og svovlbrinte (H 2S) ikke overskrider 20 ppm efter opblanding, jævnfør vilkår 35, 45, og 53 Ventilationsluftens temperatur ligger inden for intervallet C efter opblanding med CO 2- strømmen, jævnfør vilkår 35, 45 og 53 Svovlbrinteindholdet skal overvåges løbende i den integrerede gas- og lugtrensning på følgende steder: Ved indgang til opgraderingsanlæg fra gaslager Ved afgang fra opgraderingsanlæg Ved indgang til forrensning som hidtil Ved indgang til biofilter som hidtil Vilkår 53 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Gasrensningsanlæg skal være beregnet til den aktuelle biogaskvalitet og dimensioneret med en kapacitet, der som minimum svarer til 1) den producerede mængde af biogas, 2) kvalitetskrav til biometan og 3) kvalitetskrav til CO 2-strømmens indhold af lugtstoffer og H 2S. 21

22 Gasrensningsanlæg med tilhørende gasrør, ventiler og gaslager skal kontrolleres, serviceres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger, samt de til enhver tid gældende regler fra sikkerhedsstyrelsen. Dokumentation for gennemført service og vedligeholdelse skal kunne fremvises ved miljøtilsyn. Vilkår 54 (B) (Nyt vilkår) Indblæsning af ilt i gasfasen til sekundær reaktortank og efterlager skal reguleres, så iltindholdet ved daglig drift ikke overstiger 0,3 % ilt. Til overvågning af processen skal der etableres to iltmålere på afgang: 1) fra gaslager og 2) ved indgang til opgraderingsanlæg. Til overvågning af processen skal der etableres to iltmålere på hver afgang fra reaktortanke, hvor svovlrensningen foregår- d.v.s.: Ved afgangen fra den nye sekundære reaktortank, Ved afgangen fra det nye efterlager Iltmålerne skal kalibres jævnligt og udskiftes om nødvendigt. Målingerne skal foregå som en kontinuerlig kontrol, der skal være tilkoblet biogasanlæggets overvågningsanlæg (SRO-anlæg), der standser al indblæsning af ilt ved 3 %. Vilkår 55 (B) (Nyt vilkår) Til overvågning af svovlbrinteindholdet i løbet af afgasningsprocessen skal der være etableret måling for svovlbrinte på følgende steder i processen: Ved indgang til opgraderingsanlægget Ved afgang fra opgraderingsanlæggets CO 2-strøm Målingerne skal foregå som en kontinuerlig kontrol, der skal være tilkoblet biogasanlæggets overvågningsanlæg (SRO-anlæg). Herudover skal den eksisterende overvågning og manuel prøveudtagning for svovlbrinte i tilknytning til lugtrensningen fortsætte, jævnfør vilkår 37. Kedelanlæg Vilkår 57 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Anlæggets kedelanlæg med tilhørende installationer skal kontrolleres, serviceres og justeres jævnligt, samt vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger, de til enhver tid gældende regler fra sikkerhedsstyrelsen, samt anden generel lovgivning af hensyn til den miljømæssige forebyggelse af emissioner af lugt, NOx, CO, aldehyder, emulsioner af smøreolie, samt spildvarme. Dokumentation for gennemført service og vedligeholdelse skal kunne fremvises ved miljøtilsyn. Brændselstyper Vilkår 58 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Der må kun fyres med naturgas i anlæggets kedelanlæg. 3.6 Lugt- og luftemissioner Højder af afkast med fastlagte emissionsgrænseværdier: Vilkår 59 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) 22

23 Afkast Minimal afkast højde Maksimal tilladte luftmængde (Nm 3 /time) 2 Gasmotor meter 0 2 Gasmotor meter 0 2 Kedelanlæg 14 meter m 3 2) Biofilter nr meter m 3 1) Biofilter nr meter m 3 1) 1 Dog, jævnfør bestemmelser i vilkår Biogasanlægget gasmotorer må ikke være i drift, men skorstene er ikke forlangt nedrevet. En volumen på 0 Nm 3 /time forudsætter derfor at biogasmotorerne er taget ud af drift og en nul emission fra anlæggets 30 meter høje skorsten. Målesteder Vilkår 60 (B) I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt. Luftemissioner fra opgraderingsanlæg og kedelanlæg Vilkår 61 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Definitioner Når røggasser fra to eller flere særskilte kedelanlæg udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt kedelanlæg, og deres samlede kapacitet betragtes under ét i forbindelse med beregningen af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt. Hvis to eller flere særskilte kedelanlæg installeres således, at røggasserne herfra, under hensyntagen til både tekniske og økonomiske forhold, efter godkendelsesmyndighedens vurdering kan udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt fyringsanlæg, og den samlede kapacitet betragtes under ét i forbindelse med beregning af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt. Ved skorsten forstås en struktur med en eller flere røgkanaler, der udleder røggasser med henblik på udledning i luften. Ved beregning af den samlede nominelle indfyrede effekt fra en kombination af to eller flere særskilte kedelanlæg medregnes ikke særskilte kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på under 120 kw Kedelanlæg Kedelanlægget, som kun må anvendes til fyring med naturgas, skal overholde de respektive emissionsgrænseværdier, der er anført nedenfor i tabel 1. Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg Brændsel Samlet nominelle indfyret effekt Emissionsgrænseværdier mg/normal m 3 ved 10 % O2 tør røggas Naturgas 800 kw CO NOx

24 1 NOx regnet vægtmæssigt som NO 2 (Miljøstyrelsens luftvejledning, nr. 2/2001) Emissionsgrænseværdi for opgraderingsanlægget (Nyt standardvilkår nr. 25 for bilag 1, pkt. 5.3.b i.) Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for H 2S på 5 mg/normal m 3 i afkast fra opgraderingsanlæg (som er de to biofiltrer). B-værdier (Imission) Biogasanlæggets bidrag til områdets luftforurening skal overholde følgende krav: Kedelanlæg 0,8 MW Opgraderingsanlæg (biofiltrer) NOx CO formaldehyd H 2S B-værdi mg/m3 0, ,01 0, Nyt standardvilkår nr. 25 for bilag 1, pkt. 5.3.b i.) B-værdierne gælder for anlæggets samlede udledning og skal overholdes uden for virksomhedens skel uanset hvor den højeste B-værdi forekommer. B-værdien er en middelværdi over en time, der højest må overskrides i 1 % af tiden. Skorstenshøjden skal være dimensioneret, så B-værdierne overholdes. OML-modellen skal anvendes som dokumentation for at skorstenshøjden er tilstrækkelig. Lugt Vilkår 63 (B) Anlæggets drift må ikke i over 1 % af tiden overstige 5 LE/m 3 (lugtenheder) ved nabobeboelser (bortset fra Løjstrupvej 12 A). Immissionsgrænseværdien er en 1-minuts middelværdi. Lugtgrænseværdien gælder den samlede lugt fra anlæggets målbare lugtkilder, herunder afkastene fra kedelanlæg og de to biofiltre inklusiv afkast fra opgraderingsanlæg. 3.7 Støj og lys Vilkår 64a (B) (Nyt vilkår) Nyt støjende udstyr skal som ansøgt placeres i lyddæmpende bygning, container eller skur. Det drejer sig om: Teknik til komprimering, køling og tørring af den opgraderede biogas Tre el-pumpe til omrører af gasmix typen til den nye primære reaktortank Kompressor til iltgenerator Vilkår 64b (B) (Nyt vilkår) Fjerntransporter med afgasset biomasse skal foregå på hverdage i tidrumme 7:00 18: Affald, olie, kemikalier, tilsætnings- og hjælpestoffer Ingen nye vilkår 3.9 Overfladevand og spildevand Vilkår 78 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Der skal etableres nye tætte befæstede arealer på anlægget, som angivet på situationsplanen i bilag 1 og bestemmelserne i lokalplan nr. 337 på følgende steder: mellem modtagehal og ensilageplads i ensilagepladsen fulde længde, samt 24

25 ved nordlige port til modtagehal og ved det nye omlastningsareal ved den nordligste lagertank til afgasset biomasse Vandet fra omlastningsarealer og tætte belægninger skal ledes til biogasanlæggets opsamlingstank og genanvendes som procesvand i biogasproduktionen i stedet for oppumpet grundvand. Rent tagvand fra bygningstage skal ledes til forsinkelsesbassin på de vilkår for indretning og drift af forsinkelsesbassinet, der er stillet i udledningstilladelsens vilkår 78.a - 78.l. Øvrigt rent overfladevand fra veje og kørselsarealer og lignende skal 1) enten afledes efter reglerne i den hver tid gældende spildevandsbekendtgørelse med tilhørende retningslinier og vejledninger, eller 2) opsamles hvor det er muligt med henblik på brug i biogasproduktionen. Dog jævnfør vilkår 82a Udledningstilladelse efter 34 stk. 5. Vilkår 78.a (B) (Nyt vilkår) Tagvandet skal ledes gennem et forsinkelsesbassin med permanent vandspejl og dykket afløb med afspærringsventil. Bassinets belastning, dimensioner og hydrauliske funktion skal være som oplyst. Vilkår 78.b (B) (Nyt vilkår) Forsinkelsesbassinet skal effektivt kunne tilbageholde sand og flydestoffer (eventuelt i kombination med en sandfangsbrønd før bassinet). Vilkår 78.c (B) (Nyt vilkår) Forsinkelsesbassinet skal udføres, så følgende minimumskrav er opfyldt: Parameter Krav Minimum magasinvolumen 68 m 3 Minimum vådvolumen 23 m 3 Minimum permanent vanddybde 1,0 m Max. Udløb 0,2 l/s Max. Overløb 10. år Der gives tilladelse til etablering af et forsinkelsesbassin, der er større end minimumskravet ovenfor, så bassinet etableres med et permanent vådvolumen på 100 m 3 og et magasinvolumen på 200 m 3. Vilkår 78.d (B) (Nyt vilkår) Såfremt virksomheden ønsker afledning af yderligere tagvand, skal virksomheden forinden fremsende en redegørelse, som skal accepteres af kommunen. Redegørelsen skal dokumentere, at udledningen med det faktisk etablerede bassinvolumen fortsat kan overholde Favrskov Kommunes retningslinjer for regnvandsbassiner. Vilkår 78.e (B) (Nyt vilkår) Udløbsmængden skal reguleres med en vandbremse. Vilkår 78.f (B) (Nyt vilkår) Forsinkelsesbassin og eventuel sandfangsbrønd skal løbende vedligeholdes og oprenses med henblik på optimal stoffjernelse. I fornødent omfang skal der indhentes tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3 Vilkår 78.g (B) (Nyt vilkår) 25

26 Det skal under anlægsarbejdet sikres, at der ikke sker udskylning af væsentlige mængder af ler, sand eller grus til vandløbet. Vilkår 78.h (B) (Nyt vilkår) Forsinkelsesbassinet skal etableres med tilstrækkelig tæt bund (evt. med lermembran) til, at der kan opretholdes et permanent vandspejl i bassinet. Vilkår 78.i (B) (Nyt vilkår) Vandløb herunder dræn må ikke omlægges eller afbrydes uden vandløbsmyndighedens (Favrskov Kommune) tilladelse. Vilkår 78.j (B) (Nyt vilkår) Virksomheden skal sikre, at miljøfremmede stoffer ikke ved spild eller uheld ledes til Nymølle Skovbæk. Vilkår 78.k (B) (Nyt vilkår) Ved spild eller uheld, der kan have betydning for regnvandsudledningen, skal Favrskov Kommune straks underrettes. Vilkår 78. l (B) (nyt vilkår) Favrskov Kommune, Natur og Miljø, skal orienteres, når bassinet færdiggjort, og der skal indsendes endelige detaljerede tegninger over placering, indretning af bassin og ledningsføring fra bassin til Nymølle Skovbæk Alarmanlæg Ingen nye vilkår 3.12 Uheld og driftsforstyrrelser Beredskabsplan Nyt vilkår 82 (B) (Eksisterende vilkår med ændret tidsfrist) Der skal på virksomheden foreligge en beredskabsplan, som fastlægger hvordan der skal reageres ved udslip af biomasse eller anden spild. Planen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over anlægget med angivelse af afløbs- og drænsystemer m. m. En opgørelse over materiel, der skal være tilgængeligt på anlægget til anvendelse i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af udslip. Planen skal sendes til tilsynsmyndigheden, senest 31. maj 2019 og der skal herefter til enhver tid forefindes en opdateret plan på virksomheden, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Jordvold Vilkår 82a (B) (Nyt vilkår) 26

27 Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem i form af en jordvold, således spild af biomasse kan opsamles. Jordvolden skal placere som angivet på situationsplanen i bilag 1 og overholde bestemmelserne i lokalplan nr. 337: Det samlede voldanlæg skal etableres som en ydre jordvold, der afgrænser lokalplanområdet mod øst og syd, samt et indre voldanlæg der omkranser forsinkelsesbassinet mod øst, syd og vest. Højden skal være 1,5-2 meter. Voldanlægget skal kunne tilbageholde et udslip af biomasse svarende til det overjordiske volumen af den tanken med den største overjordiske volumen, der skal dog minimum være en opsamlingskapacitet på m 3 Jordvolden skal placeres uden for nitratfølsomme område (NFI) og indvindingsoplande, således nedsivning til sårbart grundvand undgås i tilfælde af spild Jordvolden skal udformes, så der ikke er risiko for tilførsel af forurenet overfladevand fra biogasanlægget til forsinkelsesbassinet eller Nymølle Skovbæk Der må ikke forefindes dræn inden for voldanlægget Slukningsvand Vilkår 82b (B) (Nyt vilkår) Der skal være mindst 100 m 3 slukningsvand til rådighed for beredskabet i tilfælde af brand Afgasset biomasse Nyt vilkår 83 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Den årlige produktion af afgasset biomasse må ikke overstige tons per år i vådvægt. Der må kun produceres afgasset biomasse på anlægget, der efter de til enhver tid gældende regler i slambekendtgørelsen og husdyrgødningsbekendtgørelsen må udbringes på landbrugsjord som husdyrgødning, jævnfør vilkår 9. Vilkår 86 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Den afgassede biomasse skal udspredes på landbrugsafgrøder efter de til enhver tid gældende regler for udbringning af afgasset biomasse, herunder f.eks. de generelle regler for fastsættelse af fosforlofter, kvælstofkvoter, samt udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse. Prøveudtagning og analyse skal følge de generelle regler for prøveudtagning og analyse efter husdyrgødningsbekendtgørelsen, herunder f.eks. de lovbestemte prøveudtagningsintervaller og lovbestemt anvendelse af akkrediterede laboratorier Egenkontrol Analyseresultater og overvågning af tilgængelige udspredningsarealer til afgasset biomasse Vilkår 88 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Dokumentation for at vilkår 86 overholdes skal foreligge i form af de kopi af lovpligtige indberettede fosforkvoter, udnyttelsesprocenter fra kvælstof, samt målinger af den afgassede biomasses indhold af tørstof, N og P, sammenholdt med: de udbragte mængder arealstørrelser Gasrensning op opgradering Vilkår 105 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Årligt 27

28 Der skal jævnligt og mindst én gang årligt gennemføres service på udstyr til gasrensning og måling af iltkoncentration i reaktortanke. Udstyret skal vedligeholdes og udskiftes om nødvendigt, jævnfør vilkår 53. Vilkår 105a (Nyt vilkår) Årligt Der skal jævnligt og mindst én gang årligt gennemføres service på udstyr til opgradering af biogassen med tilhørende ekstra renseudstyr og måleudstyr. Udstyret skal vedligeholdes og udskiftes om nødvendigt, jævnfør vilkår 53. Kedelanlæg Vilkår 106 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Årligt Der skal jævnligt og mindst én gang årligt gennemføres service på kedelanlæg Driftsjournal Driftsjournal kedelanlæg Vilkår 109 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) For anlæggets kedelanlæg skal der herudover føre driftsjournal med angivelse af: Justering af brændere for kedelanlæg Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer, tætte belægninger, gruber, mv., samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader Forbrug af type og mængde brændsel Håndtering af affald fra forbrændingsprocessen (spildolie, oliefiltre, slam) Antal driftstimer pr. år for kedelanlæg Dato for service af kedelanlæg, samt driftskontroller for kedelanlæggets emissioner af NOx og CO Driftsjournalen for biogasanlægget skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Driftsjournal for gassystem og opgraderingsanlæg Vilkår 109a (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Datoer for og resultat af eftersyn og detektion af gaslækage for rørsystemer, samlinger, ventiler m.v. til transport af gas før vilkår 97 De daglige registreringer af biogassens indhold af hydrogensulfid og ammoniak før og efter opgradering, jævnfør vilkår 102, samt registrering af afhjælpende foranstaltninger ved forhøjede værdier, jævnfør vilkår 104. Resultatet af den årlige kontrol og service af udstyr og måleinstrumenter til gasrensning og iltdosering i reaktortanke, jævnfør vilkår 105 Resultatet af den årlige kontrol og service af udstyr og måleinstrumenter til opgraderingsanlægget, jævnfør vilkår 105a Håndtering af affald fra opgraderingsanlægget med tilhørende renseudstyr (aminvæske, kulfilter og lignende) Kopi af præsentationskontroller for H 2S i afkast fra opgraderingsanlæg/biofilter, jævnfør vilkår 111 Årsrapport Vilkår 110 (B) 28

29 Virksomheden skal en gang årligt, og senest 1. december tre måneder efter afslutning af planåret, indsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden, der beskriver resultaterne af det foregående års egenkontrol og præsentationskontroller. Årsrapporten skal indeholde: Modtagne mængder- og typer af biomasse Afsatte mængder af afgasset biomasse Den årlige biogasproduktionen Den årlige produktion af opgraderet biometan Det årlige forbrug af naturgas Energiforbrug Vandforbrug Det årlige forbrug af hjælpestoffer, olie og kemikalier, samt affaldsmængder og typer Oplysninger om uheld og driftsforstyrrelser Oplysninger om modtagne klager over luft, lugt eller støj 3.16 Præstationskontrol Præstationskontrol for lugt Vilkår 111 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Senest ½ år efter ibrugtagning af opgraderingsanlægget skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne i vilkår 60 og lugtemissions vilkår 64 er overholdt. Der skal endvidere ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i afkast fra opgraderingsanlæg til dokumentation af, at emissionsgrænseværdien på 5 mg/normal m 3 for H 2S er overholdt i dette/disse afkast. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Tilsynsmyndigheden kan herefter forlange, at vilkåret eftervises, f.eks. i forbindelse med ændring af råvaretypen eller hvor driftsmæssige ændringer på anlægget nødvendiggør at lugtemissionsvilkåret kontrolleres igen eller ved begrundet mistanke om overskridelse. Hvis grænseværdien for lugt og H 2S er overholdt, kan der kun kræves måling og beregning hvert andet år. Prøveudtagning og analyse Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal drift), herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Der skal som minimum foretages tre efter hinanden følgende prøver med ½ time mellem hver prøve ved fuld drift af anlægget. Kriterierne for maksimal normaldrift skal aftales med kommunen i forvejen. Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 og for H 2S efter metodeblad nr. MEL 23 (Miljøstyrelsens anbefalede metode, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for 29

30 måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. OML-beregninger Præsentationskontroller for lugt skal vedlægges en OML-beregning, der dokumenterer, at den fastlagte grænseværdi for lugt i vilkår 64 ved nærmeste nabobeboelse og de fastlagte skorstenshøjder i vilkår 60 er overholdte. Inddata skal korrigeres til 1-minuts middelværdi. Til inddata skal anvendes middelværdien af de tre målinger. Til inddata skal anvendes middelværdien af de tre målinger. Vilkåret er overholdt, når den beregnede værdi er mindre end eller lig med grænseværdien. 4. MILJØTEKNISK VURDERING Denne miljøtekniske vurdering indeholder kun en beskrivelse af de forhold der i medfør at tillæg nr. 3 ændres på anlægget. Øvrige miljøtekniske beskrivelser og vurderinger fremgår af revurdering af miljøgodkendelsen af 25.april Beliggenhed og planforhold Plangrundlag Anlægget er beliggende i det åben land cirka 1,3 til 1,5 km nord til nordvest for henholdsvis fremtidig og eksisterende byzonen Laurbjerg i Favrskov Kommune og cirka 1,8 til 1,9 km sydøst for byzonen til Langå by i Randers Kommune. Den ansøgte ændring er omfattet af Lokalplan nr. 337 og Kommuneplantillæg nr. 26 til Kommuneplan 13. Plangrundlag Favrskov Kommune har i xxx xxx 2018 vedtaget Kommuneplantillæg nr.26 og Lokalplan 377 for et område til tekniske anlæg (biogasanlæg) ved Løjstrupvej. Den ansøgte ændring er omfattet af Lokalplan nr. 337 og Kommuneplantillæg nr. 26 til Kommuneplan 13. Der er for planen og det konkrete projekt udarbejdet en samlet miljøvurdering i en fælles VVM og Miljørapport. Ansøgningen er indkommet før 16. maj 2016 og er derfor omfattet af Bekendtgørelse nr af 25. november 2016 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Øvrige tilknyttede projekt I forbindelse med den ansøgte udvidelse skal der etableres en gasledning til distribution af biometan fra biogasanlægget på Løjstupvej 12B til naturgasnettets MR-station ved Hinge syd for Randers. Dette projekt er ikke en del af den ovennævnte miljøvurdering og VVM-redegørelse. En VVM-screening og vurdering af dette projekt foretages som et særskilt projekt Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) Den ansøgte ændring er omfattet af obligatorisk VVM-pligt efter VVM-bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 10. I 2013 blev praksis for obligatorisk VVM-pligt ændret i Natur og Miljøklagenævnet. Biogasanlæg med en kapacitet på over 100 tons råvarer per døgn nu er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 med obligatorisk VVM-pligt. VVM-pligten indtræder, når der foretages godkendelsespligtige udvidelser eller ændringer på anlægget. 30

31 Naturstyrelsen i august 2014 herudover en FAQ-meddelelse om, hvorledes VVM-reglerne skal tolkes i forhold til ændringer eller udvidelser af eksisterende biogasanlæg. Naturstyrelsen har i udtalelse vurderet at etablering af opgraderingsanlæg på eksisterende anlæg er omfattet af obligatorisk VVM-pligt efter bilag 1 pkt. 10. Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at den ansøgte ændring er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med det eksisterende anlæg, og at ændringen med etablering af et opgraderingsanlæg er godkendelsespligtig. Da VVM-anmeldelsen indkom til kommunen før den 16. maj 2017 er der forud for tillæg nr. 3 udarbejdet en VVM-redegørelse/miljørapport efter de gamle regler, som på ansøgningstidspunktet var: Bekendtgørelse nr af 25. november 2016 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. VVM-redegørelse/miljørapport indeholder nogle af de samme miljøtekniske beskrivelser, som fremgår at dette tillæg nr. 3. til miljøgodkendelsen Til- og frakørselsforhold Der ændres ikke på til- og frakørselsforholdene i medfør af tillæg nr. 3, men antallet af transporter via Løjstrupvej stiger, imens antallet af transporter via Hammelvej falder. Til og frakørselsforhold Til og fra Løjstrupvej 22: Transport af afgasset biomasse sker i dag via returledning til lejet gyllebeholder beliggende på svinebruget Løjstrupvej 22. Herfra udbringes den afgassede biomasse på arealer tilhørende svinebrugt Løjstrupvej 22 eller distribueres videre til biogasanlæggets øvrige lejede gyllebeholdere primært via Hammelvej. Til og fra Løjstrupvej 12B: Nærmeste nabo er Løjstrupvej 15 beliggende cirka 280 meter vest til nordvest for anlæggets mesofile reaktor og cirka 65 meter fra anlæggets til- og frakørsel fra Løjstrupvej. Adgangsvejen fra Løjstrupvej deles med svinebruget beliggende på Løjstrupvej 12A. Denne adgangsvej blev asfalteret i Efter udvidelsen etableres nye lagertanke på Løjstrupvej 12B, hvorfra afgasset biomasse enten udbringes på egne arealer omkring svinebrugene Løjstrupvej 12A eller videredistribueres via Løjstrupvej i nordlige og sydgående retning. Transporter via Løjstrupvej Efter ombygningen og udvidelsen af biogasanlægget forventes en øget trafikbelastning fra til- og frakørsel af biomasser. Totale antal transporter Det totale antal tranporter via Løjstupvej stiger fra 818 transporter om året til i alt transporter om året beregnet som worst case d.v.s. uden fradrag fra direkte udbringning på markenerne omkring Løjstrupvej eller returkørsel med afgasset biomasse ved levering af rågylle fra Hadstenvej 15. Dette svarer til en stigning på cirka transporter om året. Beregnet som årsgennemsnit betyder dette at antallet transporter via Løjstrupvej stiger fra 3,7 tranporter per dag til 11,9 transporter per dag. Dette svarer til stigning på 8-9 transporter per dag. 31

32 Tranporter via Hammelvej I forbindelse med at der etableres to nye lagertanke på biogasanlægget omlægges hovedparten af transporterne med afgasset biomasse fra Hammelvej til Løjstrupvej. Mængden af afgasset biomasse, der pumpes til den lejede lagertank på svinebruget Løjstrupvej 22 falder fra tons i nudrift til tons efter udvidelsen. Med den ekstra lagerkapacitet på biogasanlægget øges den samlede lagerkapacitet i biogasanlæggets nærhed fra m 3 til m 3. Herved kan gylleflytningerne bedre tilrettelægges efter kørselsforholdene. Totale antal transporter Det totale antal tranporter via Hammelvej falder fra transport om året til maksimalt 600 transporter om året via Hammelvej. Dette svarer til et fald på 817 transporter per år. Beregnet som årsgennemsnit betyder dette at antallet transporter via Hammelvej falder fra 5,9 transporter per dag til 2,5 transporter per dag, hvilket er et fald på 3-4 transporter per dag. Samlet set giver det ansøgte projekt anledning til: En forøgelse det totale antal tranporter med 8-9 transporter per dag via Løjstrupvej Et fald det totale på 3-4 transporter per dag En forøgelse på cirka tons ekstra tilkørte biomasser via Løjstrupvej En forøgelse i mængden af frakørt afgasset biomasse via Løjstrupvej fra cirka 0 til maksimalt tons om året Et fald i frakørt afgasset biomasse via Hammelvej fra cirka tons per år til cirka tons per år Kommunens bemærkninger og vurdering I VVM- og Miljørapport er redegjort for, at der ikke forventes nogen væsentlig påvirkning af trafikbelastningen eller trafiksikkerheden på Løjstrupvej i medfør af de ekstra transporter. Der stilles derfor ikke nye vilkår til anlæggets til- og frakørselsforhold i forbindelse med udvidelsen. Der stilles følgende nye krav, der fastholder en forebyggelse af støv og lugtgener forbundet med transport til og fra biogasanlægget: Fjerntransporter med afgasset biomasse skal foregå på hverdage i tidrumme 7:00 18:00 Spild på udstyr og lugt fra transporter skal forebygges ved, at der anvendes sugekran på lastbiler og sugestuds på lagertanke. Lugt fra transporter skal forebygges ved at alle køretøjer skal vaskes inden de forlader anlægget. Støvgener fra halmtransporter skal forebygges ved anvendelse af halmnet. Anlægget er samtidig omfattet af en nogle eksisterende vilkår, der forebygger støj, lugt- og støvgener fra transporter. Se også afsnittet Støj og støv. Herudover stilles, der ikke yderligere krav til transporter. Detailopgørelser over fordeling og antallet af transporter fremgår af bilag Indretning og drift Råvaremængder og typer Ansøgt ændring 32

33 O.L. Gårdbiogas ApS ønsker at udvide anlæggets behandlingskapacitet fra tons biomasser per år til tons per år inklusiv tilsætning af vand til fortynding. Med den ansøgte ændring søges der om en samlet produktionskapacitet på tons biomasse per år og tons vand per år. Den ansøgte forøgelse er cirka tons ekstra tilkørte biomasser og cirka tons ekstra vand til fortynding En oversigt over biomassegrundlaget for den planlagte udvidelse, samt oplagsmængde ses i tabel 1 og 2. I tabellen vises typer og mængder. Biogasanlægget anvender udelukkende biomasser fra landbruget og glycerin. Råvarer tilføres fra ejendommens egen produktion, samt fra andre omkringliggende landbrug. Glycerin stammer hovedsageligt fra udenlandske leverandører. Energiafgrøder og halm aflæsses udendørs på plansilo. Kyllingemøg og dybstrøelse læsses af i modtagehal. Tilkørt rågylle afleveres udendørs i den eksisterende modtagetank, hvorfra der er etableret afsug til lugtrensning Mængde Mængde oplag Placering Biomasse (ton/år) TS (%) Svinegylle ,5 500 tons Modtagetank Kvæggylle tons Modtagetank Minkgylle ,5 200 tons Modtagetank Kyllingemøg, slagtekyl tons Modtagehal Dybstrøelse tons Modtagehal Glycerin tons Tanke Græsensilage tons Plansilo Majsensilage tons Plansilo Frøgræshalm tons Plansilo Vand tons Vandtank Tabel 1. Ansøgt fordeling og oplag af biomasser Kommunens bemærkninger og vurdering Der er ansøgt om anvendelse en stor andel af biomasser med højt tørstofindhold. Det er derfor nødvendigt, at tilsætte vand til fortynding for at gøre biomasserne pumpbare og udnytte det fulde gaspotentiale i den ønskedes sammen sætning af biomasser. Før udvidelsen bestod den tilladte råvareindvejning af cirka 50 % rågylle og 50 % faste biomasser. Behovet for vand til fortynding var ikke opgjort særskilt, men indgik i den samlede tilladte mængde indvejet vådvægt. Efter udvidelsen kommer den tilladte råvaresammensætning til at bestå af cirka 67 % rågylle og cirka 25 % faste biomasser, samt et behov for tilsætning af vand på tons. Det er især andelen af rågylle, der øges efter udvidelsen. 33

34 Før udvidelsen bestod den faste husdyrgødning primært af kyllingemøg fra producent beliggende uden for Favrskov Kommune. Med den ansøgte ændring er der indgået aftaler om levering af fast husdyrgødning fra lokale leverandører. I den faste fraktion af husdyrgødning indgår, der derfor en større andel af dybstrøelse fra kvæg og en mindre andel af kyllingemøg. Af nye faste biomaser indgår en øget andel af planterester og energiafgrøder fra landbruget. Der er Favrskov Kommunes vurdering, at den nye sammensætning af biomasser ikke i sig selv bør give anledning til øgede lugtgener fra selve sammensætningen af biomasserne. En øget andel af husdyrgødning fra kvæg, rågylle og plantebaserede biomasser vurderes samlet set, at være gavnlig for fastholdelse af en stabil drift af anlægget. Det vurderes dog, at en forøgelse af mængderne af tilkørte biomasser til anlægget giver et øget behov for afsug fra lagertank og dermed en volumenmæssige forøgelse af den mængde ventilationsluft, der skal ledes til lugtrensning. Dette indgår i de vurderinger der er foretaget i forhold til lugt. Se også afsnittet Lugt Modtagelse og opbevaring biomasser Miljøteknisk redegørelse Ansøgt ændring Faste biomasser Majs, græs og halm (plansilo) O.L. Gårdbiogas ønsker med den ansøgte udvidelse, at skabe kapacitet til ensilering af landbrugsrelaterede biomasser såsom majs, græs, og halm. Brug af disse biomasser kræver tilstedeværelse af den fornødne lagerkapacitet. Virksomheden ønskes derfor. at etableres en m 2 ensilageplads/plansilo. I praksis vil der være tale om en samensilering af biomasserne fra landbruget (halm, græs og majs). Ensilagepladsen vil blive drevet i overensstemmelse med de standardvilkår, der gælder for overdækning o.s.v. Plansiloen etableres med asfalt i bunden. Siderne kommer til at bestå af beton og sidehøjden bliver cirka. 3 meter. Fast husdyrgødning Modtages som hidtil i lukket modtagehal og opbevares i stakke på gulvet i modtagehallen, inden påfyldning af lagerenhed til forbehandlingen, som også foregår i modtagehallen. Ifølge det oplyste forventes der efter udvidelsen, at være et oplag på cirka 50 tons kyllingemøg og 300 tons dybstrøelse fra kvæg på gulvet i modtagehallen ad gangen. Dette svarer til cirka 2 ugers forbrug af disse biomasser. Flydende biomasser Der ændres ikke på modtagelse og opbevaring af flydende biomaser (rågylle og glycerin) i forbindelse med den ansøgte udvidelse. Kommunens bemærkninger og vurdering De nye anlæg skal placeres som angivet på situationsplan i bilag 1, jævnfør nyt vilkår 2a. Der må ikke opføres andre tanke end angivet i vilkår 2a. Højder og farvevalg skal overholde bestemmelserne Lokalplan nr Tilladte tanke og installationer 34

35 De tanke med tilhørende installationer, der allerede er tages ud af drift eller tages ud drift i forbindelse med udvidelsen må ikke tages i drift igen. Se bilag Teknologi til forbehandling af faste biomasser Miljøteknisk redegørelse Ansøgt ændring Ensilering af faste vegetabilske biomasser Som ny forbehandlingsmetode anvendes ensilering. Ensilering er en velkendt teknik, der anvendes i landbruget til konservering af plantebaserede biomasser til hjemmeproduceret foder. Teknikken anvendes også på biogasanlæg med henblik på konservering og undgå tab af gaspotentiale. Forbehandling af biomasser i modtagehal Med det ansøgte projekt ændres, der ikke på eksisterende teknolog til forbehandling af faste biomasser, der er placeret i modtagehallen og erstattede trykkogerfunktionen i Ny teknik til omrøring i ny primære reaktortank I den nye primære reaktortanke etableres der en nye teknik til omrøring af reaktortanke i form af gasmix teknikken. Gasmix teknologien anvendes til opblanding i den primære reaktortank, fordi der i denne tank er et særligt højt tørstofindhold. Ved brug af gasmix teknologien nedbrydes eventuelt begyndende dannelse af flydelag ved, at gasfasen kontinuerligt blandes med væskefasen i reaktortanken. Til formålet etableres tre el-redrevne pumper, der er placeres uden på reaktortanken i små skurer. I de øvre tanke etableres i følge det oplyste almindelige mekaniske omrører. Kommunens bemærkninger og vurderinger Det vurderes, at risikoen for dannelse af flydelag i reaktortanke og deraf afledte risiko driftsstop reduceres ved indførelse af gasmix teknologien i den nye primære biogasreaktor. Ifølge det oplyste, fungerer teknikken ved, at der kontinuerligt foretages en nedbrydning og opblanding i den øverste del af reaktortanken. Øverst i reaktortanken vil faste biomasser ellers vil have tendens til at flyde ovenpå og etableret et fast flydelag. Da der samtidig etableres tre separate motorer minimeres risikoen for, at opblandingen ophører i tilfælde af driftstop på den ene motor. Den nye gasmix teknik vurderes, derfor at være i overensstemmelse med anvendelse af BAT på et biogasanlæg Energiproduktion og forbrug Miljøteknisk redegørelse for ansøgt ændring Ansøgt ændring Biogasproduktion Der ansøges om udvidelse af produktionen metan fra ca. 3,8 mio. m 3 til ca. 4,6 mio. m 3 metan pr. år, svarende til en udvidelse af biogasproduktion fra 6 mio. m 3 om året til cirka 7.3 mio. m 3 om året. På baggrund af biomassegrundlaget for udvidelsen er der beregnet en gasproduktion på m 3 biogas/år (63% metan, densitet 1,17). Produktions af biogas på timebasis øges således fra 685 m 3 /time til 833 m 3 /time. Råstoffer ton/år TS % Svinegylle ,5 35

36 Kvæggylle Minkgylle ,5 Kyllingemøg, slagtekyllinger Dybstrøelse Græsensilage Majsensilage Glycerin Frøgræshalm Vand I alt råstoffer Færdigvarer: Biogas Afgasset biomasse ab proces Afgasset biomasse til anvendelse Tabel 2. Biomassegrundlaget for biogasproduktionen for udvidelsen. Gasmotorerne Anlægget har i dag to biogasmotorer med en indfyret effekt på henholdsvis. 2,7 og 3,3 MW, samt en dampgenerator (kedel), der kan anvende både biogas og gasolie med en indfyret effekt på 0,8 MW. Den samlede indfyrede effekt er i dag på 6,8 MW. De to eksisterende biogasmotorer med en indfyret effekt på henholdsvis 2,7 og 3,3 MW tages med det ansøgte projekt ud af drift. Kedelanlæg I forbindelse med biogasmotorerne tages ud afdrift konverteres den eksisterende kombikedel (tidligere nødanlæg) til naturgas ved udskiftning af brænderhoved med ny brænder med en indfyret effekt på 0,8 MW. Til forsyning af naturgaskedlen med naturgas etableres, der en stikledning fra naturgasledningen, der løber langs med Løjstrupvej og ind på biogasanlæggets matrikel. Godkendelse af denne ledning er et særskilt projekt og indgår derfor ikke i dette tillæg til miljøgodkendelse. Etablering af opgraderingsanlæg Fremover ønskes al biogassen afsat, som opgraderet biometan til naturgasnettet. Som energikilde til opgraderingsprocessen anvendes anlæggets eksisterende dampkedel. Det eksisterende kedelanlæg ændres så den udnytter naturgas før den anvendes i opgraderingsinstallationen. Opgraderingsanlægget etableres med varmepumpe til genindvinding af procesvarme fra opgraderingsprocessen. Fremover opvarmes biogasanlæggets reaktorer, derfor med overskudsvarme fra opgraderingsanlægget i stedet for overskudsvarme fra gasmotorerne. Cirka 40 % af den tilførte varme kommer ud af anlægget igen i form af varmt vand ved o C og kan anvendes til opvarmning af råvarer. Der forventes ikke, at blive varme i overskud til brug som fjernvarme. Resten af den tilførte varme til opgraderingsanlægget kommer efter brug ud af anlægget, som vand ved 70, 45 og 30 o C. Anlægget kan opgradere en biogas med 37 % CO 2 til mere end 99 % ren metan. Der vil fra opgraderingsanlægget være et mindre tab af metan til atmosfæren (< 0,1 %). 36

37 Energibalance ved etablering af opgraderingsanlæg Afsætning af biometan til gasnettet er mere energimæssigt fordelagtigt end afbrænding af biogassen i gasmotorerne. Virkningsgraden ved afbrænding af biogas i en gasmotor på el siden er cirka. 35 % og på varmesiden cirka 65 %. Ved opgradering af biogassen sikres det, at 99,5 99,9% af energiindholdet i gassen udnyttes. Afbrænding af biogas i et motoranlæg betyder at 65 % af energiindholdet i biogassen ender som varmeenergi. Varmeenergien kan ikke anvendes hele året og en høj andel må i forår, sommer og efterår bortkøles. Efter udvidelsen opvarmes biogasanlægget primært med overskudsvarme fra amin opgraderingsanlægget. Varmen til opgraderingsanlægget leveres af den nuværende kedel, som forsynes med ny naturgasfyret gasbrænder og energioptimeres med røggasveksler på den udgående røggas. Under almindelige omstændigheder vil dette være tilstrækkeligt til opvarmning af processen. Der kan dog være særlige forhold, såsom opstart af nye reaktorer samt hård vinter, hvor en reserve varmekilde er nødvendig. Til dette formål anvendes førnævnte kedelanlæg, som også har mulighed for at levere varme til direkte opvarmning. Samlet set betyder udvidelsen, at biogasanlæggets reaktorer fremover opvarmes med overskudsvarme fra opgraderingsanlægget i stedet for overskudsvarme fra gasmotorerne. Projektet indebærer total set, at anlægget udnytter biomassernes energiindhold bliver bedre end før, men samtidig at produktion af spildvarme falder. Biogasproduktion: 11,06 x Nm3 CH4/år kwh/år Fjernvarmeproduktion Elforbrug drift Naturgasforbrug proces Genvinding fra opgradering til proces Varmebehov proces Elforbrug opgraderingsanlæg I alt Tabel 3. Energistrømme efter etablering af opgraderingsanlæg 0 kwh/år* kwh/år kwh/år kwh/år kwh/år kwh/år kwh/år Varmeforsyning til Laurbjerg Da produktionen af varme falder kan den eksisterende levering af overskudsvarme til Laurbjerg Fjernvarmeværk ikke opretholdes efter realisering af projektet. Energibesparende foranstaltninger Den beregnede varmebalance viser en optimal genvinding af overskudsvarmen fra opgraderingsanlægget. Sammen med en ny røggasveksler på kedelanlægget vil den samlede genvindingsandel nærme sig 90%. Dette betyder, et lavt forbrug af primær energi til biogasprocessen. Kommunens bemærkninger og vurderinger Energieffektivitet og varmeproduktion I nudriften er beregnet teoretisk varmeproduktion på MWh pr år. Den faktiske leveret varme til Laurbjerg (aflæst i Laurbjerg) ligger på cirka MWh pr år, hvilket er væsentlig lavere. Noget af den store forskel mellem den teoretisk producerede varme og den faktisk leverede varme til Laurbjerg skyldes, at det i sommerhalvåret har det været nødvendigt at bortkøle overskudsvarme. Herved tabes energi. 37

38 Med den ansøgte ændring bliver anlæggets udnyttelse af de anvendte biomasser og anlæggets samlede energieffektivitet væsentligt forbedret. Varmeforsyning til Laurbjerg Det tilladte biomassegrundlag og gasproduktionens størrelse muliggør i praksis ikke, at begge gasmotorer og opgraderingsanlæg kan være i fuld drift samtidig. Der er dog på baggrund af nye lugtmålinger for nudriften fra januar 2018 vurderet, at der godt kan tilladelse en overgangsfase på 3 måneder, hvor både opgraderingsanlæg og den ene biogasmotor er drift samtidig, jævnfør vilkår 2a. 38

39 4.2.5 Gasrensning og opgradering Miljøteknisk redegørelse Ansøgt ændring Nyt procesdiagram En anden væsentligt ændring af anlægget bliver, at den primære gasrensning til at blive en proces, der er integreret i biogasproduktion. I figur 1 nedenfor er skitseret anlægges nye biogasproces med integreret svovlrensning af biogassen og gaslager i henholdsvis den nye sekundære reaktortank og det nye efterlager. På procesdiagrammet er svovlbrinte strømme og koncentrationer er angivet. Figur 1. Nyt procesforløb efter udvidelsen. Eksisterende tanke er blå. Nye tanke er gule. Flow af biomasse flow er angivet med blå og orange streger. Gasstrømmen er angivet med grønne streger. Ventilationsstrømmen er angivet med sorte steger. Processen kommer fremadrettet til at bestå af følgende trin: Trin 1. Modtagelse og opbevaring af biomasser og afsug til lugtrensning fra lagertanke Trin 2 Forbehandling og blanding af biomasser, samt kemisk fældning af svovlbrinte med jernpulver og afsug til lugtrensning fra modtagehal Trin 3. Indfødning af biomasser i reaktortanketanke Trin 4. Primær termofil afgasning (52 0 C) Trin 5. Sekundær termofil afgasning (52 0 C ) med bygget gaslaget og biologisk fældning med ilt Trin 6. Mesofil afgasning + tertiær termofil afgasning med bygget gaslaget og biologisk fældning med ilt Trin 7. Efterafgasning mesofil afgasning (30 0 C) Trin 8a Afgasset biomasse til lager og udbringning Trin 8b. Gaskøling 39

40 Trin 9. Opgradering Trin 10a. Kvalitets kontrol i naturgasselskabets modtagestation Trin 10b Lugtrensning af CO 2-strømmen kemisk fældning svovlbrinte med base i to-trinsrenser, samt biologisk rensning i biofilter med svovlbakterier Trin 11. Komprimering af biometan gassen Trin 12. Distribution af den opgraderede biometan via naturgasnettet. Ændret opholdstider For at kunne opnå en det højere gasproduktion for biomasser med et højt tørstofindhold er det nødvendig at: etablere ekstra reaktortanke, øge opholdstiden, etablere en kraftigere omrører på den primære reaktortank, samt foretage afgasningen i flere trin. Samlet set betyder dette at opholdstiden øges fra 38 dage til cirka 80 dage. Der er ansøgt om etablering af i alt 3 nye reaktortanke: En ny m 3 primær bioreaktor i stål En ny m 3 sekundær reaktor i beton med indbygget gaslager En ny eftergasningstank på m 3 i beton med indbygget gaslager I dag foregår afgasningen i to trin. En væsentlig ændring i forhold til tidligere er derfor, at hovedparten af biomasserne afgasses ved i alt fire trin, imens en delstrøm af biomasserne afgasses i tre trin. Helt overordnet kommer afgasningen fremover til at foregå på følgende måde: De faste biomasser og rågylle indfødes via det eksisterende indmadersystem og blandetank i modtagehallen til i anlæggets nye primære reaktortank (52 0 C) på m 3 med en ny kraftig omrører Biomassen føres efter ophold i den nye primære biogasreaktor videre til de tre eksisterende biogasreaktorer (52 0 C) på m 3, i alt m 3. Disse bliver derfor ændret fra primære til sekundære reaktortanke Fra de tre eksisterende biogasreaktorer ledes biomassen videre til den ny sekundære biogasreaktor (52 0 C) på m 3 og den eksisterende mesofile reaktortank (30 0 C) Fra den nye sekundære reaktor og den eksisterende mesofile reaktortank. Herfra ledes biomassen videre til den nye mesofile reaktor/efterlager (30 0 C) på m 3 For at sikre en stabil og hurtig gasproduktion opvarmes de termofile reaktorer til 52 0 C. Efterafgasningstankene er uopvarmede og processen i disse tanke foregår ved 30 0 C. Ny gasrensning i gaslaget Den eksisterende gasrensning i form af to biologiske scrubbere på henholdsvis 50 m 3 og 90 m 3 nedlægges. Der i stedet ansøgt om etablering af en container (6*2,5*2,5 meter) med iltgenerator til dosering af ilt til rensning af biogassen for svovlbrinte i den ny sekundære biogasreaktor og den nye efterafgasningstank. Selve renseprocessen er den samme biologiske proces som i de eksisterende gasrensere. Den biologiske proces består i, at naturligt forekommende svovlbakterier kan omsætte svovlbrinte (H 2S) til brint, rent svovl (S) og svovlsyre. Svovlbakterierne anvender kuldioxid som energikilde og har brug for ilt. Processen kræver at derfor at der tilføres oxygen. 40

41 Ifølge det oplyste kræver processen mindre vedligeholdes i den daglige drift af anlægget end de eksisterende gasrensere, der skal frostsikres, podes, tømmes for kondensat, reguleres for iltindhold og ph, samt evt. udskiftet plastslager. Iltdoseringen vil være i drift fra begyndelsen, som den rensemetode der grundlæggende skal fjerne langt størstedelen af svovlbrinten. Iltdoseringen vil finde sted i gasvolumen i den sekundære reaktortank og i efterlageret, hvor al gassen vil passerer. Iltdoseringen vil være forholdsvis konstant tilsætning af ilt og dermed vil en forholdsvis konstant mængde svovlbrinte blive fjernet med denne metode. Der etableres to iltmålere på anlægget til overvågning af processen: 1) en ved afgang fra gaslager og 2) en ved indgang til opgraderingsanlæg. Ny gaskøling Fra gaslagrene ledes gassen gennem gaskøler inden det ledes til opgraderingsanlægget. Gaskøleren har til formål at fjerne vand fra gassen, hvilket er et krav i forhold til drift af opgraderingsanlæg. Udskilt vand føres til lagertank for afgasset biomasse. Ved afgang fra den nye sekundære reaktor har gassen en temperatur på 50 C, hvorefter gassen trækkes via gasvolumen ind i den uopvarmede gastætte efterafgasningstank, hvorfra gassen har en temperatur på 30 C. Fra gasvolumen i efterafgasningstanken etableres en gasledning anlagt som en jordledning via en kondensatbrønd, hvorved gassen ved indgang til opgraderingsanlæg kan forventes at have en temperatur på ca. 7 C. Ved kølingen af gassen vil fugt udfældes og dermed også de vandopløselige stoffer, som f.eks. ammoniak. Etablering af et opgraderingsanlæg Herefter pumpes gassen til opgraderingsanlægget. Opgraderingsenheden består af en absorberenhed og en regeneringsenhed. Den rå biogas består af % metan, % kuldioxid, samt svovlbrinte og andre reststoffer. Anlægget kan opgradere en biogas med 37 % CO 2 til mere end 99 % ren biometan. Der er ansøgt om tilladelse til etablering af et opgraderingsanlæg (150 m 2, 450 m 3 ) med en kapacitet til opgradering af Nm 3 biogas i timen, bestående af container til teknik på 50 m 3 (12*2,5*2,5 meter) med pumper, varmevekslere, filtre og kompressor, samt to udendørs rensekolonner på hver 15 meter og et køletårn på 2,5 meter. Hvis det er muligt anvendes den eksisterende teknikbygning til formålet i stedet for en container. Endelig valg af placering afhænger af producent og sikkerhedsstyrelsens godkendelse. Teknikhuset kommer til at indeholde pumper, varmevekslere, filtre og kompressor. Procesbeskrivelse Den biogas ledes igennem absorberenheden, hvor gassen ledes igennem en speciel aminopløsning, som er designet til at fjerne sure gasser som kuldioxid og svovlbrinte. Typisk anvendes vandopløselige opløsninger af et eller flere af stofferne: Diethanolamine (DEA), Monoethanolamine (MEA) eller Methyldiethanolamine (MDEA). Sammensætningen variere mellem de forskellige producenter af aminanlæg. De sure gasser optages fysisk i væsken og CO 2 og H 2S optages med kemisk absorption til aminerne, som effektivt binder disse gasser. Gassen ledes typisk igennem bunden af absorptionsenheden og ved passage af aminopløsningen frarenses 41

42 CO 2 og H 2S, hvorefter metangassen ledes ud af toppen fra absorberenheden og derfor videre gaskøling. Den brugte aminopløsning ledes til regeneringsenheden (stripperkolonne), hvor gasser drives ud af aminopløsningen igen ved brug af varme. Som energikilde til processen anvendes anlæggets eksisterende dampkedel. Aminopløsningen genanvendes herefter i adsorberkolonnen. Der er dog et tab af aminopløsning i processen, der gør at der skal påfyldes cirka 2 ton ekstra aminopløsning om året. Den indkomne biogas deles ved opgraderingen derfor to i delstrømme. Den ene delstrøm er den forædlede biometangas, der ledes videre til naturgasnettet, og den anden delstrøm består af primært af CO 2, svovlbrinte og andre rest stoffer fra biogasprocessen (CO 2 strømmen). Et aminanlæg drives normalt på trykket i den tilførte biogas og et ekstra kompressortrin er derfor unødvedigt, hvilket sparer på el-forbruget. Kompressor i teknikhus anvendes i følge det oplyste til komprimering af gassen efter opgraderingsanlægget. Lugtrensning af CO 2-strømmen CO 2-strømmen indeholder CO 2, H 2S og andre lugtstoffer, samt mindre end 0,1 % CH 4. Indholdet af CH 4 i CO 2- strømmen er væsentligt mindre end niveauet fra et traditionelt gasmotoranlæg (0,5%). Efter opgradering af biogassen, hvor CO 2, svovlbrinte og vanddamp er trukket ud af den forædlede gas, skal CO 2 strømmen derfor renses. Volumenmæssigt svarer CO 2-strømmen til cirka 1/3 del af den producerede biogas, idet biogas består af cirka 2/3 metan og 1/3 CO 2. Det er især indholdet svovlbrinte, der har betydning i forhold til lugt fra CO 2 strømmen. Indholdet af svovlbrinte i CO 2-strømmen afhænger af om anlæggets gasrensning forud for opgraderingen fungerer effektiv. CO 2 strømmen har ifølge det oplyste en temperatur på 40 0 C og et indhold af svovlbrinte på cirka 50 ppm ved afgang fra opgraderingsanlægget. Der er ansøgt om tilladelse til, at rense CO 2-strømmen for svovlbrinte og andre restlugtstoffer via den eksisterende lugtrensning. Se afsnittet Lugtrensning. Såfremt den gasrensning og/eller lugtrensning, viser sig ikke at være tilstrækkelig, er det ifølge ansøgers oplysninger muligt, at etablere et ekstra rense led i form af et kulfilter (polerfilter). Dette filter kan placeres både før selve opgraderingsanlægget eller efter. Ny afsætning af biogassen i form af biometan Kvalitetskontrol i naturgasselskabets modtagestation Efter opgradering ledes biogassen til en modtagestation (HMN container), der skal placeres på biogasanlæggets matrikel, hvor kvaliteten kontrolleres. I tilknytning til opgraderingsanlægget skal der derfor etableres en container (6*2,5 2,5 meter) til naturgas selskabet HMNs modtagestation HMN containeren indeholder en gaschromatograf som måler på gaskvaliteten. Den afgør om HMN lukker ned for modtagelse af gas (eksempelvis ved for meget ilt eller svovl i gassen). Derudover tilsættes der lugtstoffer til gassen (odoranlæg), således at lækager kan detekteres. Modtagestationen ejes og drives af HNM og indgår derfor ikke som en del af denne miljøgodkendelse. 42

43 Hvis gassen ikke opfylder kvalitetskravene føres biogassen retur til opgraderingsanlægget for fornyet opgradering. Komprimering af biometan gassen Efter opgraderingen komprimeres gassen til et tryk på 4,5 6,5 bar før den videre distribueres i gasnettet. Til dette formål etableres, der en kompressor indendørs i teknikhuset. Distribution af den opgraderede biometan via naturgasnettet Efter opgradering ledes gassen via en ny biogasledning til HMN s M/R stationen ved Randers (Hinge). Bionaturgassen føres frem til M/R-stationen i en PE-ledning Ø125 SDR11. På M/R stationen ved Randers (Hinge) etableres en kompressor således, at gassen kan komprimeres til fordelingsnettet. Ny Integration af gasrensning og lugtrensning Biogassens og ventilationsluften indhold af svovlbrinte kan efter den ansøgte udvidelse renses fra i fire procestrin, der er integreret med forbehandling af biomasser, gasproduktionen og lugtrensningen: Forbehandling 1) Kemisk fældning med jernpulver ved blanding af biomasser i modtagehal (forbehandling) Gasrensning 2) Biologisk fældning i ny sekundær reaktortank og nyt efterlager med indbyggede gaslagre (gasproduktion) Lugtrensning 3) Kemisk fældning med base i forrensning til biofilter 4) Biologisk omdannelse i biofilter Pkt. 1), 3) og 4) anvendes allerede på anlægget i dag. Såfremt ovenstående rensning af biogas og CO 2-strøm ikke er tilstrækkeligt er det i følge det oplyste praktisk muligt, at indsætte et ekstra rensetrin i form af et kulfilter, der vil kunne placeres enten før eller efter opgraderingsanlægget. I følge det oplyste forventes rågassen indhold af svovlbrinte med de anvendte biomasser, at komme til at ligge på cirka ppm. Reduktionen af svovlbrinte i gas og luft kommer til at foregå i nedenstående rækkefølge: Iltdoseringen vil kunne bringe svovlbrinte koncentrationen fra 3000 ppm ned til ca. 600 ppm. Jerntilsætning vil kunne bringe svovlbrinte koncentrationen fra 600 ppm ned til 20 ppm. Opgradering. Svovlbrinte koncentrationen koncentreres i opgraderingsanlægget, idet at off-gassen er en mindre strøm end rågassen og der vil ved afgang fra opgraderingsanlæg være ca. 50 ppm H 2S. I ventilationsluften fra modtagehallen og lagertanke er der til sammenligning m.m. er målt et indhold af svovlbrinte på 5 ppm H 2S. Eksisterende to-trinsrenser. I den kemiske forrensning er det muligt at foretage en yderlig rensning for svovlbrinte ved tilsætning af base, såfremt det er nødvendigt Eksisterende biofilter: Ved indgang til biofiltrene må svovlbrinte koncentrationen ikke oversige 20 ppm, jævnfør producenternes anvisninger Biofilteret kan tåle 20 ppm svovlbrinte og måles der mere end 20 ppm ved tilgang opgraderingsanlæg vil der foretages justeringer i jerntilsætningen. 43

44 Integration af gasrensning og lugtrensning sikres ved at CO 2-strømmen blandes med ventilationsluften før tilførsel til biofilter, idet CO 2 strømmen kun udgør 2 % af den samlede luftvolumen, der ledes til biofilter. Kommunens bemærkninger og vurderinger Integration af gas- og lugtrensning En af de emissioner, der har stor betydning i forhold til lugtgener fra et biogasanlæg er emissioner af svovlbrinte. For at undgå lugt og korrosion på grund af svovlbrinte renses både biogas og ventilationsluft. En væsentlig forskel i forhold til den tidligere anvendte proces er, at lugtrensning og gasrensning integreres. Hidtil har anlæggets ventilationsluft alene bestået af afsug fra modtagetanke, blandetank og modtagehal. Gasrensningen har fungeret særskilt uden forbindelse til ventilationsstrømmen. Da CO 2-strømmen kan indeholde en del lugtstoffer, har Favrskov Kommune forlangt, at denne luftstrøm fra opgraderingsanlægget skal ledes til lugtrensning. Når biomassen opvarmes biomassen i reaktortankene er der risiko for dannelse af lugtstoffer som f.eks. svovlbrinte, VOC er og organiske svovlforbindelser. Disse stoffer rense fra i opgraderingsprocessen og kommer ud af opgraderingsanlægget med CO 2-strømmen. Fremover ønskes CO 2-strømmen fra opgraderingsanlægget ledt til biofilterne, hvilket betyder, at gasrensningen får betydning for mængden af lugtstoffer, der tilføres biofilterne via det nye afsug fra opgraderingsanlægget. Bidraget fra CO 2 strømmen udgør dog i følge det oplyste kun 2 % af den fremtidige samlede volumenstrøm til biofiltrene. Dette er vurderet nærmere i afsnittet Lugtrensning. Ilttilsætning til reaktortanke Ved placering af gasrensningen i reaktortankene i stedet for særskilte beholdere undgås problemer i forbindelse med drift, tømning og vedligeholdelse af gasrensere. Det vurderes, at processen bliver forenklet med den nye teknologi, idet der kun skal foretages styring af iltindholdet, imens der i scrubberenhederne også er nødvendigt, at regulere ph og temperatur, samt foretage en særskilt frostsikring af enhederne. Herudover gav tømning af gasrensere nogle gange anledning til lugtklager. Mesofile reaktor tank/eksisterende efterlaget Ifølge det oplyste ønskes den eksisterende mesofile reaktor (efterlager) fortsat i drift. Det vurderes, at tanken må ikke anvendes uden at være koblet til en gasrensning. Da de eksisterende gasrensere ønskes nedlagt skal tanken enten kobles til den nye gasrensning eller have egen særskilte gasrensning. Ifølge det oplyste kobles tanken til den nye gasrensning ved, at biomassen og gassen fra den mesofile reaktor ledes gennem den nye efterafgasningstank. Tilladelse til fortsat at have denne tank i drift efter udbygning af anlægget forudsætter derfor, at den valgte løsning for rensning af biogassen fungere efter hensigten. Overvågning af svovlbrinte Med henblik på at sikre en tilstrækkelig procesovervågning af den nye proces med integration af gasrensning med lugtrensningen, er der stillet vilkår om overvågning af svovlbrinteindholdet på følgende steder i processen: 1) indgang opgraderingsanlæg (ny kontinuerlig kontrol tilkoblet SRO-anlæg) 2) afgang CO 2-strømmen (ny kontinuerlig kontrol tilkoblet SRO-anlæg) 3) indgang to-trinsrenser (eksisterende kontrol skal fortsætte) 4) indgang biofiltre (eksisterende kontrol skal fortsætte) Etablering af måling på afgang for biometan på biogasanlægget er ikke nødvendigt, idet biogaskvaliteten kontrolleres i HNMs modtagestation. 44

45 Herudover er der i afkast fra opgraderingsanlæg (CO 2-strømmen), som i den konkrete sag bliver lig med afkastene fra biofiltrene, stillet krav om akkrediteret målinger for svovlbrinte. Dette er et nyt standardvilkår, der gælder for alle biogasanlæg, der har et opgraderingsanlæg. Den maksimalt tilladte værdi for afkastet fra CO 2-strømmen er i henhold til standardvilkåret 5 mg svovlbrinte/nm 3, hvilket svarer til cirka 3,3 ppm svovlbrinte i afkast fra biofiltrene Lugtrensning Miljøteknisk redegørelse Ansøgt ændring. Volumenstrømme Der er ansøgt om tilladelse til at udvidelse af den samlede volumenstrøm, der ledes til anlæggets to eksisterende biofiltre fra m 3 /time til m 3 /time, samt tilkobling af CO 2-strømmen fra opgraderingsanlægget til ventilationsstrømmen. Denne delstrøm svarer i følge det oplyste til et afsug på 342 m 3 /time eller cirka 2 % af den samlede volumenstrøm til biofilteret. Placering Ifølge det oplyste kan selve tilkoblingsstedet placeres enten i to-trinsrenser før biofiltre eller på ventilationskanal før to-trinsrenser. Luftkvalitet Svovlbrinte koncentrationer Indholdet af svovlbrinte er oplyst til: Input fra opgraderingsanlæg til biofilter via kemisk filter: cirka 342 m 3 /time med maksimalt 50 ppm svovlbrinte. Eksisterende input til biofilter fra ventilationsluft: cirka m 3 /time med 5 ppm svovlbrinte (jævnfør måling fra marts 2017, hvor de samme typer biomasser blev anvendt). Temperatur Bidraget fra opgraderingsanlægget (CO 2 strømmen) har en temperatur på 40 C ved afgang fra opgraderingsanlægget. Ifølge producentens anvisninger for biofiltre må temperaturen ved indgang til biofiltre ikke overstige C. Ved at blande CO 2-strømmen med ventilationsluften fra modtagehallen og afsug fra lagertanke, sikres det, at der overholdes en indgangstemperatur til biofilter på maksimalt 30 C og maksimalt 20 ppm svovlbrinte. Den samlede proces for rensning af biogas og ventilationsluft for svovlbrinte er beskrevet i afsnittet Gasrensning og opgradering. Kapacitet af biofiltre Volumenstrøm De eksisterende biofiltre nr. 1 og biofilter nr. 2 har hver en rensekapacitet på m 3 luft/time. 45

46 Disser er tilknyttet henholdsvis ventilator nr. 1 og ventilator nr. 2, der hver har en kapacitet på m 3 luft/time. Garanteret renseeffekt: For svovlbrinte, ammoniak og mercaptaner garanterer producenten af biofiltrene følgende renseeffekt: Ved indgangskoncentrationer mellem 0 og 20 ppm som gennemsnit og op til 50 ppm i peaks på maksimalt 30 minutter garanterer producenten en renseeffekt på 95% Ved indgangskoncentrationer under 10 ppm garanterer producenten, at der maksimalt er 0,25 ppm i afkastet Værdier på over 20 ppm ødelægger dog på sigt biofilteret. Afkast Fremadrettet vil der således kun være afkast fra gashåndteringen via biofiltre, idet CO 2 strømmen ledes til disse. Alternativer Såfremt den valgte lugtrensning ikke er tilstrækkelig, er det muligt at koble et kulfilter på anlægget, som kan placeres enten før eller efter opgraderingsprocessen. Kommunens bemærkninger og vurderinger Ventilationsanlæg Den nuværende ventilator til biofilter nr. 1 har kapacitet på m 3 /time. I 2017 blev der etableret en ekstra ventilator nr. 2 med en kapacitet på m 3 /time til biofilter nr. 2, idet det ikke var praktisk muligt at koble biofilter nr. 2 på den eksisterende ventilator. Ventilator nr. 1 er placeret lige før biofilter nr. 1 og skubber derfor ventilationsluften over i biofilter nr. 1. Ventilator nr. 2 er etableret efter biofilter nr. 2 og suger derfor ventilationsluften igennem biofilter nr. 2. Spjæld placeret på ventilationskanalen mellem biofilter 1 og 2 muliggør, at ventilationsstrømmen kan fordeles mellem de to biofiltre ved almindelige daglig drift eller at det ene biofilter kan lukkes ned i forbindelse med service på filteret. Det vurderes, at der skal foretages en ny indregulering af ventilationsstrømmen mellem biofiltrene efter udvidelsen. Efter udvidelsen skal virksomheden derfor sikre sig, at der ved måling af volumenstrømmene kontrolleres, at spjældene mellem biofilter 1 og 2 er indstillet korrekt. Ventilationsvolumen En overholdelse af miljøgodkendelsens eksisterende lugtvilkår på maksimalt 5 LE/m 3 ved nærmeste nabo forudsætter, at ventilationsanlægget er indreguleret sådan, at de to biofiltrer ikke overbelastes ved almindelige daglig drift. Ifølge det oplyste har begge de biofilter en kapacitet til rensning af en volumen på m 3 /time hver eller i alt m 3 /time. 46

47 Virksomheden har ansøgt om at øge den samlede volumen, der ledes til lugtrensning fra m 3 /time til m 3 /time. Ventilationsanlægget skal derfor indstilles til så luftfordeling øges fra m 3 /time til hvert biofilter i nudrift til m 3 /time til hvert biofilter i ansøgt drift. Da de m 3 /time ligger inden for det enkelte biofiltres renseevne på m 3 /time, vurderes dette, at være praktisk muligt uden at biofiltrene bliver overbelastet. I forbindelse med service vil det biofilter, der forsat er i drift blive belastet med en ventilationsvolumen på m 3 /time, men da en service i følge det oplyste kun varer en enkelt arbejdsdag, vurderes dette ikke at få en væsentlig betydning for biofiltret renseevne. Ny teknik med iltdosering i gaslager Nogle af de tidligere lugtklager, der har været omkring anlægget i gennem årene har været knyttet til vedligeholdelse og tømning af de to eksisterende gasrensere. Den nye teknik til iltdosering i gaslager er afprøvet på andre biogasanlæg og virker efter hensigten på andre biogasanlæg. Samtidig kræver den ifølge det oplyste mindre vedligeholdelse. Det vurderes derfor samlet set, at den nye teknik vil bidrage til at reducere lugtgener fra vedligeholdelse og tømning af de eksisterende gasrensere, idet disse tages ud af drift. Se også afsnittet Gasrensning og opgradering. Rensning af CO 2-strømmen Det vurderes at kapaciteten af anlæggets to biofiltre er stor nok til, at kunne modtage den volumenstrøm, der er ansøgt om. Samtidig sikres det ved rette placering af tilkoblingsstedet for CO 2-strømmen, at de to biofiltres ikke belastes med luftkvaliteter, der overskrider producentens anvisninger for anbefalet indhold af svovlbrinte og temperatur. Herudover udgør bidraget fra CO 2-strømmen kun til at udgøre 2 % af den samlede volumen, der skal ledes til lugtrensningsanlægget. Det er derfor Favrskov Kommunes samlede vurdering, at den valgte løsning bør kunne fungere i praksis, såfremt tilkobling af afsug fra CO 2-strømmen til ventilationssystemet placeres som oplyst. 4.3 Forureningsbegrænsning Lugt Miljøteknisk redegørelse Nærmeste nabo Nærmeste nabo er Løjstrupvej 15 beliggende cirka 280 meter vest til nordvest for anlæggets mesofile reaktor og cirka 65 meter fra anlæggets til- og frakørsel fra Løjstrupvej. I beregningerne for lugt er anvendt afkastet fra gaskedelen, som OML-beregningens nulpunkt. Afstanden fra nulpunktet til nærmeste nabo er på 350 meter. Byzoner Nærmeste byzoner er Laurbjerg beliggende 1,3 til 1,5 kilometer fra anlægget. Lugtvilkår og lugtkumulation Med den ansøgte ændring af anlægget gives der ingen tilladelse til forøgelse af biogasanlæggets lugtbidrag ved nærmeste nabo. 47

48 Anlæggets samlede lugtbidrag (biogasanlæg og opgraderingsanlæg) er i kumulation med svinebruget på lugten fra svinebruget på Løjstrupvej 12A. Lugtklager Siden trykkogerfunktionen blev taget ud af drift i 2016 har Favrskov kommune kun modtaget meget få lugtklager over anlægget. Lugtbidrag fra biogasmotorer Da anlæggets to biogasmotorer tages ud af drift, forventer ansøger derfor samlet set, at ombygningen og udvidelsen af biogasanlægget betyder, at lugtbidraget til omgivelserne reduceres. Der er i januar 2018 fortaget en ny lugtmåling for anlæggets nudrift efter, at det nye biofilter og modtagehal er taget i drift, der bekræfter denne antagelse. Den nye lugtmålingen viste, at anlæggets biogasmotorer fortsat bidrager med hovedparten af anlæggets lugtemission, samt at lugtemissionsvilkåret var overholdt ved nærmeste nabo med en pæn stor margin. Lugt fra kedelanlæg Opgraderingsanlægget opvarmes af eksisterende dampkedel, der ombygges til at anvende naturgas. Naturgaskedlen skal overholde de gældende grænseværdier for NO X og CO og forventes ikke at give anledning til lugt. Afkast Med den ansøgte ændring, hvor anlægget kedelanlæg gøres til anlæggets primære varmekilde, bliver der krav om lugtmåling i afkast fra kedelanlæg. Da CO 2-strømmen fra opgraderingsanlægget ledes til biofilter. er der ikke krav om lugtmåling i selve CO 2-strømmen. Fremadrettet bliver der krav om lugtmåling fra følgende afkast, idet biogasmotorerne tages ud af drift: Kedelanlæg Biofiltre nr. 1 Biofilter nr. 2. Afkasthøjder og typer Skorsten med afkast fra biogasmotorer fjernes ikke fra anlægget i forbindelse med udvidelsen. Ansøger ønsker at have mulighed for, at sætte disse i drift igen, såfremt dette bliver muligt i forbindelse med en eventuel ny fremtidig udvidelse af anlægget. De to passive afkast fra gasmotorerne ligger to separate afkastrør i en fælles skorsten på 30 meter. De to afkast fra biofilter er lavet som to separate afkast på hver 15 meter. Herudover findes et punktudsug fra arbejdsbænk i værksted. Denne arbejdsplads bruges under ½ time pr uge, og udsugningen vurderes at være af underordnet karakter. Ifølge det oplyste ønskes det eksisterende afkast fra kombikedlen anvendt efter konvertering af kedlen til naturgas. Det betyder, at røggassen fra kedelanlægget føres ud i separat skorsten på 14 meter, der er placeret på vest siden af bygningen. Afkast højder og typer Afkast Højde over terræn Luftmængde i afkast Passive afkast og aktiviteter efter udvidelsen Proces Driftstimer ved normal drift 48

49 Fra biogasmotor 320 Fra biogasmotor 420 Kombikedel, biogas en indfyret effekt på 0,8 MW 30 meter 0 Nm 3 /time Forbrænding Nominel effekt: kw (emissionsrapport januar 2014) 30 meter 0 Nm 3 /time Forbrænding Nominel effekt: kw, (emissionsrapport januar 2014) 14 meter, Fyring med biogas Forbrænding (energi til damkedel) Fyring med gasolie Forbrænding (energi til dampkedel) Konverteres til naturgas 0 Olietank fjernes Aktive afkast efter udvidelsen Gasfakkel nr. 1 Cirka 3,5 meter 600 m 3 /time Forbrænding Driftstimer Gasfakkel nr. 2 Cirka 3,5 meter 600 m 3 /time Forbrænding 482,3 timer inklusiv operatørtimer (2015) Biofilter nr meter Rensekapacitet: m 3 luft/time (maks.) Biologisk Driftstimer timer Tilladt volumenstrøm ved daglig drift øges fra m 3 luft/time til m 3 luft/time Biofilter nr meter Rensekapacitet m 3 luft/time (maks.) Tilladt volumenstrøm ved daglig drift øges fra m 3 luft/time til m 3 luft/time Tilkoblet ventilator nr. 1 med en kapacitet på m 3 luft/time, placeret lige før indgang til biofilter Biologisk Tilkoblet ventilator nr. 2 med en kapacitet på m 3 luft/time, placeret lige før indgang til biofilter Driftstimer timer Naturgaskedel, indfyret effekt på 0,8 MW 14 meter, Fyring med naturgas Nm 3 /time Forbrænding (energi til damkedel) Driftstimer timer Konverteres til naturgas Tabel 4. Afkasthøjder og typer efter udvidelsen OML-beregninger for den ansøgte udvidelse Ansøger har udarbejdet en OML-beregning (Bilag 5) med estimater for lugtemission efter udvidelsen hvor biogasmotorerne er taget ud af drift og anlæggets nødkedel er konverteret til naturgas. Input Gaskedel Biofilter 1 Biofilter 2 X Y Z Skorstens/Afkasthøjde (m) Afkast diameter (m) 0,35 0,7 0,7 Lugt (LE/m 3 ) Lugt (LE/s) Til OML mio LE/s 1,4*10-3 0,0179 0,0179 Temperatur (⁰C) Røggasmængde (tør) (Nm 3 /s) 0,56 2,5 2,5 49

50 (Nm 3 /h) Røggasmængde (fugtig) (Nm 3 /s) (Nm 3 /h) Bygningsregulering 15% vand, 0, Generel 8 m Retning 12 m Retning 12 m Retning 12 m Kilde Konkret måling Konkret måling gårdbiogasanlæg gårdbiogasanlæg Konkret måling gårdbiogasanlæg Tabel 5. Inputdata til OML for lugt fra det samlede anlæg efter udvidelsen: Den udarbejdede OML-beregning viser, at de gældende vilkår for lugt på maksimalt 5 LE ved boliger i det åbne land fortsat overholdes ved alle afstande 300 meter fra OML-beregningens lugtcentrum, som er anlæggets kedelanlæg. Grænseværdien overholdes således ved nærmeste, som er beliggende 350 meter fra lugtcentrum. Lugtkonsekvensområdet er beregnet til 800 meter (afstand med 1 LE i alle retninger). Lugtkonsekvensområdet der den afstand, hvorfra lugten fra anlægget lige akkurat kan spores uden at der er tale om en væsentlig lugtgene. Lugt fra transporter Lugt fra transporter med rågylle og afgasset biomasse forebygges ved, at der bliver påmonteret en sugetragt på overdækningen til tanken til afhentning af afgasset biomasse på Løjstrupvej 12B. Der er i forvejen sugetragt på rågylletanken. Samtidig anvendes lastbil med sugekran til afhentning af afgasset biomasse. Herved kan levering af rågylle og afhentning af afgasset biomasse foregå med mindst mulig spild af afgasset biomasse på transportudstyr og veje. Kommunens bemærkninger og vurderinger Projektet er i følge det oplyste tilpasset på en måde, så det eksisterende lugtvilkår på 5 LE/m 3 ved nærmeste nabo forventes overholdt efter udvidelsen. En væsentlig problemstilling har været håndtering af CO 2- strømmen fra opgraderingsanlægget, der kan indeholde en del lugtstoffer. Favrskov Kommune har forlangt, at CO 2-strømmen skal renses for lugtstoffer. Samlet set forventes det eksisterende lugtvilkår, at kunne overholdes på baggrund af følgende tiltag: at biogasanlæggets to gasmotorer tages ud af drift, at anlæggets kedelanlæg konverteres til naturgas at der etablering af ny iltdosering til rensning af biogassen for svovlbrinte, samt at CO 2 strømmen efter opgraderingsprocessen rensens for svovlbrinte og andre lugtstoffer Slukning af gasmotorer En væsentlig ændring af anlægget bliver, at lugtbidraget fra anlæggets gasmotorer fjernes, idet disse tages ud af drift. Herved skabes der plads til et lugtbidrag fra opgraderingsanlæggets CO 2-strøm og kedelanlæg. Det betyder imidlertid også, at ildelugtende svovlbrinte ikke længere oxideres i forbrændingen til mindre lugtende svovloxider i gasmotorerne, hvilket stiller større krav til rensning for svovlbrinte før og efter opgraderingsanlægget. CO 2-strømmen fra opgraderingsanlægget stammer fra opvarmede biomasser i reaktortankene. Ved opvarmning af biomasser kan der dannes lugtstoffer i form af består af VOCer, svovlbrinte og organiske svovlforbindelser som f.eks. mercaptaner. Omvendt mindskes mængde af andre lugtstoffer, som f.eks. aldehyder, der dannes i selve gasmotorerne. 50

51 Anlæggets to biofiltre er designet til kunne nedbryde svovlforbindelser, idet disse er podet med en særligt svovlbakteriestamme. Konvertering af kedelanlæg til naturgas Kedelanlægget konverteres ifølge det oplyste til naturgas. Naturgasfyrede anlæg lugter generelt mindre end biogasfyrede anlæg. Da der samtidig er tale om et betydelig mindre energianlæg end anlæggets to gasmotorer. Den forventede lugtemission fra kedelanlægget indgår i de OML-beregninger, der er foretaget for udvidelsen. Lugt fra transporter Gener forbundet med transport er vurderet i afsnittet til- og frakørselsforhold. Planlager Det vurderes, at der lokalt på biogasanlægget kan forekomme lugtgener fra plansiloen, men at disse gener kan undgås ved korrekt ensilering og overdækning af oplag. Ved korrekt håndtering af ensilage, vurderes dette oplag ikke at give anledning til sporbar lugt ved nærmeste naboer. Lugtkumulation Virksomhederne Løjstrupvej 12A og Løjstrupvej 12B er så nært placeret hinanden, at der en lugtkumulation imellem de to virksomheder. Det kumulative lugtniveauet i området relativt højt - over væsentlighedskriteriet på 10 LE/15 OUe - ved nærmeste nabo. Der er derfor krav om færre eller uændrede lugtgener ved en udvidelse/ændring af enten biogasanlæg og/eller svinebrug. Det er således afgørende, at det ombyggede og udvidede biogasanlæg overholder den fastsatte grænseværdi på 5 LE/m 3 ved naboer. Svineproduktionen på Løjstrupvej 12A ansøgte i 2017 om, at udvide husdyrproduktionen. Ansøgningen var tilpasset, så lugtgeneafstanden blev mindre i ansøgt drift end i nudriften, hvilket betyder at den ansøgte ændringer giver anledning til færre lugtgener end nudriften. Det vurderes derfor, at der med den ansøgte ændring af biogasanlægget ikke en øget kumulativ lugtpåvirkning ved nærmeste nabo fra de to virksomheder. Lugtberegninger På bagrund af den valgte anlægsdesign, de nye lugtmålinger fra 2018 for nudriften, samt de fremsendte OML-beregninger for den ansøgte udvidelse vurderes det samlet set, at det eksisterende lugtvilkår på 5 LE/ m 3 ved nærmeste nabo vil kunne overholdes efter udvidelsen. Senest 6 måneder efter etablering af opgraderingsanlægget skal der foretages en ny lugtmåling på anlægget, hvor opgraderingsanlægget er i fuld drift. Muligheder for supplerende lugtrensning Herudover er det muligt at etablere ekstra renseudstyr i form at kulfilter, RTO-anlæg eller lignende, såfremt der ved tilsyn konstateres, at anlægget lugtvilkår på 5 LE/m 3 ved nærmeste nabo ikke kan overholdes. Da ansøger har sandsynliggjort, at lugtvilkåret vil kunne overholdes uden etablering af ekstra lugtrensning, er det Favrskov Kommunes faglige vurdering, at det ikke er proportionalt, at forlange ekstra lugtrensning i forbindelse med meddelelse af dette tillæg. Det vurderes samlet set, at det udbyggede anlæg ikke vil give anledning til væsentlige lugtgener. 51

52 4.3.2 Luft Miljøteknisk redegørelse Ansøgt ændring De to biogasmotorer med en indfyret effekt på henholdsvis på henholdsvis 2,7 og 3,3 MW tages ud af drift, men fjernes ikke fra anlægget. Der er ansøgt om konvertering af eksisterende kombikedel (tidligere nødanlæg) til naturgas ved udskiftning af brænderhoved med ny brænder med samme indfyret effekt på 0,8 MW. Samtidig ophører aktiviteten fyring med gasolie helt, der igennem de seneste år kun har været ved test af kedelanlægget som nødanlæg. Efter udvidelsen reduceres den samlede indfyrrede effekt fra i alt 6,8 MW til i alt 0,8 MW. Luftemissioner fra energianlæg Ved opbygningen erstattes motoranlægget af et opgraderingsanlæg, hvilket fjerner de emissioner, der normalt forekommer fra motoranlægget. Ved fyring med biogas i et gasmotoranlæg vil der være emission af NOx, CO, SO 2, UHC, formaldehyd og smøreolie og lugtstoffer. Emissioner af blandet andet SO 2 og formaldehyd fra biogasmotorerne kan give anledning til lugt. Da den samlede indfyrede effekt falder og anlæggets energianlæg samtidig konverteres til naturgas falder alle luftemissioner fra anlæggets energianlæg efter udvidelsen også. Luftemissioner fra opgraderingsanlæg Ved afbrænding af gas i motoranlægget oxideres imidlertid den ildelugtende svovlbrinte til mindre lugtende svovloxider. Ombygningen stiller derfor større krav til rensning for svovlbrinte før og efter opgraderingsanlægget for at undgå emissioner af svovlbrinte. CO 2 strømmen fra opgraderingsanlægget består af CO 2, svovlbrinte, samt andre ikke vandopløselige lugtstoffer og ledes gennem biogasanlæggets kemiske to-trinsrenser og biofiltre. Fremadrettet vil der således kun være afkast fra gashåndteringen via biofiltre. I afsnit Gasrensning og opgradering og i afsnit Lugtrensning er redegjort for, hvordan det sikres, at der ikke forekommer væsentlige lugt og luft -emissioner fra opgraderingsanlægget. Ammoniakemissioner fra oplag I forbindelse med udvidelsen etableres der nye lagertanke til opbevaring af afgasset biomasse. Selvom lagertanken er overdækkede vil der forekomme en øget emission af ammoniak efter udvidelsen. I forbindelse med udvidelsen øges biogasanlæggets emissioner af ammoniak fra 168 kg N/år til 881 kg N/år. I VVM-redegørelsens Afsnit 11.2 Ammoniakemissioner fra Løjstrupvej 12a og Løjstrupvej 12b og den beregnede ammoniakdeposition er redegjort for anlæggets emissioner af ammoniak herunder meremissioner og kumulation med ammoniakemissioner fra svinebruget, samt påvirkninger af naturområder. Beregningerne viser, at der ingen væsentligt påvirkning er af naturområder med ammoniak fra udvidelsen, hverken i sig selv eller i kumulation med svinebrugets ammoniakemission. 52

53 Kommunens bemærkninger og vurderinger NOx og CO Da de to biogasmotorer tages ud af drift blive den samlede indfyrede effekt på anlægget under 1 MW. Med det ansøgte projekt bliver anlægget energianlæg derfor ikke omfattet af et af det særskilt listepunkter godkendelsesbekendtgørelsen for energianlæg (bilag 2, pkt. G201 eller G202). Dette betyder at krav om akkrediteret prøveudtagning for NOx og CO bortfalder. Kedelanlægget skal dog kunne overholde Luftvejledningens emissionsgrænseværdier for fyringsanlæg over 120 kw på 65 mg/nm 3 NOx og 75 mg/nm 3 CO ved fyring med naturgas eller biogas. Der er derfor indsat vilkår herom. I stedet for akkrediteret prøveudtagning er indsat et vilkår om regelmæssig driftskontrol for NOx og CO. Bon for gennemførte driftskontroller for NOx og CO skal kunne fremvises ved tilsyn. Da aktiviteten fyring med gasolie ophører i forbindelse med konvertering af anlæggets kombikedel til naturgas bortfalder tillæg nr. 2 til miljøgodkendelsen fra 2009, der var en dispensation for NOx emissionsværdien ved fyring med gasolie. Ammoniak Nyeste viden viser, at tætte overdækninger af tanke med afgasset biomasse er af afgørende betydning for ammoniakemissionens størrelse. Biogasanlægget er omfattende af en række standard vilkår, som forebygget emissioner af ammoniak fra anlægget. Disse standardkrav er ændres ikke i forbindelse med udvidelsen. Svovlbrinte Anlægget bliver i forbindelse at der etableres et opgraderingsanlæg omfattet af et nyt standardvilkår for biogasanlæg, der fastsætter en maksimalt tilladt værdi på 5 mg/normal m 3 for svovlbrinte, samt krav om akkrediteret prøveudtagning i afkast fra opgraderingsanlægget. Da CO 2-strømmen fra opgraderingsanlægget ledes igennem anlæggets to biofiltre skal den akkrediteret prøveudtagning foretages i disse to afkast Støj og støv Miljøteknisk redegørelse Ansøgt ændring Nye støjkilder Den ansøgte ændring betyder, at der etableres følgende nye anlægsdele, som kan give anledning støj: Ny støjende teknik er: Ny teknik til komprimering, køling og tørring af den opgraderede biogas har et støjniveau på maksimalt 75 db (A), men placeres indendørs i lyddæmpende container eller i lukket bygning. Tre nye kraftige el-motorer til omrører af gasmix typen til den nye primære reaktortank har et støjniveau på maksimalt 75 db(a), men placeres i hvert deres lydisolerede skur op ad den nye primære reaktor. Den nye teknik til rensning af gassen for svovlbrinte har en kompressor til iltgeneratoren med et støjniveau på cirka 75 db (A), men denne placeres i et lydisoleret container. 53

54 Støj fra ny teknik forebygges ved at teknikken placeres i lydisoleret container, bygning eller skur. Tidspunkter for transport Transporterne vil primært foregå i tidsrummet mellem kl og Der kan undtagelsesvis foretages transporter på lørdage mellem kl og 14.00, både i forbindelse med høst, gylleudbringning og andre travle perioder på landbrug. Dyrknings- og gyllesæson Transporterne er ikke jævnt fordelt over året, og der vil derfor i forår- og efterårsperioden forekomme dage med en øget transport til og fra biogasanlægget eksempelvis ved høst, samt ved sæson for udbringning af afgasset biomasse. Bjergning af græs og majs til ensilage samt frøgræshalm sker i de forskellige afgrødetypers bjergningssæson, der varer få dage (spidsbelastningssituationer). Det betyder eksempelvis at alle transporter af frøgræshalm foregår over ca. 10 dage. Der vil disse dage derfor være op til 30 transporter til biogasanlægget per arbejdsdag med halm. Dertil kommer den almindelige grundlast til anlægget med gylle, møg, dybstrøelse og glycerin. Distribution af afgasset biomasse Herudover vil der også uden for dyrkningssæsonen være nødvendigt, at flytte afgasset biomasse fra lagertankene på biogasanlægget og den lejede lagertank på svinebruget Løjstrupvej 22. I forbindelse med flytningen vil transporten til og fra anlægget være mere intensiv end perioder uden flytning af afgasset biomasse. Antallet af transporter med afgasset biomasse er derfor ikke jævnt fordelt i løbet af året. Intern transport På anlægget vil der dagligt forekomme interne transporter, hovedsageligt mellem plansilo og modtagehal for at kunne indføde biomasser i anlægget. Disse transporter vil som udgangspunkt foretages om formiddagen. Størrelsen af indfødningsenheden gør at indkøring og fyldning må forventes dagligt alle ugens 7 dage, for at opnå en jævn og ensartet indfødning og dermed et veldrevet anlæg. Kommunens bemærkninger og vurderinger Trafikstøj Ekstern transport Nærmeste nabobeboelse på Løjstrupvej 15 ligger 65 meter fra anlæggets til- og frakørsel via Løjstrupvej. Det vurderes derfor, at nærmeste nabo på grund af afstanden til anlæggets til- og frakørsel ikke bliver væsentligt berørt af støj fra de ekstra transporter til og fra anlægget. Det er Favrskov Kommunes faglige vurdering at, transporten til og fra anlægget ikke vil give anledning til en støjbelastning, der adskiller sig væsentligt fra almindelige trafiktøj hos de nærmeste naboer. Det vurderes derfor, at der ikke skal stilles støjvilkår til anlægget i forbindelse med den øgede transport til- og fra anlægget. 54

55 Tidspunkter for transport Uden for dyrkningssæsonen foregår skal transporten foregå inden for almindelig arbejdstid fra 7 til 18 på hverdage og fra 7-14 på lørdage, jævnfør det gældende vilkår 65, som ikke ændres i forbindelse med udvidelsen. Vilkåret gælder både for transporter til og fra biogasanlægget på Løjstrupvej 12B, samt ved distribution af afgasset biomasse fra Løjstrupvej 22 via Hammelvej. Dyrkningssæsonen Det er kommunens vurdering at øget støj i dyrkningssæsonen er ikke anderledes en støj fra lignede landbrugsmæssige aktiviteter på et husdyrbrug i det åbne land. Det vurderes, at det åbne land er landbrugets og dets relaterede aktiviteters arbejdsområde. Støj fra aktiviteter i medfør af dyrkningssæsonen fra biogasanlægget, som f.eks. høst, ensilering og udbringning af afgasset biomasse må derfor tåles af de omkringboende. Intern transport Tilsvarende gør sig gældende for den interne transport til og fra modtagehal, der kommer til at foregå alle ugens 7 dage. Denne støj vurderes heller ikke, at adskille sig væsentligt fra andre lignende landbrugsrelaterede aktiviteter i det åbne land som f.eks. afhentning af ensilage til fodring, udmugning og lignende på et husdyrbrug. I miljøgodkendelsens eksisterende vilkår 65 er der i forvejen stillet vilkår om, at transport til og fra anlægget skal foregå i tidsrummet 7-18 på hverdage og 7-14 lørdage. Det er derfor Favrskov Kommunes samlede vurdering, at der ikke skal stilles nye vilkår til anlægget i forhold til støj fra ekstern og intern transport. Støj fra nyt udstyr I VVM-redegørelsen er det oplyst, at nyt støjende udstyr placeres indendørs i lukket bygning, skur eller container. Der er derfor stillet et nyt vilkår herom, med henblik på at fastholde de afværgeforanstaltninger, der er oplyst i VVM-redegørelsen om forebyggelse af støj. Vilkår 65 indeholder bestemmelser om, at virksomheden skal overholde støjgrænserne for Type 3. Blandet bolig og erhverv i støjvejledningen nr. 5 / De vejledende støjgrænser skal overholdes ved nabobeboelse i det åbne land. På baggrund af beregnede støjniveauer for et lignende biogasanlæg vurderes støjniveauet fra O.L. Gårdbiogasanlæg, at ligge under miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj hos nærmeste nabo. Samlet set, vurderes biogasanlægget ikke at medføre væsentlige støjgener for naboer eller nærområdet. Såfremt der mod forventning opstår støjgener fra anlægget kan der efter miljøgodkendelsens eksisterende vilkår 65, forlanges at der iværksættes de nødvendige tiltag til reduktion af støjgenerne, samt at der eventuelt foretages støjmålinger på anlægget. Støv Adgangsvejen fra Løjstrupvej deles med svinebruget beliggende på Løjstrupvej 12A. Denne adgangsvej blev asfalteret i 2014 og giver derfor ikke i sig selv anledning til en forøgelse af støvgenerne i nærområdet fra de ekstra transporter. På grund af den øgede transport med energiafgrøder og planterester fra landbruget vurderes det, at der skal stilles vilkår om anvendelse af halmnet. Beboerne ved udkørslen til Hammelvej via Løjstrupvej 22 har ønsket, at det første stykke af adgangsvejen asfalteres med henblik på at forebygge støvgener. Afstanden fra adgangsvejen til den nærmeste bolig på 55

56 Hammelvej er 70 meter. Da antallet af transporter via Hammelvej reduceres til under det halve af nudriften i forbindelse med udvidelsen vurderes det, at der ikke skal stilles nye vilkår om begrænsning af støvgener fra transporter via Hammelvej. En eventuel asfaltering vil derfor bero på en privat retslig aftale mellem vejens ejer og bruger Olie, kemikalier og hjælpestoffer Miljøteknisk redegørelse Forbrug af olie, kemikalier og hjælpestoffer I tabel er det årlige forventede forbrug af olie kemikalier og hjælpestoffer. Type Mængde per år Animvæsker Cirka kg Kedelkemi Som nuværende Vandkemi Som nuværende Jern til svovlfjernelse Cirka 300 tons Hydrauklik olie Cirka 200 liter Smøreolie Cirka 400 liter Tabel 6. Forventede forbrug af olie, kemikalier og hjælpestoffer per år. Ud over ovenstående anvendes salt til blødgøringsanlægget. Ved ombygningen af anlægget er det forsøgt at benytte teknologier som har et lille forbrug af kemikalier / hjælpestoffer. Der er dog følgende forventninger til kemikalieforbrug på anlægget: Forfilter intet forbrug, der kan være situationer hvor det skal være muligt at foretage sur og basisk rensning inden biofilter Jernpulver til svovlfældning ca. 200 tons/år, som opbevares i modtagehallen. Aminvæske til opgraderingsanlæg ca kg/år til at supplere op med, som leverandøren medbringer ved tilkøbt service. (der oplagres ikke aminvæske) Smøreolier/fedt til diverse motorer ca. 400 liter/år, som opbevares i modtagehallen. Aminvæsken: Der bliver ikke tale om udskiftning af aminvæsken i opgraderingsanlægget, hvilket betyder at denne teknologi ikke generere affald. Derimod kan der forventes et suppleringsforbrug på kg/år. Denne aminvæske kan tilsættes opgraderingsanlægget i kolonne 1 i et lukket system direkte fra beholder i forbindelse med servicebesøg, der foretages 4 gange om året. Alle kemikalier opbevares på spildebakker. Forbruget af smøreolie falder, idet de to gasmotorer tages ud af drift. Anlæggets kedelanlæg konverteres til naturgas og den udendørs olietank til fyrringsgasolie fjernes. Der kommer andre motorer som må forventes at skulle smøres, men forbruget af smøreolie til disse forventes at være mindre. Derudover ændres svovlhåndteringen til primært at blive foretaget ved brug af ilt. En teknologi der ikke har noget kemikalieforbrug 56

57 Kommunens bemærkninger og vurderinger De mest almindlige aminforbindelser, der anvendes i opgraderingsanlæg er: Diethanolamine (DEA) Monoethanolamine (MEA) Methyldiethanolamine (MDEA) Der er tale om farveløse vandopløselige forbindelser, der kan lugter lidt af ammoniak. Stofferne er basiske og stærkt ætsende. Stofferne har et højt kogepunkt ved almindelig temperatur og tryk. Ved påfyldning af ekstra amin til opgraderingsanlægget har virksomheden pligt til at sikre, at der ikke forekommer spild. Der stilles ikke nye vilkår om olie, kemikalier og hjælpestoffer Affald Miljøteknisk redegørelse Ombygningen giver ikke anledning til mere affald på biogasanlægget end i dag. Kommunens bemærkninger og vurderinger Opbevaring og bortskaffelse af affald skal overholde de til enhver tid gældende affaldsregulativer, indsamlingsordninger, anmeldepligter og forskrifter for Favrskov Kommune. Oplysninger om virksomhedens forpligtigelser ved opbevaring og bortskaffelse af affald findes på Favrskov Forsynings hjemmeside og Favrskov Kommunes hjemmeside Virksomheden er selv forpligtiget til at holde sig ajour med eventuelle ændringer af reglerne. Ved tilsyn skal det kunne dokumenteres at alle regler og vilkår for håndtering og opbevaring af olie, kemikalier, hjælpestoffer og affald følges, samt at affald bortskaffes korrekt. Erhvervsvirksomheder har desuden pligt til at kildesortere det producerede affald, samt drive og indrette virksomheden således at affaldshierarkiet iagttages. Affaldshierarkiet: 2) Forberedelse med henblik på genbrug. 3) Genanvendelse. 4) Anden nyttiggørelse. 5) Bortskaffelse. At affaldshierarkiet iagttages vil sige, at driftslederen først og fremmest skal søges at minimere affaldsproduktionen på virksomheden. Det producerede affald skal derefter sorteres således, at mest affald kan genanvendes, hvis genanvendelse ikke er muligt, skal mest muligt affald nyttiggøres ved forbrænding. Således at mindst muligt affald bortskaffes til deponi. Herudover en affaldsforebyggelse BAT. Byggeaffald Bortskaffelse af byggeaffald skal anmeldelse til kommune, jævnfør gældende regler i affaldsbekendtgørelsen. Anmeldelsen skal ske via det elektroniske anmeldesystem Byg og Miljø (BOM). 57

58 4.3.6 Beskyttelse af overfladevand og udledningstilladelse Miljøteknisk redegørelse Ansøgt ændring Urent overfladevand Vaskepladser Det totale antal tranporter via Løjstrupvej stiger fra 818 transporter om året til i alt transporter om året Disse transporter er omfattet af standardkrav om indendørs vask. Der anvendes mellem og m 3 vand til vask af transporter. Vaskevandet genanvendes som procesvand I forbindelse med vaskefaciliteten i modtagehallen er der en større afløbsrende, hvor der vil ske tilbageholdning af sand og jord fra diverse køretøjer. Denne rende kan tømmes/renses manuelt. Genanvendelse som procesvand Der afledes intet processpildevand fra virksomheden. Alt spildevand fra modtagehallen, vask af køretøjer, kemiske forrensning af ventilationsluft, befugtning af biofilter, samt nye urene arealer opsamles og genanvendes som procesvand i biogasanlægget dels via forbehandlingen af faste biomasser og dels via opsamling i anlæggets rågylletank Befæstede arealer og tagflader I forbindelse med det ansøgte projekt etableres der nye tætte befæstede arealer ved: plansilo, foran modtagehal, mellem modtagehal og plansilo, samt nyt omlastningsareal ved lagertank for afgasset biomase. De nye tætte befæstede arealer udgør i alt m 2, så der er i alt cirka m 2 befæstede arealer på anlægget efter udvidelsen, hvorfra urent overfladevand opsamles og genanvendes som procesvand i stedet for oppumpet grundvand. Urent overfladevand opbevares i anlæggets eksisterende vandtank på 300 m 3, der hidtil har været anvendt til opbevaring af rent tagvand. Fra de urene områder er der beregnet en samlet opsamlet nedbør på cirka m 3 om året. Tabel 7. Arealopgørelse for henholdsvis rent og urent overfladevand, samt mængden af opsamlet vand Urene områder Område Areal (m 2 ) Opsamlet nedbør (m 3 ) ved 831 mm nedbør 1 (80-90 %) Betongrav Plansilo Foran hal Omlastningsplads ved lagertank Areal ml. plansilo/modtagehal I alt Tagflader Modtagehal Teknikhus I alt

59 1 Til beregning af opsamlet nedbør er en årlig nedbørsmængde på 831 mm anvendt. Nedbøren falder på vandrette asfalt eller betonbefæstede overflader. På sådanne arealer bliver mellem 80 og 100 % af vandet opsamlet. Det vand, der ikke bliver opsamlet fordamper fra pladsen, en mindre del af vandet kan også blive opsuget af biomasserne, der er placeret på plansiloen, hvilket er grunden til, at den opsamlede nedbør i tabellen er præsenteret som 80 og 90 %. (Kilde: Grant, R., Blicher-Mathiesen, G. og Andersen, P. M., Ny lokal beregning af nettonedbør. Vand og nedbør 16 årgang, nr. 3, 2009). Udledning af rent tagvand Forsinkelsesbassin Der er ansøgt om tilladelse til etablering af et forsinkelsesbassin til afledning af rent tagvand fra et samlet tagareal på m 2 fra modtagehal og teknikbygning til Nymølle Skovbæk. Der er ansøgt om etablering af et magasinvolumen på 200 m 3 for at fremtidssikre anlægget til eventuelle fremtidige udvidelser. Regnvandsbassinet ønskes etableret med et permanent vådvolumen på mindst 100 m 3 (inkl. ekstra vand til slukningsvand) og et udløbsflow på maksimalt 0,2 liter/sekund til Nymølle Skovbæk. Forsinkelsesbassinet placeres som angivet i bilag 1 og således, at det ikke kommer i konflikt med eksisterende rørlagt vandløb og grøft. Det ekstra permanente vandvolumen kan anvendes som slukningsvand. Den konstante vådvolumen på 100 m 3 opretholdes ved etablering af f.eks. en 0,5 m tykt lerbund eller en plastmembran. Afløb sker til en åben grøft/kanal vest for regnvandsbassinet. Den åbne grøft løber naturligt over i et rørlagt vandløb med dimension på Ø600 mm. Der er aldrig oplevet opstuvning af vand i forbindelse i med det rørlagte vandløb. Der etableres et overløb til anvendelse i tilfælde af, at magasinvolumen skulle være opbrugt. Overløbet udføres som et rør gennem volden som udmunder på marken. Røret bliver placeret ved max. vandspejl på magasinvolumen. Overløb er uproblematisk, da der er tale om rent tagvand. Rørdiameteren på overløbet bliver dimensioneret, så tilstopning undgås og vandet afledes hurtigst muligt. Der planlægges anvendt en rørdiameter på ca. Ø100- Ø160 mm. Placering af rørlagt vandløb og Nymølle Skovbæk Der løber et unavngivet rørført vandløb igennem anlæggets matrikel (se figur 2). Vandløbet er åbent cirka 19 meter nord for den eksisterende mesofile reaktor og cirka 55 meter nord for anlæggets rågylletank. Rørføringen ligger mellem svinebrugets maskinhus på Løjstrupvej 12A og biogasanlæggets tankgrav på Løjstrupvej 12B, samt på en delstrækning syd for anlægget, hvor det løber til Nymølle Skovbæk, samt videre til Lilleåen, Gudenåen og Randers Fjord. Nymølle Skovbæk ligger cirka 290 meter sydøst for anlægget. Det nye forsinkelsesbassin får udløb i grøften sydøst for haven til svinebruget Løjstrupvej 12A. Herfra ledes vandet videre til Nymølle Skovbæk via lukket rørføring med en dimension på Ø600 mm. 59

60 Figur 2. Placering af bassin og udledning i forhold til åben og rørlagte vandløb. Jordvold I lokalplanen er der stillet krav om etablering et ydre voldanlæg omkring lokalplanområdet på meter omkring lokalplanområder mod syd, øst og vest for anlægget, samt et indre voldanlæg omkring regnvandsbassinet mod øst, syd og vest. Figur 3. Placering af ydre voldanlæg med beplantning og indre voldanlæg omkring forsinkelsesbassin 60

61 Jordvolden udformes i følge det oplyste sådan, at overfladevand fra anlægget ikke kan løbe i bassinet og videre til Nymølle Skovbæk i tilfælde af miljøuheld eller spild på anlægget. Mod nord etableres der en åbning i jordvolden, således at beredskabet kan køre ind til bassinet. Bassinnet ønskes anlagt med ekstra vådvolumen, så der bliver en permanent vandmængde på minimum 100 m 3, der kan anvendes som slukningsvand i tilfælde af brand. Sanitært spildevand Der blev etableret et nyt nedsivningsanlæg med tilhørende spildevandsbrønd umiddelbart vest for mandskabsbygning i Der etableres ikke nye anlæg til sanitært spildevand i forbindelse med udvidelsen. Kommunens bemærkninger og vurderinger Urent overfladevand: De nye reaktortanke til afgasset er omfattet af en række standardvilkår for biogasanlæg, der har til hensigt at beskytte overfladevand og grundvand for forurening fra tanke og omlæsningsarealer, som også gælder for de nye reaktortanke, lagertanke, ensilageplads, samt for arealer med omlæsning af biomasser. Favrskov Kommune har i forbindelse med VVM-redegørelsen vurderet, at der som minimum skal etableres nye tætte omlæsningsarealer på følgende steder: Ved den nordlige lagertank, hvorfra der hentes afgasset biomasse Langs med hele den østlige side af modtagehallen og ensilageplads Foran modtagehallen mod nord Denne vurdering er fastholdt i miljøgodkendelsen i form af tilføjelser til vilkår 78. Jordvold Favrskov Kommune har i forbindelse med udarbejdelse af VVM og Miljørapport vurderet, at anlægget skal sikres mod uheld med et voldanlæg til beskyttelse af grundvand og overfladevand i tilfælde af spild på anlægget. Denne vurdering er i miljøgodkendelsen fastholdt i form af vilkår 82a. Ud over vilkår 82a skal lokalplanens øvrige bestemmelser om tilpasning af volden til det omgivende landskab, samt beplantning af voldens yderside overholdes. Udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 34 stk. 5 vurderinger for rent overfladevand Spørgsmål om tilladelse til udledning af spildevand direkte til vandløb, søer eller havet fra en listevirksomhed behandles samtidig med afgørelsen om godkendelse efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven og indgår i godkendelsen, jævnfør miljøbeskyttelseslovens 34 stk. 5. Vilkårene 78.a 78.l i dette tillæg, træder derfor i stedet for en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 28. Der gives med vilkår 78.c tilladelse til etablering af større forsinkelsesbassin end Favrskov Kommunes minimumskrav, så bassinet etableres med et vådvolumen på 100 m 3 og et magasinvolumen på 200 m 3. Dimensionering af forsinkelsesbassin Der er ansøgt om tilladelse til udledning af uforurenet vand fra et tagareal på i alt m 2 fra modtagehal og teknikbygning til Nymølle Skovbæk. Der er ansøgt om etablering af et magasinvolumen på 200 m 3 for at fremtidssikre anlægget til eventuelle fremtidige udvidelser. Der ønskes etableret et permanent vådvolumen på minimum 100 m 3 til anvendelse som slukningsvand i tilfælde af brand. 61

62 Tagvandet ledes gennem et forsinkelsesbassin placeret i den sydvestlige del af lokalplanområdet. Bassinet skal dimensioneres i henhold til Favrskov Kommunes dimensioneringsvejledning for regnvandsbassiner (2017). Gentagelsesperiode 10 år Hydrologisk reduktionsfaktor 1,0 Klimafaktor 1,3 Tagareal m 2 (= 0,114 ha) Reduceret areal: 0,114 ha * 1,0 0,114 red. ha Max. udløbsflow: 0,43 l/s/ha * 0,114ha 0,049 l/s Afløbstal: 0,049 l/s / 0,114 red. ha 0,43 l/s pr. red. ha Minimum magasinvolumen: 460 m 3 /red. ha 68 m 3 (aflæses på figur) * 0,114 red. ha * 1,3 Minimum vådvolumen: 200 m 3 * 0,114 red. 23 m 3 ha Projekteret magasinvolumen 200 m 3 Projekteret vådvolumen 100 m 3 Tabel 8. Dimensioneringsgrundlag for forsinkelsesbassin. Ifølge dimensioneringsvejledningen skal bassinet anlægget med en permanent vådvolumen på minimum 23 m 3 og minimum magasinvolumen på 68 m 3. Det permanente vådvolumen på 100 m 3 opretholdes f.eks. ved etablering af enten en 0,5 m tykt lerbund eller en plastmembran. Afløb fra forsinkelsesbassinet sker til en åben grøft/kanal vest for bassinet. Den åbne grøft løber naturligt over i et rørlagt vandløb med dimension på Ø600 mm. Ved udløb fra bassinet indsættes en begrænsning for maksimal vandføring. Ansøger har oplyst, at der aldrig er oplevet opstuvning af vand i forbindelse med det lukkede vandløb og at det ikke er fuldtløbende. Det vurderes derfor, at udledningen fra regnvandsbassinet ikke vil være et hydraulisk problem. Der etableres et overløb fra bassinet til brug i tilfælde af, at magasinvolumen opbruges. Overløbet udføres som et rør gennem volden, som udmunder på marken. Forsinkelsesbassin Bassinet giver en forsinkelse af regnvandsafledningen og en vis tilbageholdelse af forurenende stoffer. Tagvandet er i princippet uforurenet, men kan indeholde forurenende stoffer i et vist omfang. Bassinet skal ifølge ansøgningen modtage vand fra et relativt lille tagareal men etableres med et væsentlig større volumen end nødvendigt for at fremtidssikre det ved eventuelle udvidelser af virksomheden. Der gives mulighed for, at virksomheden efterfølgende tilslutter yderligere tagarealer til bassinet, såfremt virksomheden forinden fremsender en redegørelse til kommunens accept. Redegørelsen skal dokumentere, at udledningen med det faktisk etablerede bassinvolumen fortsat kan overholde Favrskov Kommunes retningslinjer for regnvandsbassiner. Placering af forsinkelsesbassinet Bassinet skal placeres som angivet på situationsplanen på bilag 1. 62

63 Grundvand Forsinkelsesbassinet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, men ikke inden for følsomme indvindingsområder. Risikoen for forurening af grundvandet ved nedsivning af tagvandet vurderes at være minimal, idet der er tale om rent tagvand fra modtagehallen, der skal etableres jordvold rundt om regnvandsbassinet for at forhindre beskidt overfladevand i at strømme til regnvandsbassinet og området er ikke nitratfølsomt (NFI). Krav om tæt bund stilles derfor ikke for at beskytte grundvandet, men for at sikre en vis rensning for sand og flydestoffer samt for at sikre tilstrækkelig slukningsvand i tilfælde af brand. Vandløb Vandet fra forsinkelsesbassin afledes til Nymølle Skovbæk gennem en ledning ejet af virksomheden og beliggende på virksomhedens egen matrikel. Virksomheden er derfor selv ansvarlig for, at ledningen har den nødvendige kapacitet. Muligvis er der tilsluttet yderligere vand fra områder nord for virksomheden, men det burde ikke give problemer ved en effektiv neddrosling af vandet. Udledningspunktet i Nymølle Skovbæk er ca. 250 m sydøst for regnvandsbassinet. Nymølle Skovbæk er et privat vandløb, som kommunen ikke har vandføringsdata på. Bækken har udløb i Lilleåen, som ved udmundingen af bækken har en medianmaksimumvandføring på 0,43 l/s/ha i station Udledningstilladelsen tager udgangspunkt i dette tal. Der er søgt om afledning fra m 2 tagflader, svarende til 0,114 ha. Det vil være driftsmæssigt vanskeligt at overholde et udløbskrav på en så lille vandmængde som 0,043 l/s, og derfor lempes udløbskravet til 0,2 l/s, som kan overholdes med f.eks. en Mosbæk afløbsregulator. Natur Det ansøgte bassin kræver ikke dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Der er sårbare vandløbsområder langs Nymølle Skovbæk, der udmunder i Lilleåen. På strækningen af Lilleåen, hvor vandløbet udmunder, er der konstateret habitatdirektivets bilag IV arterne odder og grøn kølleguldsmed samt bilag II arterne bæklampret og flodlampret. Favrskov Kommune har i forbindelse med udarbejdelse af VVM og Miljørapport vurderet: At det ansøgte forsinkelsesbassin ikke vil have nogen indvirkning på beskyttelsen af arter på habitatdirektivets bilag IV eller deres levesteder. At udledningen af tagvand fra et mindre tagareal med delvis rensning i vådt forsinkelsesbassin ikke medfører nogen væsentlig udledning af kvælstof eller fosfor til vandmiljøet. Samlet vurdering Favrskov Kommune vurderer, at med de stillede vilkår vil den ansøgte afledning af tagvand ikke medføre en væsentlig påvirkning af natur og miljø Beskyttelse af grundvand og vandforbrug Miljøteknisk redegørelse Ansøgt ændring 63

64 Vandforbrug Det er nødvendigt at tilføre vand i biogasprocessen. Der forventes et vandforbrug på biogasanlægget på cirka m 3, hvoraf noget indpumpet fra vandtank til urent overfladevand og noget er genanvendelse af vaskevand fra vask af transporter. Der årligt skal indvindes cirka m 3 vand fra boringen til biogasproduktionen og vask af køretøjer, forudsat at den årlige nedbørsmængde er svarende til gennemsnitsnedbøren for hele landet. Vandbesparende foranstaltninger Opsamling af overfladevand I afsnit er opgjort, at der årligt opsamles mellem og m 3 urent overfladevand fra befæstede arealer. Vandet ledes til anlæggets vandtank på 300 m 3 placeret bag modtagehallen inden det anvendes til biogasproduktionen. I tilfælde af, at vandet ikke kan opbevares i vandtanken vil vandet blive pumpes til lagertank 3, der anvendes til afhentning af afgasset biomasse. Genanvendelse af vaskevand Herudover kan vaskevand genanvendes i biogasprocessen. Det forventes, at bilerne der kører fra anlægget bliver skyllet i modtagehallen inden de forlader anlægget. Det antages, at hver bil bliver skyllet med ca. 1 m 3 vand, der oppumpes som grundvand. Der ankommer ca transportere til anlægget, der skal skylles og der er ca transportere, der kommer og afhenter afgasset biomasse til udbringning. Disse transportere bliver også vasket mellem hvert læs. Dette giver en total mængde vaskevand på ca m 3, der kan anvendes i biogasprocessen på årlig basis. Til biogasprocessen anvendes således mellem og m 3 vand fra vask af transportere og beskidt overfladevand. Den resterende mængde vand, altså de ca m 3 anvendes som grundvand. Kommunens bemærkninger og vurderinger Drikkevandsboring Til ejendommen på Løjstrupvej 12A er der én vandboring. Svinebruget på Løjstrupvej 12A og biogasanlægget på Løjstrupvej 12B forsynes begge med vand fra en boring beliggende cirka 30 meter syd for staldanlægget på Løjstrupvej 12A. Boringen er en 159 meter dyb drikkevandsboring og forsyner 5 ejendomme. Boringen er beskyttet under 86 meter lerlag. Indvindingstilladelsen er i 2017 blevet forhøjet til m 3. Vandbesparende foranstaltninger Efter ophør af trykkogerfunktionen og etablering af vandtank til opsamling af vand til biogasprocessen blev forbruget af rent grundvand reduceret fra cirka m 3 til cirka m 3. Med den ansøgte ændring øges forbruget at oppumpet grundvand ikke, idet opsamles der mere overflade fra de nye befæstede. Dette er i overensstemmelse med BAT for biogasanlæg. Foranstaltninger til beskyttelse af grundvandet Jordvold Favrskov Kommune har i forbindelse med udarbejdelse af VVM og Miljørapport vurderet, at biogasanlægget skal sikres med et voldanlæg af hensyn til den sårbare grundvandsressource i området. Voldanlægget 64

65 skal placeres inden for lokalplanområdet og uden for nitratfølsomme indvindsopland (NFI). Placering og udformning af voldanlægget er beskrevet i afsnit Beskyttelse af ovefladevand. Vilkår der fastholder miljøvurderinger foretage i forbindelse med udarbejdelse af VVM og Miljørapport fremgår af vilkår 82a. Impermeable belægninger Placering at tætte impermeable belægninger til beskyttelse af både overfladevand og grundvand er beskrevet i afsnit Beskyttelse af overfladevand. Vilkår der fastholder miljøvurderinger foretage i forbindelse med udarbejdelse af VVM og Miljørapport fremgår af vilkår 78. Placering af forsinkelsesbassin Placering af forsinkelsesbassin i forhold til beskyttelse af grundvandet er vurderet i forbindelse med udarbejdelse af udledningstilladelse, der er en integreret del af denne miljøgodkendelse. Vurderinger i forhold til udledningstilladelse fremgår af afsnit Beskyttelse af overfladevand Afgasset biomasse Miljøtekniske redegørelse Nye lagertanke til afgasset biomasse Der ønskes etableret to nye lagertanke på m 3 til afgasset biomasse. Herudover ønskes anvendt to lagertanke på svinebruget Løstrupvej 22, hvortil der er etaberet en returledning for afgasset biomasse. De nye lagertanke på Løjstrupvej 12B får hver en diameter på cirka 33 meter, hvilket giver dem hver et areal på 855 m 2. Tankene vil være delvist nedgravet (ca. 2 meter) og have en sidehøjde på 4 meter over terræn og højde på 10 meter over terræn på højeste sted med tankenes teltdug, der har spids. Tankene planlægges etablere med farven ral 7016 og overdækningen med farven ral Sammen med den lejede lagertank på Løjstrupvej 22, bliver der efter udvidelsen en kapacitet på i alt m 3 i de anlægges nære tanke. Adresse for lager tank Volumen (m 3 ) Overdækket Løjstrupvej 12B 2 * m 3 telt Løjstrupvej 22 1 * m 3 telt Samlet lagerkapacitet m 3 Tabel 9. Opbevaring af afgasset biomasse. Anlægget råder herudover over en række fjernlagertanke, hvortil den afgassede biomasse flyttes i løbet af året. Stor lagerkapacitet til afgasset biomasse betragtes generelt som BAT, og er derudover med til sikre en stabil drift, hvor anlægget ikke i så høj grad som nu er afhængigt af kontinuert fraførsel af afgasset biomasse. Kommunens bemærkninger og vurdering Opbevaring af afgasset biomasse 65

66 Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen 11 skal biogasanlægget som minimum råde over 6 måders opbevaringskapacitet i egne eller lejede beholdere. På anlægget produceres efter udvidelsen cirka tons afgasset biomasse. En opbevaringskapacitet på 6 måneder svarer derfor til i alt m 3, idet 1 ton er lig med 1 m 3. I anlæggets øvrige lejede fjernlagertanke skal der derfor i alt være en kapacitet på m 3. Ved tilsyn skal fremvises aftaler om opbevaringskapacitet. Aftalerne skal være skriftelige og som minimum være af 5-års varighed, jævnfør husdyrgødningsbekendtgørelsens 11 stk. 5. Udspredningsarealer ny regulering Vilkår om udspredning af afgasset biomasse er ændret, fordi den ny husdyrregulering er trådt i kraft på området. Beregning af fosforlofter for biogasanlæg følger husdyrgødningsbekendtgørelsen regler. Prøveudtagning og analyse af den afgassede biomasse skal på tilsvarende vis fremover foretages efter de bestemmelser, der er fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen Egenkontrol og dokumentation Kommunens bemærkninger og vurdering Der er stillet nye krav anlæggets egenkontrol og overvågning på grund af den ændrede indretning af anlægget efter udvidelsen. Ny gasrensning Der er i vilkår 54 stillet krav om løbende overvågning af ilt på hver afgang til gaslager fra de to reaktortanke, hvori gasrensningen foregår. Integration af gas- og luftrensning Der er i vilkår 52 stillet nye krav til den løbende overvågning af svovlbrinteindholdet ved den nye integration af gasrensning og luftrensning, idet C0 2-strømmen fra opgraderingsanlægget ledes til eksisterende lugtrensning. Det betyder at overvågning af svovlbrintindholdet skal foretages på følgende punkter: Ved indgang til opgraderingsanlæg fra gaslager (NYT) Ved afgang fra opgraderingsanlæg (NYT) Ved indgang til forrensning (som hidtil) Ved indgang til biofilter (som hidtil) Herudover kontrolleres den opgraderede biometan af naturgasselskabet i deres målestation. Vedligeholdelse Der er stillet nye vilkår om vedligeholdelse af ny gasrensning og opgraderingsanlæg i vilkår 105 og 105a Driftsforstyrrelser og uheld Miljøteknisk redegørelse Ansøgt ændring Opgraderingsanlægget For opgraderingsanlægget er der følgende muligheder for driftsforstyrrelser: 66

67 Elafbrud herved stoppes al drift via SRO anlæg. Dvs. at anlægget automatisk starter op på nøddrift. Lækager standses i forbindelse med daglig rundering / lækagesøgning. Varmeafbrud herved standses opgraderingsanlægget automatisk via SRO anlæg, idet at der er behov for varme for at kunne gendanne ren aminvæske. Såfremt der opleves driftsforstyrrelser på opgraderingsanlægget, f.eks. i form af manglende varme til at drive de sure gasser ud af aminen, vil anlægget via SRO anlægget blive lukket ned og gassen trykkes tilbage i gassystemet. Gaslageret kan rumme cirka. 8.8 timers gasproduktion, og derved er det muligt at standse yderligere indfødning for at reducere gasproduktionen, indtil problemet er løst. Ny gasrensning Der tilsættes op til ca. 0,3 % ilt til de to reaktortanke. For at sikre mod eksplosionsfare forsynes afgangen med en iltmåler. Overstiger iltniveauet cirka 3 % i gassen stoppes tilsætningen af ilt automatisk, og der gives alarm via SRO-anlægget til driftspersonalet. Nyt gasoplag Anlæggets fremtidige gasoplag øges fra cirka m 3 til m 3 i forbindelse med udvidelsen, idet det eksisterende gaslager på 750 Nm 3 nedlægges samtidige med, at der etableres to nye integrerede gaslagre på toppen af henholdsvis den nye sekundære reaktortank og det nye efterlager. Biogas komponent Antal Gaskapacitet pr enhed (m 3 ) Gaskapacitet (m 3 ) Eksisterende bioreaktorer 3 stk NY stålreaktor 1 stk Mesofile tank 1 stk NY sekundær tank (kuppel) 1 stk NY efterafgasningstank (telt) 1 stk Gasrør 200 meter 0, Samlet gasvolumen Tabel 10. Oversigt over anlæggets samlede oplag af biogas. 1 Ved 63 % metan og en densitet på 1,17 kg/nm 3 svarer dette til et samlet oplag af metan på cirka 9 tons. Anlæggets samlede gasoplag svarer til cirka 8,8 timers produktion af biogas. Tidligere svarede oplaget til cirka 3 timers produktion af biogas. Etablering af flere tanke og dermed større gaslager vil gøre, at fleksibiliteten men hensyn til gasoplag øges. D.v.s. at risikoen for gasudledninger via gasfakler og overtryksventiler i tilfælde af driftsstop bliver mindre efter udvidelsen. Eksisterende gasfakler beholdes Kan gassen ikke udnyttes i opgraderingsanlægget føres den til eksisterende fakler med en kapacitet svarende til maksimal gasproduktion, på ca. 850 m 3 rågas/time. Faklerne er dimensionerede til at afbrænde den maksimale produktion, der kan omsættes af 2 gasmotorer SRO-anlæg Anlæggets drift styres af et styrings- og overvågningssystem (SRO system), der måler driften og lukker dele af anlægget ned ved kritiske uregelmæssigheder. Overvågningssystemet giver driftspersonalet besked ved uregelmæssigheder, så disse ikke kan forårsage skade og fejl kan rettes. Vagten alarmeres ved uregelmæssigheder og vagten kan løse problemet via fjernkontrol eller være på anlægget i løbet af 30 minutter. 67

68 Jordvold og tilbageholdelsessystem Anlægget sikres mod miljøuheld med en jordvold. Placering og beskrivelse af jordvold/tilbageholdelsessystem fremgår af afsnittet Beskyttelse af overfladevand. Kommunens bemærkninger og vurdering Gasoplag Det samlede oplag af gas er m 3 gas, hvilket svarer til cirka 9 tons metan (63 % metan, densitet 1,17 kg/m 3 ). Grænseværdien for, hvornår et anlæg er omfattet af Risikobekendtgørelsen er 10 tons biogas, og gasoplaget skal derfor ikke risikovurderes. Gasfakler Ifølge det oplyste er den samlede kapacitet til afbrænding af gas i anlæggets eksisterende fakler på m 3 biogas/time. Med det ansøgte projekt øges biogasproduktionen til cirka 7,3 mio. m 3 om året, hvilket svarer til en gasproduktion på cirka 883 m 3 biogas/time. De eksisterende gasfakler har således kapacitet nok til den ansøgte udvidelse. Ny gasrensning I forbyggeeksplosionsfare er der stillet vilkår om, at der skal etableres to iltmålere på anlægget: 1) en ved afgang fra gaslager og 2) en ved indgang til opgraderingsanlæg. Ved at have flere iltmålere sikres det, at fejl på måleudstyret kan opdages hurtigere og at en iltmåler kan udskiftes i tide. Herudover haves ifølge det oplyste altid en ekstra måler på lager. Iltmålerene skal være tilkoblet anlæggets SRO-anlæg og måle ilten kontinuerligt i afgangene fra gaslagerene. Herudover gælder 68 i Bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg, som fastsætter at svovlrensningsanlæg med indblæsning af ilt i reaktortanke skal sikres med to uafhængige sikkerhedsindretninger, der individuelt kan lukke for gastilførslen. Godkendelse af sikkerhedsstyrelsen Inden ibrugtagning af anlægget efter ombygningen skal virksomheden indhente sikkerhedsstyrelsens godkendelse af gassystemet og opgraderingsanlægget. Beskyttelse af grundvand og overfladevand Der med vilkår 82a, stillet krav om etablering af voldanlæg/tilbageholdelsessystem til beskyttelse af grundvand og overfladevand mod forurening i tilfælde af miljøuheld eller spild af biomasse. 5. BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) 5.1. Krav om udarbejdelse af BAT-redegørelse Bilag 1 virksomheder skal ved ansøgninger om miljøgodkendelse og ved revurdering af miljøgodkendelsen redegøre for, at virksomheden lever op til BAT, jævnfør listebekendtgørelsen 6, stk. 7 og bilag 3, punkt Kriterier for Fastsættelse af BAT Standardvilkår Afgørelsen vedrører en virksomhed, der er omfattet af afsnit b i bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. 68

69 De indsatte standardvilkår i afgørelsen for indgår derfor i fastsættelse af BAT for virksomheden, jævnfør godkendelsesbekendtgørelsens 25. EU s BAT-konklusioner eller BAT-referencedokumenter Med vedtagelse af EU s direktiv vedrørende Industrielle Emissioner (IE-direktivet, IED) er miljøkrav i BATkonklusioner bindende for bilag 1-virksomheder, som således skal have indarbejdet disse nye BAT-krav i deres miljøgodkendelse. Udover de danske standardvilkår skal der tages højde for, at der i EU s BAT-konklusioner eller BAT-referencedokumenter, kan findes retningsliner, der er mere restriktive end standardvilkårene. Såfremt dette er tilfælde er det, disse kriterier der gælder ved fastsættelse af BAT, jævnfør godkendelsesbekendtgørelsens 24 og 25. Emissionsgrænseværdierne i afgørelsen er fastsat ud fra at emissionerne under normale driftsvilkår ikke ligger over de emissionsniveauer, der er forbundet med anvendelsen af BAT, jævnfør 26. Status for relevante BAT-konklusioner Det er den BAT-konklusion, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt, der udløser kravet om revurdering. BREF for affaldsbehandling gælder som BAT-konklusion indtil, der forligger en revideret BAT-konklusion. Hovedlistepunktet for O.L. Gårdbiogas ApS er bilag 1, pkt. 5.3.b i). Vurdering af den ansøgte udvidelse i forhold til anvendelse af BAT skal derfor ske med udgangspunkt i : BREF (Referencedokument for Bedste Tilgængelige Teknikker) for affaldsbehandling, Waste Treatment (WT-BREF) er tilknyttet listepunktet 5.3 b i). WT-BREFen, som fremover inkluderer biogasanlæg er under revision. BAT-konklusionerne skal implementeres på virksomheder med listepunkt 5.3 b i) senest 4 år efter de er vedtaget og offentliggjort. Udover standardvilkår, BAT-referencedokumenter er også anvendt de kriterierne i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 5 idet omfang, der ikke allerede er taget højde for disse kriterier. Kriterier for fastlæggelse af BAT, jf. 24, stk. 3 og 30 efter bilag 5 1) Anvendelse af teknologi, der resulterer i mindst muligt affald. 2) Anvendelse af mindre farlige stoffer. 3) Fremme af teknikker til nyttiggørelse og genanvendelse af stoffer, der produceres og forbruges i processen, og i relevant omfang affald. 4) Sammenlignelige processer, indretninger eller driftsmetoder, som er gennemprøvet med et tilfredsstillende resultat i industriel målestok. 5) Teknologiske fremskridt og udviklingen i den videnskabelige viden. 6) De pågældende emissioners art, virkninger og omfang. 7) Datoerne for nye eller bestående anlægs ibrugtagning. 8) Den tid, der er nødvendig for indførelse af BAT. 9) Forbruget og arten af råstoffer, herunder vand, der forbruges i processen, og energieffektiviteten. 10) Behovet for at forhindre eller begrænse emissionernes samlede risiko for påvirkning af miljøet til et minimum. 11) Behovet for at forhindre uheld og begrænse følgerne heraf for miljøet. 12) Informationer, som offentliggøres af offentlige internationale organisationer, herunder BAT-referencedokumenter, i det omfang disse er relevante for den pågældende type af virksomhed. 69

70 Da WT-BREFen, fremover kommer til at inkluderer punkter om biogasanlæg er det er Favrskov Kommunes faglige vurdering, at der skal tages udgangspunkt i dette BAT-referencedokument i forbindelse med fastsættelse og vurdering af BAT på O.L. Gårdbiogas ApS. Miljøstyrelsen har udarbejdet en BAT tjekliste til WT BREFen, hvor de enkelte BAT referencer er listet. Da WT BREF er udarbejdet med henblik på at dække et bredt spektrum af virksomhedstyper inden for affaldssektoren er det ikke alle BAT referencerne, der er relevante for et biogasanlæg. Det er primært BAT-referencedokumentets afsnit 5.1 og 5.2, der er relevante for biogasanlæg Vurdering af (BAT) på biogasanlægget O.L. Gårdbiogas ApS Luft - og lugtemissioner Rensning af CO 2-strøm fra opgradering i biofilter Ansøger har valgt at tilkoble CO 2-strømmen fra opgraderingsprocessen til anlægget eksisterende lugtrensning. Den eksisterende rensning af afkastluft i to delt biofilter herunder forrensning og regulering af inputværdier til biofilter for svovlbrinte, mercaptaner og ammoniak vurderes at være i overensstemmelse med anvendelsen af BAT. Emissionskrav: BAT emissionskravet for afkast fra opgradering (CO 2-strømmen) vurderes at være standardvilkår 25, som fastsætter: Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for H 2S på 5 mg/normal m 3 i afkast fra opgraderingsanlæg. Virksomheden skal herudover overholde en B-værdi for H 2S på 0,001 mg/m 3. Da afkast fra opgraderingsanlæg udledes igennem anlæggets to biofiltre, som virksomheden overholde emissionskravet og B-værdi i afkast fra de to biofiltre. Disse krav er indsat i nyt vilkår 62. Favrskov Kommune har samtidig med vilkår 52 fastholdt forudsætninger og betingelser for at tilkobling af CO 2- strøm til eksisterende lugtrensning kan ske uden at påvirke biofiltrenes renseevne. BAT- fravalg: Brug af kulfilter til efterrensning af biogassen og/eller CO 2-strømmen fra opgraderingsanlægget er fravalgt af virksomheden. Brug af kulfilter vurderes at være en velkendt teknik og i overensstemmelse med anvendelse af BAT på biogasanlæg. Det er dog Favrskov Kommunes vurdering, at det i den konkrete sag ikke er proportionalt at forlange supplerende luftrensning eller gasrensning for svovlbrinte ud over det ansøgte, idet virksomheden har sandsynliggjort at denne vil kunne overholde det eksisterende lugtvilkår på 5 LE/m 3 ved nærmeste nabo efter udvidelsen ved at tage anlæggets to biogasmotor ud af drift. Sidste lugtmåling på anlægget blev foretaget i januar Denne måling gav et resultat på 2 LE/m 3 ved nærmeste nabo. De to biogasmotors bidrag til lugtemissionen lå på 87 %. Det vurderes derfor at lugtvilkåret vil kunne overholdes med en pæn margin. Ny gasrensning Teknologier til rensning biogas for svovl 70

71 Der findes i dag følgende teknikker på biogasanlæg til rensning af biogassen for svovl: Biologiske scrubbere, hvor svovlbakterier omdanner svovlbrinte til frit svovl og svovlsyre Tilsætning af jernpulver til selve biogasprocessen Rensning af biogassen i en sekundær reaktortank ved tilsætning af ilt til reaktortanken før den biologiske gasscrubber til tanken Rensning af biogassen i et aktivt kulfilter efter den biologiske gasscrubber. På O.L Gårdbiogas ApS anvendes i dag tilsætning af to biologiske gasscrubbere og tilsætning af jernpulver i forbindelse med indfødning af faste biomasser til anlæggets blandetank. Ved den sidste nævnte metode opsamles en del af svovlbrinten tidligt i processen, idet der sker en stor dannelse af svovlbrinte allerede i blandetanken. Valg af iltgenerator Der er ansøgt om etablering af en ny gasrensning på anlægget i form af indblæsning af ilt i reaktortankene. Der benyttes en iltgeneratoren til koncentreret ilt indblæsning i gasfasen i sekundærtanken og efterlagertanken. Ved denne indblæsning opnås at svovlbrinte (H 2S) oxideres til rent svovl (S). Til- og fravalg: O.L. Gårdbiogas har fravalgt de to eksisterende gasscrubbere og ønsker i stedet at anvende tilsætning af ilt direkte i reaktortankene som teknologi til rensning af biogassen for svovl. Denne teknik metode vurderes at være en kendt teknik og derfor i overensstemmelse med anvendelse af BAT. Virksomheden har oplyst, at teknikken forventes at give mindre vedligeholdelse og dermed færre driftstop end brug af de to eksisterende gasrensere. Der findes pt. ikke teknikker på anlægget, der kan rense biogassen for dens indhold af ammoniak, siloxaner eller VOC. Der findes forskellige typer af aktive kulfiltre på markedet, hvoraf nogle kan frarense både siloxaner og svovlbrinte. På O.L. Gårdbiogas ApS har man fravalgt at etablere et aktivt kufilter indtil videre, idet man forventer at den opgraderede biometan vil kunne overholde sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om gaskvalitet uden brug af denne teknik. Nedlæggelse af gasmotorer og konvertering af kedelanlæg Virksomheden har valgt at tage anlæggets gasmotorer ud af drift og i stedet konvertere anlæggets kedelanlæg naturgas ved udskiftning afbrænder på denne. Dette kedelanlæg har hidtil være anvendt som nødanlæg med mulighed for at anvende både biogas og gasolie som brændsel. Samtidig med konverteringen til naturgas ophører brugen af gasolie og biogas. BAT-tilvalg og fravalg: Da anlæggets to gasmotorer tages ud af drift falder anlæggets emissioner af NOx og CO. Samtidig er anlægget ikke længere omfattet af standardvilkår eller gasmotorbekendtgørelsen. Da anlæggets kedelanlæg er under 1 MW er det samtidig ikke omfattet af Bekendtgørelsen om emissioner fra mellemstore fyringsanlæg (MCP-bekendtgørelsen). BAT for emissioner af NOx og CO er derfor fastlagt i overensstemmelse med miljøstyrelsen luftvejledning. Vejledningens anbefalede emissionsvilkår og B-værdier for NOx og CO vurderes i dette tilfælde at være BAT og er indsat i afgørelsen som vilkår

72 5.3.2 Emissioner og udledninger fra oplag og rørføringer Om fastsættelse af BAT BAT-krav i forhold til oplag emissioner og udledninger fra oplag og rørføringer fastsættes ud fra følgende bestemmelser: De gældende standardvilkår De generelle bestemmelser i den tværgående BREF- Emissioner fra oplag Miljøstyrelsen BAT tjekliste for WT-BREF De gældende standardvilkår indeholde flere bestemmelser om håndtering af oplag, som også fremgår af WT BREF. Det er derfor Favrskov Kommunes faglige vurdering at BAT-krav i forhold til forebyggelse af emissioner og udledninger fra oplag og rørføringer primært er indeholdt i de gældende standardvilkår for biogasanlæg. Herudover er emissioner og udledninger fra oplag og rørføringer omfattet af en tværgående BREF for oplag og rørføringer, der er gældende for alle IE-virksomheder. Indretning af nye lagertanke Der er ansøgt om etablering af to nye lagertanke til afgasset biomasse. 1) Lagertankene overdækkes med teltdug 2) Der etableres et omlæsningsareal med spildopsamling til biogasanlægget, og 3) Der påmonteres en sugestuds med henblik på forebyggelse af lugt- og ammoniakudslip ved afhentning og spild på udstyr BAT- til og fravalg: De valgte løsninger vurderes at være i overensstemmelse med BAT. 1) og 2) er omfattet af standardvilkår. Favrskov Kommune har i forbindelse med VVM og Miljørapport vurderet, hvor standardvilkårenes krav om tætbelægning og opsamling af urent overfladevand gælder efter udvidelse af anlægget. For at undgå misforståelser er disse vurderinger fasthold i form af vilkår 78. Tilvalg af sugestuds indgår ikke i standardvilkår. I VVM og miljørapport af stigningen i antallet af transporter med afgasset biomasse fra anlægget vurderet. På baggrund af den stigende tranport har Favrskov Kommune stillet vilkår 14a om påmontering af sugestuds på den lagertank, hvorfra afhentningen af afgasset biomasse foregår. Herudover gælder standardvilkår om indendørs vask af alle transporter før de forlader anlægget. Der er i forbindelse med sidste revision af anlæggets miljøgodkendelse stillet andresupplerende vilkår om BAT i forhold til oplag. Disse vilkår videreført uændret i dette tillæg til miljøgodkendelsen Modtagelse af biomasser og afsætning af afgasset biomasse Om fastsættelse af BAT Råvaremodtagelse Det er Favrskov Kommunes faglige vurdering, at følgende er BAT for et biogasanlæg i forhold til styring og kontrol med råvaremængder, -typer og -kvalitet: At sikre et ensartet input af råvarer af passende kvalitet, jævnfør BAT ref. nr f At overvåge råvareflowet og massebalancer på anlægget, jævnfør BAT ref. nr a At registrer informationer om råvarernes egenskaber og kilde, så informationen er permanent tilgængeligt, jævnfør BAT re. nr c. At anvende et computerbaseret databasesystem med back-up. Det bør fungere som lagerføringssystem og indeholde data om leveringstid, oprindelse, m.v. jævnfør BAT ref. nr d 72

73 Et klart og specificeret system, der kun tillader accept af råvarer, hvis der er en veldefineret behandlingsmetode og en måde, hvorpå man kan disponere/genanvende slutproduktet fra behandlingen. Ved accept af råvarene skal det sikre, at den nødvendige afsætnings- og behandlingskapacitet er til stede, samt at råvarerne opfylder specifikationerne fra leverandøren, jævnfør BAT ref. nr a Der skal være systemer til fuldt ud at dokumentere og behandle acceptable råvarer, der modtages, såsom et forudbestillingssystem, for at sikre at der er tilstrækkelig kapacitet, jævnfør BAT ref. nr b Klare og entydige kriterier for at afvise råvarer og for fejr-rapportering, jævnfør BAT ref. nr c Et system til at bestemme den maksimale kapacitetsgrænse for råvarer, der kan opbevares på virksomheden, jævnfør BAT ref. nr d Afsætning af afgasset biomasse Det er Favrskov Kommunes faglige vurdering, at det er BAT for et biogasanlæg i forhold til styring og kontrol med afsætningen af afgasset biomasse: Systematisk plan for styring af restprodukter, jævnfør BAT ref. nr Analyse af materialeoutput efter de parametre, som er væsentlige for modtageren, jævnfør BAT ref. nr Ekstra lagerkapacitet til afgasset biomasse Der er ansøgt om udvidelse af anlæggets samlede nærtliggende lagerkapacitet fra de nuværende til m 3 placeret på svinebruget Løjstrupvej 22 til i alt m 3 efter udvidelsen, vurderes i sig selv at være i overensstemmelse med anvendelse af BAT. Øget og ændret råvaresammensætning I forbindelse med udvidelsen har O.L. Gårdbiogas et er især andelen af rågylle, der er øget. Med etablering af de ekstra reaktortanke øges samtidig opholdstiden i reaktortanken fra 38 dage til cirka 80 dage. Herved opnås samlet set en bedre afgasning og udnyttelse af råvarernes energiindhold. Lang opholdstid vurderes at være i overensstemmelse med anvendelse af BAT på et biogasanlæg. O.L. Gårdbiogas Aps har ved lugtmålingen i januar 2018 dokumenteret at lugtemissionen kan holde på et forholdsvist lavt niveau ved brug af rette kombination af råvare og lugtrensning. Med henblik på fastholdelse af den ansøgte biomasseplan er råvarevilkåret ændret. Herudover er der ikke stillet nye vilkår. Valg af teknik til omrøring af biomasser i reaktortanke Der er ansøgt om tilladelse til anvendelse af en ny teknik til omrøring af biomasserne i den primære reaktortank, som har et forholdsvis højt tørstof indhold. Kraftig omrøring sikre en god biogasproces og forebygger dannelse af flydelag og driftstop forbundet hermed. Til- og fravalg: Faconen på de tanke som indgår i anlægget er valgt ud fra hvad og hvor i processen de skal benyttes. En høj ståltank som procestank er langt nemmere at holde 100% opblandet og værdien af gasmix teknologien øges. Gasmix som både forestår en delvis omrøring samtidig med at fibre i de indfødte biomasser skæres / hakkes yderligere og cirkuleres rundt. Betontanke er valgt der hvor behovet for omrøring og opblanding er mindre og hvor det er tilstrækkeligt med en teknologi, der er mindre energikrævende end gasmix teknologien. Der er Favrskov Kommunes vurdering, at den valgte teknik er i overensstemmelse med anvendelse af BAT for biomasser med højt tørstof indhold. 73

74 5.3.4 Vandforbrug og spildevand Om fastsættelse af BAT WT BREF indeholder blandt andet følgende BAT-referencer om håndtering af spildevand, recirkulering af spildevand, samt vandforbrug: Etabler adskille procesvand fra regnvand, jævnfør BAT ref. nr f Maksimer genbrug af behandlet spildevand og brug af regnvand i anlægget, jævnfør BAT ref. nr Adskil spildevand, der kan indeholde farlige stoffer, jævnfør BAT ref. nr : Etabler et opsamlingssystem for regnvand/overfladevand. Overfladevand opsamles sammen med vand fra vaskeplads, evt. spild befæstede arealer, emballagevask og anvendes som proces-vand eller opsamles i olie- og benzinudskiller, jævnfør BAT ref. nr vaskevand skal opbevares og behandles på samme måde som det affald, der blev vasket, jævnfør BAT ref. nr b anvend behandlet spildevand til vask i stedet for rent vand. Vaskevandet kan derefter behandles i renseanlægget eller genbruges i anlægget, jævnfør BAT ref. nr c Brug følgende teknikker ved bioforgasning: Anvend tæt integration af proces og vandbehandling, jævnfør BAT ref nr a Maksimal recirkulering af procesvand til reaktoren, jævnfør BAT ref. nr b Opsamling af urent overfladevand Der er ansøgt om tilladelse til at øge arealet med tæt impermeabel belægning. Urent overfladevand til føres som i nudriften biogasanlægget som procesvand. Tilsvarende gælder for vand, der anvendes til vask af køretøjer. Det er Favrskov Kommunes faglige vurdering, at O.L. Gårdbiogas ApS overholder WT-BREF s bestemmelser om BAT i forhold til vandforbrug, håndtering af spildevand og recirkulering af spildevand. Etablering af forsinkelsesbassin Der er ansøgt om etablering af et forsinkelsesbassin, hvorfra rent tagvand kan ledes til Nymølle Skovbæk. Bassinet sikres mod tilførsel af urent overfladevand med en jordvold. Adskillelse af rent og urent overfladevand vurderes at være i overensstemmelse med BAT Energieffektivitet og -balance Etablering af opgraderingsanlæg. Der er ansøgt etablering af et opgraderingsanlæg. Dette betyder, at al den producerede biometan kan afsættes til naturgasnettet, som samtidig kommer til at fungere som et lager for biometangassen om sommeren. Samlet set betyder, etablering et opgraderingsanlægget at anlæggets samlede udnyttelse af biomassens energi øges. Etablering af et opgraderingsanlæg vurderes, derfor i selv at være i overensstemmelse med anvendelse af BAT. Til og fravalg: Med tilvalg er opgraderingsanlægget er samtidig fravalgt at opretholde de to eksisterende biogasmotorer i drift. Aminanlægget er valgt fordi overskudsvarmen kan genanvendes til at opvarmning biomasserne. Driftsmæssigt er aminanlægget forholdsvist nemt at drive med få nedlukninger, hvilket har betydning for, hvor ofte nødprogrammet igangsættes. 74

75 Varmegenindvinding Anlæggets reaktortanke opvarmes primært ved overskudsvarme fra opgraderingsanlægget. Varmen til opgraderingsanlægget leveres af den nuværende kedel, som forsynes med ny naturgasfyret gasbrænder og energioptimeres med røggasveksler på den udgående røggas. Der genanvendes således varme to steder på anlægget: 1) overskudsvarme fra opgraderingsanlæg opsamles 2) røggasveksler på afkast fra kedelanlæg Genanvendelse af overskudsvarme til procesvarme i produktionen er i overensstemmelse med principperne om anvendelse af BAT. Det er Favrskov Kommunens vurdering, at etablering af et opgraderingsanlægget i sig selv er BAT, samt at genanvendelse af varme er i overensstemmelse med anvendelsen af BAT Management Bæredygtighedscertificering Anlægget bliver senest ved ibrugtagning af opgraderingsanlægget bæredygtighedscertificeret efter ISCC norm (fælles europæisk norm). Certificeringen består af et ledelsessystem hvori der opbygges 100 % sporbarhed til markniveau på alle biomasser. Certificeringen auditeres af uafhængig 3. part (pt. Baltic Control). Nyt overvågningsanlæg Anlæggets drift overvåges af personalet samt af anlæggets styrings- og overvågningssystem (SRO anlæg). De ansøgte elementer vil blive integreret i et nyt SRO system. F.eks. vil niveaustyring for maks. og min. i den nye primære og sekundære reaktortank, samt tryksensor for gastryk i samme tanke blive integreret i SRO systemet. Overvågning af opgraderingsanlægget For opgraderingsanlægget er der følgende muligheder for driftsforstyrrelser: El-afbrud herved stoppes al drift via SRO anlæg. Dvs. at anlægget automatisk starter op på nøddrift. Lækager standses i forbindelse med daglig rundering / lækagesøgning. Varmeafbrud herved standses opgraderingsanlægget automatisk via SRO anlæg, idet at der er behov for varme for at kunne gendanne ren aminvæske. Ved driftsforstyrrelser på opgraderingsanlægget- f.eks. i form af manglende varme til at drive de sure gasser ud af aminen, vil anlægget via SRO anlægget blive lukket ned og gassen trykkes tilbage i gassystemet. Gaslageret kan rumme ca. 9 timers gasproduktion, og derved er det muligt at standse yderligere indfødning for at reducere gasproduktionen, indtil problemet er løst. Ifølge det oplyste indgås, der en serviceaftale med leverandøren af opgraderingsanlægget medmindst et årligt besøg. Overvågning af ny gasrensning i reaktortanke Ifølge det oplyste vil Indblæsning af ilt i gasfasen til sekundær reaktortank og efterlager kunne reguleres, så iltindholdet ved daglig drift ikke overstiger 0,3 % ilt. 75

76 Til overvågning af processen vil der blive etableres to iltmålere på anlægget: 1) en ved afgang fra gassystemet og 2) en ved indgang til opgraderingsanlæg. Iltdoseringsanlægget kobles på SRO-anlægget og der udløser en alarm, hvis der registreres mere ilt end 3 % i gasfasen. Favrskov Kommunen har stillet et nyt vilkår 54 om overvågning og egenkontrol af denne teknologi i form af vilkår 54. Overvågning af gaskvaliteten Procesovervågning Til overvågning af svovlbrinteindholdet i løbet af afgasningsprocessen er der i vilkår 55 stillet krav om, at der skal være etableret måling for svovlbrinte på følgende steder i processen: Ved indgang til opgraderingsanlægget Ved afgang fra opgraderingsanlæggets CO 2-strøm Kvalitet af den opgraderede biometan Kvaliteten af den opgraderede biometan kontrolleres af gasselskabet i den målestation, der etableres i separat container på anlægget. Den opgraderede biometangas skal kunne overholde sikkerhedsstyrelsens kvalitetskrav, som er fastlagt i bekendtgørelse om gaskvalitet. Hvis gassen ikke overholder kvalitetskravene bliver den sendt retur til biogasanlæg, hvor den opgraderes på ny eller afbrændes via biogasanlæggets gasfakler. Indkøring af anlægget efter udvidelsen Idriftsættelse af udvidelsen vil i grove træk foregå på følgende måde: Det nye anlæg vil i opstartsfasen kunne køre parallelt med det eksisterende anlæg. Dette benyttes indtil primær tanken er fuld og i gang med at producere gas. Samtidig vil det eksisterende anlæg køre som hidtil og producere gas af tilstrækkelig god kvalitet og kvantitet. Dette betyder, at opgraderingsanlægget kan testes inden der kommer gas fra den nye del af anlægget. Primær reaktoren vil få indført podemasse (ml og 2000 m 3 ) fra eksisterende anlæg, opvarmning går i gang og let-nedbrydelige biomasser indføres, fx gylle. Indpumpning af gylle fortsætter og det betyder at der vil skubbes biomasser over i den sekundære reaktor. Når der produceres gas åbnes for ventil mellem gassystemet fra det eksisterende og det nye anlæg og den samlede gas ledes til opgraderingsanlægget. Der kan forventes en down-tid på maksimalt 3 dage. Når opgraderingsanlægget er i gang afkobles de to gasmotorer. Det er Favrskov Kommunes vurdering, at der ikke må foretages test af opgraderingsanlægget før dette er tilsluttet den eksisterende lugtrensning. Herved kan eventuelle lugtgener i forbindelse med opstart begrænses bedst muligt. Ved tilkobling af eksisterende reaktortanke med rørføringer til de nye reaktortanke vil, det ifølge det oplyste, ikke være nødvendigt at tømme de eksisterende tanke for biomasser. Tilkoblingen kan foregå ved tilslutning af et rørstykke til de eksisterende rør. Samtidig leverer anlægget selv podemateriale til de nye reaktortanke. Herved begrænses risikoen for lugtgener i forbindelse med indkøring af de nye anlægsdele efter udvidelsen. Virksomheden skal orienterer naboer og kommunen før tilkoblingen igangsættes, da der kan forekomme lugtgener i de dage tilkoblingen foregår. 76

77 6. OPHØR OG BASISTILSTANDSRAPPORT Område med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og nitratfølsomme indvindingsområde (NFI) Anlægget ligger inden for område med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og uden for nitratfølsomme indvindingsområde (NFI). Afgrænsningen af NFI-området ligger cirka 170 meter øst for anlægget. Naturstyrelsen er har i afsluttet en grundvandskortlægning i 2015 (kaldet Randers Syd ). Den endelige afgrænsninger af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) blev ikke ændret i denne forbindelse. Tillægget til miljøgodkendelsen udløser ifølge naturstyrelsen opmærksomhedsliste ikke krav om, at der skal udarbejdes en grundvandsredegørelse til naturstyrelsen. Geologiske forhold på biogasanlæggets grund Resultater af geotekniske undersøgelse fra Franck Geoteknik af 22. oktober 2013, viste at, lokaliteten er præget af meget urolige geologiske forhold. I boringer findes i bæredygtige aflejringer i 0,2 til 2,3 meters dybde af senglaciale smeltevandsler, sand og salt, underlejet af meget fedt glacialt ler og moræneler. Basisundersøgelse Tidligere miljøtilsyn I forbindelse med miljøtilsynet i 2012 blev der fundet et usorteret affaldsdepot med iblanding af olie og kemikalieaffald. Affaldsdepotet blev fjernet i løbet af 2013, og i 2014 blev der udtaget jordprøver til analyse for forurenende stoffer. Der blev i forbindelse med undersøgelsen ikke fundet forurening af jord og grundvand. Forbrug og håndtering af olie og kemikalier er blevet væsentligt forbedret siden Ophør I forbindelse med driftsophør skal der med henvisning til jordforureningsloven, kapitel 4 b, skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand på bilag 1-virksomheder. Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens 21 stk. 1 nr. 12 og 13 skal der derfor stilles vilkår om ophør og delvist ophør for bilag 1 virksomheder. Der er i de eksisterende godkendelses stillet om delvist ophør i vilkår 4 og ophør i vilkår 5. Disse vilkår ændres ikke i medfør af tillægget. Vurdering Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at der ikke er grundlag for, at forlange en supplerende basisundersøgelse efter godkendelsesbekendtgørelsen 14 med henblik på kontrol med udsivning af farlige stoffer i forbindelse med meddelelse af tillæg til miljøgodkendelsen. For biogasanlæg vurderes det primært at være risikoen for udsivning af næringsstoffer fra oplag af biomasser og reaktortanke, der udgør den største risiko for forurening af grundvand og overfladevand. Det vurderes, at basistilstandsrapporter primært tiltænkt andre virksomhedstyper under bilag 1 end biogasanlæg, der primært håndterer og producere stoffer svarende til et husdyrbrug, hvor krav om basistilstandsrapport ikke er gældende, jævnfør også NMKN af 8. september HABITATOMRÅDER OG KONSEKVENSVURDERING Ifølge Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen), må der kun meddeles miljøgod- 77

78 kendelse til et projekt, hvis der er foretaget en vurdering, som resulterer i, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000 områder væsentligt. Samtidig må projektet ikke beskadige eller ødelægge yngle og rastepladser for Bilag IV-arter. Natura 2000 områder Virksomheden ligger ikke i nærheden af et internationalt habitat- eller fuglebeskyttelsesområde (Natura 2000-område). Natura 2000 området Bjerre og Haslund Skove (H229) Anlægget ligger cirka 3,5 kilometer sydvest for Natura 2000 området Bjerre og Haslund Skove (H229). På grund af den store afstand til habitatområdet påvirker anlæggets nuværende produktion ikke arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget. I VVM og Miljørapport er der gennemført beregninger over ammoniakemissionen på Natura 2000 området. På grund den store afstand og den forholdsvis begrænsede emission af ammoniak fra biogasanlægget vil udvidelsen ikke påvirke Natura 2000 området, hverken i sig selv eller i kumulation med de omkringliggende husdyrbrug. Natura-2000 område nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord). Anlægget ligger inden for oplandet til Natura-2000 område nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord). Tillæg nr. 3 forholder sig kun til de anlægstekniske forhold. Der er i den generelle lovgivning indsat beskyttelses af Natura 2000 området i forhold til tab af næringsstofferne fosfor og kvælstof i forbindelse med udbringning af afgasset biomasse. Anlægstekniske forhold af betydning for beskyttelse af Randers Fjord vedrører primært forebyggelse af uheld og utætheder gennem valg af rette materialer, løbende vedligeholdelse og overvågning af anlægget, hvilket samtidig er BAT. Der i miljøgodkendelsen stillet vilkår om etablering af et voldanlæg til tilbageholdelse af eventuelt spild af biomasse på anlægget. Voldanlægget skal kunne tilbageholde mindst m 3 biomasse, hvilket svarer til at indholdet af det største overjordiske indhold af den primære reaktortank på m 3, samt en ekstra volumen på ekstra 500 m 3. Det vurderes, at voldanlægget er med til at sikre, at der ikke sker udslip af biomasse til det nedstrøms beliggende Natura 2000 områder. En udvidelse af biogasanlægget vil derfor ikke være til skade for Natura 2000 området. Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m) Ifølge EF-habitatdirektivets artikel 12 skal der sikres en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter. En godkendelse må ikke kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er listet i habitatdirektivets bilag IVa eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IVb. Der er ikke kendskab til bilag IV arter indenfor meter fra anlægget, på eller i tilknytning til anlægget. Konsekvensvurdering Tillæg nr. 3. tillader udvidelse/ændring af en eksisterende virksomhed. Det vurderes, at projektet ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil påvirke Natura 2000 området væsentligt eller vil 78

79 beskadige eller ødelægge yngler og rasteområde for Bilag IV-arter. Der skal derfor ikke foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områder efter habitatbekendtgørelsen GYLDIGHED OG RETSBESKYTTELSE 8.1 Gyldighed Tillæg nr. 3 til miljøgodkendelsen er gyldig straks efter modtagelsen. Ved klage kan Miljø- og Fødevareklagenævnet dog bestemme, at klagen har opsættende virkning. Udnyttelse af godkendelsen i klageperioden og mens, eventuel klage behandles, sker på eget ansvar. Kontinuitetsbrud Såfremt afgørelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, er der kontinuitetsbrud og afgørelsen bortfalder, jævnfør miljøbeskyttelseslovens 78a. Udnyttelse af godkendelsen er dog betinget, at der er indhentet de nødvendige øvrige tilladelser efter anden lovgivning. Øvrige gældende godkendelser og påbud: Den reviderede miljøgodkendelse af 26. april 2017 bevarer sin gyldighed, dog med de ændringer der følger af tillæg nr. 3. Tillæg nr. 2 af 17. juni 2009 var en dispensation for NOx og CO emissioner ved fyring med gasolie i anlæggets kombikedel. Denne dispensation bortfalder med tillæg nr. 3, idet aktiviteten fyring med gasolie ophører i forbindelse med af anlægges gaskedel konverteres til naturgas. I bilag 3 er listet alle de vilkår, der er gældende for virksomheden inklusiv vilkår meddelt i forbindelse med den seneste revurdering af miljøgodkendelsen. 8.2 Meddelelsespligt Ejer eller driftsherre har pligt til at ansøge kommunen om at foretage udvidelser af produktionen og ændringer i anlæggets udformning, såfremt disse afviger fra de givne oplysninger, der fremgår af dette tillæg nr. 3 eller den seneste revurderingen af 26.april 2017 eller tillæg nr. 3. Kommunen skal herefter vurdere, om de ønskede ændringer udløser krav om en miljøgodkendelse eller et tillæg efter reglerne i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Den driftsansvarlige for en IE-virksomhed (virksomheder omfattet af IE-direktivet), skal straks underrette kommunen ved manglende overholdelse af afgørelsens vilkår og påbud, samt straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen kan overholdes. Eventuelt ejerskifte skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, det har fundet sted. Henvendelsen skal ske til Favrskov Kommune, Natur og Miljø og skal indeholde oplysninger om den nye ejers navn, adresse og den nye virksomheds CVR. nr. 8.3 Tilsyn og retsbeskyttelse Favrskov Kommune er tilsynsmyndighed og har ret til på et hvert tidspunkt at kontrollere, at vilkår og forudsætninger i tillæg nr. 3 til miljøgodkendelsen overholdes. 79

80 Med nærværende tillægsgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 er de nye forhold på virksomheden som udgangspunkt omfattet af 8 års retsbeskyttelse fra godkendelsesdatoen, dog jævnfør afsnit 8.4. om revurdering. Under visse omstændigheder (blandt andet ved uforudset forurening og uforudsete skadevirkninger) kan kommunen dog ændre godkendelsen ved påbud eller forbud inden udløbet af 8-års perioden ( 41 og 41 a i miljøbeskyttelsesloven). 8.4 Næste revurdering af miljøgodkendelsen Tilsynsmyndigheden skal tage tillæg nr. 3. til miljøgodkendelsen op til revurdering, og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter 41 miljøbeskyttelsesloven i de tilfælde, som er nævnt i 41a stk. 2, eller i regler udstedt i medfør af 41a, stk. 3 på grund af EU-retslige krav, jævnfør miljøbeskyttelseslovens 41b stk. 2. Revision af bilag 1 virksomheders miljøgodkendelser skal som minimum foretages, når EU-Kommissionen har offentliggjort en BAT-konklusion i EU-Tidende, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt. Revurderingen omfatter den samlede virksomhed, herunder eventuelle bilag 2-aktiviteter, jævnfør 40 i godkendelsesbekendtgørelsen. BAT-konklusionerne revideres som udgangspunkt hvert 8. år. Hovedlistepunktet for O.L. Gårdbiogas ApS er bilag 1, pkt. 5.3.b i). Næste revurdering af miljøgodkendelser omfattet af listepunktet 5.3 b i) udløses derfor af: BREF (Referencedokument for Bedste Tilgængelige Teknikker) for affaldsbehandling, Waste Treatment (WT) er tilknyttet listepunktet 5.3 b i). De nyeste BAT krav fra BAT-konklusionen skal være overholdt af virksomheden senest 4 år efter offentliggørelse af BAT-konklusionen i EU-Tidende, jævnfør godkendelsesbekendtgørelsens 42 stk ANDEN LOVGIVNING Gennemførelse af projektet forudsætter, at Favrskov Kommune ud over miljøgodkendelsen har foretaget vurdering af en række øvrige miljømæssige emner, som hidrører fra andre dele af miljølovgivningen: Habitatbekendtgørelsen Der må kun meddeles miljøgodkendelse til et projekt, hvis der er foretaget en vurdering, som resulterer i, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000 områder væsentligt. Samtidig må projektet ikke beskadige eller ødelægge yngle-rasteområde for Bilag IV-arter. Vurderinger efter habitatbekendtgørelsens regler fremgår af afsnit 7. VVM-bekendtgørelsen Virksomheden er omfattet af VVM-bekendtgørelsens (Bekendtgørelse nr. 1470af 12. december 2017) bilag 1, pkt. 10. Der er forud for meddelelse af dette tillæg til miljøgodkendelse udarbejdet en VVM og Miljørapport for projektet. Vilkår i tillæg nr. 3 til miljøgodkendelse træder i stedet for VVM-tilladelse efter planlovens bestemmelser, jævnfør i VVM-bekendtgørelsens 8 stk. 3. Planloven 80

81 Det ansøgte projekt er omfattet at lokalplanpligt efter planlovens bestemmelser. Der er forud for meddelelse af dette tillæg til miljøgodkendelse udarbejdet Lokalplan nr. 337 og Kommuneplantillæg nr. 26 til Kommuneplan 13, der fastsætter biogasanlæggets nuværende og fremtidige arealanvendelse. Miljøvurderingsloven Lokalplanen er omfattet miljøvurdering efter den gamle miljøvurderingslov, idet ansøgningsmaterialet er indkommet før 16. maj Der er forud for meddelelse af dette tillæg til miljøgodkendelse udarbejdet en VVM-redegørelse/miljørapport for projektet. Risikobekendtgørelsen Biogas klassificeres som yderst letantændelig, og biogasanlæg er kolonne 2 virksomheder hvis der foretages opbevaring af metangas i mængder over 10 tons ad gangen. Dette vil medføre, at anlægget skal godkendes efter risikobekendtgørelsens regler. 10 tons gas svarer til ca m 3. I forbindelse med udvidelsen etableres nye to gaslagre på toppen af den nye sekundære biogasreaktor (gaslager (3.750 m 3 ) og den nye efterafgasningstank (gaslager m 3 ). Efter udvidelsen bliver anlæggets samlede opbevaring af biogas til gasvolumen på i alt m 3 Se ansøgers miljøtekniske beskrivelse i bilag 4. O.L. Gårdbiogas ApS er således fortsat under tærskelværdien for kolonne 2 og dermed ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg Indretning af reaktortanke, svovlrensning m.v. af betydning for gassikkerheden er omfattet af bekendtgørelse om gassikkerhed. Bekendtgørelse om gaskvalitet Anlæggets produktion af biometangas skal kunne overholde de til en hver tid gældende bestemmelser om gaskvalitet. Spildevandsbekendtgørelsen I forbindelse med projektet skal der etableres et forsinkelsesbassin til udledning af rent tagvand til Nymølle Skovbæk. Udledningstilladelse efter 28 i miljøbeskyttelsesloven er integreret i tillæg nr. 3. til miljøgodkendelsen og meddeles derfor samtidig efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens 34 stk. 5. Vandløbsloven Det ansøgte projekt kræver tilladelse efter vandløbslovens bestemmelser, idet der ønskes omlagt en grøft og rørføring i forbindelse med tilkobling af afløb fra forsinkelsesbassin til et rørlagt tilløb til Nymølle Skovbæk. Generelt Der gøres opmærksom på, at øvrig lovgivning, som ikke er nævnt i denne afgørelse også skal overholdes. 10. OFFENTLIGGØRELSE 10.1 For-offentlighed og høring af VVM og Milljørapport Projektet har været sendt i for-offentlighed i perioden 21. marts 2017 til 18. april 2017 efter bestemmelserne i VVM-bekendtgørelsen. Der er derfor ikke fortaget særskilt for-offentlighed i forbindelse med ansøgning om tillæg nr. 3. til miljøgodkendelse, jævnfør 17 stk. 2 i godendelsesbekendtgørelsen. 81

82 Høringssvarene indgik i fastlæggelse af VVM og Miljørapportens indhold (scooping) og er behandlet i forbindelse med VVM-proceduren. Udkast til lokalplan med tilhørende VVM og Miljørapport for projektet har været i offentlig høring i perioden 8. december 2017 til 2. februar Der er på baggrund af de indkomne høringssvar udarbejdet nye beregninger over antallet af transporter efter udvidelsen. Disse er vedlagt i bilag 3. Høringssvarene har givet anledning til at stille vilkår om, at fjerntransporter med afgasset biomasse skal foregå i tidsrummet 7: Vilkåret gælder både for Løjstrupvej og Hammelvej Høring Forhøring af ansøger Udkastet til tillægget har været sendt til forhøring hos ansøger fra den 18. april til 4. maj Offentlig høring Udkast til tillæg nr. 3 til miljøgodkendelse blev sendt i høring 7. maj 2018, med frist til at indsende høringssvar den 21. maj Der er i forbindelse med den offentlige høring modtaget høringssvar fra Dansk Sportsfiskerforbund, Resumé af høringssvar Forhøring af ansøger Ansøger har primært haft bemærkninger til de eksisterende vilkår, som ansøger finder er for omfangsrige. Dansk sportsfiskerforbud Dansk sportsfiskerforbud er kommet med bemærkninger om tidligere udslip af biomasse fra anlægget, samt udformning af jordvold. Langå Sportsfiskerforening Langå sportsfiskerforbud er kommet med bemærkninger om tidligere udslip af biomasse fra anlægget, samt udformning af jordvold. Ejer af Væthvej 51, 8870 Langå Ejer af Væthvej 51 har fremsendt oplysninger om tidligere udslip til Nymølle Skovbæk, samt udtrykt bekymring for om etablering af jordvolden er en tilstrækkelige sikring af anlægget. Ejerne af Nørregade 36, Laurbjerg, 8870 Langå Ejerne af Nørregade 36 giver udtryk for en generel utilfredshed med biogasanlægget p.g.a. tidligere driftsproblemer, økonomiske vanskeligheder, personsammenfald med tidligere ejerkreds, at biogas giver mulighed for øget svineproduktion i Danmark og afhængighed af import af soja fra udlandet. Favrskov Kommunens bemærkninger til høringssvar: Forhøring af ansøger Der er foretaget nogle ganske få tilpasninger af vilkår efter forhøringen. Tillægget gives til de ændringer der fortages på anlægget i forbindelse med udvidelsen. Der er derfor kun i meget begrænset omfang foretaget ændringer i de eksisterende vilkår, der ikke er relateret til udvidelsen. De generelle regler inden for arealre- 82

83 gulering er dog ændret væsentligt siden revurderingen. Det betyder, at biogasanlæg efter de generelle regler bl.a. skal beregne fosforlofter, samt foretage akkrediteret prøveudtagning af den afgassede biomasse. Derfor henviser arealvilkår primært til de generelle regler. Høringsvar fra Danmarks sportsfiskerforbund, Langå Sportsfiskerforening og ejer af Væthvej 51, 8870 Langå : Der tre høringssvar har samme indhold og behandles derfor sammen. Den indre del af voldanlægget udformes så, der ikke kan se udslip af biomasse til forsinkelsesbassinnet og vandløb. Volden bliver ikke i konflikt med den lukkede rørføring, der løber igennem anlægget mellem lade til svinebruget og den gamle del af biogasanlægget. Kommunen har derfor vurderet, at ansøgte udformning af volden tilgodeser beskyttelse af både vandløb og grundvand. I forhold til de tidligere udslip af biomasse fra anlægget er der i forbindelse med revurderingen stillet vilkår om regelmæssig kontrol af rørføringer for tilstopning og tæthed. Dette vilkår gælder stadig. Herudover er i forbindelse med tilsyn på anlægget lokaliseret en brønd med forbindelse til vandløbet. Denne forbindelse er nu afbrudt og lukket. Øvrige afløb er gennemgået og kontrolleret og tanke uden for tankareal er fjernet. Favrskov Kommune vurderer derfor, at der ikke længere er væsentlige risiko for udslip af biomasse fra anlægget til vandløb, samt at den nye jordvold kommer til at udgøre en ekstra sikring af anlægget. Ejerne af Nørregade 36, Laurbjerg, 8870 Langå Høringssvaret forholder sig ikke til det konkrete projekt, men er politisk betonet. Kommunen kan derfor ikke anvende svaret til en faglig vurdering af den konkrete sag Offentliggørelse af afgørelsen Afgørelsen bekendtgøres ved annoncering på Favrskov Kommunes hjemmeside den xxxx 2018 med en klagefrist på 4 uger det vil sige xxxxxx Datoen for tillægsgodkendelse nr. 3 er den xxxx Følgende er inden meddelelse af godkendelsen tilsendt udkast til afgørelse til kommentering samt efterfølgende meddelt om godkendelsen: Klageberettigede i henhold til miljøbeskyttelseslovens 98: Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Langelandsvej 8, 8940 Randers SV, senord@sst.dk Moesgård Museum, Moesgård Alle, 8270 Højbjerg, info@moesgaardmuseum.dk Enhver med væsentlig individuel interesse: Ansøger/adressaten for afgørelsen: O.L. Gårdbiogas ApS, Fuldbyvej 15, 4180 Sorø, Att. Torben Andersen, Dansk Farm Management A/S, toa@agrofond.dk Ansøgers/adressatens konsulent: Nicolaj Ørskov Olsen, Dansk Biogas Rådgivning A/S, Glarmestervej 18b, 8600 Silkeborg, noo@danskbiogasraadgivning.dk Forpagter af jord/bygninger: OL Biogas ApS, Hadstenvej 15, 8370 Hadsten, Att. Carsten Thesbjerg, cth@ol-biogas.dk 83

84 Vandværk Laurbjerg Vandværk, Industridalen 6, 8870 Langå, Att. Tage Jensen, Varmeværk: Laurbjerg Kraftvarmeværk A.m.b.a, Hvidtjørnevej 25, 8870 Langå, Att. Morten Møller, Naboer, (indenfor påvirkningsområde/konsekvensområde for virksomheden) - herunder blandt andet tidligere klagere over lugt: - Løjstrupvej 13, 15, 19, 22, 24, 26, 28, 30, 31, 32, 8870 Langå - Hammelvej 150, 156, 159, 8870 Langå - Nørregade 36, 8870 Langå - Skoleveje 2B, 8870 Langå - Brogesvej 1, 2A, 2B, 3, 4 og 6, 8870 Langå - Skovlystvej 43, 8870 Langå - Skovkrogen 27, 8870 Langå - Væthvej 51 og 55, 8870 Langå - Åvænget 4 og 5, 8879 Langå - Bredgade 28D, 8870 Langå - Borgergade 21, 8870 Langå - Havevej 8, 8870 Langå - Randersvej 18, 8870 Langå - Vestbakken 10, 8870 Langå Klageberettigede i henhold til miljøbeskyttelseslovens 99: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 København V, mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup, nb@ferskvandsfiskerifore-ningen.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V, ae@ae.dk. Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postboks 2188, 1017 København K, fbr@fbr.dk. Klageberettigede i henhold til miljøbeskyttelseslovens 100 stk. 1 lokale foreninger: Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Favrskov, Alfred Borg, Solsortevej 2, 8320 Hinnerup, dnfavrskov-sager@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling Favrskov, Favrskov@dof.dk Danmarks sportsfiskerforbund. Distrikt 4. v. Jakob Kjær Madsen, jkm@sportsfiskerforbundet.dk Friluftsrådet, lokalafdeling, Kredsformand Eske Thøgersen, Randers, oestjylland@friluftsraadet.dk. Klageberettigede i henhold til miljøbeskyttelseslovens 100 stk. 2 landsdækkende foreninger: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, dnfavrskov-sager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, post@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, natur@dof.dk 11 KLAGEVEJLEDNING Der kan i henhold miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages over Kommunalbestyrelsens afgørelse. Klageberettigede er: 84

85 Ansøger Enhver med individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Sundhedsstyrelsen Miljø- og fødevareministeren Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål Visse lokale foreninger Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM- ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Gebyr Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kroner for en borger og kroner for en virksomhed/organisation. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Nævnet vil afvise klagen, hvis gebyret ikke indbetales inden udløbet af en fastsat frist. Gebyret tilbagebetales, hvis den, der klager, får helt eller delvis medhold i klagen. Klagefrist Klagefristen er fire uger fra offentliggørelsen. Offentliggørelsen finder sted den xxxi 2018, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være modtaget inden den xxxx 2018 inden kl Såfremt der indkommer en klage, og Favrskov Kommune ønsker at fastholde sin afgørelse om godkendelse, skal kommunen senest 3 uger efter klagefristens udløb fremsende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet ledsaget af sagens akter samt en udtalelse fra kommunen med sine bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Samtidig med fremsendelse af klagen sender kommunen kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Opsættende virkning En eventuel klage har ikke opsættende virkning med mindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Udnyttelsen af godkendelsen sker på ansøgerens eget ansvar og indebærer ingen indskrænkelse i klagemyndighedens ret til at ændre eller ophæve godkendelsen. Domstolsprøvelse Søgsmål til prøvelse af afgørelsens lovlighed skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 101 være anlagt inden 6 måneder efter offentliggørelsen. Der gøres opmærksom på, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som tilsynsmyndigheden har, samt i sagen i øvrigt. 85

86 Favrskov Kommune den xxxxx 2018 Birgitte Kudahl Jensen, sagsbehandler Karin Hvidberg Nilsson, Afdelingsleder Virksomheder og Grundvand 86

87 12. LOVGRUNDLAG OG VEJLEDNINGER BREF - Waste Treatment (Waste Treatment, WT-BREF) Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening. Sammenfatning af referencedokument, om bedste tilgængelige teknikker, for affaldsbehandlingssektoren, august 2005, Europæiske IPPC-kontor i Sevilla. Miljøstyrelsens BAT-tjekliste om affaldsbehandling. BREF - Emissioner fra oplag Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC) Resumé, Referencedokument om BAT (bedste tilgængelige teknik) i forbindelse med emissioner fra oplagring, Januar 2005, Det europæiske IPPC-kontor i Sevilla. Miljøstyrelsens BAT-tjekliste for emissioner for oplagring. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov nr. 966 af 23. juni 2017 om miljøbeskyttelse. VVM-bekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr af 25. november 2016 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Godkendelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr af 12. december 2017 om godkendelse af listevirksomhed. Standardvilkårsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr af 12. december 2017 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Lugtvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder. Affaldsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr af 18. december 2012 om affald. Støjvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning nr om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1996 om supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Luftvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Olietanksbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr af 10. december 2015 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Jordforureningsloven Bekendtgørelse af lov nr. 282 af 27. marts 2017 om forurenet jord. 87

88 Slambekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 843 af 23. juni 2017 om anvendelse af affald til jordbrugsformål Husdyrgødningsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 865 af 23.juni 2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Gaskvalitet og sikkerhed: Bekendtgørelse nr. 230af 21. marts 2018 om gaskvalitet. Bekendtgørelse nr. 253 af 4. april 2018 om sikkerhed for gasanlæg. Gasmotorbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr af 12. december 2017 om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner. Risikobekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 372 af 25. april 2016 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. 88

89 13. BILAG Bilag 1. Situationsplan 89

90 Bilag 2. Liste over anlægsdele Bebyggede arealer Samlet bygningsmasse: ca m 2 Samlet bebygget areal: m 2 Befæstede arealer - Befæstet areal før hal: m 2 - Befæstet areal efter hal: m 2 - Afledning fra nuværende befæstet areal ved 700 mm nedbør netto: m 3 /år - Afledning fra befæstet areal + hal ved 700 mm netto pr år: m 3 /år - Regnintensitet ved 10 års hændelse før hal: 194 m 3 /t - Regnintensitet ved 10 års hændelse efter hal: 243 m 3 /h Bygninger Modtagehal: 700 m 2 : Længde er på 35 meter og bredde 20 meter. Tagryggen på modtagehal bliver 12 meter over terræn. Teknikbygning med mandskabsfaciliteter, laboratorium, gasmotorer, tidligere trykkogerrum, H x B x L = 8,5 x 11,809 x 29,709 meter volumen ca m 3 Wollers pavillon, H x B x L = 5,0 x 11,5 x 9,25 meter volumen ca. 425 m 3 Hal 2, Bygning, tanke industribiomasse, H x B x L = 8,5 x 10,0 x 15,0 meter volumen ca m 3 Bygning, fjernvarme LKV, H x B x L = 4,0 x 4,0 x 6,0 meter volumen ca. 96,0 m 3 Teknikrum for gasrenser, H x B x L = 3x 3 x 3 meter. Volumen ca. 13,5 m 3 Teknikrum for kemisk forrensning, H x B x L = 2,5 x 2,5 x 2,5 meter. Volumen ca. 15,6 m 3 Værkstedbygning, H x B x L =2,5 x 7,5 x 12, volumen ca. 225 m 3 Kemikalie og dosringsrum for biofilter med indbygget spildbakke på cirka 7 m 3 : H x B x L = 2,3 x 2,3 x 2,5 meter. Volumen ca. 13,2 m 3 Biofilter nr. 1, H x B x L = 4,0 x 12,6 x 10,0 meter. Volumen. ca. 504 m 3 (etableret i 2013) Biofilter nr. 2, diameter 13,2 meter, højde 2 meter, Volumen ca. 274 m 3 (etableret i 2018) Salgs-traffo el 2 stk. hver med H x B x L = 2,5 x 1,7 x 2,5 meter. Volumen ca. 10,6 m 3 x 2 stk. Købs-traffo el 1 stk. H x B x L = 2,5 x 1,7 x 2,5 meter. Volumen ca. 10,6 m 3 Bygning med gaslager: 10 x 15 x 8 meter. Volumen ca m 3 (gaslager nedlægges I medfør af tillæg nr. 3.) Ny lydisoleret container til opgraderingsanlæg: Opgraderingsanlæg med (150 m 2, 450 m 3 ) af aminscrubbertypen med en kapacitet til opgradering af Nm 3 biogas i timen, støjniveau 75 db(a) placeret i lydisoleret teknikcontainer på 50 m 3, samt to udendørs tårne på 15 meter og et køletårn på 2,5. 3 Nye skure til gasmix teknologien (2,5*2*2 meter), placeret op ad den nye primære reaktortank. Ny container (6*2,5*2,5 meter) med gasselskabets HMNs modtagestation på med styringssystemer og måleudstyr, (særkilt anlæg på ejers matrikkel, ejes af naturselskabet, ikke en del af tillæg nr 3. NYT regnvandsbassin til afledning af rent tagvand fra et tagareal på m 2 med en permanet vådvolumen på mindst 100 m 3 (ekstra vand til slukningsvand) og en udløbshastighed på maksimalt 0,2 liter/sekund til Nymølle Skovbæk, NYE tætte befæstede arealer (inklusiv plansilo) på i alt m 2 90

91 NYT jordvold/tilbageholdelsessystem på 1,5 2 meter højde omkring hele anlægget mod øst, syd og vest, samt et indre anlæg omkring regnvandsbassinet til beskyttelse grundvand og overfladevand mod uheld Brovægt: Brovægt, B x L = 3,5 meter x 18 meter Modtagetanke og beholdere Modtagetanke for husdyrgødning Lageenhed/mikser, rustfrti stål placeret modtagehal 100 m 3 til faste biomasser (etableret i 2016) Rågylletank på m 3, beton, teltoverdækning (etableret 2001). Teltoverdækning, H x D = 5,0 meter x 17,2 meter - vol. brutto/netto 1.121/1.000 m 3. Højde tank/dug over jord = ca. 2.5/4,66 meter. Lagertanke til afgasset biomasse. Ny lagertank nr. 1: Betontank/gyllebeholder på m 3, D= 33 meter, O= 855 m 2, delvist nedgravet (ca. 2 meter), 4 meter over terræn, højde 10 meter over terræn, overdækning med alm. teltdug, Tankfarve ral 7016 og overdækningen farven ral (Etableres i løbet af 2018/19 i medfør af tillæg nr. 3). Ny lagertank nr1: Betontank/gyllebeholder på m 3, D= 33 meter, O= 855 m 2, delvist nedgravet (ca. 2 meter), 4 meter over terræn, højde 10 meter over terræn, overdækning med alm. teltdug, Tankfarve ral 7016 og overdækningen ral (Etableres i løbet af 2018/19 i medfør af tillæg nr. 3). Industritanke til opbevaring af glycerin: Glycerintank - NS29, beton, m 3, (etableret i 2001) Glycerintank - KT28-1, stål, 100 m 3, placeret i hal 2, (udskiftet primo 2016) Glycerintank - KT28-2, stål, 100 m 3, placeret i hal 2, (udskiftet primo 2016) Glycerintank - KT28-3, stål, 100 m 3, placeret i hal 2, (udskiftet primo 2016) Plansilo/ensilageplads Ny plansilo på m 2 til opbevaring og ensilering af energiafgrøder og planterester fra landbruget, (Etableres i løbet af 2018/19 i medfør af tillæg nr. 3). Reaktortanke: Mesofile (30 0 C) reaktor, Tank 23, beton/gyllebeholder, teltoverdækning, H x D = 5,0 meter x 25,68 meter. Volumen: brutto/netto ca /2.370 m 3, Højde tank/dug over jord = ca. 2.5 x 5,86 meter. (etableret 2001) Termofil (52 0 C) reaktor, R13, stål, H x D = 15,532 meter x 12,824 meter. Volumen: brutto/netto ca /1.650 m 3 (etableret i 2001). Termofil (52 0 C) reaktor, R14, stål, H x D = 15,532 meter x 12,824 meter. Volumen: brutto/netto ca /1.650 m 3 (etableret i 2001). Termofil (52 0 C) reaktor, R15, stål, H x D = 15,532 meter x 12,824 meter. Volumen: brutto/netto ca /1.650 m 3 (etableret i 2001) NY termofil (52 0 C) primær reaktor: Stål på betonfundament, m 3, Højde 18 meter, (Etableres i medfør af tillæg nr. 3). NY termofil (52 0 C) sekundær reaktor, beton/gyllebeholder, m 3, delvist nedgravet (2 meter), sidehøjde 4 meter, overdækning med gastæt dug, kubelformet, højde med overdækning og indbygget gaslager 10 meter, gasvolumen m 3, (Etableres i medfør af tillæg nr. 3). 91

92 NYT mesofil (30 0 C) reaktor/efterlager): Betontank/gyllebeholder på m 3, D= 33 meter, overflade 855 m 2, delvist nedgravet (ca. 2 meter), 4 meter over terræn, højde 10 meter over terræn, overdækning med gastæt teltdug, gasvolumen m 3.Tankfarve ral 7016 og overdækningen ral (Etableres i medfør af tillæg nr.3) Overskumningstank Buffertank for opsamling af evt. skum, H x D = 3 meter x 5,6 meter. Volumen. ca. 75 m 3. Blandetanke Blandetank i modtagehal, netto 70 m 3 (etableres i 2016) Blandetank, m 3, beton, (etableret i 2001, tank 12, placeret i tankgrav. Tanken blev taget ud af drift i 2016 og må herefter ikke anvendes i produktionen igen ny tillægsgodkendelse hertil. Tanken er støbt på stedet og er derfor vanskelig at fjerne fra anlægget) Vandtanke 300 m 3 vandtank. Placeret bag ved modtagehal mod syd (etableres i 2016) 30 m 3 vandtank Gasmotorer og kedelanlæg Anlægget er miljøgodkendt til en samlet indfyret effekt på i alt 0,8 MW (I medfør af tillæg nr. 3). Kedelanlæg Naturgaskedel på 0,8 MW (tidligere nødanlæg/kombikedel konverteres til naturgas og bliver nye primær energianlæg i medfør af tillæg nr. 3.) Gasmotorer Biogasmotor nr. 1 (Jenbacher 320): 2,7 MW (Skal tages ud af drift i medfør af tillæg nr. 3) Biogasmotor nr. 2 (Jenbacher 420): 3,3 MW (Skal tages ud af drift i medfør af tillæg nr. 3) Varme genindvinding Varmepume på opgraderingsanlæg Economizer på kedelanlæg Gasfakler: Der er to gasfakler på anlægget med kapacitet 650 m 3 biogas/time, svarende til en samlet kapacitet på m 3 biogas/time eller cirka 2x4.000 KWh/time. Skorsten/afkast Aktive afkast Afkast fra naturgaskedel: 0,8 MW, højde 14 meter, Indre diameter på 30 cm Afkast fra biofilter nr. 1: Højde 15 meter. Indre diameter på 60 cm Afkast fra biofilter nr. 2: Højde 15 meter. Indre diameter på 60 cm Passive afkast: Afkast fra biogasmotor nr. 1 (Jenbacher 320): højde 30 meter, Indre diameter på 40 cm (passivt i medfør af tillæg nr. 3) Afkast fra biogasmotor nr. 2 (Jenbacher 420): højde 30 meter, Indre diameter på 40 cm (passivt i medfør af tillæg nr. 3) Afkast fra gasmotorer er samlet i en fælles to-løbet skorsten med en ydre diameter på 1,2 meter 92

93 Tårne NYT Kolonne nr. 1 til opgraderingsanlæg på 15 meter (etableres i løbet af 2018/19 medfør af tillæg nr. 3). NYT Kolonne nr. 2. til opgraderingsanlæg på 15 meter (etableres i løbet af 2018/19 i medfør af tillæg nr. 3). NYT køletårn til opgraderingsanlæg på 2,5 meter (etableres i løbet af 2018/19 i medfør af tillæg nr. 3). Gaslager H x B x L = 6,5 x 8 x 15. Volumen. ca. 750 Nm 3 (særskilt gaslager nedlægges og fjernes fra anlæg i medfør af tillæg nr. 3.) Gasoplag, i alt Biogas komponent Antal Gaskapacitet pr enhed (m 3 ) Gaskapacitet (m 3 ) Eksisterende bioreaktorer 3 stk NY stålreaktor 1 stk Mesofile tank 1 stk NY sekundær tank (kuppel) 1 stk NY efterafgasningstank (telt) 1 stk Gasrør 200 meter 0, Samlet gasvolumen Ved 63 % metan og en densitet på 1,17 kg/nm 3 svarer dette til et samlet oplag af metan på cirka 9 tons. Anlæggets samlede gasoplag svarer til cirka 9 timers produktion af biogas. Olietanke Passive ikke sløjfede olietanke (anlæggets olietanke bliver passive i medfør af tillæg nr. 3) Placering Tank nr. Årgang Størrelse Indhold Udendørs ved siden af anlæg Motorrum ved motor 1, Stål Motorrum ved motor 1, Stål Motorrum ved motor 2, Stål Motorrum ved motor 2, Stål Gasrensning Nr , G.nr Nr , G.nr Nr , G.nr Nr , G.nr Nr , G.nr liter Olietanken er ikke længere nødvendig Tanken planlægges fjernet fra anlægget liter Spildolie (brugt motorolie) liter Motorolie liter Spildolie (brugt motorolie) liter Motorolie Gasscrubber 1, biologisk svovlrensning af biogas, H x D = 8 x 2,82 meter. Volumen: ca. 50 m 3 (repareret i 2012) (nedlægges og fjernes fra anlægget i medfør af tillæg nr.3) Gasscrubber 2, biologisk svovlrensning af biogas, H x D = 10 x 3,38 meter. Volumen: ca. 90 m 3 (etableret i 2012) (nedlægges og fjernes fra anlægget i medfør af tillæg nr.3 ). 93

94 Ny container til iltgenerator: (6*2,5*2,5 meter) til rensning af biogassen for svovlbrinte (erstatter eksisterende gasrensere) Øvrige tanke og beholdere Oversigt over øvrige tanke, samt status for kontrol med disse Tanke Kapacitet Etableret Anvendelse og placering Lagerenhed, stål 100 m Kyllingemøg og andre faste biomasser, indendørs i modtagehal Blandetank i modtagehal Netto 70 m Tilsætning af vand og rågylle til fast biomasser, Indendørs i modtagehal for faste biomasser Blandetank, Tank 12, beton m Er taget ud af drift i 2017 og erstattet med blandetank i modtagehal. Tanken må ikke være i drift. Termofil reaktor, R13, stål m Tidligere primær termofil reaktor, udendørs i tankgrav an. Bliver til en sekundær reaktortank i med- Termofil reaktor, R14, stål Termofil reaktor, R15, stål Industritank, NS29, beton før af tillæg nr m Tidligere primær termofil reaktor, udendørs i tankgrav Bliver til en sekundær reaktortank i medfør af tillæg nr m Tidligere primær termofil reaktor, udendørs i tankgrav Bliver til en sekundær reaktortank i medfør af tillæg nr m Glycerin, udendørs i tankgrav Industritank, KT m Glycerin, indendørs i industrihal, hal 2 Industritank, KT m Glycerin, indendørs i industrihal, hal 2 Industritank, KT m Glycerin, indendørs i industrihal, hal 2 Kemisk forrensning til biofilter, tank 1 19,78 m Kemisk syre/base forrensning af ventilationsluft for NH 3, H 2S og R.SH før biofilter Kemisk forrensning til biofilter, tank 2 19,78 m Kemisk syre/base forrensning af ventilationsluft for NH 3, H 2S og R.SH før biofilter Kemisk forrensning 19,78 m Kemisk syre/base forrensning af ventilationsluft for til biofilter, tank 3 Kemikalierum med indbygget spildbakke. Spildbakke i depotrum er på cirka 7 m 3 NH 3, H 2S og R.SH før biofilter 2013 Oplyst ved tilsynet 14. december 2015: Etableret med mulighed for tilkobling af kalkdosering til ventilationsluft før biobed i tilfælde af forsuring af bedet. Denne mulighed er tilkoblet biofilteret, da biofilterets ph værdi ligger inden for optimal drift af filteret. Lugt- og luftrensning Doseringsrum til kemisk forrensning Eksisterende kemikaliedoseringsrum på ca. 20 m 2 til for rensning i surt og basis miljø. Ved behov for kemikaliedosering i vaskekolonner indsættes palletanke eller 60 tromle i rummet igen. Evt. spild i rummet kan opsamles i samlebrønd. 94

95 To-trinsrenser: Består tre ens kolonner hver diameter 2,2 meter og højde 6,5 meter, hvilket giver en volumen på hver beholder på cirka m 3. Anvendes til to trins forbehandling før biofilter i surt og basis miljø. Det sidste rensetrin med anvendelse af hypoklorit er nedlagt. Teknikrum til biofilter: Indeholder doseringsudstyr til justering af ph i biofilter. Uopvarmet teknikhus på støbt sokkel og bund. Dimensioner 2,3 x 2,3 meter og 2,5 meter højt. Bygningen er beklædt med trapezplader i RAL Kemikalie- og doseringsrummmet er med en indbygget spildbakke på cirka 7 m 3. Biofilter nr. 1: Eksisterende BKK-biofilter opsat i 2013 med et grundareal på 137 m 2, en volumen på cirka 500 m 3, samt et 15 meter højt afkast. Filteret er frostsikret og beklædt med trapezplader i RAL7016. Selve filtermassen udgør cirka 127 m 3 Biofilter nr. 2 (etableres i 2017): I 2017 etableres et ekstra biofilter med samme rensekapacitet som biofilter nr. 1 umiddelbart syd for det eksisterende biofilter. Ventilationsanlæg: Ventilator på m 3 /time anvendes til biofilter nr. 1 og biofilter 2 (lugtrensning) Ventilator på m 3 /time til gasmotorrum nr. 1 (rumventilation/skylleluft) passivt i medfør af tillæg nr. 3 Ventilator på m 3 /time til gasmotorrum nr. 2 (rumventilation/skylleluft) passivt i medfør af tillæg nr. 3 Dræn Der er ingen omfangsdræn omkring modtagehal. Nedlagte tanke og anlægsdele i perioden Tanke der aldrig er etableret: 2 stk. lagertanke á m 3 til rejektvand Opbevaringstank på m 3 til NS koncentrat. Allerede nedlagte tanke: Anden mindre tank, 50 m 3 Tanke for hygiejnisering, 4*15 m 3 Buffervand for rejektvand, 75 m 3 Tank for opbevaring af flydende biomasse, 60 m 3 Blandetank, B10 på 90 m 3 under trykkogerrum Tanke til mælkeprodukter (hvalen), der var placeret uden for tankgrav i skel Tank til mælkeprodukter placeret, der var placeret ved mesofile reaktor uden for tankgrav Tank for svovlsyre (glasfiber), udendørs tank på 30 m 3 er nedlagt og fjernet, sammen med mur til det opsamlingskar, der var i omkring tanken. Tanke og installationer, der er nedlagt/ taget ud af drift i løbet af 2017: Lagertank. M71, 80 m 3 Trykkoger, stål, 8,5 m 3 Flashtank m 3 Kalktank, 50 m 3 95

96 Modtagestation til faste biomasser, 350 m 3 Blandetank, Tank 12 af beton på m 3, placeret i tankgrav ved termofile reaktortanke (etableret i 2001) Ændret anvendelse: Følgende eksisterende faciliteter ændrer anvendelse efter etablering af ny modtagehal i 2016: Eksisterende modtagegrav og fiberlagre sandfyldes og støbes til. Lokalerne vil naturligt udgøre en selvstændig brandcelle og har en opkant ved adgangsvej. Det tidligere trykkogerrum indrettes måske til opgraderingsanlægget, i stedet for placering i container. Pumpehus, rørføringer og pumpning af rågylle og afgasset biomasse Afgasset biomasse skal enten hentes direkte i ny lagertank (nordligste tank) eller pumpes retur til lagertanke på Løjstrupvej 22. Der må ikke afgasset biomasse via eksisterende mesofile reaktortank. Pumpen er en slangepumpe der kendetegnes ved lavt energiforbrug samt automatisk overvågning af tryk og flow. Rågylle fra modtagetank på biogasanlægget pumpes via eksisterende rør til Wollers pavillon i midten af biogasanlægget. Fra Wollers pavillon er der over jorden etableret nyt rør frem til ny blandetanke i modtagehallen. 96

97 Bilag 3. Transporter Favrskov Kommunes reviderede opgørelse over Samlet oversigt over vilkår for anlægget Transporter via Løjstrupvej Efter ombygningen og udvidelsen af biogasanlægget forventes en øget trafikbelastning fra til- og frakørsel af biomasser. Tilkørte biomasser Forøgelsen i de tilkørte og frakørte biomasser kommer primært til at bestå af ekstra tilkørt rågylle og frakørt afgasset biomasse. Nu nudrift pumpes alt gyllen til biogasanlægget. Mængden af tilkørte biomasser øges fra cirka tons om året til cirka tons per år. Biomasse Tons/læ s FREM- TID Transporter per dag NU NU NU FREM- TID Ton/år Transporter Trans- Ton/å pr år porter r per dag Gylle 30 tons * FREMTID Transporter pr år Bemærkninger 700 2,9 *Ca tons tilkøres jævnt over året. Ca tons pumpes. Kyllingemøg 35 tons , ,3 Jævnt fordelt over året. Dybstrøelse 30 tons , ,0 Jævnt fordelt over året. Græsensilage 25 tons ,5* ,0 1 gang årligt 10 dage. Majsensilage 25 tons * ,0 1 gang årligt 10 dage. Glycerin 25 tons , Jævnt fordelt over året. Halm 20 tons gang årligt 10 dage. Vand Pumpes I alt Maksimale antal Årsgennemsnit Grundlast uden for høst Faktiske antal afhænger af vejret i høst ,7 6, , ,2 Fratrukket transporter i høstsæson d.v.s. majs, græs og halm Tabel 1. Tilkørte biomasse og antallet af transporter til biogasanlægget via Løjstrupvej før og efter udvidelsen. 97

98 Mængde af produceret afgasset biomasse fra cirka tons til cirka tons, heraf køres tons bort via Løjstrupvej eller udspredes på markerne omkring svonebruget Løjstrupvej 12A. De resterende tons pumpes over til svinebruget på Løjstrupvej 22, hvorfra det borttransporteres via Hammelvej eller udspredes på markener omkring svinebruget Løjstrupvej 22. Ikke alle transporter er jævnt fordelt over året. Bjergning af græs og majs til ensilage samt frøgræshalm sker i de forskellige afgrødetypers bjergningssæson, der varer få dage (spidsbelastningssituationer). Det betyder eksempelvis at alle transporter af frøgræshalm foregår over ca. 10 dage. Der vil disse dage derfor være op til transporter til biogasanlægget per arbejdsdag med halm, afhængig af vejret i høsten. Dertil kommer den almindelige grundlast til anlægget med gylle, møg, dybstrøelse og glycerin på cirka 5-6 transporter per dag. Afgasset biomasse Biomasse Via Løjstrupvej Maks antal i alt 5,8 En del af de ca tons er egetforbrug (ca tons) og resten videredistribueres. Ved levering fra svinebruget Hadstenvej 15 tages afgasset biomasse med retur. Fjerntransport, gennemsnit Fjerntransport, maksimalt Tons/læ s FREM- TID Transporter per dag NU NU NU FREM- TID Ton/år Transporteporter Trans- Ton/år pr år per dag 30 tons Maks FREM- TID Transporter pr år Bemærkninger 35 tons ,0 Fratrukket tons gylleudbringning direkte fra svinebruget på Løjstrupvej 12A og tons returkørsel til Hadstenvej 15 i primært forbindelse med levering af rågylle fra denne adresse 35 tons (102 dage) Tabel 2. Antal transporter med frakørt afgasset biomasse via Løjstrupvej før og efter udvidelsen. Der flyttes cirka 245 tons om dagen med 1 bil er cirka 1½ time om hvert læs og arbejdstiden er 7:00 18:00 (11 timer) Uden for gyllesæsonen vil der forekomme flytning med afgasset biomasse fra anlæggets nye lagertanke til fjernlagertanke. Disse flytninger vil primært komme til at foregå op til ferier og helligdage. Der vil i disse perioder kunne forekomme mellem 7-16 transporter med afgasset biomasse. Hertil skal lægges anlæggets grundlast med biomasser på 5-6 transporter per dag. Samlet set vil antallet af transporter uden høst og gyllesæson derfor kunne komme på op alt tranporter per dag. 98

99 Hvis der anvendes en lastbil flyttes der cirka 245 tons om dagen på 11 timer og en arbejdstid på 1½ timer per flytning. Dette giver 7 transporter per dag og et antal flyttedage om året på 102 dage til flytning af i alt tons afgasset biomase til fjerntransport. Ifølge det oplyste vil der i de fleste tilfælde blive anvendt 1 lastbil per dag. Hvis køretiden øges vil der blive anvendt to lastbiler. Det største antal tranporter vil forekomme ved en forholdsvis kort køreafstand og brug af to lastbiler. Her vil antallet af tranporter være cirka 16 transporter per dag. Totale antal transporter Det totale antal tranporter via Løjstupvej stiger fra 818 transporter om året til i alt transporter om året beregnet som worst case d.v.s. uden fradrag fra direkte udbringning på markenerne omkring Løjstrupvej eller returkørsel med afgasset biomasse ved levering af rågylle fra Hadstenvej 15. Dette svarer til en stigning på cirka transporter om året. Beregnet som årsgennemsnit betyder dette at antallet transporter via Løjstrupvej stiger fra 3,7 tranporter per dag til 11,9 transporter per dag. Dette svarer til stigning på 8-9 transporter per dag. Såfremt disse ekstra transporter fordeler sig med 50 % i hver at retningerne syd og nord, giver dette en stigningen i mængden af tung trafik på Løjstrupvej på 4-5 transporter per dag. For den tunge trafik på Løjstrupvej svarer dette til en stigning på 1,6 % i nordlig retning på hverdage. Samlet set betyder udvidelsen, at der sker en stigning i den totale trafikbelastning på Løjstrupvej på cirka 0,4 %. Tranporter via Hammelvej Afgasset biomasse Biomasse Tons/læ s Via Hammelvej Maks. antal i alt 30 tons ,5 Ca tons returpumpes til Løjstrupvej 22 efter udvidelsen. (Svinebruget Løjstrupvej 22 selv cirka tons og resten videredistribueres). Fjerntransporter, gennemsnit 35 tons Trans porter pr år Maks Transporter per dag 5, Maks. 600 NU NU NU FREM- TID Ton/å Ton/år r FREM- TID Transporter pr år FREM- TID Transporter per dag Bemærkninger 986 4, ,2 Fratrukket de tons gylleudbring på markerne omkring svinebruget Løjstrupvej 22 99

100 Maksimale antal fjerntransporter 35 tons * Der flyttes cirka 245 tons om dagen med 1 bil er cirka 1½ time om hvert læs og arbejdstiden er 7:00 18:00 (11 timer) *Nudriften er usikker p.g.a en lille samlet opbevaringskapacit på m 3 har hyppigere gylleflytninger med små mængder været nødvendigt i perioder. Tabel 3. Antal transporter med frakørt afgasset biomasse via Hammelvej før og efter udvidelsen. I forbindelse med at der etableres to nye lagertanke på biogasanlægget omlægges hovedparten af transporterne med afgasset biomasse fra Hammelvej til Løjstrupvej. Mængden af afgasset biomasse, der pumpes til den lejede lagertank på svinebruget Løjstrupvej 22 falder fra tons i nudrift til tons efter udvidelsen. Noget af den afgassede biomasse - i alt tons - udspredes direkte på markener omkring svinebruget Løjstrupvej 22, der har direkte adgang til de fleste af sine marker via markveje. Uden for gyllesæsonen falder mængden af afgasset biomasse til fjerntransport derfor fra tons i nudrift til tons efter udvidelsen. Hvis der anvendes en lastbil flyttes der cirka 245 tons om dagen på 11 timer og en arbejdstid på 1½ timer per flytning i både nudrift og ansøgt drift. Dette giver 7 transporter per dag. Antallet at flyttedage ved brug af en lastbil og 7 transporter per dag vil derfor teoretisk set falde fra cirka 141 dage i nudrift til 41 dage efter udvidelsen. Det største antal transporter per dag vil ifølge det oplyste forekomme ved brug af to lastbiler og en forholdsvis kort flytteafstand. Antallet af transporter per dage med afgasset biomasse uden for sæson kan derfor komme op på 16 transporter per dag i både nudrift og ansøgt drift. Med den ekstra lagerkapacitet på biogasanlægget øges den samlede lagerkapacitet i biogasanlæggets nærhed fra m 3 til m 3. Herved kan gylleflytningerne bedre tilrettelægges efter kørselsforholdene. Totale antal transporter Det totale antal tranporter via Hammelvej fra transport om året til maksimalt 600 transporter om året via Hammelvej. Dette svarer til et fald på 817 transporter per år. Beregnet som årsgennemsnit betyder dette at antallet transporter via Hammelvej falder fra 5,9 transporter per dag til 2,5 transporter per dag, hvilket er et fald på 3-4 transporter per dag. Hammelvej er forholdsvis trafikeret. Faldet i antallet af transporterne bidrager til at reducere antallet af farlige situationer på ved den konkrete til og frakørsel til Hammelvej fra svinebruget Løjstrupvej 22. Samlet set giver det ansøgte projekt anledning til: 100

101 En forøgelse det totale antal tranporter med 8-9 transporter per dag via Løjstrupvej, hvor en transport er en til- og frakørsel fra anlægget. En forøgelse på cirka tons ekstra tilkørte biomasser via Løjstrupvej, idet mængden af tilkørte biomasser øges fra cirka tons om året til cirka tons per år. En forøgelse i mængden af frakørt afgasset biomasse via Løjstrupvej fra cirka 0 til maksimalt tons om året, Et fald i frakørt afgasset biomasse via Hammelvej fra cirka tons per år til cirka tons per år 101

102 Bilag 4. Samlet oversigt over vilkår for anlægget I dette bilag er alle vilkår, der er gælde for anlægget samlet. Slettede bestemmelser og/ eller vilkår er markeret med overstregninger. Nye bestemmelser og/eller ændringer vilkår er markeret med rød tekst. Vilkårene er navngivet efter følgende systematik: (A) (B) (C) Eksisterende uændrede vilkår Nye eller eksisterende vilkår der er ændret Slettede vilkår 2.1 Generelt Vilkår 1 (A) (BAT) Et eksemplar af denne godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig på virksomheden, og driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold. Vilkår 2 (A) (oplysningspligten) Virksomhedens indretning og drift skal miljømæssigt være i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for godkendelsen, dog med de eventuelle ændringer, der fremgår af vilkårene. Gyldighed og ibrugtagning Nyt vilkår 2a (B) (Nyt vilkår 32 i Bek.) Etablering af opgraderingsanlæg Hvis godkendelsen ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsesdatoen bortfalder den. Dette betyder, at opgraderingsanlægget skal være taget i drift senest 2 år efter meddelelse af dette tillæg. Ibrugtagning Kommunen skal orienteres om dato for ibrugtagning af opgradeingsanlæg senest 1 måned før ibrugtagning. Kopi af producentens anvisninger for drift af opgraderingsanlægget, tilhørende udstyr, gasrensning og lugtrensning, skal fremsendes til kommunen senest 3 måneder efter ibrugtagning. Kopi af virksomhedens egenkontrolprogram for drift af opgraderingsanlæg og tilhørende udstyr skal fremsendes til kommunen senest 3 måneder efter ibrugtagning. Udfasning af biogasmotorerne De eksisterende to biogasmotorer skal udfases samtidig med ibrugtagning af opgraderingsanlægget, idet godkendelsen forudsætter, at hele anlægggets produktion af biogas opgraderes til biometan. De eksisterende biogasmotorer må derfor ikke være i drift samtidig med opgraderingsanlægget og må heller ikke tages anvendelse som nødanlæg uden særkskilt tilladelse fra Favrskov Kommune. Der tillades dog en overgangsfase på 3 måneder fra ibrugtagning af opgraderingsanlæg til endelig udfasning af biogasmotorer. Anlæg Vilkår 2b (B) (Nyt vilkår, 20 i Bek.) Der må opføres: 102

103 En ny primær biogasreaktor i stål på m 3 med tre skure (2*2*2,5 meter) indeholdende tre stk. eldrevne motorer til gasmox teknikken, En sekundær biogasreaktor i beton på m 3 med et kuppelformet gaslager på toppen på m 3 En ny efterafgasningstank i beton på m 3 med gastæt teltoverdækning og indbygget gaslager på m 3, To nye lagertanke i beton til afgasset biomasse på hver m 3 med almindelig teltoverdækning. En ny på m 2 og med 3 meter høje sidevægge, samt mobile indervægge til opbevaring af energiafgrøder og planterester fra landbruget, Et opgraderingsanlæg (150 m 2, 450 m 3 ) af aminscrubbertypen med en kapacitet til opgradering af Nm 3 biogas i timen, bestående af container til teknik på 50 m 3 (12*2,5*2,5 meter) med pumper, varmevekslere, filtre og kompressor, samt to udendørs rensekolonner på hver 15 meter og et køletårn på 2,5 meter, En container (6*2,5*2,5 meter) med iltgenerator til dosering af ilt til rensning af biogassen for svovlbrinte i den ny sekundære biogasreaktor og den nye efterafgasningstank, Et regnvandsbassin til afledning af rent tagvand fra et tagareal på m 2 med en permanet vådvolumen på mindst 100 m 3 (ekstra vand til slukningsvand) og en udløbshastighed på maksimalt 0,2 liter/sekund til Nymølle Skovbæk, Nye befæstede arealer (inklusiv plansilo) på m 2, så der i alt er på i alt cirka m 2 befæstede arealer på anlægget efter udvidelsen, hvorfra urent overfladevand opsamles og genanvendelse som procesvand i stedet for oppumpet grundvand. Et ydre jordvoldanlæg omkring lokalplanområdet mod øst og syd, samt et indre voldanlæg omkring regnvandsbassinnet mod øst, syd og vest. De nye anlægsdele skal placeres som angivet på situationsplanen i bilag 1. Såfremt der vælges en alternativ placering af opgraderingsanlæg end angivet på bilag 1 skal der fremsendes en opdateret situationsplan til kommunen i forbindelse med der ansøges om byggetilladelse til etablering af anlægget med kopi til kommunens miljømyndighed. Tanke der ifølge bilag 2 er taget ud af drift må ikke sættes i drift igen. Vilkår 2c (B) (Nyt vilkår -VVM) Farvevalg af tanke og bygninger, samt bygningshøjder skal overholde bestemmelserne i lokalplan nr. 337 Beplantningen omkring virksomheden som vist på bilag 1 skal udføres som beskrevet i lokalplan nr. 337 samt opretholdes og vedligeholdes. Placering af jordvold og udformning af denne skal være som vist på bilag 1. Højder og detailudformning af denne skal følge bestemmelserne i lokalplan nr Vilkår 2d (B) (Nyt vilkår- oplysningspligten, standardvilkårsbekendtgørelsen afsnit 25.3 pkt. 2) Endelige, målfaste tegninger over anlæggets indretning med angivelse af de enkelte væsentlige anlægsdele, herunder procesanlæg og afløbstegning for de interne spildevands- og overfladevandssystemer, skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned inden påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejderne. Driftsinstrukser Vilkår 3* (B) (standardvilkår 4 (5.3.b.i) ændret p.g.a. opgraderingsanlæg) Der skal på anlægget ligge en driftsinstruktion, som beskriver vedligeholdelse af anlægget og nødvendige tiltag ved uheld. 103

104 Der skal på virksomheden herudover foreligge driftsinstruktioner, der beskriver: Hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomasse, afgasset biomasse og biogas, således at væsentlige udslip af biomasse, afgasset biomasse og biogas forebygges, Hvilke procedurer, der gælder hvis der sker spild, uheld eller udslip fra tanke og rør, sådan at der kan forhindres forurening af jord og grundvand Hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af reaktortanke og rørføring, sådan at de til enhver tid er gastætte. Hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten. Hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakler Hvilke producerer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af CO 2 renseanlæg, Hvilke procedurer, der gælder i forbindelse med opstart af biogasanlægget og tilhørende renseforanstaltninger samt varighed heraf Hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor gasrenseanlæg ikke virker efter hensigten Hvilke procedure, der gælder for vedligeholdelse af gasmotorer og kedelanlæg. Helt eller delvist ophør Vilkår 4 (A) ( 21 stk. 1. nr. 12 i bek.) Den ansvarlige for virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden før virksomheden - helt eller delvis overdrages, udlejes eller bortforpagtes - indstiller driften i en længere periode eller - genoptager driften, efter at den har været indstillet i en længere periode Vilkår 5* (A) (standardvilkår 1 (5.3.b.i), 21 stk. 1 nr. 13 i bek.) Ved driftsophør skal virksomheden, jævnfør Jordforureningslovens kapitel 4b, træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til tilfredsstillende tilstand med hensyn til jord- og grundvandsforurening. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. Endvidere skal tilsynsmyndigheden orienteres om delvist ophør. Vilkår 6* (A) (standardvilkår 2 (5.3.b.i)) Virksomheden skal straks indberette til tilsynsmyndigheden når vilkår ikke overholdes, og straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen overholdes. Myndigheden kan beslutte, at driften af den relevante del af virksomheden skal indstilles, indtil vilkåret igen overholdes. Definitioner Vilkår 7* (A) (standardvilkår 3 (5.3.b.i)) Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "befæstet areal" menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "tæt belægning" menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet eller i rummet og vil kunne frigives til omgivelserne, således at de forurenende stoffer ikke kan sive ned til jord og grundvand gennem belægningen. 104

105 Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Fra disse arealer skal der ligeledes være mulighed for at opsamle spild og foretage kontrolleret afledning. Der må ikke etableres nye belægningstyper, der kan give anledning til forurening af grundvandet. Vilkår 8 (A) (Tilsyn, påbud, BAT) Ved indvejning menes, når råvaren leveres til biogasanlægget via brovægt til modtagegrav eller lagertanke, eller rågylle leveret igennem rørføringer, hvor 1 m 3 rågylle sættes lig med 1 ton rågylle. Ved indfødning menes, når råvaren pumpes eller snegles fra lagertanke og modtagefunktion videre til reaktortanke inklusiv iblanding af ekstra vandmængder. De indfødte mængder er således de indvejede råvaremængder i vådvægt plus ekstra tilsætning af vand. Ved rågylle menes flydende husdyrgødning fra landbrug. Ved gyllefiber, fast møg og dybstrøelse, menes fast husdyrgødning herunder produkter, der stammer fra separation af gylle. Ved animalske biprodukter menes kategori II affald eller tilsvarende produkter. Det vil f.eks. sige fiskeaffald, behandlet eller ubehandlet slagteriaffald, kød- og benmel eller lignende affaldsprodukter af animalsk oprindelse. Ved faste biomasser menes planterester, græs, energiafgrøder og lignede Det vil sige materiale som ikke er af animalsk oprindelse. 2.2 Råvaremængder og typer Produktionstilladelse Vilkår 9 (B) (BAT, 24. stk. 3 og bilag 5, 31 og 21 stk. 1 nr. 9 i Bek.) Råvareindvejning Den årlige indvejning af råvarer må maksimalt udgøre i alt tons råvarer per år med udgangspunkt i følgende tilladte fordeling af råvarer i vådvægt: tons rågylle per år (husdyrgødning) tons kyllingemøg, gyllefiber, fast møg og dybstrøelse per år (husdyrgødning) tons plantebaseret restprodukter fra industrien glycerin per år (restprodukt) tons anden fast biomasse per år i form af planterester, græs, energiafgrøder og lignede Andelen af ikke-husdyrgødningsbaserede råvarer må maksimalt udgøre 25 % tørstof. Ikke-husdyrgødningsbaserede råvarer må derfor generelt gerne erstattes med husdyrgødningsbaserede råvarer. Råvareindfødning Den årlige indfødning af råvarer må maksimalt udgøre i alt tons råvarer i vådvægt - inklusiv tilsætning af tons vand per år til fortynding. Der må som månedsgennemsnit maksimalt indfødes 138,4 191,8 tons råvarer i alt per døgn med udgangspunkt i følgende fordeling af råvarer i vådvægt: 71,2 113,7 tons rågylle (husdyrgødning) 41,1 26,0 tons kyllingemøg, gyllefiber, fast møg og dybstrøelse (husdyrgødning) 105

106 15,0 16,4 tons plantebaseret restprodukter fra industrien glycerin (restprodukt) 10,9 13,7 tons anden fast biomasse i form af brødaffald, planterester og lignede 21,9 tons vand til fortynding Heraf må andelen af ikke-husdyrgødningsbaserede råvarer maksimalt udgøre 25 % tørstof. Ikke-husdyrgødningsbaserede råvarer må derfor generelt gerne erstattes med husdyrgødningsbaserede råvarer. Anlæggets indfødning og fordeling af råvarer på de enkelte råvaretyper skal være stabil og overvåges dagligt via niveaumålere i de enkelte tanke og beholdere, jævnfør vilkår 22. Overvågning af råvarefordelingen skal tilrettelægges således, at der på forespørgsel fra tilsynsmyndigheden kan laves et udtræk på ugebasis, der dokumenterer at anlægget er i stabil drift, hvad angår både den totale råvareindfødning og fordeling af råvarer på de forskellige typer af råvarer, jævnfør egenkontrolvilkår 89. Anmeldelse af ny råvare Vilkår 10 (A) (BAT) Hvis der ønskes andre typer eller mængder af råvarer end anført i vilkår 9, skal det anmeldes til kommunen, som tager stilling til, om ændringen vil kunne opfylde godkendelsens øvrige vilkår. Hvis det ikke er tilfældet, må ændringen ikke foretages før der er meddelt særskilt tilladelse hertil. Ved anmeldelse af en ny råvare skal redegøres for om modtagelse og behandling af den pågældende råvaretype kan ske i overensstemmelse med forudsætningerne for godkendelsens vilkår herunder anlæggets lugtemission, samt øvrige relevante forhold af betydning for opbevaring og håndtering af den enkelte råvare på anlægget. Ved anmeldelse af et nyt industriprodukt skal der redegøres for produktets oprindelse, herunder om der er tale om affald og eller et restprodukt, samt vedlægges deklaration og analyseresultater. Tilladte affaldstyper Vilkår 11 (A) (Tilsyn, forbud, BAT) Der må ikke anvendes fiskeaffald på anlægget. Tilladelse til anvendelse af øvrige animalske biprodukter på anlægget i form af minkkroppe og lignede, der kræver hygiejnisering bortfalder den 31. december 2016, hvor trykkoger skal være taget ud af drift, jævnfør vilkår 12. Der må generelt ikke anvendes andre affaldstyper i anlægget end dem der fremgår af slambekendtgørelsens bilag 1, og affaldet skal overholde de grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer som nævnt i slambekendtgørelsens bilag 2. Der må ikke modtages affald på biogasanlægget der ikke er vedlagt en affaldsdeklaration fra affaldsproducenten, der overholder slambekendtgørelsens regler. Analyseresultater skal opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende. Teknologi til forbehandling af biomasser Vilkår 12 (A) (Tilsyn påbud/forbud, BAT) Trykkogning må ikke anvendes som teknologi til forbehandling af biomasser. Anlæggets trykkoger med tilhørende installationer skal være nedtaget og fjernet fra anlægget senest 31. december Vilkår 13 (A) (Tilsyn påbud/forbud, BAT) 106

107 Indfødning af faste biomasser skal holdes nede på et niveau, hvor omrøring i reaktortanke og blandetanke kan foretages sammen med teknologien til mekanisk forbehandling af biomasser uden opvarmning, og uden at et for højt tørstofindhold giver anledning til driftsstop. Hvis omrører eller forbehandling ikke fungerer skal indfødningen af faste biomasser straks nedsættes og der skal iværksættes de nødvendige afhjælpende foranstaltninger. 2.3 Modtagelse, omlastning og opbevaring af biomasser Transport af biomasser Vilkår 14 (B) (standardvilkår 5 (5.3.b.i) -Ændring af eksisterende vilkår, VVM) Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer. Af- og på læsning af rågylle og afgasset biomasse må kun foretages med lastbiler, hvor der er påmonteret en sugekran for at forebygge lugtgener. Biomasser bestående udelukkende af energiafgrøder og andre ikke lugtende vegetabilske bio-masser kan modtages i andre køretøjer, såfremt afgrøderne er overdækkede med net for at undgå støvgener. Vilkår 14a (B) (Nyt vilkår, VVM) På lagertanke til modtagelse af rågylle og afhentning af afgasset biomasse skal der være påmonteret en sugetragt. Vilkår 14b (B) (Nyt vilkår, VVM) Transporter til modtagelse af landbrugsafgrøder skal være påmonteret net eller lignende overdækning. Vilkår 15 (B) (standardvilkår 13 og 34 (5.3.b.i)) Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer. Undtaget herfor er dog køretøjer til transport af glycerin, samt køretøjer der ikke anvendes til transport af biomasser. Til disse køretøjer må den udendørs plads mellem rågylletank og hal 2 fortsat anvendes. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på befæstet areal med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Vaskevandet skal genanvendes som procesvand. Spild af biomasse Vilkår 16 (A) (standardvilkår 23 (5.3.b.i)) Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. Omlæsningsarealer Vilkår 17 (A) (standardvilkår 33 (5.3.b.i)) Omlæsningsarealer skal være tætte og udført af bestandige og for fugtighed uigennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Det opsamlede materiale skal indgå som råmateriale i biogasprocessen. Arealerne skal indrettes således: At køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen. At biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen. 107

108 At overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder. Vilkår 18 (A) (standardvilkår 38 (5.3.b.i)) Vedligeholdelse tætte belægninger Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere og andre tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Arealerne skal holdes rene og kontrolleres jævnligt, og minimum hver halve år for revner og skader. Eventuelle revner og skader skal udbedres hurtigst muligt. Rørsystemer Vilkår 19 (A) (revurdering 2017, BAT) Rørsystemer og andre installationer til pumpning og transport af rågylle og afgasset biomasse skal være tætte og i god vedligeholdelsesstand. Beholdere og tanke til opbevaring af biomasser Vilkår 20 (A) (standardvilkår 31 (5.3.b.i)) Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne og oplagspladser skal være overdækkede. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal, jævnfør vilkår 17. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke skal placeres, så spild eller udsivning kan opsamles. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller -beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning. Vilkår 21 (A) (standardvilkår 7 (5.3.b.i)) Biomasser og afgassede biomasser skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Overfyldningsalarmer Vilkår 22 (A) (standardvilkår 19 (5.3.b.i)) Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår. Det skal sikres, at alarmen er synlig og hørbar for fører af lastbil. Der skal være niveaumålere i alle modtagetanke, blandetanke og reaktortanke til processtyring og overvågning af fyldningsgrad. Pumpbare biomasser Vilkår 23 (A) (standardvilkår 1 (5.3.b.i)) Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system med afsug, der fører lugt og fortrængningsluft videre fra tankbil eller slamsuger til luftrensesystemet. Vilkår 24 (A) (standardvilkår 9 (5.3.b.i)) 108

109 I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm (undertryk) i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne. Faste ikke-pumpbare biomasser Vilkår 25 (A) (standardvilkår 10 (5.3.b.i)) Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i en lukket modtagehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. Tidsfrister Byggeriet af modtagehallen skal være afsluttet senest 31. december 2016 Modtagehal skal være tilkoblet opsamling af tagvand fra hallen senest 31. december 2016 Modtagehal skal være taget i drift og være tilkoblet den nødvendige ekstra kapacitet af biofilter til rensning af den ekstra ventilationsvolumen fra hallen senest 1. februar 2017 Indretning og drift af modtagehal Vilkår 26 (A) (standardvilkår 10 (5.3.b.i)) Al teknologi til modtagelse af faste biomasser skal placeres i en lukket modtagehal. Vilkår 27 (B) (standardvilkår 9 og 10 (5.3.b.i), BAT) Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der, ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder, være en indadgående luftstrøm, så der er undertryk i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. Der skal derfor etableres direkte separate afsug til lugtrensningsanlæg fra lagerenheden i hele dennes længde fra blandetanken Særligt fugtigt og lugtende husdyrgødning, der opbevares i modtagehallens plansilo, skal holdes overdækket med tætsluttende lufttæt presenning eller lignende. Vilkår 28 (A) (standardvilkår 10 (5.3.b.i)) Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, inden aflæsningen påbegyndes, og indtil aflæsning og lukning af lagerenhed, samt andre modtagetanke og beholdere til biomasse er afsluttet. Vilkår 29 (A) (standardvilkår 19 (5.3.b.i)) Lagerenheden skal ligesom andre modtagetanke og beholdere til biomasse skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår, jævnfør vilkår 22. Vilkår 30 (A) (standardvilkår 23 (5.3.b.i)) Spild af biomasse ved påfyldning af lagerenhed, samt andre modtagetanke og beholdere skal straks opsamles, jævnfør vilkår 16. Tidsfrister Vilkår 31 (A) (standardvilkår 10 (5.3.b.i)) 109

110 Al teknologi til modtagelse af faste biomasser og alle aktiviteter forbundet med brugen af teknologi til modtagelse af faste biomasser skal være placeret i den nye modtagehal senest 31. december 2016, hvor modtagehallen skal stå færdig. Vilkår 32 (A) (standardvilkår 9 og 10 (5.3.b.i)) Afsug fra lagerenhed og blandetank skal være tilkoblet lugtrenser senest 1. februar 2017, hvor den nye modtagehal skal være taget i drift. 2.4 Ventilationsanlæg og lugtrensning Vilkår 33 (A) (standardvilkår 10 (5.3.b.i)) Ventilationsanlægget skal forsynes med automatisk overvågning med alarm for driftsforstyrrelser. Åbning og lukning af porte til modtagehal skal styres automatisk så det sikres, at ventilationen i drift inden aflæsning kan påbegyndes. Afsug Vilkår 34 (B) (standardvilkår 15 (5.3.b.i) - 32 og 24, 21 stk. 1 nr. 9, BAT) Der skal være afsugning fra alle lagertanke og processer, der kan afgive lugt. Den afsugede luft fra samtlige haller og punktafsugninger skal føres til et eller flere luftrenseanlæg, der nedbringer lugten. Store, pludselige voluminer af fortrængningsluft skal udlignes til en jævn strøm. CO 2 strømmen efter opgradering af biogassen til biometan skal ledes til et lugt- og luftrensningsanlæg. CO 2-strømmen tilladeles, som ansøgt, tilkoblet den eksisterende lugtrensning ved den kemiske to-trinsrenser, således CO 2 strømmen blandes med den øvrige ventilationsvolumen før luftvolumen fordeles mellem anlæggets to biofiltrer. Såfremt der vælges en anden lugtrensningsmetode end den ansøgte, skal den valgte løsningen, først godkendes af Favrskov Kommune. Lugtrensning Vilkår 35 (B) (standardvilkår 15 (5.3.b.i) - 32 og 24, 21 stk. 1 nr. 9, BAT) Anlægget skal være forsynet med et eller flere luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission. Luftrenseanlæg skal være beregnet til den aktuelle luftkvalitet og dimensioneret med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlægget. Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget: Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. Afsug fra modtagehal. Afsug fra opsamlet fortrængningsluft fra køretøjer. Afsug fra andre rum og processer, der kan afgive lugt, Afsug (CO 2-strømmen) fra opgraderingsanlæg, jævnfør vilkår 34 og vilkår 61A Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Vilkår 36 (A) (tilsyn, påbud, BAT) Luftrenseanlæg med tilhørende slanger, pumper og anordninger skal være frostsikrede. 110

111 Vilkår 37 (A) (tilsyn, påbud, BAT) Luftrenseanlæg skal være etableret med måleudtagningssteder før og efter rensning af luften af hensyn til overvågning af renseeffekten. Indretning af og drift af 2-trinsrenser Overvågning Vilkår 38 (A) (tilsyn, påbud, BAT) Den kemiske forrensning skal være udstyret med automatisk overvågning og styring af ph-værdi. Doseringsbeholdere- og rum Vilkår 39 (A) (tilsyn, påbud, BAT) Kemikaliedoseringsbeholdere til 2-trinsrenser skal være placeret i 2 særskilte opsamlingsbeholder/spildbakke for henholdsvis syre og base uden afløb og med en kapacitet svarende til 110 % af doseringsbeholderens volumen. Opsamlingsbeholderne og rumbelægning i doseringsrum skal være udført af tætte slidstærke materialer, der er beregnet til at kunne modstå det kemikalie, det skal kunne tilbageholde og tåle den færdsel, der er i doseringsrummet. Anvendelse Vilkår 40 (A) (tilsyn, påbud, BAT) Doseringsrum må ikke anvendes som gennemgangsrum eller depot for andet end kemikalier. Skiltning Vilkår 41 (A) (tilsyn, påbud, BAT) Døre til doseringsrum skal være tydeligt mærkede med angivelse af anvendelse og der skal være ophængt en synlig driftsinstruks, der beskriver de nødvendige reaktioner i tilfælde af brand eller miljøuheld. Slanger og pumper Vilkår 42 (A) (tilsyn, påbud, BAT) Doseringsslanger og pumper fra forskellige kemikalier må ikke anvende samme traché og skal være tydeligt mærkede. Dette udstyr skal være placeret i passende afstand fra hinanden. Med passende afstand menes den afstand, der skal til for at der ikke opstår risiko for, at der ved sprøjt fra slanger og pumper i tilfælde af brud kan ske en sammenblanding af koncentrerede kemikalier. Vilkår 43 (A) (tilsyn, påbud, BAT) Kemikaliedoseringen skal indrettes således, at der i tilfælde af brud eller lignende ikke kan ske: returløb til doseringsbeholder sammenblanding med de øvrige kemikalier, indtrængning af vand til doseringsbeholder Doseringens slanger, pumper, ventiler og anordninger skal kontrolleres jævnligt for styrke og tæthed og udskiftes om nødvendigt. Håndtering af skyllevand Vilkår 44 (A) (tilsyn, påbud, BAT) Alt skyllevand fra den kemiske forrensning skal opsamles. Skyllevandet med lave koncentrationer af syre og base må recirkuleres i biogasanlægget som procesvand og almindelig ph regulering. Ved indhold af større rester eller spild af syre og baser skal skyllevandet dog bortskaffes som farligt affald, jævnfør vilkår

112 Indretning og drift af biofilter Vilkår 45 (B) (standardvilkår 16 (5.3.b.i)- tilpasset i overensstemmelse med indretning og udvidelse) Biofiltrene skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Biofiltrene skal indrettes således, at der er mulighed for at lede luft gennem del 2 af filteret, når del 1 er ude af funktion. Der skal være væsketæt membran under filtrene og den afdrænede væske skal indgå som råvare i biogasproduktionen eller recirkuleres i biofilteret. Biofiltrene skal være frostsikrede, jævnfør vilkår 36. Opholdstider Biofiltrenes samlede rensekapacitet skal som minimum svarer til de maksimale luftmængder og luftkvalitet, der vil blive tilført biofiltrene, jævnfør vilkår 35. Det betyder, at biofiltrerens rensekapaciteter ikke må overskrides. Den maksimalt samlede tilladte belastning af de to biofiltre må ikke overskride m m 3 ventilationsvolumen i timen, hvilket ved almindelig daglig drift svarer til en fordeling af volumenstrømmen på m 3 /time m 3 /time til hvert biofilter. I forbindelse med service eller vedligeholdelsesarbejder tillades dog en anden fordeling af volumenstrømmen. Biofilter nr. I må ved midlertidig lukning af biofilter II i ikke udsættes for en totalbelastning på over m 3 i timen. Biofilter nr. II må ved midlertidig lukning af biofilter I ikke udsættes for en totalbelastning på over m 3 i timen. Temperatur (regulering af tilkobling CO 2 strøm) Afsug der tilføres biofiltrene skal have en temperatur på mellem 10 til 30 0 C. Forrensning Indgangskoncentrationerne til biofilterene for ammoniak (NH 3), mercaptaner (R. SH) og svovlbrinte (H 2S) må ikke overskride 20 ppm, jævnfør vilkår 35. Biofiltrene skal være tilkoblet en forrensning, der kan rense indgangsluften til biofiltrene til en luftkvalitet, hvor disse maksimalt tilladte indgangsværdier kan overholdes. 2.5 Gas, gasrensning og opgradering Sikkerhed Vilkår 46 (A) (standardvilkår 8 (5.3.b.i)) Reaktortanke med tilhørende rørføringer skal være gastætte. Vilkår 47 (B) (standardvilkår 17 (5.3.b.i) - afgrænsning af ansøgt projekt) Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Den skal være indrettet på en sådan måde, at emissionen af metan minimeres mest muligt. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. De eksisterende biogasmotorer må ikke uden særlig tilladelse fra Favrskov Kommune tages anvendelse som nødanlæg. 112

113 Vilkår 48 (A) (standardvilkår 18 (5.3.b.i)) Gaskondensatbrønde skal være lufttætte og forsynet med vandlås. Vilkår 49 (A) Gassystemet skal være forsynet med udstyr til tryk- og vakuumsikring. Biogaskvalitet Vilkår 50 (C) (slettes - ikke længere relevant, kvalitet reguleres af naturgasselskabet) Der må ikke anvendes biogas i anlæggets gasmotorer og dampkedel med en dårligere biogaskvalitet end de værdier der er angivet i tabellen nedenfor: Stof Maksimalt tilladt stofkoncentration Maksimalt tilladt stofkoncentration pr 2020: mg/nm 3 1) mg/nm 3 1) Ammoniak (NH 3) 2) 3) - 3 Hydrogensulfid (H 2S) 2) 4) Siloxaner 5) - 1,0 1) Normal m 3 er tør gas ved 273,15 K og 1013,25 mbar absolut tryk. Angives som Nm 3. 2) H2S: koncentrationen i ppm ganges med 1,52 for at omregne til mg/nm 3. Dvs. 30 mg/nm 3 svarer 30/1,52 =20 ppm og 120 mg/nm 3 svarer til cirka 80 ppm. NH3: koncentrationen i ppm ganges med 0,76 for at omregne til mg/nm 3. Dvs. 3 mg/nm 3 svarer 3/0,76 = 4 ppm. 3) Indholdet af ammoniak (NH3) fraregnet de ikke brændbare bestanddele i biogassen må ikke overstige 3 mg/nm 3. 4) Indholdet af hydrogensulfid (H2S) eksklusiv de ikke brændbare dele i biogassen må ikke overstige 30 mg/nm 3. 5) Indholdet af siloxaner fraregnet de ikke brændbare dele i biogassen må ikke overstige 1,0 mg/nm 3. Vilkår 51 (C) (der anvendes naturgas i kedel kvalitet reguleret i bek.) Biogas med en dårligere kvalitet end angivet i tabellen i vilkår 50 må ikke afbrændes i elværket eller tilføres gaslager. Ved forekomst af biogas med dårligere kvalitet skal anlæggets gasfakkel i stedet tages i anvendelse. Den opgraderede biometan Biogassens kvalitet skal herudover kunne overholde de til enhver tid gældende kvalitetetskrav regler fra sikkerhedstyrelsen, som er fastlagt i Bekendtgørelse nr af 14. december 2018 om gaskvalitet Bekendtgørelse nr af 14. december 2012 om gasreglementets afsnit C12 bestemmelser om gaskvaliteter med eventuelle senere ændringer. Ved forekomst af biogas med dårligere kvalitet end krævet af sikkerhedsstyrelsen skal biogassen enten opgraderes på ny og/eller afbrændes i anlæggets gasfakler. Gasrensningsanlæg og opgraderingsanlæg Vilkår 52 (B) (Ændring af eksisterende vilkår, VVM) Anlægget skal være forsynet med et eller flere anlæg til rensning af biogassen for svovlbrinte, ammoniak og siloxaner, således biogassen der anvendes i anlæggets gasmotorer og kombikedel overholder de stillede kvalitetskrav i vilkår 50., således at Den opgraderede biometan overholder sikkerhedsstyrelsens kvalitetskrav til biometan, jævnfør vilkår 51, og CO 2-strømmens indhold af ammoniak (NH 3), mercaptaner (R. SH) og svovlbrinte (H 2S) ikke overskrider 20 ppm efter opblanding, jævnfør vilkår 35, 45, og

114 Ventilationsluften temperatur ligger inden for intervallet C efter opblanding med CO 2- strømmen, jævnfør vilkår 35, 45 og 53 Svovlbrinteindholdet skal overvåges løbende i den integrerede gas- og lugtrensning på følgende steder: Ved indgang til opgraderingsanlæg fra gaslager (NYT) Ved afgang fra opgraderingsanlæg (NYT) Ved indgang til forrensning som hidtil Ved indgang til biofilter som hidtil Vilkår 53 (B) (Ændring af eksisterende vilkår - BAT, 24 stk. 3) Gasrensningsanlæg skal være beregnet til den aktuelle biogaskvalitet og dimensioneret med en kapacitet, der som minimum svarer til 1) den producerede mængde af biogas, 2) kvalitetskrav til biometan og 3) kvalitetskrav til CO 2-strømmens indhold af lugtstoffer og H 2S af biogas. Gasrensningsanlæg med tilhørende gasrør, ventiler og gaslager skal kontrolleres, serviceres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger, samt de til enhver tid gældende regler fra sikkerhedsstyrelsen. Dokumentation for gennemført service og vedligeholdelse skal kunne fremvises ved miljøtilsyn. (Gamle vilkår 54, 55 og 56 for de eksisterende gasrensere slettes, da gasrenserne tages ud af drift) Vilkår 54 (C) Gasrenseenhederne skal være frostsikrede. Vilkår 55 (C) Gasrenseenhederne skal være etableret med måleudtagningssteder før og efter rensning af gassen af hensyn til overvågning af renseeffekt og biogaskvalitet. Vilkår 56 (C) Gasrenseenhederne skal være udstyret med automatisk overvågning af flow, ilt og ph. Vilkår 54 (B) (Nyt vilkår 54 erstatter gamle vilkår 54, 55 og 56, ny teknik ikke omfattet af standardkrav, 31 i bek.) Indblæsning af ilt i gasfasen til sekundær reaktortank og efterlager skal reguleres, så iltindholdet ved daglig drift ikke overstiger 0,3 % ilt. Til overvågning af processen skal der etableres to iltmålere på afgang: 1) fra gaslager og 2) ved indgang til opgraderingsanlæg. Iltmålerne skal kalibres jævnligt og udskiftes om nødvendigt. Målingerne skal foregå som en kontinuerlig kontrol, der skal være tilkoblet biogasanlæggets overvågningsanlæg (SRO-anlæg), der standser al indblæsning af ilt ved 3 %. Vilkår 55 (B) (ny teknik ikke omfattet af standardkrav, 31 i bek.) Til overvågning af svovlbrinteindholdet i løbet af afgasningsprocessen skal der være etableret måling for svovlbrinte på følgende steder i processen: Ved indgang til opgraderingsanlægget Ved afgang fra opgraderingsanlæggets CO 2-strøm 114

115 Målingerne skal foregå som en kontinuerlig kontrol, der skal være tilkoblet biogasanlæggets overvågningsanlæg (SRO-anlæg). Herudover skal den eksisterende overvågning og manuel prøveudtagning for svovlbrinte i tilknytning til lugtrensningen fortsætte, jævnfør vilkår 37. Gasmotorer og kkedelanlæg Vilkår 57 (B) (BAT) Anlæggets biogasmotorer og kombikedel kedelanlæg med tilhørende installationer skal kontrolleres, serviceres og justeres jævnligt, samt vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger, de til enhver tid gældende regler fra sikkerhedsstyrelsen, samt gasmotorbekendtgørelsen anden generel lovgivning af hensyn til den miljømæssige forebyggelse af emissioner af lugt, NOx, CO, aldehyder, emulsioner af smøreolie, samt spildvarme. Dokumentation for gennemført service og vedligeholdelse skal kunne fremvises ved miljøtilsyn. Brændselstyper Vilkår 58 (B, C) (slettet standardvilkår 5 (G201) og ændret med ansøgt projekt) Der må kun fyres med naturgas i anlæggets kedelanlæg. Fuelolie, orimulsion og andre brændsler af tilsvarende kvalitet må ikke anvendes i brændere med en indfyret effekt, der er mindre end 2 MW. Kul, petcoke og brunkul må ikke anvendes i anlæg med en indfyret effekt under 5 MW. Nødanlæg Fyring med gasolie i anlæggets kedelanlæg (kombibrænder) må kun anvendes i nødstilfælde. Ved nødanlæg forstås et anlæg med en driftstid på under 100 årlige driftstimer. 2.6 Lugt- og luftemissioner Højder af afkast med fastlagte emissionsgrænseværdier: Vilkår 59 (B) (standardvilkår 24 (5.3.b.i) ændret med ansøgt projekt) Afkast Minimal afkast højde Maksimal tilladte luftmængde (Nm 3 /time) 2 Gasmotor meter Gasmotor meter Kombikedel (biogas) 14 meter Kombikedel (gasolie) 14 meter Kedelanlæg 14 meter m 3 Biofilter nr meter m 3 Biofilter nr meter m 3 1 Dog, jævnfør bestemmelser i vilkår Tør røggas ved 5% ilt. Biogasanlægget gasmotorer må ikke være i drift, men skorstene er ikke forlangt nedrevet. En volumen på 0 Nm 3 /time forudsætter derfor at biogasmotorerne er taget ud af drift og en nul emission fra anlæggets 30 meter høje skorsten. Målesteder 115

116 Vilkår 60 (A) (standardvilkår 27 (5.3.b.i)) I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt. Luftemissioner fra gasmotorer opgraderingsanlæg og kedelanlæg Vilkår 61 (C, B) (slettet standardvilkår 7 (G201), da biogasmotorer tages ud af drift og ændret vilkåret til kun at omfatte kedelanlæg og luftvejledningens emissionsgrænseværdier for kedelanlægget. Tilføjet nyt standardvilkår nr. 25 (5.3.b.i). for opgraderingsanlæg) Definitioner Når røggasser fra to eller flere særskilte kedelanlæg udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt kedelanlæg, og deres samlede kapacitet betragtes under ét i forbindelse med beregningen af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt. Hvis to eller flere særskilte kedelanlæg installeres således, at røggasserne herfra, under hensyntagen til både tekniske og økonomiske forhold, efter godkendelsesmyndighedens vurdering kan udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt fyringsanlæg, og den samlede kapacitet betragtes under ét i forbindelse med beregning af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt. Ved skorsten forstås en struktur med en eller flere røgkanaler, der udleder røggasser med henblik på udledning i luften. Ved beregning af den samlede nominelle indfyrede effekt fra en kombination af to eller flere særskilte kedelanlæg medregnes ikke særskilte kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på under 120 kw Gasmotorer Luftemissioner af NOx og CO, samt eventuelle andre relevante emissioner af stoffer fra gasmotorer skal overholde de til en hver tid gældende grænseværdier i gasmotorbekendtgørelsen. Kedelanlæg Kedelanlægget, som kun må anvendes til fyring med naturgas, skal overholde de respektive emissionsgrænseværdier, der er anført nedenfor i tabel 1. Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg Brændsel Samlet nominelle indfyret effekt Emissionsgrænseværdier mg/normal m 3 ved 10 % O2 tør røggas Naturgas 800 kw CO NOx (Miljøstyrelsens luftvejledning, nr. 2/2001) Brændsel Samlet nominelle Emissionsgrænseværdier (mg/normal m 3 ved 10 % O2 tør røggas) CO NOx* 116

117 indfyret effekt Biogas Gasolie** Naturgas * NOx regnet vægtmæssigt som NO2. ** Fyring med gasolie i anlæggets kedelanlæg (kombibrænder) må kun anvendes som nødanlæg. Ved nødanlæg forstås et anlæg en driftstid på under 100 timers årlige driftstimer, jævnfør vilkår 58. og dispensation i form af tillæg fra Emissionsgrænseværdi for opgraderingsanlægget (Nyt standardvilkår nr. 25 for bilag 1, pkt. 5.3.b i.) Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for H 2S på 5 mg/normal m 3 i afkast fra opgraderingsanlæg (som er afkast fra de to biofiltrer). B-værdier (Imission) Biogasanlæggets bidrag til områdets luftforurening skal overholde følgende krav: Biogasmotorer + kombikedel (2,7 + 3,3 + 0,8) = 6,8 Opgraderingsanlæg (biofiltrer) MW Kedelanlæg 0,8 MW NOx CO formaldehyd H 2S B-værdi mg/m3 0, ,01 0, Nyt standardvilkår nr. 25 for bilag 1, pkt. 5.3.b i.) B-værdierne gælder for anlæggets samlede udledning og skal overholdes uden for virksomhedens skel uanset hvor den højeste B-værdi forekommer. B-værdien er en middelværdi over en time, der højest må overskrides i 1 % af tiden. Skorstenshøjden skal være dimensioneret, så B-værdierne overholdes. OML-modellen skal anvendes som dokumentation for at skorstenshøjden er tilstrækkelig. Lugt, støv og fluer generelt Vilkår 62 (A) (standardvilkår 14 (5.3.b.i)) Anlægget skal renholdes således, at lugt- og støvgener begrænses mest. Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. Lugt Vilkår 63 (B) (standardvilkår 24 (5.3.b.i.), 31 og 20 stk. 1 nr. 9 ændret på grund af projektet) Anlæggets drift må ikke i over 1 % af tiden overstige 5 LE/m 3 (lugtenheder) ved nabobeboelser (bortset fra Løjstrupvej 12 A). Immissionsgrænseværdien er en 1-minuts middelværdi. Lugtgrænseværdien gælder den samlede lugt fra anlæggets målbare lugtkilder, herunder afkastene fra både gasmotorer, dampkedel og biofilter kedelanlæg og de to biofiltrer inklusiv afkast fra opgraderingsanlæg. 2.7 Støj og lys Vilkår 64 (A) (støjvejledningen, 20 stk. 1. nr.3 i Bek.) Virksomhedens bidrag til støjniveauet målt ved nabobeboelse i det åbne land må i intet punkt overstige følgende grænseværdier: Dag Tidsinterval Grænseværdi Midlingstid Hverdage kl db(a) Ref. tid 8 timer Lørdage kl db(a) Ref. tid 7 timer 117

118 Lørdage kl db(a) Ref. tid 4 timer Søn- og helligdage kl db(a) Ref. tid 8 timer Aften kl db(a) Ref. tid 1 timer Nat kl db(a) Ref. tid ½ time Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt eller beregnet i punkter 1,5 m over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden. Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige 55 db(a) ved boliger. Udendørs aktiviteter, herunder anvendelse af støjende maskiner og anlæg, skal begrænses mest muligt og må kun foregå i perioderne: mandag fredag kl og lørdag kl Unødvendig manøvrering og tomgangskørsel må ikke forekomme. Porte og døre holdes så vidt muligt lukkede. Kørsel med råvarer, hjælpestoffer og produkter til og fra biogasanlægget må kun finde sted på hverdage mellem klokken 7 og 18 samt undtagelsesvis på lørdage mellem klokken 7 og 14. Kontrol af støj Såfremt kommunen får begrundet mistanke om, at vilkår 64 om støjgrænser ikke er overholdt, forlanges det, at virksomheden foretager de nødvendige tiltag og efterfølgende fremsender dokumentation for, at støjgrænserne ikke er overskredet. Hvis vilkåret er overholdt, kan der kun kræves én årlig måling. Dokumentationen skal ske i form af målinger og/eller beregninger foretaget, når støjen er maksimal. Dokumentationen skal udføres efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. nr. 5/1984, Målinger af ekstern støj og nr. 5/1993, Beregning af ekstern støj fra virksomheder eller Orientering nr. 9/1997. Måling og beregning skal udføres af et målefirma, der er akkrediteret eller en person, der er certificeret til miljømålinger ekstern støj. Vilkår 64a (B) (Nyt vilkår ansøgt projekt, fastholdelse af VVM) Nyt støjende udstyr skal som ansøgt placeres i lyddæmpende bygning, container eller skur. Det drejer sig om: Teknik til komprimering, køling og tørring af den opgraderede biogas Tre el-pumpe til omrører af gasmix typen til den nye primære reaktortank Kompressor til iltgenerator Vilkår 64b (B) (Nyt vilkår ansøgt projekt, fastholdelse af VVM) Fjerntransporter med afgasset biomasse skal foregå på hverdage i tidrumme 7:00 18: Affald, olie, kemikalier, tilsætnings- og hjælpestoffer Vilkår 65 (A) (standardvilkår 28 (5.3.b.i)) Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inklusiv opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. 118

119 Vilkår 66 (A) Affald skal opbevares på en måde, som ikke medfører forurening af omgivelserne. Opbevaring og bortskaffelse af affald i øvrigt skal følge de gældende affaldsregulativer for Favrskov Kommune. Vilkår 67 (A) (standardvilkår 29 og 35 (5.3.b.i)) Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet, jævnfør vilkår 71. Mærkning og skiltning Vilkår 68 (A) (standardvilkår 30 og 35 (5.3.b.i)) Beholdere til farligt affald, olie, kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der skal mærkes, så det tydeligt fremgår hvad beholderen indeholder. Vilkår 69 (A) (tilsyn, påbud) Døre til kemikalierum skal være tydeligt mærkede med angivelse af anvendelse og der skal være ophængt en synlig driftsinstruks, der beskriver de nødvendige reaktioner i tilfælde af brand eller miljøuheld. Vilkår 70 (A) (tilsyn, påbud) Kemikalierum må ikke anvendes som gennemgangsrum eller depot for andet end kemikalier. Kemikalierum og oplagspladser Vilkår 71 (A) (standardvilkår 36 (5.3.b.i.) skærpet ved tilsyn, påbud) Kemikalier, tilsætnings- og hjælpestoffer De i vilkår 68 nævnte beholdere med kemikalier og hjælpestoffer - herunder rester og affald skal placeres i aflåste rum uden afløb til kloak og med en tæt belægning. Kemikalierum og eventuel tilhørende sump eller tilsluttet opsamlingsbeholder skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand og kloak, og skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsbeholder. Olie og spildolie, brandfarlige væsker, samt andet farligt affald Olie og spildolie, brandfarlige væsker, samt andet farligt affald skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Vilkår 72 (A) (tilsyn, påbud) Syre, baser, brandfarlige væsker, samt andre farlige stoffer, der kan udløse farlige kemiske reaktioner ved sammenblanding i tilfælde af spild, uheld eller brand skal opbevares i særskilte sumpe og opsamlingsbeholder og således at kemikalierne ikke kan løbe til samme sump eller opsamlingsbeholder. Oplag Vilkår 73 (A) (tilsyn, påbud) 119

120 Der må ikke oplagres mere syre, base eller andre kemikalier og hjælpestoffer end nødvendigt for den daglige drift af anlægget. De enkelte stoffer skal til enhver tid opbevares forsvarligt, jævnfør vilkår 65 til 72, samt vilkår 44. Der må ikke anvendes eller oplagres hypochlorit uden fornyet godkendelse hertil fra Favrskov Kommune. Olietanke Vilkår 74 (A) (olietanksbekendtgørelsen) Opstilling, drift og sløjfning af nye, overjordiske olietanke skal overholde kravene i den til en hver tid gældende olietanksbekendtgørelse. Vilkår 75 (A) (standardvilkår 35 (5.3.b.i)) Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. 2.9 Overfladevand og spildevand Vilkår 76 (A) (revurdering 2017) Befæstede arealer uden for de særligt indrettede omlastningsarealer må ikke anvendes til omlastning af biomasser, jævnfør vilkår 17. Alt spild af biomasse, olie eller kemikalier skal straks opsamles, jævnfør vilkår 16 og 66. Arealerne skal være indrettet således at et evt. spild kan opsamles og ikke ved et uheld ledes til regnvandsafløb. Vilkår 77 (A) (tilsyn, revurdering 2017) Den eksisterende tankgrav er et nødanlæg til beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand, der er omfattet af vilkår 18 og 20. Tankgraven må derfor ikke anvendes som opsamlingsbeholder for overfladevand bortset fra det regnvand, der falder på selve tankgravens areal. Der må ikke ske nedsivning til grundvandet fra eller udledning til vandløb fra tankgraven. Alle unødvendige brønde, afløb og rørføringer i og omkring tankgraven skal, uanset tidligere anvendelse, være sløjfede og afproppede senest 31. december 2016, jævnfør også vilkår 82. Vilkår 78 (B) (standardvilkår 33 (5.3.b.i) samt fastholdelse af VVM) Omlæsningsarealer skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således: At køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen. At biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen. At overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder. Der skal etableres nye tætte befæstede arealer på anlægget følgende steder: mellem modtagehal og ensilageplads i ensilagepladsen fulde længde, samt ved nordlige port til modtagehal, og ved det nye omlastningsareal ved den nordligste lagertank til afgasset biomasse, jævnfør anlæggets situationsplanen bilag 1 120

121 Vandet fra omlastningsarealer og tætte belægninger skal ledes til biogasanlæggets opsamlingstank og genanvendes som procesvand i biogasproduktionen i stedet for rent grundvand. Rent tagvand fra bygningstage skal ledes til forsinkelsesbassin på de stilledes vilkår for indretning og drift af forsinkelsesbassinet, jævnfør udledningstilladelsens vilkår 78.a til 78. j. i afsnit opsamlingsbeholder og anvendes i biogasproduktionen i stedet for grundvand. Øvrigt rent overfladevand fra veje og kørselsarealer og lignede skal 1) enten afledes efter reglerne i den hver tid gældende spildevandsbekendtgørelse med tilhørende retningslinier og vejledninger, eller 2) opsamles hvor det er muligt med henblik på brug i biogasproduktionen Udledningstilladelse efter 34 stk. 5. Vilkår 78.a (B) (nyt vilkår) Tagvandet skal ledes gennem et forsinkelsesbassin med permanent vandspejl og dykket afløb med afspærringsventil. Bassinets belastning, dimensioner og hydrauliske funktion skal være som oplyst. Vilkår 78.b (B) (nyt vilkår) Forsinkelsesbassinet skal effektivt kunne tilbageholde sand og flydestoffer (eventuelt i kombination med en sandfangsbrønd før bassinet). Vilkår 78.c (B) (nyt vilkår) Forsinkelsesbassinet skal udføres, så følgende minimumskrav er opfyldt: Parameter Krav Minimum magasinvolumen 68 m 3 Minimum vådvolumen 23 m 3 Minimum permanent vanddybde 1,0 m Max. udløb 0,2 l/s Max. overløb 10. år Der gives tilladelse til etablering af et forsinkelsesbassin, der er større end minimumskravet ovenfor, så bassinet etableres med et permanent vådvolumen på 100 m 3 og et magasinvolumen på 200 m 3. Vilkår 78.d (B) (nyt vilkår) Såfremt virksomheden ønsker afledning af yderligere tagvand, skal virksomheden forinden fremsende en redegørelse, som skal accepteres af kommunen. Redegørelsen skal dokumentere, at udledningen med det faktisk etablerede bassinvolumen fortsat kan overholde Favrskov Kommunes retningslinjer for regnvandsbassiner. Vilkår 78.e (B) (nyt vilkår) Udløbsmængden skal reguleres med en vandbremse. Vilkår 78.f (B) (nyt vilkår) Forsinkelsesbassin og eventuel sandfangsbrønd skal løbende vedligeholdes og oprenses med henblik på optimal stoffjernelse. I fornødent omfang skal der indhentes tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3 Vilkår 78.g (B) (nyt vilkår) 121

122 Det skal under anlægsarbejdet sikres, at der ikke sker udskylning af væsentlige mængder af ler, sand eller grus til vandløbet. Vilkår 78.h (B) (nyt vilkår) Forsinkelsesbassinet skal etableres med tilstrækkelig tæt bund (evt. med lermembran) til, at der kan opretholdes et permanent vandspejl i bassinet. Vilkår 78.i (B) (nyt vilkår) Vandløb herunder dræn må ikke omlægges eller afbrydes uden vandløbsmyndighedens (Favrskov Kommune) tilladelse. Vilkår 78.j (B) (nyt vilkår) Virksomheden skal sikre, at miljøfremmede stoffer ikke ved spild eller uheld ledes til Nymølle Skovbæk. Vilkår 78.k (B) (nyt vilkår) Ved spild eller uheld, der kan have betydning for regnvandsudledningen, skal Favrskov Kommune straks underrettes. Vilkår 78. l (B) (nyt vilkår) Favrskov Kommune, Natur og Miljø, skal orienteres, når bassinet færdiggjort, og der skal indsendes endelige detaljerede tegninger over placering, indretning af bassin og ledningsføring fra bassin til Nymølle Skovbæk Alarmanlæg Vilkår 79 (A) (standardvilkår 20 (5.3.b.i) Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. Systemet skal forebygge overfyldning af tanke, overvåge at ventilationssystemerne kører, sikre at gas forbrændes i faklen ved nødsituationer, overvåge gastrykket i tanke og alarmere personale, når det er nødvendigt Uheld og driftsforstyrrelser Planlagte reparationer og service Vilkår 80 (A) (standardvilkår 21 (5.3.b.i)) Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden og nærmeste omboende, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. Tilsynsmyndigheden fastsætter, hvem der skal underrettes, eller inden for hvilke områder, der skal ske underretning. Uheld Vilkår 81 (A) (standardvilkår 22 (5.3.b.i)) Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt. Beredskabsplan Vilkår 82 (B) (BAT, 24 stk. 1 i bek. eksisterende vilkår med ændret tidsfrist) Der skal på virksomheden foreligge en beredskabsplan, som fastlægger hvordan der skal reageres ved udslip af biomasse eller anden spild. Planen skal som minimum indeholde: 122

123 - Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. - Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. - Kortbilag over anlægget med angivelse af afløbs- og drænsystemer m. m. - En opgørelse over materiel, der skal være tilgængeligt på anlægget til anvendelse i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af udslip. Planen skal sendes til tilsynsmyndigheden, senest 31. maj og der skal herefter til enhver tid forefindes en opdateret plan på virksomheden, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Jordvold Vilkår 82a (B) (Standardvilkår 37 (5.3.b.i) nyt vilkår på baggrund af VVM og Miljørapport ) Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem i form af en jordvold, således spild af biomasse kan opsamles. Jordvolden skal placere som angivet på situationsplanen i bilag 1 og overholde bestemmelserne i lokalplan nr. 337: Det samlede voldanlæg skal etableres som en ydre jordvold, der afgrænser lokalplanområdet mod øst og syd, samt et indre voldanlæg der omkranser forsinkelsesbassinet mod øst, syd og vest. Højden skal være 1,5-2 meter. Voldanlægget skal kunne tilbageholde et udslip af biomasse svarende til det overjordiske volumen af den tanken med den største overjordiske volumen, der skal dog minimum være en opsamlingskapacitet på m 3 Jordvolden skal placeres uden for nitratfølsomme område (NFI) og indvindingsoplande, således nedsivning til sårbart grundvand undgås i tilfælde af spild Jordvolden skal udformes, så der ikke er risiko for tilførsel af forurenet overfladevand fra biogasanlægget til forsinkelsesbassinet eller Nymølle Skovbæk Der må ikke forefindes dræn inden for voldanlægget Slukningsvand Vilkår 82b (B) (nyt vilkår - BAT, 24 stk. 3 i bek.) Der skal etableres være en mindst 100 m 3 slukningsvand til rådighed for beredskabet i tilfælde af brand Afgasset biomasse Vilkår 83 (B) (tilsyn, revurdering 2017 ændret med ansøgt projekt) Den årlige produktion af afgasset biomasse må ikke overstige tons per år i vådvægt. Der må kun produceres afgasset biomasse på anlægget, der efter de til enhver tid gældende regler i slambekendtgørelsen og husdyrgødningsbekendtgørelsen må udbringes på landbrugsjord som husdyrgødning, jævnfør vilkår 9. Vilkår 84 (A) (VVM-screening 2006) Ved returlevering af afgasset biomasse til husdyrbruger, der selv har leveret råmateriale, indgår udbringningen af afgasset biomasse i husdyrbrugerens gødningsregnskab og godkendelsesforhold. Vilkår 85 (A) (VVM-screening 2006) Ved levering af afgasset biomasse til husdyrbruger, der ikke selv har leveret råmateriale eller til planteavler, skal udbringningen af afgasset biomasse følge Planlovens regler miljøvurderingslovens regler om VVMscreening af nye arealer. 123

124 Vilkår 86 (B) (VVM-screening ændring af eksisterende vilkår p.g.a nye generelle regler) Den afgassede biomasse skal udspredes på landbrugsafgrøder efter de til enhver tid gældende regler for udbringning af afgasset biomasse husdyrgødning, herunder f.eks. de generelle regler for fastsættelse af fosforlofter for afgasset biomasse og udnyttelsesprocenter for kvælstof for afgasset biomasse. Prøveudtagning og analyse skal følge de generelle regler for prøveudtagning og analyse efter husdyrgødningsbekendtgørelsen, herunder f.eks. de lovbestemte prøveudtagningsintervaller og lovbestemt anvendelse af akkrediterede laboratorier. De valgte afgrøders årlige gødskningsbehov for N, P og K må ikke overskrides. Dokumentation for at dette vilkår overholdes skal foreligge i form af halvårlige analyser af N, P, K og tørstof sammenholdt med den udbragte mængde, arealstørrelse og afgrødebehov Egenkontrol Modtagne mængder og typer af råvarer, samt afsatte mængder af afgasset biomasse Vilkår 87 (A) (Standardvilkår 47 (5.3.b.i) skærpet på baggrund af tilsyn revurdering 2017) Dagligt (Standardvilkår 47 (5.3.b.i) Dagligt modtagne mængder og typer af biomasse, som indvejes og indfødes i biogasanlægget i tons per døgn skal noteres i en driftsjournal med angivelse af mængde vådvægt i tons. Ugentligt Der skal desuden foretages en særskilt beregning over de gennemsnitlige daglige indfødte mængder og typer af råvarer til løbende overvågning og kontrol af vilkår 9. Opgørelserne skal foretages på ugebasis for indfødte mængder via henholdsvis: lagerenhed for faste biomasser, blandetanke, og direkte til reaktortanke Beregningerne skal ajourføres mindst én gang om måneden. Månedligt Til løbende overvågning og kontrol af bestemmelserne i vilkår 9 om: andele af ikke-husdyrgødningsbaseret biomasse, og indfødte tørstofmængder skal der mindst én gang om måneden foretages en beregning, der viser den månedlige indvejning og indfødning af råvarer i biogasanlægget i tons per måned med angivelse af mængder i både vådvægt og procent tørstof. Årligt (Standardvilkår 47 (5.3.b.i) Kopi af den årlige lovpligtige indberetning af gødningsleverancer til leverandørregisteret og register for gødningsregnskab på biogasanlæggets driftsjournaler fra og med 1. september efter afslutning af samme års planperioden 1. august. På forlangende skal fremsende lister for både årligt modtagne råvarer (husdyrgødning, restprodukter, energiafgrøder og affald), samt afsatte mængder af afgasset biomasse fordelt på henholdsvis leverrandøre af råvarer og modtagere af afgasset biomasse med angivelse af navne, adresser og CVR-numre. 124

125 Der skal herudover for hvert planår senest 1. september udarbejdes en årsopgørelse, der viser de forskellige typer indvejede råvares fordeling i tons vådvægt, tørstofprocent og tørvægt. Af årsopgørelsen skal det fremgå om der er tale om husdyrgødning, restprodukt, affald eller en energiafgrøde, som dokumentation for overholdelse af vilkår 9 og 83 og 86. Analyseresultater og overvågning af tilgængelige udspredningsarealer til afgasset biomasse Vilkår 88 (A) (VVM-screening 2006 ændret p.g.a. nye generelle regler) Halvårlig Dokumentation for at vilkår 86 overholdes skal foreligge i form af de kopi af lovpligtige indberettede fosforkvoter, udnyttelsesprocenter fra kvælstof, samt halvårlige målinger af den afgassede biomasses indhold af tørstof, N og P og K, sammenholdt med: de udbragte mængder, arealstørrelser og afgrødernes normer for N, P og K Vandforbrug Vilkår 89 (A) (standardvilkår 47 (5.3.b.i.), BAT revurdering 2017) Årligt Det skal hvert år foretage en årsopgørelse over virksomhedens vandforbrug fordelt på målinger af henholdsvis forbrug af regnvand og forbrug af oppumpet grundvand i m 3, som dokumentation for overholdelse af vilkår 9. Hjælpestoffer, olie og kemikalier Vilkår 90 (A) (standardvilkår 47 (5.3.b.i.), BAT revurdering 2017) Årligt Det skal hvert år foretage en årsopgørelse over virksomhedens forbrug hjælpestoffer, olie og kemikalier, samt de producerede mængder af affald fordelt på affaldstyper. Teknologier til modtagelse af biomasser Vilkår 91 (A) (tilsyn, påbud, BAT revurdering 2017) Alle uregelmæssigheder og driftstop forbundet ved driften af den mekaniske forbehandling af faste biomasser skal indføres i anlæggets driftsjournal. Det skal samtidig fremgå, hvilke foranstaltninger, der er foretaget med henblik på forebyggelse af lugtgener. Inspektionsbrønde Vilkår 92 (A) (Standardvilkår 39 (5.3.b.i) Ugentligt Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang om ugen. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. Overdækninger Vilkår 93 (A) (Standardvilkår 40 (5.3.b.i)) Månedligt Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. 125

126 Beholderkontrol Vilkår 94 (A) (Standardvilkår 41 (5.3.b.i) skærpet med beholderkontrolbekendtgørelsen, BAT 28 i bek.) Hvert femte år Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert femte år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jævnfør vilkår 20, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. Vilkår 95 (A) (Standardvilkår 42 (5.3.b.i)) Hvert tiende år Øvrige tanke (reaktortanke, blandetanke, hygiejniseringstanke m.v.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftsmæssig tømning, dog mindst hvert tiende år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Hvert tyvende år Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert tyvende år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. Befæstede arealer og tætte belægninger Vilkår 96 (A) (Standardvilkår 44 (5.3.b.i)) Årligt Virksomheden skal løbende og mindst én gang årligt foretage visuel kontrol og udbedring af eventuelle skader i form af utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger herunder: arealer til omlastning af biomasse, arealer til rengøring af materiel til transport af biomasse, opsamlingskar, gruber, tankgrave og bassiner. Udbedringer skal foretages, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret. Rørsystemer til transport af biomasser og gas Vilkår 97 (A) (BAT, revurdering 2017) Vedligeholdelse (hvert femte år) Der skal foretages eftersyn for udfældninger af strukvit, samt tæthedsprøvning mindst hvert 5. år for rørsystemer, pumper, samlinger og ventiler m.v. til transport af råvarer og afgasset biomasse, jævnfør vilkår 19. Der skal foretages eftersyn og detektion af gaslækage mindst hvert 5. år for rørsystemer, samlinger, ventiler m.v til transport af gas, jævnfør vilkår 46. Overfyldningsalarmer Vilkår 98 (A) (Standardvilkår 45 (5.3.b.i) 126

127 Årligt Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke efter leverandørens anvisning. Lugtrensning og ventilation Vilkår 99 (A) (BAT) Virksomheden skal løbende fører kontrollere og vedligeholde luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer. Serviceeftersyn og vedligeholdelse skal foretages efter leverandørens anvisninger. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Vedligeholdelse og serviceeftersyn af ventilationsanlæg (hvert tredje år) Der skal foretages serviceeftersyn og indregulering af ventilationsanlægget med tilhørende afsug mindst én hvert 3. år. Vedligeholdelse og serviceeftersyn af biofilter (hver tredje måned) (Standardvilkår 43 (5.3.b.i) Der skal foretages serviceeftersyn og optimering af biofiltrenes funktionalitet, samt udtagning af prøver af den mikrobielle biomasses sammensætning i biofilteren mindst én gang hver 3. måned. Serviceeftersynet skal foretages af producenten, jævnfør producenten anvisninger og garantier for dokumenteret renseeffekt. Løbende overvågning af luftkvalitet fra ventilation Vilkår 100 (A) (BAT, samt fastholdelse af vilkår 35 og 45, som er standardvilkår) Dagligt Effekten af forrensningen, herunder behovet for justering af kemikalietilsætningen, skal kontrolleres dagligt ved målinger af ammoniak og svovlbrinte før og efter vaskekolonnerne. Biofiltrenes fugtighed, temperatur og ph skal kontrolleres dagligt og skal kunne reguleres til god funktionstilstand. Herudover skal producentens øvrige anvisninger i forhold til kontrol af fugtighed, vanding og trykforhold m.v. skal følges, jævnfør vilkår 35 og 45. Hver 14. dag Både ind- og afgangsluft skal kontrolleres hver 14. dag for indhold af ammoniak (NH 3), svovlbrinte (H 2S) og mercaptaner (R. SH). Der skal udtages en filterprøve til kontrol af ph og tørstof indhold. Herudover skal følgende parametre kontrolleres og justeres om nødvendigt efter producentens anvisninger: indgangstemperatur, differenstryk, sprinklere, vandfilter, og vandtryk. Kontrol af skyllevand fra kemisk forrensning: Skyllevandets ph-værdier skal måles inden recirkulering eller bortskaffelse. Kontrol af måleudstyr (hver uge) Måleudstyr skal kalibreres mindst én gang om ugen og udskiftes, når det er nødvendigt. Gasfakkel Vilkår 101 (A) (Standardvilkår 32 (5.3.b.i) Hver måned Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage funktionsafprøvning af gasfakkel. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Løbende overvågning af biogaskvalitet og svovlbrinte Vilkår 102 (A) 127

128 Dagligt Biogassens kvalitet og effekten af gasrensningen skal kontrolleres ved daglige målinger for hydrogensulfid, ammoniak før og efter opgradering gasrensningen, samt overvågning af de relevante støtteparametre, jævnfør vilkår 50 og 52. Måleresultater for hydrogensulfid og ammoniak skal gengives i ppm. Herudover skal svovlbrinteindholdet løbende overvåges på de steder der er angivet i vilkår 55 Vilkår 103 (A) Måleudstyr skal kalibreres jævnligt og udskiftes når det er nødvendigt. Vilkår 104 (A) Datoer for overskridelse af grænseværdierne i vilkår 50 og andre driftsproblemer skal noteres særskilt i en driftsjournal med angivelse af hvilke afhjælpende foranstaltning, der er iværksat for igen at overholde grænseværdierne. Gasrensere Vilkår 105 (B) Årligt Der skal gennemføres service på gasrensere mindst én gang årligt og disse skal vedligeholdes efter producentens anvisninger, jævnfør vilkår 53. Gasrensning op opgradering Vilkår 105 (A) (Ændring af eksisterende vilkår) Årligt Der skal jævnligt og mindst én gang årligt gennemføres service på udstyr til gasrensning og måling af iltkoncentration i reaktortanke. Udstyret skal vedligeholdes og udskiftes om nødvendigt, jævnfør vilkår 53. Vilkår 105a B) (Nyt vilkår) Årligt Der skal jævnligt og mindst én gang årligt gennemføres service på udstyr til opgradering af biogassen med tilhørende ekstra renseudstyr og måleudstyr. Udstyret skal vedligeholdes og udskiftes om nødvendigt, jævnfør vilkår 53. Gasmotorer og k Kedelanlæg Vilkår 106 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Årligt Der skal jævnligt og mindst én gang årligt gennemføres service på biogasmotorer og kedelanlæg. Overvågningsanlæg Vilkår 107 (A) Årligt Der skal gennemføres eftersyn og funktionsafprøvning af anlæggets overvågningssystem (SRO) mindst én gang årligt Driftsjournal Driftsjournal for biogasanlæg Vilkår 108 (B) (standardvilkår 47 (5.3.b.i)) Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: 128

129 Dagligt, månedligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget, jævnfør vilkår 87 Halvårlige Analyseresultanter afgasset biomasse med opgørelser over der tilgængelige udspredningsarealer, jævnfør vilkår 86 og 88 Det årlige vandforbrug, jævnfør vilkår 89 Det årlige forbrug af hjælpestoffer, olie og kemikalier, samt affaldsmængder og typer, jævnfør vilkår 90 Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jævnfør vilkår 92 Dato for og resultat af kontrollen med faste overdækninger på beholdere, jævnfør vilkår 93 Kopier af de 5. årlige beholderkontroller af rågylletank og mesofile rektor, jævnfør vilkår 94 Kopier af de 10. årige og 20. årige beholderkontroller af øvrige tanke, jævnfør vilkår 95 Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer, jævnfør vilkår 96. Datoer for og resultat af eftersyn og vedligeholdelse af rørsystemer med tilhørende installationer til transport af biomasse og afgasset biomasse i tæthed, samt udfældninger af strucvit, jævnfør vilkår 97 Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer, jævnfør vilkår 98 Datoer for og resultat af kontrollen og service eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende af ventilationssystemer samt eventuelt foretaget vedligeholdelse heraf, jævnfør vilkår 99. Datoer og resultater af de daglige kontroller og 14. dagskontroller med biofiltrer og tilhørende forrensning, samt kalibrering af måleudstyr, jævnfør vilkår 100 Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jævnfør vilkår 101 Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende lugt- og luftrenseanlæg, problemer med forbehandling af biomasser, samt med brug af gasfakkel Datoer for og resultatet af præsentationskontroller og OML-beregninger for overholdelse af lugtemissionsvilkår 63, jævnfør vilkår 111 Driftsjournalen for biogasanlægget skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Driftsjournal for elværk gassystem, kedelanlæg Vilkår 109 * (B) (Ændring af eksisterende vilkår) For anlæggets biogasmotorer og kedelanlæg skal der herudover føre driftsjournal med angivelse af: Olieforbrug for hver gasmotor, herunder datoer og antal driftstimer for udskiftning af motorolie Justering af brændere for kombikedelanlæg Justeringspunkt for gasmotorer Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer, tætte belægninger, gruber, mv., samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader Forbrug af type og mængde brændsel Håndtering af affald fra forbrændingsprocessen (spildolie, oliefiltre, slam) fra tømning af gasrenser). Antal driftstimer pr. år for hvert motoranlæg kedelanlæg Dato for service af kedelanlæg, samt driftskontroller for kedelanlæggets emissioner af NOx og CO De årlige præsentationskontroller for elværkets emissioner af NOx og CO og formaldehyd, jævnfør vilkår 112 Præstationskontrol for kombikedel (NOx, CO), jævnfør vilkår

130 Driftsjournalen for biogasanlægget skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Driftsjournal for gassystem og opgraderingsanlæg Vilkår 109a (B) (Ændring af eksisterende vilkår) Datoer for og resultat af eftersyn og detektion af gaslækage for rørsystemer, samlinger, ventiler m.v til transport af gas før vilkår 97 De daglige registreringer af biogassens indhold af hydrogensulfid og ammoniak før og efter opgradering gasrensning, jævnfør vilkår 102, samt registrering af afhjælpende foranstaltninger ved forhøjede værdier, jævnfør vilkår 104. Resultatet af den årlige kontrol og service af udstyr og måleinstrumenter til gasrenserening og iltdosering i reaktortanke, jævnfør vilkår 105 Resultatet af den årlige kontrol og service af udstyr og måleinstrumenter til opgraderingsanlægget, jævnfør vilkår 105a Håndtering af affald fra opgraderingsanlægget med tilhørende renseudstyr (aminvæske, kulfilter og lignende) Kopi af præsentationskontroller for H 2S i afkast fra opgraderingsanlæg/biofilter, jævnfør vilkår 11 Årsrapport Vilkår 110 (B) (standardvilkår 48 (5.3.b.i)) Virksomheden skal en gang årligt, og senest 1. december tre måneder efter afslutning af planåret virksomhedens regnskabsår, indsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden, der beskriver resultaterne af det foregående års egenkontrol og præsentationskontroller. Årsrapporten skal indeholde: Modtagne mængder- og typer af biomasse Afsatte mængder af afgasset biomasse Den årlige biogasproduktionen Den årlige produktion af opgraderet biometan Det årlige forbrug af biogas naturgas Energiforbrug Vandforbrug El-produktion i MW pr år Beregnet varmeproduktion i MW pr år Faktiske leveret varme til Laurbjerg (aflæst i Laurbjerg) i MW pr år Præsentationskontroller for luftemissioner Det årlige forbrug af hjælpestoffer, olie og kemikalier, samt affaldsmængder og typer Oplysninger om uheld og driftsforstyrrelser Oplysninger om modtagne klager over luft, lugt eller støj 2.16 Præstationskontrol Præstationskontrol for lugt Vilkår 111 (B) (Ændring af eksisterende vilkår) (standardvilkår 25 og 46 (5.3.b.i)) Senest 30. juni 2017 Senest ½ år efter ibrugtagning af opgraderingsanlægget skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne i vilkår 60 og lugtemissions vilkår 64 er overholdt. 130

131 Der skal endvidere ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i afkast fra opgraderingsanlæg til dokumentation af, at emissionsgrænseværdien på 5 mg/normal m 3 for H 2S er overholdt i dette/disse afkast. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Tilsynsmyndigheden kan herefter forlange, at vilkåret eftervises, f.eks. i forbindelse med ændring af råvaretypen eller hvor driftsmæssige ændringer på anlægget nødvendiggør at lugtemissionsvilkåret kontrolleres igen eller ved begrundet mistanke om overskridelse. Hvis grænseværdien for lugt og H 2S er overholdt, kan der kun kræves én årlig måling og beregning hvert andet år. Prøveudtagning og analyse Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal drift), herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Der skal som minimum foretages tre efter hinanden følgende prøver med ½ time mellem hver prøve ved fuld drift af anlægget. Kriterierne for maksimal normaldrift skal aftales med kommunen i forvejen. Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 og for H 2S efter metodeblad nr. MEL 23 (Miljøstyrelsens anbefalede metode, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. OML-beregninger Præsentationskontroller for lugt skal vedlægges en OML-beregning, der dokumenterer, at den fastlagte grænseværdi for lugt i vilkår 64 ved nærmeste nabobeboelse og de fastlagte skorstenshøjder i vilkår 60 er overholdte. Inddata skal korrigeres til 1-minuts middelværdi. Til inddata skal anvendes middelværdien af de tre målinger. Til inddata skal anvendes middelværdien af de tre målinger. Vilkåret er overholdt, når den beregnede værdi er mindre end eller lig med grænseværdien. Præstationskontrol for gasmotorer (NO X, CO og formaldehyd) Vilkår 112 * (C) Præsentationskontroller for NOx og CO skal foretages efter retningslinjerne i gasmotorbekendtgørelsen. Gasmotorbekendtgørelsens krav om årlige præsentationskontroller NOx og CO skal suppleres med en præsentationskontrol for formaldehyd, som kontrol for at vilkår 62 er overholdt. Krav om fremsendelse af målerapporter senest 2 måneder efter prøveudtagning til kommunen efter gasmotorbekendtgørelsens regler gælder også for formaldehyd. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). Kriterierne for maksimal normaldrift skal aftales med kommunen i forvejen. 131

132 Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediteringsog Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Analysemetoder: Prøvetagning og analyse for formaldehyd skal ske efter metodeblad nr. MEL-12 Prøveudtagning og analyse for NOx skal ske efter metodeblad nr. MEL-03 Prøveudtagning og analyse for CO skal ske efter metodeblad nr. MEL-06 Prøveudtagning og analyse for O 2 skal ske efter metodeblad nr. MEL-05 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: ) eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Præsentationskontroller for NOx og CO og formaldehyd skal vedlægges en OML-beregning, der dokumenterer, at de fastlagte B-værdier og skorstenshøjder er overholdte. Præstationskontrol for kombikedel (NOx, CO) Vilkår 113 * (C) Gas- og oliefyrede kedelanlæg Senest 6 måneder efter at et nyt kedelanlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 62 er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). Præstationskontrollen skal ikke udføres under opstart og nedlukning. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediteringsog Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale af-tale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Fyring med biogas For alle anlæg, undtagen naturgas- eller gasoliefyrede kedelanlæg, skal der herefter udføres 1 årlig præstationskontrol efter samme retningslinjer. Hvis resultatet af præstationskontrollen for hvert enkelt stof er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år for dette eller disse stoffer. Fyring med gasolie For enkelte naturgas- eller gasoliefyret kedelanlæg <5 MW kan tilsynsmyndigheden herefter kræve, at anlægget foretager præstationskontrol efter ovenstående retningslinjer, dog normalt højest hvert andet år. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien. Prøveudtagning og analyse skal ske efter Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. De anbefalede analysemetoder er pt. 132

133 Prøveudtagning og analyse for NOx skal ske efter metodeblad nr. MEL-03 Prøveudtagning og analyse for CO skal ske efter metodeblad nr. MEL-06 Prøveudtagning og analyse for O 2 skal ske efter metodeblad nr. MEL

134 Bilag 5. Ansøgers OML-beregninger Bilag 1: OML beregning fase 1 og fase2 for fremtidig drift af OL gårdbiogas Inputdata til OML-beregninger for biofiltrer 134

135 Teoretisk OML-beregning for fase I (Lovlig nudrift: etablering af modtagehal og ekstra biofilter) 135

136 136

137 137

138 138

139 Teoretisk OML-beregning for fase II (ansøgt udvidelse: ophør med gasmotorer, konvertering af gaskedel til naturgas og etablering af opgraderingsanlæg) 139

140 140

141 141

142 Bilag 2. Notat vedrørende fremtidige energistrømme 142