VARDE TORV PROJEKTFORSLAG

Transkript

1 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG

2 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter er af kommunen blevet bedt om dels at kvalificere forslaget til omlægning af den resterende del og dels varetage projekteringsarbejdet for afslutningen af torvets omlægning. Projekteringsarbejdet udføres i samarbejde med Varde Ingeniørerne A/S. Arbejdet har ført til dette projektforslag, der indeholder forslag til mindre justeringer af det oprindelige forslag fra 2003.

3 Stedet Varde by er som bekendt opstået ved det vadested, der blev dannet ved krydsningen mellem den nordsyd-gående vej og den østvest-løbende å. Åen har haft stor betydning for byens vækst, og med opførelsen af Sct. Jacobi Kirke i slutningen af 1100-tallet blev byens status som købstad for alvor cementeret.

4 En fortælling på torvet Varde Å, der dovent slynger sig gennem det flade landskab, har været motivet i Charlotte Horns fortælling på torvet med kilden, det slyngede vandløb og perlen. Perlen har sin egen historie, idet der i Varde Å har været store forekomster af den særlige flodperlemusling, der som andre muslinger kan producere perler. Muslingen findes stadig i åen om end i begrænsede mængder. Muslingehøsten har tidligere haft en betydelig betydning for borgerne i Varde, både som føde og som biindtægt ved perlefund.

5 Torvet som byrum Varde Torv er historisk set byens hjerte og dens vigtigste plads. Bortset fra arealerne langs åen er det et af de få steder i byen, hvor man oplever terrænet. Kirken står oppe på højdepunktet, og torvet falder ned mod åen. Torvet har potentiale til at blive en kærkommen åben pause med stor værdighed i byens ellers så overfyldte og snævre gader. Torvet har altid været kirkens plads og skal fremover også ses som sådan. Derfor bør pladsen vest for torvet integreres i Varde Torv. Det gøres ved, at den eksisterende pigstensbelægning, der i dag findes både på den sydlige vestside og den nordlige vestside, udvides til at omfatte østsiden, så der dannes én stor belægningsflade, der omkranser kirken. Kirken får sit helt eget pigstenstæppe at stå på. Det eneste, der står uden for tæppet, er den vestlige side af tårnet, der kun lige får fodfæste på brostensbelægningen. Dette er meget bekvemt, da kirkens indgang befinder sig her, og brosten er betydeligt mere gangvenlig end pigsten.

6 Et afsluttet torv Som afslutning på omlægningen af Varde Torv foreslås det, at det tidligere parkeringsareal med belægning af knoldebro omlægges til en gangvenlig belægning af chaussésten med striber af sorte bourdursten i sammenhæng med torvets øvrige belægning. I den centrale del af torvet, forskudt fra kirkens akse, placeres et nyt element med en højde på ca. en meter. Elementet har form som en musling, og det referer til flodperlemuslingen og torvets øvrige fortælling med perlen og vandkunsten, der henviser til Varde Å og byens historie. Muslingen ligger med den konvekse side opad og danner derved en lille tue, der rejser sig på torvets skrånende flade og fremtræder som en levende musling, der gemmer på en hemmelighed under sit skjold.

7 Et nyt møbel i byen Muslingen vil være pladsens store møbel, der indbyder til ophold; den er ikke en legeplads, men man kan lege på den, den er ikke en bænk, men man kan sidde på den, den er ikke en scene, men man kan spille på den, den er ikke en talerstol, men man kan bruge den som podie, den er ikke en liggestol, men man kan ligge på den. Og allervigtigst, når den ikke bliver brugt til noget, er den bare en stor muslingeskal, der ligger og fortæller sin egen hemmelige historie.

8 Materialer Muslingen bygges af blåsorte hårdtbrændte teglklinker i et lille format på ca. 10 x20 cm, så man kan modulere terrænet i en blød form. De mørke sten vil akkumulere solens varme og dermed indbyde til at man sætter sig på muslingen. Muslingen er på sit højeste sted 100 cm over omgivende terræn, så den danner et volumen i rummet - dog ikke større end, at man kan se over den. Torvets belægning er en videreførelse af 1. etapes materialer. Det foreslås det, at den sidste bourdurlinie nærmest kirken udføres i en rød granit, der trækkes nord om kirken gennem den lille smøge. Her suppleres linjen af yderligere en rød bourdurlinje, så der dannes et spor til kørestolsbrugere.

9 Beplantning De eksisterende træer står på de strategisk helt rigtige steder og netop der, hvor man har brug for dem til at definere rummet og opbløde overgangen til de tilstødende gader. Det er ikke nødvendigt at supplere med flere træer, når blot der værnes om de eksisterende, som skal have lov at vokse sig store og indtage rummet.

10 Inventar Forslaget indeholder en gennemgribende oprydning af inventar på torvet. Det er hensigten, at alle skilte kan forvises væk fra pladsen, ligesom alle pullerter og cykelstativer ryddes. De eksisterende bænke samles omkring træerne og suppleres med flere. Ved særlige arrangementer kan der opstilles en scene, der her foreslås cirkulær, evt. i to størrelser afhængig af behovet. Der kan ligeledes etableres overdækning.

11 Scener Ved store arrangementer på pladsen vil muslingen kunne agere siddeplads for tilskuere og arrangemente vil finde sted på en stor scene der opstilles til formålet. Ved mindre arrangementer, hvor publikum står op, er muslingen selve scenen.

12 Markede Når der er markedsdage opstilles boderne langs belægningens linjer.

13 Belysning Pladsens eksisterende lamper omrokeres, så de forholder sig til torvets kurvede mønster og til den gennemgående kørevej. Derved friholdes det nære område omkring kirkens kor for master, der rager op og lyset differentieres, så der er mest lys, hvor man bevæger sig og mindre lys ved kirkens kor. Foruden den eksisterende belysning suppleres der med projektører, der kaster lys på muslingeskallen. Det bør overvejes at udskifte eksisterende lamper til nye lamper med mere tidsvarende teknik (energibesparende LED) og et designmæssigt mere enkelt udtryk.

14 Tilgængelighed De eksisterende ganglinjer med savede chaussesten suppleres med enkelte nye ganglinjer og adgangen til kirkens to sekundære indgange på østsiden af tværskibet sikres med en sti af savede pigsten, der giver en helt plan flade.

15 Parkering Det er helt essentielt at friholde torvet for parkering, så torvet kan blive byens værdige pause, befriende fri for biler. Der er rigeligt med parkeringspladser i de omgivende gårde og biler i sig selv giver ikke byliv. Det gør mennesker i bevægelse til gengæld. Den eksisterende taxaholdeplads kan med fordel bibeholdes, da taxaerne fortrinsvis holder der om natten og med deres tilstedeværelse har en præventiv betydning i relation til byens natteliv. Der bør på sigt findes en anden plads i byen til pølseboden.