Uddrag af kommuneplan Genereret på

Transkript

1 Uddrag af kommuneplan Genereret på

2 Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles og bevares. Handlinger Torvet Torvet skal bindes sammen med Kirkepladsen. Flexibiliteten skal styrkes gennem både rumlige, belysningsmæssige og tekniske forbedringer, så Torvet fortsat kan danne ramme om mange forskellige former for arrangementer. Læs mere om planerne for torvet Bindslevs Plads Bindslevs Plads skal have en kreativ profil, som skal understreges i belægning, belysning og inventar, Området skal indrettes, så det kan anvendes af de omkringliggende kreative institutioner. Læs mere om planerne for Bindslevs Plads Havneområdet Havneområdet mod vest skal forskønnes. Der skal skabes en plads, som omfatter arealet fra roklubben til ophalerpladsen - henover Åhavevej til turistbureauet og Silkeborg Museum, og der skal anlægges en promenade langs havnebassinet. Læs mere om planerne for Havnen Skoletorvet Skoletorvet skal, sammen med Estrupsgade, danne en synlig indgang til byens gågadesystem. Det skal markeres gennem belægninger, belysning og beplantning.

3 Læs mere om planerne for Skoletorvet Søndertorv Søndertorv skal markere bymidtens begyndelse mod øst. Det kan markeres ved at opføre et højhusbyggeri i torvets sydlige del. Læs mere om planerne for Søndertorv

4 Torvet yderligere information: Torvet spiller en særlig rolle som bymidtens naturlige omdrejningspunkt, med opholdsmuligheder og plads til torvehandel. Samtidigt danner Torvet rammen om en række kulturelle aktiviteter og festivaler. Her er rum og flexibilitet til pladskrævende aktiviteter, som f.eks. opstilling af beværtningstelte og scene til underholdningsaktiviteter. Handling Torvets flexibilitet ønskes styrket gennem både rumlige, belysningsmæssige og tekniske forbedringer, så Torvet fortsat kan danne ramme om diverse arrangementer. Torvets fremtidige udstrækning spænder fra det gamle rådhus i vest og Silkeborg Kirke i øst. De kvadratiske anlæg på Torvet opløses, så overgangen mellem de mindre, grønne rum til ophold og Torvet bliver mere åben. De langstrakte bede med træer foran kirken trækkes med over på Torvet og bruges som motiv for nyplantninger der vil give en beplantningsmæssig sammenhæng mellem kirken og Torvet. Samtidig kan der skabes plads til ophold lidt tilbagetrukket fra Torvets aktiviteter. De nye bede etableres med forskelligt underlag, f.eks. trædæk eller vedbend, og beplantes med dobbelte rækker træer, evt. blomstrende. Dette giver en let variation i forhold til Torvets belægning, der udformes som en ensartet flade, for at understøtte byrummets fleksibilitet og tilgængelighed. Ved effektbelysning af domhuset og kirken understreges pladsens udstrækning. Bygningerne får en mere fremtrædende rolle på Torvet og bliver skulpturelle elementer i de mørke timer. Torvets belysning foreslås udskiftet til parklamper med en højere lyspunkthøjde end de eksisterende lamper i gågaderne for at understrege

5 forskellen på gågadernes og Torvets skala. Der vil med fordel kunne etableres et parkeringsanlæg under Torvet. Med ind- og udkørsel mod nord til Søvej, vil man have fordel af en terrænmæssig højdeforskel svarende til ca. 3 etager i et parkeringsanlæg. Det betyder, at bilister fra det eksisterende terræn bag Hotel Dania kan køre direkte ind i et parkeringsdæk, som ligger 3 etager under Torvets terræn. Herefter kan bilisterne køre op i 2. og 1. niveau under Torvet. Der skal skabes direkte adgang for fodgængere fra parkeringsanlægget til Torvet via trappeanlæg og elevatorer. Udformes et sådant anlæg arkitektonisk tiltalende, funktionelt og trygt, vil det kunne dække en meget stor del af det samlede parkeringsbehov i den nordlige del af bymidten. Det kan blandt andet have den sidegevinst, at der kan skabes mere byliv i de centrale karréer, der i dag bruges til parkering. Samtidig vil den nuværende trafik til og fra disse karréer forsvinde fra gågaderne.

6 Bindslevs Plads yderligere information: Pladsen er en del af byens gamle markedsplads og anvendes i dag hovedsageligt til parkering. I 2006 vedtog byrådet en lokalplan som har givet mulighed for omdannelse af hele området fra Hostrupsgade til Amaliegade. Området bliver byens kulturelle center, med uddannelsesinstitutioner, Den Kreative Skole, medborgerhus og bibliotek. I 2008 åbnede den Kreative Skole sin nye bygning og i 2010 åbner det nye medborgerhus. Under pladsen skal der etableres parkeringskælder, som forventes færdig i Handling Der skal skabes gode rammer for livet mellem skoler, bibliotek og medborgerhus, bl.a. kan institutionerne sammenbygges af en bygning i to etager. Den nederste etage skal være åben for offentligheden, så man kan gå gennem bygningen også udenfor institutionernes åbningstid. Institutionerne i området har en offentlig og kreativ profil, og henvender sig samlet til et bredt publikum, men sandsynligvis især de unge. Der skal være gode muligheder for ophold og mulighed for flexibilitet. Bindslevs Plads skal være et byrum, der kan skifte karakter og rumme midlertidige installationer og udstillinger, så de projekter der fremstilles i institutionerne omkring pladsen bliver en del af den. Der kan udformes en mobil møblering, der kan anvendes ved udstillinger (podier, plancherammer etc.) Belægninger, belysning og inventar skal understrege byrummets kreative profil.

7

8 Havnen yderligere information: Havneområdet er opdelt i området mod øst for havnebassinet med Hjejlen, turbådene og Hjejlekiosken med udeservering, samt området mod vest med Silkeborg Museum, roklubben, turistbureauet og Slusekiosken med kanoudlejning. Havnen er et attraktivt mål for både turister og byens borgere. Området mod øst fungerer fint. Arealet anvendes af mange mennesker i forårs og sommermånederne, og bådene og Hjejlekiosken skaber liv. Området er udgangspunktet for den fine spadseretur langs Remstrup Å. Området mod vest virker rodet og uden struktur, og er præget af en del trafik. Åhavevej deler arealet, og pladsen ved Hjejlens ophalerplads anvendes til parkering. Der er mulighed for ophold ved Slusekiosken og ved Hjejlens ophalerplads, men det er ikke muligt at komme ned til vandet, da der er langt ned, og der ligger både langs hele kajkanten. Handling Området mod øst har en fin granitbelægning, som bør bevares. For at skabe sammenhæng med resten af havneområdet, skal det eksisterende inventar udskiftes, og der skal etableres ny belysning på arealet. Der skal ligeledes etableres bedre belysning langs Remstrup Å, så det bliver attraktivt og synligt om aftenen og i årets mørke måneder. Belysning af enkelte træer langs åen kunne være et flot skulpturelt element. For at mindske trafikken i det vestlige område, ensrettes Åhavevej. Der bliver kun mulighed for korttidsparkering. Området kan hermed sammenbindes på tværs af vejen, og der skabes en plads, som omfatter arealet fra roklubben til

9 ophalerpladsen - henover Åhavevej til turistbureauet og Silkeborg Museum. Det er hensigten, at Hjejlen skal ligge til på denne side af Havnen, og at der i et samarbejde med de omkringliggende institutioner skabes en ny bygning på havnen, som skal være et aktivt offentligt tilgængeligt hus, med bl.a. dok til Hjejlen. Bygningen skal udformes med en høj grad af transparens, for at understrege dens funktion. Der anvises andre pladser til private både, for at skabe mere plads i havnebassinet og bedre kontakt til vandet. Hertil skal forholdene for kanoer forbedres, så det bl.a. bliver lettere at komme i land. Pladsen får en sammenhængende ny belægning, og den skal være multi-anvendelig, så det bliver muligt at opstille telt til større arrangementer som f.eks. Riverboat om sommeren og julemarked om vinteren. Pladsen skal have gode opholdsmuligheder, da det primært er her turister vil vente på deres turbåd eller bare nyde nærheden til åen og en is. Der anlægges en promenade fra Østergade langs kajkanten mod havnepladsen, hvor der vil være mulighed for at gå langs vandet på lavere liggende trædæk. Området skal forsynes med en belysning, som dels gør det smukt og dels gør det trygt at færdes i om aftenen. Belysningen kan evt. skifte i forhold til arrangementer eller årstider. Forbindelsen fra bymidten til Havnen skal opgraderes og gøres synlig, så fodgængere ledes fra bymidten til Havnen og omvendt.

10

11 Skoletorvet yderligere information: Torvet fremtræder som et arkitektonisk velproportioneret byrum og har sin egen kulturhistoriske identitet, omgivet af markante og institutionelt udformede bygninger. Torvet er domineret af trafik langs alle torvets sider, og på sydsiden, foran TH Lang Skole, er der en parkeringsplads med egen ind- og udkørsel. Torvet er ikke et sted, hvor man opholder sig, men et torv, som man færdes henover. Handling På sigt vil trafikken på Hostrupsgade blive neddroslet, hvilket vil åbne mulighed for at ændre på torvets belægning og funktion. Belægningen på Skoletorvet skal strække sig, som et ensartet gulv fra facade til facade. Ny belægning, beplantning og belysning på Estrupsgade skal give gaden et meget tiltrængt løft. Hostrupsgade skal fornyes efter samme principper som Estrupsgade. Estrupsgade forbinder stationen med Skoletorvet, og Skoletorvet er koblingspunkt mellem stationen og bymidtens gågadesystem, hvilket skal synliggøres. Dette kan gøres visuelt ved hjælp af effektbelysning eller skulpturer, og fysisk ved at fortsætte belægningen i Estrupsgade henover Skoletorvet til Nygade. Belysning i belægningen vil kunne fungere som en ledetråd der viser gæster mod bymidten. Ved stationen og i begyndelsen af Estrupsgade kan der evt. placeres skulpturer, der giver en spænding i rummet og igen indikerer retningen mod bymidtens handelsområde. Skoletorvet bør være åbent, da det er omkranset af markante bygninger, der harmonisk forholder sig til hinanden og torvet. En undtagelse er bygningen på det

12 nordlige hjørne af Nygade, som ikke er i samme skala. I kommuneplanrammerne for denne ejendom, lægges derfor vægt på, at ny bebyggelse skal udformes med et volumen og en arkitektur, der matcher den øvrige bebyggelse på Skoletorvet.

13 Søndertorv yderligere information: Torvet ligger for enden af Søndergade i Chr. 8. Vejs skæring med bymidtens karrébebyggelse. Torvets afgrænsning er ikke klar, da der kun er bebyggelse på to sider. Den tredje side er forsøgt dannet med beplantning, men det er ikke tilstrækkeligt til at matche skalaen på den omkringliggende bebyggelse langs Chr. 8. Vej. Der er et flot kig fra Søndertorv til Iskælderdalen på den anden side af Remstrup Å. P.g.a. trafikken på Chr. 8. Vej er Søndertorv ikke attraktivt som opholdsareal. Handling Chr. 8. Vej er en del af den kommende p-søgering med fortsat intensiv trafik. Det vil derfor ikke være realistisk at etablere et torv til ophold. For at skabe en klar afgrænsning af karrébyen og bymidtens begyndelse mod øst, giver kommuneplanrammerne mulighed for at opføre et højhusbyggeri i torvets sydlige del. Bygningen skal udformes med en præcis form i forhold til områdets skrå linier, og med en høj grad af transparens og lethed. Bygningen vil ligge flot i sigtelinien, når man kommer til byen sydfra, lige inden Chr. 8. Vej drejer en anelse mod øst. Der anlægges en lille plads mellem bygningen og Sydbank. For at skabe et veldefineret gaderum, skal der etableres en ny bebyggelse på østsiden af Chr. 8. Vej. Bebyggelsen skal opføres som randbebyggelse i 4-5 etager med bolig og erhverv og danne facade langs vejen. Samtidig skal bebyggelsens udformning sikre kigget fra Søndertorv mod skoven på den anden side af Remstrup Å.

14

15 Norups Plads yderligere information: Pladsen blev indviet i efteråret 2008, og fremstår som et veldefineret rektangulært rum hvor bygningerne definerer pladsens afgrænsning. Pladsens primære funktion er at afvikle trafikken og danne en markant indgang til Bymidten fra vest.