Domkirken i Maribo nye samtaler og forbindelser mellem by, sø, kirke og kloster

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Domkirken i Maribo nye samtaler og forbindelser mellem by, sø, kirke og kloster"

Steffen Carlsen
5 år siden
Visninger:

1 Domkirken i Maribo nye samtaler og forbindelser mellem by, sø, kirke og kloster Forprojekt jan ARKITEKT KRISTINE JENSENS TEGNESTUE LANDSKAB PLANLÆGNING & BYRUM GjødeGjøde & Povlsgaard & Povlsgaard 2 MAA MDL DANSKE ARK Arkitekter Arkitekter GRØNNEGADE 93 D DK AARHUS C FON info@kristinejensen.dk 2

2 Terræn og Belægning: Belægningsfladen fra domkirken til søen er tilgængelig Terræn syd for belægningen får en lille bearbejdning pga jordpåfyld Der arbejdes primært med granit som belægningsmateriale Søens rum: Træbryggen gennemføres som én etape fra Anemonens anløbsbro til Hunse Å Anløbsbro til Anemonen er bevaret Formidlingshuset: Formidlingshuset er nedskaleret og adgang dertil er tilgængelig 2

3 Forprojekt jan Et Sammenhængende Maribo Helhedsplan 1:1000 3

4 Terræn og Belægning: Belægningsfladen fra Domkirken til søen har et overordnet fald på 50 og en tværfald mod syd på Afvanding sker ud mod terræn Bordur-bånd udskiftes til komforsten med en min. brede på 1.3m Bordursten kan genanvendes til trin nord for formidlingshuset Grusstier forbinder belægningsfladen og træbryggen og har et fald på 50 Vegetation: To af træerne er i en udemærket tilstand, men der er desværre også to træer som der udgør en sikkerhedsmæssig risiko og det anbefales at disse to træer fælles. Eksisterende buskads mellem plænen og ruinen rydes Eksisterende hæk mod domprovstens matrikel rydes Plænen vest for domkirken rydes for mindre træer og buske og der vil foregå en mindre terrænregulering af arealet Søens rum: På kommunens areal ud for matrikel 247a, lægges der op til at nedknuse kanten vest for den nye bryggen så søbreden får en større udstrækning Træbryggen ligger ca. 30cm over terræn Der lægges op til 2-3 opholdssteder langs bryggen Efter endt entreprise tilpasser Park og Vej tilkoblingsfladerne til træbryggen ift tilgængelighedsanvisninger Parkeringsforhold: Vendeareal i forlængelse af Klostergade En række pullerter placeres mellem Pilgrimhuset og Domkirken for at forhindre uønsket kørsel på arealet. Løsningen viderebearbejdes ift at tilgodese adgang til provstens bolig samt redningskøretøjer Anvisning af 1 handicap-minibus 3.5 x 8.5m 20 cykelparkeringer Lys og Inventar: Nye lysarmaturer placeres langs belægnings nordlige kant. Nye elledninger trækkes fra sidste stående mast. 3-4 affaldsspande fordeles rundt i området 4

5 Forprojekt jan Plan 1:400 5

6 PROFILET: Den eksisterende belægning har et fald på 80 Nye belægning får et fald på 50 Den nye belægning følger den eksisterende kant mod syd og vest Buskads rydes for at opnå en bedre kontakt mellem de nordlige og sydlige arealer LÆNGDESNIT 1:300

7 PROFILET: TVÆRSNIT 1:100

TILGÆNGELIGHED: Der prioriteres fuld tilgængelighed fra ankomst ved Klostergade langs Domkirkens nordlige facade og ned til

3m + tillæg hvor det passes ind i mønstre på øvrige belægninger.

Der er holdt 1 møde med Handicaprådet og dette vil ske løbende for at sikre gode og brugbare løsninger omkring tilgængelighed

8 TILGÆNGELIGHED: Der prioriteres fuld tilgængelighed fra ankomst ved Klostergade langs Domkirkens nordlige facade og ned til træbryggen Det eksisterende bordurstensbånd udskiftes med en komfortsten med en min. brede på 1.3m + tillæg hvor det passes ind i mønstre på øvrige belægninger. Belægningen falder med højst 50 Træbryggen udformes med en mindre forhøjet kant Der sikres niveaufri adgang til Formidlingshuset Der er holdt 1 møde med Handicaprådet og dette vil ske løbende for at sikre gode og brugbare løsninger omkring tilgængelighed Tradition & Komfort Den historiske belægning suppleres med en moderne komfortsten, der sikrer tilgængeligheden Ledelinjer Granit m. ledelinier STISYSTEMER Kobling mellem belægningsfladen og træbrygegen sikres tilængelig via en grussti 8

MATERIALITET Granitstenen i den historiske belægning består af en klassisk kløvet brosten.

Komfortstenen har samme format som brostenen, men jævnere overflade, idet stenen ikke er kløvet som en klassisk brosten, men

I forbindelse med formidling i fladen introduceres et metal (fx messing/kobber/tombat).

9 MATERIALITET Granitstenen i den historiske belægning består af en klassisk kløvet brosten. Således er den karakteriseret ved sin ujævne overflade og grove fuge. Komfortstenen har samme format som brostenen, men jævnere overflade, idet stenen ikke er kløvet som en klassisk brosten, men savet. Komfortstenen kan dermed også sættes med mindre fuge, så den færdige belægning optræder jævn og plan. I forbindelse med formidling i fladen introduceres et metal (fx messing/kobber/tombat). Her vil man kunne markere et punkt/rum/funktion der er særlig for forståelsen af området. Domkirkens gulv De røde toner er kendetegnende for den eksisterende brostensbelægning ved Maribo Domkirke. Hvor man skal markere et punkt, rum eller lignende foreslåes anvendelse af fx messing eller tombak 9

10 BELÆGNINGER GRANITTYPER/FARVESPIL REFERENCE / GRANIT Kulla REFERENCE / GRANIT Grå Bohus REFERENCE / GRANIT Rød Bohus REFERENCE / GRANIT Halmstad REFERENCE / GRANIT Vånga 10

11 BELÆGNINGSUDSNIT Snit 1:50 11

12 mm BROSTEN / KOMFORTSTEN mm AFRETNINGSGRUS STABILT GRUS BUNDSIKRINGSGRUS BROSTEN KOMFORTSTEN BROSTEN Belægningssnit Valget af et klassisk format sikrer at fletningen kan udføres enkelt, da stenene har samme dimensioner. Belægningsprincip sammenfletning af sten 12

Søbredden og naturområdet: Hele naturområdet langs Søndersø fra Anemonens anløbsbro frem til

Langs søbredden forslår vi at man fjerner de eksisterende nedbrudte og triste betonkanter, og

En konstruktion der vil varetage søbreddens dynamiske landskab på en bedre måde.

biodiversiteten og give stedet større rekreativ værdi.

13 Søbredden og naturområdet: Hele naturområdet langs Søndersø fra Anemonens anløbsbro frem til Hunse Å opgraderes på en enkel og fin måde. Langs søbredden forslår vi at man fjerner de eksisterende nedbrudte og triste betonkanter, og udlægger en træbrygge på stolper. En konstruktion der vil varetage søbreddens dynamiske landskab på en bedre måde. Søbredden beplantes med hjemmehørende botanikker for ferske søbredder, for at fremme biodiversiteten og give stedet større rekreativ værdi. Træbryggen udlægges i ca 3 meters bredde Der etableres 2-3 opholdsmuligheder langs træbryggen Træbryggen fremstår med skridsikre bånd samt en mindre kant for at sikre tryg færsel Søbreden idag Vinterstandere langs søbreden Opholdsmulighed langs træbryggen Skridsikre bånd 13

14 Træbrygge - princip Snit 1:50 14

15 Formidlingsrummet 15

16 1 FORMIDLINGSBÅND I TOMBAK 2 BÆNK I TOMBAK 3 BROSTENSBELÆGNING

17 17

18 18

19 19

20 20

21 21

Relaterede dokumenter

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter