Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.

Transkript

1 1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist. Sidst har Europaminister Nicolaj Wammen været i Grønland og drøftet et øget fremtidigt samarbejde både med Danmark og med EU. Socialministeren har styrket samarbejdet med den grønlandske regering omkring den sociale sikring af borgere, der rejser mellem vores lande. Justitsministeren har skaffet bedre lønninger til vores kommunefogeder og åbnet en midlertidig anstalt til at afhjælpe ventelister til afsoning i Grønland. Udenrigsministeren har udnævnt en særlig ambassadør for arktiske forhold. Kirkeministeren har sikret, at der kommer en grønlandssproget præst til de grønlændere, der bor her i landet. Forsvarsministeren har besøgt de grønlandske forsvarsområder og lovet yderligere ressourcer til beredskabet omkring vort land. Og ikke mindst: Statsministeren har bragt vores ønsker om amerikansk hjælp ved søopmåling og beredskabsarbejde direkte til Præsident Obama.

2 2 Det har været et godt år for det samarbejde Siumut har med Socialdemokraterne. Et samarbejde der er baseret på fælles holdninger hvor det er muligt og frihed til egne positioner, hvis det er nødvendigt. Vi er i Siumut også glade for det samarbejde, der foregår i nordatlantisk regi mellem det færøske socialdemokrati, (Javnaðarflokkurin), Socialdemokratiets Færø- og Grønlandsordfører og os. Det er et samarbejde, vi gerne ser forstærket gennem de næste år, fordi det peger fremad i en tid, hvor udviklingen i de nordlige dele af Riget går rigtig hurtigt. Men der er brug for endnu mere samarbejde mellem alle gode kræfter, der vil Grønland det godt i disse år. Vi i Siumut ser gerne et forstærket samarbejde indenfor Riget omkring den nordatlantiske udvikling generelt. For den udvikling, der sker i disse år i det Arktiske område er voldsom. Både for det arktiske klima og for os, der bor deroppe. Presset på vores ressourcer vil kun være stigende i årene der kommer. Et pres der både kommer udefra, fra dem der jagter rigdommene i vores undergrund. Men også et pres, der kommer inde fra os selv. Fordi disse ressourcer er selve midlet til at fjerne det bloktilskud, som vi alle ser som et problem.

3 3 Både for os selv og for vores fællesskab med Danmark. Hvis man ikke forstår bloktilskuddets daglige pres på det grønlandske folks værdighed, forstår man heller ikke, hvorfor vi så gerne vil have disse ressourcer gravet frem og omskabt til penge. Vi i Siumut er både glade for og stolte af Selvstyreloven. Men den er ikke endemålet. For os er Selvstyreloven først og fremmest et middel til endelig frigørelse af vores land - politisk såvel som økonomisk. Derfor har vi brug for en selvstændig økonomi. Vi har brug for at få gang i udvindingen af de mineraler og andre ressourcer, vi har. Men det er bestemt ikke en ufarlig is, vi dermed bevæger os ud på. De aktører på råstofmarkedet, vi står overfor er gigantiske modstandere. Derfor har vi brug for to ting, hvis Grønland skal komme bare nogenlunde helskindet fra det olie- og mineral eventyr, som alle venter forude: Vi har brug for et nationalt sammenhold derhjemme i Grønland overfor de store multinationale olie- og mineralselskaber. Og vi har brug for at samarbejde med Danmark for at sikre, at alle internationale regler og bestemmelser omkring handel og udvinding af ressourcerne bliver fulgt.

4 4 Uanset hvad vi ellers er uenige om derhjemme, bør vi tage ved lære af den erfaring, vi fik gennem forhandlingerne om Selvstyreloven. Nemlig - at det kun var fordi den grønlandske side stod urokkeligt sammen, at vi fik det fremragende resultat i hus. Nu har vi brug for at stå sammen igen og i fællesskab analysere, om vi har stillet de rigtige krav til de internationale selskaber. Vi må sikre nu, at vi fremover gør brug af den nye situation, som klimaforandringerne har skabt, og stiller vores krav derefter. Samtidig har vi brug for at stå sammen med Danmark så Grønlands nye internationale rolle på dette område, bliver afgjort i et samarbejde og ikke via trusler om indgreb og forbud. Hvis vi sammen gør dette rigtigt, vil klimaforandringerne i det arktiske område kunne vendes til en klar win-win-situation for os alle - og endelig sikre den afskaffelse af bloktilskuddet, som vi vist alle vil se som en befrielse. Jeg håber dette vil være målet for både regeringen her og for den kommende nye regering i Grønland, som vi får efter det valg, der skal komme hos os senest 2. juni. Lad mig slutte med det mere nære samarbejde. Jeg vil gerne starte med takke for de rejser i Grønland, som jeg har haft sammen med Forsvarsudvalget og Grønlandsudvalget.

5 5 Jeg håber de indtryk medlemmerne har fået undervejs ikke mindst af de store mangler i retsvæsenet i Grønland kommer til at give sig udtryk i fuld støtte til forbedringer. Det er fint at justitsministeren som tidligere nævnt, har åbnet den midlertidige anstalt i Kangerlussuaq igen. Men det er en langsigtet løsning vi har brug for. Både for at løse ventelisteproblemet til anstalterne for at modernisere anstalterne og detentionerne og for at sikre ordentlige arbejdsforhold for alle de ansatte under ministeriet. Beredskabet i Grønland er åbenbart blevet til en kastebold mellem flere danske ministerier. Med det resultat, at vi stadig ikke har en afklaring omkring beredskabssituationen efter de helikoptere, der udfases i Grønland ved årets udgang. Det er godt at forsvarsministeren lover forbedring af beredskabet ved Grønland på længere sigt men der er et problem, der skal løses her og nu inden der sker alvorlige ulykker i vores farv Nu hvor satspuljen er skrumpet, kan vi frygte, at de gode projekter, der tidligere har været udført via de grønlandske huse hernede for at hjælpe udsatte grønlandske borgere, vil stoppe. Jeg vil i den sammenhæng gerne foreslå socialministeren at sammenkalde repræsentanterne fra de grønlandske huse omkring de positive erfaringer, husene har gjort med disse projekter.

6 6 Når det så står klart, hvilke erfaringer fra husenes projekter, der kan bruges nationalt, vil jeg foreslå socialministeren at gøre det til en del af det almindelige sociale netværk hernede. Så er de gode penge, der er brugt de tidligere år via satspuljerne, ikke gået tabt. Der er andre emner, hvor jeg gerne ser et stærkere samarbejde også herinde i det kommende år: Det ville være godt med en høring herinde omkring sælfangstens betydning for den grønlandske kultur og identitet. Der er tilsyneladende brug for at vise, hvor vigtig denne form for erhverv er i vores land. Hvor vigtig denne fangst er for vores forståelse af os selv i forhold til alle andre folkeslag. At vise hvorfor, det er så vigtigt for os at få stoppet de urimelige tiltag imod handel med sælskind, som dukker op igen og igen. Jeg ser også gerne et samarbejde omkring en mulig grundlovsudvikling. Det kunne for eksempel starte med en konference herinde omkring betydningen af forfatninger og hvordan disses tilpasses til den tid, hvor de skal bruges. Jeg ved, at det er et emne, der interesserer ganske mange her i Folketinget, ligesom det er et meget stort emne for både Færøerne og os selv i Grønland.

7 7 Lad mig slutte med at notere, at jeg så Statsministeren deltage som tilskuer ved sommerens Olympiske lege i London. Jeg håber, at regeringen ved den lejlighed noterede sig de 12 lande uden status som selvstændige og uden ret til medlemskab hos FN, som deltog. De deltog under deres eget flag og i deres egen sportslige ret. En dansk avis priste den olympiske glæde, som disse lande kunne få lov at dele, selv om de ikke var selvstændige men derimod selvstyrede lande under andre landes højhedsret. Hvor ville det være dejligt, om vi alle sammen kunne glæde os lige så hjerteligt over synet af det Grønlandske og det Færøske flag ved de næste olympiske lege.