Notat. Evaluering af kinesisk områdestudium

Transkript

1 Notat Evaluering af kinesisk områdestudium Kinesisk områdestudium er et valgfag, som udbydes på C-niveau på de gymnasiale uddannelser stx og hhx. Faget har været udbudt som forsøgsfag siden skoleåret 2010/2011 og udbydes i dag på 14 almene gymnasier og ni erhvervsgymnasier. Faget er som områdestudium kendetegnet ved et bredt fokus på det kinesiske sprogområde frem for på det kinesiske sprog i sig selv. Faget omfatter derfor fagligheder fra både humanistiske og samfundsfaglige fag, og i undervisningen kombineres historiske, politiske, sociologiske, kulturelle, sproglige og geografiske discipliner, bl.a. gennem projektforløb. Dato Ref. shn 1/12 Baggrunden for, at det daværende Undervisningsministerium (i dag Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling) igangsatte forsøget med kinesisk områdestudium, var et ønske om at indhente erfaringer med at udbyde sprogfag som et områdestudium. Tanken var, at områdestudiet kunne medvirke til at skabe en fornyet og bredere interesse for sprog hos eleverne ved at have et fokus på sprogområdet snarere end på sproget selv. Samtidig havde man en formodning om, at eleverne gennem et områdestudium får mulighed for at udvikle interkulturelle kompetencer, som er vigtige i kommunikationen inden for sprogområdet, selv om den hovedsageligt foregår på et andet sprog, fx engelsk. Endelig var valget af Kina som område relevant pga. regionens stigende økonomiske, politiske og kulturelle indflydelse på verdensplan og Danmarks behov for aktivt at kunne tackle globaliseringens udfordringer. Ministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af erfaringerne med områdestudiet med afsæt i skoleåret 2014/2015. Evalueringen skal bidraget til grundlaget for at kunne vurdere det fortsatte udbud af faget og det eventuelle behov for justeringer. Resultatet af evalueringen afrapporteres i dette notat. Notatet indeholder ud over dette afsnit en beskrivelse af evalueringens formål og tilrettelæggelse, et afsnit, der kort beskriver kinesisk områdestudium som fag, samt tre afsnit, som besvarer evalueringens spørgsmål, og endelig et afsnit, der samler op på de væsentligste pointer. Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H

2 1. Evalueringens formål og tilrettelæggelse Evalueringens formål er at samle op på erfaringerne med forsøgsfaget kinesisk områdestudium med udgangspunkt i skoleåret 2014/2015 og pege på evt. behov for justeringer, hvis faget videreføres. Dette gøres med udgangspunkt i følgende spørgsmål: 1. På hvilke måder virker faget motiverende på elevernes læring? 2. Hvilket udbytte opnår eleverne i faget set i forhold til fagets mål, som de fremgår af læreplanen? 3. Hvordan fungerer prøveformen på hhv. hhx og stx med hensyn til at bedømme, om eleverne når de faglige mål? Det første spørgsmål handler om, hvorvidt områdestudiets tværfaglige sammensætning og projektorienterede tilrettelæggelse virker motiverende på elevernes læring, især med hensyn til, om områdestudiet vækker deres interesse for det kinesiske sprog. Spørgsmålet belyses i afsnit 3. Det andet spørgsmål belyses i afsnit 4, som fremlægger skolernes og censorernes indtryk af elevernes udbytte set i forhold til de mål, der er beskrevet i fagets læreplaner. Afsnittet inddrager desuden elevbeskrivelser af udbyttet af faget. Endelig handler det tredje spørgsmål om, hvordan især censorerne oplever, at de forskellige prøveformer på hhx og stx fungerer med hensyn til at bedømme, om eleverne når de faglige mål. Dette spørgsmål behandles i afsnit 5. Datagrundlag Evalueringen bygger på tre datakilder, som samlet sikrer erfaringer og perspektiver fra både de udbydende skoler, fagets censorer og elever, som har afsluttet faget. 2/12 Erfaringerne er indsamlet vha. forskellige metoder. Dels er der udsendt et spørgeark til de 23 skoler, som har udbudt faget i skoleåret 2014/2015. I alt 18 skoler har udfyldt skemaet, som typisk er udfyldt af en lærer med ansvar for faget. Dels er der udsendt et spørgeark til de syv censorer fra stx og de fire censorer fra erhvervsgymnasierne (hhx og htx), som har fungeret som censorer ved prøverne i juni Heraf har fem af censorerne fra stx og tre fra erhvervsgymnasierne udfyldt skemaet. Skemaerne til skoler og censorer er udarbejdet af EVA i samarbejde med ministeriet. Endelig er der gennemført telefoninterviews med 12 elever, som har taget faget i skoleåret 2014/2015. Halvdelen af eleverne tog faget i 2. g tre på stx og tre på hhx. Den anden halvdel af eleverne tog faget i 3. g tre på stx, to på hhx og en på htx. I alt 10 af eleverne har været til eksamen i faget. Eleverne er udvalgt på baggrund af klasselister med kontaktoplysninger, som ministeriet har indsamlet og videregivet til EVA. Udvælgelsen af elever er sket under hensyntagen til at sikre variation med hensyn til årgang og uddannelse og under hensyntagen til, at der skulle være elever med erfaringer fra eksamen repræsenteret.

3 I evalueringen bruges elevinterviewene hovedsageligt til at give et indblik i, hvordan de erfaringer, som skolerne og censorerne har beskrevet i deres tilbagemeldinger, kan se ud fra et elevperspektiv. 2. Kort om kinesisk områdestudium Kinesisk områdestudium er et valgfag, som udbydes på C-niveau på de gymnasiale uddannelser stx og hhx. I skoleåret 2014/2015 var der desuden et alment gymnasium, som udbød faget på hf, og et erhvervsgymnasium, som udbød faget på htx. Begge steder har man benyttet læreplanen for stx. Faget er 1-årigt, og timerammen er 75 lektioner. Faget kan tages af elever i enten 2. g eller 3. g, og i skoleåret 2014/2015 var der desuden en skole, der udbød faget til elever i 1. g. På nogle skoler indgår faget i en studieretning. Her vælger eleverne derfor faget som en del af en samlet fagpakke med et overordnet tema som fx globalisering. Som områdestudium er faget bygget tværfagligt op med et bredt fokus på det kinesiske sprogområde frem for på det kinesiske sprog i sig selv. I faget indgår både humanistiske og samfundsfaglige elementer, og i undervisningen kombineres historiske, politiske, sociologiske, kulturelle, sproglige og geografiske discipliner. Gennem faget skal eleverne bl.a. opnå viden om og forståelse af væsentlige politiske, kulturelle og historiske elementer i det moderne Kina. Eleverne skal desuden opnå en elementær kommunikativ kompetence i det talte kinesiske standardsprog (putonghua). I læreplanerne for hhx og stx er fagets indhold og tilrettelæggelse i store træk beskrevet enslydende, dog med visse forskelle. Det drejer sig bl.a. om mindre forskelle i formuleringerne af mål for elevernes læring. Nedenstående tabel viser en oversigt over målene for hhv. stx og hhx: 3/12 Eleverne skal: Ifølge læreplanen for stx: Opnå indsigt i udvalgte samfundsmæssige, historiske, politiske og kulturelle forhold af betydning for det moderne Kina og for forståelsen af landets udviklingsdynamik og de globale konsekvenser heraf Opnå elementær viden om det talte kinesiske sprog og kinesisk sprog som kulturbærer Kunne forstå og anvende et elementært kinesisk ordforråd, der udtrykker sociale konventioner Strukturere og formidle fagets faglige stof ved anvendelse af elementær faglig terminologi Indsamle, analysere og kritisk anvende forskelligartet materiale Ifølge læreplanen for hhx: Opnå indsigt i udvalgte økonomiske, politiske, kulturelle og historiske forhold af betydning for det moderne Kina Opnå elementær viden om det talte kinesiske sprog Kunne forstå og anvende et elementært kinesisk ordforråd, der udtrykker sociale konventioner Formidle og strukturere fagets faglige stof ved anvendelse af elementær faglig terminologi Indsamle og kritisk anvende forskelligartet materiale

4 Som det fremgår af oversigten, kommer forskellene hovedsageligt til udtryk i de to første mål om at opnå hhv. indsigt i udvalgte forhold af betydning for det moderne Kina og elementær viden om det talte kinesiske sprog. En anden forskel drejer sig om betoningen af problemorienteret og projektorganiseret arbejde i undervisningen. I begge læreplaner indgår der krav herom, men projektarbejdsformen vejer især tungt på stx, hvor undervisningen hovedsageligt skal tilrettelægges projektorganiseret, og hvor eleverne skal udarbejde et eksamensprojekt. Endelig er der forskel på eksamensformen på hhv. hhx og stx. På begge uddannelser er eksamen mundtlig, men på hhx kommer eleverne til prøve i ukendt materiale, mens eleverne på stx eksamineres med udgangspunkt i en synopsis, som de har udarbejdet med afsæt i deres eksamensprojekt. På både hhx og stx er der krav om, at eksaminationen inddrager elementære kinesiske talehandlinger. Fagets udbredelse Kinesisk områdestudium blev i skoleåret 2014/2015 udbudt på 14 almene gymnasier og ni erhvervsgymnasier (heraf otte hhx-skoler og en htx-skole). I alt 417 elever har fulgt faget i skoleåret 2014/2015, og 131 elever har afsluttet faget med en mundtlig eksamen. Nedenstående tabel viser, hvordan eleverne fordeler sig på gymnasiale uddannelser og årgange. 1. g 2. g 3. g 1. hf 2. hf I alt Stx Hhx Htx Hf I alt /12 Som det fremgår af tabellen, er der flest elever fra 3. g. Ud af de i alt 417 elever gik 316 således i 3. g, mens 87 elever gik i 2. g. Dertil kom otte elever fra 1. g og seks elever fra 2. hf. Skolerne er blevet spurgt, om de oplever, at de elever, der vælger faget, adskiller sig fra skolens øvrige elever. Her svarer ca. halvdelen af skolerne, at det er deres indtryk, at de elever, der vælger faget, generelt er lidt stærkere fagligt og har lidt mindre fravær end de øvrige elever. Andre skoler oplever ikke, at der er forskel, mens en enkelt skole oplever, at eleverne generelt havde lidt mere fravær end skolens øvrige elever. 3. På hvilke måder virker faget motiverende på elevernes læring? Det er tanken med områdestudiets tværfaglige sammensætning og problemorienterede og projektorganiserede tilrettelæggelse, at det skal virke motiverende på elevernes lyst til at lære sprog og øge deres interesse for at orientere sig mod en globaliseret verden. Derfor har vi spurgt skoler, censorer og elever om deres oplevelse af, hvad det betyder for motivationen, at faget er sammensat som et områdestudium og tilrettelagt problemorienteret og projektorganiseret. Betydningen af fagets sammensætning som områdestudium

5 Skolerne er overvejende positive i deres tilbagemeldinger om elevernes motivation for faget, ligesom eleverne i interviewene giver udtryk for, at de har haft en positiv oplevelse med at tage faget. Som forklaringer på, hvorfor de har valgt faget, er de tilkendegivelser, der fremkommer i elevinterviewene, at Kina som område virkede interessant og relevant at vide mere om, set i lyset af det fokus, der er på Kinas rolle i medierne, og at Kina, som en elev formulerer det, bliver en stor del af fremtiden. For nogle af de interviewede elever har det også lokket, at der indgik en studietur til Kina, ligesom der er elever, som har haft faget som en del af en studieretning og derfor har valgt det som en del af en samlet pakke. Ca. halvdelen af skolerne svarer bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt det er deres indtryk, at områdestudiets fokus på et sprogområde frem for på kinesisk sprog i sig selv virker motiverende på elevernes lyst til at lære sprog. Følgende citat viser et eksempel herpå: Det er min fornemmelse, at en stor del af eleverne ikke ville have valgt faget, hvis det havde været kinesisk sprog på A-niveau. Det samfundsvidenskabelige og humanistiske islæt har været noget, som har givet en del elever mod på faget også den sproglige del, som har været oplagt i sammenhængen. (Fra skole-svarark). Det tværfaglige fokus synes altså at tiltrække elever, som ikke ville have valgt et fag med rent sprogfagligt indhold. De fleste af de elever, vi har interviewet, fortæller da også, at de ikke ville have valgt faget, hvis det havde været et rent sprogfag. Det er samtidig en gennemgående pointe i skolernes besvarelser, at sprogdelen synes at virke positivt på elevernes motivation for faget, selvom sproget kan være svært at lære. Denne pointe kan vi genfinde i elevinterviewene, hvor netop det at lære at sige noget på kinesisk fremhæves som noget af det sjoveste og mest lærerige ved undervisningen. Det kommer fx til udtryk i følgende citat: 5/12 Interviewer: Hvad har været det sjoveste eller mest lærerige, I har lavet i timerne? Elev: Det var nok dengang, vi skulle lære det basale kinesiske med vores lærer. Så sad vi nærmest som en børnehaveklasse og skulle sige tallene i kor. Og de kinesiske sætninger. Det at lære sproget var det sjoveste. (Fra elevinterview). Tilkendegivelser fra skoler og elever tyder desuden på, at områdestudiet lykkes med at styrke elevernes globale udsyn ved at åbne deres øjne for en del af verden, de ellers ikke ved så meget om. Nogle skoler er taget på studietur til Kina, hvilket både skoler og elever fremhæver som noget særdeles positivt. Men også besøg fra den kinesiske ambassade, kinesiske studerende og lærere eller repræsentanter fra private virksomheder fremhæves som vellykkede indslag i undervisningen. I interviewene fortæller flere elever, at de har fået en større interesse for Kina og asiatisk kultur, efter at de har taget faget. En elev fortæller fx, at det var en verdensdel, man ikke har tænkt over, men som man har fået øjnene op for efterfølgende, og andre elever fortæller, at de har fået lyst til at rejse til Kina, fx på praktikophold som led i en uddannelse.

6 Nogle af de elever, vi har talt med, har også fået lyst til at lære mere kinesisk sprog. En elev fortæller fx, at han gerne vil bygge videre på det, han har lært, fordi han regner med at skulle bruge det som programmør og mediedesigner på arbejdsmarkedet. Betydningen af problemorienteret og projektorganiseret tilrettelæggelse Som beskrevet i afsnit 2 stiller læreplanerne for både stx og hhx krav om problemorienteret og projektorganiseret arbejde som didaktiske principper i undervisningen, dog med forskellig vægt. På stx skal undervisningen således hovedsageligt tilrettelægges problemorienteret og projektorganiseret, mens problemorienteret og projektorienteret arbejde indgår i undervisningen på hhx, som ellers tilrettelægges som temaer. Derudover skal eleverne på stx udarbejde et eksamensprojekt i modsætning til eleverne på hhx, som kommer til eksamen i ukendt materiale. Det problemorienterede og projektorganiserede arbejde i faget fylder altså mest på stx. Vi har spurgt skolerne, hvordan den problemorienterede og projektorganiserede undervisningsform har fungeret. Her er de almene gymnasier delte i deres vurderinger, idet den ene halvdel oplever, at undervisningsformen har fungeret godt, mens den anden halvdel har mere blandede erfaringer. På erhvervsgymnasierne har man overvejende positive erfaringer med at lade problemorienteret og projektorganiseret arbejde indgå i undervisningen. Fordelene ved den problemorienterede og projektorganiserede undervisningsform er ifølge skolerne, at eleverne får mulighed for at arbejde selvstændigt og for at inddrage viden og metoder fra andre fag. Ligeledes oplever skolerne, at eleverne finder det motiverende at kunne fordybe sig i emner, de selv har valgt. De udfordringer ved den problemorienterede og projektorganiserede undervisningsform, som nævnes i skolernes besvarelser, handler om, at det knappe timetal kan gøre det svært at nå at gennemføre projektforløbene, at det stiller krav til koordinering, når der er flere lærere involveret i undervisningen, og at der kan være udfordringer med at bevare indblikket i elevernes arbejde, når de arbejder med projekter. Samtidig kræver projektarbejdsformen en selvstændighed, som eleverne på tredje år i højere grad har end eleverne på andet år. 6/12 Det fremgår desuden af tilbagemeldingerne fra skolerne, at det kan være en udfordring at arbejde projektorganiseret, når eleverne samtidig har behov for at opbygge en forudgående grundlæggende viden om Kina. Denne udfordring håndterer nogle skoler ved at give eleverne en form for fagligt overblik eller introduktion, inden de går i gang med at arbejde med selvstændige projekter. Det fortæller en skole fx om i dette citat: Vi startede året med et oversigtsforløb over Kinas historie samt væsentlige politiske, demografiske og geografiske forhold. Vi anser denne grundlæggende viden som en forudsætning for det videre projektarbejde. Eleverne har efterfølgende været gennem 5 projektforløb samt en studietur til Kina. (Fra skole-svarark). I forlængelse heraf foreslår en stx-skole, at formuleringen i læreplanen om, at undervisningen hovedsageligt tilrettelægges problemorienteret og projektorganiseret, erstattes med en formulering, der i højere grad stiler mod en gradvis øget projektorganisering.

7 Eleverne giver i interviewene gennemgående positive tilbagemeldinger på, hvordan det har været at arbejde med projekter som en del af undervisningen. De tilkendegivelser, der fremkommer, er bl.a., at det er spændende selv at få lov til at vælge emne, at der er stor frihed, og at det er godt at arbejde i grupper. Der er dog også elever, der fortæller, at de synes, de fik mere ud af den traditionelle klasseundervisning, og elever, der fortæller, at de har savnet vejledning fra lærerne, som har haft svært ved at nå rundt til alle i forbindelse med projektarbejdet. 4. Hvilket udbytte opnår eleverne set i forhold til fagets mål? I læreplanerne er der opstillet fem mål for elevernes læring i faget. Målene for eleverne på stx og hhx er, som beskrevet i afsnit 2, stort set ens, dog med visse afvigelser. De elever, vi har talt med, er for de flestes vedkommende tilfredse med det udbytte, de har fået af faget, set i forhold til, hvad de havde forventet. De fleste skoler skriver i deres tilbagemeldinger, at målene for elevernes læring opleves som realistiske, og at målene overordnet har fungeret godt som afsæt for undervisningen. Nogle skoler og censorer peger dog på, at elever i 3. g og elever med samfundsfag generelt har lettere ved at nå fagets mål end elever i 2. g og elever uden forudgående samfundsvidenskabelig viden, da de har mere viden og flere faglige erfaringer at trække på. Desuden peger både skoler og censorer på, at der er udfordringer forbundet med de to mål i læreplanerne, der handler om det kinesiske sprog. Det er således gennemgående i skolernes besvarelser, at målet om at kunne forstå og anvende et elementært kinesisk ordforråd, der udtrykker sociale konventioner, opleves som svært at bringe eleverne til at nå inden for fagets rammer med de timer, der er afsat. En skole bemærker fx, at der bliver i læreplanen forventet mere af elevernes ordforråd, end de nok reelt kan nå, og en anden skole skriver, at det sproglige element i faget med 2 ud af 5 faglige mål umiddelbart fylder en del. Skolen foreslår derfor, at man sammenskriver de to mål om sprog til ét. 7/12 Også censorerne peger i deres vurderinger af de faglige mål som bedømmelsesgrundlag på udfordringer i relation til den sprogfaglige del af faget. En censor skriver fx: Pga. det lille antal sprogtimer har eleverne ikke kunnet opnå elementær viden om sproget, heller ikke kunnet opnå at føre en basal og fornuftig social samtale. En censor foreslår, at man enten øger timetallet i sprogundervisningen eller integrerer denne bedre i studieforløbene. En anden censor foreslår, at man i højere grad lægger fokus på sprogsociologi eller sociolingvistik frem for på at lære at tale sproget. Endelig er der en censor, der foreslår, at eleverne i højere grad arbejder med en mere generel forståelse af sproget og sproghistorien og lærer kinesiske ord eller begreber, der knytter sig til emnerne i undervisningen eller til deres projekter. En skole kommer i sin besvarelse med andre forslag til, hvordan man kan lære om det kinesiske sprog. Skolen skriver, at man i læreplanen kan tilføje, at eleverne skal have en basal forståelse af, hvordan kinesiske tegn er sammensat, eller tilføje, at eleverne skal kunne beskrive de grundlæggende forskelle mellem kinesisk og europæiske sprog med det formål at sætte eleverne i stand til bedre at kommunikere med kinesere på engelsk. På skolen har man fx erfaring med at lade eleverne have kinesiske pennevenner og sammen drøfte de sproglige fejl, som hhv. danskere og kinesere typisk begår, når de taler eller skriver engelsk.

8 Skolerne er blevet bedt om at angive, hvor mange timer de bruger på fagets sproglige del. Svarene viser, at skolerne typisk bruger 20 % af undervisningstiden i kinesisk områdestudium på sprogundervisning. De fleste skoler oplyser således, at de har brugt ca. 15 ud af fagets 75 undervisningstimer til undervisning i det kinesiske sprog. Dette dækker over en vis variation, hvor den skole, der har brugt færrest undervisningstimer, har brugt 9,5 timer, og den skole, der har brugt flest timer, har brugt 20 timer. I tilbagemeldingerne fra censorerne findes der både opfordringer til at styrke det sproglige element i faget og efterlysninger af en større betoning af det kulturelle element i faget eller den kinesiske dimension, som en censor udtrykker det, så eleverne i højere grad klædes på til at forstå og forklare de kulturelle forskelle mellem Kina og andre lande. For elevernes vedkommende er der på den ene side elever, som fortæller, at de havde en forventning om, at det sproglige element ville fylde mere i undervisningen, end det gjorde, og at de gerne ville have lært at tale og forstå mere kinesisk, end de kom til. På den anden side er der elever, som gerne ville have haft, at den sproglige del blev nedtonet til fordel for de øvrige elementer. Samlet peger besvarelserne fra skolerne og censorerne og interviewene med eleverne i retning af, at der er behov for at overveje balancen mellem de enkelte fagdiscipliner, særligt med hensyn til, hvor meget den sproglige dimension af faget skal fylde, og hvordan den skal tænkes sammen med de øvrige dele. 5. Hvordan fungerer prøveformen? På både hhx og stx er prøven i kinesisk områdestudium mundtlig, og eksaminationen inddrager elementære kinesiske talehandlinger. Prøveformerne på de to uddannelser afviger dog fra hinanden på den måde, at hvor der på hhx afholdes en prøve på grundlag af ukendt materiale og et antal spørgsmål, afholdes prøven på stx på grundlag af en synopsis, som eleven har udarbejdet som afslutning på et eksamensprojekt. 8/12 Synopsiseksamen på stx Stx-skolerne oplever, at prøveformen med eksamen med udgangspunkt i et eksamensprojekt om et selvvalgt emne og en synopsis har fungeret godt. Skolerne skriver bl.a., at det har været motiverende for eleverne selv at kunne vælge et emne at fordybe sig i, og at eksamensprojektet fungerede som et godt afsæt for at analysere og diskutere relevante aspekter af faget. Også censorerne er overordnet set positive i deres vurdering af prøveformen på stx for så vidt angår anvendelsen af synopsis som udgangspunkt for eksamen i faget. En censor formulerer det på den måde, at synopsen giver gode rammer for eleverne til både at gå i dybden med et emne og at anvende den generelle viden og de metoder, de har tilegnet sig i faget. I censorernes tilbagemeldinger er der dog bemærkninger om, at der er forskel på, hvad eleverne forstår ved en synopsis, og at niveauet i elevernes synopser varierer. Nogle censorer foreslår derfor, at man i undervisningen prioriterer mere vejledning af eleverne om udarbejdelse og præsentation af synopsen, så formen står klart for dem. Konkret er der en censor, der foreslår, at læreplanen stiller krav til synopsens form og indhold.

9 Eleverne fortæller bl.a., at det har været en behagelig eksamensform, hvor man som elev selv har indflydelse på, hvad man skal tale om til eksamen. Enkelte elever giver dog udtryk for, at de forud for eksamen har været i tvivl om, hvad der konkret skulle ske til eksamen, og om, hvad der skulle lægges vægt på i deres fremlæggelse. Samlet synes tilbagemeldingerne at pege i retning af, at der kan være behov for en uddybende beskrivelse af prøveformen i læreplanen, herunder synopsens form og indhold og evt. fremlæggelsen af den. Prøve i ukendt stof på hhx Skolerne og censorerne på hhx er overvejende positive i vurderingen af eksamensformen med prøve i ukendt stof. En skole skriver fx, at prøveformen har givet lærer og censor gode muligheder for at bedømme eleven, samtidig med at den har givet eleverne et overskueligt udgangspunkt for en samtale om kinesiske samfundsforhold og kinesisk kultur. En anden skole fremhæver det fornuftige i, at eksamen i ukendt stof fordrer, at eleverne er kompetente indenfor alle forhold i læreplanen. En enkelt hhx-skole foreslår dog, at der indføres synopsiseksamen ligesom på stx, fordi det ville hænge godt sammen med det problemorienterede og projektorganiserede arbejde i undervisningen. De hhx-elever, vi har talt med, der har været til eksamen i faget, fortæller, at de har haft en positiv oplevelse med det. Det skyldes, både at formen er velkendt, og at stofmængden har været overskuelig. Sprogdelen i eksamen Både i læreplanen for stx og i læreplanen for hhx stilles der krav om, at der som led i den mundtlige prøve inddrages elementære sproghandlinger på kinesisk. Dette foregår typisk på den måde, at eleverne enten indledningsvist eller som afslutning på eksamen præsenterer sig selv med navn og nationalitet, evt. alder, familiære forhold eller for stx-elevernes vedkommende lidt om deres eksamensprojekt. Herefter stiller censor nogle spørgsmål til eleven, som eleverne evt. på forhånd har trænet i undervisningen. En skole fortæller fx, at man udarbejdede et dokument med de vigtigste præsentations- og kommunikationssætninger, som censor og elev kunne tage udgangspunkt i. 9/12 Både stx- og hhx-skoler giver udtryk for, at elevernes nervøsitet for så vidt angår den sproglige del af eksamen har fyldt meget. I interviewene er der tilsvarende elever, der fortæller, at det at skulle tale kinesisk til eksamen har været krævende, set i forhold til, hvor meget (eller lidt) de har nået at lære i timerne. Omvendt har opgaven været overkommelig, fordi den sproglige del af eksamen fyldte så lidt. En elev fortæller fx: Det var svært. Jeg følte ikke, at jeg havde lært så meget kinesisk, som man skulle kunne til eksamen. Men det var overkommeligt. Man kunne terpe det i løbet af en dag. Overkom-meligt, men ambitiøst i forhold til pensum. (Fra elevinterview).

10 Enkelte elever sætter spørgsmålstegn ved udbyttet af at have den sproglige del med i eksamen, når det alligevel primært handler om udenadslære. Censorerne giver i deres tilbagemeldinger udtryk for, at de oplever udfordringer med den sproglige del af eksamen. Udfordringerne handler om, at den sproglige del ikke er integreret i den øvrige del af eksamen, og om, at elevernes forståelse af det kinesiske sprog er meget begrænset. En censor skriver fx: Elevernes kundskab og færdighed er minimal og næsten ubetydelig i en eksaminationssituation. Det virker uinteressant, at eleverne kun kan disse sætninger: Hvad hedder du?, hvor gammel er du?, hvor kommer du fra? eller heller ikke kunne disse. (Fra censor-svarark). Med hensyn til bedømmelsen af elevernes præstation skaber udfordringerne med den sproglige del af eksamen nogen usikkerhed om, hvordan denne del af præstationen skal afspejles i den samlede bedømmelse. En censor skriver fx, at det kan være svært at bedømme i den situation, hvor elevens sproglige præstation er meget svag, mens den øvrige del af præstationen er rigtig god. En anden censor udtrykker tvivl om, hvor meget sprogdelen skal trække op eller ned i bedømmelsen. 6. Afrunding Samlet set er der overvejende positive erfaringer og vurderinger af de aspekter af kinesisk områdestudium, som vi har undersøgt i evalueringen. Skolernes besvarelser og elevernes beskrivelser i interviewene peger på, at fagets tværfaglige sammensætning og særlige karakter som områdestudium har en positiv betydning for elevernes motivation for faget og for deres mod på at lære om Kina og det kinesiske sprog. Og de fleste af de elever, vi har talt med, er overvejende tilfredse med det udbytte, de har fået af faget, set i forhold til deres forventninger. 10/12 Med hensyn til fagets tilrettelæggelse, der især på stx skal bygge på en problemorienteret og projektorganiseret undervisningsform, har skolerne blandede, men overvejende positive vurderinger af denne undervisningsforms betydning for elevernes motivation. Også eleverne er gennemgående positive i deres tilbagemeldinger på projektarbejdsformen. En pointe, som går igen i skolernes besvarelser, er dog, at eleverne har behov for en form for faglig introduktion, inden de går i gang med projektarbejdet, ligesom der er elever, som giver udtryk for, at de gerne ville have haft mere vejledning fra lærerne i forbindelse med projektarbejdet. Her er timerammen på 75 lektioner en udfordring, når der skal afsættes tid både til at klæde eleverne fagligt på og til at vejlede dem, ligesom timerammen generelt sætter en begrænsning for, hvor meget eleverne kan nå at fordybe sig i de enkelte emner og forløb. Oplevelsen af at være presset med hensyn til tid får en skole til at foreslå, at faget gøres til et fag på B-niveau. Med hensyn til målene for elevernes læring oplever skolerne overordnet, at de er realistiske, om end elever i 3. g og elever med samfundsfag generelt synes at have lettere ved at nå fagets mål end elever i 2. g og elever uden forudgående samfundsfaglig viden.

11 Det fremgår også af skolernes og især censorernes besvarelser, at de mål, der handler om det kinesiske sprog, kan være svære at nå inden for fagets rammer og med det antal timer, der afsættes til sprogundervisning. I det hele taget peger erfaringerne fra skoler, censorer og elever på, at der er behov for at overveje, hvilken rolle det kinesiske sprog skal spille i undervisningen i forhold til de øvrige fagelementer, hvis faget videreføres. En løsning kunne være at styrke det sproglige element i faget ved at give flere sprogtimer end de ca. 15 ud af fagets i alt 75 lektioner, som de fleste skoler har afsat. Dette ville forbedre mulighederne for at nå de sproglige mål i faget og imødekomme de elever, som efterlyser mere sprogligt indhold i faget. Omvendt kunne en udvidelse af det sproglige element i faget tænkes at skræmme de elever væk, som primært tiltrækkes af de øvrige dele af faget, og som netop får mod på sproget, fordi det er en del af et områdestudium. En anden løsning kunne være at nedtone ambitionerne med hensyn til det sproglige, så målene i højere grad passer til rammerne, som de ser ud i dag. Det kunne fx ske ved at reducere antallet af mål for det sproglige fra to til ét læringsmål eller evt. finde alternative måder at inddrage den sproglige del af faget i undervisningen på, så det i mindre grad handler om at tale sproget og i højere grad går ud på at tilegne sig kendskab til sprogets opbygning, sproghistorie, sprogsociologi eller andet, som det foreslås i besvarelserne fra nogle censorer. Her er det dog relevant at holde sig den pointe for øje, at netop det at lære at sige noget på kinesisk lader til at have stor betydning for elevernes motivation for faget, fordi de synes, det er spændende at lære lidt af så anderledes et sprog. Uanset hvilken vej man vælger at gå, er det vigtigt at være tydelig i beskrivelserne af, hvad faget rummer, og hvad forventningerne til det sproglige niveau er, så både elever, skoler og censorer har et klart og realistisk billede af fagets mål og indhold. 11/12 For så vidt angår prøven i faget er der overordnet tilfredshed blandt skoler, censorer og elever på både hhx og stx. Det er dog en gennemgående tilbagemelding fra især censorerne, at sprogdelen opleves at fungere mindre godt og skabe nogen usikkerhed i bedømmelsen. Dette understøtter pointen om, at balancen mellem det sproglige element og de øvrige fagelementer med fordel kan genovervejes. Specifikt på stx, hvor eksamen tager udgangspunkt i en synopsis, som eleverne har udarbejdet med afsæt i et eksamensprojekt, peger censorerne desuden på udfordringer i relation til synopsisformen, som kan genfindes i elevinterviewene med stx-elever. Udfordringerne drejer sig om, at der kan være forvirring om synopsens indhold og form. Dette peger i retning af, at der kan være behov for en uddybende beskrivelse af prøveformen i læreplanen, som tilføjer krav til synopsens form og indhold og evt. fremlæggelsen af den. Endelig kan der være grund til at afklare, om der skal udarbejdes særskilte læreplaner for htx og hf, nu da nogle skoler har gjort erfaringer med også at udbyde faget til elever på disse uddannelser. Alternativt kunne ministeriet overveje at skrive de to eksisterende læreplaner for hhx og stx sammen til én fælles læreplan, som kan gælde for alle fire gymnasiale uddannelser. Dette ville

12 lette mulighederne for opsamling og erfaringsudveksling på tværs, ligesom det ville forebygge, at skoler eller lærere kom til at vælge den forkerte læreplan. 12/12