Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
|
|
- Egil Møller
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne. Denne projektbeskrivelse gør rede for baggrund for undersøgelsen, formål og fremgangsmåde. Baggrund for undersøgelsen Erhvervsskolelærernes pædagogiske kompetencer skal styrkes. Det blev besluttet med Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser fra den 24. februar Erhvervsskolerne skal udarbejde en plan for lærernes kompetenceudvikling. Planen skal, ifølge bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, sikre: Dato Ref. vif/dma 1/5 (...) at alle lærere inden år 2020 har erhvervspædagogiske kompetencer, der i omfang mindst svarer til 10 ECTS-point i en pædagogisk diplomuddannelse. 1 Der er afsat 400 millioner til kompetenceløftet på erhvervsskolerne. Baggrunden for kompetenceløftet er, at lærerne på erhvervsuddannelserne har en meget differentieret elevgruppe, som kræver et højt pædagogisk kompetenceniveau. Kompetenceløftet skal således føre til en forbedret pædagogisk praksis blandt erhvervsskolelærerne. Med andre ord er det ikke tilstrækkeligt, at kompetenceløftet udelukkende fører til, at lærerne oplever at få nogle nye pædagogiske kompetencer de nye kompetencer skal også være afspejlet i lærernes undervisningspraksis, præge skolens pædagogiske og didaktiske udvikling og hermed bidrage til at øge elevernes læring. En ekspertgruppe nedsat af Undervisningsministeriet har afgivet tre anbefalinger til formen på kompetenceløftet. Anbefalinger skal netop være med til at sikre, at kompetenceudvikling kan overføres og anvendes i praksis. Anbefalingerne er følgende: 1 Strategisk analyse af behov før kompetenceudvikling skal sikre kobling til organisationens mål 2 Kompetenceudvikling skal være tæt koblet til lærernes daglige praksis 3 Kompetenceudviklingen skal efterfølgende anvendes i den daglige praksis på skolen. 1 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, BEK nr af 22/09/2014, 12 stk. 8. Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H
2 De tre anbefalinger tager udgangspunkt i den viden, der er fra transferforskningen om, at hvis kompetenceudvikling skal føre til ændring i praksis, så skal kompetenceudviklingen indeholde tre faser, nemlig 1 Før-fasen, hvor lærerens deltagelse i kompetenceudviklingen forberedes 2 Under-fasen, hvor læreren gennemfører kompetenceudviklingen 3 Efter-fasen, hvor læreren anvender det, vedkommende har lært på kompetenceudviklingsforløbet, i sin praksis. Alle faserne har en afgørende betydning for, at kompetenceudviklingen fører til en reel ændring af praksis. Det er derfor vigtigt, at alle faser indgår i erhvervsskolelærernes kompetenceudvikling. Ekspertgruppen har desuden afgivet seks anbefalinger til indholdet af kompetenceløftet, se nedenstående. En ny undersøgelse gennemført af EVA i peger på flere punkter i samme retning som Ekspertgruppens tre anbefalinger til form på det strategiske kompetenceløft. Undersøgelsen har haft fokus på nyansatte erhvervsskolelæreres kompetenceudvikling på baggrund af diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Undersøgelsen viser, at der er forskellige forståelse af, hvad det betyder, at undervisningen på diplomuddannelsen er praksisrelateret. Undersøgelsen peger på, at der er et udviklingspotentiale i, at undervisningen på diplomuddannelsen i erhvervspædagogik i højere grad indeholder tydelige praksisnære elementer fra lærernes dagligdag på erhvervsskolerne, samtidig med at undervisningen bibeholder det høje faglige niveau, som det er forventet af en pædagogisk diplomuddannelse. Desuden peger undersøgelsen på, at en større opmærksomhed fra fx nærmeste lederes side på, hvordan lærerens kompetenceudvikling kan anvendes på skolen efterfølgende, kan være med til at sikre en bedre forankring og udbredelse af lærernes nye kompetencer. 2 2/5 De syv danske professionshøjskoler bliver alle udbydere af pædagogiske diplommoduler til erhvervsskolelærerne i forbindelse med det strategiske kompetenceløft. Som led i arbejdet med kompetenceløftet, afholder Undervisningsministeriet en række dialogmøde med repræsentanter for professionshøjskolerne og erhvervsskolerne, bl.a. for at sikre at kompetenceudviklingen tilrettelægges, så den reelt vil føre til ændringer i lærernes undervisningspraksis. Formål med undersøgelsen Formålet med denne undersøgelse er at kvalificere dialogen mellem Undervisningsministeriet og professionshøjskolerne. Det gøres gennem en afdækning af, hvorledes professionshøjskolerne forventer at gribe arbejdet med at opkvalificere erhvervsskolelærerne an set i forhold til anbefalingerne fra Ekspertgruppen om strategisk kompetenceløft. Undersøgelsen vil hovedsageligt afdække, hvordan professionshøjskolerne planlægger at bidrage til, at kompetenceudviklingen tilrettelægges i forhold til Ekspertgruppens tre anbefalinger om formen på kompetenceudviklingen. Undersøgelsen har hermed fokus på, hvilke aktiviteter professionshøjskolerne vil bidrage med i forhold til, at der med tilrettelæggelsen af kompetenceudviklingen er taget højde for både før-, under- og efter-fasen. Desuden vil 2 Danmarks Evalueringsinstitut 2015: Nye krav til de pædagogiske kompetencer (endnu ikke offentliggjort).
3 undersøgelsen mere sekundært svare på, hvordan professionshøjskolerne vil sikre, at de lever op til de seks anbefalinger til indhold. Ekspertgruppens 10 anbefalinger fremgår af nedenstående tabeller sammen med mere konkret fokusområder for undersøgelsen. Fokusområderne er fremkommet ved, at EVA, efter dialog med Undervisningsministeriet, har tilpasset Ekspertgruppens anbefalinger, så de er rettet mod professionshøjskolernes arbejde med at opkvalificere erhvervsskolelærerne. 1. Anbefaling til form Strategisk analyse af behov før kompetenceudvikling skal sikre kobling til organisationens mål 1 Hvordan vil professionshøjskolerne i deres dialog og samarbejde med erhvervsskolerne forsøge at få et godt kendskab til hvilken kompetenceudvikling, der er behov for på den enkelte skole? Den enkelte erhvervsskole anbefales af Ekspertgruppen at gennemføre en strategisk analyse af hvilken kompetenceudvikling, der er behov for i forhold til erhvervsskolens mål. 2 Hvordan vil professionshøjskolerne i deres dialog og samarbejde med erhvervsskolerne forsøge at medvirke til, at den enkelte lærer i samarbejde med sin erhvervsskole har afklaret, hvad vedkommende har behov for at gøre anderledes i sin undervisningspraksis, inden læreren begynder på diplommodulet? 3 Hvordan vil professionshøjskolerne arbejde med at tilpasse deres moduludbud i samarbejde med erhvervsskolerne, så modulerne kan opfylde de konkrete efteruddannelsesbehov, der er på skolerne? 3/5 2. Anbefaling til form Kompetenceudvikling skal være tæt koblet til lærernes daglige praksis 1 Hvordan vil professionshøjskolerne sikre, at undervisningen indeholder tydelige praksisnære elementer og tilrettelægges, så lærerne kan afprøve elementer af læringen i deres egne undervisningspraksis, samle op på erfaringer og bringe dem tilbage, så disse kan danne udgangspunkt for den mere teoretiske del af kompetenceudviklingen? 2 På hvilke måder vil prøverne på modulerne indeholde tydelige praksisnærer elementer (såsom udviklingsarbejde lærerne har afprøvet i egen undervisning, interview lærerne har gennemført med deres elever mm.)? 3 På hvilke måder vil professionshøjskolerne understøtte, at den enkelte lærer i gennemførelsen af diplommodulet kommer til at arbejde med netop det specifikke emne, der er relevant for udvikling af den enkelte lærers praksis (dvs. det udviklingsområde som læreren inden har afklaret med sin skole)? 4 På hvilke måder vil professionshøjskolerne igennem samarbejde og dialog med erhvervsskolerne forsøge at sikre, at lærerne som led i modulet kan arbejde med en praktisk opgave på deres erhvervsskole (fx et undervisningsforløb, elevinterview mm.)? 5 Med hvilke undervisningsmetoder og -former vil professionshøjskolerne sikre, at også lærere, som følger et modul som et fuldtidsstudium, har mulighed for at afprøve det lærte i praksis som led i undervisningen. Hvordan vil fx rollespil og videooptagelser blive anvendt? 6 Hvordan vil professionshøjskolerne arbejde med, at ovenstående principper om inddragelse af tydelige praksisnærer elementer går igen i alle relevante underviseres undervisning? 7 På hvilke måder vil professionshøjskolerne forsøge at påvirke erhvervsskolerne til, at flere lærere fra samme afdeling deltager i samme kompetenceudviklingsforløb?
4 3. Anbefaling til form Kompetenceudvikling skal efterfølgende anvendes i den daglige praksis på skolen 1 Hvordan vil professionshøjskolerne gennem deres dialog og samarbejde med erhvervsskolerne forsøge at bidrage til: 4 At den enkelte erhvervsskole opsætter tydelige rammer for og aftaler om, hvordan kompetenceudviklingen undervejs og efterfølgende skal omsættes i den daglige undervisningspraksis på erhvervsskolen? 5 At der efter kompetenceudviklingen bliver fulgt systematisk op på disse aftaler, og hermed fulgt op på om læringen fra kompetenceudviklingen er afspejlet i lærernes praksis? 6 At der arbejdes systematisk på at forankre kompetenceudviklingen i praksis ved at bruge de nye kompetencer i lærernes team og andre faglige fællesskaber i afdelingerne? 7 At der arbejdes systematisk på at forankre kompetenceudviklingen ved at anvende vejledere eller mentorer, som kan bidrage til at omsætte kompetencerne til praksis? 8 At det er tydeligt både for medarbejder og ledelse, hvordan den enkeltes kompetenceudvikling er koblet til de pædagogiske indsatser, som skolen har i gang? Anbefalinger til indhold i kompetenceløftet 9 Viden om og fokus på elevernes læring og progression 10 Klasseledelse med fokus på elevernes læring 11 Planlægning og gennemførelse af en differentieret undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes behov og potentialer 12 Eleverne skal støttes i arbejdet med at skabe sammenhæng mellem læringen i skole og i praktik 13 Elevaktiverende undervisningsmetoder (Metoderne skal bl.a. være af fysisk-motorisk karakter og kognitiv, reflekterende karakter.) 14 Praksisrelateret undervisning 15 Pædagogisk brug af it 4/5 Undersøgelsens fokusområder på baggrund af ovenstående anbefalinger: 1 På hvilke måder sikrer professionshøjskolerne, at de har et udbud af diplommoduler, som dækker de syv anbefalinger til indhold? Vil de fx oprette nye moduler eller justere eksisterende moduler? 2 Hvordan vil professionshøjskolerne evt. tilpasse de eksisterende moduler til erhvervsskolernes særlige kendetegn (fx vekselvirkningsprincippet og den brede elevgruppe på erhvervsuddannelserne)? 3 Hvordan vil professionshøjskolerne tydeliggøre, at eksisterende moduler lever op til anbefalingerne? Fremgangsmåde For at få indsigt i professionshøjskolernes strategi og nuværende arbejde med at opkvalificere erhvervsskolelærerne, gennemfører vi en interviewrunde blandt alle syv professionshøjskoler. Interviewene gennemføres som tilstedeværelsesinterview på alle syv professionshøjskoler. Vi forventer at afholde to interviews på hver professionshøjskole. Ét med ledelsen herunder også uddannelsesplanlæggere og et med udvalgte undervisere, der forventes at stå for undervisningen af erhvervsskolelærerne. Erfaringerne fra undersøgelsen af diplomuddannelsen i erhvervspædagogik viser, at det er underviserne, som står for den konkrete tilrette-
5 læggelse af undervisningen på de enkelte moduler, og således underviserne som træffer beslutninger om aktiviteter, litteratur mm. i undervisningen. Derfor mener vi, at det er relevant at gennemføre interviews med ledelse såvel som undervisere for at dække begge perspektiver. Afrapportering Den samlede analyse og resultaterne af undersøgelsen præsenteres i et samlet notat på ca. 10 sider. Notatet vil indeholde de overordnede undersøgelsesresultater præsenteret i kort form. 5/5
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs mereInstitutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk
Læs mereNotat. Professionshøjskolernes arbejde med det strategiske kompetenceløft på erhvervsskoleområdet
Notat Professionshøjskolernes arbejde med det strategiske kompetenceløft på erhvervsskoleområdet Aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser opstiller mål for erhvervsuddannelsernes udvikling.
Læs mereUNDERVISNING OG LÆRING
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereErhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere
Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik
Læs mereTodaysmeet skal bruges til digital videndeling og debat i løbet af workshoppen.
Digital videndeling på DE s årsmøde 2014 Velkommen til workshoppen Kompetenceudvikling af erhvervsskolernes medarbejdere og ledere Log venligst ind på workshoppens fælles forum www.todaysmeet.com/kompetence
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereUndersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau
Projektbeskrivelse Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Med flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012, som blev indgået
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereUNDERVISNING OG LÆRING
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - UNDERVISNING OG LÆRING 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE DIPLOMMODUL! Dette særligt
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen
Læs mereVirksomhedsforløb for faglærer?
Virksomhedsforløb for faglærer? Hvordan sikrer vi lærernes kompetenceudvikling i korte forløb i virksomheder? Vores tanker Korte virksomhedsforløb og PD modul: Undervisningsplanlægning og didaktik. Skabe
Læs mereDELTAGERE I DE ERHVERVS- RETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DELTAGERE I DE ERHVERVS- RETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE DIPLOMMODUL!
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereEn systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål
En systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål Rambøll, sept. 2016 Rapportpræsentation v. læringskonsulent Eva Grützmeier Rambøll-rapportens formål og opdrag En kortlægning af viden om redskaber til
Læs mereIdé-katalog Diplommoduler på 10 ECTS point til opkvalificering af lærerne på erhvervsskolerne
Idé-katalog Diplommoduler på 10 ECTS point til opkvalificering af lærerne på erhvervsskolerne Indledning Erhvervsuddannelsesreformen indebærer nye udfordringer for erhvervsskolerne. De mange nye tiltag
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereSIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.
SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår
Læs mereKlar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag
Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn
Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage
Læs mereFra handlingsplan til virkelighed. En genvej til de vigtigste pointer
Fra handlingsplan til virkelighed En genvej til de vigtigste pointer Indledning Dette hæfte er baseret på en større undersøgelse af erhvervsskolernes arbejde med handlingsplaner for øget gennemførelse,
Læs mereVIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Erhvervsuddannelser. reform og kompetenceudvikling
VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Erhvervsuddannelser reform og kompetenceudvikling Erhvervsskolereform Erhvervsskolereform muligheder og udfordringer Erhvervsskolereformen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereEt erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide
Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Indhold Trin-for-trin-guide 3 Trin 1: Målsætning 4 Trin 2: Rammesæt udviklingsprocessen 7 Trin 3: Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter
Læs mereMetodeappendiks. Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet
Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet INDHOLD Metodeappendiks 1 Metodeappendiks 4 1.1 Caseundersøgelse 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodeappendiks Inspirationshæftet Skolernes samarbejde
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereHvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?
Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-
Læs mereKursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser :
Aftalebeskrivelse Evaluering af Skoleudvikling i Praksis (SIP) på EUD Undervisningsministeriet (UVM) har iværksat kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis (SIP), der er et forløb for alle uddannelsesinstitutioner,
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereFAGLIGT ENTREPRENØRSKAB
FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB Introduktion Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har med støtte fra Velux Fonden igangsat et toårigt projekt, der vil hjælpe med at inkludere og fastholde socialt udsatte
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs merePersonlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser
Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan
Læs mereRESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks
Læs mereFastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport
FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereEUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold
Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs merekompetenceforløb - en styrket pædagogisk læreplan
kompetenceforløb - en styrket pædagogisk læreplan Indhold TILBUD KOMPETENCEUDVIKLINGSINITIATIVET: KOMPETENCEFORLØB MED HENBLIK PÅ REALISERING AF EN STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN OG FORTSATTE UDVIKLING AF
Læs mereProjektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009
Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale
Læs mereKOMPETENCER. Information om kompetenceløftet
KROP & KOMPETENCER Information om kompetenceløftet KROP & KOMPETENCER 2 Krop & Kompetencer... s. 3 Langtidsholdbar viden, implementering og forankring... s. 3 soversigt... s. 4 Præsentation af de enkelte
Læs mereOpfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016
Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse
Læs mere2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om "Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne"
Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, SOSU-Lederforeningen, Danske Landbrugsskoler, de faglige udvalg
Læs mereIndikatormodel. Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen
Indikatormodel Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at lave en indikatormodel for den faglige kvalitet i læreruddannelsen.
Læs mereBesvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2017 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Februar 2018 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2017 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereOPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:
OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: 621401 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Opfølgning på arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) 4 4
Læs mereNOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5
NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede
Læs mereTransfer fra diplomuddannelser - en pædagogisk ledelsesopgave
Transfer fra diplomuddannelser - en pædagogisk ledelsesopgave Agenda Hvem er vi? hvem er I ( ved bordene) Om projektet : Baggrund og teoretisk sammenhæng Konkrete pædagogiske ledelses-tiltag Undervisernes
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereStrategi Blended Learning i KomU
Notat Afdeling/enhed Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Oprettelsesdato 15-apr-2016, rev. 6-maj-2016, rev. 5-juli-2016, rev. 2 nov-2016. Udarbejdet af Peder Ohrt med sparring af ledere og medarbejdere
Læs mereSammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne
Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereVID Erhvervsuddannelser
VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under
Læs merePædagogisk læreruddannelse. på Tech College Aalborg
Pædagogisk læreruddannelse på Tech College Aalborg Indhold Velkommen til din nye pædagogiske rejse... 2 Hvad er en pædagogisk diplomuddannelse (PD)?... 2 Formålet med uddannelsen.... 2 PD er en gevinst
Læs mereBilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne
Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereDEN GODE OVERLEVERING
DEN GODE OVERLEVERING - V. LISA GOTH, TEAMLEDER FOR FGU LÆRINGSKONSULENTTEAMET SAMT BFAU 27. NOVEMBER 2018 HVAD VED VI OM GODE OVERGANGE Undervisningsministeriet har udarbejdet Viden Om Overgange. Fokus
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereTæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde
Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver
Læs mereHelhedsorienteret undervisning.
Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs mereAftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT
BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af
Læs mereGråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning
Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs mereLangmarkskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik i studieå ret
Langmarkskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik i studieå ret 2018-19 Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de
Læs mereIdé-katalog Diplommoduler på 10 ECTS point til opkvalificering af lærerne på erhvervsskolerne
Idé-katalog Diplommoduler på 10 ECTS point til opkvalificering af lærerne på erhvervsskolerne Indledning Erhvervsuddannelsesreformen indebærer nye udfordringer for erhvervsskolerne. De mange nye tiltag
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereDELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring
DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereNedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereBesvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Maj 2017 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Læs mereStatus på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser
Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Implementering Offentliggjort udfoldet tidsplan på uvm.dk
Læs mere