NUNATSINNI ILISIMATUSARNERMIK SIUNNERSUISOQATIGIIT

Transkript

1 NUNATSINNI ILISIMATUSARNERMIK SIUNNERSUISOQATIGIIT GRØNLANDS FORSKNINGSRÅD GREENLAND RESEARCH COUNCIL Siunnersuisoqatigiit Siulittaasoq Josephine Nymand, Ph.d. Pinngortitaleriffimmi Immikkoortortami pisortaq Siulittaasup tullia Thomas Ingeman-Nielsen, Ph.d. DTU-mi Institut for Byggeri & Anlæg-itaani ilisimatusaatigaluni ilinniartitsisoq Gitte Adler Reimer, Ph.d. Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfimmi ilisimatusaatigaluni ilinniartitsisoq, Ilisimatusarfimmi aqutsisoq Gert Mulvad, Doctor h.c. Nunap immikkoortuani nakorsaq, Peqqissaanermik Ilisimatusarfik. Ilisimatusarfik Morten Meldgaard, Ph.d. Københavns Universitet & Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Daniel Thorleifsen, Cand. mag. Oqaluttuarisaaneq & Kalaallit Oqaasii aamma Piorsarsimassusaat Lotte F. Kirkegaard, Cand. mag. CSR Greenland-ip Allatseqarfiani pisortaq Lene Kielsen Holm, Cand. phil. Franskisut tuluttullu Ilisimatusartoq iluarsartuullugulu pilersaarusiamik aqutsisoq, Pinngortitaleriffik

2 Siunnersuisoqatigiit pillugit Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland / KVUG (Kalaallit Nunaanni Ilisimatusarnermut Siunnersuisoqatigiit) (KVUG) 2012-ip naanerani atorunnaarsinneqarmat ukiualunnguit qaangiummata NIS pilersinneqarpoq. Ilisimatusarnermut siunnersuisarneq ilisimatusarnermullu aningaasaliisarneq pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 5, 29. november 2013-imeersoq tunngavigalugu NIS pilersinneqarput. Siunnersuisoqatigiit ivertinneqarlutik ataatsimeeqqaarput maajip 29-anni 2014-imi. NIS ilisimatusarnermik sammisanit ukuninnga tamarmiusunit aallartitaqarfeqarput: pinngortitalerineq, peqqissusilerineq, inuiaqatigiilerineq, inulerineq (humaniora) periusissiornerlu (teknologii). Ilaasortat arfineq-pingasuusut ukiut pingasukkaarlugit toqqarneqartartut ukiumut minnerpaamik immikkut ataatsimeersuartarput. Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiit namminneerlutik suleriusissamik najoqqutassiortarput. Ilaasortap siunnersuisoqataatinneqarnerminit tunuaruni Naalakkersuisut piffissami kingullermi innersuussanit toqqaassapput. Ilaasortanngortinneqartoq siunnersuisuuffimmi ukiut pingasuusut qaangiunnissaata tungaanut siunnersuisoqataatinneqassaaq. NIS nuna tamakkerlugu namminersorluni Nunatsinnut iluaqutissanngorlugu kattuffiuvoq, taamaammat siunnersuinermini ingerlanerminilu Naalakkersuisunit ilitsersorneqartussaanani. NIS anguniagaraat ilisimatusarneq nunatsinneersoq siuarsassallugu piginnaanngorsassallugu Nunatsinnut atanerulissasoq inuiaqatigiinnullu iluaqutaanerulissasoq. NIS PhD aamma PostDoc suliffeqarfimmilu PhDnut, Ilisimatusarnermik Siuarsaanermik aningaasaliissutinik qinnuteqaatinik naliliisarpoq, ilanngullugu Ilisimatusarnermik Siuarsaanermiit ilisimatusarnermik aningaasaliissutinik agguaasarluni. Naalakkersuisut siunnersuisoqatigiit siulittaasuat ilaasortallu inuttut piginnaasaat toqqammavigalugit toqqartarpaat isumaqarlunilu ilaasortat ataasiakkaat suliaminnut tunngasumik piginnaasaat misilittagaallu aallaavigalugit toqqarneqartartut. kingusinnerusukkut atorfimminik allannguinermini namminerisamik ilaasortaanini attatiinnarsinnaavaa. Suliassat Aningaasat ilisimatusarnermut atugassanut qinnuteqaatit nalilersorlugillu tulleriiaarnissaat. Namminersorlutik Oqartussat susassaqarfii akimorlugit aningaasanik ilisimatusarnermut atorneqartussanik tunniussinermi ataqatigiissaarinissaq tulleriiaarinissarlu. Ilisimatusarnermut aningaasaliissutaasut tamarmik suliffeqarfinnut aalajangersimasunut attuumassuteqarlutik pisortanit aallaavittut aningaasaliissutaanngitsut imaluunniit aningaasaliissutit ilisimatusarneq aallaavigalugu oqartussaasunit isumagineqartut ilisimatusarnikkut suliatigut pitsaassutsimikkut naliliiffigereerlugit ammasumik unammillerneq aqqutigalugu tunniunneqartarnissaat qulakkeerneqassasoq, aningaasallu tunngavissat kikkunnut tamanut saqqummiunneqartut tunngavigalugit qinnuteqaammik tunniussereernikkut tunniunneqartassasut. Ilisimatusarneq pillugu paasissutissiisarnerup ilisimatusarnerlu pillugu ingerlatitseqqiisarnerup siuarsarnissaa nukittorsarnissaalu. Kalaallit Nunaanni ilisimatusarnikkut suliniuteqarnerup malinnaaffiginissaanut nalilersornissaanullu aallartitsinissaq, tassanittaaq ilisimatusarnikkut ilinniarnerit ilisimatusarnikkullu suliaqartut ilanngullugit. Suliassanik ilisimatusarnermut attuumassuteqartunik Siunnersuisoqatigiinnut Naalakkersuisunit piumasarineqartunut suliaqartarnissaq

3 Ilisimatusarnermik Siuarsaaneq Nunatsinni ilisimatusarneq siuarsarniarlugu Nunatsinni Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiit ilisimatusarnermik iluarsartuullugu pilersaarusianut Nunatsinni ilisimatusarnermik suliffeqarfinnut atassuteqartunut aningaasanik tapiissuteqartarpoq koruunit iluarsartuullugu pilersaarusianut ataasiakkaanut annerpaamik tapiissutigineqartarpoq, ukiumut aningaasaliissutigineqartartut qulerarterutaat. Nutserinerit, naqiterinerit assigisaallu ilisimatusarnermik iluarsartuullugu pilersaarusiami ilaappata tapiissuteqartoqarsinnaavoq. Ilisimatusarnerup inernerinik saqqummersitsinerinnarmut/naqiterititsinerinnarmut nutserinerinnarmullu aningaasanik tapiissutinik qinnuteqartoqarsinnaanngilaq. Overhead inut aningaasaliisoqarneq ajorpoq. Isumasioqatigiinnernuttaaq aningaasanik tapiuteqartoqarneq ajorpoq. Ilisimatusarnermik iluarsartuullugu pilersaarusiami angalaneq ilaappat aningaasaliisoqarsinnaavoq Ph.d. & postdoc-inut aningaasaliissutit Nunatsinni Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiit PhD & PostDoc inik tapiissutinik qinnuteqaatit nalilersortarpaat pingaartitatillu Pinngortitaleriffimmut ingerlateqqittarlugit. Pinngortitaleriffiup akisussaaffigaa ilisimatusartut inuusuttut ilisimatusarfinni tamanit ukiumoortumik ph.d & postdoc inut aningaasaliissutinik qinnuteqarnissaannut kajumissaassallugit. Nunatsinni ilisimatusarnermik ilinniartitaanermi pisinnaasanillu inerisaanermi pingaarnertut isiginiarneqartarput. NIS ilisimatusarfinni tamaniittut qinnuteqaatit pingaarnersiortarpaat Pinngortitaleriffiullu suliarinissaat akisussaaffigisarlugit. Danskit kalaallillu ilisimatusarnermik suleqatigiinnerat, ilisimatusarnerup ineriartortinneqarnera aamma inuusuttunik ilisimatusartunik tapiisarnerit Nunatsinni ilisimatusarneq nukittorsassavaa. Erseqqissarneqassooq ilisimatusarnermik tapiissutit ilisimatusarfinni tamani qinnuteqarfigineqarsinnaammata, aamma Namminersorlutik Oqartussat danskit oqartussaassuseqarfii suleqatigialugit tapiissutissanik isumaqatigiillutik pilersitsinikuummat. NIS tapiissutinik agguaassisarnerat Inatsisaat Ilisimatusarnermut siunnersuisarneq ilisimatusarnermullu aningaasaliisarneq pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 5, novembarip 29-at 2013-imeersoq malillugu ingerlavoq. Danskit Naalagaaffiat tapiissutinik marlunnik Issittumilu ilisimatusarnermut Namminersorlutik Oqartussat tapiissummik ataatsimik ilisimatusarnermik ilinniarnermut aningaasaliipput.

4 Allatseqarfik Allatsi Arnajaaq Lynge, MSSc West Nordic Studies, Ilisimatusarfik Allatseqarfik pillugu Allatseqarfiup Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiit ingerlaneranni ilisimatusarnermi siunnersuinermut aningaasaliinermullu inatsit eqquutsinnissaanut isumannaassavaa, suliamilu ilagaat Nunatsinni ilisimatusarnermi suliniutinik ataqatigiissaarineq pingaarnersiuinerlu, Nunatsinni nunanilu allani ilisimatusarnermi suleqatigiinneq nukittorsarlugu, ilanngullugu Nunatsinni ilisimatusarneq pillugu akunniliulluni paasititsiniaaneq annertusarlugu. Allatseqarfiup Siunnersuisoqatigiinnik tapersersuinissaq pingaarnertut suliassaraa tamatumanilu ilisimatusarnermi politikkikkut anguniakkat pingaarnerit piviusunngortinniassallugit. Allatseqarfik Siunnersuisoqatigiit iluanni, ilisimatusarnermik suliaqartuni tamanilu attaveqaatitut ingerlassaaq. Suliassat Ilisimatusarnermut aningaasat qinnuteqaatit nalilersorlugillu tulleriiaarnissaat. Namminersorlutik Oqartussat susassaqarfii akimorlugit aningaasanik ilisimatusarnermut atorneqartussanik tunniussinermi ataqatigiissaarinissaq tulleriiaarinissarlu. Ilisimatusarnermut aningaasaliissutaasut tamarmik suliffeqarfinnut aalajangersimasunut attuumassuteqarlutik pisortanit aallaavittut aningaasaliissutaanngitsut imaluunniit aningaasaliissutit ilisimatusarneq aallaavigalugu oqartussaasunit isumagineqartut ilisimatusarnikkut suliatigut pitsaassutsimikkut naliliiffigereerlugit ammasumik unammillerneq aqqutigalugu tunniunneqartarnissaat qulakkeerneqassasoq, aningaasallu tunngavissat kikkunut tamanut saqqummiunneqartut tunngavigalugit qinnuteqaammik tunniussereernikkut tunniunneqartassasut. Ilisimatusarneq pillugu paasissutissiisarnerup ilisimatusarnerlu pillugu ingerlatitseqqiisarnerup siuarsarnissaa nukittorsarnissaalu. Kalaallit Nunaanni ilisimatusarnikkut suliniuteqarnerup malinnaaffiginissaanut nalilersornissaanullu aallartitsinissaq, tassanittaaq ilisimatusarnikkut ilinniarnerit ilisimatusarnikkullu suliaqartut ilanngullugit. Suliassanik ilisimatusarnermut attuumassuteqartunik Siunnersuisoqatigiinnut Naalakkersuisunit piumasarineqartunut suliaqartarnisaq. NIS Grønlands Forskningsråd c/o Pinnngortitamut, Avatangiisinut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoqarfik Imaneq 1A 8. sal, Postboks Nuuk Allatsi / Sekretær / Secretary Arnajaaq Lynge Siulittaasoq / Formand / Chair Josephine Nymand

5 NUNATSINNI ILISIMATUSARNERMIK SIUNNERSUISOQATIGIIT GRØNLANDS FORSKNINGSRÅD GREENLAND RESEARCH COUNCIL Rådet Formand Josephine Nymand, Ph.d. Afdelingschef på Grønlands Naturinstitut Næstformand Thomas Ingeman-Nielsen, Ph.d. Lektor på Instituttet for Byggeri og Anlæg ved Danmarks Tekniske Universitet Gitte Adler Reimer, Ph.d. Lektor på Institut for Kultur, Sprog & Historie, rektor på Grønlands Universitet Gert Mulvad, Doctor h.c. Distriktlæge, institut for Sygepleje og Sundedsvidenskab, Grønlands Universitet Morten Meldgaard, Ph.d. Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet & Institut for Kultur, Sprog & Historie, Grønlands Universitet Daniel Thorleifsen, Cand. mag. Historie & Grønlandsk Sprog og Kultur, Direktør for Grønlands Nationalmuseum og Arkiv Lotte F. Kirkegaard, Cand. mag. Sekratariatschef i CSR Greenland Lene Kielsen Holm, Cand. phil. Fransk og Engelsk Forsker og Projektleder, Grønlands Naturinstitut

6 Om Rådet Efter at Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG) blev nedlagt ved udgangen af 2012, blev Grønlands Forskningsråd etableret få år efter. Grønlands Forskningsråd er etableret på baggrund af Inatsisartutlov nr. 5 af 29. november 2013 om forskningsrådgivning og bevilling af forskningsmidler. Rådets første konstituerende møde blev afholdt den 29. maj Rådet er sammensat af repræsentanter fra samtlige forskningsområder: Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Teknologi De 8 medlemmer, der udpeges for 3 år ad gangen, afholder mindst 2 møder om året. Forskningsrådet fastsætter selv sin forretningsorden. Naalakkersuisut udpeger rådets formand og øvrige medlemmer i deres personlige egenskab, hvilket betyder, at de enkelte medlemmer udnævnes i kraft af en samlet vurdering af deres faglige kompetencer og erfaring. Opgaver skab kan således opretholdes uafhængigt af ændringer i ansættelses-forholdet på et senere tidspunkt, såfremt medlemmet selv ønsker dette. Ved et medlems udtræden i beskikkelsesperioden, udpeger Naalakkersuisut et nyt medlem ud fra de seneste indstillinger. Dette medlem udpeges for den resterende del af den 3 årige periode. Grønlands Forskningsråd er en national og uafhængig organisation, og dermed ikke er i sin rådgivning og i sit øvrige virke ikke underlagt instruktions beføjelse fra Naalakkersuisut. Grønlands Forskningsråd arbejder for at fremme og styrke den grønlandske forskning, der er rodfæstet i og gavner Grønland. Grønlands Forskningsråd evaluerer ph.d.- postdoc og erhvervs ph.d. stipendier, Forskningsfremme bevillingsansøgninger, samt tildeler forskningsfinansiering fra Forskningsfremme. Bedømme og prioritere ansøgninger om forskningsmidler. Koordinere og prioritere tildelingen af forskningsmidler på tværs af Selvstyrets ressortområder. Sikre, at alle forskningsbevillinger, der ikke er offentlige basisbevillinger knyttet til bestemte institutioner eller bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening, uddeles i åben konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering, og at midlerne tildeles efter ansøgning på baggrund af offentliggjorte kriterier. Fremme og styrke forskningsinformation og forskningsformidling. Foranledige at forskningsindsatsen i Grønland følges og evalueres, herunder også forskeruddannelserne og forskningsmiljøerne. Påtage sig forskningsrelaterede opgaver, som rådet pålægges af Naalakkersuisut.

7 Forskningsfremme Ph.d. & postdoc-stipendier For at fremme forskning i Grønland yder NIS Grønlands Forskningsråd økonomisk støtte til forskningsprojekter med tilknytning til grønlandske forskningsinstitutioner. Der vil som udgangspunkt kunne ydes støtte til enkeltprojekter på maksimalt kr , svarende til 10 % af den samlede årlige pulje. Der kan ydes støtte til oversættelse, fremstilling af tryksager og lignende, såfremt det fremgår som en del af et forskningsprojekt. Grønlands Forskningsråd vurderer ph.d. & postdocstipendier og sender deres prioriteter til Grønlands Naturinstitut. Grønlands Naturinstitut er ansvarlig for at opfordre unge forskere fra alle videnskabeligeområder til en årlig ansøgningsrunde for ph.d. & postdoc-stipendier. Forskeruddannelse og opbygning af forskningskompetencer i Grønland er højt prioriterede. Det interdisciplinære Grønlands Forskningsråd prioriterer ansøgningerne, mens Grønlands Naturinstitut er ansvarlig for administrationen. Stipendier vil styrke dansk-grønlandsk forskningssamarbejde, udvikling af forskning og rekruttering af unge forskere til grønlandsk forskning. Det skal understreges, at der kan søges forskningsmidler inden for alle videnskabelige hovedområder, og Grønlands Selvstyre har indgået en aftale om at etablere medfinansierede stipendier med de danske forskningsmyndigheder. Der kan ikke søges alene til publikation / oversættelse af forskningsresultater. Der ydes ikke støtte til overhead. Endvidere ydes der ikke støtte til deltagelse i konferencer. Der kan ydes støtte til rejse, hvis det fremgår som en del af et forskningsprojekt. Stipendierne uddeles af Grønlands Forskningsråd på baggrund af Inatsisartutlov nr. 5 af 29. november 2013 om forskningsrådgivning og bevilling af forskningsmidler. Den danske stat finansierer 2 stipendier over regnskabet for arktisk forskning, mens 1 stipendium finansieres fra Grønlands Selvstyres pulje for forskningsuddannelse.

8 Sekretariatet Sekretær Arnajaaq Lynge, MSSc West Nordic Studies, Grønlands Universitet Om Sekretariatet Sekretariatet skal sikre forskningsrådets fremdrift for at indfri målsætninger i Loven om forskningsrådgivning og bevilling af forskningsmidler. Sekretariatets primære opgave er at yde support for Rådet i dennes arbejde med at realisere de overordnede forsknings-politiske målsætninger. Sekretariatet skal fungere som kommunikationsled mellem rådet, forskningsmiljøerne og offentligheden. Rådet betjenes af et uafhængigt sekretariat som ligger ved det departement, rådet til enhver tid er tilknyttet. Opgaver Budgettering og økonomiopfølgning Kommunikation internt til departementet og udadtil til offentligheden Rådets kommunikation vedr. opslag af forskningsmidler og bevillinger / afslag samt afrapportering, herunder at give klare beskrivelser af opslagskriterier, samt kommunikere rådets afgørelser til forskere og offentligheden. Statistik vedrørende forskningsaktiviteter i Grønland. Statistik vedrørende ansøgningsaktiviteter til Rådet. Koordinere mellem grønlandske forskere og civilsamfund og internationale projekter i eller om Grønland. Analyse af politiske eller samfundstrends til rådet. Sekretariatet for NIS Grønlands Forskningsråd Sekretariatsbetjeningens omfang og arbejdsopgaver er defineret i en kontrakt mellem Rådet og departementet. NIS Grønlands Forskningsråd c/o Departementet for Natur, Miljø og Forskning Imaneq 1A 8. sal, Postboks Nuuk nis@nanoq.gl Allatsi / Sekretær / Secretary Arnajaaq Lynge Siulittaasoq / Formand / Chair Josephine Nymand