Egedal Spildevand og Egedal Kommune. Stenløse Å Passage under Frederikssundsvej SCREENING AF JORDMÆNGDER

Transkript

1 Stenløse Å Passage under Frederikssundsvej SCREENING AF JORDMÆNGDER

2 SCREENING AF JORDMÆNGDER Rekvirent Rådgiver Egedal Spildevand Knud Bro Alle Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Projektnummer Projektleder Udført Kvalitetssikring Anne-Kristine Kirkegaard Sverdrup Jørn Torp Pedersen Michael Juul Lønborg Revisionsnr. 01 Godkendt af Lea Bjerre Schmidt Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Problemstilling FUGLESØDAL FREDNINGEN TIDLIGERE UNDERSØGELSER ALTERNATIVT LØSNINGSFORSLAG Skitseforslag Hydrologiske Konsekvenser Landskabelige konsekvenser KONKLUSION... 20

4 1. INDLEDNING Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser i Stenløse By langs Stenløse Å. Oversvømmelserne sker i forbindelse med kraftige regn hændelser, hvor vandløbet ikke kan rumme de store vandmængder. Vandføringen i Stenløse Å varierer voldsomt efter nedbørsmængden. Sommermiddelvandføringen gennem byen er typisk l/s, men ved skybrud og kraftige regn hændelser, stiger vandføringen i midtbyen nær Stenløse Center hurtigt til op mod l/s. Sådanne kraftige afstrømningshændelser har tidligere forårsaget oversvømmelser omkring og nedstrøms Stenløse Bymidte med omfattende skader til følge. På den baggrund har Egedal kommune i peget på en løsning, hvor den nuværende Stenløse Å forlægges mod nord, og det eksisterende sydlige forløb omdannes til spildevandsteknisk anlæg. Forlægningen starter i Stenløse Å station 1.657, ca. 90 m nedstrøms for tilløbet fra Sperrestrup Å. Den nye Stenløse Å løber efter ca. 830 m over i Tranemoseløbet, som følges indtil udløbet i Spangebæk i station 2.077, jævnfør regulativet for Spangebæk. Fra Spangebæk ledes vandet mod syd i et reguleret trace, indtil Pudebjerg, vest for Fuglesø, hvorfra vandet ledes fra Spangebæk og videre gennem et nyetableret trace til Helledemosevandløbet. Vandet ledes under Frederikssundsvej til Værebro Å med udløb i Station m. Det foreslåede forløb fremgår af Figur 1. Det nye forløb samt et alternativt mod vest er beskrevet og belyst i en række dokumenter udarbejdet af Egedal Kommune. Figur 1: Det foreslåede fremtidige forløb af Stenløse Å er vist med mørkeblåt, med de nuværende vandløbsnavne. Den lyseblå strækning er den nuværende Stenløse Å nedklassificeres til spildevandsteknisk anlæg. Den lilla strækning er Værebro Å. 4 / 21

5 1.1. Problemstilling Det nye forløb af Stenløse Å gennemløber to fredninger, som fremgår af nedenstående Figur 2. Fuglesødal fredningen, der stammer fra 1977 og dækker over 355 hektar samt Værebro Å fredningen, der omfatter 615 hektar og er under behandling. Værebro Å fredningen rummer mulighed for naturgenopretning, og projektet vurderes derfor ikke at konflikte med denne fredning, dog skal der indhentes tilladelse fra relevante myndigheder. Fuglesødal fredningen rummer implicit mulighed for naturgenopretning, og det skal derfor vurderes hvor meget denne fredning påvirkes. Her tænkes særlig på passagen under Frederikssundsvej, der forudsætter en del jordarbejde indenfor fredningsområdet. Værebro Å fredningen vil på den baggrund ikke blive behandlet yderligere. Formålet med denne screening er at indplacere det fremtidige forløb af Stenløse Å under Frederikssundsvej, så jordarbejdet i forbindelse med underførelsen begrænses mest muligt, for at minimere anlægsarbejdets indenfor Fuglesødal fredningen. Figur 2: Det nye forløb af Stenløse Å gennemløber det fredede område Fuglesødalen (blå skravering) og det foreslåede fredede område Værebro Ådal (lilla skravering). 5 / 21

6 2. FUGLESØDAL FREDNINGEN Fuglesødal fredningen stammer fra 1977 og dækker 355 hektar. Baggrunden for fredningen er jf. Danmarks Naturfredningsforening /1/ at Fredningsplansudvalget for København, Frederiksberg og Roskilde amter i 1971 havde udarbejdet en landskabsanalyse, der pegede på ti afgrænsede områder i Nordsjælland, hvor det landskabelige, naturvidenskabelige og rekreative indhold påkaldte sig interesse i en fredningsmæssig sammenhæng som naturparker. Et af naturparkområderne var tunneldalsystemerne i Nordsjælland, hvor Fuglesødalen indgår, så derfor ønskede Fredningsplanudvalget området fredet. Fredningen var også med til at hindre en udvidelse af Veksø by i dalens retning og sikre, at alle har mulighed for at færdes i området på alle eksisterende veje og stier /1/ Fredningspåstanden er sålydende: 1 Arealerne fredes således, at tilstanden på dem ikke må ændres, og således, at de udelukkende skal benyttes som hidtil, fortrinsvis som landbrugs- og gartneriarealer. Dog skal en eventuel overgang fra landbrug til frilandsgartneri eller lignende være tilladt. Det er navnlig forbudt: a) at opføre bygninger, som ikke kræves af ejendommens drift som landbrugsejendom eller frilandsgartneri. b) at anbringe boder, skure eller andre indretninger, som kan virke misprydende, herunder ledningsmaster. El-master, der er nødvendige for områdets egen forsyning, skal dog kunne tillades af fredningsnævnet, men muligheden for kabelføring skal i sådanne tilfælde først undersøges. c) at ændre det naturlige jordsmon ved afgravning eller opfyldning, at foretage opfyldning af vandløb og opfyldning eller tørlægning af søer. d) at henlægge affald, bortset fra nedbrydeligt affald, der skal henlægges på dertil indrettede særlige steder, hvor det ikke kan virke misprydende. e) at foretage beplantninger udover vedligeholdelse af eksisterende beplantninger og haver (se dog 2). f) Ved nyopførelser af enhver art samt genopførelser eller ombygninger af eksisterende bygninger skal tegninger udvisende husenes placering og udseende forinden godkendes af fredningsnævnet. Normal vedligeholdelse er undtaget fra denne bestemmelse. g) at foretage udstykning af nogen af de under fredningen værende matrikelnumre uden fredningsnævnets tilladelse. h) at nedlægge eksisterende veje og stier, (herunder i eksisterende beplantninger) uden fredningsnævnets tilladelse. 6 / 21

7 3. TIDLIGERE UNDERSØGELSER I januar 2015 fik Egedal Kommune og Furesø-Egedal Forsyning udarbejdet en undersøgelse af projektforslaget af NIRAS /2/. Undersøgelsen er beskrevet i rapporten Klimatilpasning af Stenløse By, hvor anlægget under Frederikssundsvej beskrives således: Der er en relativ stor forskel i terrænkoten på nord og sydsiden af Frederikssundsvej. Det er derfor en forudsætning for udførelsen af hovedforslaget, at der også udføres en større terrænregulering nord for Frederikssundsvej, hvor ådalsbunden sænkes til en terrænkote, der er tilpasset efter den fremtidige vandløbsbund. I rapporten er der estimeret en indløbskote ved Frederikssundsvej i kote 4,04 m DVR90 og udløb i kote 3,68 m DVR90. Dette betyder at vandløbet ved indløb til Frederikssundsvej ligger 12 meter under det omgivende terræn. Passagen under vejen er foreslået anlagt med 3,6 fald over 100 meter. Forløbet foreslået af NIRAS fremgår af Figur 3, og betyder håndtering af m³ jord. Figur 3: Fremtidige forløb foreslået af NIRAS. Fra rapporten Klimatilpasning af Stenløse By, / 21

8 4. ALTERNATIVT LØSNINGSFORSLAG Orbicon har set på en alternativ løsning til passagen under Frederikssundsvej, hvor vi har haft fokus på minimering af jordarbejdet og derved også minimerer indgrebet i Fuglesødal fredningen Skitseforslag Reguleringen starter opstrøms Søsumvej, hvor Spangebæk løftes op i terræn, således at bundkoten for udløb ved Søsumvej hæves fra den regulativmæssige kote på 9,13 m DVR90 til en projekteret kote på 10,13 m DVR90. Samtidig forlægges vandløbet lidt mod vest, for at sikre tilstedeværelsen af det nødvendige terræn og fald. Strækningen mellem Søsumvej og Frederikssundsvej etableres som en 609 meter lang vandløbsstrækning med et gennemsnitligt fald på 0,5. Vandløbet anlægges med en bundbredde på 1,5 meter og et anlæg 1:1. Den endelige dimensionering af vandløbet mht. vandføring foretages i et efterfølgende detailprojekt. Indplaceringen af det nye forløb i det eksisterende terræn fremgår af Figur 4. Længdeprofilen af det nye forløb indplaceret i det eksisterende terræn fremgår af Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Figur 4: Nyt tracé nord for Frederikssundsvej med stationering fra Søsumvej og fremtidige bundkoter, svarende til et fald på 0,5 promille. 8 / 21

9 Figur 5: Længdeprofil af det nye forløb nestemplet i det eksisterende terræn, hvor den blå streg angiver den fremtidige vandløbsbund og den sorte streg angiver terrænet. Faldet i det nye vandløb er fastlagt til 0,5 for at vandløbet placeres så terrænnært som muligt, for at begrænse jordarbejdet ved Frederikssundsvej samtidig med at der tages hensyn til afvandingen. Hvis vandløbet anlægges med et fald på mere end 0,5 vil det betyde mere jordarbejdet ved Frederikssundsvej, da bundkoten i indløbet under vejen falder. Nedenstående tabel 1 viser sammenhæng mellem faldet i vandløbet og indløbskoten ved Frederikssundsvej. Tabel 1: sammenhæng mellem faldet i vandløbet fra udløb fra Søsumvej til indløb ved Frederikssundsvej, og bundkoten ved indløb til Frederikssundsvej. Udløbskoten fra Søsumvej er sat til 10,13 m DVR90, 1,00 meter over det regulativmæssige fastlagte. Fald Bundkote ved indløb til Frederikssundsvej 0,3 9,95 0,5 9,83 1 9,52 2 8,91 3 8,30 4 7,69 5 7,08 6 6,47 7 5,87 8 5,26 9 4, ,04 9 / 21

10 Det omkringliggende terræn ved indløbet under Frederikssundsvej ligger omkring kote 16,0 m DVR90, hvorfor traceets dybde og derved gravearbejdet skal 6,2 meter under terræn. Det anbefales at vandløbet under Frederikssundsvej etableres med ubrudt vandløbsbund og brinker i siderne, så der skabes passage for vandløbets fauna herunder fisk og odder. Hvis røret anlægges uden fald skal det være ca. 68 meter langt, og hvis det anlægges med 10 fald skal være ca. 2 meter længere. Ved anlæg med 10 fald vil udløbskoten falde ca. 68 cm, og der skal derved afvikles mindre fald syd for Frederikssundsvej. Figur 6 viser passagen under Frederikssundsvej, hvor røret er lagt med de anbefalede 10 fald. Den gule linje markerer bundkoten for rørudløb. Figur 6: Længdeprofil over Frederikssundsvej, med bundkoten i det nye vandløb mod nord til venstre i profilet. Den gule lodrette streg modsvarer pilen i øverste figur og angiver, hvor nyt rør under Frederikssundsvej har sit udløb, hvis det etableres med 10 promille fald (fra indløbskote i 9,836 m DVR90 over en længde på ca. 68 m til udløbskote i 9,15 m DVR90). Syd for Frederikssundsvej etableres et nyt slynget forløb af Stenløse Å med start i udløbet fra Frederikssundsvej i kote 9,15 m DVR90, til den nuværende Station 0 i Helledemosevandløbet i kote 2,48 m DVR90. Der skal udlignes i alt ca. 6,7 meter fald syd for Frederikssundsvej. Grundet det voldsomme terrænspring anlægges strækningen med to forskellige faldforhold. De første 400 meter anlægges med et fald på 15 fald og de resterende 267 meter anlægges med et fald på 2. Et forslag til placering for det nye vandløb fremgår af Figur 7 og Figur 8. Der kan under detailprojekteringen indlægges hvilebassiner for at muliggøre passage for svage svømmere. 10 / 21

11 Figur 7: Indplacering af det nye vandløb syd for Frederikssundsvej til Helledemosevandløbet med stationering og bundkoter. Figur 8: Længdeprofil af det nye forløb nestemplet i det eksisterende terræn, hvor den blå streg angiver den fremtidige vandløbsbund og den sorte streg angiver terrænet. Den gule streg modsvarer placering af pilen på øverste figur. Samlet set foreslås, at det nye trace får den placering der fremgår af Figur 9 og Figur 10 med de bundkoter og fald fremgår af Tabel / 21

12 Tabel 2: Dimensioner til det foreslåede trace. Lokalitet Bundkote m DVR90 Fald Bemærkning Udløb Søsumvej (+0m) 10,13 Løftet 1 m 0,5 Indløb Frederikssundsvej (+609 m) 9,83 10 Ubrudt vandløbsbund Udløb Frederikssundsvej (+ 677 m) 9,15 15 Mellempunkt ( m) 3,00 Skift i faldforhold 2 Sammenløb Helledemosevandløbet ( m) 2,48 Slutter i station 0 Helledemosevandløbet i eksisterende kote. Figur 9: Nyt tracé nord for Frederikssundsvej med stationering fra Søsumvej og fremtidige bundkoter, svarende til et fald på 0,5 promille. 12 / 21

13 Figur 10: Nyt tracé syd for Frederikssundsvej med stationering fra udløb under Frederikssundsvej og fremtidige bundkoter, svarende til et fald på hhv. 15 og 2 promille Hydrologiske Konsekvenser Ved at hæve vandløbsbunden 1 meter under broen, vil det påvirke den opstrøms strækning, men kun indenfor det eksisterende trace, da stigningen i det omgivende terræn er så stort, at afvandingen udenfor traceet vil være minimalt. Da reguleringen er en del af et større projekt, hvor der ledes markant mere vand gennem vandløbet vil dette håndteres under hovedprojektet. For at belyse konsekvenserne for den opstrøms strækning nærmere er der udført en stationær beregning på regulativ dimensioner med hhv. eksisterende forhold opstrøms Søsumvej, og mulige fremtidige forhold hvor underføringen under Søsum vej er hævet en meter. De eksisterende forhold er baseret på screeningsrapporten /2/, hvor Spangebæk er forbundet med Helledemosevandløbet. Analysen er foretaget på en 10 års vintermaks vandføring, svarende til en vandføring opstrøms Søsumvej på 447 l/s. Figur 11. Beregning på eksisterende underføring ved Søsumvej. 13 / 21

14 Figur 12. Beregning på underføring ved Søsumvej hævet en meter. Konsekvensen af at hæve underføringen under Søsumvej med 1 meter findes som forskellen på vandstanden ved de to ovenstående simuleringer, Figur 11 og Figur 12. Lige opstrøms for underføringen ses en forøgelse af den maksimale vandstand på 1 m. Den forøgede vandstand forplanter sig omkring 800 m opstrøms til station 3077, hvor der er 1 cm forskel i vandstanden, beregnet med den oprindelige rørunderføring, og underføringen hævet 1 m. Af Figur 13 fremgår den maksimale udbredelse af vandspejlet ved en 10 års vintermaks visualiseret for hhv. de eksisterende og fremtidige forhold. Figur 13: Udbredelse af vandspejl opstrøms for Søsum vej ved en 10 års vintermaks i dag (til venstre) og efter at underføringen under Søsumvej er hævet en meter (til højre). 14 / 21

15 4.3. Landskabelige konsekvenser Vandløbet foreslås etableret med et fremtidigt forløb som det fremgår af Figur 14 og opstillet i tabel 2. Figur 14: Placering af det fremtidige vandløb markeret med pink. De eksisterende vandløb er fremhævet med turkis. Ved at flytte vandløbet mod vest undgås de laveste terrænpunkter og jordarbejdet reduceres. Jorden fra det nye vandløb flyttes over i det gamle trace, og det kan overvejes hvorvidt lavpunktet i ådalen skal forskydes med vandløbet. Indløbet til Fuglesø etableres der hvor der i dag løber en grøft, hvilket betyder, at vandet følger det eksisterende terræn og udtrykket i landskabet fastholdes. Det primære jordarbejde, og derved påvirkning af Fuglesømose fredningen vil foregå op mod Frederikssundsvej, hvor der sandsynligvis allerede har foregået en del terrænregulering i forbindelse med vejanlægget, Figur 15 viser Frederikssundsvej fra Værebro Ådal. 15 / 21

16 Figur 15: Der er sandsynligvis foretaget en del terrænregulering i forbindelse med anlæg af Frederikssundsvej, der ligger som en vold gennem ådalen. Billedet taget fra sydsiden (Værebro Å dalen). Ved indløbet til Frederikssundvej vil vandløbet ligge 6 meter under terræn. Hvis man vælger at etablere vandløbet med et anlæg på 1:1 og en bundbredde på 1,5 meter, vil det betyde, at der skal afgraves m³ jord i forbindelse strækningen nord fra Frederikssundsvej. Samtidig skal der afgraves m³ jord i forbindelse med etablering af det nye forløb syd for Frederikssundsvej. Figur 16 og Figur 17 viser afgravningsområdet med mængde jord der skal håndteres samt areal der bliver påvirket. Figur 16. Etablering af nyt vandløb vil resultere i en afgravning på m³ fordelt over et areal på m². Figuren viser afgravningsområdet. 16 / 21

17 Figur 17: Etablering af nyt vandløb syd for Frederikssundsvej vil resulterer i en afgravning af m³ fordelt over et areal på m². Figuren viser afgravningsområdet. Nord for Frederikssundsvej i Fuglesødal fredningen kan man overveje at anlægge det nye vandløb med et større anlæg. Dette vil betydet ekstra jord der skal håndteres, men vandløbet vil blive placeret mere åbent og naturligt i landskabet. Figur 18 viser det eksisterende terræn sådan som områder fremstår i dag. Det fremgår tydeligt at Frederikssundsvej er etableret på en vold med stejle brinker og stien fremstår også tydeligt i dalen. Man kan overveje i forbindelse med vandløbsprojektet at flytte stien til sammen gennemskæring som vandløbet, for at begrænse indvirkningen på ådalen. Figur 18: Danmarks digitale højdemodel (2015) med eksisterende terræn. Figur 19 viser det nye forløb af Stenløse Å nedstemplet i Danmarks Digitale Højdemodel Forløbet fremgår tydeligt, men hvis det eksisterende forløb samt stien hhv. 17 / 21

18 tilkastes og flyttes, vil der fremadrettet stadigvæk kun være et spor gennem landskabet. Ved Frederikssundsvej ligger vandløbsbunden som nævnt 6 meter under terræn, og hvis man vælger at anlægge vandløbet med et anlæg på 1:3 i stedet for 1:1 kan man sandsynligvis skabe et mere naturligt forløb, men vælges dette skal der håndteres m³ jord i stedet for de m³ som ved anlæg 1:1. Figur 20 viser afgravningsområdet med mængde jord der skal håndteres samt areal der bliver påvirket ved anlæg 1:3. Figur 21 viser det nye forløb af Stenløse Å anlæg 1:3 nedstemplet i Danmarks Digitale Højdemodel Forløbet fremgår tydeligt, men overgangen mellem land og vand kan sandsynligvis gøres mere glidende. Figur 19: Danmarks digitale højdemodel (2015) med det nye vandløbstrace nedstemplet i terrænet med anlæg 1:1. Nedenstående figurer illustrerer det nuværende terræn forløbet af det nye vandløb nedstemplet i det eksisterende terræn fra Danmarks Digitale Højdemodel / 21

19 Figur 20: Etablering af nyt vandløb med anlæg 1:3 vil resultere i en afgravning på m³ fordelt over et areal på m². Figuren viser afgravningsområdet. Figur 21: Danmarks digitale højdemodel (2015) med det nye vandløbstrace nedstemplet i terrænet med anlæg 1:3. 19 / 21

20 5. KONKLUSION For at etablere det nye forløb af Stenløse Å, skitseret i Figur 1, vil det være nødvendigt at foretage jordarbejde indenfor Fuglesødal fredningen. Hvis man foretager reguleringen med start i udløbet fra Søsumvej, kan man udnytte områdets naturlige terræn til at minimerer gravearbejdet under Frederikssundvej. Det betyder dog, at vandløbet skal placeres vest for den eksisterende placering, men stadigvæk centralt i ådalen. Hvis det nye vandløb anlægges med en bundbredde på 1,5 meter og et anlæg 1:1 vil det op mod Frederikssundsvej ligge 6 meter under terræn med en bredde fra kronekant til kronekant på knap 14 meter. Der skal i forbindelse med etableringen håndteres 8715 m³ fordelt over et areal på 3989 m² beliggende indenfor Fuglesødal fredningen. Det bortgravede jord kan enten planeres ud i ådalen og/eller anvendes til opfyldning af det eksisterende vandløb og eventuelt sti/tunnel under Frederikssundsvej eller indbygges i det eksisterende vejanlæg. Vandløbet vil i fremtiden ligge centralt i Ådalen og det klassiske ådals landskab understøttes. Figur 22 viser en grafisk fremstilling af ådalen ved etablering af nyt forløb af Stenløse Å gennem Fuglesødal fredningen til Helledemosevandløbet syd fra Frederikssundsvej. Vandløbet på figuren ligger 6 meter nede i terræn og er fremstillet med et anlæg på 1:1. Figur 22: Det nye forløb set fra nordøst. Vandløbet ligger dybt i terrænet ved indløbet til Frederikssundsvej, men det primære fald afvikles syd for Frederikssundsvej udenfor fredningen. 20 / 21

21 Kilder /1/ Fredninger.dk [ /2/ Egedal Spildevand og Egedal Kommune, Screening af to afvandingsscenarier af Stenløse Å. Rapport udarbejdet af Orbicon, oktober /3/ Egedal Kommune, Klimatilpasning af Stenløse Å. Rapport udarbejdet af NIRAS, / 21