Analyse af vandstandsforhold i Fjederholt Å

Transkript

1 Herning Kommune Analyse af vandstandsforhold i Fjederholt Å VANDSTANDSFORHOLD I RELATION TIL GENNEMFØRT PROJEKT PÅ NEDRE DEL AF FJEDERHOLT Å Rekvirent Rådgiver Herning Kommune Natur og Grønne Områder Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Kvalitetssikring Gitte Urhøj Eva Marcus, Christian Petersen Revisionsnr. 4 Godkendt af Anette Marqvardsen Udgivet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resume Indledning nuværende forhold Opmåling Bestemmelse af Manningtal Metode, bestemmelse af Manningtal (sommer) Datagrundlag for bestemmelse af Manningtal (sommer) Resultat og vurdering af bestemmelse af Manningtal Vandspejlsberegninger eksisterende forhold Datagrundlag Resultater Afvandingspotentialekort Datagrundlag og metode Resultat Sammenligning med projekterede forhold Udredninger vedr. originale projektdata Sammenligning af beregnede vandspejle Datagrundlag fra originalt projekt Sammenligninger af beregnede vandspejl Afvandingspotentialekort Datagrundlag fra originalt projekt Sammenligninger afvandingspotentialekort Mulig løsning Beskrivelse af Forslag Beregninger på Forslag Resultater for Forslag

3 BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 Oversigtskort 2. Bilag 2 Længdeprofil med opmåling Bilag 3 Tværprofiler med opmåling Bilag 4 Længdeprofil med estimering af Manningtal ud fra beregnet vandspejl ved målt vandføring sammenholdt med målte vandspejl. 5. Bilag 5 Beregnede vandspejl ved vintermiddel afstrømning 6. Bilag 6 Beregnede vandspejl ved sommer medianmaksimum 7. Bilag 7 Afvandingspotentialekort. Vintermiddel. Nuværende forhold. 8. Bilag 8 Afvandingspotentialekort. Sommer medianmaksimum. Nuværende forhold. 9. Bilag 9 Afvandingspotentialekort. Vintermiddel. Scenarie 3. Originalt projektmateriale 10. Bilag 10 Afvandingspotentialekort. Sommer medianmaksimum. Scenarie 3. Originalt projektmateriale 11. Bilag 11 Sammenlignende beregninger for vintermiddel. Forslag 1, Scenarie 3 og opmåling Bilag 12 Sammenlignende beregninger for sommer median maksimum. Forslag 1, Scenarie 3 og opmåling Bilag 13 Afvandingspotentialekort for Forslag 1 ved vintermiddel. 14. Bilag 14 Afvandingspotentialekort for Forslag 1 ved sommer medianmaksimum afstrømning.

4 1. RESUME Naturstyrelsen og Herning Kommune lavede i fællesskab tilbage i 2011/2012 et vådområdeprojekt på nedre strækning af Fjederholt Å. Efter gennemførelse af projektet oplevede en række grundejere, at afvandingsforholdene blev ringere end de beregnede konsekvenser, som de var blevet præsenteret for i det originale detailprojekt fra Naturstyrelsen og Herning Kommune har derfor bedt Orbicon foretage en ny opmåling af de nuværende forhold i Fjederholt Å og genberegne de nuværende afvandingsforhold og sammenligne dem med de forhold, som lå til grund for den oprindelige projektaftale. Konklusionen er, at de nuværende afvandingsforhold generelt er ringere end de afvandingskort som var angivet i det oprindelige projekt. Dette skyldes i høj grad, at det fremtidsscenarie, der er regnet på i detailprojektet, ikke inddrog de planlagte stryg i beregningen. Andre regnetekniske forskelle spiller i mindre grad ind. De oprindelige afvandingskort fra detailprojektet angiver faktisk, at projektet skulle medføre en bedre afvanding end tidligere, Orbicon har lavet et løsningsscenarie hvorved de fremtidige afvandingsforhold omkring Skærbæk by, i alt væsentlighed vil være i overensstemmelse med de beregnede konsekvenser, som lodsejerne blev præsenteret for i det originale detailprojekt fra INDLEDNING I forbindelse med et vådområdeprojekt blev Fjederholt Å restaureret henover efteråret 2011 og vinter/forår Projektet blev gennemført som et samarbejde mellem Herning Kommune og Naturstyrelsen. Det overordnede formål med projektet var at reducere næringsstofudledningen, skabe ny natur samt forbedre friluftsmulighederne. Nærværende rapport vedrører den nedre del af projektstrækningen, fra umiddelbart opstrøms Skærbæk by (st ) til udløb i Rind Å (st ). Fjederholt Å-projektet omfattede fjernelse af opstemninger ved dambrugene Kideris Dambrug og Kølkær Fiskeri, udlægning af gydegrus og sten for at skabe større fysisk variation samt nye gydemuligheder til gavn for plante- og dyrelivet i åen. Desuden blev drænvand fra landbrugsarealer samlet og ledt til vådområdet ét sted, der blev gennemført okkerbegrænsende foranstaltninger samt etableret stier og parkeringsplads for at forbedre adgangen til naturen. Det gennemførte projekt kaldes Scenarie 3. 4 / 18

5 Efter gennemførelse af projektet blev der fra enkelte lodsejere i Skærbæk klaget over for høj vandstand i åen, som medførte forsumpede haver. Lodsejerne angav, at årsagen var for højt udlagte gydebanker i forhold til projektet. Der blev efterfølgende rettet opmærksomhed på to gydebanker beliggende umiddelbart nedstrøms Skærbæk, der ikke var en del af projektet, men som begge var udlagt på et andet tidspunkt. Herning Kommune fjernede den ene gydebanke og udjævnede den anden. Dette havde dog kun begrænset effekt på vandstanden ud for Skærbæk. Det overordnede formål med denne rapport er at give viden om, hvorvidt den aktuelle vandløbsskikkelse giver anledning til en anden vandstand nu, end den vandstand, der var forventet på baggrund af de konsekvensberegninger, som lå til grund for vedtagelsen af projektet. Det vil blive belyst, hvordan vandløbsskikkelsen aktuelt er på projektstrækningen, og i hvilket omfang den aktuelle vandløbsskikkelse afviger fra det oprindeligt projekterede. Desuden vil det blive vurderet, i hvilken grad vandstandsforholdene, på baggrund af det nye datagrundlag, afviger fra de konsekvensberegninger, der ligger til grund for de aftaler og forventninger mv., der var til det oprindelige vådområdeprojekt. Projektstrækningen ses af oversigtskort i bilag NUVÆRENDE FORHOLD I dette kapitel vil der blive redegjort for, hvordan de nuværende forhold med baggrund i nye data vurderes at være på projektstrækningen. Der er i forbindelse med opgaven gennemført en opmåling af Fjederholt Å på strækningen st Derudover er der gennemført en målerunde med måling af sammenhængende vandføringsmålinger og vandstande på strækningen, til bestemmelse af vandløbets ruhed (Manningtallet). En mere nøjagtig bestemmelse af Manningtal sikrer, at de hydrauliske beregninger bliver så retvisende som muligt Opmåling Orbicon har i maj-juni 2018 udført en vandløbsopmåling af Fjederholt Å fra st til udløb i Rind Å i st (i alt ca m), inkl. opmåling af ca. 20 stryg. Der er målt tværprofiler ved særlige ændringer i vandløbets profil, før og efter bygværker, og profilerne er målt med en maksimum afstand på 100 m mellem hvert tværprofil. Ved stryg er der målt minimum 4 tværprofiler: før og efter stryget, på toppen samt mindst ét yderligere profil. Der er ikke målt tilløb, skalapæle mv. Broen ved Skærbækvej, st er opmålt. 5 / 18

6 Stationeringen i opmålingen er tilpasset stationeringen i det gældende regulativ. Længde- og tværprofiler af opmålingen ses af bilag 2 og Bestemmelse af Manningtal Manningtallet er et udtryk for vandløbets ruhed. Det udledes af Manningformlen V=M*R 2/3 * I 1/2 hvor V er vandets middelhastighed i tværprofilet, M er Manningtallet, R er hydraulisk radius eller modstandsradius og I er energilinjens fald. Beregningerne i denne undersøgelse foretages med modstandsradius. Populært kan man sige, at Manningtallet beskriver, hvor hurtigt vandet løber i et vandløb. Ved et lavere Manningtal løber vandet langsommere, og ved et højere Manningtal løber vandet hurtigere Metode, bestemmelse af Manningtal (sommer) Der er med grundlag målerunden af sammenhængende vandføringsmålinger og vandstande bestemt manningtal. Der er således gennemført en serie vandspejlsberegninger med den målte vandføring og varierende manningtal. Derefter er de beregnede vandspejlsforløb strækningsvis sammenholdt med de målte vandstande, og Manningtallet for hver strækning er fastlagt ud fra, hvilket vandspejlsforløb, der stemmer bedst overens, med de målte vandstande. Resultatet af estimeringen af Manningtal ses i afsnit Datagrundlag for bestemmelse af Manningtal (sommer) Datagrundlaget for bestemmelse af sommer-manningtal er følgende: Vandløbsopmåling udført maj-juni Oplande bestemt med grundlag i nyeste højdemodel, fremgår af tabel 1. Vandføringer målt den 27. juni Vandstande målt den 28. juni Ved bestemmelse af Manningtal skal de målte vandføringer være repræsentative for de målte vandstande. Målinger af vandstand og vandføring er foretaget henholdsvis den 27. og 28. juni I perioden faldt der ingen nedbør og vandstanden ved målestation i Fjederholt Å var på samme niveau begge dage. Det vurderes derfor, at de målte vandføringer er repræsentative for de målte vandstande, og at de målte værdier kan anvende til bestemmelse af Manningtal. 6 / 18

7 St. (opmåling 2018, m) St. (Regulativ, m) Opland (km 2 ) ,35 Bemærkning ,67 Gunderup Bæk , ,50 Tabel 1 Oplandsarealer for Fjederholt Å Der er målt vandføring 3 steder på projektstrækningen. Lokaliteterne er udvalgt, så de målte vandføringer beskriver bidrag fra større tilløb. Resultat ses af tabel 2. Derudover er der målt vandstande for hver ca. 10 m ned gennem projektstrækningen. Vandstandene er målt med GPS. På tætbevoksede strækninger, hvor der ikke var GPS-signal, er der ikke målt vandstande. Målte vandstande ses af bilag 4. St. (opmåling 2018, m) St. (Regulativ, m) Q (l/s) Tabel 2 Målte vandføringer den 27. juni Resultat og vurdering af bestemmelse af Manningtal På bilag 4 ses et længdeprofil med de målte vandstande og beregnede vandspejl ved estimerede strækningsvise Manningtal. De anvendte estimerede Manningtal (sommer) fremgår af nedenstående tabel 3. St. (opmåling 2018, m) St. (Regulativ, m) Manningtal, estimeret / 18

8 St. (opmåling 2018, m) St. (Regulativ, m) Manningtal, estimeret Tabel 3 Estimerede Manningtal (sommer) den juni For vintersituationen er Manningtallet for strækningerne mellem strygene vurderet til 25, og på stryg er det vurderet at være Vurderingen bygger på erfaringstal Vandspejlsberegninger eksisterende forhold Med udgangspunkt i den nye opmåling af vandløbet inkl. gydebanker er der gennemført vandspejlsberegninger i VASP ved samme afstrømningssituationer, som blev anvendt i naturgenopretningsprojektet (Scenarie 3). Det vil sige ved hhv. en vintermiddelvandføring og en sommer medianmaksimum vandføring (7 døgns glidende middel) Datagrundlag Datagrundlag for beregninger på eksisterende forhold er følgende: Vandløbsopmåling udført maj-juni Oplande bestemt med grundlag i nyeste højdemodel, fremgår af tabel 1 i afsnit Manningtal estimeret, jfr. afsnit Afstrømningssituationer fra det oprindelige naturgenopretningsprojekt: o Vintermiddel =15,79 l/s/km 2. 8 / 18

9 o Sommer medianmaksimum som 7 dages glidende middel = 11,74 l/s/km 2. Validiteten af ovenstående karakteristiske afstrømninger er ikke vurderet. Her er det prioriteret at regne med samme afstrømninger, som blev anvendt i projektet for at kunne sammenstille resultaterne af beregninger ved de eksisterende forhold med tidligere beregninger fra projektet Resultater Resultatet af beregningerne ses i bilag 5 (vinter afstrømning) og bilag 6 (sommer afstrømning). På bilagene er der også vist de beregnede vandspejl, som har grundlag i originale projektdata fra 2010 (Scenarie 3), som har grundlag i en opmåling fra Resultaterne af disse beregninger vil blive kommenteret i afsnit Afvandingspotentialekort Der er udarbejdet et afvandingspotentialekort, som er et differenskort, der beskriver afstanden fra terrænoverflade til potentielt vandspejlsniveau (i drænet tilstand). Det kan med andre ord ikke betragtes som fuldt retvisende for de reelle afvandingsforhold under alle former for jordafledningsevner f.eks. ved forskellige jordarter Datagrundlag og metode Datagrundlaget for afvandingspotentialekortene er følgende: De beregnede vandspejl for hhv. vintermiddel og sommer medianmaksimum afstrømning (7 døgns glidende middel). Terrænmodel Ud fra de beregnede vandspejle og nyeste højdemodel er der således udarbejdet afvandingspotentialekort for eksisterende forhold ved en vintermiddel og sommer medianmaksimumafstrømning (7 dages glidende middel). Kortene er udarbejdet ved brug af værktøjer i VASP og MapInfo. Der er indlagt en svagt stigende gradient på det beregnede vandspejl på 2, som er projiceret ud i terræn, (se evt. illustration figur 3, afsnit 4.3.1). Herved opnås et mere retvisende billede af den dræningsdybde, der er tilgængelig for lodsejerne Resultat Afvandingspotentialekort for hhv. vintermiddel og sommer medianmaksimum (7 dages glidende middel) ved de eksisterende forhold ses på bilag 7 og 8. 9 / 18

10 4. SAMMENLIGNING MED PROJEKTEREDE FORHOLD Vandspejlsberegningerne og afvandingspotentialekortene for de eksisterende forhold er i dette afsnit sammenlignet med det projekterede vandspejlsniveau, der ligger til grund for aftaler med lodsejere og for afgrænsningen af projektområdet. Det projektforslag, som man i 2010 valgte at projektere ud fra, hedder Scenarie Udredninger vedr. originale projektdata Orbicon har til denne vurdering gennemgået eksisterende materiale fra projektet og fundet, at profilet Scenarie 3 har grundlag i en opmåling fra Det er dette profil Scenarie 3, som man har regnet på i Orbicon har dog fundet, at der er uoverensstemmelser mellem placeringen af gydebanker i profil Scenarie 3 og de tegningsbilag, som angiver, hvor der skal anlægges gydebanker, se udsnit figur 1. I figur 2 er vist et længdeprofil af Scenarie 3 og opmåling 2008 med beregnede vandspejl ved en vintermiddel. Det ses, at der i profil Scenarie 3 er angivet et højere bundniveau på en kort strækning opstrøms Skærbækvej, mens det ikke er angivet på tegningsbilaget, at der skal anlægges en gydebanke her. Og modsat fremgår ingen gydebanker nedstrøms Skærbækvej i profil scenarie 3 (dog en lidt højere bund lige omk. st ). Altså er de gydebanker, som fremgår af projektets tegningsbilag ikke med i profil scenarie 3, og dermed heller ikke i konsekvensberegningerne for strækningen. Fjernelsen af opstemningen ved dambruget fremgår af profil scenarie 3. Derfor beregnes der også en bedre afvanding ved scenarie 3 i forhold til ved opmåling Dette fremgår også af de konsekvenskort, der er lavet til projektet i Figur 1 Udsnit af Detail TA1D_401.pdf. Bilag til detailprojekt. Grå felter nedstrøms Skærbækvej angiver hvor der skal anlægges gydebanker. Læg mærke til at der ikke er tegnet anlæggelse af gydebanke opstrøms Skærbækvej, selvom profilet scenarie 3 angiver ny gydebanke her. Profilet scenarie 3 har i øvrigt ikke alle de andre indtegnede gydebanker med. 10 / 18

11 Figur 2 Længdeprofil af Scenarie 3 (rød stiplet streg) og opmåling 2008 (blå stiplet streg) med beregnede vandspejl ved en vintermiddel. Her ses, at scenarie 3 beskriver fjernelse af opstemning ved dambrug ca. st og et højere bundniveau opstrøms Skærbækvej i ca. st Sammenligning af beregnede vandspejle I dette afsnit sammenlignes beregnede vandspejle for de to afstrømningssituationer, vintermiddel og sommer medianmaksimum (7 dages glidende middel), ved Scenarie 3 og nuværende forhold, (opmåling 2018). Datagrundlaget for beregningerne er forskelligartet, idet beregningerne på profilet for Scenarie 3 er foretaget med grundlag i projektets originale datagrundlag (se tabeller nedenfor), mens opmåling 2018 er beregnet med grundlag i nye fundne oplande og Manningtalsserier for hhv. sommer og vinter Datagrundlag fra originalt projekt 2010 I projektet fra 2010 er anvendt følgende oplande, vandføringer og Manningtal. Oplande: St. (Regulativ, m) Opland, (km 2 ) , , , , ,89 11 / 18

12 , , , , ,37 Vandføring: Vandføring i station Vintermiddel = 1884,8 l/s Sommer medianmaksimum (7 dages glidende middel) =1401 l/s Manningtal M: Vintermiddel: M=27 Sommer uden grødeskæring: M= Sammenligninger af beregnede vandspejl På bilag 5 og 6 er beregnede vandspejl for hhv. vintermiddel og sommer medianmaksimum afstrømninger vist. Bilag 5 viser således beregnet vandspejl for 3 situationer ved vintermiddel: 1. Scenarie 3 (Originale hydrauliske data), stiplet rød. 2. Opmåling 2018 (Originale hydrauliske data), stiplet lilla. 3. Opmåling 2018 (Nye hydrauliske data), stiplet sort. Ved sammenligning af beregnede vandspejl udført på samme hydrauliske data (situation 1 og 2), ses at det beregnede vandspejl for opmåling 2018 generelt ligger mellem 10 til 30 cm (og enkelte steder op til ca. 40 cm) over beregnet vandspejl for Scenarie 3. Forskellene skyldes udelukkende de forskelle, der er mellem de fysiske længdeprofiler for Scenarie 3 og for opmålingen 2018, hvor det er tydeligt, at de opmålte stryg (opmålt 2018) har betydning for vandstanden. Der er ikke den store forskel mellem beregnede vandspejl på opmåling 2018 for hhv. originale hydrauliske data og for nye hydrauliske data (situation 2 og 3), der er kun op til ca. 5 cm s forskel. Det skyldes, at hverken de to oplandstabeller eller de anvendte vinter manningtal afviger væsentligt fra hinanden. Bilag 6 viser ligeledes beregnet vandspejl for 3 situationer, men ved sommer medianmaksimum: 1. Scenarie 3 (Originale hydrauliske data), stiplet rød. 2. Opmåling 2018 (Originale hydrauliske data), stiplet lilla. 3. Opmåling 2018 (Nye hydrauliske data), stiplet sort. 12 / 18

13 Ved sammenligning af beregnede vandspejl udført på originale hydrauliske data (situation 1 og 2), ses at til og med st. ca ligger det beregnede vandspejl for opmåling til 30 cm over beregnet vandspejl for Scenarie 3. Nedstrøms st til ca. st ligger det ca. 15 cm over. På kortere delstrækninger (st. ca til og nedstrøms st. ca ), ligger det beregnede vandspejl for Scenarie 3 over beregnet vandspejl for opmåling 2018 (Originale hydrauliske data). Forskellene skyldes udelukkende de forskelle, der er mellem de fysiske længdeprofiler for scenarie 3 og for opmålingen 2018, hvor det igen er tydeligt, at de opmålte stryg i 2018 har betydning for vandspejlsforløbet. Der er også generelt forskel mellem beregnede vandspejl på opmåling 2018 for hhv. originale hydrauliske data og for nye hydrauliske data (situation 2 og 3), hvor beregningen med nye hydrauliske data ligger op til cm under originale data. Dette skyldes i væsentlig grad forskelle i de anvendte Manningtal. Hvor der i det originale projekt er anvendt et manningtal på 12, er tallene i den nye sommer Manningtalsserie generelt større, hvilket udtrykker mindre modstand. Det ses således, at opstrøms ca. st er beregnet vandspejl for opmåling 2018 (nye hydrauliske data) stort set sammenfaldende med beregnet vandspejl for Scenarie 3 (originale hydrauliske data), (sammenligning af hhv. situation 1 og 3) Afvandingspotentialekort Afvandingspotentialekortene for scenarie 3 fra det originale projekt for hhv. vintermiddel og sommer medianmaksimum fremgår af bilag 9 og 10. Afvandingspotentialekort for ny opmåling 2018 og nye hydrauliske data ses af bilag 7 og Datagrundlag fra originalt projekt 2010 Orbicon er oplyst om, at der ved udarbejdelsen af de originale afvandingskort ikke er anvendt en gradient på vandspejlet fra vandløbet og ud i terrænet. Her er det beregnede vandspejl altså skudt vandret ud i terræn. Dette vil alt andet lige, give anledning til et mere tørt udtryk på afvandingskortene i forhold til, hvis der var brugt en gradient på 2 promille, som der er gjort i de nye beregninger. Dette er søgt illustreret i figur 3, hvor gul linje angiver vandspejl skudt vandret ud i terræn, mens grøn linje illustrerer en gradient på 2 promille. Der vil altså alt andet lige være lidt kortere afstand fra terræn til vandspejl med en 2 promilles gradient. 13 / 18

14 Figur 3 Illustration af grundlag for afvandingspotentialekort. Gul linje: Vandspejl skudt vandret ud i terræn. Grøn linje: Vandspejl med gradient ud i terræn. Afvandingsklasser på afvandingspotentialekort er afstand fra terræn til vandspejl inddelt i intervaller. De originale afvandingskort har grundlag i en ældre terrænmodel Sammenligninger afvandingspotentialekort Vintermiddel: Afvandingspotentialekort på baggrund af opmåling 2018 og nye hydrauliske data (Bilag 7) giver et mere vådt udtryk end afvandingspotentialekortet med scenarie 3 fra projektet (Bilag 9). Dette skyldes i høj grad, at scenarie 3 ikke beskriver strygene (se beskrivelsen i afsnit 3.2.2), men også i mindre grad, som omtalt ovenfor, at der i de originale afvandingspotentialekort ikke er anvendt en gradient ud i terræn. Sommer median maksimum: Afvandingspotentialekort for opmåling 2018 og nye hydrauliske data (Bilag 8) giver et mere vådt udtryk end afvandingskortet med scenarie 3 fra projektet (Bilag 10). Dette skyldes i høj grad, at scenarie 3 ikke beskriver strygene (se beskrivelse i afsnit 3.2.2), men også i mindre grad, som omtalt ovenfor, at der i de originale afvandingskort ikke er anvendt en gradient ud i terræn. I øvre ende opstrøms ca. st er nuværende afvandingsforhold stort set det samme som for scenarie 3, hvilket skyldes at der er regnet med højere manningtal, grundet sommergrødeskæring, ved nuværende forhold. 14 / 18

15 5. MULIG LØSNING 5.1. Beskrivelse af Forslag 1 Det var formentligt ikke hensigten med projektet i 2010, at borgere skulle opleve væsentligt ringere afvandingsforhold ved gennemførelse af projektet, idet etableringen af diverse styg på projektstrækningen formodes at være planlagt som en måde at oprette samme vandspejlsniveau efter fjernelsen af opstemningen ved Kideris Dambrug. Der er med baggrund i opmålingen fra 2018 opstillet et forslag til løsning, som særligt har haft fokus på, at afvandingsforholdene opstrøms broen ved Skærbæk tilnærmes de afvandingsforhold som Scenarie 3 udtrykker, - altså de forventede potentielle afvandingsforhold, som blev præsenteret i det oprindelige projekt. Løsningsscenariet kaldes Forslag 1. Forslaget omfatter fysiske ændringer i øvre ende samt fortsat sommer-grødeskæring af vandløbet. Stryg styg nr. 1 og 2 udjævnes delvist. Her er toppene sænket med cm og de er blevet ca. 20 m lange, med et fald over stryget på 1-2. Styg nr. 3 er fjernet helt. Det forventes, at materiale fra dette stryg kan fyldes i et høl lige opstrøms for eller blot udjævnes på vandløbsbunden. Af tabel nedenfor ses nuværende opmålte laveste bundkoter på toppen på stryg og fremtidige koter på toppen af stryg jfr. Forslag 1. Grønne tal er der, hvor Forslag 1 ændrer top af stryg. Station, m Stryg nr. Nuværende top af stryg, (laveste kote i opmålt topprofil). M, DVR 90 Forslag 1. Top af stryg, (laveste kote i topprofil). M, DVR ,79 39, ,68 39, ,56 38,86 (helt udjævnet) ,47 39, ,46 39, ,16 39, ,27 39, ,00 39,00 15 / 18

16 ,93 38, ,72 38, ,57 38, ,56 38, ,35 38, ,24 38, ,19 38, ,09 38, ,87 37,87 De koter, som er angivet i ovenstående tabel, er laveste bundkote i profilet. Nedenfor ses eksempel fra st , hvor pilene anviser de angivne koter i tabellen. (Opmåling 2018, sort. Forslag 1, rød). Endvidere omfatter Forslag 1 en afgravning af højere bundniveauer mellem st m og m. Afgravningen vil på berørte lokaliteter være i størrelsesordenen 10 til 30 cm. Endvidere fjernes sandbanker i profilets højre side lige opstrøms broen ved Skærbækvej og i profilets venstre side lige nedstrøms broen (st m). 16 / 18

17 Se eksempel nedenfor Beregninger på Forslag 1 Der er foretaget vandspejlsberegninger på løsningsscenariet Forslag 1 til sammenligning med beregninger for Scenarie 3. Datagrundlag for beregningerne er følgende: Oplande bestemt med grundlag i nyeste højdemodel, fremgår af tabel 1 i afsnit Manningtal estimeret, jfr. afsnit Afstrømningssituationer fra det oprindelige naturgenopretningsprojekt: o Vintermiddel =15,79 l/s/km 2. o Sommer medianmaksimum som 7 dages glidende middel = 11,74 l/s/km Resultater for Forslag 1 Resultater af beregninger for hhv. vintermiddel og sommer medianmaksimum afstrømning ses på hhv. Bilag 11 og Bilag 12. Der er også udarbejdet afvandingspotentialekort for Forslag 1 ved hhv. vintermiddel - og sommer medianmaksimum afstrømning. Se hhv. Bilag 13 og Bilag 14. For vintermiddel opstrøms ca m betyder Forslag 1 et ca. 13 cm lavere beregnet vandspejl i forhold til nuværende forhold (Opmåling 2018), se Bilag 11. Dette gør, at omkring st m og opstrøms herfor tilnærmes det beregnede vandspejl for Forslag 1 det tilsvarende beregnede vandspejl for Scenarie 3. Opstrøms ca m ligger nuværende bund højere end Scenarie 3. Her er ingen særlige bymæssige afvandingsinteresser. Bundniveau i Forslag 1 er ikke nedjusteret her, og derfor ligger det beregnede vandspejl for Forslag 1 igen lidt over det for Scenarie 3. For sommer medianmaksimum, Bilag 12, gør det samme sig gældende. Dog skal det bemærkes, at det originale beregnede vandspejl for Scenarie 3 (blå steg på bilag 12), opstrøms st ligger over det beregnede vandspejl for både Scenarie 3 og Forslag 1 (Nye hydrauliske data), hvilket skyldes at det anvendte manningtal i de originale beregninger for Scenarie 3 er lavere, (lavere strømhastighed giver højere beregnet vandspejl). 17 / 18

18 For at kunne sammenligne direkte er der regnet med samme Manningtalsserier ved både Forslag 1 og f.eks. opmåling Det skal i den forbindelse bemærkes, at særligt omkring stryg ved st m regnes der således med et lille sommer Manningtal, som er udtryk for den forholdsvise store modstand strygene giver i dag. Da Forslag 1 omfatter udjævning af strygene, og dermed fremtidigt forventeligt mindre modstand, er de beregnede vandspejl med baggrund i Forslag 1 sandsynligvis lidt højere omkring de udjævnede stryg end forventes i praksis. Dette bør også tages i betragtning ved analyse af potentialeafvandingskortet for Forslag 1, sommer medianmaksimum. Forslag 1 er ikke beskrevet i detailniveau. Der er således ikke regnet på mængder af materialer, der skal flyttes eller fjernes. Der er heller ikke lavet vurderinger på adgangsforhold, mulighed for kørsel med større maskiner eller vurderinger på naturhensyn mv. 18 / 18