Arkæologisk forundersøgelse

Transkript

1 DJM 3679 Holbæk Holbæk Sogn Rougsø Herred Arkæologisk forundersøgelse Indhold RESULTAT AF FORUNDERSØGELSEN BEGRUNDELSE FOR UDGRAVNING TOPOGRAFI / FORTIDSMINDER I OMRÅDET UDGRAVNINGSDATA OG FORLØB METODE MUSEAL DOKUMENTATION

2 BEGRUNDELSE FOR UDGRAVNING Primo september 2008 bad Norddjurs Kommune Djurslands Museum om en udtalelse vedrørende de arkæologiske interesser i forbindelse med en planlagt råstofindvinding på et areal, matrikel nummer 61, Holbæk By, i Rougsø på det nordvestlige Djursland. I en årrække har Pipers Teglværker A/S i Hammerhøj gravet rødler nordøst for landsbyen Holbæk. Museet foretog besigtigelse og begrænset arkæologisk rekognoscering af arealet den 11. og 12. september På trods af dårlige iagttagelsesforhold fandtes spredte flintafslag. Med afsæt i tilstedeværelsen af arkæologiske spor efter jernalderbyggelse både øst og vest for planområdet, anbefalede museet, at der blev foretaget en arkæologisk forundersøgelse i arealet med henblik på at konstatere, om der befandt sig skjulte fortidsminder i arealet. En arkæologisk forundersøgelse udføres forud for et planlagt jordarbejde i henhold til museumsloven ( 25 og 26). Formålet er at vurdere udstrækningen, bevaringsgraden og den arkæologiske betydning af eventuelle fortidsminder. Prøveundersøgelsen fører til en vurdering af, om der skal foretages videregående arkæologiske udgravninger og det eventuelle økonomiske omfang heraf, eller om arealet, eller dele heraf, kan frigives til jordarbejdet (jf. museumslovens 27). TOPOGRAFI / FORTIDSMINDER I OMRÅDET Indvindingsområdet ligger i terrænet Mellem Holbæk Mark og Gammeljord i højder mellem omkring 25 og 35 meter over havet. Jorderne består for hovedparten af stift moræneler med begrænsede indslag af finere grus og sand. Området afvandes østover ned mod Ingerslev Å. På egnen ses mange spor af historisk lertagning i form af større og mindre lergrave. Højderne på vestsiden af Holbæk lidt mere end én kilometer fra planområdet er rige på spor af den ældre jernalders bebyggelse i form af flere bopladser og gravfelter (sognebeskrivelsens nr. 4-8, 9, 10 i Holbæk Sogn). Nogle hundrede meter mod øst er foretaget arkæologisk udgravning af nogle mindre næsten 2000 årige lertagningsgruber fra tidlig jernalder (sognebeskrivelsens nr. 3 i Estruplund Sogn). METODE Museets strategi ved undersøgelsen af arealet var at eftersøge spor af sammenhængende bebyggelse, blandt andet i form af spor af boplads- eller aktivitetsområder med stolpehuller, gruber

3 og eventuelt spor af hustomter. Søgefelterne blev derfor udlagt som lange nordøst-sydvest orienterede søgegrøfter, reelt følgende de allerede eksisterende skel (denne orientering gjorde det nemmere at finde spor af oldtidshuse - som hyppigst ligger orienteret øst-vest). Samtidig med udlægningen af søgegrøfterne, blev de dyrkede markoverflader mellem udgravningsfelterne afsøgt for overfladefund og eventuelle oppløjede anlægsspor. Søgefelterne gravedes med en bæltedreven gravemakine med glat skovl, der gravede et spor på 2 meter. Maskinen, som var stillet til rådighed af Piper Tegl A/S, gravede under arkæologisk opsyn i vandrette gravelag ned til overgangszonen mellem dyrkningslag og undergrund; hvor der, i tilfælde af fund eller fortidige anlægspor, fladegravedes med skovl og ske. Ved anden etape af forundersøgelsen (8/6 2009) var overjorden allerede fjernet på en stor del af undersøgelsesområdet, da museet ankom. Grænsen mellem dyrkningslag og undergrund var ikke nøje fulgt, og der forekom tynde rester af pløjejord ovenpå leren. Der gravedes yderligere et søgefelt under arkæologisk opsyn. Opmålingen af udgravningsfelter foregik med håndholdt GPS. De observerede anlægspor opmåltes analogt i mål 1:20 og indmåltes ligeledes via GPS. UDGRAVNINGSDATA OG FORLØB Første etape af den arkæologiske forundersøgelse gennemførtes den 14. og 17. november Fredag den 14. november overvågede museet, efter aftale med Piper Tegl A/S, aftagningen af overjord i det sydligste felt. Undersøgelsen foregik med arkæolog, mag. art Bo Madsen som udgravningsleder assisteret af udgravningstekniker Frank Jensen. Ansvarlig for museet var museumsinspektør Niels Axel Boas. Der udlagdes seks feltrækker bestående af et NV-SØ orienteret felt på 80 x 8 meter samt fem NØ- SV orienterede feltrækker, to meter brede og henholdsvis 60, 40, og 35 meter lange. I det sydøstlige felt udvidedes, omkring formodede anlægsspor, til et felt på godt 15 x 3 meter. I alt forundersøgtes omkring 1100 kvm. Forundersøgelsens anden etape gennemførtes den 8. juni 2009 af arkæolog, ba Mette Westergaard Nielsen og udgravningstekniker Frank Jensen. Ansvarlig fra museet var museumsinspektør Niels Axel Boas.

4 Nordøst for det ovennævnte areal, undersøgt i 2008, var der ved forundersøgelsens start afgravet overjord, svarende til et område på 30 x 45 m. En SØ-NV gående kørevej (jernplader på sand) var udlagt hen over arealet i en bredde af 4,7 m. Yderligere et søgefelt på 5 x 40 m udlagdes sydvest for kørevejen. I alt forundersøgtes 1550 kvm. RESULTAT AF UNDERSØGELSEN, PERSPEKTIVER I første etape blev der i den mest sydøstlige grøft påtruffet to anlæg i form af fyldskifter, mørkfarvede spor af nedgravninger i undergrundsleret. Anlæg A 01 var en næsten cirkulær grube nedgravet til en dybde af 0,7 meter. Gruben indholdt vekslende lag af trækulsfarvet ler og sand samt enkelte håndstore sten. Nederst udgjordes fylden af rent omgravet ler. Godt 1,5 meter sydøst for gruben fandtes et cirkulært fyldskifte, en næsten cirkulær trækulsfarvet aftegning, anlæg A 02, omkring 0,4 meter i diameter. En snitning viste, at den mulige stolpe kun strakte sig ned i få centimeters dybde. Der blev ikke fundet daterende genstande eller affaldsmaterialer. Gruben kan tolkes som en lertagningsgrube meget lig de føromtalte jernaldergruber øst for planområdet. I anden etape af forundersøgelsen blev der fundet fire anlæg, tre i form af grålige fyldskifter, og et fjerde i form af trækulsnister direkte på undergrundsleret. Anlæg A 04 er en cirkulær grube, 90 cm i diameter og 34 cm dyb. Der kunne udskilles tre lag i gruben; nederst var brunfarvet ler farvet af humus eller nedsivende mineraler, derover var et lag af brændt ler (ifølge entreprenøren af samme farve som undergrundsleren får ved brænding), og øverst var fyld af lyst gråt siltet ler med et ringe indhold af humus. Den brændte ler havde ikke form af en egentlig foring. Det antages, at den nederste fyld i gruben har haft så højt et lerindhold, at eksempelvis bålafbrændning i gruben har kunnet resultere i, at de øverste cm af fyldet er rødbrændte. Gruben kan tolkes som en lertagningsgrube med en senere funktion som bålplads el. Der blev ikke fundet daterende genstande eller affaldsmateriale. Anlæg A 06 var et område, op til 40 cm bredt med spredte trækulsnister direkte på rødleren. Anlægget kan tolkes som spor efter en bålplads eller spor efter et brændt træ. Anlæg A 03 er tolket som et rent geologisk fænomen. A 03; ovalt fyldskifte godt to meter langt, og med den nordvestre ende udenfor det afgravede areal. Fyldskiftet tolkes som en naturlig lavning i

5 rødleren opfyldt med vindtransporteret silt og ler. Under den siltede ler er rødleren brunfarvet af nedsivende mineraler/humus. Anlægget var ikke klart afgrænset. A 05; rundt fyldskifte, ca. 50 cm i diameter men ikke klart afgrænset i fladen. En snitning viste et tyndt lag af overjord, og derunder en ikke klart afgrænset brunfarvning af den underliggende ler. Fyldskiftet tolkes som sporet efter en større sten, og brunfarvningen af leren kan stamme fra stenen, eller fra nedsivning af humus. Udover de nævnte fyldskifter var fladen forstyrret af rodvælter, som sås som lyse halvmåneformede fyldskifter. Der blev ikke i udgravningsfelterne i den aktuelle del af indvindingsetape gjort fund der efter museets vurdering fordrede videre arkæologiske udgravninger. Men der kan ligge jordfaste / skjulte fortidsminder nord og nordvest for planområdet som i så fald bør forundersøges i forbindelse med de kommende indvindingsétaper. MUSEAL DOKUMENTATION Djurslands Museum, sagsnummer DJM 3679, Holbæk Sogn. Kulturarvstyrelsen, KUAS sagsnr. KUAS j. nr /djm0012. Den arkæologiske dokumentation opbevares i museets arkæologisk-topografiske arkiv. Kulturarvstyrelsen, KUAS, opbevarer genparter af rapport og dokumentation. Se mere om lokale fortidsminder sognebeskrivelsen i Kulturarvstyrelsens og Nationalmuseets darabase, Dansk Kulturhistorisk Centralregister, DKC, på (gå ind under posten Fund og fortidsminder / søgning ). Her er både beskrivelser og kort med righoldige oplysninger om egnens arkæologiske fund. Mag. art. Bo Madsen