NØRAGER ARKÆOLOGISK UNDERSØGELSE AF FUNDKOMPLEKS FRA TIDLIG BONDESTENALDER. Rapport til bygherre

Transkript

1 NØRAGER ARKÆOLOGISK UNDERSØGELSE AF FUNDKOMPLEKS FRA TIDLIG BONDESTENALDER Rapport til bygherre DJURSLANDS MUSEUM 2008 DJM 3455, Matr. nr. 7a, Nørager By og Sogn, Djurs Nørre herred. Stednummer: KUAS j. nr Bo Madsen 1

2 DJM 3455 NØRAGER Rapport til bygherre: Indhold: INDLEDNING BAGGRUND OG BEGRUNDELSE FOR UDGRAVNING TOPOGRAFI OG BEBYGGELSESHISTORIE UDGRAVNINGSDATA OG FORLØB METODE RESULTAT AF UNDERSØGELSEN, PERSPEKTIVER MUSEAL DOKUMENTATION 2

3 INDLEDNING I forbindelse med en kommunal udstykning af et godt to hektar stort areal ved Nørager har Djurslands Museum i august-september 2008 foretaget arkæologisk udgravning af et vigtigt fundkompleks bestående af et bopladsområde og en grav anlagt i den tidlige del af bondestenalderen, for snart 6000 år siden. Området ligger umiddelbart syd for de kendte storstensgrave ved Tustrup Undersøgelsen bekostedes af Norddjurs Kommune BAGGRUND OG BEGRUNDELSE FOR UDGRAVNING I foråret 2008 iværksatte Norddjurs Kommune forberedelserne til byggemodning af et kommunalt areal til parcelhuse på nordsiden af landsbyen Nørager. På den baggrund gennemførte Djurslands Museum i maj 2008 efter aftale med kommunen en arkæologisk forundersøgelse af arealet, hvorved der åbnedes en række systematiske søgegrøfter og afdækkedes knap 2200 kvadratmeter. Den kommende udstykning ligger tæt ved allerede kendte fortidsminder, herunder den romanske sognekirke. Umiddelbart syd for, og otte hundrede meter nord for planarealet, var allerede konstateret bopladsrester fra oldtiden. Nærheden til den romanske kirke indikerede også, at bebyggelsesspor fra sen vikingetid og tidlig middelalder kunne befinde sig i udstykningsarealet. Den arkæologiske forundersøgelse blev udført forud for det planlagte jordarbejde i henhold til museumsloven ( 25 og 26). Forundersøgelsen blev foretaget af museumsinspektør Niels Axel Boas og udgravningstekniker Frank Jensen. Formålet var at vurdere udstrækning, bevaringsgrad og den arkæologiske betydning af eventuelle skjulte fortidsminder. Prøveundersøgelsen førte til en vurdering af, om der skulle foretages videregående arkæologiske udgravninger og det eventuelle økonomiske omfang heraf, eller om arealet, eller dele heraf, kunne frigives til jordarbejdet (jf. museumslovens 27). Prøvegravningen afdækkede som ventet spor af fortidsminder i det meste af arealet i form af middelalderlige renæssancetidens agersystemer, såkaldte højryggede agre. I den østlige del af arealet blev desuden fundet spor af bopladsområder med flintredskaber og keramik fra tidlig bondestenalder (ca f.v.t.) samt ikke mindst resterne af en sjælden stensat grav, en såkaldt jordgrav, fra samme tid. Med baggrund i disse arkæologiske fund aftalte museet med kommunen, at der skulle foretages videregående arkæologisk undersøgelse, hvor den østlige del af udstykningsarealet blev prioriteret. 3

4 Dysse-og jættestuefund på egnen ved Nørager TOPOGRAFI OG BEBYGGELSESHISTORIE Udgravningsområdet ligger på det nordvestlige Djursland godt 3,5 km fra kysten. Lokaliteten ligger omkring tyve meter over havet på jævne sandjorde syd for Hevring Å. Dette vandløb snor sig i en smal ådal mod sydvest og drejer efter et par kilometer vest om Vivild, og herefter nordpå til udløbet i Kattegat / Treåmølle Bugt. Egnen er præget af vekslende jorder, overvejende sandede samt en del moser og kær. I arkæologisk og turistmæssigt henseende er området internationalt kendt gennem gruppen af store stengrave Fortidsminderne ved Tustrup, som ligger ved kanten af Hevring Å godt én kilometer nord-nordøst for Nørager. Her er i 1950erne udgravet to store stendysser, en stor jættestue og som noget dengang enestående, et stenbygget kulthus eller tempel fra tidlig bondestenalder. Fordelt i åens afvandingsområde ligger yderligere en halv snes jævngamle gravhøje som rummer rester af dysse- eller jættestuekamre. Disse første bønders bopladser er til dato dog næsten ukendte på egnen. Kulturhistorisk Museum, som før kommunalreformen forvaltede området, har i 2006 foretaget en prøveudgravning lige syd for det aktuelle planområde. Der fremkom herved spor efter bosættelse fra bondestenalder og løsfund fra renæssance / nyere historisk tid (sognebeskrivelses nr. 97, Nørager Sogn). Nordøst for Nørager kendes en gravplads med grave fra ældre jernalder fra 1 årh. e.kr. (sognebeskrivelses nr. 65, Nørager Sogn). 4

5 Landsbyen Nørager, en samling gårde ved et vadested, er opstået i den tidlige middelalder. Den romanske kirke er opført i tiden op mod 1200 og ligger ved den nordlige udkant af den oprindelige landsby. Nørager omtales i kilderne i 1338 som Nærager. Udgravningsområdet set fra nordøst. UDGRAVNINGSDATA OG FORLØB Museets videregående arkæologiske undersøgelse, der som nævnt prioriterede det østlige område, blev foretaget i perioden fra 18. august til 24. september 2008 med arkæolog, mag. art. Bo Madsen som daglig leder bistået af udgravningstekniker Frank Jensen og periodisk museumsinspektør Niels Aksel Boas, som var undersøgelsens ansvarlige leder. Opmålingen af udgravningens anlæg og fund blev foretaget med sattelitopmåling via GPS af landmåler Ib Rador, Moesgård Museum. Supplerende opmåling og digitalisering blev foretaget af Bo Madsen og Frank Jensen. Basis var et retvendt, nordvendt koordinatsystem som afsattes i felten og udlagdes efter UTM-nettet. Den maskinelle afrømning blev foretaget med en bæltedreven gravemaskine med en 1,8 meter bred skovl fra entreprenør Ernst Thygesen, Balle. Carsten Thygesen var den erfarne maskinfører. Der blev åbnet et udgravningsfelt på godt 1900 kvadratmeter.. 5

6 METODE Undersøgelsens strategi medførte en jævn og omhyggelig afgravning af overjorden til overfladen af eventuelle kulturlag eller undergrundens øverste niveau blev nået. Feltet afgravedes maskinelt i et jævnt gravelag følgende det stedlige terræn, som har et svagt fald fra nord til syd. Maskinen arbejdede under arkæologisk opsyn med supplerende afgravning med skovl. Hvor der var fortidige anlægsspor i form af områder med kulturlag, fyldskifter, stolpehuller og andet, fladegravedes alene med skovl og ske. I udvalgte områder med en markant fundtæthed, blev i afgrænsede mindre felter foretaget gentagne fladeafgravninger med skovl og ske for med sikkerhed at kunne finde selv svage spor af stolpesætninger og anlæg som aftegninger i undergrunden. I den tidlige bondestenalder for år siden var dyrkning og mulddannelse endnu på et indledende stadium. Dette har bevirket at muldindholdet i stenalderfolkenes nedgravninger er meget begrænset. Nedgravninger og anlægsspor er oftest meget svagt farvet, og dermed særdeles svære at finde for arkæologerne. Placeringen af prøvegrøfter og udgravningsfelter. Udvalgte anlæg, grupperinger af eksempelvis stolpehuller, gruber og grøfter med betydning for tolkning og datering, blev helt eller delvist udgravet. De væsentligste anlægsspor blev lodret gennemskåret, snittet, for at bestemme dybde, form og evt. finde tilknyttede fund. 6

7 Samtlige anlæg plan-indmåltes digitalt og blev geografisk relateret i standard UTM-nettet. Herved fastlagdes endvidere det individuelle målepunkters højde-kote. Visse udsnit og udgravningsfaser af anlæg detailopmåltes manuelt. Opmålingen, i plan som snit, suppleredes af digitale fotografier af udgravningsfladens vigtigste anlæg. Spor af højryggede agre med agerrender eller rener fra historisk tid. 7

8 Tre udgravningsfaser af jordgrav A25. Nederst ses de flade heller i bunden. RESULTAT AF UNDERSØGELSEN, PERSPEKTIVER I udgravningen blev lokaliseret godt 120 anlægsspor i form af stolpehuller, gruber og forskellige aftegninger i jorden. Fordelt i de bevarede rester af kulturlag fandtes mere end 300 fund og fundsamlinger. De vigtigste fund var et gravanlæg omgivet af stolpesætninger (anlæg A 25 m. fl.,) samt tre fundområder med rester af kulturlag der indeholdt lerkarskår og flintredskaber fra tidlig tragtbægerkultur, dvs. fra et tidligt afsnit af bondestenalderen omkring f.v.t. 8

9 Henholdsvis sydenden og nordenden af jordgrav A25. I nordenden, forneden, ses, at graven er forstyrret i oldtiden. Jordgrav A25: Graven er orienteret NNØ-VSV. Den lå placeret i midten af en højrygget ager med to dybe agerrender på henholdsvis øst- og vestsiden. Graven og dens omgivelser har således været overpløjet i århundreder. I stenlægningen øverst i graven kunne ses mange stenspor som viste, at mange sten i gravens kant var fjernet ved dyrkningen. Graven var anlagt i en godt 3,5 meter lang og 1,5 meter bred grube med flad bund. Gruben var 0,3 til 0,4 meter dyb, men kan let have haft den dobbelte dybde, før dyrkningen af graven og dens omgivelser satte ind. I gruben var opbygget en omhyggelig gravkonstruktion af udvalgte sten placeret i en rektangulær kistelignende form, på knapt 3 meters længde og 1,2 meters bredde. Nederst var placeret en kistebund bestående af store flade stenheller lagt med en vis overlapning, meget lig bunden i dyssekamre. Langs siderne var opstablet flere skifter af hovedstore sten der på et tidspunkt var faldet ind i graven. Opad til, blev disse sten mere flade og helleagtige og 9

10 synes at have været udlagt i et næsten vandret niveau, eller skifte, for eventuelt at muliggøre en dækkende overbygning. Denne overbygning kan have været lagt på, eller støttet af en indre plankekonstruktion; der blev dog ikke fundet spor heraf. Mens denne konstruktion endnu stod som en kiste eller et kammer med overbygning, er graven blevet åbnet i nordenden hvorved eventuelt gravgods er fjernet. Kun enkelte lerkarskår er efterladt. Disse daterer sig til tidsrummet omkring f.v.t. Fordelingen af anlægsspor og indmålte fund i udgravningsområdet. 10

11 Spor af stolpesætninger: Omkring grave A25 blev fundet spor af stolpehuller, en del markeret af trækulsfarvning, som stod i et rektangulært forløb omkring graven (stolpehullerne A111, A113, A117, A118, A120, A121 og A122). Disse stolper kan have stået i kanten af en mindre høj som har omgivet gravanlægget. Dyssernes forløber: Graven ved Nørager er en meget sjælden gravform. Der er kun fundet i en snes tilfælde i Skandinavien, og overvejende i Jylland. Nu og da findes disse grave placeret rækkevist i områder med spor af tømmerbyggede gravbygninger i langhøje. Gravene og disse eventuelle dødehuse regnes af arkæologerne som forløbere for de mere velkendte langdysser, som er konstruerede med anvendelse af tonstunge sten. Tilsvarende gravkonstruktioner fra den første bondekultur, kendes fra Polen og England. Fordelingen af fundområder og anlægsspor fra tidlig bondestenalder. Grav A25 samt omgivende stolpehuller, er markeret med rødt. Graven kan have været omgivet af en mindre høj, som dog for længst er bortpløjet. Fundområde A 5o: I et område nord for grav A25 blev påtruffet et fundområde på omkring 5 x 3 meter med en spredning af keramik og flintredskaber. Området var noget forstyrret af rodvæltergruber efterladt af vindfældede træer. 11

12 Fundområde A7o: Øst for grav A25 fandtes et større område med kulturlagsrester (se foto nedenfor). Som A 5o indeholdt området bearbejdet flint og en del lerkarskår, heraf en del ornamenterede. Der forekom spredte fyldskifter, heraf en del stolpehuller. Desværre var også disse anlæg noget forstyrrede af rodvæltergruber fra vindfældede træer. Fundområde A70: Aktivitets- eller bopladslag af rødtonet jord med koncentration af lerkarskår og flint. Fundområde A109: Et mindre område syd for grav A25 indeholdt spredte flintredskaber og enkelte skår liggende i stenet undergrund. Området var stærkt udpløjet. Højryggede agre: Udgravningsfeltet var gennemskåret af tre flere meter brede rener eller agerrender højryggede agre. Disse rener (A24, A13 og A74), som lå med en indbyrdes afstand af omkring meter, var orienteret nord-nordøst. De systematiske prøvefelter, udlagt ved forundersøgelsen i maj 2008, viste, at disse højryggede agre var fordelt over en større del af det kommende udstykningsområde. De har tilsyneladende udgået fra Nøragers nordlige del. 12

13 MUSEAL DOKUMENTATION Djurslands Museum, sagsnummer DJM 2746, Glesborg Sogn. Kulturarvstyrelsen, KUAS sagsnr Fund og øvrig arkæologisk dokumentation opbevares i museets samlinger og arkæologisktopografiske arkiv. Kulturarvstyrelsen, KUAS, opbevarer genparter af rapport og dokumentation. Se mere om lokale fortidsminder sognebeskrivelsen i Kulturarvsstyrelsens og Nationalmuseets database, Dansk Kulturhistorisk Centralregister, DKC, på (gå ind under posten Fund og fortidsminder / søgning ). Her er både beskrivelser og kort med righoldige oplysninger om egnens arkæologiske fund. DJM 3455: Nørager. Bo Madsen: Bygherrerapport Grafisk bearbejdning: Frank Jensen og Bo Madsen. 13