FORSLAG TIL REGULERINGEN AF DET DEMERSALE FISKERI RAPPORT FRA DET DEMERSALE UDVALG. Del 1.

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet FORSLAG TIL REGULERINGEN AF DET DEMERSALE FISKERI RAPPORT FRA DET DEMERSALE UDVALG Del 1. Maj 2004

2 DEL INDLEDNING...3 I. UDVALGETS ARBEJDE...5 II. Udvalgets overvejelser og anbefalinger vedrørende hovedproblemstillingerne...7 A. Udvalgets overvejelser om det demersale fiskeri Den kvotemæssige baggrund Demersalt fiskeri Omfanget af forslagene...8 B. Fremtidig opdeling af fartøjer i det demersale segment...9 C. Reguleringsforslag Mindre aktive fartøjer Kystfiskersegmentet...11 a. Formål...11 b. Tildeling og adgangsbetingelse...11 c. Eventuel omfordeling af fisk...12 d. Ønske om støtte...16 e. Højere grad af selvforvaltning mulighed for pulje Det øvrige demersale fiskeri Tidspunktet for gennemførelse af forslagene...19 D. Valg af referenceår...19 E. Bemærkninger til forslag til en kystfiskerordning udarbejdet af Arbejdsgruppen for det Kystnære Fiskeri (AKF)...21 III. Inddragelse af erfaringerne fra andre lande, herunder Færøerne...23 A. Storbritannien og Holland...23 B. Færøerne...24 IV. Mulighed for forsøgsordning for regulering af kystfiskeriet...25 V. Selektivitet og reduktion af discard (udsmid)...26 VI. Konklusioner...27 Liste over udvalgets medlemmer...29 Bilag: AKF s seneste forslag til en kystfiskerforordning 2

3 DEL 1 INDLEDNING Det demersale udvalg er nedsat med henblik på, at Fødevareministeriet sammen med erhvervet inden den 1. juni 2004 udarbejder forslag til alternative forvaltningsmetoder i det demersale fiskeri for Grundlaget for arbejdet er følgende: På mødet med V 117 ordførerne den 20. november 2003 drøftedes fødevareministerens initiativpakke af 5. november 2003 vedr. fiskerisektoren. Der blev givet tilslutning til, at ministeriet sammen med erhvervet, under hensyn til de politiske tilkendegivelser vedr. kystfiskeriet, udarbejder forslag til alternative forvaltningsmetoder i det demersale fiskeri. Ordførerne pegede samtidig på nogle konkrete problemstillinger, man ønskede belyst. På baggrund heraf anføres nedenfor de problemstillinger, som Det Demersale Udvalg skal forholde sig til. Forudsætning og opgaver for Det Demersale Udvalg Det Demersale Udvalg skal inden 1. juni 2004 fremsætte forslag vedr. reguleringen af det demersale fiskeri for Forslagene tager udgangspunkt i den rapport, der blev resultatet af temagruppernes arbejde. Udvalget skal i lyset af de politiske tilkendegivelser sikre, at kystfiskeri tilgodeses, og udvalget skal overveje en forsøgsordning for regulering af kystfartøjer efter redskabsanvendelse, evt. suppleret med havdage. I arbejdet bør udvalget inddrage erfaringer fra fiskerireguleringer i andre lande, herunder Færøerne Udvalget skal endvidere fremsætte forslag til, hvordan erhvervet selv kan varetage en større del af forvaltningen. Udvalget er et arbejdsudvalg, som skal fremsætte konkrete forslag til fiskerireguleringer. Udvalget sammensættes af repræsentanter fra Fødevareministeriet, Da n- marks Fiskeriforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Dansk Fisk, SiD og WWF. Formandskab og sekretariat varetages af Fiskeridirektoratet. Udvalget har haft ovennævnte sammensætning. Med henblik på kystfiskernes forhold har Danmarks Fiskeriforening udpeget to udvalgsmedlemmer, der selv driver denne form for fiskeri. 3

4 I løbet af udvalgsarbejdet har den ene kystfiskerrepræsentant fremsendt skriftlige indlæg fra Arbejdsgruppen for det Kystnære Fiskeri (AKF). Disse indlæg er indgået i udvalgsarbejdet. Verdensnaturfonden (WWF) har bidraget med et diskussionsoplæg om discard. Fødevareøkonomisk Institut (FØI) har desuden deltaget i udvalget og bidraget til arbejdet. Formandskab og sekretariat er varetaget af Fiskeridirektoratet. Listen over udvalgets medlemmer fremgår af side 29. Rapporten fra udvalget består af Del 1 med konklusioner fra udvalgets drøftelser og indstillinger og Del 2 A og B, som indeholder materiale, som har været drøftet i udvalget. 4

5 I. UDVALGETS ARBEJDE Udvalget har holdt 8 møder. Med udgangspunkt i ønsker fra udvalget er der på grundlag af Fiskeridirektoratets databaser tilvejebragt et omfattende statistisk materiale vedrørende det demersale fiskeri. Ta l- materialet har især været brugt til at belyse afhængigheden af fiskeriet på de fiskearter, der er stor knaphed på i den nuværende kvotesituation, dvs. torsk og tunge. Der var fra starten et ønske om at indkredse og definere de mange mindre aktive fartøjer i den danske fiskeflåde. Udgangspunktet var, at en forudsætning for, at der skal kunne skabes gunstigere reguleringsformer for det demersale fiskeri som helhed eller grupper af fartøjer, er, at reguleringen ikke på forhånd skal undermineres ved, at der åbnes for et nyt omfattende fiskeri med fartøjer, der hidtil efter ejerens eget valg har været mere eller mindre passive. Talmaterialet har desuden været et redskab til at indkredse og skabe enighed om, hvilke fartøjer der kan være omfattet af en kystfiskerordning. Det skal i øvrigt bemærkes, at tal for 2003 endnu ikke er endelige. Udover fartøjernes hidtidige fangster og omsætning har mønstrene i fartøjernes fangstrejser og forbrug af havdage været kortlagt i udvalget. Det har været af betydning for at vurdere effekten af EU s havdageregulering i forhold de forskellige grupper af fartøjer, der deltager i det demersale fiskeri. Desuden er forbruget af havdage af betydning for vurderingen af, om der på nationalt plan kan indføres en havdageregulering som supplement til eller erstatning af en regulering, der fastlægger de mængder, som et fartøj må lande i nærmere afgrænsede perioder. Fødevareøkonomisk Institut (FØI) har bidraget med en beskrivelse af indtjeningsforholdene i det demersale fiskeri. Den rapport, som Fødevareøkonomisk Institut og Danmarks Fiskeriundersøgelser har udarbejdet om den færøske regulering af fiskeriet ( Færø-modellen ), har været gennemgået i udvalget. WWF har indsendt diskussionsoplæg om discard. Et medlem af udvalget har indsendt bidrag fra AKF. Senest er der umiddelbart inden afslutningen af udvalgets arbejde modtaget et endeligt forslag til en kystfiskerordning udarbejdet af AKF. Forslaget er optaget som bilag. Udvalgets kommentarer til forslaget fremgår af rapporten. 5

6 Med henblik på at inddrage erfaringer fra andre lande har udvalget ønsket at se på de nationale fiskerireguleringssystemer i Storbritannien og i Holland. Disse lande blev valgt ud fra en forventning om, at reguleringerne i disse lande indeholder elementer af selvforvaltning for erhvervet, som eventuelt kunne inddrages i en ny dansk reguleringsmodel. Sekretariatet har indhentet oplysninger om disse systemer, som har været forelagt udvalget. Udvalget er gjort bekendt med spørgsmål, som Folketingets Fødevareudvalg den 13. maj 2004 har stillet til Fødevareministeren, om hvordan erfaringerne fra den færøske fiskeriordning kan overføres til Danmark på en række konkrete punkter. I det omfang disse vedrører udvalgets kommissorium, er udvalgets holdning afspejlet i rapporten. 6

7 II. Udvalgets overvejelser og anbefalinger vedrørende hovedproblemstillingerne A. Udvalgets overvejelser om det demersale fiskeri 1. Den kvotemæssige baggrund Baggrunden for at nedsætte et udvalg, der skal udarbejde alternative forvaltningsmetoder i det demersale fiskeri, er, at de danske kvoter på bl.a. de arter, som udgør hjørnestenen i dansk fiskeri, herunder torsk og tunge, er reduceret drastisk fra 2000 til Dette betyder - ikke blot for kystfiskerne - men for hele det demersale fiskeri, at de reduc e- rede mængder, som det enkelte fartøj må fange, generelt set ikke længere gør det økonomisk fordelagtigt, endsige rentabelt, at drive fiskeriet. Antallet af fartøjer i den samlede danske fiskeflåde er ikke reduceret tilsvarende i perioden, dvs. det er stort set det samme antal fartøjer, der må dele de reducerede kvoter. Til illustration af kvoternes størrelse henvises til tabellen nedenfor. Farvand Art Kvote 2000 (tons) Kattegat Skagerrak Nordsøen Kvote 2001 (tons) Kvote 2002 (tons) Kvote 2003 (tons) Kvote 2004 (tons) Rødsp Tunge * Torsk Rødsp Tunge* Torsk Rødsp Tunge Torsk *) Tungekvoten i Skagerrak og Kattegat er en fælles kvote. 2. Demersalt fiskeri Det demersale fiskeri omfatter fiskeri af alle arter, undtagen blåhvilling, brisling, guldlaks, hestemakrel, laks, makrel, sild, skolæst, sperling, tobis samt østers og muslinger. 7

8 3. Omfanget af forslagene De reguleringer, der foreslås ændret, omfatter fiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Østersøen berøres kun i det omfang, der skal fastlægges regler for, hvilke muligheder fartøjer, der fisker på nye ordninger i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, har for også at fiske i Østersøen. Drøftelserne og anbefalingerne har fokuseret på de arter, der reguleringsmæssigt er under pres på grund af de små kvoter. Der er enighed om, at fiskeri på arter, hvor der ikke er noget behov for stramme reguleringer, ikke bør indskrænkes, fordi der indføres et nyt system. Det indebærer, at forslagene p.t. omfatter reguleringen af torsk og tunge. Hvis der opstår behov for stramme reguleringer for andre arter på baggrund af lave årskvoter, kan disse arter indgå i ordningen. Øvrige arter foreslås indtil videre reguleret efter det gældende rationssystem. Det indebærer i kystfiskeriet en lempelse for rødspætte i forhold til den gældende kystfiskerordning. I dag er de fartøjer, der har valgt kystfiskerordningen, begrænset til højst at måtte fange deres hidtidige andele af rødspættekvoten. Rationsfiskerne har derimod indtil nu kunnet fiske frit. SiD har overordnet udtrykt ønske om en obligatorisk ordning med årsmængder for alle arter i hele det demersale fiskeri med mulighed for, at fartøjsejerne bl.a. kan bytte sig ud af de enkelte farvande og sammenlægge mængder fra flere fartøjer. SiD anbefalede alternativt en særlig ordning for fartøjer mellem 12 og 15 meter. I drøftelserne blev der fra sekretariatets side først lagt op til et forslag om en ordning, som kunne dække hele det demersale fiskeri. Herudover ville der skulle foreslås en ordning for kystfiskeriet. Danmarks Fiskeriforening ønskede dog at fokusere arbejdet direkte på kystfiskeriet i erkendelse af, at der er et politisk ønske om, at der forslås en ændret reguleringsordning for dette fiskeri. Foreningen mente ikke, at det ville være muligt at komme med direkte indstillinger, der dækkede hele fiskeriet inden for tidsfrist en for aflevering af udvalgets rapport. Foreningen har ved arbejdets afslutning understreget, at man fortsat stræber imod en ny ordning for hele det demersale fiskeri. Foreningen beklager, at udvalget ikke har fået tid til at udarbejde en ordning for det samlede fiskeri. Dansk Fisk og WWF støtter dette. Der er desuden i udvalget give udtryk for, at det er problematisk, at der ikke er sikkerhed for, hvordan det øvrige demersale fiskeri skal forvaltes, da der bør være balance mellem 8

9 de ordninger, der vedrører de samme bestande og kvoter. SiD har som oplyst lagt vægt på, at der tilvejebringes en årsmængdeordning for hele det demersale fiskeri. Der er herefter udarbejdet forslag til en ordning for kystfartøjer. Ordningen beskrives i punkt II, C, 2, side 11. I punkt II, C, 3, side 18 beskrives, hvorledes denne ordning med visse modifikationer i givet fald ville kunne overføres til det øvrige demersale fiskeri samt perspektivet for at opnå tilslutning til en samlet ordning. De reguleringsforslag, der fremlægges, er baseret på ordninger, hvor fartøjet er omfattet for 1 år ad gangen. I punkt E side behandles AKF s forslag til en kystfiskerordning. Selve forslaget er vedlagt som bilag. B. Fremtidig opdeling af fartøjer i det demersale segment Der er altovervejende enighed om indledningsvis at inddele fartøjer i det demersale segment i følgende adskilte grupper: a) Mindre aktive fartøjer (med en årlig omsætning under FØI-grænsen på ca kr. i 2003) b) Kystfiskersegmentet (se definition nedenfor side 11) c) Den resterende del af de demersale fartøjer, dvs. fartøjer over 16 meter med en indtjening over FØI-grænsen. SiD ønsker dog, at alene gruppe a) udskilles, og at grupperne b) og c) skal indgå i en obligatorisk årsmængdeordning. De mindre aktive fartøjer foreslås reguleret som beskrevet under reguleringsforslag nedenfor, pkt. C. 1. Kystfiskersegmentet foreslås reguleret som beskrevet i pkt. C. 2. Den resterende del af de demersale fartøjer omhandles i pkt. C. 3. 9

10 C. Reguleringsforslag 1. Mindre aktive fartøjer Fartøjer, som i 2003 har landet for mindre end kr., får kun adgang til fiskeri inden for en mængde, der svarer til den andel af kvoten, som disse fartøjer tilsammen fiskede i referenceåret 2003 af de bestande, der er defineret som særlig kritiske, dvs. p.t. torsk og tunge. Det kunne overvejes at afgrænse fartøjernes fiskerimuligheder på alle arter til fartøjernes andel af det hidtidige fiskeri på den enkelte fiskeart. Dette vurderes dog at være unødigt bureaukratisk og i øjeblikket unødvendigt. I 2003 var der 853 fartøjer med en bruttoindtjening på under kr. fra fartøjets samlede fiskeri. Af disse fartøjer vil de 605 fartøjer, der fiskede torsk og tunge i 2003, være omfattet af en regulering på torsk og tunge i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat for mindre aktive fartøjer. Fartøjerne vil udelukkende få adgang til fiskeri på torsk og tunge i de 3 farvande inden for de andele af torske- og tungekvoterne, som fartøjerne landede fra disse farvandsområder i Dette betyder, at de vil få adgang til 2,31 % af tungekvoten i Nordsøen og 11,22 % af tungekvoten i Skagerrak/Kattegat, og 3,95 % af torskekvoten i Nordsøen, 9,06 % i Skagerrak og 8,88 % i Kattegat. Blandt de mindre aktive fartøjer er der både fartøjer, som er ejet af erhvervsfiskere og fartøjer, som er ejet af bierhvervsfiskere. Ved fastsættelse af regelsættet for de mindre aktive fiskere må det overvejes, om der skal opretholdes forskellige niveauer for det enkelte fartøjs tilladte fangstmængder afhængig af ejerens status som henholdsvis erhvervs- eller bierhvervsfisker. Fartøjerne har på trods af deres lave aktivitet betydning for livet og havnemiljøet mange steder. Der findes dog ingen dokumentation for disse eller de øvrige fartøjssegmenters økonomiske betydning for lokalsamfundene. FØI s beregninger vedrører de økonomiske effekter i fiskerisektoren. Også for de mindre aktive fartøjer er der tale om regulering for et år ad gangen. Dette indebærer, at et fartøj, hvis aktivitet forøges til at overstige FØI s grænse for kommerciel omsætning i senere år, vil kunne fiske inden for de muligheder, der gælder for de øvrige 10

11 fartøjer. De andele af kvoten, som fartøjet har fanget i referenceåret, flytter med over i det segment, hvor fartøjet befinder sig det enkelte år. 2. Kystfiskersegmentet a. Formål Formålet med en kystfiskerordning er: 1. at give mulighed for at koncentrere fiskeriet i højsæsoner (torsk særligt de første vintermåneder og efteråret); og 2. at give mulighed for at tilrettelægge fiskeriet i fællesskab på en fangstplads. b. Tildeling og adgangsbetingelse Der foreslås en kystfiskerordning med følgende elementer: En frivillig ordning, hvor berettigede kystfiskerfartøjer får tildelt en mængde for ét år ad gangen (årsmængde) af de p.t. kritiske arter torsk og tunge. Et kystfiskerfartøj er et fartøj på op til 16 meter, som i 2003 har haft en bruttoindtjening over FØI-grænsen ( kr.). 90 % af fartøjets fangstrejser i referenceåret skal have været på under 24 timer. Ordningen omfatter torsk og tunge i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Fartøjer under ordningen kan fiske andre arter end torsk og tunge i de tre farvande på rationsvilkår som alle andre fartøjer. Fartøjer under ordningen, der har fisket i Østersøen i referenceåret 2003, kan dog i respekt af de løbende reguleringer i Østersøen fiske op til et individuelt loft, der svarer til fartøjets fangstandel af torskekvoten i Østersøen i referenceåret. For fartøjer med en årsmængde i Østersøen vil det betyde, at Østersøtilladelsen skal afmeldes i en eller flere måneder med deraf følgende afgivelse af mængde. Det har i en årrække været betingelsen for, at fartøjer på årsmængde i Østersøen kan fiske uden for Østersøen. 11

12 Beregning af det enkelte fartøjs historik på torsk og tunge i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat foretages på baggrund af de registrerede fangster for det enkelte fartøj i referenceåret Adgangskriterierne til kystfiskerordningen om fartøjslængde og fangstrejsernes længde er ufravigelige. Ordningen skal tilgodese særlige behov i dele af fiskeriet. Så længe der opereres med en særlig kystfiskerordning, er der derfor ikke adgang for andre fartøjer. Det udelukker ikke, at der arbejdes videre med henblik på rammen for en ordning for hele det demersale fiskeri, hvori der indgår samme elementer, som er foreslået for kystfiskerordningen. Der vil derimod kunne åbnes for dispensationsmulighed på baggrund af helt subjektive forhold vedr. den enkelte fiskers forhold, f.eks. hvis det kan dokumenteres, at der i et enkelt år på grund af ejerens alvorlige sygdom ikke er fisket op til FØI-grænsen. Ovennævnte forslag er baseret på, at det enkelte fartøj tildeles en årsmængde baseret på fartøjets historik. Hvis der åbnes for puljefiskeri, kan fartøjsejerne vælge, at mængden fiskes i pulje mellem flere fartøjer, se beskrivelsen under punkt e, side 17, om højere grad af selvforvaltning og mulighed for at fiske i pulje. Beregninger viser, at 326 fartøjer er berettigede til at deltage i kystfiskerordningen. Et medlem af udvalget har indsendt selvstændig forslag fra AKF til en kystfiskerordning. Forslaget er beskrevet og kommenteret af udvalget i punkt E, side Dette forslag indebærer, at 497 fartøjer vil være berettiget til ordningen, idet kravet om, at 90 % af fangstrejsernes længde skal være under 24 timer i AKF s forslag, kun stilles fremadrettet. Som det fremgår af beregningen i punkt C, 2. side 14 vil der ikke være kvotemæssig dækning til at indføre modellen, også selvom torske- og tungefiskeri kun tillades for kystfiskerfartøjer. c. Eventuel omfordeling af fisk 1. Holdningerne til evt. omfordeling. Der er ikke enighed i udvalget om spørgsmålet om omfordeling af de enkelte gruppers fisk, dvs. om kystfiskersegmentet skal tildeles ekstra fisk, dvs. fisk, som hidtil har været fisket af andre fiskere. 12

13 Ekstra fisk kunne i givet fald beregnes som en andel af kvoten, der er større end det, som kystfiskergruppen samlet har fisket i et givent referenceår, eller en større mængde i tons. Udvalgets tilkendegivelser har været følgende: Et medlem af udvalget, der repræsenterer kystfiskerinteressen, og som har udtalt sig på vegne af AKF, ønsker, at kystfiskerfartøjerne får tilført en yderligere mængde, så fartøjerne kan tildeles en mængde, som AKF vurderer er økonomisk bæredygtig for det enkelte fartøj og dets besætning. Det er i forbindelse med forslaget oplyst, at et kystfiskerfartøj med skipper og to andre besætningsmedlemmer vil skulle have mulighed for at fange 48 tons torsk om året (svarende til 12 tons torsk til fartøjet og 12 tons pr. besætningsmedlem). WWF har fremført, at ordningen i lyset af den politiske prioritering af kystfiskeriet bør indeholde et attraktivt tilbud til kystfiskerne. WWF har ikke fremlagt forslag til hvilke mængder, der nøjagtigt bør stilles til rådighed for kystfiskerne, men henviser til, at dette må bero på en politisk afgørelse. De øvrige organisationsrepræsentanter i udvalget, dvs. Danmarks Fiskeriforening, inkl. den ene kystfiskerrepræsentant, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Dansk Fisk, og SiD, kan ikke anbefale en omfordeling, men fastholder, at det enkelte fartøj tildeles en mængde baseret på dets eget historiske fiskeri uden yderligere omfordeling. Repræsentanten for Fødevareøkonomisk Institut har nævnt, at en omfordeling som foreslået af AKF ville have som konsekvens, at indtjeningen i fiskeriet ville falde totalt set, dvs. medføre en samfundsmæssig dårligere indtjening i fiskeriet. Der henvises i denne forbindelse til FØI-beregningen af konsekvenserne af at formindske de disponible mængder i de enkelte segmenter, som har været forelagt udvalget. Danmarks Fiskeriforening har oplyst, at foreningens holdning bl.a. skal ses i lyset af statistik over regnskaberne for fiskerflåden i Thyborøn ). Statistikken viser en generel dårlig udvikling i fiskeriets økonomi. De større fartøjer tegner sig dog for den forholdsmæssigt største tilbagegang. 1) Danmarks Fiskeriforening har oplyst, at regnskabet kan rekvireres ved henvendelse til Thyborøn Havns Fiskeriforening. 13

14 2. De faktiske muligheder for reelt at tilgodese kystfiskerne via omfordeling. Det har fra de organisationer, der ikke støtter, at der sker omfordeling af fisk været fremhævet, at det inden for de aktuelle torskekvoter ikke er muligt at imødekomme AKF s ønsker om fartøjsrationer til de enkelte fartøjer, og at dette også gælder, selv om det kan konstateres, at der ved den eksisterende rationsregulering allerede har fundet en vis omfordeling sted mellem segmenterne. Som nævnt side 20 er kystfiskerfartøjernes andel af torskefangsterne samlet set steget fra 2000 til Ifølge AKF s forslag bør hvert fartøj tildeles en enhed af torsk (12 tons) eller tunge (3 tons), eller en kombination heraf. Fartøjer over 7 meter tildeles desuden en enhed pr. besætningsmedlem, inkl. fartøjsføreren. Der er fastsat et loft på 4 over antallet af besætningsmedlemmer. De samlede danske kvoter for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i 2004 er på tons torsk og tons tunge. Med AKF s forslag vil der hermed være plads til enheder til fordeling. Hvis disse samlede torske- og tungekvoter skal fordeles til kystfiskerfartøjer efter ovenstående model, skal hvert enkelt besætningsmedlem tildeles kg torsk og kg tunge. Nedenstående tabel viser, at der med en fordeling af kvote (delvist torsk og delvist tunge) til de 326 fartøjer, som ifølge Fiskeridirektoratets registre er berettiget til at deltage i den skitserede kystfiskerordning, vil skulle kunne disponeres over tons torsk og 857 tons tunge. Hvis fartøjer skal tildeles enten torsk eller tunge, vil der skulle kunne disponeres over tons torsk og tons tunge. Kystfartøjer Fartøjer Antal enheder (ved loft på 4) Antal enheder (gns.loft på 4) Torskekvote Tungekvote ex. 24 timer-regel , inkl. 24 timer-regel , Kystfartøjer Mængder der evt. kan tildeles kystfiskeriet jvf. AKF's anbefalinger Torskemængde Tungemængde Torsk (100%) Tunge (100%) ex. 24 timer-regel inkl. 24 timer-regel

15 3. Hvorfra kunne der tages ekstra fisk til kystfiskerne Andele, der er fisket af nu ophørte fartøjer. Det har været diskuteret, hvorfra en ekstra andel eller mængde til kystfiskeriet i givet fald kunne tages. Der har været peget på, at den mængde fisk, som fartøjer, der senere er udgået af fiskeriet med ophørsstøtte, kunne tildeles kystfiskersegmentet. Dette blev drøftet, fordi der var en forhåndsformodning om, at de fisk, der blev fisket af de forholdsvis mange fartøjer, der siden er ophørt, ville kunne øge den andel af fiskeriet, som kystfiskerfartøjerne nu fanger. Med henblik på at vurdere dette har udvalget sammenlignet fiskeriet for kystfiskerfartøjerne i 2003 med fiskeriet i 2000, da det er kendt, at der i den mellemliggende periode er udgået mange fartøjer med ophørsstøtte. Statistiske oplysninger viser imidlertid, at kystfiskerfartøjer over FØI-grænsen som gruppe i 2004 ville få en lidt mindre mængde af tunge og en mindre mængde af torsk i forhold til 2003, hvis mængden beregnes ud fra den kvoteandel, som kystfisker gruppen fiskede i Mængderne er: Fangster i 2003 Beregning for 2004 Tunge Skagerrak/Kattegat 86 tons 70 tons Nordsøen 109 tons 116 tons Torsk Kattegat 298 tons 111 tons Skagerrak 984 tons 749 tons Nordsøen 696 tons 253 tons Det skal bemærkes, at der var 375 fartøjer i 2000 og 326 i 2003, der falder ind under den definition på kystfiskerfartøjer, som udvalget har fastlagt. Der er således ikke p.t. mulighed for at tilgodese kystfiskergruppen ad denne vej i torske- og tungefiskerierne, idet gruppen af kystfiskerfartøjer har øget sin andel af disse to fiskerier, selv om der i dag er færre fartøjer. Det ville dog være muligt at beskytte kystfiskeriet fremadrettet, hvis det blev fastlagt, at gruppens samlede andel ikke måtte blive mindre end i Det ville betyde, at hvis et kystfiskerfartøj udgår, vil dets andel tilgå kystfiskergruppen. 15

16 3.2. Model for beregning af evt. omfordeling til fordel for kystfiskeriet Der er som nævnt ikke enighed i udvalget om omfordeling af fisk til kystfiskeriet. Hvis det vælges at foretage dette, kan der forud for tildeling af fisk til det enkelte kystfiskerfartøj foretages en forøgelse af den andel af årets kvote, som kystfiskerfartøjerne er berettiget til på grundlag af deres fiskeri i referenceåret. Den procentdel, der tillægges kystfiskeriet, og som samtidig fradrages de øvrige segmenter (dvs. de mindre aktive fartøjer og det øvrige demersale fiskeri) kan fastlægges ved en beslutning i forbindelse med udstedelsen af Reguleringsbekendtgørelsen. Til illustration er nedenfor foretaget beregninger, der viser kystfiskerfartøjernes andele af torske- og tungefiskerierne i referenceåret Samtidig er det beregnet, hvor store mængder der med de nuværende kvoter på det grundlag ville blive til kystfiskeriet uden omfordeling, og hvis det blev besluttet, at der skulle foretages en omfordeling på henholdsvis 5 % eller 10 % eller 20 % til fordel for kystfiskeriet: Art Farvand Kvote (2004) Kystfiskerandel i referenceår Torsk Tunge Referenceår: 2003 Beregnet Mængde mængde + 5 % Mængde + 10 % Mængde + 20 % Kattegat ,53 % Skagerrak ,82 % Nordsøen ,89 % I alt ,60 % Kattegat/Skagerrak ,25 % Nordsøen ,18 % I alt ,22 % d. Ønske om støtte Ovenstående viser, at det også selv om, der finder en vis omfordeling sted mellem segmenterne - ikke udelukkende via reguleringen i den aktuelle kvotesituation er muligt at afhjælpe den betrængte situation for en eller flere fartøjstyper. Danmarks Fiskeriforening har derfor peget på, at den eneste måde reelt at tilgodese kystfiskeriet i den nuværende situation er at yde en økonomisk kompensation. AKF har opfordret til, at der indgår ophugning og oplægning i en samlet løsning for kystflåden. 16

17 e. Højere grad af selvforvaltning mulighed for pulje 1. Generelt Der har i erhvervet været et udbredt ønske om, at fiskerne i højere grad selv kunne tilrettelægge fiskeriindsatsen og herunder få afprøvet, om erhvervet selv kan træffe beslutninger, der bl.a. indebærer, at fartøjerne i løbet af en fangstsæson kan tilrettelægge fiskeriet, så nogle fartøjer er mere aktive end andre. Den reguleringsmodel, som udvalget anbefaler med en opdeling af flåden i 3 segmenter (a) mindre aktive fartøjer; b) fartøjer, som er berettigede til at vælge kystfiskerordning for et år ad gangen; og c) det øvrige demersale fiskeri - evt. på længere sigt også med muligheder for årsmængde), kræver som udgangspunkt større offentlig administration end det gældende rationssystem. Fiskeridirektoratet vil skulle udstede tilladelser og vurdere, om adgangskriterierne er opfyldte. Der skal på grundlag af det enkelte fartøjs fiskeri skulle beregnes tilladte fangstandele. Samtidig vil der for de fiskere, der får en årsmængde, være nye muligheder for at tage ansvaret for eget fiskeri. 2. Rådgivning Der tegner sig i øvrigt med en segmentering en mulighed for også i den rådgivning, der indhentes gennem Erhvervsfiskeriudvalget via Danmarks Fiskeriforening, at opnå råd vedrørende den detaljerede udformning af reglerne for de enkelte gruppers fiskeri efter, at de berørte har været inddraget. Danmarks Fiskeriforening har udtalt, at det er i overensstemmelse med foreningens ønsker at synliggøre de forskellige segmenter i den rådgivning, som foreningen giver i forbindelse med udarbejdelse af Reguleringsbekendtgørelsen. Foreningen har henvist til den Handlingsplan om Ansvaret tilbage til fiskerne, som foreningen fremlagde i november AKF har foreslået en selvstændig forvaltning af kystfiskeriet, hvor mængderne uddeles efter et særligt regelsæt, som kystfiskerrepræsentanter rådgiver om, ligesom de skal have indflydelse på forvaltningsbeslutninger, jf. beskrivelsen i punkt E, side Mulighed for puljer Det har været drøftet, om muligheden for selvforvaltning skal udvides for fiskerne på årsmængder ved at give fiskerne på denne ordning mulighed for at vælge for 1 år ad gangen at pulje deres fangstmuligheder af torsk og tunge så de kan gå sammen som udgangspunkt 10 fartøjer - og stille mængderne til rådighed for de andre fartøjer i puljen. De berørte fartøjer tager samtidig ansvaret for, at puljens tildelte mængder ikke overfiskes. De fiskearter, som fartøjerne med årsmængde, kan fiske på rationsvilkår eller fiske i Østersøen, kan ikke indgå i puljerne. 17

18 Udvalget, bortset fra det medlem, der har fremlagt AKF s forslag, har været positiv over for puljer, men har også fremhævet, at puljerne ikke må skabe et pres i forhold til det øvrige fiskeri. Det ville kunne ske, hvis puljefartøjernes torske- og tungemængder kunne fiskes af få fartøjer, samtidig med at de øvrige fartøjer i puljen forøgede deres indsats i rationsfiskerierne. Der har været peget på, at denne virkning kan undgås, hvis det kræves, at fartøjer, der vælger at fiske i pulje, samtidig skal undergives et krav om, at de ud over at respektere de til enhver tid gældende reguleringer ikke må fiske mere end de andele af nærmere udpegede arter (arter, der er reguleret fra årets start, eller som kan forventes reguleret i løbet af året), som fartøjet (eller fartøjerne i puljen) har fisket i referenceåret. Det har også været nævnt, at der kan være usikkerhed omkring, hvorvidt et fartøj, som er mindre aktivt, medens det indgår i en pulje, vil kunne få problemer under den videre udvikling af EU s regelsæt om havdage. 3. Det øvrige demersale fiskeri Den skitserede model for kystfiskeriet kan anvendes i hele det demersale fiskeri som et alternativ til en traditionel regulering via rationer. Fartøjerne vil dermed kunne tilbydes årsmængder for de arter, der er defineret som kritiske. Selve modellen er ligeledes anvendelig, hvis det besluttes, at der skal foretages en omfordeling af fisk, dvs. tildeles kystfiskergruppen en større andel af kvoten, end den har fisket historisk. Repræsentanten for FØI har støttet, at den foreslåede model principielt kunne stilles til rådighed for alle demersale fartøjer, hvis omfordelingselementet udelades. Det samme gælder en mulighed for at fiske i pulje. Det er indbygget i modellen, at fordelingen til de enkelte fartøjer sker på grundlag af den mængde/andel af den samlede kvote, der reserveres til de 3 grupper: Mindre aktive fartøjer, kystfiskerfartøjer og øvrige fartøjer i det demersale fiskeri. Danmarks Fiskeriforening, Dansk Fisk og Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening ønsker på nuværende tidspunkt ikke at anbefale, at muligheden for årsmængder åbnes for hele det demersale fiskeri. Man er dog ikke afvisende overfor at lade dette indgå i de videre overvejelser - også som led i forberedelsen af Reguleringsbekendtgørelsen for

19 Danmarks Fiskeriforening har dog fremhævet, at det er muligt, at man på dette tidspunkt fortsat vil være forbeholden. Foreningen har i denne sammenhæng fremhævet, at man ønsker at efterprøve det system med individuelle kvoter (IK) i dele af industrifiskeriet og makrelfiskeriet, som foreningen har tilsluttet sig, før man går videre med systemer af denne type. Man har samtidig konstateret, at en meget stor del af industrifiskeriet i 2004 vil være afsluttet, før der kan gennemføres en IK-ordning. 4. Tidspunktet for gennemførelse af forslagene De forslag, det besluttes at gennemføre, skal indarbejdes i Reguleringsbekendtgørelsen for Da der er tale om ret omfattende ændringer, anbefaler udvalget, at der senest i begyndelsen af august udmeldes fra politisk hold, hvilke hovedlinier reguleringen skal holdes indenfor. Med hensyn til evt. omfordeling af fisk til fordel for kystfiskergruppen er det ikke muligt at foretage dette i løbet af et år. Allerede i det gældende reguleringssystem er det dog muligt at tilstræbe, at kystfiskergruppen sikres en andel, der mindst svarer til gruppens andel af fiskeriet i Repræsentanten for AKF finder, at kystfiskerforslaget skal gennemføres snarest muligt i indeværende år. De øvrige erhvervsrepræsentanter, herunder det ene af de udvalgsmedlemmer, der deltager som repræsentant for kystfiskerne, har gjort opmærksom på, at man ikke mener, at dette er muligt, bl.a. fordi den enkelte fisker vil skulle tage stilling til, hvilken status fartøjet skal søge om at få i et nyt system. Desuden er en stor del af kvoterne anvendt på dette tidspunkt af året. Man er dog opmærksom på, at kystfiskerne stort set har opretholdt deres andele i forhold til 2003 i det fiskeri, der er foregået indtil nu. Danmarks Fiskeriforening har endvidere gjort opmærksom på, at det desuden bør respekteres, at fiskerne generelt har disponeret i tillid til den planlægning af kvoteanvendelsen over året, der indgår i Reguleringsbekendtgørelsen for D. Valg af referenceår Den opdeling af de demersale fartøjer i 3 grupper, der er nævnt under punkt B, side 9 indebærer, at bestemte andele af den årlige kvote vil skulle reserveres til disse grupper af fartøjer afhængig af fartøjernes tidligere fiskeri. Hvis der er tale om årsmængder for det enkelte fartøj, vil også det enkelte fartøj få tildelt mængde på grundlag af tidligere fiskeri. Der skal derfor vælges et referenceår. Da reguleringerne skal fungere i forhold til den samlede kvote, skal referenceåret være det samme. 19

20 Det var først foreslået at bruge 2000 som referenceår. Begrundelsen var, at torskekvoterne i 2000 var så store i forhold til fiskerimulighederne, at der var frit fiskeri for danske fartøjer i Nordsøen og Skagerrak, dvs. der var ingen regler om mængdemæssige begrænsninger for det enkelte fartøjs torskefiskeri. I Kattegat var reguleringerne heller ikke snærende. Det indebærer, at den enkelte fisker kunne tilrettelægge sit fiskeri efter torsk uden nogen skævvridninger på grund af reguleringsbestemmelser. Da der var frit fiskeri er der heller ingen grund til mistanke om, at der har fundet omgåelser sted i form af afskrivninger på fartøjer, som ikke har landet fisken. På den anden side er 2000 så langt tilbage, at fiskeriet dengang hverken for det enkelte fartøj eller gruppen af fartøjer afspejler den aktuelle situation. Jo længere tilbage i tiden, der vælges som referenceår, jo mere kompliceret vil regelsæt og administration blive med undtagelser, der skal tilgodese ejerskifter, nyetableringer mv. Hertil kommer, at det samlede fiskerimønster er ændret, f.eks. har kystfiskersegmentet forøget sin andel af torskefiskeriet i de 3 farvande fra i alt 12,66 % i 2000 til 21,46 % i I udvalget blev der ved drøftelsen af valg af referenceår lagt vægt på, at der ikke skal ske belønning og fastlåsning af fiskerimønstre på grundlag af eventuelle uopdagede ulovlige omskrivninger af landinger til andre fartøjer end de fartøjer, der reelt har landet fisken. Organisationerne har efterlyst garantier for, at dette ikke sker. Fiskeridirektoratet har henvist til reglen om, at en fisker i en reguleringsperiode kun må deltage i fiskeriet som fartøjsfører eller besætningsmedlem på ét fartøj. Det er dog vanskeligt at gardere sig imod, at der sker overtrædelser i rationsfiskerier med et stort antal fartøjer og hyppige landinger. Fiskerikontrollen har bl.a. søgt at dæmme op for risikoen for fejlregistreringer i rationsfiskeriet ved overvågning og påbud om forudanmeldelse af landing i situationer, hvor man har vurderet, at dette er relevant. Vedrørende det fremadrettede har Fiskeridirektoratet henvist til, at det i fiskerier, der reguleres ved årsmængder eller på anden måde kræver udskillelse og optagelse på særlige lister af de enkelte fartøjer, er muligt på forhånd at få oplyst, hvem der skal være fartøjsfører på de fartøjer, der optages. I Østersøen kræver torskefiskeri tilladelse, og hvis en fisker ejer mere end et fartøj, stilles særlige kontrolkrav, nemlig forudanmeldelse af alle landinger og logbogsføring, uanset hvor små fartøjerne er. Med baggrund i de fremførte argumenter er der enighed om at benytte 2003 som referenceår. Fremadrettet vil referenceåret kunne flytte med, så opdelingerne så vidt muligt afspejler den aktuelle situation. 20

21 E. Bemærkninger til forslag til en kystfiskerordning udarbejdet af Arbejdsgruppen for det Kystnære Fiskeri (AKF) AKF har efter det planlagte sidste møde i udvalget fremsendt deres endelige forslag til en kystfiskerordning (AKF-modellen), se bilag. Det anføres indledningsvis, at kystfiskeriet gennem en årrække er blevet nedprioriteret og nu trues af fuldstændig udslettelse på grund af aktuelle kvotenedskæringer og reguleringsformer, som først og fremmest er iværksat for at redde torsk og tunger fra især det stærkt effektiviserede havfiskeri med større volumenbaserede fartøjer. AKF foreslår derfor en model, hvor hovedtrækkene er som følger: 1. Fisken må ikke tildeles det enkelte fartøj som en individualiseret mængde (IK/IOK), som fartøjet kan råde over, f.eks. ved salg af fartøj. 2. En opdeling af det demersale fiskeri i tre hovedsegmenter (de mindre aktive kystjoller, det erhvervsaktive kystfiskeri og det søgående fiskeri), der reguleres særskilt med en andel hver af de danske kvoter for p.t. torsk og tunge. Andre arter fiskes på rationsvilkår. 3. AKF er enig i definition af kystfiskersegmentet, jf. side 11-12, bortset fra, at kravet om fangstrejsernes længde kun skal gøres gældende fremadrettet. 4. Det erhvervsmæssige kystfiskeri (kystflåden) får mulighed for i samarbejde med Fiskeridirektoratet at udvikle en form for selvforvaltning, der tilpasses kystflådens særlige forhold. Kystfiskerne ønsker at deltage i kvoteforvaltningen, gerne som en gruppe under Danmarks Fiskeriforening, der rådgiver Fiskeridirektoratet om principperne for reguleringen. Kystfiskergruppen ønsker selv råderetten over gruppens tildelte kvote på torsk og tunge. I beslutningsprocesserne, f.eks. optagelse af berettigede fartøjer med besætning i forvaltningen og eventuelle dispensationer, anvendes kollegiale vurderinger. 5. AKF ønsker, at kystfiskergruppens andel beregnes som summen af de mængder, der måtte være nødvendige for, at de nuværende fartøjer i kystflåden kan have et lønsomt fiskeri på grundlag af den kvoteandel, som det kystnære fiskeri som helhed er berettiget til. Kystfiskernes fælles kvoteforvaltning tildeler kystfiskerfartøjerne som årsmængde i 11 måneder (efter en fordelingsnøgle med et indbyrdes forhold af torsk og tunge 11/11). Mængdemæssigt skal andelene pr. fartøj svare til 21

22 min. 12 tons eller 3 tons tunge med tilsvarende yderligere mængder pr. ekstra besætningsmedlem. 6. AKF finder, at den foreslåede model tager bedre højde for at minimere discard, da denne muliggør fiskeri, der tilrettelægges uhindret af forvaltningen. I stedet for at øge værdien af den tildelte kvote ved at udsmide de mindst værdifulde fisk, øges værdien ved med selektive redskaber at koncentrere fangsten på de mest optimale tidspunkter af året. Redskabsselektivitet alene ses ikke at være tilstrækkelig. 7. AKF er meget positiv over for en indsatsregulering med havdage og anbefaler, at der arbejdes videre med et sådant system i kystfiskeriet (evt. via forsøg). Man påpeger, at der i EU bliver brug for at afprøve Færø-modellen, og at AKF s kystfiskermodel er egnet til at indgå i et forsøg med Færø-modellen. 8. AKF opfordrer endelig til at lade støtte til oplægning og ophugning indgå i en samlet løsning for kystflådens ressourceproblemer i AKF-modellen. 9. AKF indgår desuden gerne i et samarbejde om andre initiativer til fremme af dette fiskeri og de mindre havnes vilkår. Det øvrige udvalgs kommentar til forslaget fra AKF Det øvrige udvalg har overordnet taget afstand fra synspunktet om, at kystfiskeriet er blevet nedprioriteret gennem en årrække, idet reguleringen ikke har forhindret, at kystfiskerfartøjerne har kunnet udvide deres andel af de samlede torske- og tungekvoter. De øvrige erhvervsorganisationer i udvalget har bemærket, at AKF-modellen ikke er umiddelbart gennemførlig i dansk demersalt fiskeri, primært fordi de danske kvoter ikke tillader, at der med det nuværende antal kystfartøjer tildeles så store mængder torsk og tunge som foreslået. Der henvises til beregning af konsekvenserne af AKF s forslag, jf. side 14. Det fremgår heraf, at det ikke vil være muligt inden for kvoterne at tildele de foreslåede mængder til de fartøjer, der ifølge Fiskeridirektoratet registre vil være berettiget til ordningen. Udvalget bemærker videre, at frit fiskeri, herunder med en indsatsregulering med havdage som anvendes på Færøerne, heller ikke er muligt i praksis, hvis de snærende kvoter fortsat skal overholdes. For så vidt angår selvforvaltning lægges der op til en høj grad af skønsmæssige afgørelser med hensyn til, om enkeltfartøjer kan optages i kystfiskersegmentet m.v. I den forbindelse 22

23 skal der bl.a. indgå kollegiale vurderinger i forbindelse med de skønsmæssige afgørelser. Det har i udvalget været fremhævet, at det ikke er klart, hvorledes der skal foretages kollegiale vurderinger. Udvalget bemærker, at det i princippet er muligt at inddrage kystfiskerne mere direkte i den centrale forvaltning af kvoterne i højere grad end i dag. Det er efter Fiskeridirektoratets opfattelse dog ikke muligt at delegere kvoteforvaltning på enkeltfartøjsniveau ud fra de opstillede forudsætninger. AKF-modellen indeholder elementer af selvforvaltning, som genfindes i den hollandske fiskeriforvaltning, hvor en gruppes mulighed for at omfordele fartøjernes tildelte mængder indbyrdes er baseret på, at kvoterne er overdragelige (IOK). Principperne for offentlig forvaltning vil skulle overholdes ved beslutninger f.eks. om, hvem der vil være berettiget til at deltage i en kystfiskerordning, eller på hvilket grundlag der meddeles dispensationer. Udvalget skal endelig bemærke, at også andre årsmængdemodeller giver mulighed for bedre planlægning af fiskeriet og derved samme mulighed for at mindske discard. III. Inddragelse af erfaringerne fra andre lande, herunder Færøerne A. Storbritannien og Holland Oversigter over fiskeriforvaltningerne i Storbritannien og Holland har været gennemgået i udvalget. I Storbritannien og Holland varetages administrationen af de nationale kvoter i høj grad af erhvervsmæssige grupper, fiskeriforeninger eller producentorganisationer. Et centralt element er, at kvoterne inden for visse rammer kan overdrages til andre fartøjer enten midlertidigt (udleje) eller permanent (køb/salg). Udvalget finder, at det i lyset af strukturen i fiskeriforvaltningen i Storbritannien og Holland og producentorganisationernes centrale rolle, ikke er aktuelt at overføre modellen til det danske fiskeri. Kvoteforvaltning i større grad inden for erhvervet kan dog være en mulighed på længere sigt. Der peges samtidig på, at det, i omfang den danske flåde fremover reguleres i forskellige segmenter, i højere grad vil være muligt at drage paralleller til Storbritannien og Holland. 23

24 B. Færøerne Udvalget har gennemgået rapporten udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut og Danmarks Fiskeriundersøgelser om den færøske regulering af fiskeriet. Fødevareøkonomisk Institut har præsenteret rapporten over for udvalget. Der har været opmærksomhed over for, at reguleringerne på Færøerne både varetager de elementer af bevaringsmæssig karakter, der i EU er dækket af fællesskabsregler og regler, der dækker den fordeling af fangstmulighederne blandt fartøjerne, som i Danmark varetages via den nationale regulering. Der er enighed i udvalget om, at forholdene i det færøske fiskeri adskiller sig væsentligt fra de danske, og at rammerne, som er fastlagt som en del af EU s fiskeripolitik, ikke gør det muligt at give den enkelte fisker større råderum ved at overføre elementer fra den færøske model til den danske regulering. Dette skyldes dels, at de danske kvoter på en række arter uanset at et antal fartøjer er udgået af flåden de seneste år - er meget snærende i forhold til de eksisterende fartøjers hidtidige fiskeri. Som en væsentlig anden forskel fremhæves, at der på Færøerne fiskes efter få arter (tre) under havdagereguleringen, mens dansk fiskeri er sammensat af adskillige flere. Det vil derfor ikke være muligt at regulere et fiskeri ved et højeste antal tilladte havdage til et bestemt fiskeri uden at gribe ind i fiskeriet efter andre arter. Mulighederne for forsøg med havdageregulering er yderligere kommenteret nedenfor under IV, side I forhold til det nuværende danske reguleringssystem, der er karakteriseret ved en stor kompleksitet, men med en høj grad af fleksibilitet for de enkelte fartøjer, vil et indsatsreguleringssystem indebære en segmentering af den danske flåde. Desuden vil en havdageregulering i Danmark også besværliggøres af, at flere af de bestande, der er centrale for dansk fiskeri, befinder sig på et kritisk niveau, samtidig med at bestandene udnyttes af flere andre lande. Elementet med at forbeholde særlige områder, f.eks. kystnære områder, for visse fartøjer kan heller ikke anbefales. Kystfartøjerne er p.t. ikke begrænset af fangstmulighederne, men af kvoterne på torsk og tunge. Desuden vil det være en unødig belastning for de øvrige demersale fartøjer, for hvem EU s havdageregulering er følelig, hvis de skal pålægges at forlænge fangstrejserne for at fiske uden for de kystnære områder. Som et klart udtryk for forskellen på mulighederne på Færøerne og i EU s kvotepolitik har Danmarks Fiskeriforening fremhævet, at tallene for de færøske fangster viser, at selv efter 24

25 år, hvor der har været et betydeligt fald i fangsterne, tillades der året efter en indsats, der er højere. Det ville ikke kunne accepteres i EU-systemet på grund af den måde, som Det Internationale Havforskningsråd (ICES) og Kommissionen anvender forsigtighedsprincippet i forbindelse med den biologiske rådgivning om kvotefastsættelserne. For så vidt angår mulighederne i den færøske regulering for midlertidigt at lukke områder af hensyn til gydebestanden, har udvalget gjort opmærksom på, at disse hensyn i EU systemet varetages via de fælles regler og ikke på nationalt plan. Organisationsrepræsentanterne er i øvrigt positive over for regler med dette sigte. Samtidig har Erhvervsrepræsentanterne og WWF gjort opmærksom på, at det ved den form for regelsæt er afgørende, at der også er mekanismer til at genåbne områderne, når der ikke er brug for beskyttelsen mere. Dette vil være afgørende for, om der i praksis også i EU kan indføres kortsigtede lukninger af områder. Den skitserede model for opdeling af det demersale fiskeri, side 9, indebærer en segmentering i 3 kategorier. På dette område er der således en vis parallellitet til den færøske regulering. Det har på et tidligere tidspunkt i udvalgets arbejde været drøftet, om der skulle anbefales omsættelige kvoter i det demersale fiskeri. FØI oplyste, at man ikke i den nuværende situation kunne anbefale, at det demersale fiskeri i Danmark reguleres ved individuelle omsættelige kvoter. Der er enighed i udvalget om ikke at anbefale omsættelige kvoter i det demersale fiskeri. IV. Mulighed for forsøgsordning for regulering af kystfiskeriet Udvalget er bedt om at overveje en forsøgsordning for regulering af kystfartøjer efter redskabsanvendelse, eventuelt suppleret med tildeling af havdage. Som nævnt under udvalgets kommentarer til muligheden for at overføre væsentlige elementer fra den færøske model til dansk fiskeri, mener udvalget ikke, at der kan anbefales en ordning, hvor større grupper af fartøjer kan drive frit fiskeri på torsk og tunge med et vist antal havdage som eneste begrænsning. Dette støttes på, at der med de nuværende kvoter kun vil kunne fiskes meget få dage, hvis der ikke er yderligere begrænsninger. Det gælder også, selv om der foretages en skævdeling af de begrænsede kvoter, så kystfiskergruppen får rådighed over f.eks. 20 % mere af kvoterne end de mængder, som svarer til de andele, som fartøjerne har fanget i tidligere år. 25

26 Hvis havdage skal kombineres med de nuværende kvoter, vil det betyde, at fartøjerne kun kunne få tildelt et meget begrænset antal havdage langt færre end de 13 dage pr. måned, som fartøjer over 10 meter må bruge ved fiskeri med stormaskede redskaber. Alternativt ville meget store dele af flåden skulle udelukkes fra fiskeri. Det har under udvalgets arbejde været fremhævet, at de knappe kvoter i 2004 indebærer, at de p.t. gældende rationer fiskes på få dage. Dette gælder for alle fartøjskategorier. Således kan halvmånedsrationen for tunge i Skagerrak/Kattegat fiskes ved én dags fiskeri. Selv om fiskeriet har været reguleret meget stramt hele året, kan det blive nødvendigt at indføre midlertidige fiskestop. I Nordsøen kan halvmånedsrationen for tunge fanges på en uge. For torsk er situationen noget lignende. Torskefiskerierne i Nordsøen og Skagerrak er reguleret med kalendermånedsrationer, men de knappe kvoter gør, at rationerne er så små, at de ved et målrettet torskefiskeri kan fiskes på ganske få dage. Udvalget peger dog på, at det kunne være en mulighed at gennemføre anvendelsen af en havdageregulering inden for begrænsede forvaltningsområder f.eks. i Skagerrak og Kattegat eller et af disse farvande, hvis der skabes kvotemæssigt råderum hertil. V. Selektivitet og reduktion af discard (udsmid) 1. Generelt Udvalget har været meget opmærksomt på discard-problematikken, som man er enige om er af afgørende betydning for en fremtidig bæredygtig fiskeriforvaltning. 2. Selektivitet Der er enighed om, at der i forhold til de tal, der har været præsenteret via et notat om status vedrørende viden om udsmid af fisk, udarbejdet af DFU (14. november 2003), allerede er sket væsentlige ændringer af EU reglerne for redskabsanvendelse, som har øget selektiviteten i en række fiskerier. Der kan bl.a. nævnes: Den totale fjernelse af 70 mm fiskeri i Skagerrak i konsumfiskerierne, generel maskemålsforhøjelse fra 100 til 120 mm i Nordsøen, obligatorisk brug af Bacoma-sorteringsvindue med kvadratmaske på 16 mm i trukne redskaber i Østersøen og indførelse af Bacoma-110 mm i Østersøen. Udvalget har noteret sig de aktiviteter, der er igangsat som led i udviklingsprogrammet for fiskesektoren på baggrund af arbejdet i temagrupperne. Heri indgår redskabsselektivitet centralt. I EU er der ligeledes fokus på discard-problematikken. Udvalget har positive forventninger til de pilotprojekter, der vil blive iværksat som følge af EU s initiativer. 3. Reguleringens effekt for discard Udvalget har vurderet den mulige effekt af den reguleringsform, som indgår i anbefalingerne for kystfiskeriet, dvs. regulering med årsmængder i forhold til risikoen for discard. 26