Aalborg Universitet. Sætningsundersøgelser ved Klarup omfartsvej. Jørgensen, Mogens Bitsch; Jacobsen, Moust. Publication date: 1975

Transkript

1 Dwnaded frm vbn.aau.dk n: januar 27, 2019 Aabrg Universitet Sætningsundersøgeser ved Karup mfartsvej Jørgensen, Mgens Bitsch; Jacbsen, Must Pubicatin date: 1975 Dcument Versin Også kadet Fragets PDF Link t pubicatin frm Aabrg University Citatin fr pubished versin (APA): Jørgensen, M. B., & Jacbsen, M. (1975). Sætningsundersøgeser ved Karup mfartsvej. Aabrg: Aabrg Universitetscenter, Inst. fr Vand, Jrd g Mijøteknik, Labratriet fr Fundering. Rapprt, Nr. 8 Genera rights Cpyright and mra rights fr the pubicatins made accessibe in the pubic prta are retained by the authrs and/r ther cpyright wners and it is a cnditin f accessing pubicatins that users recgnise and abide by the ega requirements assciated with these rights.? Users may dwnad and print ne cpy f any pubicatin frm the pubic prta fr the purpse f private study r research.? Yu may nt further distribute the materia r use it fr any prfit-making activity r cmmercia gain? Yu may freey distribute the URL identifying the pubicatin in the pubic prta? Take dwn picy If yu beieve that this dcument breaches cpyright pease cntact us at vbn@aub.aau.dk prviding detais, and we wi remve access t the wrk immediatey and investigate yur caim.

2 c.:j z a: w z :::> u.. a: u.. w -a: a: m <{..J a: w - z w u en w 1- ēn a: w -> z :::> a: m..j <{ <{ Rapprt n 8 Okt. 75 Sætningsundersøgeser ved Karup mfartsvej

3 Denne rapprt, der er den tredie vdr. sætningsbservatiner i frbindese med bygningen af mfartsveje m Gistrup g Karup, vedrører undersøgeser mkring statin 5100 ved Karup. Undersøgeserne er udført efter a f tae med Amtsvejvæsenet g i samarbejde med det vejgetekniske firma "Andreasen g Hvidberg". Undersøgeserne er de hidti mest kmpette i denne serie. De mfatter sætningsbservatin er af dæmningens underside ved sangemåinger g niveementer ti pader anbragt på jrdverfaden før dæmningen bev udagt, hvrved sætningsfrøbet har kunnet føges fra det førs t e Øjebik dæmningen bev udagt. Endvidere er der f retaget nive ementer ti dæmningens verside efter at verhøjden var udagt samt ti kntrabanketternes verside. Endeig e r p aceret tre. piezmetre, samt et pejerør, hvrved knsiderings prcessen i jrdagene har kunnet føges. I abratriet er udført knsideringsfrsøg. Ved denne undersøgese er det derfr muigt at adskie knsideringsprcesserne, der består af udpresning af vand fra de bøde jrdag, fra initiaprcessen, der består af en Øjebikkeig frtrængning af de bøde jrdag. Endeig kan de frskydningsdefrmatiner, der finder sted under knsideringsprcessen i ngen grad vurderes, sev m de ikke direkte er måt. Tidsfrøbet kan vurderes ved sammen i gning meem knsideringsfrsøg fra abratriet g det bserverede sætningsfrøb, g har str interesse derved, at såfremt d e t fregår hurtigere end nrmat antaget, kan man reducere verhøjden nget eer vejen kan færdiggøres hurtigere end aminde-

4 2 igvis antaget. Sm det senere fremgnr, er det bserverede sætningsfrøb på denne kaitet 3-12 gange hurtigere end beregnet. Den samme bservatin er gjrt på de t tidigere kaiteter. Man kan dg næppe ukritisk anvende dette resutat på andre kaiteter med bøde pstgaciae afejringer, frdi eventuee vandrette, vandførende ag, der virker sm dræn, kan igge anderedes. Undersøgeserne mfatter indti nu de sætninger, der finder sted før g under knsideringsfasen, de såkadte initiag knsideringssætninger. Der vi imidertid i meget bøde jrdarter, sm de der er truffet på denne kaitet, finde en betydeig krybning sted, sm vi kunne påvirke bedømmesen af den her anvendte acceererede knsideringsprces. Det er vanskeigt at beregne krybningens størrese. Ganske vist måes en krybning i knsideringsfrsøg, men det er ikke givet, at mdevene passer, g det er sikkert at vibratinsniveauet ikke er det samme i abratriet g i marken. Krybningen finder sted gså under statiske frhd men frstærkes antageig kraftigt af dynamiske påvirkninger. Observatiner af krybningen er den eneste udvej fr at pnå en bedre frståese af krybningsfænmener g dermed en bedre muighed fr at medregne dem i kmmende prjekter. Det vi derfr have en betydeig interesse at etabere sætningsbservatinspunkter i vejrabatten i frbindese med ae de snit, hvri der freigger sætnings- g pretryksmåinger. Observatinerne vi da fregå i de nærmeste år med aftagende hyppighed g resutaterne kan føges p af abratriefrsøg. Oversigt ver undersøgeserne Observatinerne bev påbegyndt d før udægningen af vejdæmningen (d i statin 5100) g er herefter fretaget på tidspunkter, der er nøje afpasset pbygningen af vejdæmning g verhøjde, såedes sm det fremgår af figur.

5 3 Efter aftae er sætningsfrøbet fugt på en strækning mkring statin 5100, hvr sætningerne på grund af de dårige jrdbundsfrhd er beregnet ti ca. 50 cm g hvr det af hensyn ti vejdæmningens stabiitet har været nødvendigt at udægge kntrabanketter. FØr dæmningen bev udagt, bev af Andreasen g Hvidberg anbragt et anta sætningsbservatinspader på jrdens verfade, g et niveement bestemte herefter padernes daværende kte. Ved senere at bre ned ti paderne gennem vejdæmningen, bestemtes sætningen af dæmningens underside. De pader, der igger tættest på det aktuee måetværsnit, findes i statin 5080 g Endvidere anbragtes i statinerne 5100, 5105, 5110, 5115 g m ange pastrør i render, der var cm dybe. Ved en specie fremgangsmåde indniveeredes et anta punkter i sangerne. Ved senere ejigheder gentges måingerne. Sangernes nedsynkning g dermed sætningen af dæmningens underside kunne herved bestemmes i et strt anta punkter. Xte 8 n... Pie z. nedsat t b. ' S-nq Bnnq ))A. F n unk t t:!tab. 2. S-inq J --f7..knt7e 77 Af røabct J OP OF-r.JOF tag -. jn.7s s 6 Xte Gf rør? Obs. punk ter e t ab.. r J. S-må inq. Niv. Obs. Obs. Obs. Ot-s. P zmptr {' k.:ntr. Opr.JOr bs. GVS Figur : Oversigt ver påfydningens tidsmæssige fr øb i statin 5108

6 4 Der bev nedsat piezmetre i vejmidte i statin 5108 ca. 14 dage før udægning af dæmningen. Det ykkedes at anbringe tre i det øvre sætningsgivende ag i kte 2. 2, 0.2 g -1.3 svarende ti reative dybder på 0.15, 0.51 g 0.88 regnet fra agets underside. Før beastning med vejdæmning g verhøjde giver piezmetrene en måing af grundvandsspejets beiggenhed, hvrved evt. sekundære vandspej kan bserveres. Såve sangemåinger sm piezmetermåinger kan udføres het uden gener fr entreprenøren. Efter at erhøjden var udagt, bev etaberet fire sætningsbservatinspunkter, A, B, C g D i dæmningens verside g i frbindese med en agføgebring 33A bev etaberet et fixpunkt i de nedre ueftergiveige jrdag ti erstatning fr et midertidigt fixpunkt på den næriggende gård "JØrgensminde". I juni måned bev etaberet et pejerør bestående af et sidserør, der er ført ned ti de underiggende sandag. Med det intakte prøvemateriae fra bring 33A (biag ) e r udført knsideringsfrsøg (biag 2 g 3) g vandindhdsbestemmeser. Paceringen af bringer, piezmetre, fixpunkt, sætningsbservatinspunkter g -pader, samt pastsange r fremgår af situatinspanen på side 5, samt af figur 2, der øverst viser det instrumenterede tværsnit i statin Sætningsbservatiner af dæmninge ns underside Ved de såkadte sangemåinger kan sætningen af dæmningens underside bestemmes med en nøjagtighed på ca. cm. Teknikken ved denne måing bskrives i Appendix. Metden er vekendt, men det har d været nødvendigt at anvende en idt specie prcedure i det varme g srige vejr, der nrmat medfører stre unøjagtigheder, På figur 2 ses sangernes pacering under vejdæmningen g resutatet af de udførte måinger. Der er hver gang udført 70 niveementer frdet på de 5 sanger. Førstegangsmåingerne d danner udgangspunkt fr de efterføgende, da den

7 t 5160 f B ! stk. piezmetre 5100 Ni v. Fixpkt: Ø Kntrabanket Observatinspkt. A,B,C,D Kntrabanket N < Situatinspan

8 6 er fretaget umiddebart før vejdæmningen bev udagt. Anden gang bev måingen fretaget umiddebart før verhøjden bev udagt. Syd fr vejen er sangerne ført p ver kntrabanketten. Det sydigste niveementspunkt i hver sange igger ven på skråningen, g der ses derfr brt fra måingen. De øvrige 65 niveementspunkter angiver derimd dæmningens sætning, der ses at være bestemt med str præcisin. (de ptrukne inier). På kntrabanketten syd fr vejen er anbragt en række bservatinspunkter (Andreasen g Hvidberg), g resutaterne her fra passer nøje med sangemåingerne. De viser at kntrabanketten ved frtrængning af de bøde jrdag er bevet Øftet a 2 cm, en iagttagese, der. gså gøres i vejens nrdside, des ved sangemåingerne i statin 5115 g 5120, des ved bservatiner af jrdverfadens bevægeser indti 25 m fra vejdæmning (ikke vist her). Sangemåingerne ses at stemme gdt verens med sætningsbservatinspadernes nedsynkning i statin 5080 g 5120, der her er indtegnet i statin 5100 g Sætningsbservatiner af dæmningens verside Vejdæmningens sætninger er fugt siden den ved niveementer ti de fire måepunkter, der er vist på situatinspanen på side 5. Måepunkterne er etaberet på sædvanig måde. (Se rapprt n 7. ) De måte sætninger er vist på figur 3, g ska ægges ti sangemåingerne fra d Det er gjrt på figur 9. Der ses at være verensstemmese med figur 2, idet sætningen i sydsiden af statin 5108 er større end i nrdsiden. Observatinerne i de t punkter 5100 g 5120 afviger højst 2 mm g er derfr vist sm gennemsnitsværdier.

9 Karup 7 kt e NORD c B SYD 6 Fixpunkt Brtnq 3 3 s 10 m Statin H pader i st bserveret cm 6 ca :: --..._ Statin GO cm -..:: f ,...,_ ""'R r--...._ --" r 'L ;1 v - v 'III Statin ?-----?------L-- 20 i " cm. I Statin cm 5?--- r-- -' L-::::: v v Statin cm H pader i s t R - H ""'- - 6:= Figur 2: Sange måi nger i s t atin

10 8 O 20/8 2/O 18/6 L/7 /7 7/8 19/ 9 =-----: '\ \ Statin '>108 Syd t\ 1\. \ Statin SJ08 Nrd Genn('ms nit af!;ta- in SJ!)I) g '>12\ f\ \ 20 cm 7 Figur 3: Sætningsniveementer Knsideringsfrsøg I abratriet er udført t knsideringsfrsøg, der viser at jrden kan betragtes sm nrmaknsideret. Sammen med de tidigere udførte frsøg fås tøjningsindex Q's variatin med vandindhdet w (figur 4). Frsøgene er vist på biag 2. Q Karup J O,_ r r % Figur 4: Resutat af udførte knsideringsfrsøg w

11 9 Beregninger d D var beastningen ver mrådet knstant. Der er bserveret en højde af vejdæmningen på 1.3 m, svarende ti en beastning på 2.6 t/m 2. Idet der dg er rømmet cm 2 mud af, er den effektive nybeastning 2.0 t/m. Beregningerne fretages på grundag af de jrdbundsfrhd, der fremgår af bring 33A, frdi der her har været en næsten kntinuert ptagning af prøver. Beregningerne udeukker naturigvis ikke, at der kan frekmme større sætninger andre steder. Såedes antyder både bring 33 g sætningsbservatinerne at sætningerne i samme snits anden side (sydsiden) biver nget større end i nrdsiden, hvr bring 33A er fretaget. En sætningsberegning viser, at knsideringssætningen fr vejdæmningen, der er ført ti kte ca. 4.2, udgør 50 cm. Sætningsberegningen kan gså udføres på tværs af snittet i en række punkter. Fr at frenke regningsarbejdet er det frudsat at entreprenørvejen i vejens nrdside g kntrabanketten i vejens sydside har igget så ænge at disse knsideringssætninger er verstået. Beastningen frenkes ti et anta jævnt frdete beastninger g gså jrdbundsfrhdene frenkes nget (se figur 5). Endvidere antages det, at der er samme knsideringsgrad ver tværsnittet. Frenkingerne er rimeige, g resutatet stemmer da gså gdt med bservatinerne, såedes sm det fremgår af midterste afbidning. U er sat ti 26% fr at pnå verensstemmese i dæmningsmidte. Da sangemåingerne g sætningsberegningen føger hinanden må man sutte, at vejdæmningen kun fremkader knsideringssætninger, men ikke yderigere frskydningsdefrmatiner. Da knsideringsgraden U = 26% svarer ti T = 0.053, er sætningshastigheden atså T= pr. døgn. I knsideringsfrsøgene er fr de aktuee spændingsintervaer fundet k 7 10-O m/s. En gennemsnitsknsideringsmdu fr de øvre 5 m tykke sætningsgivende ag er K= 24 t/m 2. Herefter kan beregnes

12 O 8 s Overhøjde Ny ve j... :..'.... : :::.... :.....' ::... ' : '... :.::_.: : Sætninqgivende ag.. -. :.... ' ' s G(""nnf'msnit af 5 md. i nger 20 cm 6 Figur 5 : Sammenigning af beregni ng g bservatin d z L m HJ t/m 2 O 13.) GV S 0 t. u t. u U må t 0.20 u måt =.) U måt = O. SB 0-2 Figur 6: Pr etryksmå i nger

13 T = = pr. døgn atså 3 gange angsmmere end bserveret. Regnes med enketsidig dræning biver det beregnede sætningsfrøb 12 gange angsmmere. Pretrykkene i samme peride fremgår af tabeen i biag 3. Der er bservatiner en uge f ø r beastning (d ) g umiddebart før beastning (d ). I øverste piezmeter er pretrykket aerede steget kraftigt, frmentig frdi piezmetret er anbragt i et af de tynde drænende ag, der dg frmentig er af mindre udstrækning. Variatinen svarer ti at der er pbygget et sekundært vandspej ige under jrdverfaden g at der fregår en dret, nedadrettet strømning i aget (se figur 6). Vari atinen i GVS burde være ineært varierende med dybden, såfremt aget, der strækker sig fra kte -1.9 ti kte +2.2, er hmgent. I det føgende er den fundne variatin anvendt sm udgangsværdi. På figur 6 er endvidere afbidet de senere måte vertryk 6u. Umiddebart efter, at beastningen er på ført, burde 6u verat vær e 2 t/rn 2, h vrefte r 6u fader t i nu ved knsideringsprcessens afsutning. Der er frsøgsvis indtegnet såkadte iskrner, der svarer ti at age t er d bbetsidigt drænet. Dræningen ska da iføge bring 33 (Andreasen g Hvidberg) fregå i dynd med s karester g tangag. Tket på denne måde findes en knsideringsgrad, der er større end fundet ved sætningsbservatinerne. Det kan skydes, at de beregningsmæssige frudsætninger ikke er irden. (Det kunne bedre bedømmes såfremt der var anvendt f ere piezrnetre g psat pejerør fra starten). Det kan skydes andre ting, f.ex. vi uft eer sumpgas bevirke, at å u ikke antager maksirnaværdien (her 2 t/m 2 ). Såfremt denne afvigese kan findes gså i andre tifæde, kunne dette punkt give anedning ti en nøjere teretisk undersøgese. D Den påbegyndtes udægningen af verhøjde, der ved af-

14 12 O cm OL 1'7 5 \. Beregnet U 2<;? "' r-... / v ;/ v Observeret d Gennemsnit af S må ingt"'r Figur 7: Beregning g bservatin d z d d d m t. u 8U Figur 8: Pretryksmå1inger d sutningen af maj måned beastede jrden med 7.5 t/m Beregningsmæssigt antages beastningen påført på een gang d Kpsideringssætningerne fr denne beastning andrager 120 cm. Det er igen muigt at beregne knsideringssætningen ver hee tværsnittet g sammenigne den med sangemåinger (fra d ). Det antages her, at sætningshastigheden er den samme sm tidigere fundet ved sætningsbservatiner (6T = pr. dag). Resutatet ses på figur 7. Det ses, at nedsynkningen på

15 13 midten er større end beregnet g at der er fregået en vis pskydning i frhd ti det beregnede under dæmningens kanter. Det svarer gså ti bservatinerne i figur 2. Det må atså antages, at der har fundet en frskydningsprces sted, der giver initiasætninger af størresesrdenen 6-10 cm. Fra den 9.6. g fremefter har sætningerne været fugt ved bservatiner ti dæmningens verside, såedes sm vist på figur 3. Piezmetermåingerne fra denne peride er vanskeige at tke, såedes sm det fremgår af figur 8, der viser måingerne på tre dage gennem periden. FØgende vanskeigheder indvirker på resutatet. ) Piezmetrene var fydt med sprit fra starten på grund af frstfare (). I den meget varme smmer har kviksøv- manmetret virket sm pumpe g efterhånden bandet spritten med grundvand. Dette bev knstateret ved at udskifte væsken. 2) På grund af de stre sætninger er sangerne ti piezmetrene bøjet kraftigt. Det har dg vist sig kun at gæde den ene af de t sanger de r fører ti hvert piezmeter. Ved reetaberingen af piezmetrene i august, bev manmetrene derfr mpaceret i frnødent mfang. De tre måinger, der er vist på figur 8, må trds disse vanskeigheder anses fr krrekte, frdi det har været muigt at reetabere piezmetrene, g, der atså ikke er ngen Øjensynig grund ti at udeukke ngen af måingerne. Måingerne d igger i frængese af tidigere måinger. I agmidte er pretrykket steget ti den teretiske værdi, der er nybeastningen 5.5 t/m 2 pus restpretrykket fra den tidigere beastning. De meget stre sætninger synes i den efterføgende peride at kunne ukke det nedre ag, såedes at det ikke virker drænende ængere. Pretrykket i det nederste piezmeter er derfr vksende g vi frmentig verstige pretrykket i agmidte, såfremt verhøjden vedvarende beaster mrådet. Pretryksfr-

16 14 deingen d er bemærkesesværdig derved at det er muigt at ptegne en pretryksvariatin, der giver samme knsideringsgrad sm sætningsbservatinerne. (U= ) Det samede sætningsfrøb er vist på figur 9. Der ses des bservatinerne, des de beregnede sætninger. Nedsynkningen d ( 231 dage) er 49 cm. Uden verhøjde vie denne nedsynkning være indtruffet efter ca. 8 års frøb. Det er dg uvist, hvrdan den bserverede initiasætning (på 6-10 cm) påvirker dette resutat. Det kan derfr være hensigtsmæssigt at ade verhøjden igge i ngen tid endnu. Af figuren ses, at den bserverede kurve nærmer sig den beregnede, medens de burde være paraee. Imidertid betyder ukningen af det nedre drænende ag en betydeig frængese f knsideringstiden, g det kan være det, der bserveres her Observret døgn -L Jverhjde1agt.5. = 6cm [e. 91}et \ st. "'" s.c 9: øb sætningskurve ' '?<." (JqGI} r-.. \''> '...: t?e <- <'.e- "\ \ (.. '<'- 1\ ber egnet sæt n ng af ve j 1 20 cm t;; 6 Figur 9: Sætningsf r øbet i statin 5108

17 15 Fremtidige sætninger Ved bygning af vejen ska der i frhd ti den først udagte dæmnings verfadekte (atså uden verøjde) påføres yderigere ca. 15 cm, g endvidere er dæmningen trykket cm ned i den bøde bund. Tisammen biver der tae m en yderigere beastning på mindst 0.6 t/m 2, der vi fremkade yderigere mindst 10 cm knsideringssætning. (Den stipede inie på figur 9). På denne kaitet biver verhøjden fjernet så hurtigt, at der må påregnes udviket krybningssætninger i fudt mfang, d.v.s. af størresesrdenen 10 cm på 10 år. Nyeste bservatiner Den 11. nv. bev udført et sæt sangemåinger hvis resutat er vist på figur 2, desværre efter at verhøjden var bevet fjernet (det skete mkring. nv.). Kten ti verside dæmning bev måt ti +4.20, g vejdæmningens gennemsnitige tykkese er herefter 1,8-2,0 m. Af hensyn ti pføgningen af krybningssætninger, fresår vi en hurtig reetabering af sætningsbservatinspunkterne.

18 BILAG DANMARKS INGENIØRAKADEMI Bygningsafd., Aabrg FUNDERING LAGFØLGEBORING Bring: 33A Dybde: Kte: 4,2 Lab.n Sag n 7502 Ud f. af: A & Hv. Tegn.: MBJ Kntr. Biag n w, % y, t/m 3 'O C'1.: r-- r 2.;J Jrdartsbeskrive se N c /c ', t/m U v y ri ri )..: ri ;:.;J.;J Q) (j) r r :> :> Q) c -s -s U).;J ry H H > ri P< p,? U) - v 3 Fyd Ler, r et fedt, frvitret, - me d skaer Ler, r et fedt, d yndet, med 2... skaer 2 - r< w 3 4 'V IV 5,..., e, Dynd, eret, skaer 6 - Dynd, enkete skarester 7 \ "' 8 \ rv 'V O 11 "" t 12 \ Dynd med skaer, tang3 \ f'v 14.r - / rester 15 / v "' IV 17 ' V' - 2,..., ,._ --. "'. f \,. Sand, fint, dyndet, enkete ' '*V t ang- g skarester "'.. -- Sand finsandsstriber 'V... Dynd, e nk. skaer, tangrest. ""'... -_""';:... Dynd, errigt, m. skaer , fint, et dyndet, ska.. -4 Sand, fint, enkete dynd petter g skare,ster Dynd, et finsandet, e nkete - "" skarester -5 Dynd, mange skaer, t ør ve , petter 27 k k > -.4. w - 160%... Tørv -6 Ler, et sandet, etgruset, 28 - med srte striber Ler, r e t fedt, enk. finsand s- strejf, m. mørke stribe:

19 BILAG 2 5 O t/m a \ \ \, Prøve n 5 Q = 34% '\ \ \ \\ N \ ' Prøve r1 1\ n 4 Q = 33% \\ r r '""' - p * t-- - r e: ' % Knsideringsfrsøg

20

21 TOLKNING AF PIEZOMETERMÅLINGER reetabering kte ti måepunkt v O (3.82) O GVS t H t"'i ::t: G' w

22 APPENDIX Sangemåinger Sætningen af dæmningens underside kan måes ved at udægge stive pastrør ige under jrdverfaden før pfydningen af dæmning. Ved hjæp af et måeinstrument, der kan trækkes gennem pastrøret, kan nedsynkningen føges i så mange punkter i røret, sm man måtte ønske. Måeinstrumentet bev veviigt udånt af Geteknisk Institut.. i I princippet består føeren af en ie behder fr enden af en sange, der er fydt med vand, mens den anden ende står i frbindese med atmsfæren. Det fri vandspej står i en bestemt, indniveeret kte. FØeren er ca. 10 cm ang, sangen ca. 30 m. Når føeren paceres et givet sted i røret, er vandtrykket et udtryk fr føerens niveau. Bestemmesen af vandtrykket udgør den egentige måing. I føeren er paceret en ie gurnrniban, der på tegningen er vist sammentrykket, men sm gennem en tynd sange kan pustes p ti et bestemt vumen. Det nødvendige tryk kan afæses på et meget fintmærkende manmeter. Vumenet ska være så ie, at banen stadig er krøet. Ved måing i sskin kan sangerne udvide sig, g det er derfr nødvendigt meem hver måing at trække banen het sammen g sikre sig, at den frie vandverfade står i det krrekte niveau ved at skrue mere eer mindre vand ind i systemet. Såfremt manmetret pvarmes ved direkte sys frskydes dets nupunkt, g dets visning biver muigvis ikke het krrekt (skaafej). Nupunktsfrskydningen kan knstateres ved på et vikårigt tidspunkt at frigøre manmetret het før banen pustes p. Herved kan gså krrigeres fr veksende barmeterstand. Af hensyn ti skaafej bør manmetret pa-. ceres i en kasse med skygge. Med disse frhdsreger er det ykkedes at hde den marginae frske meem t måinger nede på 2-3 cm sev i sskin, medens frskeene i bedre måinger amindeigvis andrager 0,5 - cm.

23 i i FØer kte ti frit vandspej ved ppustet ban burette fr vumenmåing manmeter fr måing af ufttryk pastrør føer 6 Princippet i sangemåinger

24