FUGT OG KÆLDRE. s~n.må være l~ngt m~-æn9~espursknif4~j~!~~rn~tes betegnelsen»rf«for relativ. {!J///n/r:J

Transkript

1 ~~ FUG'T --,- 4 UDK : : FUGT OG KÆLDRE STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 Kædre bruges i dag ti mere end før I game dage bev kædre fte accepterede, sevm de var mørke, kde g (FUGT 5) fugtige, frdi de primært bev benyttet ti KRYBEKFELDER.. pagring af brændse etc. I dag benyttes kædre imidertid ti så mange frmå g aktiviteter, at kravene ti dem naturigt er steget. KÆ.LDER. De væsentigste kraver, at kædrene ska være gdt varmeiserede g kunne hdes tørre. Sev en beskeden pvarmning af kæderen vi hjæpe kraftigt med ti - i frbindese med uduftning - at hde kæderen tør. den nminee rumhøjde bør være mindst Især fr kædre, sm anvendes ti tøj- 21M, men bedre 23M. tørring, er pvarmnings- g gde uduft- De generee reger vedrørende fugt gæningsmuigheder het nødvendige. der fr ae kædertyper af vennævnte Fr at pfyde dagens krav ti kædre, art. I eksemperne vises den i dag meget måde traditinee kæderknstruktiner amindeige type, hvr den vervejende ændres g frbedres, g arbejdsudføre- de af kæderen er under terræn. s~n.må være ~ngt m~-æn9~espursknif4~j~!~~rn~tes betegnesen»rf«fr reativ tidigere praksis. f)(." fugtighed. Dette begreb er udførigt behandet i I pjecen behandes nrmae k~d3e,mrs : Fugt i uft. {!J///n/r:J

2 Overfadevand edes brt Terrænet angs kæderydervægge ska have fad brt fra bygningen, så verfadevand kan brtedes effektivt. Tagvand edes direkte ti kaksystem. På fadt terræn bør terrænfadet, indti en afstand af mindst tre meter fra bygningen, være mindst : 50. På skrånende terræn må der fretages terrænreguering på den side af bygningen, hvr terrænet er højest, idet der samtidig bør etaberes et afskærende dræn ved vergangen fra naturigt ti regueret terræn. Terrasser bør ægges med et så strt fad brt fra bygningen, at de stadig har et fad på mindst : 40 efter eventuee sætninger. fadt terræn skrånendeterræn OL ~ afskærende. cireen ~ ~ FRLD min..1:50 (terrasser min. 1:40) Uduftning - ti stadighed I en upvarmet kæder med nrmae uduftningsfrhd vi den reative fugtighed i regen variere fra 60 % RF m vinteren ti 80 % RF m smmeren. I en pvarmet kæder fra 30 % RF ti 60 % RF. En ny kæder afgiver megen fugt fra den støbte betn g kræver derfr særig kraftig uduftning. Samtidig pvarmning kan frcere udtørringen. Ved kæderdæk af betn må der dg tirådes en vis frsigtighed, idet kraftig varme kan drive fugt fra kæderdækket pad, så der sker skader på guvknstruktinen venver. Frdampning fra grundvandet gennem guvet i kæderen ska standses af en diffusinstæt membran, f.eks. af 0,15 mm pyethyenfie anbragt under betnpaden smmer j \ ~:p... pvarme.b kc:ewer 20 G Støbeske, dræn g kæderguv Støbeske ska være vandtætte. Den bedste udførese pnås nrmat, hvis støbeskeiene er vandrette. Ved kædervægge pbygget af frskaingsbkke af betn, ska verkanten af betnudstøbningen i bkkenes hurum hdes under tværribbernes verside indti udstøbning af næste betnag. Bkkene må kun udstøbes i højst 2 skifter ad gangen g betnen ska være af kvaitet 1. Der bør nrmat udføres et mfangsdræn, sm ska igge under kæderguvets niveau, så der kan udføres aføb ti det fra det kapiarbrydende ag under kæderguvet. Omfangsdrænet ska dg igge ver fundamentets underside fr at undgå risik fr underskyning affundamentet. Det kapiarbrydende drænag, sm hindrer psugning af vand fra jrden, ska bestå af et urganisk materiae med en krnstørrese på ikke under 4 mm i en tykkese på mindst 15 cm. Også de anvendte varmeiseringsmateriaer ska have kapiarbrydende egenskaber, fx. sm det er tifædet fr stiv mineraud eer expanderede erkinker. Fr at hindre pstigning af vanddamp fra jrden, ska der anbringes en diffusinstæt membran i kæderguvet. Denne ska i en amindeig kæderknstruktin, dvs. uden egentig guvknstruktin, anbringes ver det varmeiserende ag, atså ige under betnaget. Varmeiseringen vi i øvrigt medvirke ti, at grundvandets temperatur nær kæderguvet hdes nede Herved begrænses frdampningen fra grundvandet, g faren fr fugtgener mindskes. Betnpaden udstøbes med betn af mindst kvaitet 2 g ikke under 100 mm tykkese samt med en et frdeingsarmering, f.eks. ø 8 pr. 300 mm i begge retninger. I krrekt udførte, pvarmede kædre kan ae typer af guvbeægninger anvendes - sev diffusinstætte idet den reative fugtighed i betndækket nrmat ikke skue kunne verstige 80 %. Sådanne guvbeægninger bør dg først udægges, når betnpaden er het udtørret, dvs. efter ca. Hårs frøb (se iøvrigt Fugt 6, Fugt g terrændæk).

3 UDE madjrd berap1.ng -""./' C.6faterLng UDE md jrd berapning-j-1'f',./ asfatering UDE madjrd berpru.ngsfaltering- udkastning med c:emet:t - mør:e drænende fyd INGEN membran. tq;kimpr. ægte udkastning med cementmørte varmelseri.n.g C5tL.Ve mmeraudpad.er>---r...u?\ varmei.serlng Vt-,,-- Ln.dv. beklædn. dret snit Kæderydervæg af betn - indvendig varmeisering Kæderydervæggen behandes udvendigt med berapning g derefter asfatering (t strygninger). Beskyttese af asfataget md mekanisk verast ved tifydning kan ske ved udkastning med cementmørte ( :3) eer ved pstiing af drænpader eer -bkke. Indvendig varmeisering kan eksempevis udfør~s af etbetnpader, sm sættes i frskaingen inden udstøbningen. Isering med mineraud g bekædningspader på trykimprægnerede ægter bør først udføres, når kæderen har tørret ud et års tid. Der bør i dette tifæde nrmat ikke anbringes en diffusinstæt membran ved væggens indvendige side. Herved pnås, at vand, der trds ae beskyttesesfranstatninger måtte trænge ind udefra, kan frdampe imd rummet i stedet fr at akkumueres i væggen. Samtidig er kndensatinsfaren på skiefaden imeem betn g iseringsmateriae ikke så str sm ved amindeige ydervægge, da jrdtemperaturen er væsentig højere end udeufttemperaturen m vinteren. Hvis større dee af kæderydervæggen er ver terræn, ska de fugtiseres sm ydervæggene. Kæderydervæg af betn - udvendig varmeisering Kæderydervæggen behandes udvendigt med berapning g derefter asfatering (t strygninger). Herefter trykkes stive mineraudpader fast i asfat. Især tifydning ved hjæp af jrdfytningsmaskiner må udføres frsigtigt, såedes at mineraudpaderne ikke skades. Sm tifydning kan anvendes amindeig jrdfyd. Drænende grus ska dg anvendes, såfremt ternenfrhd eer jrdartens beskaffenhed kan give anedning ti, at større vandmængder søger ned i kædervæggens nærhed. De yderste 2-3 mm af minerauden vi virke sm et dræn, medens resten virker sm varmeisering. Frsøg har vist, at minerauden kan regnes at have en Å-værdi på 0,06 W/maC. Udvendig varmeisering udført sm her beskrevet må nrmat afsuttes ige under terræn. Metden egner sig derfr bedst ved kædre, der er het under terræn. berapning sfultering ~~ fyd.~ dret Gmt vandre!: anli: Kæderydervæg af bkke - fx. af etbetn Udføres kæderydervæggen af bkke, kan disse i sig sev have en tifredsstiende varmeiseringsevne, hvrimd der sties stre krav ti fugtisering g dræning. Udvendig berapning g asfatering (t strygninger) må såedes udføres med særig mhu. Beskyttese af asfateringen kan ske ved udkastning med cementmørte ( :3), men en større sikkerhed pnås ved pstiing.af drænpader eer -bkke. Tifydning bør ske med fydmateriaer med drænende virkning, hvis der sm beskyttese kun anvendes udkastning med cementmørte.

4 Tisutning kæderydervæg-kæderdæk-ydervæg Eksemperne viser nrmae udføreser ved -etages byggeri, men gæder i princippet gså fr byggeri i fere etager. Overside kæderydervæg under terræn Denne udførese, sm nrmat kun anvendes i frbindese med ydervægge af teg, kræver særig mhyggeig udførese g anvendese afhet frstfaste materiaer i de nederste skifter. Kæderydervæggens verside g udsparingen fr kæderdækket fugtiseres med asfatpap eer asfat. Hvis den indvendige verfadebehanding af kæderydervæggen tiader det, bør de øverste mm af kæderydervæggen asfateres. I ydervæggen indægges asfatpap, der pbøjes tre skifter. frstfsb m.terij.e,. terrsse.l. re ~ IL, asfutpap ~1,---' ~ IC=:: sfu!;t eer aefaltpp I I Overside kæderydervæg med udsparing Kæderydervæggens verside ska igge mindst 150 mm ver terræn (100 mm ver eventue terrasse). Skens færdige yderside bør igge mm bag facadeinien. Kæderydervæggens verside g udsparingen fr kæderdækket ska fugtiseres med asfatpap eer asfat. Hvis ydervæggen er af mursten, ska der indægges asfatpap, sm pbøjes tre skifter. ~..._---- asfat eer ~ - asfatpap J Pan verside kæderydervæg-tung ydervæg Kæderydervæggens verside ska igge mindst 150 mm ver terræn (100 mm ver eventue terrasse). Skens færdige yderside ska igge mm bag facadeinien. Kæderydervæggens verside ska fugtiseres med asfatpap eer asfat. Hvis ydervæggen er af mursten, ska der indægges asfatpap, sm pbøjes tre skifter. r:----- I _.1 I II sfatpp i- humur af tegl.. ~'A' ~ asfalteuer asftpap Overside kæderydervæg-iet ydervæg Kæderydervæggens verside ska igge mindst 150 mm ver terræn (100 mm ver eventue terrasse). Skens færdige yderside ska være tibagetrukket i frhd ti facadeinien, såedes at den igger bagved ydervæggens udvendige bekædning g et eventuet ventieret hurum bagved denne. Kæderydervæggens verside g udsparingen fr kæderdækket fugtiseres med asfatpap eer asfat. Det bør ved indvendig fugefrseging med fugemasse sikres, at fugen meem ydervæg g kæderydervæg er vindtæt. udv. beklædn.ing venti..eret hurum I~ >< vi.ndtæt ag -~,-----r-.efutpap L hulmur af teg- v -'Vz- varmeisering di.ffusort5h:bt membran., fugefrsegting asfat euer a.sfatpap

5 Denne pjeceserie bringer ny g gamme viden mfugt, ti understregning af at det ikke betaer sig at gøre vd på bygningsfysiske principper. Fugt 4: FUGT OG KÆLDRE Terrænfrhd g uduftning Støbeske, dræn g kæderguv Udvendig g indvendig isering af kæderydervægge Tisutning ydervæg-kæderydervæg Fugt 1: FUGT I LUFT Fugt 2: FUGT I BYGGEMATERIALER Fugt 3: FUGT OG KONDENSATION Fugt 4: FUGT OG KÆLDRE Fugt 5: FUGT OG KRYBEKÆLDRE Fugt 6: FUGT OG TERRÆNDÆK Fugt 7: FUGT OG YDERVÆGGE Fugt 8: FUGT OG TAGE Ti undervisningsbrug er iustratinerne i denne pjece fremstiet sm ysbieder, sm gratis kan ånes hs SBI-pubikatiner, Pstbks 119, 2970 Hørshm, teefn (02) Fugt g kædre De kan æse mere m emnet i: 1) Ny metde fr drenering av kjeervegger; NBI særtryk 195, 1970 (Om mineraud sm dræn) 2) Nya kaaryttervagger ger bstadskimat under mark; A. Emrth, I. Hgund; ByggfOrIaget 1971 (Om udvendig varmeisering) 3) Bygningers varmeisering, Nis Erik Andersen, Gerg Christensen g Feming Niesen; SBI-anvisning 111, 1977 Frfattere: Nis E. Andersen Kaus Bach Gerg Christensen Redaktin: Preben Ankerstjeme Tegninger: Henning Hmsted Tryk: Dyva Bgtryk ISBN