Nedsivning af vejvand

Transkript

1 Nedsivning af vejvand - Status, nye tiltag og aspekter Temadag: Klimatilpasning nye tiltag og aspekter Nyborg Strand, 5. feb Simon Toft Ingvertsen

2 Metoder og status Foto: Hydro International Foto: Enregis

3 Målinger og egne tilsætninger (KU) P-plads ved Svanemøllehallen, KBH Ø

4 Metoder og status Foto: Hydro International Foto: Enregis

5 Filterjord En jordblanding som opfylder nogle specifikke krav til tekstur (sand, ler, organisk indhold), ph og forureningsindhold. I princippet er det ganske almindelig ren jord. Placeres øverst i nedsivningsfaciliteter. Første inspiration i DK fra Tyskland, hvor man Mange steder har brugt de såkaldte Mulden- Rigolen Systemen. Danske retningslinjer udarbejdet i regi af Partnerskabet Vand i Byer.

6 Jorden som filter aktive renseprocesser Transport med vand: Opløst eller partikulært Filtrering Planteoptag Gas Input Organismer Adsorption Porevand stof Output Output Biomasse Udfældning Output Nedbrydning Drænvand Grundvand

7 Undersøgelser af Mulden-Rigolen 7 forskellige Mulden Rigolen Estimeret trafik: < biler/dag

8 Undersøgelser af Mulden-Rigolen

9 Undersøgelser af Mulden-Rigolen

10 Monitering af danske anlæg Under Vand i Byer er der i perioden blevet moniteret på to danske nedsivningsanlæg med filterjord: 1. Nedsivningsgrøfter ved Syddansk Universitet 2. Vejbede i Brøndby og Brønshøj

11 Egne tilsætninger (KU)

12 Foreløbige konklusioner Der er overvejende målt meget lave naturlige indløbskoncentrationer ved de danske anlæg. Derfor også lave udløbskoncentrationer. Lave udløbskoncentrationer ved tilsætning af hjemmelavet forurenet regnvand - tilsyneladende meget flotte resultater. Opløst organisk stof (DOC) er styrende for potentiel lækage af forureningsstoffer fra filterjorden. Der udvikles nu nye håndtag at skrue på i forhold til rensningsevne og levetid.

13 Udviklingsprojekt ALCOsand

14 ALCOsand = Aluminiumoxid-coated sand Inspiration fra naturlige jordbunds- processer

15 Hvorfor coated sand? Stort relativt overfladeareal af eksponeret aluminiumoxid (areal per vægtenhed, f.eks. målt i m 2 /g). Let-håndterbart og fleksibelt produkt. Optimal form og vægtfylde for stabil og homogen fordeling i filterjorden.

16 Fotos: Lisbeth Lolk Johannsen Fase 1: Laboratoriefremstilling + test

17 Fase 1: overordnede resultater Metode udviklet succesfuldt. Produktet er stabilt. Produktet binder opløst Organisk stof effektivt. Foto: Lisbeth Lolk Johannsen

18 Fase 2: Storskalaproduktion + test

19 Fase 3: Afprøvning og optimering Systematisk tilgang Dokumentation af effekt Afklaring af blandingsforhold To specialestuderende starter op på KU i februar 2015.

20 Spørgsmål eller uddybninger. Kontakt: Simon Toft Ingvertsen mob

21 (Nye) retningslinjer for filterjord i DK Den anvendte jord skal være ren i udgangspunktet (f.eks. Klasse 0, Sjællandsvejledningen). Filterjordlaget bør være cm tykt afhængigt af behovet for rensning og ønsker til plantevækst. Filterjorden skal være homogent blandet. Kan købes færdigblandet hos flere producenter eller blandes på stedet. Det samlede indhold af ler+silt bør ligge mellem 5 og 10% (vægtprocent). Indholdet af organisk materiale bør være mellem 1 og 3% (vægtprocent) og af så stabil karakter som muligt, eksempelvis mindst 3 år gammel have-/park-kompost. Jordens ph bør være mellem 6,5 og 8.

22 (Nye) retningslinjer for filterjord fortsat Jordlaget skal placeres ved overfladen i nedsivningsanlægget og bør være vegetationsdækket. Store dybdegående rødder kan skabe genveje for vandet. Mange fine rødder i den øverste del af jorden er sandsynligvis mest effektivt (eks. græs). Jordens hydrauliske ledningsevne bør ikke være lavere end 10-5 m/s ved anlæggelse (afhænger af jordens tekstur og kompakthed), men heller ikke højere end 10-4 m/s. Justeres eksempelvis ved iblanding af sand. Forholdet mellem vej-/parkeringsareal og nedsivningsareal kan variere alt efter det forventede forureningstryk og dybden af jordlaget. Danske eksempler varierer mellem ca. 1:5 og 1:25. En større bindingskapacitet samt længere levetid kan opnås ved iblanding af stærke sorbenter som eksempelvis aluminiumoxider (ALCOsand).