BAT og regnafstrømning

Transkript

1 BAT og regnafstrømning Disposition: Hvornår er noget BAT i forhold til rensning af regnafstrømning? Hvordan dokumenterer man demonstrationsanlæg? Diverse danske og internationale godkendelsesordninger v) Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut

2 Hvornår er noget BAT? For at man kan tale om BAT, skal der være en etableret praksis Har vi det for rensning af regnafstrømning? Sandfang og olieudskillere (SF+OU) har BAT status i hvert fald stilles der krav om SF+OU i særlige situationer Det samme er tilfældet for våde bassiner i forbindelse med en del regnudledninger Det er ikke nok at en ny teknologi har været brugt i et demonstrationsprojekt som fx filterjord, forskellige typer partikelseparatorer, diverse filterteknologier mv. Det er et skridt på vejen, men der skal mere til

3 Anvisninger fra MST I forhold til rensning af spildevand i det åbne land har MST for en del år siden udarbejdet anvisninger i forhold til: 1. Nedsivningsanlæg 2. Sandfilteranlæg og rodzoneanlæg 3. Pileanlæg 4. Minirenseanlæg 5. Beplantede filteranlæg Disse metoder kan alle betegnes som BAT Det er ikke realistisk, at MST vil udarbejde lignende anvisninger i forhold til regnafstrømning

4 Spildevandsbekendtgørelsen 38 i Spildevandsbekendtgørelsen: Tilladelse til afledning af tagog overfladevand til nedsivningsanlæg, hvortil der ikke afledes husspildevand eller procesvand, kan meddeles, når følgende betingelser er opfyldt: 1. Afstanden til anlæg til indvinding af vand, hvortil der stilles krav til drikkevandskvalitet, er mindst 25 meter. 2. Nedsivningsanlægget dimensioneres, placeres og udføres således, at der ikke opstår overfladisk afstrømning, overfladegener eller gener i øvrigt. 3. Afstanden fra nedsivningsanlægget til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter. 4. Tag- og overfladevand kommer ikke fra offentlige veje, jernbaner eller befæstede arealer, der anvendes til parkering for mere end 20 biler (Dette medfører ofte krav om SF + OU) Sandfang og olieudskiller er også nævn som BAT i DS 432 Norm for afløbsinstallationer

5 Problemer med olieudskillere til regnvand (vejvand) Olieudskillere på veje og parkeringspladser er ofte tomme ved pejling/tømning Det er svært at have helt styr på oplande (arealer) til større olieudskillere for regnvand Ved høj regnintensitet er der risiko for at udskilleren suges tom Forskellige dimensioneringsmetoder DHI har udarbejdet rapport, hvor man har målt meget små oliekoncentrationer på parkeringspladser Man får ikke fjernet de finere partikler i regnafstrømningen

6 Våde bassiner Våde bassiner har BAT status i Danmark i forhold til rensning af regnbetingede udledninger Der henvises til BAT-status i forbindelse med tilladelser i flere kommuner (fx Stevns, Greve og Viborg) I tilladelsen fra Viborg Kommune henvises til en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet: o I forbindelse med vurdering af krav om rensning svarende til BAT, er der blandt andet taget hensyn til afgørelse NMK : o I forhold til BAT bør vådvolumen i forsinkelsesbassiner ifølge den nyeste forskning om våde regnvandsbassiner i Danmark dimensioneres til at udgøre m3 pr. reduceret oplandsareal og med en permanent vanddybde på 1-1,5 m, for at bassinet kan opnå den ønskede renseeffekt.

7 Filterjord og DPF Filterjord og Dobbeltporøs Filtrering anbefales af Naturstyrelsen, hvor regnafstrømning skal nedsives i følsomme indvindingsoplande Det fremgår af: Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande.

8 Hvordan dokumenterer man? For at korte vejen fra demonstrationsanlæg til BAT skal vi have noget sammenligneligt data på rensegrader fx i forhold til fjernelse af små partikler Det kunne fx være noget der svarer til de faktablade, der blev udarbejdet i den første periode af Vand i Byer? Kræver en opdeling af teknologier beregnet til nedsivning, udledning, eller genbrug af vandet Det koster ressourcer at få gennemført målinger!! Teknologisk Institut har målt på fjernelse af Millisil-partikler på samme måde, som man har gjort i Holland og Tyskland

9 Hvad med CE-mærkning? På sigt bliver der måske udarbejdet harmoniserede europæiske standarder til rensning af regnafstrømning (min. 5 år fra nu). Hvis der gør det skal man CE-mærke de pågældende renseteknologier For produkter, der ikke er omfattet af en harmoniseret standard, gælder at man kan lave en ETA: En Europæisk Teknisk Vurdering (ETA) er en vurdering og beskrivelse af ydeevnen for et bestemt produkt og ETA en er grundlaget for at kunne udarbejde en ydeevnedeklaration og CE-mærke byggevarer, der ikke er omfattet af en harmoniseret standard ETA en er frivillig og er specielt rettet mod innovative og/eller komplekse byggeprodukter fx indenfor vandteknologi Det er ETA-Danmark, som er indgangsvejen til at lave ETA er i Danmark

10 Andre muligheder for dokumentation ETV (European Technical Verification) Et ETV-verifikat dokumenterer, at den teknologi man markedsfører, lever op til det man siger. Fx at teknologien har en bestemt funktion eller efterlever bestemte krav. Det kan fx være en rensegrad Verifikationen er anerkendt både inden for EU og i andre lande, herunder Korea, USA og Canada, så man bruge testresultater fra et land til markedsføring af produktet i internationalt regi

11 Andre muligheder for dokumentation Udvikle prøvning- og godkendelsesbetingelser for teknologier til regnafstrøming under VA-godkendesordningen (VA PG), som ETA- Danmark også administrerer? Søge midler til dokumentation under MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram)

12 Afslutning Mange spændende demonstrationsprojekter i forhold til rensning af regnafstrømning med lovende teknologier Vi skal have fundet en smidig vej til at komme fra demonstrationsprojekt til BAT Vand i Byer kan forhåbentlig hjælpe med det arbejde i det vandkvalitetsprojekt, som kører det kommende 1-1½ år