IP/TMT Update. Dom om vildledende markedsføring af isoleringsmaterialer

Transkript

1 Selskab og selskabets direktør fandtes ansvarlige for krænkelse af varemærket Geographical Norway ved ulovlig parallelimport fra varemærkeindehaverens kinesiske producent... 2 Dom om vildledende markedsføring af isoleringsmaterialer... 2 Parallelimportør af lægemiddel forpligtet til at anføre på emballagen, hvem der er indehaver af varemærket (produktnavnet)... 3 Forbrugerombudsmanden politianmelder Sinus Energi... 4 Kontakt... 5

2 Selskab og selskabets direktør fandtes ansvarlige for krænkelse af varemærket Geographical Norway ved ulovlig parallelimport fra varemærkeindehaverens kinesiske producent Advokatfuldmægtig Sarah Gahrn Møller Sø- og Handelsretten har den 28. oktober 2013 afsagt dom i en sag, hvor et dansk forhandlerselskab og selskabets direktør var sagsøgt for ulovlig parallelimport fra varemærkeindehaverens producent i Kina. I 2009 indgik det franske selskab Artextyl SARL en distributionsaftale med det danske selskab Geographical Norway ApS om forhandling af Artextyls tøjprodukter under varemærkerne Geographical Norway, Gangster Unit, Missiko mv. i Skandinavien. Artextyl blev i januar 2012 opmærksom på, at Geographical Norway ApS forhandlede jakker med Artextyls varemærker, som var blevet parallelimporteret fra Artextyls egen producent i Kina, Topgarments Entreprises Ltd. Artextyl ophævede derefter forhandlerforholdet med Geographical Norway ApS. Under den efterfølgende forbudssag blev det oplyst, at Artextyl i 2011 havde indgået aftale med sin faste producent i Kina om levering jakker af mærket Geographical Norway. Denne ordre blev dog annulleret som følge af væsentlig forsinkelse fra den kinesiske producent. Herefter henvendte den kinesiske producent sig direkte til den skandinaviske distributør, Geographical Norway ApS, med henblik på at afsætte jakkerne, og foreviste en falsk erklæring, hvorefter Artextyl angiveligt skulle have godkendt salget. Sø- og Handelsretten fandt, at Geographical Norway ApS var blevet gjort bekendt med, at Artextyl ikke havde givet samtykke til salg af jakkerne ved opsigelsen af samarbejdet i januar 2012, og at Geographical Norway ApS derfor ikke var berettiget til at anvende Artextyls varemærker erhvervsmæssigt efter opsigelsen. På denne baggrund blev Geographical Norway ApS idømt at betale kr. for varemærkekrænkelserne, jf. varemærkelovens 43, samt kr. i sagsomkostninger. Sø- og Handelsretten fandt desuden, at direktøren i Geographical Norway ApS havde pådraget sig et personligt ansvar for varemærkekrænkelserne, idet han havde fungeret som leder og været ansvarlig for samtlige handlinger foretaget i selskabet. Afgørelsen er i overensstemmelse med en ny dom fra Østre Landsret, hvor det blev gjort klart, at ansatte og direktører kan holdes personligt ansvarlige for immaterialretskrænkelser begået gennem et selskab. Se omtalen af dommen i IP/TMT Update for oktober. Retspraksis er nu klar. Direktører ifalder ansvar efter et medvirkenssynspunkt, hvis de kender til den ulovlige handling, og selv er involveret i udførelsen heraf, uanset om de er eneejer af selskabet eller ej. Er det rimeligt? Læs Sø- og Handelsrettens afgørelse her. Dom om vildledende markedsføring af isoleringsmaterialer Advokatfuldmægtig Christian Nielsen Sø-og Handelsretten har afsagt en dom, hvor der tages stilling til spørgsmålet om brug af miljømæssige udsagn og anprisninger i forbindelse med markedsføring. I sagen havde Papiruld Danmark i forbindelse med markedsføringen af isoleringsmaterialet papiruld fremsat en række miljømæssige udsagn og anprisninger. De miljømæssige anprisninger blev fremsat på Papiruld Danmarks hjemmeside samt i to brochurer og i en pressemeddelelse, der også indeholdt udsagn om papirulds brandmodstand, indflydelse på arbejdsmiljø samt foretog en prissammenligning mellem forskellige isoleringsprodukter. Rockwool, der producerer det konkurrerende isoleringsmateriale stenuld, fik af fogedretten nedlagt forbud mod anvendelsen af visse udsagn, og anlagde derefter justifikationssag i Sø- og Handelsretten. Sø- og Handelsretten forbød Papiruld Danmark at anvende en række udsagn, herunder:

3 "Papiruld fastholdt i konstruktionen bidrager til brandmodstanden som stenuld" "Test foretaget af Dansk Brandteknisk Institut... har vist, at papiruld er lige så brandhæmmende som stenuld." "Miljørigtig isolering" "Miljøvenligt materiale" "Papiruld er et 100 % genanvendeligt produkt" "Stenuld "koster" ca. 27 kg CO₂/m3" "Papiruld "koster" ca. 7 kg CO₂/m3" "Det samlede CO₂ aftryk for Papiruld er derfor så lavt som 7 kg CO₂/m3. Det er kun 25 % af CO₂-belastningen fra fremstilling af stenuld." "Papiruld er bæredygtigt byggeri og grønne jobs" "CO₂-venlig" "Ingen øget risiko for støvlunge sygdomme og bronkitis" "Irriterer ikke øjne og åndedræt" Anvender en erhvervsdrivende miljømæssige udsagn i markedsføringen af et produkt, skal den erhvervsdrivende kunne fremlægge tilstrækkelig objektiv dokumentation for udsagnene. Sø- og Handelsretten lagde blandt andet vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt objektivt dokumenteret, at papiruld havde den påståede brandmodstand og ikke frembød fare for sundheden. Derudover skal miljøudsagn kunne dokumenteres ved en livscyklusanalyse for produktet, hvilket Papiruld Danmark heller ikke var i stand til. Udsagnene om CO2 blev anset for vildledende, idet retten fandt, at der endnu var for stor usikkerhed omkring retvisende metoder til beregning af CO2-udledning. Udsagnene var derfor vildledende og utilbørlige og i strid med markedsføringslovens 1 og 3. Flere af udsagnene angik desuden Rockwool samt stenuld og udgjorde sammenlignende reklame i strid med markedsføringslovens 5. Dommen understreger, at der stilles strenge krav til rigtigheden af miljømæssige udsagn anvendt til markedsføring. Generelt skal miljømæssige udsagn være sande, konkrete, tydelige og ikke vildledende, og den, der fremsætter udsagnene, skal tillige kunne dokumentere rigtigheden med en vurdering fra en uvildig sagkyndig. Især dokumentationspligten, der stiller krav til tilstrækkelig objektivitet samt brug af anerkendte beregningsmetoder og uafhængige eksperter, kan være svær at opfylde for mange erhvervsdrivende. Læs dommen her. Parallelimportør af lægemiddel forpligtet til at anføre på emballagen, hvem der er indehaver af varemærket (produktnavnet) Advokat Kasper Frahm Sø- og Handelsretten afsagde den 19. november dom i en sag mellem Merck koncernen og Orifarm vedrørende salg af parallelimporterede og ompakkede lægemidler. Merck koncernen er en af verdens største producenter af originale lægemidler, mens Orifarm er en dansk koncern, der hovedsagligt beskæftiger sig med parallelimport af lægemidler. Det var ubestridt mellem parterne, at de 5 såkaldte Bristol-Meyers Squibb kriterier fandt anvendelse, men parterne var uenige om, hvorvidt Orifarm som parallelimportør og ompakker af lægemidler var forpligtet til at anføre på emballagen, at Merck var indehaver af de forskellige varemærker (produktnavne). Merck var på de ompakkede æsker anført som producent, mens Orifarm på æsken samt på de indvendige pakninger var anført som parallelimportør og ompakker. Sagen adskilte sig dog fra tidligere sager om co-branding ved, at Orifarm havde forsøgt at udforme emballagen på neutral vis. Æskerne var således hvide, skriften var sort og Orifarm havde helt undladt farver, symboler eller andre former for forretningskendetegn. Sø- og Handelsretten fandt imidlertid, at Orifarm trods forsøget på neutralitet ikke kunne fritages for at angive på den ydre pakning, hvem der er indehaver af varemærket (produktnavnet). Dommen følger således linjen fra Højesterets dom refereret i UfR H, hvor Højesteret også tillagde det betydning (ved frifindelse af parallelimportøren), at det var tydeligt angivet på den ydre emballage, hvem det registrerede varemærke tilhørte. Læs Sø- og Handelsrettens afgørelse her.

4 Forbrugerombudsmanden politianmelder Sinus Energi Advokatfuldmægtig Christian Nielsen Forbrugerombudsmanden har anmeldt energiselskabet Sinus Energi for ulovligt telefonsalg ved uanmodet at have ringet til en række forbrugere med tilbud om køb af en produktpakke. I januar i år trådte nye regler i kraft for det danske elmarked. De nye regler betyder blandt andet, at den el-leverandør, der kan levere forsyningspligtig strøm til den laveste pris, vinder udbudsrunden om bevilling. Reglerne betyder også, at hvis kunderne ikke ønsker at købe el fra den forsyningspligtige el-leverandør, kan der frit vælges en anden el-leverandør. Struer Forsyning Elnet A/S, der er medejer af energiselskabet Sinus Energi, sendte i forbindelse med de nye regler breve ud til sine kunder. Brevene indeholdt information om, at kunderne inden 30. april 2013 skulle tage stilling til, hvilken el-leverandør de ønskede at købe deres strøm af. Derudover fremgik det af brevene, at kunderne kunne " blive ringet op af en servicemedarbejder fra Sinus Energi". Forbrugerombudsmanden har som følge af sagen anmeldt Sinus Energi til politiet, og selskabet risikerer bødestraf. Politianmeldelsen af Sinus Energi understreger, at Forbrugerombudsmandens praksis på området for uanmodet telefonsalg er streng, og at virksomhederne skal være opmærksomme på at indhente forudgående samtykke inden en kunde kontaktes telefonisk med henblik på fremsættelse af tilbud eller salg. Sagen minder om en anden Forbrugerombudsmandssag, omtalt i IP/TMT Update for juni, hvor teleselskabet TDC som følge af telefonsalg i strid med forbrugeraftaleloven måtte underskrive et tilsagn om i fremtiden at afstå fra uanmodet telefonsalg samt indføre ordninger til instruktion og kontrol af de ansattes telefoniske henvendelser til kunder. Læs mere her. Forbrugerombudsmanden modtog klager over, at Sinus Energi, som oplyst i brevet, uanmodet havde taget telefonisk kontakt til seks kunder med tilbud om køb af en produktpakke. Reglerne om telefonsalg er reguleret i forbrugeraftalelovens 6. Telefonsalg er som udgangspunkt ikke tilladt, medmindre kunden har anmodet om at blive ringet op med henblik på at opnå tilbud eller indgå en aftale. En række varer og tjenesteydelser er ikke omfattet af forbuddet, blandt andet bestilling af bøger, tegning af avisabonnementer og formidling af forsikringsaftaler mv. Tilbud og salg af en produktpakke med strøm er ikke omfattet af undtagelserne, og derfor vurderede Forbrugerombudsmanden, at Sinus Energi havde overtrådt reglerne om telefonsalg. Sinus Energi erkendte i tre tilfælde uanmodet at have ringet til kunder med henblik på at sælge produktpakken.

5 Kontakt De nævnte er og e kan også kontaktes på telefon Peter-Ulrik Plesner [email protected] Per Håkon Schmidt [email protected] Sture Rygaard [email protected] Michael Hopp [email protected] Mikkel Vittrup [email protected] Niels Chr. Ellegaard [email protected] Christian L. Bardenfleth [email protected] Jon Balsby [email protected] Henrik Bechgaard [email protected] Mette Hygum Clausen [email protected] Kasper Frahm [email protected] Caroline Thufason von Barnekow [email protected] Anders Rex Rønn [email protected] Andreas Poul Cederholm [email protected] Peter Nørgaard [email protected] Henrik Rubæk Jørgensen [email protected]

6 Kamilla Enevoldsen Mette-Marie Henrichsen Sara Munch Andersen Christian Nielsen Sarah Gahrn Møller Plesner Amerika Plads København Ø CVR-nr Tlf Fax Plesner er anerkendt som et af de førende full-service firmaer i Danmark. Med ca. 380 ansatte, hvoraf 250 er juridiske medarbejdere, kan vi løfte de største og mest komplekse juridiske opgaver. Vores mål er at skabe størst mulig værdi for vores klienters forretning gennem fokuseret og proaktiv rådgivning, konstant udvikling af vores kompetencer og et højt serviceniveau. Vi dækker alle væsentlige erhvervsretlige områder og opnår til stadighed branchens højeste ratings. Vores specialister er blandt de absolut bedste på hver deres felt og varetager danske og internationale klienters interesser i Danmark og udlandet. Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed.