Konservative ruster sig til stemmekamp med Venstre

Transkript

1 POLITIK Konservative ruster sig til stemmekamp med Venstre Figur 1: I 1984 fik de Konservative 23,4 pct. af stemmerne. Ved sidste folketingsvalg blev det kun til 8,9 pct. Og ikke meget tyder på, at det bliver mere ved næste valg. De Konservative taber stadig mange vælgere, først og fremmest til Venstre - Folketingsgruppen får ikke samme opmærksomhed som Venstre i medierne, og baglandet kræver, at folketingsgruppen melder mere klart ud - Landsrådet i weekenden vil lancere recepten på et politisk comeback - De Konservative skal være et mere troværdigt borgerligt parti end Venstre Det Konservative Folkeparti satser nu på at blive et mere troværdigt borgerligt parti end Venstre. På partiets landsråd i den kommende weekend vil der blive markeret klare konservative standpunkter. Vælgerne skal have det indtryk, at en stemme på liste C er en sikker stemme på den ægte borgerlige vare. Synspunkterne skal stå i kontrast til Venstres midtersøgende og tvetydige politiske strategi, oplyser kilder på Christiansborg. På landsrådet vil de Konservative spille ud med en række nye initiativer og forslag: Partiet vil ikke længere acceptere de store forskelle i kvaliteten på de enkelte folkeskoler. Styringen af den danske sundhedspolitik skal saneres. Og det skal ikke være forbryderens alder, men forbrydelsens karakter, der afgør, om mindreårige skal behandles af retssystemet eller af kommunernes sociale forsorg. De Konservative håber, at en kritik af amterne og kommunernes indsats med et let strøg af centralisme og mere statslig styring vil tiltrække nye vælgere. Målet er, at det står klart, at en stemme på os konservative er en sikkerhed for, at en ny regering ikke bare bliver nye ansigter, der fører samme politik. Konservative er garanten for, at en borgerlig regering også vil føre en markant borgerlig politik, siger de konservatives politiske leder Bendt Bendtsen til Ugebrevet. Når Bendt Bendtsen på lørdag træder op på talerstolen i Falkonercentret for at afgive sin politiske beretning, kan han have god grund til optimistisme. De Konservative er sluppet ud af det politiske dødvande efter års tumult og stribevis af lederskift. Bag kulisserne hviler imidlertid et stort pres på skuldrene af Bendtsen, der på landsrådet skal kåres som partiformand efter Poul Andreassen. De Konservative er gået tilbage ved hvert folketingsvalg siden Og meningsmålingerne varsler, at partiet kun kan regne med at få lige så mange stemmer som ved katastrofevalget i Medlemstallet har det heller ikke for godt, selvom det nu ser ud til at have nået bunden. Se figur 1. Hvis de Konservative kommer i regering efter næste valg, kan det blive en ny kickstart. Men hvis den chance glipper, har partitoppen et alvorligt problem. Ugebrevets analyse viser, at de Konservative har landets rigeste, men også ældste vælgere. Se figur 2 og boks. Partiet taber samtidig mange af dem til Venstre. Siden folketingsvalget i 1998 har næsten hver anden konservative vælger forladt partiet. Nr oktober

2 Figur 2: Det Konservative Folkeparti har Danmarks rigeste og ældste vælgere. Partiet er samtidig ved at generobre noget af det tabte blandt selvstændige og højere funktionærer C-vælgeres andel af stillingsgrupperne CD SF DF CD Pct. R Ø A Q Z DF SF Højere funktionærer Lavere funktionærer C A Q Z V R Ø Arbejdere Selvstændige 1 Husstandsindkomst for årige 2 C V kr Vælgernes gennemsnitlige alder Note 1 : Eksklusive landmænd. Note 2 : Der er i analysen ikke spurgt til civilstand, og tallene er dermed ikke afgrænset til gifte/ samlevende. Hvis SFerne f.eks. hyppigere er fraskilte, så kan det forklare en del af deres lave placering. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen, N=2751. År En optælling af avisernes dækning af de to store borgerlige partier viser desuden, at de konservative folketingsmedlemmer står i skyggen af Venstres. I de store borgerlige aviser som Jyllands-Posten og Berlingske Tidende bliver Bendt Bendtsen nærmest overset i forhold til Venstres leder Anders Fogh Rasmussen, der bliver omtalt tre gange så meget. Selv nogle af Venstres ordførere bliver citeret lige så meget som den konservative leder. Høje forventninger i baglandet Partiet fremlægger på landsrådet et nyt partiprogram, C Stemningen er i øjeblikket meget positiv i kredsene, og der har været nedsat godt 100 arbejdsgrupper til at udfærdige programmet. Det er måske derfor, at det er blevet et overordentligt principielt partiprogram. Få vil f.eks. være uenige i, at mennesket har en moralsk pligt til at vise omsorg og ansvar over for andre, eller at det danske samfund skal rumme forskning og teknologiudvikling i verdensklasse. Baglandets forventninger til folketingsgruppen er høje: Jeg håber, vi kommer op på pct. næste gang, og det er helt afgørende, at vi har fremgang, siger amtsformanden i Københavns Amt, Peter Lougart. Vi får en målelig fremgang, som også er mere end 1 eller 2 mandater. Ellers bliver jeg skuffet, istemmer Poul Müller, formand i Århus Amt. Jeg er overbevist om, at med den besætning, vi har, er vi på vej tilbage som et af de helt centrale borgerlige partier i Danmark. Derfor undrer jeg mig over, at vi ikke går mere frem. Vi sætter alle næsen op efter nogle ekstra mandater. Om det bliver 2 eller 4, er svært at sige. Hvis vi ikke går frem, bliver alle skuffede, siger Kurt Bjørndal fra Ribe Amt. Amtsformændene har alle sæde i partiets hovedbestyrelse. Hvis partiet får et valgresultat i nærheden af det sidste, kan det blive et psykologisk kølleslag, der tager meget luft ud af partiarbejdet. Både i kredsene og på Christiansborg maner kilderne derfor til besindighed og tålmodighed. Hvis blot der er en lille vælgerfremgang, skal det sælges som en succes. Medlemmerne skal indstille sig på, at det kan blive et langt sejt træk. Hvis vi ikke skruer forventningerne ned, kan der komme et tilbageslag i medlemmernes entusiasme for at gøre et stykke partiarbejde. Apatien vil brede sig. Folk vil sygne lidt hen og spørge, om det nytter. Der vil ikke blive et drama, men folk vil igen gå med krum ryg, vurderer Poul Müller. Han mener ikke, at reaktionerne vil blive kraftige, da det næsten kun er kernetropperne, der er tilbage i partiapparatet. 2 Nr oktober 2000

3 De Konservatives hovedproblem: Venstre Selvom den konservative gruppe i Folketinget har fået ro i selv de bagerste geledder, har partiet stadig svært ved at holde på vælgerne. Siden folketingsvalget i 1998 har næsten hver anden forladt partiet. Til sammenligning har lidt under en fjerdedel af Venstres vælgere forladt partiet i samme tidsrum. Det viser tal, som professor ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen har udarbejdet for Ugebrevet. En stor gruppe vælgere er enten blevet sofavælgere eller ved ikke, hvor de skal sætte deres kryds næste gang. Af dem kan de Konservative håbe på at erobre nogle tilbage. Alvorligere er, at hver sjette 1998-vælger - 15 pct. - har forladt partiet til fordel for Venstre, mens Venstre har leveret 9 pct. af de nuværende konservative tilhængere. For et år siden var de tilsvarende tal ganske vist 5 og 20 pct., så konkurrencepositionen i forhold til Venstre er forbedret. Se figur 3. Ellers er udvekslingen af vælgere med andre partier relativt begrænset. De Konservative har dog formået at erobre en del frafaldne socialdemokrater. Den konservative partitop har helt nedfrosset sine relationer til Dansk Folkeparti. Kilder i partiet bekræfter over for Ugebrevet, at Bendt Bendtsen har et særdeles anstrengt forhold til Pia Kjærsgaard. Klimaet blev ikke bedre af, at Brian Mikkelsen på euro-valgnatten havde nogle særdeles uheldige udtalelser om Pia Kjærsgaard. De inkluderede ordet bræk og havnede i aviserne næste dag. Kemien mellem de to partitoppe er så dårlig, at Dansk Folkeparti i sidste uge følte sig foranlediget til at true med at stå i vejen for en VKregering, fordi de Konservative forsøger at holde folkepartisterne ude af alle forhandlinger på Christiansborg. Vælgermæssigt har de Konservative ifølge Ugebrevets tal imidlertid ikke noget at frygte fra Dansk Folkeparti. Stort set ingen tidligere konservative vælgere er blevet en del af Pia Kjærsgaards tropper. De Konservative har på kort sigt kun ét vælgerproblem: Venstre. Figur 3: De Konservative afgiver først og fremmest vælgere til sofaen og Venstre. Vanskeligt at komme ud af Venstres skygge Det er ingen nyhed for partiets strateger, men det er vanskeligt at gøre noget ved: De Konservative klager i krogene over, at Venstre ikke giver nok plads. Ved de lejligheder, hvor partiet har forsøgt at markere en selvstændig linje - som f.eks. i Østrig-sagen og i delaftalen om sundhedspolitikken i sidste års finanslovsaftale med regeringen - skifter Venstre lynsnart kurs. Kun når det gælder emner som lukkeloven og skattespørgsmål, har de Konservative en anderledes profil. Venstre taler f.eks. for et stop for enhver skat eller afgift, mens de Konservative kræver skattelettelser her og nu. Venstres strategi er midtersøgende. Tanken er at udfordre Socialdemokratiet på velfærdspolitikken. Minimalstaten er blevet et fy-ord, og alt hvad der er tilbage af velfærdsreformerne er krav om mere valgfrihed. Se også Ugebrevet Mandag Morgen nr. 37, Når Venstre søger mod midten, har de Konservative ikke mange andre muligheder end Nr oktober

4 at stå fast på borgerlige mærkesager. Problemet er bare, at Venstres politikere har brede skuldre og fylder meget i mediehavet. Ugebrevet har lavet et kort - og helt uvidenskabeligt - tjek af, hvor langt Venstres politiske skygge rækker, og optalt, hvor mange gange Venstres og Konservatives medlemmer af Folketinget har været omtalt de sidste fire uger i de fire største borgerlige aviser: Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, BT og Børsen. Perioden strækker sig fra et par dage efter euro-afstemningen til i sidste uge, hvor dansk politik var kommet ind i en mere normal gænge. Analysen bekræfter, at Venstre har en dominerende stilling. Venstres Christiansborg-politikere er blevet omtalt dobbelt så mange gange som de konservative. Og Venstres leder, Anders Fogh Rasmussen, er blevet omtalt tre gange så meget som Bendt Bendtsen. Bendtsen skal kæmpe for at få lige så meget medietid som en del Venstresværvægtere som Peter Brixtofte, Birthe Rønn Hornbech og Ulla Tørnæs. Flere i den konservative gruppe havde i de målte uger endda lige så meget medietække som Bendtsen. Og partiets unge politiske ordfører, Lene Espersen, havde mere. Se figur 4. De Konservative er i et svært dilemma. På den ene side har de et behov for at signalere, at en stemme på liste C er noget andet end at sætte krydset ved V. På den anden side vil medierne straks udlægge store forskelle i holdningerne mellem de to partier som et stort problem for det borgerlige regeringsalternativ. Det giver ikke meget benplads for de konservative strateger. Figur 4: De borgerlige aviser giver mest spalteplads til Venstres politikere. Venstres leder får endda en omtale, der er tre gange så stor som Bendt Bendtsens. Uroen ulmer Alle kredsformænd, Ugebrevet har været i kontakt med, er bekymrede over partiets forhold til Venstre. De efterspørger, at gruppen markerer sig noget mere. Og de synes, at profilen skal pudses af i forhold til Venstre. Lige under overfladen ulmer uroen. Man kan jo ikke bebrejde Venstre, at de fylder så meget. Det skal man bebrejde os for. Vi gør det ikke godt nok. Vi må ud og markere noget mere. Bendt og Lene skal have mere tid til det, siger Ole Christian Hansen. Vi mangler tilstrækkelige positive markeringer fra vores folketingsgruppe. Vi skal bl.a. have en skarpere profil, når det gælder erhvervs- og retspolitik. Her markerer vi os ikke nok. Det er f.eks. ikke klart for mig, hvem der har overtaget vores post som erhvervsordfører efter Pernille Sams. Og vi skal sige nogle af de ting, som måske ikke er så politisk korrekte om f.eks. de massevoldtægter, der hærger landet i øjeblikket. Det gjorde jo ikke noget, at der var andre end Helge Adam Møller, der markerede sig på det område. Samtlige af de kilder i kredsene, som Ugebrevet har talt med, peger på, at gruppen bør melde mere ud i retspolitikken. 4 Nr oktober 2000

5 Vi skal være tungere i forhold til Venstre - ellers risikerer vi at blive klemt. Vi har jo i flere år nærmest foræret dem stemmerne. Jeg kender mange, som er smuttet fra de Konservative over til Venstre. Vi har varer på hylderne og købmænd, der kan sælge dem. Men vi må erkende, at vi ikke har mediernes bevågenhed som f.eks. Socialdemokratiet og Venstre. Den skal bygges op nu. Jeg håber, det kommer, men er forundret over, at vi ikke kan spore resultaterne endnu. Jeg havde gerne set, at den opadgående tendens var mere klar og tydelig. Nu er vi derhenne, hvor vi snart skal begynde at se resultater, fastslår Kurt Bjørndal. Peter Lougart, Københavns Amt, har samme vurdering: Gruppen skal gå mere aktivt ind i debatten. De nye har nok holdt lidt igen. Vi skal vænne os til at sige, hvad vi gerne vil opnå. Under Schlüter skulle vi holde sammen på de borgerlige. Den rolle har vi jo ikke mere. Vi skal sige, hvad vi vil, i stedet for at følge med de andre. Her tænker jeg særligt på Venstre. Det er vores hovedkonkurrent og oplagte samarbejdspartner på én gang, anslår han. Nøgleord: Omtanke og troværdighed I et berømt citat fra 1984 manede Poul Schlüter til konservativ forsigtighed og bad medlemmerne huske på, at de andre firkløverpartier også skulle have stemmer. Ingen konservative kredsformænd har hørt Anders Fogh Rasmussen sige noget tilsvarende. Det er Socialdemokratiet, der er den politiske hovedmodstander. Når det gælder menneskesynet, er det Dansk Folkeparti. Og den vælgermæssige modstander er Venstre. Vi skal overveje, hvordan vi kan styrke os i forhold til Venstre, fordi mange af deres vælgere tidligere stemte på os, siger Poul Müller, Århus. Vi står kun i skyggen af Venstre, hvis vi selv agerer sådan. Det borgerlige samarbejde skal bevares. Men det må ikke være sådan, at de konservative holdninger ligger i Venstres lomme. Vi må melde ud, hvad der er vores synspunkter, og så må det vise sig om, hvem der vil være med. Gruppen skal melde mere offensivt ud. Og hvis den kommer i opposition til Venstre, er der ikke noget at gøre ved det, fortsætter han. Han mener, at de Konservative skal anlægge en nøgtern og eftertænksom linje, og at ordet omtanke skal være et nøgleord i forhold til en kommende profilering af partiet: Vi skal komme med visioner, men man skal ikke svinge sig op på højder, man ikke kan stå ved. Folkepensionsgarantien har f.eks. virket helt utroværdig. Det skulle Bendtsen have C-vælgere er rige og gamle C-vælgere er rige og gamle Efter at den konservative borgerkrig har lagt sig, er partiets sociale profil ved at blive normaliseret. Sidste år mistede mange af partiets højstatusvælgere - med høje indkomster eller højere fuktionærstillinger - tålmodigheden. I 1999 havde de Konservative ikke større tilslutning i højindkomstgruppen end blandt andre vælgergrupper. Men i dag er tilslutningen næsten dobbelt så stor i højindkomstgruppen. Og selvom Venstre stadig er dominerende her, begynder de Konservative at vinde flere af disse vælgere tilbage. Dermed er det i nogen grad misvisende, når de Konservative kalder sig for et folkeparti. Partiet appellerer mest til de rige. De konservative vælgere har landets højeste husstandsindkomster. Når man koncentrerer sig om årige, er vælgernes gennemsnitlige indkomst på hele kr. pr. husstand mod Venstres og CDs Alle øvrige partier ligger mellem og kr. Vælgerne er ikke blot rige, men også gamle. Den konservative vælger er i gennemsnit 51 år - i Venstre er gennemsnittet 45 år, mens det i CD er nede på 40. De Konservative lever dermed med en risiko for, at vælgere dør og ikke bliver erstattet af nye. De Konservative har dermed en generationsprofil, der minder om Socialdemokratiets. Og der sidder mange med høj anciennitet i valgkredsenes bestyrelser: Der er behov for en fornyelse af bestyrelserne. Mange har siddet for lang tid - 20 år er for længe. Og der skal fornyelse til det organisatoriske apparat. Der skal skiftes ud i både bestyrelserne og folketingskandidaterne. Vi har været meget dårlige til at få fat i de årige, siger Ole Christian Hansen. De Konservative har aldrig på samme måde som Venstre formået at mobilisere mange unge mennesker. I Schlüter-årene fik de Konservative dog ofte pct. af stemmerne blandt de unge. I 1995 var tilslutningen nede på 1 pct. blandt de årige. På den måde følger tilstrømningen af unge nøje partiets op- og nedture. De Konservative kan nu blot håbe, at det går opad. Nr oktober

6 holdt sig fra. Det er ikke troværdigt at garantere noget ud over valgperioden. Det kan jo være, man slet ikke sidder der til den tid, siger Müller. Dén troværdighed er udset til at være en hjørnesten i de Konservatives politik frem mod næste valg. Jasper Steen Winkel jsw@mm.dk REFERENCER - Det Konservative Folkeparti: C-2000, Fornuft og fornyelse - Konservative værdier i det 21. århundrede, oktober Den konservative folketingsgruppe: Velfærd med omtanke - oplæg til forhandlingerne om finansloven for år 2001, september Nr oktober 2000