Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. nr. 15 af 8. januar 2016).

Transkript

1 Boet efter Stig Hussted-Andersen v/ advokat Uffe Baller Strandvejen Århus C Kystdirektoratet J.nr. 12/ Ref. Lone Dupont Afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse på matr. nr. 1c, 1s, 1u, 1z og 2l Smidstrup By, Rungsted beliggende Egtoftevej 10, Hørsholm Kommune Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på ansøgningen om tilladelse til en skråningsbeskyttelse, i form af en stenkastning, på ovennævnte ejendom. Lovgrundlag Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. nr. 15 af 8. januar 2016). Begrundelse for afslaget Når vi træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse skal vi varetage en række ikke prioriterede hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven (L 127) skal vurderingen af behovet for kystbeskyttelse foretages ud fra en kystteknisk vurdering af havets påvirkning af kysten. En erosionsbeskyttelse vil typisk kunne tillades, hvis der inden for en periode på ca. 25 år vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom.

2 I overensstemmelse med bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven, er det Kystdirektoratets praksis, at tillade erosionsbeskyttelse, hvis der inden for en tidshorisont på år vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom. Ødelæggelse af bebyggelse kan have store økonomiske konsekvenser for den enkelte, mens ødelæggelse af væsentlig infrastruktur tillige kan have store økonomiske samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det Kystdirektoratets praksis at tillade kystbeskyttelse heraf, hvis der er behov for det. Kystdirektoratet giver derimod normalt ikke tilladelse til erosionsbeskyttelse af ubebyggede arealer, da erosion af ubebyggede arealer ikke har samme vidtrækkende konsekvenser for ejerne, som når der er tale om risiko for ødelæggelse af bebyggelse. På Egtoftevej 10 ligger bebyggelsen mere end 50 meter fra skrænten, og der er således ikke tale om, at der på nuværende tidspunkt er fare for ødelæggelse af bebyggelse i forbindelse med erosion. Vedrørende ønsket om beskyttelse af haveanlægget, er det som nævnt Kystdirektoratets praksis ikke at tillade beskyttelse af ubebyggede arealer. Ansøgers værdisætning af haven ses ikke som en væsentlig grund til at fravige herfra. Ved denne vurdering har vi lagt vægt på, at der er tale om en kyststrækning med en forholdsvis beskeden erosion og at den ansøgte kystbeskyttelse vurderes at være mere omfattende end nødvendigt. Et hårdt kystbeskyttelsesanlæg, som den ansøgte stenkastning, vil således standse den naturlige dynamik langs en kyst, såfremt anlægget er virksomt. Anlægget vil forhindre frigivelsen af sediment fra kystskrænterne til den kystnære sandtransport og således skabe øget erosion foran og nedstrøms anlægget. På trods af, at der er tale om en kyststrækning, der er præget af mange og forskelligartede kystbeskyttelsesanlæg, vil det ansøgte anlæg derfor være et indgreb i den naturlige kystudvikling på stedet og vil forstærke den negative effekt, som hård kystbeskyttelse har på den samlede kyststrækning. I forhold til beskyttelse af et haveanlæg finder Kystdirektoratet derfor, at en stenkastning vil være en for voldsom metode at benytte i denne sag. Den eneste kystbeskyttelsesmetode, der ikke vil få samme negative effekt på strækningen, er fodring med sand. En sandfodring vil hindre skrænterosionen og uddybning af strandplanet på stedet, idet fodringssandet vil fungere som buffer imellem hav og skrænt. En sådan løsning vurderes at være passende i forhold til at opnå en beskyttelse af haveanlægget og som samtidig vil kunne forebygge, at der på længere sigt bliver behov for at beskytte ejendommens bygning. Endvidere vil sandfodring som den eneste løsning kunne sikre færdsel direkte på stranden. Sandfodring kræver en forudgående tilladelse efter kystbeskyttelsesloven.

3 I forbindelse med ansøgningen og senere bemærkninger hertil, er beskyttelse mod bagskæring af kystbeskyttelse på naboejendomme samt beskyttelse af naboejendomme ligeledes nævnt som formål med det ansøgte anlæg. Med hensyn til beskyttelse af naboens ejendom, vil Kystdirektoratet tage stilling hertil, såfremt vi modtaget en ansøgning, der konkret omhandler beskyttelse af denne ejendom og således er optimeret i forhold hertil. Vedrørende bagskæring af naboens kystbeskyttelse vurderer Kystdirektoratet, at disse anlæg løbende kan føres længere ind i land, hvis der bliver behov herfor. Dette vil i givet fald skulle afklares ved en konkret vurdering i Kystdirektoratet. Ansøger har endvidere gjort rede for de økonomiske fordele ved etablering af kystbeskyttelse i forhold til de udgifter, der er forbundet med etablering af kystbeskyttelsen. I forhold til behovet for beskyttelse, den ansøgte metode, hensynet til naturens frie udfoldelse samt den rekreative udnyttelse af kysten, vægter det økonomiske hensyn dog lavt i Kystdirektoratets samlede vurdering i denne sag. Ansøger har endvidere gjort indsigelse mod Kystdirektoratets vurdering af den eksisterende kystbeskyttelse på strækningen. Kystdirektoratet fastholder dog vores vurdering af, at kystlandskabet på den pågældende strækning er præget af meget kystbeskyttelse, men at det efter vores vurdering ikke kan karakteriseres som ensartet eller sammenhængende. De eksisterende anlæg er en blanding af forskellige tekniske løsninger og med forskellig udførelse. På den ene side vil det ansøgte anlæg således ikke påvirke den visuelle oplevelse af landskabet væsentligt i forhold til de eksisterende forhold. På den anden side opnås der ingen værdi rent landskabsmæssigt ved at etablere anlægget, da det ikke vil indgå i nogen planlagt eller eksisterende helhed. Endeligt henviser ansøger til, at der er givet tilladelse til kystbeskyttelse på naboejendomme, og at der her ikke ses at være væsentlig forskel på behovet for kystbeskyttelse i forhold til nærværende sag. Kystdirektoratet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der siden der blev givet tilladelse til skråningsbeskyttelse på naboejendomme, bl.a. Egtoftevej 11, i 2008, er sket væsentlige ændringer i Kystdirektoratets praksis med hensyn til at tillade hård kystbeskyttelse. Til grund for afgørelsen ligger således den nationale kystbeskyttelsesstrategi, Kystdirektoratet udarbejdede i Denne har som formål at implementere kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse i Kystdirektoratets sagsbehandling. Én af strategiens målsætninger er bl.a., at for at kystbeskyttelse i fremtiden kan fungere bedst muligt i krydsfeltet mellem menneskeskabte og natur- og landskabsmæssige værdier, skal den udføres optimeret, langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning om ikke mere end nødvendigt. Praksis er således ændret i forhold til, at Kystdirektoratet som udgangspunkt ikke længere giver tilladelse til hårde kystbeskyttelsesanlæg, såfremt et behov for erosionsbeskyttelse mere hensigtsmæssigt kan løses ved en blødere løsning som sandfodring. Strategien blev offentliggjort på Kystdirektoratets hjemmeside i august 2011.

4 Naboejendommen Egtoftevej 11 har opnået tilladelse før kystbeskyttelsesstrategien trådte i kraft. Da implementering af strategien var en praksisændring, er vurderingen i denne sag ikke sammenlignelig med de vurderinger der er foretaget i sagen på Egtoftevej 11. I bemærkninger til varsel om afslag, af 18. marts 2016, henviser ansøger til, at Kystdirektoratet i marts 2015 har givet tilladelse til udskiftning af nedslidt skræntsikring, ny høfde og sandfodring på Vedbæk Nordstrand. Ansøger finder at denne sag er helt sammenlignelig med nærværende sag. Kystdirektoratet finder, at de to sager ikke er sammenlignelige. Sagen på Vedbæk Nordstrand omhandler etablering af en bred ligevægtsstrand. Formålet hermed er at beskytte bebyggelse mod oversvømmelse, samt at forbedre den rekreative udnyttelse af badestranden. Sagen kan således ikke umiddelbart sammenlignes med Egtoftevej 10, hvor formålet er, at beskytte en privat have. Samlet set har Kystdirektoratet vurderet, at der ikke er grundlag for at afvige vores praksis, med som udgangspunkt kun at tillade erosionsbeskyttelse, når der er bebyggelse eller infrastruktur der er i fare for ødelæggelse inden for 25 år. Endvidere, at der ikke er grundlag for at anvende den ansøgte metode til at beskytte et ubebygget areal, i form af et haveanlæg, når dette sammenholdes med øvrige hensyn. Vi har således særligt lagt vægt på det konkrete behov for beskyttelse, den ansøgte metode, hensynet til at bevare en så fri og naturlig kystudvikling som muligt samt for at sikre den rekreativ udnyttelse og adgang til og langs kysten. Kystdirektoratet giver på den baggrund afslag på det ansøgte. Sagsgennemgang Kystdirektoratet modtog den 7. juli 2012 ansøgning om tilladelse til etablering af en skråningsbeskyttelse på Egtoftevej 10, Hørsholm. Ansøgningen blev efterfølgende suppleret med oplysninger, og der blev foretaget en besigtigelse ud for ejendommen. Kystdirektoratet varslede den 14. juni 2013 afslag på ansøgningen. Vi modtog den 8. juli 2013 bemærkninger til varsel om afslag. Bemærkningerne indeholdt med reference til kystbeskyttelseslovens 1 en gennemgang af forholdene på ejendommen og samtidig kommentarer til Kystdirektoratets beskrivelse af forholdene. Kystdirektoratet har inddraget og besvaret de for afgørelsen relevante bemærkninger i ovenstående afsnit Begrundelse for afslaget. Kystdirektoratet gav den 8. oktober 2013 afslag på ansøgningen. Afgørelsen blev påklaget af ansøger den 5. november I den fremsendte klage anførtes, at Kystdirektoratet ikke bør anbefale, at der konkret ansøges om

5 beskyttelse af garageanlæg på naboejendom, eller at naboens kystbeskyttelse kan føres længere ind i land, hvis dette bliver nødvendigt. Kystdirektoratet bemærkede hertil, at Kystdirektoratet ikke har anbefalet sådanne projekter. Vi har udelukkende afvist at behandle beskyttelse af naboejendommen som en del af denne konkrete sag, da der ikke er ansøgt herom. Såfremt der senere ansøges konkret om beskyttelse af ejendom på nabomatriklen, vil vi foretage en konkret og individuel vurdering heraf. Klager anførte videre, at den ansøgte kystbeskyttelse ikke ville påvirke sedimenttransporten, andet end i helt ubetydeligt omfang. Kystdirektoratet gjorde hertil opmærksom på, at såfremt der sker erosion på stedet, vil der ved etablering af kystbeskyttelse ske en påvirkning af sedimenttransporten. Der vil således altid være en klar sammenhæng mellem størrelsen af den erosion, der foregår og sedimenttransporten på en strækning. I denne konkret sag har Kystdirektoratet vurderet, at den valgte løsning er mere omfattende end nødvendigt i forhold til, at der er tale om beskyttelse af en have. Påvirkningen af sedimenttransporten på strækningen er blot et af flere forhold der er indgået i denne samlede vurdering. I klagen blev det endvidere gjort gældende, at det er en fejl at Kystdirektoratet i sin afgørelse ikke tager stilling til ansøgers tilbud om at udføre sandfodring som supplement til en stenkastning. Kystdirektoratet bemærkede hertil, at vi har vurderet, at den ansøgte stenkastning ikke er den rette løsning på stedet. En kombination med sandfodring vil ikke ændre på denne vurdering, da stenkastningen fortsat vil udgøre en mere omfattende løsning end der vurderes nødvendig. Miljøministeriet bad i brev af 2. juli 2014 Kystdirektoratet om at forholde sig til, at der i klagen blev gjort gældende, at der er givet tilladelse til kystbeskyttelse på andre ejendomme i nærheden, og at Kystdirektoratets afslag på ansøgning om kystbeskyttelse indebærer tilsidesættelse af den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. Kystdirektoratet svarede i brev af 11. august 2014, at vi ikke finder det relevant at sammenligne nærværende sag med sager på naboejendomme, da vi foretager konkrete og individuelle vurderinger i alle vores sager. Netop herved sikrer vi en lige og ensartet sagsbehandling. Behovet for kystbeskyttelse på andre ejendomme end den ansøgte burde ikke have relevans eller betydning for den konkrete sag. Miljø - og Fødevareministeriet hjemviste den 21. januar 2016 Kystdirektoratets afgørelse til fornyet behandling i Kystdirektoratet. Miljø- og Fødevareministeriet finder, at når der er givet tilladelse til kystbeskyttelse på nærliggende lignende ejendomme, skal Kystdirektoratet kunne gøre rede for saglige forhold, der gør sagerne forskellige. Når en ansøger har kendskab til konkrete ejendomme eller strækninger, der for ansøger synes sammenlignelige, skal Kystdirektoratet påvise, at der ikke er tale om usaglig forskelsbehandling.

6 Ministeriet finder, at Kystdirektoratet ikke konkret har begrundet, hvorfor der er givet tilladelse til kystbeskyttelse på nærliggende ejendomme, herunder Egtoftevej 11, når klager får afslag på kystbeskyttelse. Ministeriet hjemsender således sagen til fornyet behandling i Kystdirektoratet med henblik på at Kystdirektoratet tager stilling til, om lighedsgrundsætningen skal føre til, at der meddeles tilladelse til den ansøgte kystbeskyttelse. Kystdirektoratet har i ovenstående afsnit Begrundelse for afslaget gjort rede for, hvilken ændring i vores praksis, der sagligt kan begrunde, at sagerne er behandlet forskelligt. Kystdirektoratet varslede den 1. marts 2016 på ny afslag på det ansøgte. Ansøger fremsendte i brev af 18. marts 2016 følgende bemærkninger: 1. På baggrund af geotekniske boringer vurderes, at Skrænten må forstærkes af sikkerhedshensyn, da der er stor risiko for yderligere sammenstyrtning, og derved fare for personer der opholder sig på strandområdet foran skrænten. Endvidere at sandfodring ikke kan forhindre yderligere skred, hvorfor dette må kombineres med ramning af spuns. At der vurderes at kunne ske skred meter ind i haven og at sandfodring risikere at underminere skrænten endnu mere. 2. Ansøger finder, at Kystdirektoratets ændring af strategi i 2011 ingenlunde kan vægtes tungere end hensynet til lovens formål, behovet for kystbeskyttelse, fare for tab af menneskeliv, den igangværende nedbrydning af ejendommen og ansøgers heraf afledte manglende mulighed for at opholde sig på den del af ejendommen der vender mod stranden. Kystdirektoratet opfordres til at foretage en afvejning af hensynene i nærværende sag. Der gøres endvidere opmærksom på, at Kystdirektoratet, i overensstemmelse med gældende ret, har pligt til at inddrage hensynet til ansøgers retsbeskyttelse. 3. Ansøger oplyser, at Kystdirektoratet ikke har foretaget besigtigelse på stedet siden 2013, og således ikke kan have forholdt sig til de aktuelle forhold. Herunder at ejendommen siden Kystdirektoratets besigtigelse har gennemgået en omfattende renovering. Renoveringen har blandt andet indbefattet en genetablering af anlægget foran bebyggelsen ned mod stranden. 4. Der gøres opmærksom på at Kystdirektoratet i marts 2015 har givet tilladelse til udskiftning af nedslidt skræntsikring, ny høfde og sandfodring på Vedbæk Nordstrand. Ansøger finder at denne sag er helt sammenlignelig med nærværende sag. 5. Ansøger oplyser, at der siden Kystdirektoratets udarbejdelse af strategi i 2011, er fremkommet nye oplysninger omkring brugen af sandfodring som kystbeskyttelse. Herunder at Kystdirektoratet står helt alene med sin påstand om, at sandfodring på korte strækninger kan fungere som kystbeskyttelse.

7 Kystdirektoratets svar på bemærkninger: Ad. 1 Kystdirektoratet kan oplyse, at skred og sammenstyrtning af kystskrænter er en del af den naturlige kystudvikling der foregår på ejendomme beliggende som nabo til havet. En kystskrænt vil således søge at indstille sig i en naturlig ligevægt. I afsnit Begrundelse for afslaget har vi begrundet, hvorfor vi finder, at der i denne konkrete sag, ikke er grundlag for, at hindre den naturlige kystudvikling, ved etablering af hård kystbeskyttelse. Ad. 2 Kystdirektoratet har afvejet alle relevante hensyn i afsnit Begrundelse for afslaget. De praksisændringer der følger af strategien fra 2011 indgår her grundlæggende i den samlede vurdering. Ad. 3 Kystdirektoratet finder, at det ikke er nødvendigt at foretage en fornyet besigtigelse. Vi vurderer således, at vi har alle nødvendige oplysninger, i forhold til at foretage en konkret vurdering i sagen. I afsnit Begrundelse for afslaget har vi inddraget ansøges værdisætning af haven. Ad. 4 Kystdirektoratet har i afsnit Begrundelse for afslaget begrundet hvorfor de to sager er forskellige. Ad. 5 Kystdirektoratet har foretaget en kystteknisk vurdering i den konkrete sag, se afsnit Begrundelse for afgørelsen. Denne vurdering er foretaget på baggrund af nyeste kysttekniske viden på området. Vi kan oplyse, at sandfodring er en international anerkendt og brugt metode. Klagevejledning Kystdirektoratets afgørelse om at give afslag på ansøgningen om kystbeskyttelse kan påklages til miljø- og fødevareministeren. For afgørelsen gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljø- og fødevareministeren sammen med sagens akter. Med venlig hilsen Lone Dupont lmd@kyst.dk

8 Kopi til: Naturstyrelsen, Hørsholm Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Geodatastyrelsen og naboer.