Titel: Udgiver: Dato for færdiggørelse: Kontaktadresse:

Transkript

1 Forundersøgelse af VOP 2 indsatser i Herredsbæk, Bjørnsholm Å vandløbssystem.oktober

2 Titel: Forundersøgelse af VOP 2 indsatser i Herredsbæk, Bjørnsholm Å vandløbssystem Udgiver: Udarbejdet af Vesthimmerlands Kommune, Natur og Miljø, Dato for færdiggørelse: 10.oktober 2017 Kontaktadresse: Vesthimmerlands Kommune Teknik og Økonomiforvaltningen Natur og Miljø Vestre Boulevard Aars Tlf: vandloeb@vesthimmerland.dk 2

3 Indhold 1. REDEGØRELSE FOR INDSATSER Basisoplysninger Planbindinger INDSATS Herredsbæk, vandområde o Projektforslag Lodsejeres og deres holdning til projektet Projektets gennemførlighed Bilagsliste Effekt af projektets indsatser DETAILPROJEKTERING Projektomfang Vandløbsdata Diverse informationer Anlæg Strækning A Strækning B Strækning D Strækning E Strækning F Retablering ØKONOMI OG TIDSPLAN KONKLUSION BILAG...27 Bilag 1 matrikelgrænser ved indsatsen...28 Bilag 2 Uddrag fra regulativ, Herredsbæk

4 Bilag 3 - Længdeprofil og tværprofiler Redegørelse for indsatser Denne forundersøgelse indeholder en undersøgelse af indsatser i Herredsbæk fra station 4127 til udløb i Vilsted Sø. Den øverste del af bækken og tilløb dertil er undersøgt i første planperiode 1. Herredsbæk er en del af Bjørnsholm Å vandløbssystem, hørende til den nordige ende af Vesthimmerlands Kommune. 1.1 Basisoplysninger Ident for vandområde Indsats type for vandområdet Vandløbets navn Vandløbssystem Vandløbets klassifikation Vandløbsmyndighed o8907 Genslyngning, udlægning af groft materiale samt udskiftning af bundmateriale. Herredsbæk Bjørnsholm Å vandløbssystem Offentlig Vesthimmerlands Kommune Vandløbsregulativ Regulativ for Herredsbæk, november Tabel 1. Her er vist basisoplysninger om indsatsen og vandløbet. 1 Vandplan 1, , kommunens j. nr og

5 Figur 1. Her ses projektområdets placering i Vesthimmerlands Kommune. 5

6 Figur 2: Her er vist indsatsområdet i Herredsbæk(Start v/skalapæl 13 og slut ved udløb i Vilsted Sø). 6

7 1.2 Planbindinger Byggelinjer Projektområdet ligger i område med skovbyggelinjer. Beskyttelseslinjer Lavbundsarealer Geologisk værdifulde områder Områder med særlig landskabelig værdi Større sammenhængende landskab Økologisk forbindelse Særlige naturområder Skovrejsningsområ der Skovrejsning uønsket Drikkevandsinteres ser Okker Fredninger Øvrige udpegninger og registreringer Arkæologi og kulturhistorie Nederste del af indsatsen (fra tilløb af kildebækken til udløb)er omfattet af åbeskyttelseslinje. Nederste del af indsatsen(samme strækning som åbeskyttelseslinje) er kortlagt som lavbundareal. Indsatsen ligger uden for områder, der er udpeget som geologisk værdifuldt område. Indsatsen ligger inden for område, der er udpeget med særlig landskabelige værdi. Udpegningen er sammenfaldende med udpegning som særlig naturområde. Indsatsen ligger uden for område, der er registreret med særligt sammenhængende landskab. Indsatsen ligger i område, der er udpeget som økologisk forbindelse. Udpegningen er sammenfaldene med udpegning som særlig naturområde. Indsatsen ligger i område, der er udpeget som særligt naturområde. Det drejer sig om et større sammenhængende område med Vilsted Sø mod vest og Sjørup Sø og Navn Sø mod øst. Start af indsatsen ligger i område, der er udlagt med skovrejsning. Skovrejsning er uønsket i selvsamme område, der er registreret med lavbund og åbeskyttelse. Indsatsen ligger uden for områder, der er udpeget med drikkevandsinteresser. Der er middel risiko for okkerudledning Ved udløb er der registreret et par enkelte punkter fortidsminder uden beskyttelse. Ingen oplysninger fundet. Der er registreret et kulturarvsareal, hvor Herredsbæk krydser Årupvej. Arealet udgør den sydlige del af en markant højrække, som 7

8 strækker sig i nordøst fra Brårup. Højene (8 gravhøje, hvor de 4 er overpløjede) ligger lands Herredsbæk, der er den inderste del af den tidligere Bjørnsholm Fjord/Ådal. Nødvendige myndighedstilladel ser Gennemførelse af indsatsen kræver en VVM sreeningsafgørelse og tilladelser efter Naturbeskyttelsesloven og Vandløbsloven. 3-beskyttelse Vandløbet er et 3 beskyttet vandløb. Langs vandløbet fra tilløb af Kildebækken og til udløb i Vilsted Sø er der registreret 3 beskyttet natur; hovedsagelig eng med mindre moser og heder. Opstrøms tilløb af Kildebækken er det hovedsagelig opdyrkede arealer. Der er her registreret en lille 3 eng ved vandløbet. Nationale handleplaner for truede fisk Natura2000- beskyttelse Bilag IV-arter Der er ingen nationale handleplaner for truede fisk i projektområdet. Indsatsen ligger ikke inden for Natura 2000 beskyttede områder. Nærmeste 2000 område 2 ligger 1 km øst for området. På Fugle og Natur er indberettet fund af Markfirben og Spidssnudet Frø i nærheden af indsatsen. I naturdata er der registreret Odder øst for Årupvej og ved Åvej, tæt på udløb. Tabel 2. Her er vist de forskellige planbindinger i og omkring indsatsen. 2. Indsats Her gennemgår vi forholdene for indsatsen, inklusive de nuværende forhold og løsningsforslag. 2.1 Herredsbæk, vandområde o8907 Indsats ident o8907 Indsatstype Formål med indsatsen Målsætning og eksisterende økologiske tilstande for smådyr, fisk og planter. Genslyngning, udlægning af groft materiale samt udskiftning af bundmateriale. Formålet med forundersøgelsen er at undersøge, hvordan vi kan forbedre forholdene for fisk og planter på vandløbsstrækningen. Herredsbæk er målsat til God Økologisk Tilstand(DVFI 5). Vandløbet har på strækningen opnået en God Økologisk 2 Habitatområde 21. Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede. 8

9 Tilstand for smådyr 3, mens målet ikke er nået for fisk, der er registreret som en dårlig tilstand og den er ukendt for plantesamfundet. Samlet betyder det, at strækningen ikke har målopfyldelse. Nuværende forhold Vandløbet mellem skalapæl 29 og 30. Gode planter og stryg. Der er på store strækninger en fin fast bund med grus og/eller fast sandet bund. Strækningen, opstrøms det nedlagte dambrug v/årupvej, har et fint fald og her er flere gydebanker og der er potentiale for flere. Her er der tidligere restaureret, ligeså på strækningen nedstrøms Årupvej v/skalapæl Andre steder, fra skalapæl 34 til udløb, mellem skalapæl og mellem 16 og 17 er der observeret sandbanker/aflejringer, blødere bund og ikke så meget fald. På strækningen fra skalapæl 33 til udløb er bunden domineret af muslingeskaller. Store sten til indsnævring og skjulesten er kun set nogle få steder. Et enkelt sted mellem skalapæl 14 og 15 ligger der mange sten, over en 3-4 meter i et sving på bækken. Efter skalapæl 34, hvor der er tendens til overbredde. Der er på strækninger en meget fin varieret plantesammensætning. Dette ses i sær, hvor der er en fin stenbund og vandløbet har fald. Her har vi registreret følgende planter; Vandranunkel, Vandstjerne, Enkel Pindsvineknop, Brøndkarse, Sideskærm, Ærenpris. På kanten har vi noteret Bittersød Natskygge, Brøndkarse, Rørgræs, Alm. Mjødurt, Forglemmigej og Hvid Kørvel. På strækninger, skalapæl 34 til udløb er domineret af tagrør i kanten og der ses nu på strækningen gode vandplanter som vandranunkel og vandstjerne, mellem skalapæl er Sideskærm og vandranunkel, der er dominerende i vandet og på kanten er det Lodden dueurt, alm. Mjødurt og Brændenælde. På strækningen 3 I planredegørelsen til gældende regulativ er tilstanden kun moderat fra station

10 Ustabil brink mellem skalapæl Her ses opblomstring af alger eller andemad i stillestående vand. Der er nærmest tale om dobbeltprofil på strækningen. Strækning med godt fald og stryg (skalapæl 22 20) opstrøms Årupvej er kanterne domineret af Bittersød Natskygge, Gul Iris, forskellige Starer og Lodden Dueurt. Her er også en del Forglemmigej og Dunhammer samt Brøndkarse og Sød Mannagræs. I vandet er det Sideskræm, Pindsvineknop og vandranunkel, der ofte ses. Øverst på kronekanten vokser Hvid Kørvel i stor udstrækning i hele indsatsområdet. Brinkerne er for det meste fine i forhold til hældning, dvs. 1:1,5 eller fladere. Et par steder er de stejle og ustabile; På strækningen fra skalapæl eroderes brinken nogle steder, sandsynligvis grundet en foregående regnfuld periode og efter et stryg. Højre brink er meget ustabil på strækningen mellem skalapæl Umiddelbart nedstrøms Årupvej v/skalapæl 23 ses lignende med venstre brink. Der er tendenser til overbredde, især på strækningen mellem skalapæl 34 til udløb og strækningen mellem skalapæl Vi har registreret strømrender fra 0,8 (opstrøms Årupvej) til 5-6 meter ved udløb. Kildevæld mellem skalapæl 35 og 37. Vanddybder varierer fra 10 cm v/skalapæl 13 til > 2 meter ved udløb. Mellem skalapæl 15 til 17 er der stor variation i vanddybderne. Her er observeret mange dybe huller i vandløbsbunden. Mellem skalapæl 35 og 37 ligger et kildevæld i venstre side, opstrøms kiggende. Her trykkes vand/sand op i vandløbsbunden. Naturområdet, øst for Årupvej, viser tegn på at der også er væld er. Vandløbet ligger terrænnært og der er blød bund. Der er strækninger med træer; pil, hyldebær, birk og røddel samt grantræer, hvilket er med til at sikre brink, giver skygge og en variation i vandløbet. Ved skalapæl 26 v/nedlagt dambrug ses opblomstring af alger i vandet. Der er rettet henvendelse til myndighedsafdelingen. Herredsbæk er på den nederste del påvirket 10

11 af Vilsted Sø. Der presses vand ind i åen ved høj vandstand(kraftig blæst fra vest). Ved etablering af Vilsted Sø i 2006 er der beregnet en opstuvningszone på 3-4 km fra udløbet. Jordbrugsinteresser Historiske forhold Målebordsblad Opstrøms Årupvej (skalapæl 23 til 13) er de tilstødende arealer opdyrkerede arealer. Nedstrøms skalapæl 23 er de tilstødende arealer beskyttede enge, der benyttes til afgræsning og slet. På målebordsblad fra ses at vandløbet tidligere havde et mere slynget forløb. Historiske kort før 1842 viser at området ved skalapæl var en sø. Udretning af åen er de fleste steder sket i perioden , jf. det historiske kort fra I indsatsområdet har der været flere kendelser, blandt en kendelse i 1953 om uddybning af bækken mellem skalapæl Der er i perioden givet tilladelser og udført flere restaureringer i Herredsbæk, blandt andet ved nedlæggelse af Herredsbækkens dambrug i Her er der etableret et genslynget forløb umiddelbart opstrøms dambruget, opstrøms skalapæl 28. Nedstrøms skalapæl 30 er der på 3 delstrækninger udbedret/etableret gydebanker. Dette skete i 2000/2001. Ved etablering af vådområdet, Vilsted Sø i 2005/2006, er det accepteret at bækken fremover har en ringere afvanding, idet vandet fra søen stuver op i vandløbet med blæst fra vest/sydvest. Denne vindretning er dominerende på egnen og udløb fra Herredsbækken kan derfor ofte være påvirket heraf. Historisk kort Det accepteres også at bestanden af ørreder lægger sig på et lavere niveau end tidligere, da der sker tab af smolt i søen til rovfisk og fugle. Udløb fra søen styres af en fastsat kote i 11

12 udløbstryg i Bjørnsholm Å, Jf. regulativ for Vilsted Sø. Her er vist arealer, der er med i Vilsted Sø projektet. Kortfattet beskrivelse af indsats Hydrauliske beregninger Indsatsområdet på ca. 7 km tænkes inddelt i 5-6 afsnit med hver deres karaktertræk/indsatstype. Indsatstyperne, som vi kan benytte er genslyngning, udlægning af groft materiale samt udskiftning af bundmateriale. Herudover vil vi inddrage plantning af træer på strækning B. jf. projektforslag i næste afsnit. Vi restaurerer inden for de regulativmæssige rammer, hvorfor vi ikke forventer, der sker forringelse af afvandingen i forhold til regulativet. Vi har af den grund ikke foretaget nye hydrauliske beregninger. I forbindelse med ansøgning om tilladelse vil vi få beregnet om afvandingsforholdene ændres ved indsatsen på strækning D, hvor vi genslynger og udjævner fald. Afværgeforanstaltninger Vi forventer ikke at skulle foretage afværgeforanstaltninger. Tabel 3. Beskrivelse og undersøgelse af indsatsen. 12

13 2.2 Projektforslag Figur 3. Indsatsområdet er inddelt i 6 delstrækninger. Strækninger Strækning A Strækning B Indsatser Skalapæl 13 17: her vil vi fjerne aflejret sand og lægge grus på bund, hvor dette mangler. Vi vil udjævne faldet fra skalapæl 12 15, så der opnås et jævnt fald over hele strækningen. Vi vil tilføre dødt og sten som skjul og levested. Skalapæl Her skal vi udbedre de eksisterende gydebanker og etablere nye. På og indimellem bankerne vil vi lægge skjulesten Ø200. Planter træer i 3-4 grupper. 13

14 Strækning C Strækning D Strækning E Strækning F Skalapæl 23 26: Her er et godt fald og der er tidligere restaureret her i forbindelse med nedlæggelse af dambruget. Der er ikke behov for yderligere indsats. Her vil vi fjerne aflejret sand og etablere genslyng mellem skalapæl 26 og 27 udlægge grus og skjulesten på strækningen. Fra Årupvej til skalapæl 32. Lave huller og lægge skjulesten på strygene. Skalapæl 32 til udløb: Fjerne aflejrede sandbanker og udlægge grus, på den øverste del af strækningen (skalapæl 32 35), der er mindst påvirket af Vilsted Sø. Tabel 4. Indsatsen på de 6delstrækninger. 2.3 Lodsejeres og deres holdning til projektet Lodsejer Mat.nr. Holdning til projektet Jørgen Ole Høgh Sørensen Viborgvej 64 1æ og 1ax Årupgård, Vindblæs Positiv, mener vi skal sænke koten ved udløb i Limfjorden. Der er for lidt træk i Herredsbæk, vandet stuver op. Bent Højgaard Andersen Engelstrup 5 20ab Vilsted By, Vilsted. Bent Leif Jensen Hobrovej 191, Birgit og Finn Stæhr Årupvej 30 Britt Christoffersen Hobrovej 153 Carsten Christiansen 1æ, 1e, 2l, Gårdstedgård, Vilsted 2a, Hornbæk Gde.,Oudrup 5a, Hornbæk Gde.,Vilsted 21a, Vilsted By, Vilsted 1az Årupgård, Vindblæs 10b Vilsted Sø, Vilsted 2g Engelstruo By, Vindblæs 14

15 Bakkelyvej 24 Claus Jeppesen Vilstedvej 194 Ejendomsselskabet Risggard ApS Seminarievej Ranum Elith Klarskov Laursen Søttrupvej Aars Hans Jørgen Østergaard Andersen Viborgvej m, Vilsted By, Vilsted Positiv, ønsker mere strøm i Herredsbæk. 20ø, Vilsted By, Vilsted 1d Gatten Møllegård, Vilsted 2g Hornbæk Gde.,Oudrup 1 ar Årupgård, Vindblæs 2a Gårdstedgård, Vilsted 1k Hornbæk Gde.,Oudrup 7a Hornbæk Gde., Vilsted 4b Ny årupgård, Vilsted Jan Simonsen og Ketty Simonsen Hobrovej 40 Jens Søgård Jensen Hobrovej 193 John Christian Engemann Vilstedvej 119 Jørgen Bredgård Myrup Tinghøjvej 57 Karl Erik Jeppesen Vejrhøjvej 6 Lars Olesen Åvej 8 Mogens Dalsgaard Mølgårdsvej 5 Niels Langeland Jørgensen Årupvej 39 Ole Kristensen Kr. Hansens vej 3 18i Vilsted By, Vilsted 1f Gårdstedgård, Vilsted 1ah og 1ap Årupgård, Vindblæs 4a Ny Årupgård, Vilsted 1u Årupgård, Vindblæs 2d Gårdstedgård, Vilsted 6n Engelstrup By, Vindblæs 20g Vilsted By, Vilsted 1ab, 1ay og 1b Årupgård, Vindblæs 10l Vindblæs By, Vindblæs 4i Ny Årupgård, Vilsted 1b Gårdstedgaard, Vilsted Bækken afvander engen dårligere. Positivt at vi vil gøre noget for fiskene i bækken. 15

16 Ole Søndergård Jensen Hobrovej 50 Palle Jean Jørensen Årupvej 25 Peter Greve Hummelshøj Årupvej 50 Peter Jakob Nielsen Hobrovej 178 Poul Erik Nørgaard Mejsevej Aars Søren Christian Jensen Holmagervej 10 Søren Peter Andersen Keldhøjvej 10 Tabel 5. Lodsejere i projektområdet. 13l Vilsted By, Vilsted 1as Årupgård, Vindblæs 1a Hornbæk Gde.,Oudrup 1g Gårdstedgård, Vindblæs 1ao Årupgård, Vindblæs 1u Gårdstedgård, Vilsted 1c Gårdstedgård, Vilsted Vi har orienteret alle lodsejere omkring indsatsområdet om det forestående projekt og inviteret dem til et møde i forbindelse med besigtigelsen i juni I den forbindelse og har vi bedt dem om deres eventuelle bemærkninger. 2.4 Projektets gennemførlighed Der er positiv stemning blandt lodsejerne, som vi har mødt under undersøgelsen. De er dog lidt tvivlsomme med hensyn til effekten af indsatsen på grund af bækkens påvirkning fra søen. Det er fysisk muligt at restaurere som beskrevet og vi vurderer, det er muligt at opnå tilladelse til gennemførelsen. 2.5 Bilagsliste 1. matrikelgrænser for indsatsen 2. Uddrag fra regulativet 3. Længdeprofiler og tværprofiler 16

17 2.6 Effekt af projektets indsatser Nedenfor er beskrevet de forventede effekter af indsatsen. Forventede konsekvenser af indsatsen Fisk Smådyr og DVFI Vandløbsplanter Fysisk vandløbskvalitet Det fremgår af seneste udsætningsplan for Bjørnsholm Å at Herredsbæk bestanden af ørreder er nedadgående, især bestanden af de ældre fra undersøgelsen i 2004 til seneste i Det var daværende Nordjyllands amt bestemt på ville ske i forbindelse med etableringen af Vilsted Sø i I søen går en del af smolten tabt og de større ørreder har sværere ved at trække op i bækken. Løgstør Sportsfiskerforening oplever en positiv effekt af strømrendeskæring i Vilsted Sø de seneste 3 år. Det ser ud til at flere ørreder kommer op i bækken. De arbejder i øvrigt på at forbedre forholdene for bækørrederne, blandt andet har de søgt om et restaureringsprojekt i Engelstrup bæk, som er et tilløb til Herredsbæk. Indsatsen i dette projekt og den vedligeholdelse, der i øvrigt foretages i området, vil også forbedre forholdene, idet vi skaber bedre forhold for gydning og ophold. Målsætningen om God Økologisk Tilstand (DVFI 5) er opnået i projektområdet. Indsatsen vil ikke forringe forholdene for smådyr, da der tilføres flere levesteder i form af grus og skjulesten. Herredsbæk har en fin sammensætning af vandløbsplanter og der er stigende indhold af de gode arter som vandstjerne og vandranunkler. Det er hovedsaglige den igangværende vedligeholdelse, der har forårsaget en bedre sammensætning, men gennemførelsen af indsatsen vil også fremme opvæksten af de gode arter, da vi forbedre bundmaterialet flere steder i vandløbet. De fysiske forhold er gode i vandløbet. Der er strækninger med gode faldforhold, der sikrer en god fast bund med fritliggende småsten og større sten og mulighed for gydninger. Andre strækninger har mindre fald med sandbund og andre arter af vand- og kantplanter. Der forekommer sandaflejringer visse steder. Disse fjernes jævnligt. Der er varierende vanddybder, især på strækningen mellem skalapæl Brinkerne optræder også varierende, hvilket øger kvaliteten. Gennemførelsen af indsatsen, herunder udlægning af sten og etablering af genslyng, vil øge den fysiske vandløbskvalitet. Passageforhold for smådyr og fisk Vilsted Sø fremtræder som en delvis spærring for op- og nedgående fisk i Herredsbæk. Dette vil dette projekt ikke ændre på. Gennemførelse af indsatsen vil sikrer bedre forhold for de fisk, der kommer forbi søen. 4 Plan for fiskepleje i Bjørnsholm å, distrikt 19, vandsystem 12, udgivet af DTU Aqua i

18 Afvandingsmæssige forhold Beskyttet natur Indsatsen vil ikke påvirke afvandingen i negativ retning, da vi hovedsagelig restaurerer inden for regulativets rammer. Strækningen mellem skalapæl vil dog få et par slyngningerne for at øge kvaliteten på strækningen. Der er tale om mindre slyng, da vi ikke har meget fald at arbejde med. Hermed vurderer vi også at afvandingen fra tilstødende arealer i området ikke ændres væsentligt. Herredsbæk er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Der ligger beskyttet natur, hovedsagelig 3 eng, langs vandløbet. Den beskyttede natur er mest udbredt nedstrøms Årupvej, dvs. på strækning C, D, E og F. De nye slyng mellem skalapæl 26 og 27 forsøges udført så det mest betydningsfulde beskyttede natur ikke berøres. Den foreslåede indsats vurderes ikke at påvirke beskyttet natur på negativ måde. Natura beskyttelse Indsatsen ligger uden for Natura 2000 områder. Nærmeste område er De himmerlandske Heder 5, der ligger 1 km øst for Herredsbæk ved Årupvej. Herredsbæk afvander til Vilsted Sø, som afvander til Bjørnsholm Å. Bjørnsholm Å løber ud i Løgstør Bredning 6 i Limfjorden. Gennemførelse af indsats i Herredsbæk vil ikke påvirke Natura 2000 områderne i negativ retning. Bilag IV-arter I området ved Vilsted Sø er der registreret Strandtudse og Markfirben samt registreret Odder ved Åvej og Årupvej. De er alle Bilag IV arter. Tabel 6. Effekt af projektets indsatser. Den forslåede indsats vil ikke forringe udbredelsen af arten, ej heller dens levesteder. 5 Habitatområde nr. 21 Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede.. 6 Habitatområde nr. 16 Løgstør Bredning, Bulbjerg og Vejlerne. 18

19 3. Detailprojektering 3.1 Projektomfang Projektforslaget består i at restaurere Herredsbæk over en strækning på ca. 7 km, fra skalapæl 13 til udløb i Vilsted Sø. Vi skal forbedre forholdene for fisk og planter i bækken. Dette vil vi gøre ved at udbedre eksisterende og etablere nye gydebanker, udlægge skjulesten samt fjerne aflejret sand og lægge ny grusbund nogle steder. På en mindre strækning vil vi etablere lidt slyng og et andet sted vil vi plante træer i grupper. Opvækst af de gode vandplanter vil vi primært sikre igennem den almindelige vedligeholdelse af vandløbet. Den nuværende vedligeholdelse vurderes i øvrigt ved den igangværende regulativrevision. Der vil være behov for et midlertidigt sandfang, mens anlægsarbejdet pågår og en tid derefter. Figur 4. Herredsbæk inddelt i 6 delstrækninger. 19

20 3.2 Vandløbsdata Herredsbæk vedligeholdes efter et regulativ fra Her gælder følgende dimensioner i projektområdet: Strækning A B C D E F Skalapæl Længde, m Teoretisk bundbredde 1,0 1,0 1,0 1,1 2,8 2,0 3,0 7 Sideanlæg 0,75 0,75 0,75 0,75 1,0 1,4 Gennemsnitligt fald 2,3 4,1 3,3 0,9 1,7 0,3 Tabel 7. Vandløbsdata. I bilag 2 og 3 er der anden uddrag af regulativet, blandt andet tilløb og bygværker. 3.3 Diverse informationer Ledningsejere og ledningsoplysninger Der er ikke søgt oplysninger om ledninger og kabler via ledningsejerregistret i LER. Ifølge regulativ for Herredsbæk er der en naturgasledning ved station og der et kabel fra Eniig ved station Tekniske anlæg I projektområdet er der 3 rørbroer og 3 betonbroer, jf. regulativ og bilag. Fortidsminder Der er kendskab til et ikke beskyttet fortidsminde i området. Gravearbejderne anmeldes af bygherren til Vesthimmerlands Museum, inden arbejderne påbegyndes. Rydninger Der forventes ikke behov for at rydde træer og buske i projektet. 7 Gennemsnitligt starter med en bundbredde på 2 og slutter med 4 ved udløb. 20

21 Dræn I projektområdet er der kendskab til følgende tilløb og/eller dræn. Dette er vist i nedenstående skema. Dræn og nye dræn vi evt. støder til under arbejdet skal sikres deres udløb i vandløbet. 21

22 3.4 Anlæg Strækning A En strækning på 828 meter. Mellem skalapæl vil vi fjerne aflejret sand og lægge grus på bund, hvor dette mangler. På den nye bund lægges skjulesten Ø20 cm eller dødt ved med ca. 5 meters afstand. Stenene udlægges tilfældigt, så det virker naturligt med skift mellem siderne og stenstørrelse. Stenene presses ned i bund og sider, så de bliver liggende. Vi vil samtidig udjævne faldet mellem skalapæl 12 15, således vi får et jævnt fald på denne del. Det opgravede sand fordeles på stedet uden for 3 beskyttede arealer. Mængder Opgrave 10 cm sand på 500 meter(0,1*1*500): 50 m³. Ny bund (10 cm gydegrus) på dele af strækningen (500 meter)(0,1*1*500): 50 m 3. Skjulesten Ø20; der går 25 sten pr. m 3 (0,2 x 5); (414/5)/25 = 3,3m 3 Dødt ved samler vi op på stedet og lægges ud som skjul og levested for smådyr på den øverste del af og den sidste del strækningen, hvor der er træer langs vandløbet. 22

23 3.4.2 Strækning B En strækning på 906 meter. Mellem skalapæl vil vi udbedre de eksisterende gydebanker og anlægge 3 nye banker á 10 meter. Gydebankerne ligger i dag mellem skalapæl og det er på denne strækning, de nye også skal laves. På og indimellem bankerne vil vi lægge skjulesten Ø20 cm. Stenene udlægges som beskrevet under strækning A. Udformningen af gydebankerne skal være som anbefalet i vejledning fra DTU-Aqva. Figur 5. Principskitse for DTU aqua for gydebanker Gruset udlægges i en tykkelse på ca. 25 cm. Gruset lægges lidt op ad brinkerne. Ved afslutningen på gydebanken efterlades en fordybning på cm og med en længde på ca. 1-2 m som opholdsvand for ørreder. Kornstørrelsen skal være: 85 % nøddesten på mm 15 % singels og håndsten på mm På venstre brink plantes Rødel i 3-4 grupper jævnt fordel på strækningen. Træerne må ikke være for små ved udplantning. Træerne plantes på kronekanten mod vest. Mængder 3 nye gydebanker á 10 meter: 3 x (10 x 0,25 x 1) = 7,5 m 3 gydegrus Udbedre eksisterende: 3 x (2 x 0,15 x 1) = 0,9 m 3 gydegrus Skjulesten Ø20; der går 25 sten pr. m 3 (0,2 x 5); (906/5)/25 = 7,2 m 3 Rødel: 4x4 = 16 træer. 23

24 3.4.3 Strækning D En strækning på 647 meter. Mellem skalapæl vil vi fjerne aflejret sand og lægge grus på bund, hvor dette mangler. På den nye bund lægges skjulesten Ø20 cm med ca. 5 meters afstand. Stenene udlægges tilfældigt, så det virker naturligt med skift mellem siderne og stenstørrelse. Stenene presses ned i bund og sider, så de bliver liggende. Mellem skalapæl vil vi genslynge et par steder som vist i nedenstående figur. Vandløbet forlænges med ca. 45 meter og der vil være et gennemsnitligt fald på 1,6 og gennemsnitligt en meanderlængde på 12 meter. Figur 5. Genslyngning på strækning D. Vi vil udjævne faldet mellem skalapæl 27 og stryg nedstrøms v/skalapæl 29, således vi får et bedre fald mellem skalapæl Det opgravede sand fordeles på stedet uden for 3 beskyttede arealer. 24

25 Mængder Opgrave 10 cm sand på 650 meter(0,1*1*650): 65 m³. Overskudsjord ved genslyngning; hvert sving beregnes som en firkant, hvor der regnes med en ½ højde pga. anlæg 1:1,5. Strækning 1: 10 sving x 5 længde x 2 bredde x 1,1/2 højde = 55 m 3 Strækning 2: 6 sving x 8 længde x 1,2/2 højde = 43 m 3 Strækning 3: 6 sving x 10 længde x ½ højde = 90 m 3 Ny bund (10 cm gydegrus) på dele af strækningen (650 meter)(0,1*1*700): 65 m 3. Skjulesten Ø 20; ((5x 5), 0,2 sten pr. m 3 ); (647/5)/25 = 5,2 m Strækning E En strækning på 1043 meter. Mellem skalapæl vil vi på strygene lave flere skjul til fiskene ved at grave huller (1x1 m) et par steder og lægge skjulestenø30 ud. De er over en strækning på ca. 600 meter. Mængder Skjulesten á Ø20-40 cm; (3 x 3 = 9 sten pr. m 3 ); (600/10)/9 = 6,6 m 3 Evt. opgravet materiale fordels på stedet uden for 3 beskyttede arealer Strækning F En strækning på i alt 2965 meter, men det er kun de 907 meter, hvor vi vil foretage en restaurering. Mellem skalapæl 32 og udløb vil vi fjerne aflejret sand og lægge grus på bund mellem skalapal På den nye bund lægges skjulesten Ø40 ca. 5 meters afstand. Stenene udlægges tilfældigt, så det virker naturligt med skift mellem siderne og stenstørrelse. Stenene presses ned i bund og sider, så de bliver liggende. Det opgravede sand fordeles på stedet uden for 3 beskyttede arealer. Mængder Opgrave 10 cm sand på 800 meter(0,10*1*800): 80m³. Ny bund (10 cm gydegrus) på dele af strækningen (800 meter)(0,1*1*800): 80 m 3. Skjulesten Ø30-50; der går 4 sten pr.m 3 med sten på Ø50 (0,5 x2); (907/5)/4 = 45m 3 25

26 3.4.6 Retablering Alle arealer og flader, der har været berørt af anlægsarbejderne, retableres generelt til standard som før arbejdets start. På græsarealer, der er i omdrift og på nye brinker og/eller udbedrede, sås der græs straks efter restaureringen er udført. For at undgå varige spor på 3 arealer skal vi anvende køreplader her. 4.0 Økonomi og tidsplan Indsats Art (anlægsudgifter) Pris Mindre Arbejdsplads, før registrering, midlertidigt restaurering sandfang, reetablering) Udskiftning af bundmateriale(aflejret sand, ny bund og udjævne fald) Udlægning af groft materiale (skjulesten og gydebanker) Etablering af træer Større Genslyngning(overskudsjord, etablering af restaurering brink) Køreplader Diverse ydelser(mere omkostninger; mandetimer, maskine, materialer) Tabel 8. Økonomi. I alt Hertil skal lægges egne timer og eventuel rådgivertimer. Der er følgende referenceværdi for indsatsen; 6.8 km kr. 8 /km = kr. Vi forventer at kunne gennemføre projektet inden for referenceværdien. Vi forventer at ansøge om tilladelser og tilskud indenfor de næste 2 år. 5. Konklusion Indsatsen i Herredsbæk, vandområde 08970, er undersøgt. Undersøgelsen har ført til, at vi foreslår at gennemføre indsatsen med genslyngning, udskiftning af 8, vejledende referenceværdi for gennemførelsesprojekter uden detailprojektering for type 2 vandløb og en kombination af restaureringstyper, bilag 1 af 3. marts 2017 til bekendtgørelse 1023 af 29. juni 2016 om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering. 26

27 bundmateriale og udlægge groft materiale. Hertil foreslår vi plantning af nogle rødel på en del af strækningen. På store dele af strækning F mod udløb vil vi ikke foretage en indsats, da vandløbet her er påvirket af opstuvning fra Vilsted Sø. Udskiftning af bund og udlægge større sten her vil ikke nytte så lang tid, da strækningen hurtigt dækkes af aflejret sand. Her forventer vi i stedet, at den igangværende vedligeholdelse med at fremme de gode vandplanter, såsom vandranunkel og vandstjerne, vil øge kvaliteten på strækningen. Afvandingsforholdene forventer vi uændret tilstand, da vi restaurerer indenfor regulativets rammer. På strækningen D skal vi have beregnet hvorledes de ny slyng samt ændret faldforhold påvirker afvandingen og den beskyttede natur i området. Dette vil vi gøre i forbindelse med ansøgning om tilladelse og det kan medføre at vi skal justere lidt på indsatsen. Dialogen med lodsejerne har været god og der er vist forståelse for, at vi skal gennemføre indsatserne. 27

28 6. Bilag Bilag 6.1 matrikelgrænser ved indsatsen 28

29 29

30 Bilag 6.2 Uddrag fra regulativ, Herredsbæk. 30

31 31

32 32

33 33

34 34

35 35

36 Bilag Længdeprofil og tværprofiler Opmåling 2008 (regulativ 2010) Kote DVR90 [m] Station [m] Master VST Bund Ter.V Ter.H Længdeprofil Herredsbæk 36

37 37

38 38

39 39

40 40

41 41

42 42