Analyse af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Transkript

1 NOTAT Dato Analyse af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Med baggrund i kommissorium (bilag 1), udarbejdet af sektorchef Søren M. Christensen har der været nedsat en arbejdsgruppe, hvis formål det har været at fremkomme med et eller flere forslag til, hvordan det sikres, at Nordfyns Kommune overholder Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ved at kunne tilbyde en 3-årig ungdomsuddannelse. Arbejdsgruppen består af: Karen Byrial Jensen, ledende psykolog (tovholder) Bent Hjortebjerg, jobcenterchef Per Nielsen, leder af Produktionshøjskolen i Otterup Steven Nordsmark, fagchef i voksenhandicap Mads Korsgaard, sagsbehandler i Børn og Unge Bjarne Simonsen, leder af UUO`s afdeling på Nordfyn Flemming Schultz, skolechef Sekretariatet v/ Lone K. Larsen har været tilknyttet arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har holdt 3 møder i november/december Ny lovgivning Folketinget har vedtaget en ny lov om en 3-årig ungdomsuddannelse til unge, der ikke har mulighed for at tage en af de almindelige ungdomsuddannelser. Denne gruppe, eksempelvis udviklingshæmmede, skal sikres samme rettigheder som andre unge. Fyns Amt har i en årrække tilbudt en 3-årig ungdomsuddannelse til denne målgruppe. Ved udarbejdelsen af loven har man i Undervisningsministeriet taget udgangspunkt i Fyns Amts uddannelse. Lovens indhold er i meget stor udstrækning et billede af den uddannelse, der har været tilbudt på Fyn i adskillige år. Nordfyns Kommune har i stor udstrækning benyttet dette tilbud. De centre, der udbød uddannelse i Fyns Amt, udbyder fortsat voksenspecialundervisning og den 3-årige ungdomsuddannelse. Bilag 2: Lov nr. 564 af 06/06/2007: Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Bilag 3: Bek. nr. 974 af 19/07/2007: Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Sagsnummer: [Navne] Udarbejdet af: Lone Kjellerup Larsen Side 1 af 11

2 Formål 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Stk. 2. Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sikrer, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov orienteres om uddannelsestilbuddet efter denne lov. 2. Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge. omfattet af 1. pkt., der er tilmeldt kommunens folkeregister, en 3-årig ungdomsuddannelse efter denne lov. Målgruppe Af lovens 1 og 2 fremgår det, at målgruppen for den 3-årige ungdomsuddannelse er unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, som efter undervisningspligtens ophør står uden de fornødne kompetencer til at kunne benytte sig af de andre eksisterende ungdomsuddannelsestilbud. Den unge kan modtage tilbuddet indtil det fyldte 25 år og skal færdiggøre ungdomsuddannelsen senest 5 år efter påbegyndelse. Gruppen omfatter personer, der på grund af tidlig hjerneskade, langsom eller mangelfuld intellektuel udvikling eller mangelfuld social-/kulturel tilpasning, evt. i kombination med fysiske handicap, er blevet hæmmede i deres udvikling. De betegnes som unge med særlige behov og kan eksempelvis være unge med nedenstående funktionsnedsættelser: psykisk udviklingshæmning autisme svær bevægelseshæmning multiple funktionsnedsættelser sociale og emotionelle funktionsforstyrrelser bogligt svage/sent udviklede svære opmærksomhedsforstyrrelser De vil typisk have haft deres skolegang i en specialskole (tidligere i Fyns Amt), i en kommunal specialklasse eller et andet specialpædagogisk undervisningstilbud. Det er unge, der har behov for undervisning i det at bo selv, klare almindelige dagligdags funktioner og for nogles vedkommende derudover egentlig faglig undervisning. Antal personer På landsplan skønner Undervisningsministeriet at 2,3 % af en årgang tilhører målgruppen. KL mener dog, at dette tal er for lavt sat. Både KL og Undervisningsministeriet mener dog, at antal- Side 2 af 11

3 let af svært udviklingshæmmede (som er en del uddannelsens målgruppe) er stigende, hvorfor der i årene fremover må forventes stigende tilgang til uddannelsen. (Kilde referat af møde i arbejdsgruppen vedr. ungdomsuddannelsen, KL og UVM den 29. august 2007) I Nordfyns Kommune er en ungdomsårgang på ca. 400 personer (årgang , årgang , årgang ), hvilket betyder, at ca. 9,2 elever vil være i målgruppen pr. år. Da uddannelsen er 3-årig vil mindst 27,6 personer være under uddannelse ad gangen. Arbejdsgruppen vurderer, at dette tal ikke holder for Nordfyns Kommune. Der vil være en startpukkel af unge, som på nuværende tidspunkt går på specialskoler eller har forladt undervisningssystemet inden for de senere år, og som endnu ikke er fyldt 25 år. Det er svært at give et kvalificeret overblik over, hvor mange af disse unge mellem 18 og 25 år, der vil benytte det nye tilbud om ungdomsuddannelse. En del af gruppen vil allerede gennem forskellige projekter og lignende have lært meget af det, der tilbydes på den 3-årige ungdomsuddannelse. Det er dog arbejdsgruppens antagelse, at antallet vil være betydeligt mindre end 9, 2 elever pr. årgang. Information om uddannelsen De unge har et retskrav på en ungdomsuddannelse og Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der informeres om uddannelsestilbuddet. Dette kan gøres via dagspresse og hjemmeside eller ved personligt brev. Desuden bør det være almindelig procedure, at der gives oplysning om uddannelsen til elever på specialskoler og i specialklasser i forbindelse med skolekonferencer / handleplansmøder i både 8., 9. og 10. klasse. Nordfyns Kommune er ansvarlig for, at denne information finder sted. ( 2 i bekendtgørelsen) Arbejdsgruppen foreslår, at der træffes aftale med UUO og undervisningsstederne om det praktiske vedr. dette. Kort om uddannelsen Ungdomsuddannelsen indeholder både undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktikophold i virksomheder og institutioner. Uddannelsen består af: en almen del, der indeholder fag om samfundsforhold, husholdning, økonomi og det at klare sig selv, en specifik målrettet del, der med udgangspunkt i interesser og evner indeholder undervisning i arbejdsmarkedsforhold og træning i beskæftigelsesmæssige færdigheder, praktikophold i virksomheder og institutioner, der skal give den unge erfaring med arbejdsforhold og samarbejde på en arbejdsplads. For de elever, der er i et skoletilbud, er der allerede kontakt til UU. Andre henvender sig med deres ønske til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i den kommune, hvor de bor. Der vil dog være behov for, at der vejledes om uddannelsen på handleplanplansmøder det sidste skoleår i specialpædagogiske / specialundervisningstilbud, hvor unge med behov for denne uddannelse har deres skolegang. Ovennævnte gælder for de unge, som på gældende tidspunkt ikke er tilmeldt et skoleforløb. De unge, som er i gang med et skoleforløb, har UU kontakt til. Side 3 af 11

4 Derefter skal man have en samtale med en vejleder. UUO (Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense) indstiller i samråd med elev og forældre til kommunen om elevens optagelse på ungdomsuddannelsen. Tilmeldinger kan fremsendes ad hoc. Den unge bør have svar senest 1½ måned efter indsendelsen. Der vil dog typisk være tilmelding i foråret med start i august måned. Uddannelsen indledes med et afklaringsforløb på op til 12 uger, hvor den unge sammen med en vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense (UUO) og sine forældre laver en uddannelsesplan for uddannelsesforløbet. Udgangspunktet er den unges ønsker og muligheder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. Uddannelsesplanen kan justeres efter behov, dog mindst en gang om året. Dette sker på foranledning af UUO. Uddannelsesstedet har ansvaret for uddannelsesforløbet. Afklaringsforløbet kan indeholde elementer af undervisning fra efterskoler, højskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler, daghøjskoler og værksteder og andre institutioner. Ved afslutningen af den unges uddannelse udleveres et såkaldt kompetencepapir, som indeholder en beskrivelse af de skole- og praktikforløb, den unge har deltaget i. Gennemføres kun noget af uddannelsesforløbet, får den unge et kompetencepapir for det, der er gennemført. Senest 14 dage efter uddannelsens afslutning bliver den unge indkaldt til en samtale om uddannelsens forløb. Hvis den unge ønsker det, kan forældre og andre deltage i samtalen. Uddannelsen er gratis for den unge. Med hensyn til transporttilskud tager kommunen stilling til behovet for hjælp til at komme til og fra det enkelte uddannelsessted, blandt andet på baggrund af en lægeerklæring. Mange af de unge vil have brug for transport på grund af psykisk og / eller fysisk handicap. Alt efter uddannelsens indhold og den unges ressourcer kan den give adgang til videreuddannelse eller til beskæftigelse. Timetal på uddannelsen Timetallet fordeler sig ifølge loven på undervisningstimer og praktiske aktiviteter / praktikforløb i henhold til nedenstående: Samlet årligt timetal er 840 timer a 60 minutter, heraf årligt 560 timer a 60 min. undervisning og 280 timer a 60 min praktiske aktiviteter / praktik. For alle tre år udgør dette i alt pr. elev 1680 timers undervisning (f.eks. 80 uger á 21 klokketimer eller 28 undervisningslektioner) og 840 timers praktiske aktiviteter / praktikker (f. eks. 40 uger af 21 klokketimer / 28 undervisningslektioner). Det samlede timetal incl. individuel vejledning og rådgivning sættes til 2520 undervisningstimer for forløbet. (kilde Pixi-udgave af Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov). Side 4 af 11

5 Prisen vil afhænge af, hvor tilbuddet gives. Visitation til uddannelsen Arbejdsgruppen foreslår, at der nedsættes et fast visitationsudvalg bestående af personer med beslutningsmyndighed fra følgende afdelinger: Jobcenteret (sagsbehandler) Voksenhandicap (sagsbehandler) Børn og Unge, en handicapsagsbehandler eller leder En repræsentant fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Lederen af UUO`s afdeling på Nordfyn kan indkaldes ad hoc som vejleder. Til visitationsudvalget knyttes en sekretariatsfunktion, som anbefales at ligge i Børn og Familie. Sekretariatsfunktionen skal udsende dagsorden/referater til visitationsudvalget og samle alle uddannelsesplaner. Derudover behandler sekretariatsfunktionen klager, journaliserer sagerne og udarbejder diverse svarskrivelser m.v. Arbejdsgruppen vurderer, at der vil være behov for ca. 100 sekretariatstimer årligt. Visitationsudvalget tager stilling til, om der bevilges en 3-årig ungdomsuddannelse og i hvilket regi, denne uddannelse skal gennemføres. Klageadgang Kommunalbestyrelsens afgørelse om tilbud eller afslag på tilbud om den 3-årige ungdomsuddannelse kan af den unge indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Det samme gælder Kommunalbestyrelsens afgørelse om indholdet af ungdomsuddannelsen. Status over Nordfyns Kommunes hidtidige tilbud til uddannelse for målgruppen I indeværende år er i alt 20 personer fra Nordfyns Kommune indskrevet på CSV uddannelsen (Center for Specialundervisning for Voksne). De er i alderen fra 18 til 25 år. 12 personer fra målgruppen mellem 18 til 25 år er derudover indskrevet i andre specialpædagogiske eller socialpædagogiske foranstaltninger. Side 5 af 11

6 Udover disse har kommunen i indeværende år 5 elever på 11. skoleår i de tidligere amtslige specialskoler og centerklasser. Økonomiske overslag over udgifterne til uddannelsen De 10 fynske kommuner har en entreprenøraftale med Odense, Svendborg og Nyborg om drift af tilbud efter lov om specialundervisning af voksne. (Bilag 4). Prisen var for Nordfyns Kommune i kr. prisen for 2008 er Inden for denne aftale kan Nordfyns Kommune benytte sig af tilbuddet fra CSV til de unge, der har behov for det. Udgiften til befordring af eleverne er indeholdt i entreprenøraftalen. Aftalen for 2007 er ifølge Odense Kommune udarbejdet ud fra det faktiske elevtal, således at prisen for hver enkelt af de 20 elever er ca kr. Muligvis har ikke alle det timetal, som kræves på den 3-årige ungdomsuddannelse. Aftalen gælder både specialundervisning for voksne og den 3-årige ungdomsuddannelse. Aftalen gælder ikke for tilbud til tale-, høre- eller synshandicappede, der er relateret til det specifikke handicap. Undervisningsministeriet anslår, at 2,3 % af en årgang vil have brug for dette tilbud. 2,3 % af en årgang på 400 elever er 9,2 elever pr. årgang. Nordfyns kommune vil derfor have ca elever indskrevne i den 3-årige ungdomsuddannelse pr år. Udgiften pr. elev i den 3-årige ungdomsuddannelse er af Undervisningsministeriet opgjort til kr. pr årselev. Der er budgetteret med en gennemsnitlig holdstørrelse på 6 elever. I udgiften skulle indgå udgifter til befordring, undervisningsmaterialer samt særlige hjælpemidler og støtteforanstaltninger. Udgiften er indeholdt i det kommunale bloktilskud. Dog beregner man, at der sker en løbende udslusning svarende til 8 %, hvilket skulle reducere udgiften til kr. pr. årselev. Kommunernes Landsforening KL er ikke enig i disse udregninger. KL mener på baggrund af eksperts udtalelser, at gennemsnitsprisen pr. årselev snarere ligger på kr. (KL s administrative information til socialdirektøren og UU lederen 2. juli 2007). UUO vil bruge ca. 100 vejledningstimer pr elev, der gennemfører uddannelsen. Dette er ikke medregnet i den pris, som de 5 kommuner betaler til UUO (Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense). Ny økonomisk aftale: Den pris, som Nordfyns Kommune har betalt i 2007, er beregnet ud fra det faktiske elevtal. Lige nu har vi ca. 20 elever i CSV regi og betaler ca. 4, 1 mill. Stykpris lige godt kr. Der er indgået en ny entreprenøraftale mellem de 10 kommuner for 2008 om drift. I 2008 skal Nordfyns Kommune betale kr. Hvis Nordfyns Kommune har 27,6 elever vil dette blive ca kr. pr elev. I 2008 vil der sandsynligvis være en startpukkel, men det vil kun være elever på 1. år, hvilket vil gøre prisen højere. Det mest sandsynlige er efter arbejdsgruppens opfattelse, at den reelle pris er over regeringens udspil, men under KL s. Det økonomiske grundlag bag loven er endnu ikke klart. Det er derfor entreprenørkommunernes opfattelse, at Side 6 af 11

7 der i 2009 bør være særskilt takst på ungdomsuddannelsen. Konsekvenser af dette bør drøftes med kommunerne i løbet af 2008 med henblik på justeringer af entreprenøraftalen for Prisfastsættelsen for 2009 er derfor endnu usikker, men kan tænkes at ligge på ca. 30 gange til kr. (arbejdsgruppens formodning ud fra de foreløbige oplysninger). Man skal være opmærksom på, at unge på denne uddannelse ikke kan søge SU. Der skal derfor være et forsørgelsesgrundlag for de unge over 18 år, der er på uddannelsen. Derfor er kommunens jobcenter repræsenteret i visitationsudvalget for samtidig med godkendelse af uddannelsen at kunne klarlægge forsørgelsesgrundlaget. Uddannelsessteder Uddannelsen kan finde sted på kommunale uddannelsessteder, der drives efter lov om specialundervisning for voksne og efter aftale med andre skoleformer f. eks. daghøjskoler. erhvervsskoler, husholdningsskoler m v. Her på Fyn findes de tidligere ASV er (Amtscenter for specialundervisning for voksne), nu CSV er (Center for specialundervisning af voksne). Efter kommunalreformen drives disse videre af Odense og Svendborg Kommuner. Fyns Amt har i årevis udbudt en treårig ungdomsuddannelse til målgruppen for den nye lov og her har man både erfaring, ekspertise og lokalefaciliteter til at efterleve loven. Der er indgået en entreprenøraftale mellem Odense og Svendborg Kommuner og de 10 fynske kommuner om at videreføre dette undervisningstilbud. Der betales efter befolkningstal og derefter kan kommunerne frit benytte tilbuddet. I Aftale Om drift af tilbud efter lov om specialundervisning af voksne, indgået af de fynske kommuner, står: Formålet med denne aftale er at overlade udførelsen af hovedparten af de i 1 nævnte opgaver ifølge lov om specialundervisning for voksne, som påhviler de deltagende kommuner, til Odense Kommune og Svendborg Kommune. KL anbefaler, at kommunerne i videst muligt omfang anvender eksisterende tilbud, særligt i opstartfasen af det nye uddannelsestilbud. Endvidere påpeger KL, at det er afgørende, at kommunerne indbyrdes finder ind i et samarbejde om disse tilbud, for at rimelige holdstørrelser kan opnås. Dette er således allerede sket på Fyn, og arbejdsgruppen anbefaler, at man benytter sig af dette i vid udstrækning. Arbejdsgruppen har alligevel opstillet tre modeller for implementering af loven. Arbejdsgruppen skal påpege, at det er vigtigt, at forslaget vedrørende den 3-årige uddannelse for unge med særlige behov, sendes til høring i Handicaprådet. Side 7 af 11

8 Modeller for etablering og gennemførelse af uddannelsen: 1. Nordfyns Kommune benytter CSV Odense på hele uddannelsesforløbet (CSV - som uddannelsesansvarlig - organiserer, tilrettelægger praktik m.m.) Fordele: Fast pris uanset antal. Ekspertise bevares i forhold til målgruppen. Administrativt let Opgaven løses af andre i henhold til aftalen. Der skal hellere bruges tid til økonomisk administration. Hvis de 5 kommuner, der samarbejder om UUO (Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn), står sammen om entreprenørmodellen, vil de have stor indflydelse på tilbuddet hos CSV. På praktikdelen, som er en stor del af uddannelsen, har CSV stor erfaring. Intet sektorskel på, hvilken kasse, der skal betale (arbejdsmarked eller handicap). De unge kan være sammen med ligestillede og i den store gruppe opnå venskaber og et socialt fællesskab. Hvis aftalen laves om, så der betales et fast beløb for hver enkelt ung, vil kommunen selv kunne tilrettelægge uddannelser for den mindst ressourcekrævende gruppe. Ulemper: CSV får monopol på opgaven. Fast pris uanset antal, såfremt der ikke laves anden aftale. En mindre del af målgruppen vil ikke føle sig tilpas i CSV regi. Økonomi: se overfor ved beskrivelse af entreprenøraftalen mellem de fynske kommuner. I 2008 skal Nordfyns Kommune betale kr. Fra 2009 antageligt en pris på ca til pr. elev. Nordfyns Kommune vil have ca. 30 elever. 2. Nordfyns Kommune opretter selv en ungdomsuddannelse f. eks. i forbindelse med én eller flere af kommunens produktionsskoler, der dels selv kan undervise målgruppen, dels være entreprenør og organisere undervisning og praktik andre steder. Fordele: Nærhedsprincippet tilgodeses De med særlige behov kan være sammen med mere almindelige unge. Side 8 af 11

9 Ulemper: Manglende ekspertise. Produktionsskolerne vil ikke kunne håndtere en meget stor del af målgruppen uden en meget betydelig omlægning af undervisningens metode og indhold. Det vil være svært at samordne individuelle forløb (elevgrundlaget er for lille af hver type elever). Tilgængelighedsforhold på de eksisterende produktionsskoler lever ikke op til en stor del af målgruppens behov (ikke handicapvenlige). Nogle unge vil føle sig svært marginaliserede i forhold til den øvrige elevgruppe. Økonomi: Når unge med særlige behov optages på en produktionsskole, er det nødvendigt med en kommunal merbetaling. Merbetalingen udregnes individuelt for hver enkelt elev ud fra dennes behov. Enten optages unge med særlige behov som pensionister eller som almindelige elever. I begge tilfælde er der behov for særlig støtte. Et kvalificeret bud er kr. pr uge til særlig støtte. Dette vil beløbe sig til ca kr. på de 3 år uddannelsen varer. Dette lægges til udgiften for enten almindelig elev eller pensionist. 1. Pensionister med ekstra støtte. De unge modtager deres pension af kommunen. Udgiften til Otterup Produktionshøjskole vil desuden beløbe sig til kr ,- pr. md. i år Det bliver kr. / år. Hvis der er behov for særlig støtte lægges yderligere ca kr. (1/3 af kr.). Det bliver kr. / år. 2. Almindelig elev med ekstra støtte. De unge optages, og udgiften finansieres af Undervisnings-ministeriet, og der er ikke nogen direkte elevudgift. Undervisningsministeriets finansiering gælder dog for max i et år, dog således at praktik perioderne ikke gælder for undervisning. Eleverne med særlige behov kan ikke modtage al deres produktionsskole undervisning på et år. Eleverne må strække deres egentlige undervisnings tid ud over en længere periode. En udregning for en eksempel elev viser, at den samlede udgift for kommunen i de 3 år uddannelsen vil vare beløber sig til kr. (Bilag 5) 3. En hybrid model, hvor Nordfyns Kommune hovedsagelig benytter sig af tilbuddet på CSV Odense og dels anvender egne produktionsskoler og andre tilbud i omegnen i forhold til den bedst fungerende del af målgruppen. En af Nordfyns Produktionsskoler foreslås at stå som entreprenør for tilrettelæggelsen af tilbuddet til de unge, der ikke tilknyttes CSV. Det er vigtigt, at der for hver enkelt ung er en hovedentreprenør, der er ansvarlig for at tilrettelægge både undervisning og praktik. Side 9 af 11

10 Fordele: Der kan lettere tilrettelægges præcis det tilbud, som er passende for den enkelte unge. Alle fordele, nævnt under model 1, gælder også her. Unge med meget store behov, f. eks. unge med multiple funktionsnedsættelser, udviklingshæmmede og unge med autismespektrumforstyrrelser kan fortsat drage nytte af den ekspertise, der findes på CSV. En del af målgruppen vil ikke føle sig tilpas i CSV regi. Disse kan i denne model tilbydes passende undervisning og praktik i mere normale sammenhænge. Der kan tilrettelægges individuelle forløb og praktikker i nærmiljøet for nogle unge. Dette vil sandsynligvis for en del af disse kunne føre til varig beskæftigelse (normal, fleks eller skånejob). Større fleksibilitet i forhold til sammensætning af individuelle forløb for de unge, der har behov for denne uddannelse. Ulemper: Sværere at administrere. Et forløb kan være dyrere end ved brug af CSV. Otterup Produktionshøjskole kan påtage sig at undervise en del elever f.eks. nogle lettere svagt begavede, udviklingshæmmede i let grad, samt visse unge med adfærdsvanskeligheder. Otterup Produktionsskole kan også påtage sig at være tovholder i forhold til undervisningsforløb og praktikker for den del af elevgruppen, som man vil kunne undervise. Uddannelser, der kunne være aktuelle, er f.eks. landbrugsmedarbejder eller gartnerimedarbejder. Produktionsskolen vil ligeledes kunne hjælpe eleverne med fremmøde og mødestabilitet, ordenssans, koncentration og opmærksomhed, samt selvstændighed, motivation og initiativ. Det er dog arbejdsgruppens opfattelse, at såfremt denne model vælges, bør man også spørge, hvad kommunens andre produktionsskoler vil kunne byde inde med. Økonomi: Arbejdsgruppen forestiller sig, at ved benyttelsen af denne model, vil ca. 90 % eller mere af de unge med behov for den nye 3-årige ungdomsuddannelse med størst fordel kunne benytte tilbuddet på CSV Odense. Vedr. økonomi se derfor under model 1. Prisen for de unge, hvis behov bedst vil kunne tilgodeses på andre måder, vil hænge sammen med: a. den unges forudsætninger og behov b. direkte udgifter til uddannelse c. transport d. løntilskud Side 10 af 11

11 e. hjælpemidler f. administration g. andre udgifter til diverse For nogle unge vil det give bedre livskvalitet og selvværd at være på en produktionsskole. Det skønnes at være ca. 10 % eller en til to unge pr. årgang i målgruppen for den 3-årige ungdomsuddannelse, der kan få glæde af produktionsskolernes tilbud. Man kan dog forestille sig, at der udbydes pladser til unge fra andre kommuner. Tilføjelse: Ganske få unge, vil af forskellige årsager, f. eks. plejeanbringelse eller specifikke interesser / styrkesider med fordel kunne få deres ungdomsuddannelse i andet regi. F. eks. højskole / efterskole. Uddannelsesplan laves også i disse tilfælde i samarbejde med UUO. Det foreslås, at Børn og Ungesagsbehandleren er tovholder, og at denne formidler sagen videre til voksenområdet. PPR s udtalelse skal forefindes. Uddannelsesforløbet vil også skulle godkendes i det foreslåede visitationsudvalg. Bilag: Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppen Bilag 2: Lov nr. 564 af 06/06/2007: Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Bilag 3: Bek. nr. 974 af 19/07/2007: Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Bilag 4: Entreprenøraftale med Odense, Svendborg og Nyborg om drift af tilbud efter lov om specialeundervisning af voksne Bilag 5: Økonomioversigt Bilag 6: UUO (Ungdommens uddannelsesvejledning Odense og Omegn) Forslag til implementering af Lov nr. 196, lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Bilag 7: Fra KL: Ny kommunal opgave: Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Side 11 af 11