Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Transkript

1 Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

2 GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det?

3 Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning skal danne grundlag for en målrettet beskyttelse af drikkevandsressourcen for fortsat at kunne opretholde, at det danske drikkevand baseres på en simpel rensning af grundvandet. På baggrund af kortlægningen har kommunerne en pligt til at udarbejde indsatsplaner, som beskriver de tiltag der skal beskytte grundvandet Kortlægningen skal derfor være tilstrækkelig robust til, at resultaterne heraf udgør et fagligt veldokumenteret grundlag for beskyttelse af grundvandet mod fremtidige forureninger. SIDE 3

4 Kortlægningen er en syntese af viden om de grundvandsrelaterede forhold i et område Den bygger på data om: Områdets geologiske opbygning og materialer Vandets strømning, magasinering, beskyttelse, kvalitet og udnyttelse Menneskets påvirkning af grundvandsmiljøet Sammenstilling og -tolkning af forskellige datatyper inden for samme område er af største betydning for et fornuftigt og robust resultat. SIDE 4

5 De 7 trin: Kortlægningen udføres altid i disse 7 trin Kortlægningsområdern e er forskellige: Omfanget af hvert trin kan variere fra område til område SIDE 5

6 Trin 1 kortlægningen eksisterende viden Indsamling af den tilgængelige viden om området: - litteratur - boringer, vandkemiske analyser - vandindvindingsstruktur - eksisterende data om arealanvendelse og forurening - eksisterende undersøgelser og tolkninger - hydrologi: potentialekort, nettonedbør, vandløb, målestationer - terræn-, jordarts-, og landskabsforhold - planforhold SIDE 6

7 Trin 1 kortlægningen vurdering og tolkning af data Skabe overblik Redegøre for datatæthed, kvalitet og usikkerheder Geologisk forståelsesmodel Hvad er de væsentlige problemstillinger i området? Hvad mangler der? Forslag til den videre kortlægning Kontakt til interessenter f.eks. opstartsmøde med kommuner og vandværker SIDE 7

8 Trin 2 kortlægningen indsamling af nye data Detailkortlægning af geologi, hydrologi og kemi bl.a. med det formål at bestemme sårbarheden af grundvandsressourcen Her er mange muligheder, der alle er beskrevet i delaftalerne Bygger på resultaterne af Trin 1, der har vist, hvor der er huller i vores viden Den rumlige udbredelse og beskaffenhed af grundvandsmagasiner og dæklag kortlægges Grundvandsdannelse og strømningsforhold kortlægges Den grundvandskemiske kortlægning beskriver vandets sammensætning og udviklingen i denne. Både naturligt forekommende stoffer og miljøfremmede stoffer inddrages. Vigtige geokemiske processer identificeres. SIDE 8

9 Trin 2 - Kortlægningsmetoder og modeller Geofysik - Fladedækkende: SkyTEM, PACES, MEP - Linje og punktbaseret: Seismik, geofysiske logs Boringer Kemi & hydrogeokemisk model Synkronpejlinger Prøvepumpninger Geologisk model Hydrostratigrafisk model Grundvandsmodel SIDE 9

10 Trin 3 - Arealanvendelse og forureningskilder Formålet med Trin 3 er at tilvejebringe grundlag for en vurdering af, om arealanvendelsen virker grundvandsbeskyttende eller om den udgør en trussel overfor grundvandsressourcen. Vurdering af hvilke forureningskilder, der kan være problematiske i forhold til grundvandsressourcen. Mange data findes allerede som GIS- temaer. Trin 3 er en udbygning af den kortlægning, som allerede udførtes under trin 1. SIDE 10

11 Trin 3 - Arealanvendelse og forureningskilder Kvælstofudvaskning fra landbrugsregisterdata Forurenede grunde data fra Regionerne V1- og V2-kortlagte grunde Råstofgrave Regionernes råstofplaner Beskyttede naturområder Aktive industri, herunder landbrugsejendomme SIDE 11

12 Trin 4 Afgrænsning af sårbare områder og revision af andre områdeafgrænsninger Resultaterne af kortlægningen sammenstilles Sårbare områder afgrænses Afgrænsningen af de sårbare områder indgår i udpegningen af følsomme indvindingsområder og i anbefalingen af beskyttelsestiltag. Der foretages revision af OSD, OD samt indvindings- og grundvandsdannende oplande. Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Indsatsområder med hensyn til nitrat (ION) OSD Indvindingsoplande til almene vandforsyninger Notatet! Se Kvalitetsledelsessystemet SIDE 12

13 Trin 5 Anbefalinger og afrapportering Skal give kommunerne og andre interessenter et overblik over den gennemførte kortlægning. Resultaterne: de konstaterede problemstillinger og anbefalinger til løsning og overvågning af dem Vores indspark til kommunernes indsatsplaner for grundvandet Redegørelsesrapport, GIS-temaer, modeller etc. SIDE 13