Påvirkning af grundvand ved nedsivning af tømidlerfra kunstgræsbaner

Transkript

1 Påvirkning af grundvand ved nedsivning af tømidlerfra kunstgræsbaner Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 1935, dec Jens Asger Andersen og Thomas Larsen (Orbicon) Kristina Buus Kjær (DHI) Claus Frydenlund (Gladsaxe Kommune)

2 Indhold Formål og metode Udvikling i antal kunstgræsbaner Afvanding dræn eller infiltration Anvendelse af tømidler (data fra spørgeskema) Scenarier for grundvandspåvirkning fra saltning på kunstgræs Udvaskning af miljøfremmede stoffer ved brug af tømidler Konklusion og anbefalinger

3 Formål At belyse risikoen for forurening af grundvandetfra alle anvendte tømidler.med henblik på at komme med anbefalingeri forhold til fremtidig praksis ved anlægning og drift af kunstgræsbaner, hvor nedsivninganvendes som en del af vandhåndteringen

4 Metode Spørgeskemaundersøgelse Størrelse Type af infill Drænopbygning Drænafledning Type og mængde af tømiddel Anvendelse af mekanisk snefjernelse Moniteringsdata på drænvand Planer om fremtidige baner Scenarier baseret på data fra spørgeskemaer

5 Spørgeskema Navn: Øvrige Telefonnr: kommentarer: Kommune: Eksempel Kunstgræsbane Anlægsår Banens navn (klub),adresse og kommune Hvis der er mere end én bane, udfyldes en række i skemaet for hver bane Hvornår er kunstgræsbanen anlagt? Størrelse Banens størrelse i m 2 Alternativt om det er en 5, 7, 9 eller 11- mandsbane Boldspark Park, Park Allé 1, Park Kommune Underlag og infill Angiv type af infill og underlag Eksempler på underlag: Grus, gummipad, XPEfoam, polyolefinskum Eksempler på infill: Sand, SBR-gummi (bildæk), gråt industrigummi, kork/kokos, hybridbane Infill af SBR-gummi. Gummipad Dræn-opbygning Drænforhold Drænes banen via drænrør eller drænmåtte/mem bran? Drænrør med fem meters afstand Hvordan ledes drænvandet væk fra banen? - Ved nedsivning fx via faskine - Regnvandskloak (angiv gerne det modtagende vandområde) - Spildevandskloak Anvendte tømidler Angiv tømiddel (produktnavn) og årlig mængde (kg) Fx alm. salt (NaCl), Calciumklorid (CaCl2), Magnesiumklorid (MgCl2), Calciummagnesiumacetat (CMA), Kaliumformiat, Natriumformiat, Urea Det opsamlede drænvand afledes via et internt opsamlingsbassin til offentlig regnvandsledning. Udledes derefter til sø 11 tons salt (NaCl) i 2015 Mekanisk snefjernelse Anvendes der mekanisk snefjernelse? Hvis ja, hvordan gøres det? Maskinel fjernelse af sne inden saltning Moniteringsdata Er der fortaget målinger på drænvandet, f.eks. i forbindelse med tilslutnings- eller udledningstilladelsen? Ja/nej (evt. periode) Ja, fra 2012 og frem til i dag Fremtidige baner Er der planer om at anlægge flere baner inden for de næste ca. 5 år? Hvis ja, hvor mange og hvor store? Én bane i 2018 på ca kvm Bane 1 Bane 2 Bane 3 Bane 4

6 Svar: 34 ud af 98 kommuner

7 Udvikling i antal baner i DK

8 Samlet antal baner i DK Denne analyse baseret på data fra DBU og spørgeskema (316 stks.) Samlet antal (både 2. og 3. generation) vurderes til ca. 800 stks. Heraf ca. 290 stks. 3. generations baner (> m 2 )

9 Infill

10

11

12 Forbrug på baner i 2015 (kg/m 2 )

13

14 Scenarier

15 Scenarier Worst case Lille opland Medium opland Stort opland Frederiksberg Kommune Gladsaxe Kommune Høje- Tåstrup Kommune Tilførsel af klorid -jf. figur (g/år/m 2 ) Klorid indhold under baner 3 (mg/l) Samlet m 2 baner i opland til indvinding 4 (m 2 ) Nedsivningsandel (klorid til grundvand vs. dræn) 5 0,9 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Nedsivning fra samlet m 2 baner i opland (tons/år) Fortyndingsvolumen/årlig indvinding (m 3 /år) Kloridbidrag fra baner på kildeplads (mg/l) Baggrundsværdi for klorid i opland (mg/l) Bidragets størrelse ift. baggrundsværdi 4158% 280% 140% 43% 4% 16% 13%

16 Resultat scenarier Klorid indholdet under banerne er i alle scenarier over kvalitetskriteriet Kloridbidraget på oplandsniveau og kommuneniveau er beskedent som følge af fortynding Det er kun en worst-case tænkt situation der giver et indhold som kan true en kildeplads

17 Udvaskning af miljøfremmede stoffer ved brug af tømidler Alternative tømidler CMA, Formiatsalte Begge stoftyper er letomsættelige Iltforbrugende hvis de udledes til recipienter (søer, vådområder og vandløb) Mobilisering af miljøfremmede stoffer CMA og formiatsalteer ikke mobile i sig selv NaClkan helt lokalt ionbytte med tungmetaller og organiske forbindelser, men ingen regional effekt

18 Overordnede anbefalinger -minimere forbrug Vilkår i tilladelser om at anvendte mængder skal registreres og indsendes til kommunen Benchmarking internt i kommunen og kommunerne imellem kan motivere driftansvarlige Øget information til driftansvarlige

19 Konkrete anbefalinger minimere forbrug Mekanisk snerydning Optimer mod 7% saltkoncentration i vand på overfladen (jf. vejdirektoratet) Anvend tørsaltning i perioder med længerevarende frost (jf. vejdirektoratet)

20 Kommunal risikovurdering ved ansøgninger Fokus på det samlede opland til relevant nedstrøms kildeplads Er der andre væsentlige kilder i oplandet Hvad er baggrundskoncentrationen Hvis risikovurdering er kritisk bør der fokuseres på: alternative tømidler / ingen tømidler / vandtæt membran

21 Anlæg og drift Kompaktering af underjord (hvis ler) eller anvendelse af drænmåtter minimerer nedsivning Mekanisk snerydning skal udføres til lige over græstopniveau Banerne skal anlægges så der er plads til sneoplag og så den kan bære snerydningsmaskiner Billig overskudsvarme indlagt i banen overflødiggør tømidler