Program- og projektorienteringen (PPO) kan læses på Her præsenteres status for bilaterale og multilaterale programmer og projekter.

Transkript

1 Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde 2008

2 DANIDAS ÅRSBERETNING 2008 Juni 2009 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: Fax: [email protected] Internet: Design og tryk Schultz Grafisk Publikationen kan downloades eller bestilles på: Program- og projektorienteringen (PPO) kan læses på Her præsenteres status for bilaterale og multilaterale programmer og projekter. Teksten kan citeres frit ISBN (trykt version) ISBN (internet version) Kunstværker i publikationen Billederne på forsiden, side 12-13, 14, 20, 24, 30, 32, 34, 38, 44 og 50 er alle fra Africa/now Contemporary Art from Africa Udstillingen, der bl.a. har været vist i Rundetårn i København, var støttet af Center for Kultur og Udvikling med projektmidler til kulturudveksling mellem Danmark og udviklingslandene. Den fotografiske gengivelse af kunstværkerne er produceret af Tine Thorup og Cuong Sam, som også var kuratorer på udstillingen Forsidebillede: Joseph Mbatia Bertiers, Kenya: Bus Terminal. Foto: thorupart

3 UDVIKLINGSMINISTERENS FORORD Udviklingsminister Ulla Tørnæs 2008 stod på mange måder i krisernes tegn. Først høje fødevarepriser, der har drevet flere mennesker ud i sult og fattigdom og risikerer at sætte fremdriften i 2015 Målene over styr. Dette kombineret med store prisstigninger på olie og andre energivarer, der ramte de udviklingslande, der er nettoimportører af olie, hårdt. Og senere en global finansiel og økonomisk krise, der har alvorlige konsekvenser for de fattigste lande. Derfor er det særligt vigtigt, at vi tager et medansvar og det gør regeringen. I 2008 stod Danmark fortsat i front i det internationale udviklingssamarbejde - både når det gælder kvantitet og kvalitet. Dansk bistand steg i 2008 med 524 mio., så den i alt udgjorde 14,47 mia. kr. Det svarer til 0,82 pct. af bruttonationalindkomsten og Danmark er således ét af kun fem lande i verden, der ligger over FN s målsætning på 0,7 pct. Men penge gør det ikke alene. Regeringen lægger afgørende vægt på at opnå resultater af den danske bistand. Resultater af udviklingsbistanden er derfor i centrum i årsberetningen. Vi skal måles på, hvor gode vi er til at bekæmpe fattigdom og nå 2015 Målene. Og på vores evne og vilje til samarbejde. Resultater nås bedst, hvis vi i fællesskab arbejder hen mod de samme mål. Derfor ønsker regeringen et stadigt styrket og mere effektivt internationalt samarbejde. Bistandseffektivitet stod højt på dagsordenen i Med vedtagelsen af Accra Handlingsplanen lykkedes det Danmark og ligesindede lande at opnå en nødvendig styrkelse af rammerne for, hvordan vi gennemfører udviklingsbistanden. Accra Handlingsplanen fremhæver forudsigelighed, gennemsigtighed og gensidig ansvarlighed og er et godt grundlag for at fortsætte arbejdet med at gøre bistanden mere effektiv. Afrika står fortsat i centrum for dansk udviklingspolitik. Dels har regeringen besluttet, at 2/3 af den bilaterale udviklingsbistand skal øremærkes Afrika, og dels nedsatte regeringen i 2008 Afrikakommissionen, som så på muligheder for at styrke den internationale udviklingsbistand til Afrika med fokus på unge, beskæftigelse og økonomisk vækst. Kommissionens medlemmer er centrale aktører inden for det internationale udviklingssamarbejde, størstedelen fra Afrika. Kommissionen fremlagde den 6. maj 2009 sine anbefalinger og initiativer. I 2008 har regeringen sat særligt fokus på ligestilling og FN s 2015 Mål nr. 3, fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder. Danmark tog i 2008 initiativ til den såkaldte MDG3 Global Call to Action kampagne, der med FN s generalsekretær Ban Ki-moon i spidsen forpligtede 100 regeringsledere, repræsentanter for internationale organisationer, den private sektor og civilsamfundet til at gøre noget ekstra for ligestilling. Klimaudfordringen er større end nogensinde, og de fattigste lande er igen de mest udsatte, selvom det samtidig er disse lande, der bærer det mindste ansvar for de menneskeskabte klimaforandringer. Der blev i 2008 sat endnu større fokus på at klimasikre dansk udviklingsbistand for at øge udviklingslandenes modstandsdygtighed over for klimaforandringer og for at styrke de fattigste landes inddragelse i forhandlingerne frem mod FN s klimakonference, COP15, i København. Endelig vil jeg fremhæve vores indsats i Afghanistan. Her bidrager Danmark sammen med afghanerne og det internationale samfund til fremvæksten af et stabilt og mere udviklet Afghanistan, som kan tage vare på egen sikkerhed, fortsætte en demokratisk udvikling og fremme respekten for menneskerettigheder. Her tager vi ansvar, også selvom vi arbejder under vanskelige forhold. Regeringen tager med udviklingspolitikken ansvar for at hjælpe globalt til udvikling og vækst, menneskerettigheder og sikkerhed. Det er både i vores egen og vore partnerlandes interesse.

4 Resultater af udviklingsbistanden er i centrum i årsberetningen. Vi skal måles på, hvor gode vi er til at bekæmpe fattigdom og nå 2015 Målene. Og på vores evne og vilje til at samarbejde. Resultater nås bedst, hvis vi i fællesskab arbejder hen mod de samme mål. Udviklingsminister Ulla Tørnæs Målet for Danmarks statslige bistand til udviklingslandene skal være gennem et samarbejde med disse landes regeringer og myndigheder at støtte deres bestræbelser på at opnå økonomisk vækst for derigennem at medvirke til sikring af deres sociale fremgang og politiske uafhængighed i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt, formål og bærende principper og tillige gennem et kulturelt samarbejde at fremme den gensidige forståelse og solidaritet. 1 i Lov om internationalt udviklingsamarbejde,

5 ANVENDELSE AF BISTANDSKRONEN 2008* Bistand i alt: ,6 mio. kr. Bilateral bistand 9.435,2 mio. kr. 65,2% Multilateral bistand 5.034,4 mio. kr. 34,8% FN-systemet 1.793,5 mio. kr. Verdensbankgruppen 948,1 mio. kr. Afrika 4.273,9 mio. kr. Regionale udviklingsbanker 299,1 mio. kr. EU-systemet 1.398,0 mio. kr. Anden multilateral bistand 595,6 mio. kr. Asien 2.091,1 mio. kr. Latinamerika 536,5 mio. kr. Europa 142,9 mio. kr. Ikke landefordelt bilateral bistand 817,2 mio. kr. Bilateral gældslettelse 450,5 mio. kr. Uden for 06.3 og ,1 mio. kr.** * Bistandskronen er opgjort på baggrund af de udbetalinger, der for 2008 rapporteres til OECD/DAC som Danmarks officielle udviklingsbistand (ODA). Med virkning fra og med 2008 rapporteres JPOs i multilaterale organisationer (Finanslovskonto ) og bistand til Mellemøsten gennem IBRD (Finanslovskonto ) som bilateral bistand. ** Bilateral bistand uden for finanslovskonto 06.3 og er udspecificeret på side 81. 3

6 DANMARKS BILATERALE BISTAND 2008 FORDELT PÅ LANDE mali, 65 mio burkina faso, 229 mio nicaragua, 196 mio ghana, 441 mio øvrige latinamerika 153 mio benin, 249 mio bolivia, 187 mio Opgjort efter bilaterale udbetalinger for 06.3 og , ekskl. udbetalinger til gældslettelse. Bilateral bistand 2008 inkluderer endvidere udbetalinger til JPOs i multilaterale organisationer ( ) samt bistand til Mellemøsten gennem IBRD ( ). 4

7 afghanistan 265 mio irak 142 mio bhutan 71 mio o nepal 239 mio egypten 211 mio bangladesh 242 mio vietnam 416 mio sudan 195 mio sri lanka 113 mio uganda, 430 mio øvrige asien 605 mio kenya, 281 mio tanzania, 616 mio mozambique, 451 mio zambia, 181 mio sydafrika, 145 mio øvrige afrika 780 mio 5

8 INDHOLDS- FORTEGNELSE Nyt format for Danidas årsberetning. Fokus på resultater og udfordringer... 8 Året der gik, Mål 1 Udrydde fattigdom og sult Mål 2 Sikre grundlæggende uddannelse til alle Mål 3 Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder Mål 4 Reducere børnedødelighed Mål 5 Reducere mødredødelighed Mål 6 Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme Mål 7 Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling Mål 8 Opbygge et globalt partnerskab for udvikling Demokrati, menneskerettigheder, fred og stabilitet Beretning fra Udvalget for Blandede Kreditter Landeafsnit Afghanistan Bangladesh Benin Bhutan Bolivia Burkina Faso Egypten Ghana Kenya Mali Mozambique Nepal Nicaragua Tanzania Uganda Vietnam Zambia

9 Tal og appendiks Danmarks officielle bistand til udviklingslandene fordelt på hovedkategorier, Danmarks bilaterale bistand, Danmarks bilaterale bistand til Afrika, Danmarks bilaterale bistand til Asien, Danmarks bilaterale bistand til Latinamerika, Danmarks bilaterale bistand til Europa, Sektorfordeling af bilateral bistand, 2007 og 2008* Danmarks multilaterale bidrag til internationale organisationer, Humanitær bistand fordelt på organisationer, Udbetalinger til danske NGO ers udviklingsaktiviteter, Danske NGO ers selvfinansiering Genopbygnings- og regional bistand, Udviklingsforskning Leverandører af konsulentopgaver Udviklingen i udviklingsbistanden for udvalgte OECD-lande Gældseftergivelse Fire ud af fem fastsatte mål opfyldes tilfredsstillende Omfanget af svindel med dansk bistand Styrelsen Forskningsudvalget Udvalget for blandede kreditter Rådet Oplysningsudvalget Bistand på mange måder Forkortelser

10 NYT FORMAT FOR DANIDAS ÅRSBERETNING. FOKUS PÅ RESULTATER OG UDFORDRINGER Danidas årsberetning 2008 orienterer om den danske udviklingsbistand og resultaterne af den. Med fattigdomsbekæmpelse som den overordnede målsætning, skal den danske udviklingsbistand medvirke til, at verden samlet når FN s 2015 Mål. Vægt på fælles resultater Årsberetningen gennemgår derfor resultaterne af den danske udviklingsbistand inden for hvert af de otte 2015 Mål. Inden for hvert kapitel gennemgås status for opnåelsen af det enkelte mål, og hvordan den danske udviklingsbistand har bidraget. Resultater og erfaringer eksemplificeres ved konkrete eksempler. Efter de otte 2015-kapitler indgår et afsnit om menneskerettigheder og demokrati, fred og stabilitet vigtige indsatser, som ikke umiddelbart falder under nogen af 2015 Målene. Det er vigtigt at fremhæve, at dansk bistand i dag er en del af et større hele. De bedste resultater med udviklingsbistanden nås gennem samarbejde, både mellem donor- og modtagerlande, men også donorerne imellem. FN s 2015 Mål Udrydde fattigdom og sult Sikre grundlæggende uddannelse til alle Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder Reducere børnedødelighed Reducere mødredødelighed Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling Udvikle et globalt partnerskab for udvikling Danmark harmoniserer sin bistand med andre donorer, tilpasser den til modtagerlandenes egne udviklingsplaner og sikrer, at den kan fungere i samarbejdslandenes egne systemer. Erfaringerne har vist, at det er den mest langtidsholdbare og effektive måde at yde bistand på. Harmonisering og tilpasning af bistanden er også en del af vores forpligtelser i den såkaldte Paris-erklæring. Erklæringen, som skal øge bistandens effektivitet, opnåede tilslutning fra mere end 100 donorlande, modtagerlande og internationale organisationer i Internationalt samarbejde, harmonisering og tilpasning giver bedre og mere effektiv bistand. Det gavner altså slutmodtagerne, de udsatte mennesker i verdens fattige lande, og sikrer, at indsatserne er forankret i partnerlandene. Tidligere var det mere almindeligt, at hver donor støttede specifikke projekter, der ikke altid var lige godt koordinerede med de lokale politiske strukturer eller med an- ÅRET DER GIK, 2008 februar 18-21/2: Udviklingsministeren besøger Jordan og Irak for at bese den danske indsats for flygtninge og internt fordrevne. 8-18/2: Statsrevisorerne besøger Bangladesh og Nepal og konkluderer, at udviklingsbistanden er tilfredsstillende og i overensstemmelse med politik om bistandseffektivitet. 28/2: Konference i Landbrugsrådet om dansk udviklingsbistand og samarbejde med landbrugs- og fødevaresektoren. 8 januar 17-19/1: Udenrigsministeren besøger Senegal med fokus på udviklingen i Vestafrika. 19/1: NGO-træf om Danmarks nye civilsamfundsstrategi. 31/1-4/2: Udviklingsministeren besøger Tanzania med fokus på klimaforandringernes betydning for Afrika. marts 2-8/3 Udenrigsudvalget besøger Mali. 3-4/3: Udviklingsministeren deltager i nordisk/afrikansk udenrigsministermøde i Gaborone og besøger efterfølgende Sydafrika. 7/3: Udviklingsministeren lancerer global kampagne, for 2015 Mål 3 om fremme af ligestilling og kvinders muligheder for at bidrage til en bæredygtig udvikling. 31/3-4/4: Klimakonventionsmøde i Bangkok. Enighed om arbejdsplan for 2008 med udgangspunkt i Bali-handlingsplanen.

11 Nyt i årsberetningen 2008 I de knastørre områder i det nordlige Burkina Faso når temperaturen over 45 grader. Rent drikkevand fra dybe boringer er helt afgørende for at mennesker og dyr kan overleve. Pumpen her er fra et dansk finansieret projekt. Foto: Bo Simonsen/Danida april juni maj 9

12 Flere oplysninger på Det danske udviklingssamarbejde er omfattende og komplekst. I den trykte beretning er der kun plads til hovedlinjerne, centrale begivenheder, illustrative eksempler og det overordnede talmateriale. Detaljerede oplysninger om de enkelte aktiviteter kan læses på Udenrigsministeriets hjemmeside i Program- og Projektorienteringen. Her kan man finde mål, resultater og status for danskstøttede programmer og projekter, humanitære sager og NGO-projekter. Adressen er På samme adresse kan man under overskriften Nytter bistanden finde beretninger om udviklingsbistand, der viser gode målbare resultater, men også historier om bistand, som aldrig blev til noget f.eks. på grund af korruption, svindel, eller programmer hvor vi af andre grunde ikke opnåede det, der var planlagt. ge. Og det giver også udfordringer i forhold til isoleret at måle resultaterne af den danske udviklingsbistand. Men i sidste ende er det jo det endelige resultat, der tæller: Mindskes fattigdommen? Kan flere børn læse og skrive? Forbedres På hjemmesiden kan også findes nyheder om dansk udviklingsbistand, strategier for det danske samarbejde med Afrika, Asien og Latinamerika, information om kvalitetssikring af bistanden, humanitær bistand, erhvervsudvikling, evaluering, bistandsfaglig rådgivning, miljø samt relationerne til FN og andre internationale organisationer og institutioner med meget mere. De danske repræsentationer i udlandet har også deres egne undersider på hjemmesiden, hvor der er righoldig information om bl.a. bistandssamarbejdet. Prøv også at tjekke der er Danidas hjemmeside for børn og unge, og bl.a. giver svar på spørgsmål som, Hvad er udviklingsbistand? og Hjælper den danske udviklingsbistand? samt et kig ud i den virkelige verden ved at klikke på Kom til sagen. sundheden? Skabes der økonomisk vækst og bæredygtig udvikling? 2015 Målene, formuleret og vedtaget i fællesskab af landene i FN, er et forsøg på at indkredse resultater af en fælles indsats. Det er baggrunden for, at Danida i år rapporterer om, hvordan dansk bistand bidrager til opnåelsen af de fælles 2015 Mål frem for at forsøge at isolere resultaterne af den danske bistand. Årsberetningens struktur Administrativt kan man naturligvis stadig opdele dansk bistand i forskellige bistandsformer, der også fordeler sig på forskellige sektorer og på de såkaldte tværgående hensyn. Men strukturen i årsberetningen for 2008 følger altså verdens fælles vedtagne 2015 Mål. Den afspejler ikke som i tidligere år Danmarks egen administrative inddeling af midlerne anvendt i bistandsarbejdet. Denne opdeling vil dog stadig være gældende for det meste af den statistik, der findes i årsberetningen. Som noget nyt indeholder årsberetningen kommentarer fra nogle af Udenrigsministeriets samarbejdspartnere. Den danske udviklingsbistand er kendt og respekteret for at være blandt verdens bedste, men der er selvfølgelig plads til forbedringer. Udenrigsministeriet byder ideer, kritiske kommentarer og synspunkter velkomne også her i årsberetningen. Årsberetningen 2008 indeholder desuden en oversigt over afsluttede sager, hvor der ÅRET DER GIK, 2008 juli 11/7: Kvindeprojektet Five-O modtager Mål 3-faklen, og støtter UNIFEMs projekt for afghanske kvinder med dollars. september 1-2/9: Udviklingsministeren besøger Liberia og undertegner aftaler om bilateral gældslettelse og rammerne for den danske MDG3-indsats i Liberia i /9: Udviklingsministeren deltager i Accra-konferencen om bistandseffektivitet. 5/9: Afrikakommissionen holder konference om ungdom og beskæftigelse i Accra, Ghana. 18/9: Afrikakommissionen holder konference om klima i Nairobi, Kenya. 22/9: Ministermøde om Afrika i New York. 25/9: FN holder topmøde om 2015 Målene i New York. Statsministeren overrækker MDG3-fakkel nr. 100 til FN s generalsekretær Ban Ki-moon. august 15/8: Afrikakommissionen holder regional konference om kvinder og beskæftigelse i Maputo, Mozambique /6: Klima- og energiministeren besøger Mali, Burkina Faso og Ghana og deltager i Accra Climate Change Talks. 26/8: Regeringen fremlægger forslag til finanslov 2009 i den forbindelse offentliggøres en analyse af den multilaterale bistand. 10

13 Ekspeditionen Det lange seje trek er nået til Benin. Ekspeditionens videofortællinger kan ses på dk Foto: Bo Simonsen/Danida Afrika-ekspedition: Det lange seje trek En journalist og en tv-fotograf rejser gennem tre lande i Vestafrika for at rapportere hjem til Danmark om dansk udviklingssamarbejdes resultater og udfordringer. Ekspeditionen går gennem nogle af verdens fattigste lande. Tæt på Ækvator har globale klimaforandringer givet ny betydning til begrebet ekstremt vejr, og den internationale finansielle og økonomiske krise kan mærkes helt herude mellem baobab-træerne. Hvordan gør det danske udviklingssamarbejde en forskel? Følg med i den fortsatte serie Det lange seje trek på har været mistanke om svindel med danske bistandsmidler, idet det er uhyre vigtigt, at der er åbenhed omkring de risici, der er forbundet med at yde udviklingsbistand. Rapporteringen fra Ordningen for Blandede Kreditter, hvor Danmark tilbyder rentefrie lån til finansiering af udstyrsleverancer i udviklingslande, er en integreret del af Danidas årsberetning. Årsberetningen indeholder desuden en kort gennemgang af hvert af de 16 danske programsamarbejdslande samt Afghanistan. Endelig indeholder årsberetningen tal og statistik, der kan fungere som opslagsværk, og som gør det muligt at sammenligne bistanden med tidligere år. En del af talmaterialet samt liste over forkortelser, korte forklaringer om forskellige bistandsformer, medlemmer af råd og styrelser m.m. er samlet i slutningen af beretningen. november 3-6/11: Regentparret besøger Tanzania. Samtidigt besøg af dansk erhvervsdelegation. 9-15/11: Udenrigspolitisk Nævn besøger Etiopien og Sydafrika /11: EU s udviklingsministre vedtager fælles EU-holdning til Doha-mødet om udviklingsfinansiering /11: Statsministeren og udviklingsministerens besøger Etiopien. Udviklingsministeren besøger Kenya. 20/11: Afrikakommissionen holder møde i Addis Ababa om unge og beskæftigelse. 29/11-2/12: FN holder konference om udviklingsfinansiering i Doha, Qatar. FN s generalsekretær overrækker tre MDG3-fakler til FN s regionale chefer. oktober 22-23/10: Udviklingsministeren og Klima- og energiministeren deltager i COP15 Camp, civilsamfundsdialog om klimaforandringer. 30/10: Afrikakommissionen holder konference om økonomisk vækst i Kampala, Uganda. december 1-12/12: FN holder klimakonferencen COP14 i Polen. 4/12: BOP (Base Of the Pyramid)-konference om socialt ansvarlig innovation, København. 11

14 12 felix oburu, uganda. food crisis - and too many mouths to feed. foto: thorupart

15 13

16 MÅL 1: UDRYDDE FATTIGDOM OG SULT kofi Agorsor, ghana: water melon. foto: thorupart 14

17 1UDRYDDE MÅL FATTIGDOM OG SULT Delmål Halvere andelen af verdens befolkning som lever for mindre end én dollar om dagen inden Halvere andelen af verdens befolkning som lever i hungersnød inden Sikre fuld beskæftigelse for alle, herunder kvinder og unge. Global status ifølge FN 1,4 milliarder mennesker anslås at leve for under én dollar om dagen. Andelen er reduceret fra næsten 1/3 af verdens befolkning i 1990 til 19 pct. i Der er store regionale forskelle. Afrika syd for Sahara er den region, der har den højeste andel af fattige, men på grund af den store befolkning er der stadig flere fattige i Asien målt i antal. 907 millioner mennesker i verden lever med kronisk sult. En faldende andel af verdens befolkning sulter, men det samlede antal stiger, fordi der bliver flere mennesker på jorden. De store prisstigninger på fødevarer i 2008 fik antallet af mennesker i ekstrem fattigdom til at vokse med anslået 100 millioner særligt i Afrika syd for Sahara og i Sydasien. Danmarks strategiske prioriteter Fattigdomsbekæmpelse er det grundlæggende mål for alt Danmarks udviklingsarbejde, dvs. for alle landeprogrammer, strategier og øvrige indsatser. Det konkrete arbejde med fattigdomsbekæmpelse foregår via nationale udviklingseller fattigdomsstrategier formuleret af landenes regeringer. Fremme af demokrati og respekt for menneskerettigheder er et tværgående hensyn i al dansk udviklingsbistand. Hensynet til miljøet indtænkes i alle danske bistandsprogrammer. Fokus på kvinders adgang til og kontrol over ressourcer. Fremme lige muligheder for at opnå økonomisk indflydelse for kvinder og mænd. Landbrugs- og erhvervssektorudvikling med henblik på at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse er vigtige prioriteter i Danmarks arbejde med at bekæmpe fattigdom. Nødhjælp afhjælper akut sult og nød i kriseområder. Verden kan formentlig nå FN s 2015 Mål om at halvere fattigdom og sult på globalt plan fra niveauet i 1990 frem til Afrika sakker dog bagud, og kontinentet når næppe målene. De alvorlige konsekvenser af de høje fødevarepriser og den økonomiske og finansielle krise i 2008 viser, hvor sårbare resultaterne for dette mål kan være. Fattigdomsbekæmpelse er udgangspunktet for al Danmarks bistand. FN og andre organisationer gør status på opfyldelsen af 2015 Mål 1 ved at rapportere om udviklingen i økonomisk fattigdom. Fattigdom er dog ikke kun et spørgsmål om økonomi. Fattigdom handler også om befolkningens adgang til sundhed, ernæring, politisk frihed, sociale rettigheder, sikkerhed mv. Skal verden have bugt med fattigdommen, skal der ske en udvikling over en bred front. Derfor arbejder Danmark med en bred fattigdomsforståelse, som inkluderer både politiske og sociale aspekter af fattigdomsbekæmpelse. Konflikt og dårlig regeringsførelse er blandt de sværeste udfordringer for udvikling. Opfyldelsen af 2015 Mål 1 afhænger af det samlede udviklingsarbejde og arbejdet med alle otte 2015 Mål. For eksempel har Mål 3 om ligestilling stor betydning, bl.a. fordi langt over halvdelen af verdens fattige er kvinder, og fordi kvinderne besidder et kæmpe uudnyttet potentiale for udvikling (læs mere om ligestilling i kapitlet om 2015 Mål 3 på side 25). Fortsætter 15

18 MÅL 1: UDRYDDE FATTIGDOM OG SULT FOKUS Afrikakommissionen mere konkurrenceevne, mindre bistandsafhængighed En række konkrete initiativer, der kan hjælpe Afrika på vej. Det var resultatet af Afrikakommissionens midtvejsmøde i Addis Ababa i november Alle initiativer sigter mod at forbedre jobmulighederne for unge afrikanske kvinder og mænd. I 2009 fremlægger kommissionen sine endelige konklusioner om, hvordan initiativerne skal føres ud i livet. Kommissionen vil bl.a. etablere en garantifacilitet, der gør det muligt for små og mellemstore virksomheder at få adgang til den helt nødvendige finansiering. I stedet for blot at hjælpe den enkelte med at finde meningsfuld beskæftigelse til sig selv, skal støtten gå til de initiativer, der skaber ti eller måske 100 jobs til andre unge afrikanere. der også i det multilaterale udviklingssamarbejde. Danmarks største multilaterale bidrag gik i 2008 til fællesskabsfinansieret EU-bistand og bistand til Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA) samt FN s Udviklingsprogram (UNDP), der alle har fattigdomsfokus. Danmark vælger at støtte organisationer og fastlægger også bidragenes størrelse ud fra en vurdering af både organisationernes effektivitet og deres indsats i forhold til at bekæmpe fattigdom. Dansk bistand går først og fremmest til at opbygge kapacitet i udviklingslandene. Dvs. at hjælpe lokale samarbejdspartnere med viden og kunnen til selv at stå for landets udvikling. Foto: Afrikakommissionen/Guy Calaf Afrikakommissionen er blandt Danmarks største udviklingspolitiske satsninger nogensinde. Jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse kan ikke lade sig gøre uden en markant udvidelse og styrkelse af den private sektor i Afrika. Vi ønsker at bryde med afrikanske landes bistandsafhængighed. Anders Fogh Rasmussen, daværende formand for Afrikakommissionen Afrikakommissionen skal søge nye og kreative veje til at oplive det internationale udviklingssamarbejde med Afrika. Næsten halvdelen af Afrikas befolkning er under 25 år. De unge skal være motoren i Afrikas udvikling. Afrika har masser af ambitiøse, initiativrige unge, men mulighederne for iværksættere er uhyre små. F.eks. er det nærmest umuligt at finde finansiering til virksomhedsstart i mange lande. Danmarks udviklingsarbejde er baseret på det grundlæggende kriterium, at det skal bidrage til bekæmpelse af fattigdom. Danmarks samlede udviklingsbistand i 2008 var på 14,5 mia. kr. eller 0,82 pct. af BNI. En afgørende faktor i valget af Danmarks 16 programsamarbejdslande er fattigdomsniveauet i landene. Fattigdomsfokus gæl- De unge er trætte af blot at se afrikanske ledere udveksle håndtryk. Nu er det tid til handling og Afrikas ungdom skal være med. Afrikakommissionens ungdomspanel Landbrugssektoren beskæftiger langt størstedelen af arbejdsstyrken i de fattigste afrikanske lande og har et særligt stort potentiale for værditilvækst, øget produktion og jobskabelse. Derfor er landbrug højt prioriteret i Afrikakommissionens initiativer. De fleste af kommissionens medlemmer kommer fra Afrika. Medlemmerne er statsoverhoveder, politikere, eksperter, forretningsfolk, akademikere og repræsentanter for internationale organisationer. Lanceringen af kommissionen fandt sted i april 2008 i København, og et vigtigt midtvejsmøde fandt sted i Addis Ababa i november. I løbet af 2008 har kommissionen afholdt fem tematiske konferencer i Afrika. Inden kommissionen holder sit afsluttende og konkluderende møde i maj 2009, løber tre workshops af stablen som led i arbejdet med at gøre de fem hovedinitiativer operationelle. Afrikakommissionens arbejde kan følges på Indsatserne omfatter flere sektorer og inddrager både offentlige myndigheder og lokale aktører i tråd med principperne i Paris-erklæringen (se side 47). Det handler således om nationalt ejerskab til udvikling. Danmarks støtte er hjælp til selvhjælp. Danmark fokuserer stadig mere på Afrika Gennem de senere år er fokus for dansk bistand i stigende grad blevet rettet mod Afrika syd for Sahara, og Danmarks betydeligste bistandssatsning i 2008 var etableringen af Afrikakommissionen. Regeringens målsætning er, at 2/3 af den bilaterale udviklingsbistand skal gå til Afrika. I 2008 var denne andel 61 pct. At Danmarks fokus er rigtigt blev bekræftet på FN s topmøde i New York i september Her blev der gjort midtvejsstatus for arbejdet med at nå 2015 Målene. Det stod klart, at den svage udvikling i mange lande i Afrika trækker nedad i den globale status. Nogle af målene bliver vanskelige at nå globalt, og mange af dem nås slet ikke i mange afrikanske lande. Dette triste faktum skygger for mange af de store fremskridt, der faktisk er sket i andre dele af verden. F.eks. har den økonomiske vækst i Kina løftet millioner af mennesker ud af fattigdom. Men fattigdomsproblemerne er, trods store fremskridt, langt fra løst uden for Afrika. Det samlede antal fattige er faktisk højere i Asien end i Afrika, på grund af det langt større befolkningstal. Der er dog forventning om, at de fleste asiatiske lande er bedre rustet til at skabe udvikling. Målet med udviklingssamarbejdet er at overflødiggøre bistanden. En længerevarende positiv udvikling i et samarbejdsland betyder derfor, at Danmark gradvis udfaser bistanden. I 2008 udfasede Danmark efter mange års forberedelser Egypten som programsamarbejdsland, og en udfasning vil blive gennemført i Bhutan og Vietnam in- 16

19 MÅL 1: UDRYDDE FATTIGDOM OG SULT den for få år. Gradvis reduktion i bistanden til lande, der i stigende grad kan tage vare på deres egen udvikling, frigør ressourcer til de allerfattigste lande. Fødevarekrise blev til fattigdomskrise Priserne på fødevarer steg kraftigt i 2008, hvor der var tale om en decideret fødevarekrise. De stigende fødevarepriser ramte fattige familier i Afrika og det sydlige Asien hårdt. Fødevaresituationen gav et fornyet fokus på landbruget i udviklingslandene. Den nære sammenhæng mellem fødevarer og fattigdom blev understreget af, at der i 2008 faktisk var fødevarer nok på globalt plan, men at købekraften hos mange var utilstrækkelig på grund af de høje priser. Man kan derfor med lige så god ret tale om en fattigdomskrise som en fødevarekrise. Fødevaresituationen i 2008 førte til en øget bevidsthed blandt donorerne, herunder Danmark, om landbrugssektorens betydning. De høje priser førte også til en række konkrete danske initiativer. UDEFRA Landbruget er fremtiden i Mali For at sikre sammenhæng i indsatsen etablerede regeringen en tværministeriel task force om fødevaresituationen. Den begyndte sit arbejde i 2008 med at kortlægge udfordringer og mulig respons på den globale fødevaresituation, også uden for udviklingsbistandens regi. Danmark gik i foråret 2008 i front i EU for at sikre en hurtig og markant reaktion på fødevaresituationen. Med dansk støtte vedtog EU at etablere en såkaldt fødevarefacilitet på 1 mia. euro, som skal yde støtte til udviklingslande, der er ramt af fødevaresituationen. Faciliteten skal give økonomiske incitamenter til øget fødevareproduktion gennem støtte til bl.a. gødning og såsæd. Den kan også bruges til at støtte de mest sårbare befolkningsgruppers behov for basale fødevarer. Danmark besluttede ligeledes at hæve den multilaterale støtte til Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD) med 25 pct. til 75 mio. kr. over de kommende tre år. IFAD støtter udvikling af landbrug og fødevareproduktion for de fattigste mennesker. Fortsætter Bomuldsmark høstes i Mali ved landsbyen Famana. Foto: Klaus Holsting/Danida. I et meget fattigt land som Mali er landbrugssektoren helt central for udviklingen. Otte ud af ti malisere er beskæftiget i landbruget, de fleste i små familiebrug. De maliske bønder kan kun dyrke jorden i de tre måneder om året, hvor det regner. Resten af året er jorden de fleste steder knastør. Med dansk støtte til landbrugssektoren arbejder Mali nu på at modernisere landbruget med fokus på netop bønderne: Med den danske støtte kan vi hjælpe bønderne med at forbedre produktiviteten. Vi kan også udvikle og tilbyde bedre vejledning til nye typer afgrøder, som er mere robuste i vores klima. Det fortæller Mahamadou Coulibaly, der er souschef i Malis Landbrugsministeriums afdeling for landbrugsudvikling. Landbruget har traditionelt været domineret af bomuld, der også udgør ca. 30 pct. af Malis eksportindtægter. Men verdensmarkedspriserne er lave, og den maliske regering ønsker at modernisere landbruget og skabe en mere alsidig produktion. Det skal give bedre fødevaresikkerhed og fremme landets økonomiske vækst gennem stabil beskæftigelse og indtjening til landbefolkningen. Blandt indsatserne er vanding, så større arealer kan anvendes til dyrkning i længere perioder af året. Produktionen skal øges, og der skal dyrkes flere forskellige afgrøder. Kvæg- og mælkeproduktionen og fiskeriet skal også moderniseres. Adgangen til markeder skal forbedres, så bønderne kan sælge mere. Flere afgrøder skal forarbejdes lokalt, så pengene bliver i lokalsamfundet. Der skal udvikles trænings- og uddannelsesforløb for bønderne, mens bondeorganisationer og andre interesseorganisationer skal styrkes. Den danske støtte til landbrugssektoren omfatter alle disse områder og skal spille tæt sammen med bistanden til beskæftigelsesfremme, udvikling af den private sektor og faglige uddannelser målrettet mod behovene i landbrugssektoren. Samtidig er der omfattende støtte til små og mellemstore private virksomheder, der kan udbygge og videreudvikle små forarbejdningsgrupper med afsæt i landbruget. Den danske bistand er rettet mod bønderne ude på landet og går ikke kun til dyre, internationale konsulenter, siger Mahamadou Coulibaly. 17

20 MÅL 1: UDRYDDE FATTIGDOM OG SULT KOMMENTAR Bekæmpelse af fattigdom og hungersnød er verdenssamfundets største globale udfordring. I 2008 blev mere end 100 millioner nye mennesker kastet ud i hungersnød som følge af de fire store kriser: Fødevare-, finans-, energi- og klimakrise. I dag lider en milliard mennesker af sult og hungersnød, og yderligere to milliarder mennesker lider af fejlog underernæring. Samtidig har den globale fattigdomsbekæmpelse givet dårligere resultater end forventet. Hele 1,4 milliarder mennesker lever i absolut fattigdom. Fattigdom og sult er dermed blevet en tikkende bombe under alle de positive fremskridt, som er opnået inden for de øvrige 2015 Mål. FOKUS ved Henrik Stubkjær Mange har den opfattelse, at Afrika syd for Sahara sakker håbløst bagud i den globale økonomiske udvikling. Selv om det står slemt til med mange fattigdomsindikatorer, er der samtidig tegn på, at en række lande er inde i en positiv økonomisk udvikling. Stigende investeringer på kontinentet medførte en gennemsnitlig vækst i BNP på omkring 5,4 pct. i Det er dermed fjerde år i træk, at regionen havde en vækst i BNP på mere end 5 pct. Enkelte lande har haft høje vækstrater over en lang årrække. Udover Sydafrika gælder det f.eks. Ghana og Uganda. Selv et meget fattigt land som Mali, der ikke råder over naturressourcer af betydning, er lykkedes med at skabe konstant vækst i længere tid. Fælles for de afrikanske lande med mest positiv udvikling er en længere periode med politisk stabilitet. Udfordringerne er enorme. Den globale udviklingsbistand er kraftigt faldende, de globale handelsforhandlinger er kuldsejlet, og klimaambitionerne er helt utilstrækkelige. Derfor må Danmark skabe større opmærksomhed og handling, inden de latente sultkriser udvikler sig til reelle katastrofer. Mange fødevare- og sultkriser kunne nemlig undgås ved en kombination af tidlig varsling og langsigtede fødevaresikkerhedsprogrammer. Med udgangspunkt i 2015 Mål nr. 1 virker det derfor uforståeligt, at Afrikakommissionen ikke prioriterer en særlig indsats i relation til det afrikanske landbrug i landdistrikterne, og at Danmark i de eksisterende landeprogrammer de facto skærer ned på den direkte støtte til landbrugsudvikling. Henrik Stubkjær, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp Fremskridt i afrikanske lande bremses af den finansielle og økonomiske krise Den positive udvikling har betydet, at Danmark har taget hul på en proces, hvor bistanden på længere sigt går i retning af programmer, som fokuserer mere bredt på at skabe økonomisk vækst f.eks. gennem landbrug, mikrofinanser eller infrastruktur. Danmark forsøger sammen med sine partnere i et bredere perspektiv at identificere barriererne for økonomisk udvikling inden for rammerne af landets egne udviklingsplaner. Dette er f.eks. tilfældet i Ghana, Uganda og Mali. Den positive økonomiske udvikling i Afrika er imidlertid truet af den globale finansielle og økonomiske krise, der forventes at ramme flere lande meget hårdt. Millioner af jobs kan gå tabt, viser analyser, og det kan true stabiliteten i flere lande. Dystre fremtidsudsigter varsler faldende råvarepriser, færre pengeoverførelser fra afrikanere i udlandet, tab af investeringer, manglende finansieringsmuligheder og udsigt til mindre udviklingslandsbistand. Afrika har, i modsætning til Vesten, ikke råd til bank- og vækstpakker, og en ellers lovende udvikling i mange lande risikerer at blive tabt på gulvet. Det er derfor afgørende, at der sættes ind for at mindske de negative konsekvenser af krisen. Det drejer sig grundlæggende om at sikre vækst og skabe beskæftigelse. Det er et fokus, som Danmark meget klart har promoveret i arbejdet med Afrikakommissionen. Læs mere om Afrikas økonomiske udvikling på Der er tegn på en positiv økonomisk udvikling i en række afrikanske lande. F.eks. er Afrika verdens hurtigst voksende marked for mobiltelefoner. Her en forretningsmand i Ghana. Foto: Klaus Holsting/Danida. Danmark har endvidere landbrugssektorprogrammer i 11 af de 16 programsamarbejdslande. Programmerne i Kenya og Tanzania er ved at blive faset ud, men der vil inden for erhvervssektorprogrammerne stadig være fokus på at skabe vækst og beskæftigelse i landbrugssektoren. Relevante aktiviteter fortsætter derfor under erhvervssektorprogrammerne, mens andre aktiviteter bliver ført videre af andre donorer som led i den øgede arbejdsdeling mellem donorerne i tråd med Paris-erklæringen. Det afgørende er ikke, om det netop er Danmark eller andre donorer, der støtter landbrugssektoren i et givet land, så længe den samlede tilførsel af midler er tilstrækkelig. Arbejdsdelingen gør det vanskeligt at vurdere, om donorerne samlet set reelt op- eller nedprioriterer landbrugssektoren i udviklingslandene. Den uklarhed førte til, at der i forbindelse med fødevaresituationen i 2008 opstod en offentlig debat om, hvorvidt landbruget får nok støtte. Drøftelserne i Afrikakommissionen har derfor i høj grad handlet om at styrke vækst og beskæftigelse i landbrugssektoren i Afrika. Fødevaresituationen havde også betydning for Danmarks nødhjælpsarbejde i Danmark gav over 100 mio. kr. i bevillinger som målrettet respons på fødevaresituationen. Der gik f.eks. ekstra bevillinger til FN s Børnefond (UNICEF) og Verdensfødevareprogrammet (WFP). Desuden gav Danmark direkte bevillinger til Afghanistan og til det sydlige Afrika, herunder Zimbabwe. En anden bevilling gik til Afrikas Horn, der som følge af flere års tørke var særligt hårdt ramt af fødevaresituationen (Læs mere om nødhjælpsarbejdet i kapitlet Demokrati, menneskerettigheder, fred og stabilitet på side 51). Dansk bilateral bistand til landbrug , , ,90 513, Beløb i mio. kr. 18

21 MÅL 1: UDRYDDE FATTIGDOM OG SULT En bonde pløjer sin mark i Guatemala. Foto: Jørgen Schytte/Danida. UDEFRA Indkøbsbeviser hjælper ugandere til selvforsyning I sommeren 2006 boede næsten hele befolkningen i distriktet Oyam i Norduganda i lejre for internt fordrevne. I dag er der kun 5 pct. tilbage i lejrene. Med dansk hjælp er passive modtagere af nødhjælp blevet selvforsynende. Biveje genåbnes, skov bliver plantet, brønde genåbnes, der anlægges demonstrationsmarker mv. Indkøbsbeviserne sikrer, at de lokale samtidig investerer deres løn i at udvikle landbrugsproduktionen. Befolkningen havde søgt tilflugt i lejrene på grund af mange års kampe mellem regeringstropper og oprørsstyrkerne Lord s Resistance Army. Nu er folk på vej tilbage til deres jordlodder, og Danmark hjælper dem med at etablere sig. Metoden er enkel: Lokalbefolkningen hyres til at genopbygge områdets infrastruktur. Arbejdet betales med indkøbsbeviser, der kun kan bruges til at købe ting til landbruget såsom såsæd, gødning og redskaber. Målgruppen er fattige bønder, som ønsker at vende tilbage til deres jord for at genoptage og modernisere landbruget. Mindst halvdelen er kvinder. Den danske støtte har sikret et levebrød for næsten familier, som før var passive modtagere af nødhjælp. Programmet bidrager til den ugandiske regerings samlede freds- og udviklingsplan for Norduganda. Kvinder bærer brænde ad en vej, som er genetableret under det danskstøttede program og betalt med indkøbsbeviser. Foto: Danida. 19

22 MÅL 2SIKRE GRUNDLÆGGENDE UDDANNELSE TIL ALLE Delmål Inden år 2015 skal alle børn, drenge og piger have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Global status ifølge FN 88 pct. af alle børn og unge i udviklingslandene modtager grundskoleuddannelse mod 80 pct. i millioner børn på verdensplan går ikke i skole. Mere end 29 millioner børn vil fortsat gå glip af grundskolen i 2015, viser de seneste internationale opgørelser. I Afrika syd for Sahara går 29 pct. af børn og unge glip af grundskoleuddannelse. Det er et fald fra 46 pct. i Piger udgør 55 pct. af de børn, der ikke går i skole, og piger har større risiko for aldrig at modtage skoleundervisning. Danmarks strategiske prioriteter Direkte støtte til uddannelsessektoren i otte programsamarbejdslande samt Afghanistan og Sudan. Særligt fokus på støtte til grundskoleuddannelse i Afrika. Sikre at piger modtager og gennemfører grundskoleuddannelse. Sikre sekundær uddannelse. Verden har gjort klare fremskridt i arbejdet for at sikre grundlæggende uddannelse til alle. Fremskridtene er sket blandt nogle af verdens fattigste lande som Etiopien og Tanzania. Alligevel viser fremskrivninger, at verden ikke når målet for 2015 bl.a. på grund af kulturelle og økonomiske barrierer, eksempelvis forskelsbehandling af piger og drenge og på grund af fattigdom. Pigers og kvinders ret til uddannelse er en mærkesag i dansk udviklingsarbejde. Det danske fokus er blevet bemærket internationalt og har bl.a. ført til, at udviklingsminister Ulla Tørnæs i december 2008 blev udnævnt til Global Champion af UNGEI, FN s initiativ for pigers uddannelse. Det er en anerkendelse af den danske indsats for ligestilling og ministerens stærke engagement i sagen. Med titlen følger en forpligtelse til at være fortaler for pigers lige ret til sambo boly, burkina faso: the Library. foto: thorupart uddannelse og til at repræsentere UNGEI globalt og regionalt. Ligestilling i uddannelse forbliver en dansk mærkesag i Der er stærke udviklingspolitiske argumenter og overbevisende forskningsbaseret dokumentation for at fokusere netop på ligestilling i uddannelse. Uddannede kvinder får færre børn og kan tage bedre hånd om de børn, de får. For eksempel viser studier fra Asien, at børn af mødre med en gennemført primær uddannelse har 25 pct. lavere risiko for at få varige mén som følge af underernæring. Uddannede kvinder er også gode til at skabe vækst og udvikling. En undersøgelse blandt landbrugsfamilier i Kenya dokumenterer, at mere uddannelse betyder et højere udbytte af landbrugsproduktion. Den effekt var 22 pct. større for kvinder end for mænd. Selv om situationen er forbedret over de sidste 20 år, kommer der fortsat flere drenge end piger i skole i store dele af Afrika og Asien. Ud af 176 lande, som UNESCO har undersøgt, har kun de 59 haft held med at give piger og drenge lige adgang til grunduddannelse. Pigerne bliver holdt tilbage 20

23 MÅL 2: SIKRE GRUNDLÆGGENDE UDDANNELSE TIL ALLE UDEFRA Danmark bygger skole til palæstinensiske flygtningebørn i Syrien Palæstinensiske børn i flygtningelejren Yarmouk fejrer opførelsen af deres nye skole med plads til elever. Foto: Danida. Den 9. juli 2008 tog Danmark første spadestik til en ny skole for palæstinensiske flygtningebørn. Skolen bliver bygget i udkanten af Damaskus i Syriens største flygtningelejr, Yarmouk, der er hjem for mere end palæstinensiske børn. Et af dem er Ahmad Al-Shehabi på 15 år. Han glæder sig til at begynde i den nye skole: Jeg har drømt om at gå i en skole som denne her, fortæller Ahmad. Jeg får mulighed for at arbejde med nye computere og med multimedier, og vigtigst af alt får vi et stort, nyt klasseværelse. Jeg vil gerne være læge, og jeg er sikker på, den nye skole vil hjælpe mig til at opnå min drøm. Lærer Mahmoud Tamim ser også frem til at få en ny og moderne skole som erstatning for den nuværende. Udover at være gammel og overfyldt mangler skolen det mest basale udstyr og har ingen legeplads. Det største problem er, at vores bygning er meget gammel, cirka 60 år. Der er i øjeblikket mere end 50 studerende i hvert klasselokale, og det er meget svært at undervise og holde fokus på eleverne, fortæller Mahmoud Tamim. Der kommer til at gå ca børn i den nye skole, som er finansieret af et dansk bidrag på fem mio. kr. og er blevet til i samarbejde med FN s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA. De nye computerfaciliteter bliver desuden stillet til rådighed for alle lejrens knap 30 skoler. bl.a. af kulturelle normer, der lægger større vægt på uddannelse til drenge og på ægteskab i en ung alder. I mange lande bliver pigerne holdt hjemme for at hjælpe med husholdningen. Især piger i fattige familier rammes hårdt. En del af problemet kan afhjælpes med økonomiske incitamenter bl.a. gennem udviklingsbistanden, men der er også behov for at ændre de kulturelle barrierer. Ti uddannelsesprogrammer til 2 mia. kr. Danmark har igangværende uddannelsesprogrammer med bevillinger for godt 2 mia. kr. i otte programsamarbejdslande samt i Afghanistan og Sudan. De to største er i Mozambique og Nepal. I Nepal støtter Danmark et program for grundskole og sekundær uddannelse. Det er bl.a. et mål at mindske kønsforskelle i uddannelserne og sikre flere kvindelige lærere. Danmark støtter med 487 mio. kr. fra 2004 til I Mozambique giver Danmark 560 mio. kr. mellem 2002 og Pengene går bl.a. til læreruddannelse og uddannelse i hiv/aids. Alle programmerne fokuserer på langsigtet opbygning af uddannelsessektoren i landene, nogle steder fra et meget lavt niveau. Det gælder f.eks. i Afghanistan, hvor uddannelsessektoren i store dele af landet nærmest skal genopbygges fra grunden efter Talebanstyrets fald. Uddannelsesreformer for 7 mia. kr. Også i den multilaterale bistand prioriterer Danmark uddannelse højt. Danmark overtog sammen med Japan den 1. juli 2008 Fortsætter 21

24 MÅL 2: SIKRE GRUNDLÆGGENDE UDDANNELSE TIL ALLE Opmærksomhed. Skolepige i Bolivia. Foto: Mike Kollöffel/Danida. KOMMENTAR ved Farooq Wardak: Vort folk forventer, at vi leverer varen Afghanistan kæmper hårdt for at genopbygge sig selv som land og som folk. Vort land lå bogstavelig talt i ruiner i 2001, da Taliban blev sat fra magten. Den største virkning så vi i uddannelsessektoren, da vi til sidst manglede både lærere, administratorer og sågar embedsmænd i ministeriet. Med så dårligt et udgangspunkt er vi stolte af, hvad vi siden hen har opnået mere end seks millioner børn, herunder to millioner piger, der går i skole, er en overvældende bedrift efter enhver målestok. Derudover har vi formået at gå fra stort set intet til nu at have etableret skoler. Vi gør vort bedste for at leve op til vort lands forventninger det afghanske folk forventer, at regeringen leverer varen de vil have deres børn i skole nu, og ikke i en fjern fremtid, hvor Undervisningsministeriet har opbygget tilstrækkelig kapacitet og infrastruktur til at undervise dem. Vi kæmper på to fronter. Vi gør, hvad vi kan for at afhjælpe de umiddelbare behov, f.eks at bygge tusindvis af skoler og skaffe millioner af skolebøger samtidig med at vi opbygger vores egen kapacitet og de systemer, der skal til for at drive uddannelsessektoren og sikre dens bæredygtighed. Tankegangen med de umiddelbare behov samt (og ikke modsat) kravene på længere sigt er hjørnestenen i vore planer for fremtiden. De fleste af ministeriets donorer har valgt at give sig i kast med ét af kravene enten støtter de projekter, der løser de mest hastende behov, eller de vælger de langsigtede krav, og det afgøres af deres egne prioriteter. Meget få donorer, hvoraf Danida var den første, har bevidst anerkendt og støttet ministeriet i udførelsen af denne tostrengede strategi og gjort det til en del af deres egen strategi. Danida er vores hovedpartner mht. at trykke skolebøger, samtidig med at man tilvejebringer uvurderlig støtte til ministeriet som helhed gennem kapacitetsopbygning og rådgivning på kerneområder såsom økonomistyring, indkøb samt reformer i forvaltningen. Det glæder os meget, at Danida og dens rådgivere har engageret sig dybt i ministeriet og arbejder side om side med os som en ægte partner, der hjælper med at løse de komplekse spørgsmål, der dukker op undervejs. Farooq Wardak er undervisningsminister i Afghanistan 22

25 MÅL 2: SIKRE GRUNDLÆGGENDE UDDANNELSE TIL ALLE UDEFRA Pigerne i Benin går i skole i stedet for at hente vand I Zou-amtet i Benin kommer flere børn i skole, efter der er indført gratis frokost, og vandforsyningen er blevet forbedret. Foto: Bo Simonsen/Danida Hortense på ti år går i en skole med lige mange drenge og piger. Det er et særsyn i Benin, hvor pigerne ellers kun udgør 45 pct. af eleverne på de små klassetrin og kun 36 pct. på trin syv til ti. Som en del af den danske støtte til Benins nationale uddannelsessektorplan har Danmark for at fremme pigers skolegang siden 2005 ydet økonomisk støtte til skolebespisning i de lavere klassetrin og til betaling af skolepenge for piger i klasse i Zou-amtet. I de sidste tre år er antallet af piger på klassetrin steget med 72 pct. i Zou imod 22 pct. på nationalt plan. Hortense er glad for at gå i skole. Hun har lært at læse og skrive, og når hun bliver voksen, vil hun enten være lærer eller skoleinspektør, så hun kan give sin viden videre til andre. For Hortense er skolen et fristed i modsætning til hjemmet, som hun forbinder med arbejde og daglige pligter. Udover hjælp til skolepengene og mulighed for et måltid mad på skolen betyder forbedret adgang til vand meget for, at pigerne kommer i skole. Forældrene kan nemmere hente vand og vaske op selv og behøver ikke at holde børnene hjemme, og det er ofte pigerne, der nyder godt af de nye muligheder. Dermed bliver indsatsen for at skaffe rent vand også en indsats for at øge pigernes uddannelsesniveau. Danida har støttet forbedring af vandforsyning til landsbyer i Benin siden I alt ca vandposter og brønde er blevet udført for et beløb på godt 300 mio. kr. Indsatsen har givet rent drikkevand til omkring mennesker. De steder, hvor vandforsyningen er placeret tæt på skolen, giver det også en anden fordel: Børnene slipper for at tage hele vejen hjem for at få noget at drikke midt på dagen. Tager børnene først hjem, vender de oftest ikke tilbage, da der er for langt at gå. Læs mere på ambassadens hjemmeside på FOKUS 23 millioner skolebøger Alle afghanske børn skal have en grundskoleuddannelse. Men hvordan gør man FN s 2015 Mål 2 til virkelighed i en skrøbelig stat som Afghanistan, hvor både konflikt og fattigdom står i vejen? De danske erfaringer i landet peger på, at det gælder om at gå på to ben. Det ene ben er støtte til Afghanistans egne planer og strategier på uddannelsesområdet. Ofte handler det om at dække nogle ret umiddelbare behov som trykning af skolebøger og opstart af nye skoler. I 2008 har Danmark bl.a. støttet trykning af 23 millioner grundskolebøger, som er blevet distribueret i 2008 og begyndelsen af Målet er at indføre et moderne curriculum i den afghanske grundskole baseret på værdier, der er i overensstemmelse med nationale og internationale standarder. I efteråret 2008 blev der også opnået enighed om dansk støtte til at bygge ni skoler og to kollegier i provinsen Helmand, hvor de danske soldater er udstationeret, og Danmark leder den internationale uddannelsesindsats. Det andet ben er støtte til opbygning af det afghanske undervisningsministeriums egen kapacitet inden for bl.a. økonomistyring og personalereformer. Det er en langsigtet og systematisk indsats for at opruste den centrale forvaltning, som har ansvar for at formulere og gennemføre Afghanistans uddannelsesstrategi med hjælp fra de internationale donorer. formandskabet for det såkaldte Education for All Fast Track Initiative (FTI). Formandskabet løber frem til 30. juni Danmark vil bruge formandskabet til at sætte stærkere fokus på pigers uddannelse i udviklingslandene. FTI er et samarbejde mellem donorlande og 35 udviklingslande. Det blev oprettet i 2002 for at mobilisere ressourcer til 2015 Målet om børns adgang til grunduddannelse. FTI omfatter flere fonde, hvoraf den største råder over 1,3 mia. dollar svarende til omkring 7 mia. kr. Danmark har i 2008 bidraget med 85 mio. kr. til fonden. Det danske formandskab vil arbejde for, at bevillinger fra fonden målrettes mod at styrke pigers uddannelsesniveau i udviklingslandene. Det betyder konkret, at der i landenes uddannelsessektorplaner lægges vægt på at mindske forskelle mellem kønnene. FTI har allerede bidraget til en række resultater. Der kommer gennemsnitligt flere børn i skole i FTI s medlemslande end i andre lavindkomstlande. I 15 ud af 35 medlemslande kommer lige mange piger og drenge i skole, mens det er lykkedes at reducere forskellen betydeligt i seks andre FTI-lande i Afrika syd for Sahara. FTI bygger på principperne i Paris-erklæringen om mere effektiv bistand (se side 47). Hensigten er at støtte modtagerlandenes uddannelsesstrategier og fremme en koordineret indsats mellem donorlande og udviklingslande. FTI er en central del af Danmarks multilaterale indsats for uddannelse. Udover bidraget til FTI har Danmark i 2008 støttet UNICEF med 180 mio. kr., hvoraf en mindre del går til uddannelse, og UNESCO med 20 mio. kr. Tilgangen ser ud til at være en succes. Det viser tilbagemeldinger fra Undervisningsministeriet, der netop lægger stor vægt på, at Danmark arbejder inden for rammerne af Afghanistans egen strategi og støtter den langsigtede opbygning af kapacitet i forvaltningen. Danmark evaluerede indsatsen i 2008, og konklusionen var positiv. Ministeriets evne til at gennemføre uddannelsesstrategien er stærkt forbedret, og ca. 10 pct. flere børn er kommet i skole i Der er dog også faldgruber. I bestræbelsen på at opbygge kapacitet, har den afghanske regering hentet både udlændinge og eksilafghanere ind i statsapparatet. De kommer ofte fra velbetalte stillinger i den vestlige verden og er dyre i løn. På længere sigt er det nødvendigt at sikre ministeriets kapacitet på et mere bæredygtigt lønniveau. Læs mere på: um.dk/da/menu/indsatsen Afghanistan/ DanmarksPrioriteter/Uddannelse/ 23

26 XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX 24

27 3FREMME LIGESTILLING OG MÅL STYRKE KVINDERS RETTIGHEDER Delmål Opnå ligestilling i grundskoleuddannelse inden Opnå ligestilling på alle uddannelsesniveauer inden Fremme kvinders ligestilling i erhvervslivet og i nationale forsamlinger. Global status ifølge FN 113 lande nåede ikke målet om ligestilling i grundskolen i Kun 18 af disse lande forventes at kunne nå målet i Kvinder tegner sig for 40 pct. af beskæftigelsen uden for landbruget. 2/3 af kvinderne i udviklingslandene har usikre og dårligt betalte jobs eller er ulønnede familiearbejdere. Siden 2000 er andelen af kvinder i nationale parlamenter steget fra 13,5 pct. til 18 pct. Danmarks strategiske prioriteter Fremme lige adgang til og kontrol over ressourcer for kvinder og mænd. Fremme lige rettigheder for kvinder og mænd. Fremme lige muligheder for at opnå politisk og økonomisk indflydelse for kvinder og mænd. Arbejdet med ligestilling og forbedring af kvinders muligheder var i 2008 præget af at styrke kønsaspektet i de danske bistandsprogrammer samt regeringens internationale initiativ MDG3-kampagnen. Kampagnen har allerede skabt resultater, både internationalt og på landeniveau. joseph mbatia bertiers, kenya: stupidity never runs out of style. foto: thorupart 2008 var året, hvor det internationale samfund gjorde midtvejsstatus for opnåelsen af 2015 Målene. Ifølge FN er der på 11 områder behov for at gøre en særlig indsats, for at målene kan nås inden Otte af de 11 områder er tæt forbundet med kvinders ligestilling. Da ligestilling og kvinders muligheder har været en topprioritet i dansk udviklingssamarbejde i en årrække, var det naturligt at fokusere et internationalt initiativ på 2015 Mål nr. 3. Tankegangen er enkel: Investeringer i kvinder og piger har stor positiv indvirkning på kommende generationers vilkår. Kvinder investerer mere end mænd i børns ernæringstilstand, uddannelse og sundhed. Indkomst og uddannelse til kvinder resulterer i lavere befolkningstilvækst samt øget fattigdomsreduktion og vækst. I økonomisk forstand er det ineffektivt at udelukke op mod halvdelen af et lands befolkning fra aktivt at tage del i udviklingen og få gavn af den. Investeringer i 2015 Mål nr. 3 har derfor betydning for at nå alle 2015 Målene. Derudover er ligestilling og ikke-diskrimination en menneskeret og som sådan et mål i sig selv. Substantiel Global MDG3-kampagne Den 7. marts 2008 søsatte udviklingsministeren regeringens internationale kampagne MDG3 Global Call to Action. MDG er en forkortelse for Millennium Development Goals, der er den engelsksprogede betegnelse for 2015 Målene. Kampagnen har to mål for øje. For det første at sætte arbejdet med ligestilling og kvinders muligheder Fortsætter 25

28 MÅL 3: FREMME LIGESTILLING OG STYRKE KVINDERS RETTIGHEDER Kvindelige og mandlige elever arbejder med metal på et teknisk gymnasium i Burkina Faso. Foto: Thorsten Overgaard/Danida. UDEFRA Liberia som Mål 3-partnerland Danmark har også indgået et MDG3-partnerskab med Liberia. Præsident Ellen Johnson- Sirleaf deltog i MDG3-konferencen i København. Hun overrakte MDG3-faklen til formanden for AU-Kommissionen Jean Ping under AU s møde i Sharm El-Sheikh i Ægypten, hvor han gav tilsagn om at lancere en trustfond for afrikanske kvinder inden udgangen af Liberias præsident var sammen med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen vært for MDG3 arrangementet under 2015 højniveaumødet i New York, hvor generalsekretær Ban Ki-moon modtog fakkel nummer 100. Partnerskabet har også resulteret i dansk støtte til et nyt program i Liberia, hvor målet er flere kvindelige fødevareproducenter, øget beskæftigelse og uddannelse til Liberias kvinder. Danmark har afsat 100 mio. kr. til programmet, der starter i Allerede i 2008 gik et forprojekt i gang. Projektet retter sig direkte til kvindelige bønder og kvindegrupper i tre provinser, som får hjælp af bl.a. Landbrugsministeriet og Stærk kvinde. Ellen Johnson på besøg i Danmark. Her sammen med tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen, og udviklingsminister, Ulla Tørnæs. Foto: Joachim Rode. FN s landbrugsorganisation (FAO) til at dyrke, forarbejde og markedsføre fødevarer. Liberia er valgt som partnerland, fordi landet selv siden 2005 har gjort meget for at inkludere kvinder i landets udviklingspolitikker. Liberias præsident, Ellen Johnson-Sirleaf, er den første demokratisk valgte kvindelige præsident i Afrika, og hendes politik har fra starten været, at landets genopbygning og udvikling også skal komme kvinder til gode. Liberia ligger i ruiner efter 14 års uro og borgerkrig, der først sluttede ved indgåelsen af en fredsaftale i Udfordringerne er enorme. Mange liberianere er flygtet ud af landet eller er blevet fordrevet fra deres hjem. Mange unge specielt unge mænd har aldrig lært andet, end hvordan man håndterer et våben. Det meste af landets infrastruktur er ødelagt, og økonomien er skrumpet ind til 1/3. 26

29 MÅL 3: FREMME LIGESTILLING OG STYRKE KVINDERS RETTIGHEDER højere på dagsordenen internationalt og på landeniveau. For det andet at arbejde for, at området tildeles flere ressourcer både nationalt i de enkelte lande og via den internationale udviklingsbistand. Begge dele for at nå 2015 Mål 3. MDG3-faklen blev kampagnens omdrejningspunkt og gav liv til ideen om, at alle kan gøre noget ekstra for at nå mål 3 i Fakkelkampagnen fik stor gennemslagskraft. Frem mod FN-højniveaumødet i september 2008 i New York, hvor stats- og regeringschefer skulle gøre status over, hvor langt man er nået i at opfylde 2015 Målene, overrakte Danmark 99 fakler og indsamlede lige så mange nye tilsagn om at gøre noget ekstra for ligestilling. Fakkelmodtageren kunne videregive faklen til en ny modtager, der ville give et MDG3-tilsagn. På den måde spredte kampagnen sig som ringe i vandet. Faklerne rejste bogstavelig talt fra Nord til Syd og fra Øst til Vest. Fra de øverste internationale beslutningstagere til lokale græsrødder. Fakkelmodtagerne er repræsentanter for regeringer i udviklings- og donorlande, den private sektor og det brede civilsamfund i både Nord og Syd samt internationale organisationer. Stifteren af Grameen Bank i Bangladesh, nobelprismodtager professor Muhammad Yunus, var den første, der modtog en fakkel. Derefter fulgte bl.a. Verdensbankens præsident, der gav seks tilsagn, herunder om at kanalisere kreditter for mindst 100 mio. dollars til kvindelige entreprenører inden udgangen af Lederne af de store FN organisationer, generalsekretæren for WTO, EU-kommissærerne for udvikling og eksterne relationer, kommissionsformanden for den Afrikanske Union og præsidenten for Den afrikanske Udviklingsbank afgav ligeledes tilsagn. FN s Generalsekretær, Ban Ki-moon, fik overrakt fakkel nr. 100 af tidligere statsminister Fogh Rasmussen under FN-højniveaumødet. Den bilaterale bistand: Ligestilling som tværgående hensyn Danmark arbejder for at fremme ligestilling som et tværgående hensyn i al bistand. Kønsaspektet bliver i stigende grad indarbejdet i dansk-støttede sektorprogrammer. Derudover støttede Danmark i 2008 mange specifikke indsatser for at fremme lige rettigheder og kvinders økonomiske og politiske indflydelse i 13 programsamarbejds- KOMMENTAR ved Mads Kjær: Vi skal have fokus på kvinder Vi skal tjene penge på Afrika og Afrika skal tjene penge på os! At støtte ligestilling og kvinders økonomiske selvstændiggørelse er afgørende elementer i den løbende udvikling af Afrika. Derfor er jeg og MYC4 stærkt engageret i at give den bedst mulige hjælp til afrikanske kvinder, så de får mulighed for at løfte sig ud af fattigdommen og skabe en sund økonomisk vækst gennem mikrovirksomheder og små virksomheder. Når jeg har accepteret MDG3-faklen på vegne af MYC4, har jeg også lovet at fokusere på at udvide MYC4 s markedsplads med flere afrikanske partnere med et særligt fokus på kvinder. For på den måde at sikre kvinder adgang til kapital og kompetencer på fair og gennemskuelige vilkår. I alt for mange år har vi kun set et kontinent i stagnation og krig, hvor fattigdom, sult og sygdom har fastholdt befolkningen i et uløseligt jerngreb. Men jeg ser også et andet Afrika: Et Afrika med et enormt vækstpotentiale, der bare venter på at blive kickstartet. Hver dag kæmper millioner af afrikanere en hård kamp for at starte, udvikle og drive deres forretninger, så de kan tjene penge og sikre bedre vilkår for sig selv og deres familier. Gennemsnitsalderen i Afrika er 17 år. Derfor er den altoverskyggende opgave for de mange unge mennesker, for Afrika og for det internationale samfund årligt at generere de 10 til 15 millioner arbejdspladser, der er nødvendige, hvis de store ungdomsårgange skal kunne få et livsgrundlag. Her står indsatsen for at styrke kvinders rolle helt centralt. Vi skal se Afrika som en business case i stedet for en bistandscase. Gør det noget, at bekæmpelse af fattigdom samtidig er en god forretning? At en virksomhed, der samtidig med at den skaber arbejdspladser overfører knowhow og genererer skatteindtægter i et udviklingsland også tjener penge? Nej, bestemt ikke! Det er et sejt træk, men hvad er grunden til ikke at tro på det? Og hvad er alternativet? CEO Mads Kjær, MYC4.com lande. Indsatserne fordelte sig primært på tre tematiske områder, nemlig lige rettigheder samt bedre adgang til økonomisk og politisk indflydelse. Et eksempel er en dansk-støttet indsats i Bolivia, der har sikret kvinders rettigheder i udkastet til en ny grundlov. Et andet eksempel er den danske støtte til ligestilling i Burkina Faso, der har til formål at fremme lighed for loven og lige adgang til at deltage i politiske beslutningsprocesser på alle niveauer i samfundet. Et andet væsentligt formål med støtten er at fremme kvinders muligheder for at tilegne sig økonomiske ressourcer. Dette gøres bl.a. ved at fremme pigers adgang til uddannelse, og kvinders adgang til alfabetiseringsprogrammer og ved at sikre, at ligestillingsaspektet integreres i alle sektorer. 80 pct. af befolkningen i Burkina Faso ernærer sig ved landbrug, og her er det vigtigt at sikre, at afgrøder, der traditionelt dyrkes af kvinder, på lige fod med afgrøder, der traditionelt dyrkes af mænd, integreres i de nationale og lokale udviklingsplaner for støtte til forskning, produktion og markedsføring. Studier fra 2008 af effekten af den danske indsats for at integrere kønsaspektet i sektorprogrammer samt af de særlige indsatser for at fremme kvinders rettigheder og indflydelse pegede på, at Danmark kan blive bedre til at dokumentere effekten af tiltag til at fremme ligestilling. Herudover fremhævedes, at de særlige indsatser kun i relativt få tilfælde havde ledt til egentlige strukturelle eller vedvarende ændringer for kvinders forhold i de pågældende lande. Udfordringerne med at integrere kønsaspektet søges bl.a. imødekommet med Gender Equality Toolboxen, der blev udarbejdet i Toolboxen består af ti tematiske hæfter, der kommer med praktiske bud på, hvordan man fremmer integreringen af ligestilling i udviklingsarbejdet både på lande- og sektorniveau. Mændene indgår også i ligestillingsarbejdet Mænd er også yderst vigtige i arbejdet med ligestilling. Både i forhold til at forstå og ændre samfundsforhold, der hæmmer Fortsætter 27

30 MÅL 3: FREMME LIGESTILLING OG STYRKE KVINDERS RETTIGHEDER UDEFRA Kvinfo s arbejde i Marokko fremme af ligestilling, men også for at de kan deltage mere aktivt i udviklingsarbejdet. De sidste 30 års internationale fokus på kvinder i udviklingsprojekter betyder flere steder, at mændene føler, at dette arbejde ikke vedkommer dem. Det er afgørende at bygge på både kvinder og mænds ressourcer og potentiale for at nå de udviklingspolitiske mål. Selv om Mål 3-indsatserne i 2008 i høj grad har prioriteret fokus på kvinder, vil den bilaterale danske bistand fortsat fastholde og yderligere kvalificere ligestilling mellem mænd og kvinder både i analytiske, strategiske og praktiske sammenhænge. Retshjælp til marokkanske kvinder støttes af Det Arabiske Initiativ. Foto: Danida Marokkanske kvinder får bedre retshjælp og hjælp til mægling og forsoning i forbindelse med skilsmisse, efterhånden som en ny familielovgivning fra 2004 bliver gennemført i landet. Danmark samarbejder med både danske og marokkanske partnere om at støtte de marokkanske myndigheder i at gennemføre den nye familielovgivning. Lovgivningen søger at ligestille mænd og kvinder inden for det privatretlige område og dermed bl.a. give nemmere adgang til skilsmisse. Dommer Zhour El Horr fra den marokkanske dommeruddannelse er begejstret for den danske støtte og de danske erfaringer, som hun har mødt i projektet. Vi har arbejdet med danske eksperter og med danske teknikker til mægling og forsoning. Resultaterne har været meget positive. Det forsøger vi som undervisere at give videre til vores studerende på dommeruddannelsen, siger hun. Kvinder i den arabiske verden er generelt svagere repræsenteret i offentlige embeder og institutioner, og kun 35 pct. af kvinderne er erhvervsaktive. Der tegner sig dog et meget varieret billede i de forskellige arabiske lande. I Marokko og flere andre lande er der bl.a. indført kvoteordninger for at få flere kvinder ind på politiske poster. I Marokko har kvinderne eksempelvis 10,8 pct. af pladserne i parlamentet mod Yemens 0,3 pct. Der er udfordringer ved at gennemføre den nye lov om retshjælp til kvinder. Loven giver godt nok kvinder bedre rettigheder, men den ændrer ikke ved kulturelle og økonomiske forhold, der ofte er årsag til problemerne. Projektet er en del af Det Arabiske Initiativ, hvor fremme af kvinders rettigheder og deltagelse i det sociale, politiske og økonomiske liv er centrale indsatsområder. De danske samarbejdspartnere er Københavns Byret, Københavns Retshjælp, Familiestyrelsen, Statsforvaltningen og Kvinfo. De marokkanske partnere er det marokkanske justitsministerium, to udvalgte familiedomstole, den marokkanske dommeruddannelse og en række kvindeorganisationer. Det bedste eksempel på konkrete indsatser, der engagerer både mænd og kvinder, er arbejdet med hiv/aids. Her har dansk bistand over de seneste år i flere lande arbejdet med et ligestillingsperspektiv, der henvender sig til både mænd og kvinder som målgrupper for kampagner og uddannelse. Danmark støtter også forskningsprogrammer, der arbejder med både mænd og kvinders roller. Et projekt ved Københavns Universitet arbejder således med maskulinitet i Sydafrika, hvor det undersøges, hvorledes ulighed mellem kønnene påvirker udbredelsen af hiv/aids. Ligestilling i skrøbelige stater og konfliktsituationer Danmark har i 2008 revideret handlingsplanen for kvinder, fred og sikkerhed som en erkendelse af, at der er yderligere behov for at integrere en mere systematisk tilgang til at indarbejde ligestillingshensyn i alle udviklingsrelaterede opgaver i væbnede konflikter. I konflikter og post-konflikter er Danmarks strategiske mål om at indarbejde ligestillingshensyn vigtige for at opnå ligeværdige fredsløsninger. Kvindelige ledere i samspil med mandlige ledere er bl.a. vigtige for at opnå bæredygtige fredsløsninger. Der er flere grunde til at arbejde fokuseret med ligestillingshensyn i væbnede konflikter: Kvinder og piger er ekstra udsatte i væbnede konflikter og post-konfliktsituationer. Brug af systematiske voldtægter og vold mod kvinder og piger er ofte en krigsstrategi, og der er endnu begrænset international fokus på at beskytte kvinder og endnu mindre fokus på kvinders potentielle ressourcer i en væbnet konflikt. 28

31 MÅL 3: FREMME LIGESTILLING OG STYRKE KVINDERS RETTIGHEDER FOKUS MDG3-fakler skaber nye lokale platforme på landeniveau Kvindelige nepalesiske bjergbestigere bragte 2015-logoet til toppen af Mount Everest. Foto: Fiwse I flere lande har fakkelmodtagerne i Danmarks MDG3-kampagne i samarbejde med de danske ambassader formået at bruge faklerne til at skabe en ny platform for arbejdet med ligestilling og kvinders muligheder lokalt. I Bangladesh er manglende kendskab til kvinders formelle rettigheder en stor udfordring. Kvinderne selv mangler kendskab til egen retsstilling, og området har ringe opmærksomhed fra mange myndighedspersoners side. På den baggrund blev der iværksat en omfattende national oplysningskampagne om kvinders formelle rettigheder. Der blev etableret reklamespots i lokale medier, udarbejdet en lokal fakkel i rød-grønne farver inspireret af det nationale flag og nedsat en gruppe af mandlige fortalere for kvinders rettigheder og muligheder. Ambassaden i Dhaka etablerede i samarbejde med den tidligere regeringsrådgiver og grundlægger af og administrerende direktør for virksomheden Adcomm Limited, Geeteara Safiya Choudhury, fra MDG3-netværket, en multidonorfond, der finansierede den lokale MDG3- kampagne og også rejste midler fra private virksomheder. I Burkina Faso har fem ministre sammen forpligtet sig til at styrke kvinders rettigheder bl.a. ved at indføre en ny lov om kvinders rettigheder til at eje jord. I Tanzania forpligtede præsident Jakaya Mrisho Kikwete, der samtidig var formand for den Afrikanske Union, sig til at forny en række love for at øge kvinders juridiske rettigheder vedr. ægteskabspagter, arverettigheder og retten til at eje jord. MDG3-logoet blev også brugt symbolsk som illustration af kvinders muligheder. Et flag med logoet blev plantet på Nordpolen af en kvindelig Cisco ingeniør, der foretog polarfærden alene for at sætte fokus på betydningen af kvinders muligheder gennem uddannelse. Logoet kom også til at vaje fra det højeste punkt på jordkloden, da den første rene kvindelige ekspedition af nepalesiske bjergbestigere bragte MDG3-logoet til toppen af Mount Everest. Alle de indsamlede fakkeltilsagn er samlet i bogen 100 commitments. Danmark følger op på indfrielsen af dem frem mod 2010, hvor det næste FN-topmøde om 2015 Målene ventes afholdt. Handlingsplanen lanceres i foråret Danmarks eget MDG3-tilsagn Udover at tage initiativ til MDG3-kampagnen, gav regeringen tilsagn om at fordoble bevillingen til kvinder med særligt fokus på Afrika fra En del af midlerne (20 mio. kr.) bruges i Benin. Her arbejdes der med et program, hvis mål er at styrke de institutionelle rammer for ligestillingen. Det sker bl.a. gennem etablering af kvinderådgivningscentre i kommunerne og ved at styrke Familieministeriet, som er overordnet ansvarlig for planlægning og gennemførelse af Benins ligestillingspolitik. Når programmet er afsluttet om tre år, forventes der at være etableret rådgivningscentre i 1/3 af Benins 77 kommuner. Programmet giver også tilskud til civilsamfundets organisationer til oplysningsvirksomhed om kvinders retsstilling. For at styrke ejerskab til ligestillingsdagsordenen blev 25 mio. kr. i 2008 brugt på regionale aktiviteter i Afrika. Aktiviteterne har fokus på kvinders økonomiske og politiske indflydelse, sikring af lige rettigheder på det politiske og retslige område, uddannelse af kvinder, repræsentation i politiske fora og bekæmpelse af kvindelig omskæring. Der blev også ydet støtte til kapacitetsopbygning af afrikanske NGO er. Læs mere om MDG3-initiativet : 29

32 MÅL4 REDUCERE BØRNEDØDELIGHED Delmål Mindske dødeligheden blandt børn under fem år med 2/3 inden Global status ifølge FN Ti millioner børn under fem år dør hvert år i udviklingslandene. Det er en reduktion på 20 pct. siden 1990, men langt fra målet om en reduktion på 2/3. Afrika syd for Sahara står for halvdelen af verdens børnedødelighed. Danmarks strategiske prioriteter Prioritering af børn og andre udsatte grupper i sundhedssektorprogrammer i seks lande. Stor multilateral indsats. Det ser ikke ud til, at verden når målet om at reducere børnedødeligheden med 2/3 inden De fleste børn dør af banale lidelser, som let og billigt kunne afhjælpes. Danmark arbejder både bilateralt og multilateralt med at nedbringe børnedødeligheden. Den vigtigste bilaterale indsats i 2008 var som i de foregående år den danske støtte til sundhedssektorprogrammerne i Bhutan, Ghana, Kenya, Mozambique, Tanzania og Uganda. De seks landeprogrammer bidrog samlet med cirka 293 mio. kr. til landenes sundhedssektorer. Den danske støtte spiller sammen med samarbejdslandenes nationale sundhedsstrategier. Forbedring af sundhedstilstanden for udsatte grupper har prioritet ikke mindst bedre sundhed for børn under fem år. Samspillet mellem den danske bistand og landenes sundhedsstrategier er i tråd med Paris-erklæringen om tilpasning og harmonisering af bistanden. (se side 47) evariste chikawe, tanzania: breast feeding. foto: thorupart Danmark støtter landenes egne programmer Bhutan er et godt eksempel på et land, der har nedbragt børnedødeligheden med dansk støtte. Landet er godt på vej til at nå 2015 Målet om at sænke børnedødeligheden til 1/3 sammenlignet med Ambi- tionen er at nå ned på 1/4. Danmark har støttet Bhutans sundhedssektor siden 1990 erne med landsdækkende primær sundhedspleje, herunder mor/barn-klinikker, videreuddannelse af sundhedspersonale og sundhedsoplysning. Den bilaterale bistand til sundhedssektorerne gives primært som sektorbudgetstøtte. Danmark beslutter derfor ikke de konkrete aktiviteter i programmerne, men forsøger i samråd med landenes regeringer at sikre, at de nationale strategier og dermed 30

33 MÅL 4: REDUCERE BØRNEDØDELIGHED den samlede sundhedssektor prioriterer børnedødelighed. Det kan f.eks. være ved at stille tilstrækkelige midler til rådighed til nationale vaccinationsprogrammer. Danmark arbejder for at sikre, at landene sætter ind mod alle de vigtigste dødsårsager for børn: Lungeinfektioner, diarré, malaria, mæslinger, komplikationer ved fødsler, manglende neonatal behandling og dårlig ernæring. Indsatserne på disse områder sikres gennem den løbende dialog med landene om sektorbudgetstøtten og gennem den rådgiverbistand, som Danmark yder til sundhedsministerierne. Mange aktiviteter nedbringer børnedødelighed Vaccinationsprogrammer er en effektiv forebyggelse af de mest almindelige børnesygdomme som kighoste, polio, difteritis og mæslinger. Danmark prioriterer disse forebyggende kampagner samt forebyggelse og behandling af diarré, som forårsager 20 pct. af verdens børnedødsfald. Vigtige midler i denne kamp er fremme af amning (som modvirker diarré), adgang til rent drikkevand, undervisning i basal hygiejne og brug af latriner, samt anvendelse af rehydreringssalte til behandling af akutte tilfælde. Danmark arbejder også for at sikre bedre ernæring og for at udbrede viden om ernæringens betydning. Bedre ernæring er ikke udelukkende en aktivitet i sundhedsprogrammerne. Den hænger også sammen med f.eks. landbrug, fattigdom og hjælp i katastrofesituationer. Ernæringsoplysning sker typisk gennem sundhedssektorprogrammerne og i et koordineret samarbejde imellem forskellige ministerier. Konkret bliver ernæringsoplysning ofte udbredt i forbindelse med fødselsforberedelseskurser. Børn fødes hiv-smittede Mange børn fødes hiv-smittede, fordi deres mødre er smittede, og sygdommen kan overføres ved fødslen. Dødsfald blandt børn, der fødes med hiv-smitte, er meningsløse, fordi risikoen for at overføre smitten fra mor til barn kan reduceres kraftigt gennem en billig og enkel medicinsk behandling af moderen inden fødslen. Forebyggelse af hiv-smitte fra mor til barn har f.eks. skabt gode resultater i Burkina Faso, hvor den danske bistand har bidraget til, at flere hundrede hiv-smittede gravide er kommet i behandling og har gjort UDEFRA Foto: Danida Mobile klinikker hjælper Kenyas nomader Hvor vi bor, er der ingen sundhedsfaciliteter. Den nærmeste klinik ligger i Takaba 50 km væk, og vi har ikke offentlig transport derhen. Det fortæller Fatuma, en ung mor fra en nomadestamme i Kenyas nordøstlige provins på grænsen til Somalia og Etiopien. Hendes lille barn havde hostet nogle dage. Det kunne være starten på lungebetændelse, en almindelig dødsårsag for børn i Kenya. Hun fik hjælp på en mobil klinik for nomader, som får støtte fra Danmark. Sundhedsydelser er nemlig ingen selvfølge for nomader. Nomadernes livsgrundlag er at flytte sig i forhold til årstidens skiftende vejrforhold og på den måde sørge for vand og græsning til deres kvæg. Fatumas stamme har hjemme i Kenyas tyndt befolkede nordøstlige provins, som er blandt landets fattigste. Vaccinationsdækningen er mangelfuld, og børnedødeligheden er høj. Det traditionelle sundhedssystem tilbyder kun få og spredte sundhedsfaciliteter i området. Typisk er der ingen hjælp til gravide og fødende, og mange dør af komplikationer ved fødslen. det muligt at redde mange nyfødte børn fra hiv (Læs mere om hiv/aids i kapitlet om 2015 Mål 6 side 35). Den multilaterale støtte Danmark arbejder også multilateralt for at reducere børnedødeligheden. I 2008 blev der f. eks. fra dansk side givet kernebidrag på 46,5 mio. kr. til Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og 180 mio. kr. til FN s Børnefond (UNICEF). Begge organisationer bekæmper børnesygdomme og støtter eller gennemfører vaccinationsprogrammer og ernæringsindsatser for at reducere børnedødelighed. Danmark støtter desuden Den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria. Organisationen satser blandt andet på aktiviteter som indendørs sprøjtning mod myg, behandling af malaria med moderne kombinationsmedicin og brug af myggenet, som kan forhindre børn i Danmark og det kenyanske sundhedsministerium har sammen udviklet en innovativ måde at yde sundhedshjælp til nomaderne: Mobile sundhedsklinikker. Det er teltklinikker med basalt udstyr og medicin, som efter nogle ugers ophold i et område kan pakkes sammen og flyttes i takt med, at nomaderne flytter til et nyt sted. En klinik til kr. kan dække et område med mellem og indbyggere. Klinikkerne har travlt med at behandle malaria, lungeinfektioner, diarré og andre af de almindelige, og ofte dødelige, sygdomme. De udfører også vaccinationer af børn, rådgiver gravide og assisterer ved fødsler. Enkelt udstyr som æselkærrer og en motorcykel klarer den nødvendige transport. Solenergi forsyner klinikken med strøm, der går til at nedkøle vacciner og til at drive en radiotelefon. I alvorlige tilfælde bliver den brugt til at foretage nødopkald til nærmeste klinik. Foto: Danida at blive smittet med malaria. Bidraget til Den Globale Fond var i 2008 på 175 mio. kr. I perioden blev 60 mio. kr. øremærket til UNICEF s indsats mod hiv/aids blandt børn. Programmet omfatter både behandling af smittede børn og hjælp til børn, der er blevet forældreløse som følge af aids. Indsatsen foregår i programsamarbejdslandene Kenya, Mozambique, Tanzania, Uganda og Zambia. Børn i nødhjælpsindsatsen I september 2008 ødelagde oversvømmelser veje, broer, vandforsyning og kloakering i Ecuador. Danmark støttede UNICEF s nødhjælpsplan for børn og kvinder, der blev berørt af oversvømmelserne. Indsatsen sigtede bl.a. på at forebygge fejlernæring af børn. Det er en generel prioritet i nødhjælpsarbejdet. 31

34 5REDUCERE MØDREDØDELIGHED MÅL joseph mbatia bertiers, kenya: rural transport. foto: thorupart Delmål Mindske dødeligheden blandt mødre med ¾ inden Global status ifølge FN Mødredødeligheden er reduceret med 6 pct. globalt, men kun 2 pct. i Afrika syd for Sahara. Danmarks strategiske prioriteter Prioritering af gravide og fødende kvinder i sundhedssektorprogrammer i seks lande. Lobbyarbejde for kvinders rettigheder globalt, herunder mødredødelighed. Multilateral indsats gennem bl.a. WHO, UNFPA og IPPF. Verden er meget langt fra en reduktion af mødredødeligheden med ¾, som er målet for Risikoen for at dø i barselssengen er mere end 300 gange så høj for en afrikansk kvinde som for kvinder i mange europæiske lande. Danmark arbejder bilateralt, multilateralt og gennem internationalt lobbyarbejde for at reducere mødredødeligheden. Ligesom den bilaterale indsats for at reducere børnedødeligheden går Danmarks bilaterale indsats for at reducere mødredødelighed først og fremmest gennem støtte til de seks sundhedssektorprogrammer i Bhutan, Ghana, Kenya, Mozambique, Tanzania og Uganda. Danmark prioriterer hjælp til udsatte grupper i alle sektorprogrammerne, herunder gravide og fødende. Den multilaterale indsats for mødredødeligheden går primært gennem Verdenssundhedsorganisationen (WHO), FN s befolkningsfond (UNFPA), og Den Internationale Sammenslutning for Familieplanlægning (IPPF). Sidstnævnte organisation arbejder som fortaler for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Danmark bidrog i 2008 med 319 mio. kr. til disse organisationers arbejde. Danmark støtter landenes egne programmer Danmark giver primært sin bistand til sundhedsprogrammerne som sektorbudgetstøtte. Danmark beslutter derfor ikke de konkrete aktiviteter i programmerne, men forsøger i samråd med landenes regeringer og gennem rådgiverbistanden til sundhedsministerierne at sikre, at de nationale strategier prioriterer mødredødelighed. De vigtigste indsatser er adgang til effektiv graviditetskontrol, akut fødselshjælp og overvågede klinikfødsler. Indsatser mod usikre aborter, teenagegraviditeter og op- 32

35 REDUCERE MØDREDØDELIGHED lysning om prævention og seksuelle rettigheder er også vigtige. Et tværsektorielt problem De bagvedliggende årsager til, at kvinder dør i barselsseng, eller umiddelbart efter at have født et barn, er mangeartede. Derfor er indsatsen mod mødredødelighed ikke begrænset til sundhedsprogrammer. Den umiddelbare dødsårsag er oftest blødning eller infektioner. En af de vigtigste overordnede indsatser består derfor i at få kvinderne til at føde på sundhedscentre, hvor der er kvalificeret personale til stede; men for nomader eller bønder, der bor langt fra sundhedscentret, er det ikke nogen let sag. Kommunikation, transport, veje, for slet ikke at tale om ambulancer eller uddannet personale er langtfra nogen selvfølge, ligesom medicin og elementære hygiejneforanstaltninger ofte mangler. At gøre noget effektivt ved dette problemkompleks kræver en omfattende, helhjertet indsats fra regeringer og donorer og rækker ud over, hvad en enkelt sektor formår. Udover en bred indsats for at gøre det muligt for kvinder at føde på sundhedscentre, som er udrustet til at klare problemerne, er det også vigtigt at arbejde med forebyggelse. Vold mod kvinder, farlige aborter, alt for tidlige graviditeter, adgang til prævention, anæmi, dårlig ernæring og dårlig hygiejne er faktorer, som må angribes over en bred front for at reducere mødredødeligheden og disse faktorer er ligeledes tværsektorielle. Derfor må mødredødelighed angribes ud fra et bredere perspektiv. Det handler om at styrke kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder over en bred front, så kvinder f.eks. har adgang til relevante sundhedsydelser i forbindelse med graviditet og selv kan forebygge uønsket graviditet. Regeringens strategi for fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder fastslår, at det er et område, der har høj prio ritet i den danske bistandsindsats. Et eksempel på det danske arbejde er fra den selvstyrende ø-region Zanzibar i Tanzania. Her har Danmark i 2008 bidraget til at nedbringe mødredødeligheden gennem støtte til et malariaprogram, da malaria er særlig farlig for gravide. I forlængelse af denne indsats støtter Danmark et studie, Sygeplejerske undersøger kvinde med nyfødt barn i Ghana. Foto: Jørgen Schytte/Danida der skal kortlægge andre årsager til mødredødelighed på Zanzibar. UDEFRA Efteruddannelse redder fødende kvinders liv Jordemødre får nye avancerede kvalifikationer. Her studerende ved St. Francis Hospital i Tanzania. Foto: Tanzanian Training Centre for International Health Sygeplejersker og jordemødre kan med succes blive efteruddannet til at udføre mange typer fødselsindgreb i tilfælde af komplicerede fødsler. Derfor støttede Danmark i 2008 et projekt i Zambia, Mozambique og Tanzania med 25 mio. kr., hvor sygeplejersker og jordemødre trænes til at udføre mere avanceret fødselshjælp, herunder kejsersnit. Projektet stiller ekspertise og træningsprogrammer til rådighed for landenes sundhedsministerier i et tæt samarbejde, der skal resultere i en integration af de nye teknikker i landenes egne sundhedsindsatser. Bhutan er et eksempel på et land, hvor det trods dårlige odds er lykkedes at reducere mødredødeligheden. I Bhutan er det vanskeligt og dyrt at udbygge infrastrukturen i de fjerntliggende og meget tyndt befolkede dale, men alligevel har man halveret mødredødeligheden i forhold til niveauet fra 1990 ved at sørge for et net af sundhedscentre med kvalificeret personale. Som et led i kampen for at nedbringe mødredødeligheden yderligere analyseres hvert eneste dødsfald med henblik på bedre forebyggelse i fremtiden. Succesen er resultat af en stærk politisk vilje i Bhutan og er hjulpet på vej af dansk støtte. Indsats båret af NGO er Kvinders lave status i mange lande kan betyde, at kvinders sundhed ikke prioriteres politisk (læs mere om ligestilling i kapitlet om 2015-Mål 3 på side 25). Blandt andet derfor er det vigtigt, at kampen for at nedbringe mødredødeligheden også føres af NGO er, som kan være fortalere for kvinderettigheder. Blandt de større NGO er Danmark støtter er African Medical & Research Foundation ( som arbejder med mødredødelighed og fødselskomplikationer i flere afrikanske lande. Organisationen udfører bl.a. et vigtigt arbejde med fistula, en alvorlig underlivsskade, der skyldes vanskelige fødsler eller voldtægt. Danmark støtter også Dansk Afghanistan Komités arbejde i Afghanistans Herat-provins, en indsats, der skal forbedre adgangen til primære sundhedsydelser særligt for kvinder og børn. Det er et presserende problem i sundhedsvæsener i de fleste udviklingslande, at der er mangel på kvalificeret personale. Derfor må de sparsomme ressourcer udnyttes optimalt. Det betyder, at alle opgaver skal løses på det lavest mulige niveau, som er forsvarligt. I praksis vil det f.eks. være umuligt at sikre, at der er læger til andet end de mest komplicerede fødsler, og derfor er efteruddannelse af sygeplejersker og jordemødre den eneste mulighed for kompetent hjælp for mange fødende kvinder. Uddelegeringen af ansvar betyder, at flere fødende kvinder kan hjælpes. Det redder liv. En af de vigtigste udfordringer i projektet er at sikre, at jordemødrene og sygeplejerskernes nye kvalifikationer accepteres af andre faggrupper, særligt lægerne. En aktiv indsats for at påvirke beslutningstagere og meningsdannere er derfor en del af projektet. Det store projekt udføres af en lang række partnere, herunder Columbia University, nationale sundhedsministerier, UNFPA og UNICEF, den afrikanske NGO The African Medical and Research Foundation, og organisationen Realizing Rights: The Ethical Globalization Initiative. 33

36 MÅL 6: BEKÆMPE HIV/AIDS, MALARIA OG ANDRE SYGDOMME adelino maté mathe, mozambique: aids ribbon. foto: thorupart 34

37 BEKÆMPE HIV/AIDS, MALARIA MÅL 6OG ANDRE SYGDOMME Delmål Standse udbredelsen af hiv/aids og andre sygdomme, og dermed vende den negative udvikling, hvor antallet af smittede øges dag for dag. Global status ifølge FN Antallet af hiv-smittede er stabiliseret, men er endnu højt i mange lande. 33 millioner mennesker vurderes smittet på verdensplan. Antallet af dødsfald som følge af aids er faldet. Tre millioner hiv-smittede i udviklingslandene er nu i medicinsk behandling. Kvinders andel af de hiv-smittede stiger. Betydelig stigning i brugen af myggenet mod malaria, fra 30 millioner myggenet i 2004 til 95 millioner i Mindre fremgang i behandling af malaria end i forebyggelse. Svag nedgang i forekomsten af tuberkulose. Danmarks strategiske prioriteter Hiv/aids er et dansk prioritetsområde og indtænkes i al dansk bistand. Hiv/aids-indsatsen kobles med seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Danmark fokuserer i arbejdet med hiv/aids på forebyggelse. Stigmatiserede grupper som homoseksuelle og sexarbejdere prioriteres. Stor multilateral indsats. Den globale kamp mod de store smitsomme sygdomme har gjort fremskridt. Massiv støtte til området har bl.a. resulteret i, at tre millioner hiv-smittede i udviklingslandene nu er i medicinsk behandling. De smitsomme sygdomme kræver dog fortsat uacceptabelt mange menneskeliv. Danmark yder både bilateral og multilateral bistand i kampen mod sygdommene. Hiv/aids er tillige et prioritetsområde i alle øvrige bistandsaktiviteter. Kampen mod hiv/aids har særlig høj prioritet for dansk bistand. I 2008 nåede Danmarks støtte til kampen mod hiv/aids op på godt 1 mia. kr. målt på bilateral og multilateral bistand. Kampen mod smitsomme sygdomme udgjorde fortsat en vigtig del af Danmarks sundhedssektorstøtte i 2008 i de lande, hvor Danmark har sundhedssektorprogrammer (Bhutan, Ghana, Kenya, Mozambique, Tanzania og Uganda). De seks landeprogrammer bidrog samlet med 293 mio. kr. i 2008 til landenes sundhedssektorer. Heraf gik ca. 95 mio. kr. til indsatsen mod hiv/aids. Med sundhedssektorprogrammerne støtter Danmark først og fremmest landenes nationale sundhedsstrategier. Der er primært tale om sektorbudgetstøtte. I samråd med landenes regeringer arbejder Danmark for, at hiv/aids og andre smitsomme sygdomme får høj prioritet i de samlede sundhedsindsatser. Danmark giver også vigtige hiv/aids-bevillinger i lande uden danske sundhedssektorprogrammer. For eksempel godkendte Danmark i 2008 et hiv/aids-program på 90 mio. kr. over tre år i Zambia. Burkina Faso er i gang med et program til 70 mio. kr. over fem år. Begge programmer støtter gennemførelsen af landenes egne aids-strategier. Også nationale NGO er får omfattende støtte gennem programmerne. I Burkina Faso går en stor del af budgettet til en NGO-paraplyorganisation, som organiserer og effektiviserer aktiviteterne i flere hundrede små græsrodsorganisationer, herunder foreninger af hiv-smittede, prostituerede, fortalergrupper, teatergrupper og rådgivningsklinikker (se mere om projektet på side 36). Mangel på kvalificeret arbejdskraft i sundhedssektoren er et enormt problem i de fleste udviklingslande, og det er en af de vigtigste flaskehalse i indsatsen for at forebygge og behandle de smitsomme sygdomme. Danmarks støtte går derfor også til flere ansættelser i sundhedssektoren. Hiv/aids på tværs af sektorer Hiv/aids er et tværgående indsatsområde. Det betyder, at hensynet til hiv/aids skal indarbejdes i alle de bistandsindsatser, hvor det er relevant. Det gælder både inden for og uden for sundhedssektoren. Det kan være en udfordring at påvirke andre sektorer til at planlægge i forhold til hiv/aids. Danmark anser det f.eks. for vigtigt at nå de unge via skolerne, men det kan være nyt og fremmed for mange lærere at finde plads til seksualundervisning og forebyggelse af hiv/aids på skoleskemaet. Fokus på forebyggelse og stigmatiserede grupper I 2008 kritiserede FN s aids fond (UNAIDS) i sin årsrapport den globale indsats mod hiv/aids for ikke at fokusere nok på forebyggelse og for at være for lidt målrettet mod de stigmatiserede grupper som homoseksuelle, stiknarkomaner og sexarbej- Fortsætter 35

38 MÅL 6: BEKÆMPE HIV/AIDS, MALARIA OG ANDRE SYGDOMME UDEFRA Anonym telefonrådgivning om hiv og aids er blevet en kæmpesucces i ørkenstaten Burkina Faso. I 2008 var antallet af mennesker, der søgte hjælp, tidoblet på fire år. I Burkina Faso er knap 3 pct. af befolkningen i dag smittet med hiv og trods en del dødsfald på grund af aids er det en markant forbedring, da ca. 10 pct. af befolkningen var smittede for ti år siden. Med et stærkt engagement i kampen mod hiv/aids på højeste politiske plan er det lykkedes at mindske antallet af nye smittede. I modsætning til mange andre lande er der i Burkina Faso stor åbenhed om prævention, ligesom en række folkelige organisationer er gået ind i kampen mod sygdommen. En af dem er Foreningen af afrikanske kvinder mod aids (AFAFSI), der ledes af den pensionerede jordemoder Mme Mominata Boyarm. Foreningen har eksisteret i over ti år og holder til i beskedne lokaler i den centrale del af hovedstaden Ouagadougou. I 2002 oprettede AFAFSI en gratis telefonlinje kaldet Den grønne linje for information om aids. Mme Boyarm vidste ikke, at behovet for telefonrådgivning var så enormt, som tilfældet var i hendes fattige land, hvor telefoner langt fra er hver mands eje. Men linjerne gløder, og mellem 2004 og 2008 blev det årlige antal telefonopkald tidoblet. I KOMMENTAR Aids-telefonen kimer konstant i Burkina Faso ved Henriette Laursen: Husk bøsser og stofmisbrugere Hiv handler om sex. Om bøsser, kondomer, sprøjter og prostitution. Nej. Hiv handler om undertrykte kvinder, forældreløse børn og fattigdom. Så stor er forskellen på, hvordan der arbejdes med hiv og aids, alt efter om vi taler om hiv i Nord eller Syd. Sagen er, at hiv handler om det hele, men at det især er kommet til Foto: Stephen Freiheit at handle om fattigdom mv., fordi donorer og afrikanske ledere alt for sent kom i gang med indsatsen over for de mest udsatte, og fordi kendte forebyggelsesmetoder ikke hurtigt nok blev udbredt. Bøsser i Afrika er uforholdsmæssigt hårdt ramt af hiv. F.eks. er 38 pct. af bøsser i Kenya smittede i forhold til almenbefolkningens 6 pct. Derfor Burkina Faso. Rådgiver ved telefonen. Foto: Danida dag modtages de mange opkald af 16 ansatte rådgivere, og rådgivningen dækker næsten hele landet. Rådgivningen foregår både på fransk og på landets tre vigtigste lokalsprog Mooré, Dioula og Peul. Mme Boyarm er ikke et øjeblik i tvivl: Projektet dækker et stort behov for anonym rådgivning ikke mindst blandt unge. Mange har ikke lyst til at henvende sig til hospitaler og klinikker. Rådgiverne er selv unge og har bedre muligheder for at kommunikere med dem, der tager kontakt. Danmarks program til bekæmpelse af aids i Burkina Faso er på 70 mio. kr. fra 2007 til Heraf går størstedelen til et program til støtte for foreninger og NGO er. AFAFSI er en af disse foreninger. skal der mere handling bag Danidas ord, f.eks. når det gælder om at sikre bøssers rettigheder. Danida bør også genoverveje sin strategi om mainstreaming af hiv i alle fattigdomsprogrammer i en situation, hvor det står klart, at det helt basale arbejde ikke er gjort. F.eks. har en afrikansk mand i gennemsnit kun adgang til fem kondomer om året, og kun de færreste stofmisbrugere benytter en ren sprøjte. Det giver mening at prioritere kvinder og børn i kampen mod hiv mange steder. Men vi skal huske de mindre accepterede grupper som bøsser og stofmisbrugere. Det haster med at få ord omsat til indsatser, der f.eks. sætter ind over for de 12 af Danidas 16 programsamarbejdslande, som kriminaliserer bøsser. Henriette Laursen, direktør AIDS-Fondet dere. Der er ingen tvivl om, at det netop er forebyggelsesindsatsen, som halter efter. Det er ofte et vanskeligt område at arbejde med, også i Danmarks programsamarbejdslande, fordi det handler om seksualitet, lighed mellem kønnene og indsatser over for grupper, som nyder meget lidt anerkendelse. Danmark er fortaler i internationale fora for at prioritere forebyggelse og for at fastholde fokus på de stigmatiserede grupper. Udviklingsministeren brugte en del af sin tale på World Aids Day den 1. december 2008 i København til at opfordre til sikring af homoseksuelles rettigheder og derigennem forbedre forebyggelsen af hiv. Danmark arbejder for at fremme seksuel sundhed og rettigheder i de danske programsamarbejdslande ved bl.a. at støtte nationale og internationale organisationers arbejde med fortalervirksomhed, der sigter mod at bekæmpe diskriminering, stigmatisering og manglende respekt for menneskerettighederne. Det sker bl.a. gennem støtte til NGO ers arbejde med hiv/aids i relation til særligt udsatte grupper, herunder homoseksuelle. I de lande, hvor Danmark støtter sundhedssektoren, indgår problemstillingen i dialogen med myndighederne for at sikre, at homoseksuelle ikke bliver diskrimineret og får samme adgang til oplysning, forebyggelse og behandling i relation til seksuelt overførte sygdomme som den øvrige befolkning. Danmark støtter kvindekondomer og anden forebyggelse Danmark har bidraget med 30 mio. kr. til en pilotindsats for at udbrede kvindekondomet i Nigeria, Cameroun og Mozambique i perioden Målet med projektet er at øge efterspørgslen og antallet af distribuerede kvindekondomer, så kvinder bedre kan beskytte sig mod hiv, andre seksuelt overførte sygdomme og uønsket graviditet. Udviklingsministeren satte også fokus på kvindekondomet ved sin tale på World Aids Day: Kvindekondomet er [ ] symbolet på kvinders ret til at bestemme over deres egen krop. Og til at kunne beskytte sig mod hiv og andre sexsygdomme samt uønskede graviditeter. Det er absolut ikke en given sag i mange andre dele af verden. 36

39 FOKUS Hiv/aids hænger sammen med seksuel og reproduktiv sundhed En læge i Uganda undersøger et røntgenbillede. Mange aidspatienter har spiserørssvamp og meningitis. Foto: Mikkel Østergaard / Danida Mandlig omskæring er også en metode til at forebygge hiv-smitte, og i 2008 var Danmark vært for et temamøde om emnet. Forskning tyder på, at mandlig omskæring i betydelig grad kan begrænse smitte fra kvinder til mænd, men det er forbundet med etiske dilemmaer at fremme metoden, bl.a. på grund af problemer med kirurgisk sikkerhed i mange udviklingslande. Multilateral støtte Med bevillinger på tilsammen 350 mio. kr. til internationale sundhedsorganisationer gør Danmark en stor indsats i kampen mod de smitsomme sygdomme. Den danske UDEFRA støtte har bl.a. medvirket til, at tre millioner hiv-smittede nu har adgang til medicinsk behandling og dermed ikke længere er livstruede på grund af sygdommen. De danske bevillinger går til FN s befolkningsfond (UNFPA), Den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria, FN s aids fond (UNAIDS), International Planned Parenthood Federation (IPPF), Verdenssundhedsorganisationen (WHO), FN s Flygtningekommissariat (UNHCR) og International Partnership on Microbicides (IPM). Hertil kommer støtten til FN s Børnefond (UNICEF) på 180 mio. kr., der også vedrører børns og mødres sundhed. Danske sundhedsrelaterede udbetalinger til multilaterale organisationer i 2008 i mio. kr. UNFPA 230,0 UNICEF kernebidrag 180,3 Den Globale Fond 175,0 UNAIDS 61,0 WHO 46,5 IPPF 42,0 UNHCRs arbejde med HIV/AIDS 11,0 IPM 10,3 International HIV/AIDS Alliance 9,7 European Malaria Vaccine Initiative 2, Ros til dansk hiv/aids-indsats i Mozambique Danmark har bidraget markant til befolkningens adgang til sundhedsydelser og har indtaget en førerposition, når det gælder om at indarbejde hiv/aids som en prioritet i andre sektorer. Det er nogle af de positive konklusioner af en uafhængig evaluering fra 2008 af hiv/aids-indsatsen i Mozambique. Danmark har ydet et væsentligt bidrag til, at hiv/aids er indarbejdet som tværgående hensyn i adskillige sektorer: Sundhed, uddannelse, landbrug, energi, medier, retsvæsen, privatsektor mv. Danmark har støttet hiv/aids-indsatsen i Mozambique på en række forskellige måder i samarbejde med både det offentlige og civilsamfundet. Det er dog særligt støtten til placeringen af rådgivere i flere af Mozambiques centrale ministerier, der har båret frugt. Rådgiverne har medvirket til, at der er blevet udarbejdet planer og politikker for forebyggelse og bekæmpelse af hiv/aids i forskellige ministerier, hvor der også er blevet udpeget focal points for indsatsen. Dansk rådgiverstøtte til det nationale aids-råd har været med til at sikre en konsolidering af de positive erfaringer fra enkeltministerier og har fremmet udbredelsen og videreudviklingen af best practices. I mange udviklingslande eksisterer hiv/ aids-indsatser som separate enheder for hiv-test og rådgivning. Dette på trods af, at eksisterende programmer for reproduktiv sundhed ofte allerede har erfaring med seksuel rådgivning og uddeling af prævention som f.eks. kondomer. Det er en dårlig udnyttelse af ressourcer. Initiativerne bør koordineres frem for, som det ofte er tilfældet, at konkurrere om de samme donormidler. Udviklingen de seneste år har vist, at hiv/ aids ikke alene rammer risikogrupper som f. eks. homoseksuelle, men at smitten rammer bredt, også i den velhavende del af befolkningen. Mere end 70 pct. af hiv-smitte blandt kvinder og mænd er seksuelt overført eller overført ved graviditet, fødsel eller amning. I Afrika har kvinderne nu overhalet mændene i antallet af hiv-smittede og aidsdødsfald. Det handler i høj grad om sociale mønstre som ulighed, seksuel vold, diskriminering mod seksuelle minoriteter, konflikt og fattigdom. Når kvinder ikke har ret til at bestemme over egen krop, er de også mere udsatte for hiv-smitte. Derfor handler hiv-forebyggelse også om kvinders ret til at bestemme over deres egen seksualitet og få adgang til reproduktive sundhedsydelser. Som led i gennemførelsen af regeringens strategi for fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder arbejder Danmark derfor for, at man tilrettelægger hiv/aids-indsatser i sammenhæng med programmer for seksuel og reproduktiv sundhed. Danmark var derfor også med til at vedtage en ny strategi herfor i Den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria i Den danske støtte til fremme af kvindekondomer og forskning i mikrobicide-forebyggelse handler ligeledes om at give kvinder mulighed for at beskytte sig mod seksuelt overført hiv-smitte. Danmark har også været blandt de mest markante fortalere for at gøre adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder til en del af 2015 Målene. I 2008 var Danmark ligesom tidligere år blandt de største donorer til FN s Befolk ningsfond, der netop arbejder for at styrke kvinders reproduktive sundhed og rettigheder. 37

40 MÅL 7: SIKRE EN MILJØVENLIG OG BÆREDYGTIG UDVIKLING david mzuguno, tanzania: jungle. foto: thorupart 38

41 7SIKRE EN MILJØVENLIG OG BÆREDYGTIG UDVIKLING MÅL Delmål Integrere principperne for bæredygtig udvikling i landestrategier og programmer samt modvirke tabet af miljømæssige ressourcer. Reducere tab af biodiversitet betydeligt senest i Halvere andelen af mennesker uden adgang til rent drikkevand inden Opnå betydelige forbedringer i levevilkårene for mindst 100 millioner mennesker i slumområder inden Global status ifølge FN Global opvarmning truer især udviklingslande i Afrika og Asien og mindre østater. 7,3 millioner hektar skov forsvinder årligt, men den årlige afskovning er faldet med 18 pct. siden 1990 erne. Mere end 10 pct. af verdens skovareal er i dag beskyttet for at sikre biodiversitet. 84 pct. af indbyggere i udviklingslande har adgang til rent drikkevand. Det er to procentpoint fra 2015 Målet. 37 pct. af bybefolkningen i udviklingslandene lever i slumområder. I Afrika syd for Sahara er andelen mere end 60 pct. Danmarks strategiske prioriteter Fremme bæredygtig udvikling og afhjælpe belastningen af miljøet som en nødvendig del af udviklingsarbejdet. Fokus på by- og industrimiljø, bæredygtig energi og bæredygtig forvaltning af naturressourcer i Danmarks miljøstrategi for Miljø tænkes ind i al udviklingsbistand som tværgående hensyn. Samtænke udvikling og klimaforandringer. Klimatjek af alle programsamarbejdslande, herunder klimasikring af igangværende sektorprogrammer og indarbejdelse af klimadimensionen i nye sektor- og landeprogrammer. Bæredygtighed er en forudsætning for global stabilitet og udvikling. Danmark har som mål at fremme bæredygtig udvikling og afhjælpe belastningen af miljøet på globalt, nationalt og lokalt plan i udviklingslandene. Blandt resultaterne i 2008 er succes med at tænke miljø som tværgående hensyn og få det indarbejdet i nationale strategier i udviklingslandene, og en kraftig styrkelse af vidensgrundlaget for klimaarbejdet i udviklingslandene. Danmark havde i 2008 miljøsektorprogrammer og bilaterale miljøindsatser i 17 lande plus et regionalt miljøprogram i Mellemamerika. Der blev i 2008 udbetalt 211 mio. kr. til miljøsektorprogrammerne. Miljøsektorprogrammerne er længerevarende indsatser baseret på erkendelsen af, at bæredygtig udvikling er en forudsætning for varig fattigdomsbekæmpelse. Danmark og Zambia underskrev i december 2008 en aftale om et nyt miljøprogram. Danmark stiller 120 mio. kr. til rådighed for at forbedre miljøet i Zambia. Programmet er en nyskabelse i miljøbistanden, fordi det er et fælles program for en række donorer og den zambiske regering. Ambitionen er at sikre integrering og sammenhæng. I praksis betyder det, at selv om Danmark har hjulpet med at udarbejde programdokumentet, er det Miljøministeriet i Zambia, der ejer programmet og sætter de rammer, som internationale donorer slutter sig til jf. principperne i Paris-erklæringen (se afsnittet 2015 Mål 8 side 47). Indtil nu har også Finland og FN s udviklingsprogram (UNDP) besluttet at bidrage til realisering af programmet. Zambias øvrige ministerier og landets NGO er er også blevet taget i ed undervejs. Af Danmarks bidrag går 20 mio. kr. til at udføre den zambiske regerings miljøpolitik med særligt fokus på at integrere miljøhensynet i regeringens aktiviteter. Det indebærer, at programmet sigter mod at opbygge kapacitet til at håndtere miljøproblemer Fortsætter 39

42 MÅL 7: SIKRE EN MILJØVENLIG OG BÆREDYGTIG UDVIKLING UDEFRA Sahel-bønder kæmper mod klimaforandringer Det har altid været svært at dyrke jorden i det tørre Sahel. Klimaforandringerne giver nye udfordringer. Foto: Foto: Bo Simonsen/Danida Klimaet i Sahel, det tørre område syd for Sahara-ørkenen, er i de senere år blevet mere ustabilt og uberegneligt. Klimaet svinger ofte mellem tørke og oversvømmelser selv inden for samme år. Det giver vanskeligheder for bønderne, fordi regnen ofte ikke falder i den sædvanlige såperiode. Andre gange er regnen så kraftig, at den fører til oversvømmelser og skyller afgrøder, huse og veje væk. Det usikre landbrug forringer levevilkårene for de 80 pct. af befolkningen, der lever i landområderne. Bassiaka Dao, formand for Sammenslutning af Bondeorganisationer i Burkina Faso, fortæller: Klimaændringer er ikke nyt i Sahel, men i de senere år er det blevet værre. Mange familier på landet har vanskeligt ved at overleve af både i Miljøministeriet og i en række andre ministerier som Landbrugsministeriet og Vejministeriet ministerier som repræsenterer sektorer med høj prioritet i Zambias 5-årsplan, og som har stor indflydelse på miljøet. Andre 75 mio. kr. er afsat til etablering af en fond, hvor statslige institutioner sammen med lokale myndigheder og evt. NGO er kan søge midler til projekter, der vil forbedre miljøet. Konstruktionen skal sikre, at de støttede projekter tager højde for både lokale hensyn og den overordnede, nationale planlægning. Endelig er der afsat midler til at styrke lokale NGO ers mulighed for at være talerør for den lokale befolknings synspunkter på miljøområdet og gennemføre konkrete aktiviteter til forbedring af befolkningens levevilkår. Danmark støtter også miljø i udviklingslandene gennem multilaterale organisationer landbruget. De må supplere med indtægter fra et eller flere familiemedlemmer, der arbejder i byerne eller i Elfenbenskysten. Men vi forsøger at imødegå udviklingen ved at tilpasse os klimaændringerne. Danmark støtter bønderne i deres kamp for at tilpasse sig det ændrede klima gennem et landbrugssektorprogram. Et eksempel er udgravningen af små, halvmåneformede fordybninger omkring planterne på marker i det nordlige Burkina. Udgravningerne betyder, at planterne bedre kan optage regnvandet. Derved sikres høsten i områder, hvor der ellers i mange år kun har været et meget ringe udbytte. Andre konkrete initiativer er beplantning for at mindske erosion og introduktion af nye afgrøder, der bedre modstår tørke og har kortere vækstperioder. Ofte bygger man videre på tiltag, som bønderne selv har udviklet især efter den lange tørke i Sahel i starten af 70 erne. Danmark støtter udvikling af landbruget med 285 mio. kr. over seks år. Hovedparten går til tre af de fattigste af landets 13 regioner. Erfaringerne fra disse regioner vil være nyttige for arbejdet i resten af landet. Indsatsen gennemføres i samarbejde med Landbrugsministeriet og på lokalt plan med bondeorganisationer og kommunale myndigheder. og gennem NGO er. I 2008 bidrog Danmark med 211 mio. kr. til multilaterale organisationer og 54 mio. kr. til NGO er. Blandt de vigtigste modtagere er Den Globale Miljøfacilitet (GEF), et globalt partnerskab blandt 178 lande, internationale institutioner, NGO er og den private sektor, og et af de vigtigste finansieringsinstrumenter for miljøbistand. Andre vigtige modtagere af dansk støtte er FN s Miljøprogram (UNEP) og Den internationale Naturbevaringssammenslutning (IUCN). Miljøet kommer ikke altid med Hensynet til miljøet er godt indarbejdet i langt de fleste dansk-støttede programmer, men der er sektorer, som halter bagefter. Det konkluderer en tematisk gennemgang fra april 2008 af de tværgående hensyn i dansk udviklingsbistand. Miljøhensyn tilgodeses bedst i de sektorer, som traditionelt kan have de største negative miljøpåvirkninger: transport, energi, vand og til dels landbrug. Her er det nemlig muligt at konkretisere miljøhensyn ved hjælp af særskilte mål og indikatorer. Til gengæld er det sværere at få øje på miljøhensynene i andre sektorer, som Danmark støtter, bl.a. offentlig forvaltning, sundhed og erhvervsudvikling. Det vil der blive rettet op på i det kommende år, bl.a. gennem forbedring af en e-learningbaseret efteruddannelse om miljø og en målrettet indsats over for sektorspecialister i Danidas bistandsfaglige tjeneste. Et konkret eksempel på, hvordan miljøet er blevet tænkt med i 2008 stammer fra Zambia, hvor Danmark har været involveret i miljøvurderingen i forbindelse med planlægningen af en ny hovedvej. Danmark har blandt andet finansieret konsulentinddragelse og workshops, hvor linjeføringen er blevet drøftet med henblik på at afdække mulige miljø- og klimaproblemer. Man forventer, at linjeføringen bliver ændret som resultat. Omvendt er andre udviklingspolitiske mål blevet tænkt med i miljøprogrammer f.eks. i samarbejdet mellem Danmark og Egypten om et stort miljøprogram, der begyndte i 2001 og blev afsluttet i Målet med programmet var at forbedre levevilkårene for de fattigste egyptere og samtidig skabe en klar forbindelse mellem miljøforbedring og udvikling. Der er bl.a. givet støtte til miljøforbedringer i egyptiske virksomheder under hensyntagen til, om de var placeret i fattige kvarterer, tog tilfredsstillende hånd om ligestilling og børnearbejde og fokuserede på medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Almindelige borgere, NGO er og myndigheder har også været involveret for at pege på de miljømæssige og sociale områder, der var mest påtrængende. Programmet er nået ud til to millioner egyptiske borgere. Danmark lancerer international klimadialog med udviklingslandene Oversvømmede marker, veje der skylles bort, saltvand der trænger ind i drikkevandet: De globale klimaændringer risikerer at ramme de ressourcer i udviklingslandene, der er vigtigst for den fortsatte økonomiske Fortsætter 40

43 MÅL 7: SIKRE EN MILJØVENLIG OG BÆREDYGTIG UDVIKLING FOKUS Oversvømmelse af tidevand i Vietnam Dagen før dette billede blev taget var vandstanden ifølge de lokale højere end nogensiden før. Foto: Klaus Holsting/Danida. Danmark styrker udviklingslandene før FN s klimakonference i København I december 2009 er Danmark vært for FN s klimakonference COP15. COP står for Conference of the Parties, partskonference. Det er det øverste organ for FN s Klimakonvention og består af miljøministre, der mødes en gang om året for at drøfte klimakonventionens udvikling. COP-konferencen i København er den 15. i rækken. Danmark gør en stor indsats for, at udviklingslandene sikres en stemme ved forhandlingerne. Den danske støtte omfatter både de regeringer, der skal deltage i forhandlingerne, og civilsamfundsorganisationer og medier i udviklingslandene. Forud for klimaforhandlingsmødet i Accra i august 2008 gennemførte de afrikanske lande et forberedende møde, som Danmark støttede. Formålet var at formulere afrikanske positioner i klimaforhandlingerne. Danmark har også støttet kapacitetsopbygning for civilsamfundsorganisationer fra flere afrikanske lande for at styrke deres stemme ved COP15 og samtidig bidrage til, at de fastholder borgeres og regeringers opmærksomhed på klimaforandringer frem mod COP15. I Centralamerika har Danmark givet støtte til to parallelle klimakonferencer, der blev afholdt i maj 2008 i San Pedro Sula i Honduras. Den ene konference samlede alle statsog regeringschefer i regionen, den anden samlede repræsentanter for landenes civilsamfundsorganisationer. Danmark har også støttet et projekt håndteret af Den Internationale Naturbevarelsessammenslutning (IUCN) for at fremme civilsamfundets indflydelse på udviklingen af regionale og nationale strategier i de centralamerikanske lande. Et vigtigt element i projektet er kapacitetsopbygning i civilsamfundsorganisationer, så de kan indgå i dialog med både nationale regeringer og Den Centralamerikanske Kommission for Miljø og Udvikling. Organisationerne skal desuden være fortalere for klimasagen, fremme dialog og sprede information om konsekvenserne af klimaforandringerne blandt befolkningerne i regionen. Som et konkret resultat af projektet vil repræsentanter for civilsamfundet i regionen deltage ved COP15, hvor de vil præsentere et samlet oplæg. 41

44 MÅL 7: SIKRE EN MILJØVENLIG OG BÆREDYGTIG UDVIKLING udvikling. Det kan true livsgrundlaget for især de fattigste befolkningsgrupper. Derfor lancerede udviklingsministeren den 13. november 2008 en international dialogproces om klimatilpasning. Den skal give svar på, hvordan vi sikrer jord og vand som ressourcer i udviklingslandene i takt med klimaforandringerne. Hvordan sikres adgang til landbrugsjord og afgrøder, der kan modstå klimaforandringerne? Hvordan sikres drikkevandet? Kan veje og anden infrastruktur modstå oversvømmelser og kraftigere nedbør? Målet er at sætte fokus på de konkrete handlinger, der kan hjælpe udviklingslandene med at tilpasse sig klimaforandringerne. Processen skal munde ud i overordnede internationale principper, der dels kan bidrage til forhandlingerne frem til COP15-mødet i København i december 2009, og dels kan anvendes i den langsigtede indsats med at styrke udviklingslandenes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne. Blandt parterne i dialogen er repræsentanter for udviklingslandene, internationale finansielle institutioner, internationale organisationer, donorlande, civilsamfundet og den private sektor. Klimatjek af alle programsamarbejdslande Klimaforandringerne vil påvirke livsgrundlaget og de produktive sektorer som landbrug, infrastruktur og erhverv i udviklingslandene. Siden 2005 har Danmark gennemført klimascreening af udviklingsbistanden til alle 16 programsamarbejdslande. De sidste ni af disse screeninger blev gennemført i Med screeningerne er der set på, hvordan klimaforandringer forventes at påvirke det enkelte land og især de fattigste indbyggeres situation, hvordan landene har forberedt sig på klimaforandringer og i hvilken udstrækning, der bliver gjort noget for at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Screeningerne har vist, at tilpasning til klimaforandringer har stigende politisk bevågenhed i mange udviklingslande. Hvor klimatilpasning tidligere var fokusområde for miljøministerier og styrelser, er det i dag også et anliggende for interessenter inden for vand, landbrug, energi, transport, erhvervsliv og sundhed. Også NGO er bliver i stigende grad involveret i tilpasningsarbejdet. Alligevel peger klimascreeningerne på, KOMMENTAR ved John Drexhage: Klima skal integreres for at lykkes Hvis verden skal opnå en aftale i København om at indføre en levedygtig global klimaaftale, kræver det, at der bliver taget fat på meget andet end forpligtende reduktionsmål. Støtte til tilpasning, teknologioverførsel og finansiering i udviklingslandene er andre og meget vigtige søjler i forhandlingerne. Spørgsmålet er så, hvordan disse elementer kan indføres mest effektivt. En af de vigtigste lektioner, vi har lært i de seneste 15 år, er, at de klimaforanstaltninger, der har størst chance for at lykkes, netop er dem, der giver gevinst på flere fronter eller, måske mere vigtigt, kan integreres effektivt i de forskellige landes mere vidtgående prioriteter på udviklingsområdet. Desværre har både FN s rammekonvention om klimaforandringer og Kyoto-aftalen tendens til at pege i den modsatte retning, idet de adskiller finansiering af klimaspørgsmålet fra andre udviklingsprioriteter. Grunden er enkel og forståelig, idet udviklingslandene med god grund var bekymrede for, at de midler, der blev anvendt for at hjælpe dem med klimaforanstaltninger, risikerede at blive taget fra den stadig faldende pulje til officiel udviklingsstøtte. Denne bekymring er blevet så meget desto mere akut, efter som at hele verden er blevet ramt af en økonomisk tsunami, som vi ikke har oplevet mage til i de sidste 70 år. Man kunne frygte, at dette gør håbet om en aftale i slutningen af året mindre, men det kan også ses som en situation, der byder på spændende muligheder. Mht. finansiering dukker der en hel vifte af interessante ideer til indkomstskabelse op, som ikke var kommet, var det ikke for de nuværende udfordringer. Med de nye indtægtskilder kommer nye muligheder for at finansiere avancerede løsninger, som opfylder ambitionen om at skabe udvikling og udrydde fattigdom, både på kort og langt sigt. Ligeså vel som udviklingsspørgsmålet kan hjælpe til at grundfæste klimaindsatsen, kan klimaspørgsmålet hjælpe med at sikre, at der tages fuldt ud hensyn til vore yngste og kommende generationer. John Drexhage er leder af programmet for klimaforandring og energi ved International Institute for Sustainable Development, en notfor-profit organisation med base i Canada. at der er behov for større viden og opmærksomhed på både regionalt, nationalt og lokalt niveau. Det gælder bl.a. i forhold til katastrofeforebyggelse. Klimatilpasning og katastrofeforebyggelse er på mange måder to sider af samme sag. Sigtet er lidt forskelligt, men de praktiske foranstaltninger som f.eks. at beskytte landbrug og infrastruktur mod ekstremt vejr er oftest de samme. Det er derfor hensigtsmæssigt, at gennemførelsen af det danske klimahandlingsprogram og indsatsen for katastrofeforebyggelse tænkes sammen. Danmark placerede sig i 2008 centralt på den globale dagsorden for katastrofeforebyggelse som medformand for Verdensbankens fond for katastrofeforebyggelse. Danmark fokuserede især på samtænkningen af klimatilpasning og katastrofeforebyggelse i de fattigste lande og på vigtigheden af at integrere metoderne i den almindelige udviklingsbistand. I de danske programsamarbejdslande har man bl.a. på baggrund af klimascreeningernes resultater gennemført justeringer af eksisterende udviklingsprogrammer med henblik på at klimasikre programmerne. I mange lande er der taget initiativ til at gennemføre nye målrettede klimaindsatser. Som led i klimascreeningerne er der afsat 5 mio. kr. i hvert af de 16 lande til en række pilotprojekter om klimatilpasning. En del har haft fokus på kapacitetsopbygning f. eks. i form af midler til nationale institutter, der arbejder med analyser og forudsigelser af klimaforandringer. I Bolivia er en del af midlerne gået til NGO er, der undersøger, hvad ændringer i afstrømningen fra gletsjere i Andesbjergene betyder for små landsbysamfund, hvis landbrug og husdyr er dybt afhængige af smeltevandet. Nye klimainitiativer i Kina, Vietnam og Kenya I Vietnam, der er et af verdens mest sårbare lande i forhold til klimaforandringer, formulerede regeringen i 2008 et nyt, nationalt klimaprogram. Det er sket med dansk støtte, og Danmark er gået foran de andre donorer og har for første gang givet 200 mio. kr. over fem år til et program med et rent klimafokus. 2/3 af støtten er rettet mod klimatilpasning, resten mod at modvirke klimaforandringer. 42

45 MÅL 7: SIKRE EN MILJØVENLIG OG BÆREDYGTIG UDVIKLING Kina oplever kraftig økonomisk vækst ledsaget af en dramatisk stigning i energiforbruget og en omfattende udbygning af energisektoren. Den kinesiske regering har med en række politiske, strategiske og lovgivningsmæssige initiativer prioriteret en større anvendelse af vedvarende energi. Målet er en andel på 15 pct. vedvarende energi i UDEFRA Klimaet vinder, når virksomheder samarbejder I 2008 har Danmark bevilget 100 mio. kr. til et nyt miljøprogram for at fremme især vind-, sol- og bioenergi i Kina. Danmark støtter bl.a. forberedelse og opstart af et nationalt center for vedvarende energi efter forslag fra den kinesiske regering. Centerets opgaver bliver bl.a. at formulere strategier, handlingsplaner og lovgivning for at fremme vedvarende energi og promovere teknologiudvikling og anvendelse af vedvarende energi. Programmet omfatter også etablering af en innovationsfacilitet, der vil støtte samarbejdsprojekter mellem kinesiske og danske forskningsinstitutioner, universiteter og private firmaer. Fokus bliver på udvikling af nye innovative teknologier med potentiale for markedsføring inden for tre til fem år. I Kenya har Danmark og Storbritannien i fællesskab finansieret et studie af konsekvenserne af klimaforandringer på landets økonomi. Studiet skal bl.a. vurdere klimaforandringernes økonomiske omkostninger for Kenya og to andre østafrikanske lande sammen med fordele og ulemper ved at tilpasse sig nu og i fremtiden. For eksempel koster periodisk tørke allerede i dag Kenya 8 pct. af BNP hvert femte år, og oversvømmelser koster 5,5 pct. af BNP hvert syvende år. Endnu mere ekstreme klimatilstande vil derfor kunne skade den økonomiske udvikling i regionen. Studiet vil ligge klar inden klimatopmødet i København i Danmark deler ud af erfaringer om slum I mere end ti år har Danmark støttet forbedring af bymiljøer i Syd- og Østafrika. Blandt de vigtigste konklusioner er, at arbejdet i slumområderne skal bygge på det arbejde, som beboerne allerede selv laver. Selv de fattigste investerer i at forbedre deres levevilkår og det sted, de bor. Samtidig har de mest succesfulde projekter været dem, hvor den lokale forvaltning har været omdrejningspunktet for aktiviteterne. I Tanzania opsamles drivhusgasser fra køleanlæg. Foto: Danida. I Tanzania er det normalt, at kraftige drivhusgasser fra virksomheders køleanlæg får lov at slippe ud i atmosfæren, når anlæggene bliver skrottet. Det har de to virksomheder Uni- Cool fra Danmark og Mex Equipment fra Tanzania nu gjort noget ved gennem et nyt joint venture. Forretningsstrategien for det fælles selskab er at ansætte og uddanne lokale unge fra Tanzanias tekniske skoler som køleteknikere. De kan nu opbygge og vedligeholde anlæggene og ved, hvordan man undgår at slippe drivhusgasserne ud i atmosfæren. I Danmark opsamler og renser vi altid brugte kølemidler, men der er ikke andre i Tanzania end os, der gør det. Nu har vi taget initiativ til at tilbyde opsamlingsanlæg og træning også til konkurrerende firmaer, fortæller Ole Hoffmann Hansen, der er administrerende direktør i UniCool i Danmark. Hensynet til klimaet er ikke den eneste gevinst for Tanzania. Hidtil er arbejdet med at montere og vedligeholde køleanlæg blevet udført af udenlandske specialister, der tager både knowhow og løn med sig, når de forlader landet. Ingen virksomheder har turdet bruge lokal arbejdskraft til at vedligeholde de dyre anlæg, der kan koste op til en mio. kr. Uddannelsen betyder, at kompetencerne og dermed også lønindkomsten fastholdes i Tanzania. Mohamed Rweyemamu, administrerende direktør for det nye joint venture, fortæller: Træningen har vist sig vældig god til at styrke motivation, moral og selvtillid. Vi lærer om dansk virksomhedspraksis, som jeg vil beskrive med ordene hårdt arbejde, effektivitet, kvalitet, og vi får en direkte overførsel af teknisk knowhow til de unge lokale teknikere. Fra en begyndelse med tre teknikere og en omsætning på dollar er virksomheden da også vokset til ti teknikere, to ingeniører og en omsætning på dollar. Blandt kunderne er store virksomheder som Vodacom og Zain. Det var en delegationsrejse til Tanzania i 2004, der overbeviste Ole Hoffmann Hansen om forretningsmulighederne. Etablering og udvikling af samarbejdet er sket med støtte fra B2B-programmet, der har til formål at fremme erhvervsudvikling i Danidas programsamarbejdslande samt Sydafrika, gennem støtte til langsigtet samarbejde mellem lokale og danske virksomheder. Det havde ikke været muligt uden finansiering fra Danida, fortæller Ole Hoffmann Hansen. 43

46 lewis stephen mseza, tanzania: peacock. foto: thorupart 44

47 OPBYGGE ET GLOBALT MÅL 8PARTNERSKAB FOR UDVIKLING Delmål Øge bistanden. At udvikle et åbent, regelbundet og forudsigeligt ikke-diskriminerende handelssystem. Et endeligt opgør med udviklingslandenes gæld. Global status ifølge FN De globale bistandsmidler udgjorde i ,6 mia. dollar. Det er en stigning på 15,2 mia. dollar på to år. Den samlede udviklingsbistand er fortsat langt under FN-målet om 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand. Kun fem lande ligger over 0,7-målet: Danmark, Sverige, Norge, Luxemburg og Nederlandene. Doha-forhandlingerne om frihandel under WTO er fortsat i bero efter sammenbrud i juli Det er et alvorligt tilbageskridt for de globale frihandelsaftaler, der kunne gavne udviklingslandene. Gældsbyrden for udviklingslandene er reduceret betydeligt. Danmarks strategiske prioriteter Gradvist øge udviklingsbistanden og arbejde for, at andre lande overholder bistandsforpligtelserne. Øge liberaliseringen af den internationale handel med særlig vægt på at forbedre udviklingslandenes vilkår. Effektivisering af såvel det bilaterale som det multilaterale bistandssamarbejde, så udviklingslandene får mere for pengene. Hovedansvaret for at nå 2015 Målene ligger hos udviklingslandene, men international støtte er afgørende. Mens den finansielle krise i 2008 har fået en række donorlande til at vakle i deres bistandsløfter, fastholder Danmark målsætningen om gradvist at øge udviklingsbistanden. Danmark satte i 2008 yderligere fokus på at øge effektiviteten i udviklingssamarbejdet, således at vi opnår mere fattigdomsreduktion for pengene. Partnerskab mellem verdens lande både udviklingslande og donorlande er fundamentalt for alt dansk arbejde med udviklingsbistand. Verden mærkede i 2008 for alvor konsekvenserne af den globale finansielle krise, som i første omgang har ramt den vestlige verden hårdest. Men finanskrisen og særligt de efterfølgende nedadgående globale konjunkturer vil også ramme udviklingslandene hårdt (se 2015 Mål 1 side 19). Faldende råvarepriser og vigende international efterspørgsel har fået Verdensbanken til at nedjustere sine forventninger til den økonomiske udvikling i Afrika i de kommende år. Finanskrisen lægger pres på donorlandenes udviklingsbudgetter. Mange lande er langt fra at leve op til de løfter, der er afgivet om øget udviklingsbistand, og enkelte lande lægger ligefrem op til at sænke udviklingsbistanden. Men krisen må ikke blive en undskyldning for ikke at leve op til bistandsløfterne. Derfor presser Danmark på for, at alle lande lever op til FN s og EU s Koordinering af donorbistand vil i fremtiden lette modtagerlandenes administrationer. Her et offentligt kontor i Zambia. Foto: Thomas Marott/Danida. målsætning om, at de udviklede lande skal bidrage med mindst 0,7 pct. af deres BNI i udviklingsbistand. Udviklingsbankerne er et vigtigt instrument i forsøget på at overkomme den finansielle og økonomiske krise. De forventes at øge deres kapitaloverførelser til udviklingslandene. Derfor har G20-landene i 2008 sat ekstra fokus på udviklingsbankerne, og det har Danmark bakket op om, men med ønsket om et stærkere fokus på de mindst udviklede lande, som også er de mest sårbare. EU holder fokus på 0,7 pct. Danmark øgede i 2008 bistanden til 14,5 mia. kr. svarende til 0,82 pct. af BNI. Danmark arbejder sammen med ligesindede donorer i bl.a. EU og Nordic+ 1 samarbejdet for at lægge et større pres på de lande, der er langt fra at opfylde de internationale målsætninger om at yde 0,7 pct. af BNI i Fortsætter 1 Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Irland, Storbritannien og Nederlandene. 45

48 MÅL 8: OPBYGGE ET GLOBALT PARTNERSKAB FOR UDVIKLING UDEFRA Fælles donorstrategi for bistanden til Bangladesh resultat af FN s konference om finansiering af udvikling i Doha i Qatar i slutningen af Også her genbekræftede deltagerne målsætningen om, at alle donorlande skal give 0,7 pct. af deres BNI i udviklingsbistand trods en situation, hvor den globale, økonomiske krise udgør en potentiel trussel mod udviklings- og bistandssamarbejdet. Der er stadig stort behov for udvikling i Bangladesh. Her vejbyggeri i Patuakhali. Foto: Jørgen Schytte/Danida. Danmark koordinerer en fælles landestrategi for bistanden fra 15 donorer til Bangladesh. Bangladesh har en befolkning på mere end 150 millioner mennesker, og der er store udfordringer forbundet med at forbedre levevilkårene for landets 58 millioner fattige. Trods en årlig økonomisk vækst på 6 pct. har landet stadig stort behov for udviklingsbistand. Donorbistanden på cirka 12 mia. kroner årligt svarer til 2 pct. af landets BNI, men udgør næsten halvdelen af det offentlige investeringsbudget. Et mylder af donorer og internationale og nationale NGO er i Bangladesh støtter hver især deres foretrukne programmer og projekter. Det er en udfordring for arbejdet med at yde den bedst mulige bistand. En af de helt store udfordringer for landets myndigheder og donorerne er at sikre, at bistanden bliver koordineret og udviklingsbistand. De europæiske stats- og regeringsledere bekræftede i juni 2008 deres tilsagn om at øge bistanden til 0,56 pct. af BNI i 2010 og 0,7 pct. i Men samtidig er nogle af EU-landene så langt fra at nå målsætningerne, at det næppe vil lykkes for dem. EU har fastholdt sin position som verdens samlet set største donor. EU-medlemslandene finansierer knap 60 pct. af den samlede OECD-bistand. 1,4 mia. kr. knap 10 pct. af den samlede danske bistand bliver kanaliseret gennem EU-systemet. støtter landets egne udviklingspolitikker og prioriteter bedst muligt. I 2005 underskrev Bangladesh Paris-erklæringen om bistandseffektivitet, og inden for de seneste par år er der for alvor kommet gang i arbejdet med at bruge erklæringen i praksis. Udarbejdelse af en fælles landestrategi dækkende hovedparten af donorer i Bangladesh er nu i fuld gang, og Danmark har i 2008 påtaget sig en aktiv rolle som koordinator for arbejdet. Nogle af de store udfordringer i de kommende år vil være at nå til enighed om en overordnet og konkret arbejdsfordeling blandt donorerne samt ikke mindst en modernisering af bistandsforvaltningen i den bengalske administration. Det forventes, at den fælles landestrategi vil være færdig i Det giver god mening at yde udviklingsbistand gennem EU-systemet. EU er til stede i mere end 100 lande, og EU er den vigtigste handelspartner for mange udviklingslande. De tætte historiske og politiske bånd til mange af landene kombineret med størrelsen af EU s bistand giver EU stor politisk vægt i det internationale bistandsarbejde og i den politiske dialog med udviklingslandene. Bistandstilsagn blev genbekræftet i Doha Danmark og de øvrige medlemmer af EU spillede en afgørende rolle for det positive Doha-erklæringen fastholder overordnet den globale aftale, som blev indgået i Monterrey i Mexico i I Monterrey blev der for første gang fokuseret på finansieringen af udvikling ved mobilisering af udviklingslandenes egne ressourcer, internationale private investeringer og gevinster ved frihandel i arbejdet med at nå 2015 Målene. Donorlandenes ansvar for at sikre markedsadgang og give løfter om bistand blev også gjort mere eksplicit. Handelsrunden forbliver en udfordring WTO-forhandlingerne i den såkaldte Doharunde, der skulle sikre udviklingslandene bedre adgang til de rige landes markeder og en mere fair verdenshandel, brød sammen i juli Sammenbruddet bundede i modsætninger mellem de store udviklingsøkonomier og USA. Forhandlingerne i Doha-runden blev indledt i 2001 med det mål at liberalisere verdenshandlen til gavn for udviklingslandene og den samlede verdensøkonomi. Diskussionerne drejer sig bl.a. om at mindske toldbarrierer og andre hindringer for handel med f.eks. landbrugsvarer, om at fremme international handel med tjenesteydelser og om at sikre udviklingslandene bedre vilkår i den globale økonomi. Danmark arbejder målrettet i forhandlingerne sammen med resten af EU på at få løst udfordringerne og forbedre udviklingslandenes vilkår på verdensmarkedet. Men den finansielle og økonomiske krise har ikke gjort det lettere at løse de tilbageværende tvister. En stor del af udviklingslandenes gæld er afviklet Gældslettelse er god og nødvendig bistand. Idet gældslettelser frigiver ressourcer og giver landene mulighed for dels at optage lån på en bæredygtig måde, og dels at investere de frigivne ressourcer i fattigdomsbekæmpelse. En stor del af de fattigste og mest forgældede udviklingslandes gæld er afviklet, men det er fortsat 46

49 MÅL 8: OPBYGGE ET GLOBALT PARTNERSKAB FOR UDVIKLING en stor udfordring at sikre, at landene i fremtiden kan optage lån og håndtere gæld bæredygtigt, således at optagelsen af lån understøtter vækst og udvikling. Danmarks bilaterale gældslettelse udgjorde i 2008 i alt 450 mio. kr. og gik til bl.a. Liberia, Irak og Nigeria. Bistandseffektiviteten til hovedeftersyn Ghanas hovedstad Accra var i september 2008 omdrejningspunkt for et højniveaumøde om bistandseffektivitet. Her mødte det internationale samfund talstærkt op med præsidenter, ministre og embedsmænd, der repræsenterede donorer, modtagerlande og multilaterale organisationer, for at vurdere, om de var på rette vej mod målet om en mere effektiv bistand. Mere end 100 lande tilsluttede sig i 2005, at de vil arbejde for at øge effektiviteten af bistanden. Det sker gennem fem principper, som er formuleret i Paris-erklæringen. Principperne er: Modtagerlandene skal selv have ejerskabet over egen udvikling. Der skal være øget koordinering og harmonisering mellem donorernes indsatser. Bistanden skal tilpasses modtagerlandets systemer. Bistanden skal administreres med henblik på resultater. Bistanden bygger på gensidig ansvarlighed. Paris-erklæringen er på mange måder en ny måde at tænke udviklingsbistand, som styrker modtagerlandets indflydelse og sikrer øget gensidig ansvarlighed mellem donorer og modtagere. I Accra var der enighed om, at der er sket fremskridt mod en øget bistandseffektivitet siden Paris-erklæringen bare ikke nok. Det kan man se af de rapporter, der blev lavet op til Accra-mødet. Partnerlande er blevet bedre til at håndtere bistandsmidler, og donorer er blevet bedre til at koordinere deres indsatser, men der er stadig meget arbejde, der skal gøres. Omstillingen er en svær proces, og der kræves en ekstraordinær indsats, hvis målene skal nås. Danmark har arbejdet målrettet for, at udviklingsbistanden følger Paris-målsætningerne og er nået langt på de ti indikatorer, donorernes indsats måles på. Danmark har faktisk allerede opfyldt næsten halvdelen af de satte mål og er godt på vej til at nå de øvrige. Ejerskab er en af de vigtigste forudsætninger for udvikling. På Accra-mødet blev det understreget, at brugen af partnerlandenes systemer er en vigtig måde at styrke langsigtet ejerskab på. Danmark er netop på dette punkt blevet kritiseret for at være tilbageholdende med at anvende nationale systemer til forvaltningen af bistanden. Der peges på, at frygten for korruption i samarbejdslandene i nogle tilfælde har gjort Danmark tilbageholdende med at anvende nationale systemer. Problemet er faktisk sigende for bistandens dilemmaer. Der skal findes en balance her. Det handler på den ene side i høj grad om at have en kritisk tilgang til, hvordan offentlige midler bruges og hvilken kontrol, der er med midlerne. Penge kan ikke bare ukritisk gives videre til et system, der ikke kan håndtere dem. På den anden side skal svage systemer jo bygges op. Tages ansvaret for egen udvikling bare væk og lægges over på udenlandske konsulenter, får man måske mere sikre systemer til gengæld bliver der så ikke meget ejerskab til dem og hvad værre er: systemer, der ikke anvendes, bliver aldrig stærkere. Det er en uheldig cirkel. Her er det Danmarks linje, at der er brug for en langsigtet tilgang, der lægger vægt på opbygning af kapacitet, så der er tryghed om, hvordan de offentlige midler bruges. Danmark skal UDEFRA Borgmester i Burkina Faso forfalskede underskrifter I Burkina Faso har Danmark siden 2003 støttet landets decentraliseringsproces, som har til hensigt at overføre opgaver, kompetencer og ressourcer til de lokale myndigheder og landets 351 kommuner. blive ved med at søge at forankre forvaltningen af midler bedre i partnerlandene, men skal samtidig sikre, at det sker på en ansvarlig måde. Accra-mødet i 2008 blev således brugt til at presse på for, at partnerlande og donorer skal gøre en mere ihærdig indsats for at opnå Paris målene. Samtidig blev det brugt til kritisk selvransagelse: Et hovedeftersyn i måden vi giver bistand på. Danmark deltog aktivt i arbejdet med at formulere den endelige handlingsplan om øget bistandseffektivitet i Accra Accra Agenda for Action (AAA). Handlingsplanen bragte en vigtig nyskabelse ind i bistandsarkitekturen ved, at civilsamfundsorganisationer fra såvel Nord som Syd nu også officielt er blevet en del af den gruppe, der følger gennemførelsen af Paris-erklæringen. Den øgede involvering af civilsamfundet i udviklingsprocessen vil dels øge den folkelige forankring, og dels øge åbenhed og ansvarlighed i bistandssamarbejdet, der yderligere må forventes at skabe effektivitet i udviklingsarbejdet. Accra-handlingsplanen - en løftestang for ligestilling Som noget nyt slog Accra-handlingsplanen fast, at de tværgående hensyn er hjørnestene i at skabe langsigtede og bæredygtige forandringer i livsvilkårene i udvik- Fortsætter En del af den danske støtte gik til lokale konsulenter, som skulle vurdere det økonomiske potentiale i flere kommuner. Konsulenterne henvendte sig i foråret 2006 til ambassaden i hovedstaden Ouagadougou, da de ikke havde modtaget deres honorar fra en af kommunerne (i alt ca kr.). Ambassaden gik derfor sammen med Ministeriet for Decentralisering i gang med at undersøge sagen nærmere, og det viste sig, at borgmesteren havde forfalsket underskrifter, så det så ud som om konsulenterne havde modtaget pengene. I stedet havde borgmesteren taget pengene selv. Sagen blev herefter overdraget til Indenrigsministeriet med henblik på yderligere efterforskning. Alle projektaktiviteter blev suspenderet, og der blev lagt sag an mod borgmesteren for korruption. En samlet revision blev gennemført for alle aktiviteter. Rapporten afslørede, at bedrageriet var større end hidtil antaget, i alt ca kr. Ambassaden forfulgte sagen med Finansministeriet, og i februar 2008 modtog ambassaden de sidste penge. Det samlede økonomiske tab for Danmark var derfor nul kroner. (Se også fokus på side 49 og appendiks side 93) 47

50 MÅL 8: OPBYGGE ET GLOBALT PARTNERSKAB FOR UDVIKLING lingslandene. Partnerlandene og donorerne gav tilsagn om, at alle udviklingspolitikker og programmer vil blive gennemført i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser på ligestilling, menneskerettigheder, handicappede og miljømæssig bæredygtighed. Der var også enighed om at arbejde for kønsopdelt statistik. Hvor Paris-erklæringen manglede fokus på, at politikker og programmer påvirker kvinder og mænd forskelligt, er ligestilling nu blevet en fast bestanddel af bistandseffektivitetsdagsordenen. Accra-handlingsplanen er derfor blevet en vigtig løftestang for arbejdet med ligestilling og kvinders muligheder. UDEFRA En stemme fra græsrødderne Donorerne kan støtte partnerlandenes regeringer i at opbygge kapacitet, så nationale politikker og systemer sikrer, at regeringens egne forpligtelser og målsætninger på ligestillingsområdet indfries. Der kan også ydes støtte til de dele af civilsamfundet, der holder deres regering ansvarlig for, at kvinder ikke diskrimineres, men sikres lige rettigheder og muligheder. Aktørkredsen i partnerlandene og donorerne kan sammen arbejde med fælles analyser af ligestillingssituationen og kvinders vilkår, sikre et fælles datagrundlag for beslutningstagning samt fælles vurderinger af fremskridt i monitoreringsværktøjer og evalueringer. En sådan fælles tilgang vil kunne bidrage markant til at sikre resultater for både kvinder og mænd, piger og drenge i Danmarks programsamarbejdslande og dermed resultater på en dansk udviklingspolitisk topprioritet. Forud for mødet i Accra arbejdede Danmark tæt sammen med OECD s udviklingskomité, DAC, samt et internationalt netværk af kvinde-organisationer for at sikre det opnåede resultat. Danmark støttede afholdelsen af to internationale konferencer om sammenhængen mellem bistandseffektivitet og de tværgående hensyn. Den seneste blev afholdt i London i foråret 2008 og leverede input til forberedelsen af Accra-mødet. Kompleks bistandsarkitektur udfordrer effektiviteten Flere og nye donorer dukker op i det internationale udviklingssamarbejde, og modtagerlandene oplever hvert år et stadig større antal donorer per land. Lande som NGO erne satte med en parallel-konference deres præg på højniveaumødet om bistandseffektivitet i Accra. Foto: Danida. Det lykkedes for en lang række internationale NGO er at sætte et tydeligt præg på den internationale bistandsdagsorden i Det skete ved den vel tilrettelagte og professionelt gennemførte parallel NGO-konference i forbindelse med højniveaumødet om bistandseffektivitet i Accra i september NGO ernes budskab var klart: De ønskede anerkendelse som selvstændige udviklingsaktører samt medindflydelse på gennemførelsen af Pariserklæringen en mere effektiv udvikling omhandlede også dem! Med omkring 80 aktive deltagere fra diverse civilsamfundsorganisationer på selve højniveaumødet formåede disse dels at påvirke debatten samt at få civilsamfundet og dets organisationer skrevet ind som selvstændige aktører i handlingsplanen, Accra Agenda for Action (AAA). Processen i sig selv viste meget om, hvad udvikling også går ud på: De ghanesiske civilsamfundsorganisationer havde forud for topmødet gennemført møder i samtlige distrikter i Ghana, så også små organisationer og enkeltpersoner ude i landet fik mulighed for at påvirke det samlede input fra ghanesisk side. På den parallelle NGO konference og på selve topmødet præsenterede de ghanesiske NGO er deres arbejde og bekymringer, og de blev på den måde en stemme fra græsrødderne. Fra det små til det store. Danmark finansierede en væsentlig del af de ghanesiske NGO ers forarbejde op til parallelkonferencen. På samme måde blev en række andre initiativer støttet. Den danske støtte havde overskriften Demokratisk ejerskab et budskab der var på bannere i København om foråret, da mange af aktørerne mødtes i København, men som blev konkret traktattekst, da de med donorer og regeringer mødtes i Accra senere på året. Her stod det klart, at ejerskab ikke blot kunne siges at tilhøre den nuværende regering. Det handlede lige så meget om parlamentet, NGO erne, den private sektor - dem der repræsenterer borgerne i samfundet. Den øgede involvering af NGO er på næsten alle nivauer i udviklingssamarbejdet skaber selvfølgelig øgede forventninger til, at NGO erne også øger deres egen effektivitet og lever op Paris-erklæringen og AAA i videst muligt omfang uden dog at miste egen identitet. 48

51 MÅL 8: OPBYGGE ET GLOBALT PARTNERSKAB FOR UDVIKLING Brasilien, Kina og Indien øger i disse år deres tilstedeværelse i udviklingslandene betragteligt. Det betyder flere penge til udvikling, og det er positivt. Men det skaber samtidig nye udfordringer for bistandseffektiviteten. Denne gruppe lande arbejder primært med en projekttilgang, der ikke er koordineret med andre donorer eller tilpasset modtagerlandets systemer. Det øger transaktionsomkostningerne for modtagerlandene. Landene står uden for DAC-samarbejdet i OECD-regi og de principper om bistandseffektivitet, der er centrale for størstedelen af det internationale udviklingsarbejde. Det stiller krav til Danmark og ligesindede donorer om at bygge nye alliancer. Kompleksiteten øges af en eksplosiv stigning i antallet af nye strukturer. Globale eller såkaldte vertikale fonde, hvor bistandsmidler samles og øremærkes et specifikt emne som sundhed, miljø eller landbrug, har i de seneste år vundet indflydelse. Et eksempel er Den Globale Fond for AIDS, Tuberkulose og Malaria, der modtager en betydelig del af den samlede multilaterale udviklingsbistand. Men samtidig med at øremærkning kan være en effektiv måde til at skabe resultater inden for et specifikt globalt problem, øger fondene fragmenteringen i bistandsarkitekturen og hæmmer modtagerlandenes egen mulighed for prioritering. Nationalt ejerskab og prioritering må ofte vige pladsen for donorernes ønske om synlige resultater. Det skaber udfordringer i harmoniseringen af bistanden mellem donorer og i tilpasningen til modtagerlandenes systemer. Mere fokuseret og effektiv multilateral bistand Netop kompleksiteten i det multilaterale arbejde er en af grundene til, at Danmark i 2008 udarbejdede analysen Dansk multilateral bistand mod For hvilke internationale organisationer er mest effektive? Hvem får mest ud af de bistandsmidler, Danmark bevilger? Og hvilke organisationer kan bedst hjælpe med at indfri Danmarks udviklingspolitiske mål? De spørgsmål har Danmark arbejdet med i 2008 i forlængelse af analysen. Der findes i dag over 230 multilaterale organisationer, som alle kæmper om de samme donormidler. Der er behov for målrettet at fokusere på enkelte organisationers komparative fordele og effektivitet i forhold til specifikke indsatsområder. Danmark fokuserer i særdeleshed på FN organisationerne, der arbejder med fattigdomsbekæmpelse som primære område. I 2008 blev der udbetalt multilateral bistand til 96 organisationer (se side 50). Spørgsmålet om, hvordan man måler effektivitet i de multilaterale organisationer, er netop noget donornetværket MOPAN (the Multilateral Organisation Performance Assessment Network med 15 medlemslande) har undersøgt siden Indtil videre har en række donorlande hver lavet egne, parallelle undersøgelser af effektiviteten i de multilaterale organisationer, de støtter. For MOPAN-landene alene fandt man ud af, at der blev brugt over 250 forskellige indikatorer til at vurdere organisationerne. MOPAN besluttede derfor at mindske byrden for alle ved at finde en mere sammentænkt tilgang til at vurdere de multilaterale organisationer. Arbejdet med dette blev igangsat i 2008 og har ført til udarbejdelsen af et udkast til en mere fokuseret fælles effektivitetsmåling med 19 nøgleindikatorer. Danmark er i 2009 sekretariat for pilotgennemførelsen af denne nye, fælles tilgang til at vurdere multilateral effektivitet. FOKUS Konstant fokus på svindel med bistand (se også side 93) Korruption medfører ofte en ineffektiv økonomi, en skæv fordeling af offentlige investeringer og lavere udenlandske investeringer. Det handler altså ikke bare om danske penge, der bliver misbrugt, men i mindst lige så høj grad om, at svindel og korruption er ødelæggende for udvikling. Danmark yder udviklingsbistand til nogle af verdens fattigste lande, der ofte har svage offentlige strukturer, og som kan være plaget af korruption. Korruption og svindel er i sagens natur noget, der foregår i det skjulte, og Danmark har derfor konstant fokus på netop at sikre, at udviklingsindsatsen, herunder bistanden, ikke udsættes for korruption og svindel. I arbejdet med at mindske risikoen for korruption så meget som muligt og for at styrke modtagerlandenes egne bestræbelser på at bekæmpe korruption og svindel arbejder Danmark med forskellige systemer. Systemer til korruptionsbekæmpelse bliver indarbejdet i modtagerlandenes egne administrative strukturer med henblik på at sikre, at korruption og svindel med både donorernes og ikke mindst landenes egne ressourcer bliver opdaget. Danmark forfølger enhver mistanke om misbrug, og Rigsrevisionen underettes om mistanken. At der er konstateret en finansiel uregelmæssighed, eller at der er mistanke om svindel er dog ikke ensbetydende med, at der rent faktisk er blevet svindlet. En uregelmæssighed kan også betyde, at en samarbejdspartner er gået konkurs, at en NGO har været udsat for røveri, eller slet og ret at der har været sjusk med regnskaberne. I nogle få tilfælde er danske midler blevet misbrugt, men i flere af disse sager er midlerne helt eller delvist blevet tilbagebetalt. Fra 2004 til 2008 har der samlet været uregelmæssigheder i 289 sager i dansk bistand. Det samlede indberettede beløb er på 118,9 mio. kr. I samme periode har Danmark ydet ca. 50 mia. kr. i bistand gennem i alt mere end programmer og projekter. Det nøjagtige tal for den samlede svindel er vanskeligt at opgøre, men for det konstaterede tab er der tale om en meget lille del, dvs. godt under 1/2 procent. Hver misbrugt krone er dog stadig én for meget, derfor sættes der så stor fokus på bekæmpelse af svindel og korruption. I 2008 kom alle svindelsager, der bliver sendt til Rigsrevisionen, på Udenrigsministeriets hjemmeside udbygget med mere uddybende oplysninger om svindel, herunder en liste over alle sager, hvor efterforskningen er blevet afsluttet siden Se også 49

52 XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX 50 humberto delgado pateguana, mozambique: a dream i had yesterday. foto: thorupart

53 DEMOKRATI, MENNESKERETTIGHEDER, FRED OG STABILITET Demokrati, menneskerettigheder, fred og stabilitet er vigtigt for fremskridt i udviklingslandene og spiller en markant rolle i dansk udviklingsarbejde, selvom de kun indirekte er omfattet af FN s 2015 Mål. Blandt de væsentligste indsatser på disse områder i 2008 er støtte til opbygning af demokratiske institutioner, politisk dialog med partnerlande om menneskerettigheder og demokrati samt en ny strategi for indsatsen i Afghanistan. Menneskelig udvikling omfatter ikke alene økonomisk og social velfærd. Det omfatter også beskyttelsen af individets rettigheder, fred og muligheden for at deltage i den demokratiske proces. Ofte er det katastroferne og det akutte behov for hjælp, der stjæler overskrifterne, men det lange seje træk for at sikre fred, stabilitet og en demokratisk politisk udvikling er lige så vigtigt. Erfaringer fra bl.a. Afrika viser, at lande med politisk stabilitet oplever den mest positive økonomiske udvikling (se Fokus side 18). FN s Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) konkluderede i en undersøgelse i 2005, at væbnet konflikt er den væsentligste årsag til sult i verden. Derfor hænger fred og stabilitet direkte sammen med udvikling og med opfyldelsen af 2015 Målene. En mia. kr. til demokratisering Danmark har lang erfaring med at støtte demokratisering. I 2008 anvendte Danmark bilateralt ca. 1,4 mia. kr. af de samlede bistandsmidler på 14,5 mia. kr. på indsatser, der direkte fremmer god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder. Det er en stigning på ca. 50 pct. over en periode på fem år. Pengene går blandt andet til forberedelse og afvikling af valg, bekæmpelse af korruption, opbygning af en fri presse og retssystemer samt undervisning i demokrati. Fremme af demokrati og respekt for menneskerettigheder er samtidig et tværgående hensyn i al dansk udviklingssamarbejde. Direkte udviklingsbistand til demokrati og menneskerettigheder går først og fremmest gennem det bilaterale arbejde, der i 2008 omfattede flerårige tematiske programmer i alle programsamarbejdslande. Arbejdet med nye programmer inden for demokrati og menneskerettigheder gik i gang i tre lande: Bhutan, Burkina Faso og Tanzania. Danmarks mål er at gennemføre koordinerede og strategiske indsatser, som følger principperne i Paris-erklæringen (se side 47). Det giver den største langsigtede effekt. I sektorprogrammer og i tematiske programmer sker det ved, at partnere i eksempelvis programsamarbejdslande sikres ejerskab til indsatserne. Partnerne omfatter parlamenter, ombudsmænd, civilsamfundsorganisationer, domstole mv. F.eks omfatter det nye program for god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder i Tanzania med start i 2008 i landets Finans- og Justitsministerier, universitetet i Dar es Salaam, to uafhængige medieorganisationer og tre juridiske rådgivningstjenester. Danmark søger også at koordinere indsatsen med andre donorer. Denne tematiske tilgang er grundlag for den danske indsats i alle programsamarbejdslande. Danmarks samlede støtte til danske NGO er, der arbejder for demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse i udviklingslandene, var på 371 mio. kr. i Med den nye danske civilsamfundsstrategi fra december 2008 styrker Danmark sin støtte til at fremme et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene. Strategien blev til i et tæt samarbejde med de organisationer og bevægelser i Danmark, der samarbejder med civilsamfundet i udviklingslandene. Strategien skal f.eks styrke fortalervirksomhed blandt organisationerne. Det betyder f. eks., at en organisation, der har til formål at fremme kvinders sundhed, også arbejder for politiske forandringer til gavn for disse kvinder. Herudover ydes støtte gennem den såkaldte demokrati- og menneskerettighedsramme, der i 2008 var på 155 mio. kr. I 2008 er støtten blandt andet gået til den internationale NGO Transparency International, som arbejder med korruptionsbekæmpelse, og til den danske ombudsmand, som har arbejdet med etablering og styrkelse af om- Fortsætter 51

54 DEMOKRATI, MENNESKERETTIGHEDER, FRED OG STABILITET budsmandsinstitutioner i flere udviklingslande. Danmark støtter også internationale organisationer i deres arbejde for demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse. I 2008 gik den danske støtte bl.a. til FN s udviklingsprogram (UNDP), FN s højkommissariat for menneskerettigheder (OHCHR) og FN s udviklingsfond for kvinder (UNIFEM). I 2008 gennemførte Danmark en analyse af det multilaterale arbejde (se side 49). Analysens resultater følges nu op med en bedre fokusering af den multilaterale bistand og et bedre samspil mellem multilateral og bilateral bistand også inden for demokrati og menneskerettigheder. Der skal også fremover prioriteres anderledes, således at antallet af mindre bevillinger skæres ned og udvalgte strategisk vigtige indsatser opprioriteres. Den konkrete fokusering udmøntes som en del af den kommende strategi for demokrati og menneskerettigheder i udviklingssamarbejdet, som offentliggøres i løbet af Demokratiske valg i Kenya, Afghanistan og Bhutan Et kernepunkt i arbejdet med demokrati og menneskerettigheder er støtte til demokratiske valg. Her har vælgerne mulighed for at belønne eller straffe regeringens arbejde og vælge politikere, som repræsenterer befolkningens interesser. Men også 2008 gav eksempler på, at valg og vold nogen gange følges ad. Danmark støttede gennemførelsen af valget i Kenya i december Støtten gik bl.a. til vælgeroplysning og til NGO er, der overvågede valget. Gennemgribende institutionelle reformer af valgkommissionen og valgprocedurerne blev ikke gennemført på grund af modstand og træghed i kommissionen samt manglende interesse fra regeringens side. Valget blev desværre startskuddet til politisk uro og vold. En efterfølgende undersøgelse har vist, at valgkommissionen, der stod for gennemførelsen af valget, ikke var tilstrækkelig kompetent og uafhængig og dermed skabte stor usikkerhed om valgresultatet. Læren for det internationale donorsamfund er, at der er behov for en mere fast linje i dialogen med de myndigheder, der står for KOMMENTAR ved Karuti Kanyinga: Evaluering af valg er meget vigtig Det internationale samfund, herunder Danmark, støttede valget i Kenya i 2007 bl.a. med oplysning til vælgerne. Men hvad var det, der gik godt, og hvad gik galt i den sammenhæng? Hvad gik godt? Målet med støtten til vælgeroplysning var at fremme frie og retfærdige valg ved at skabe mere forståelse for valgprocessen. Resultatet var, at befolkningen kunne forholde sig til sammenhængen mellem et valg på den ene side og lederskab og lokalt styre på den anden. Dernæst forløb valget op til afstemningsdagen forholdsvist roligt sammenlignet med tidligere valg. For det tredje var stemmedeltagelsen høj og nåede op på 70 pct., hvilket bl.a. skyldtes oplysningsindsatsen. Vælgeroplysningen nåede ud til ca. 35 pct. af de registrerede vælgere og ca. 46 pct. af dem, der faktisk stemte. Hvad gik galt? Støtten havde en række svagheder. F.eks. kom aktiviteterne sent i gang, hvilket var en betydelig svaghed, da donorerne fik en række erfaringer, de kunne have lært af. Læren fra tidligere initiativer indikerer, at borger- og vælgeroplysning skal være en fortløbende indsats, og denne lære blev ikke anvendt. Vælgeroplysningsaktiviteterne startede, da politikerne allerede var i gang med at mobilisere deres støtter. Budskaberne til vælgerne var i konkurrence med negative strømninger. Støtten tog ikke fat på spørgsmålet om negativ brug af etnicitet. Blandt visse parter var etnicitet blevet anset som et følsomt emne at bringe ind i oplysning til vælgere, men politikerne brugte etnicitet som et mobiliseringsværktøj. Her var ingen hjælp at hente i det materiale, der blev uddelt til potentielle vælgere. Det er et centralt problem blandt donorer, at de ikke er gode til at lære af deres erfaringer og nedfælde og gemme den institutionelle hukommelse. Fortegnelser over, hvad der er gået godt, og hvad der er mindre godt, er ofte meget svære at opspore de findes et sted blandt enkeltpersoner, der altid er på vej fra en udstationering til den næste. Og de findes blandt rådgivere i lokalforvaltning, som altid er på vej fra en donor til den næste. Danida led også af denne svaghed. Karuti Kanyinga er seniorforsker ved Institut for Udviklingsstudier på Nairobis Universitet samt konsulent hos South Consulting, Nairobi. at gennemføre demokratiske valg, så der bliver taget hånd om problemerne i rette tid. Det er også nødvendigt at se i øjnene, at der vil være risici forbundet med at gennemføre demokratiske valg i lande uden en lang demokratisk tradition. Støtte til politiske processer af denne type er centrale for fremme af demokrati, men indsatserne må følges tæt. Disse erfaringer vil føde ind i den nye strategi for demokrati og menneskerettigheder. Afghanistan står for anden gang i landets historie over for at skulle afholde demokratisk præsidentvalg i efteråret 2009, hvor der blandt andet skal vælges ny præsident. Det er dog langt fra givet, at valgenes resultater vil blive accepteret som legitime i hele det afghanske samfund. Landet har ikke en demokratisk kultur eller tradition for fredelig magtoverdragelse, og krigen gør udfordringen større. Samtidig mangler der den fornødne kapacitet hos de lokale myndigheder, der har ansvar for at afholde valg. Den internationale støtte til valgene bliver derfor afgørende. Danmark har foreløbig i 2008 støttet forberedelserne til valgene med 3,7 mio. kr. gennem UNDP med fokus på kapacitetsopbygning af den afghanske valgkommission. Der bliver formentlig behov for yderligere støtte i Bhutan overgik derimod fredeligt til at blive verdens yngste demokrati i I marts fik over vælgere for første gang mulighed for at stemme ved et parlamentsvalg. Valget blev gennemført effektivt med en deltagelse på næsten 80 pct. Efter indgående debat godkendte det nyvalgte parlament den 18. juli Bhutans første demokratiske forfatning med begrænset magt til kongen. Fødslen af det nye demokratiske Bhutan er blevet hjulpet godt på vej af dansk støtte til demokratiseringsprocessen siden Også i Nepal tog demokratiet et vigtigt skridt frem i 2008 (se Udefra side 53). Dansk fokus på menneskerettigheder I 2008 fastholdt Danmark sit fokus på menneskerettigheder både i det bilaterale og det multilaterale udviklingssamarbejde, f.eks. i FN s Menneskerettighedsråd og gennem den politiske dialog, som EU har med en række lande. Gennem både de multilaterale fora og i den bilaterale politiske dialog i bl.a. programsamarbejdslan- 52

55 DEMOKRATI, MENNESKERETTIGHEDER, FRED OG STABILITET dene søger Danmark at fremme emner som ytringsfrihed og kvinders rettigheder. I 2008 var Danmark med ved bordet, da EU s ministre drøftede situationen i Burma, Zimbabwe og Kenya, og Danmark var også aktiv i opfølgningen over for disse landes regeringer. Danmark overtog i oktober formandskabet for arbejdsgruppen for menneskerettigheder i OECD s Development Assistance Committee (DAC), den primære enhed for samarbejde med udviklingslandene. Gruppen søger bl.a at implementere principperne i Paris-erklæringen (se side 47) i arbejdet med menneskerettigheder. Det arbejde vil Danmark fremme i samarbejde med UNI- CEF, der er medformand i perioden på to år. UDEFRA Unge laver forslag til ny forfatning i Nepal I det bilaterale samarbejde har Danmark blandt andet støttet oprettelse og drift af to menneskerettighedscentre ved Vietnams Nationale Universitet i Hanoi og ved Ho Chi Minh Byens Juridiske Universitet. Den danske støtte går til opbygning af forsknings- og undervisningskapacitet og på længere sigt etablering af et overbygningsstudie i menneskerettigheder. Danmark støtter også en stor statslig forskningsinstitution i etablering af et nationalt forskningsnetværk i menneskerettigheder, der skal resultere i en bredere strategi for undervisningen i menneskerettigheder i Vietnam. Det danske Institut for Menneskerettigheder bistår med faglig rådgivning. En stor del af den danske støtte til menneskerettigheder i udviklingslandene går til reform af retssystemer. Formålet er at fremme retssikkerhed og give ikke mindst fattige og marginaliserede grupper en bedre beskyttelse. Siden 1989 har et dansk-støttet program i Mozambique bl.a. bidraget til at løfte det professionelle niveau blandt ansatte i landets juridiske system, øge fattiges adgang til juridisk hjælp og støtte en modernisering af retssystemet. Et særligt element i den danske støtte har været fokus på uformelle og traditionelle juridiske systemer. I Zambia afsiges 90 pct. af alle domme ved lokale retter, som dømmer efter uskreven sædvaneret frem for nedskrevne love. Danmark har støttet et projekt i Zambia med henblik på at styrke Fortsætter 125 unge nepalesere lavede deres eget forslag til forfatning. Foto: Danida. Vil man skabe forandring og modernisering, så er ungdommen et naturligt sted at starte. Det var tanken, da 125 unge nepalesiske studerende blev inviteret til at udarbejde deres eget forslag til en ny forfatning. Den nepalesiske NGO Alliance for Peace havde foreslået projektet, som Danmark støttede. Det var en fantastisk spændende og lærerig oplevelse for os, der fik os til at forstå den magt og det potentiale, vi som unge mennesker har, når vi arbejder sammen for vores interesser. Det fortæller en af deltagerne, Suresh Karki, universitetsstuderende fra byen Biratnagar. Han og de andre unge deltagere diskuterede de væsentligste punkter i en ny forfatning som omdannelsen af Nepal til en føderal stat, retssystemet, grundlæggende rettigheder og tilrettelæggelsen af landets udøvende og lovgivende magt. Resultatet blev et forslag til en ny forfatning, som ved afslutningen af projektet blev overdraget til formanden for Nepals rigtige forfatningsgivende forsamling. I et halvt år op til forsamlingen modtog alle de unge desuden undervisning i centrale emner som forfatningsprocesser og demokratiske værdier. Projektet løb af stablen op til valget til Nepals forfatningsgivende forsamling den 10. april Valget er et led i den fredsproces, som blev indledt i 2006 efter flere års borgerkrig mellem kongen, det etablerede politiske system og maoistiske oprørere. Det formentlig største problem i Nepal er, at store dele af befolkningen er holdt uden for indflydelse på grund af kaste, køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold. Samfundet er traditionelt blevet ledet af en lille elite af ældre højkaste-mænd fra Kathmandu. Det har gjort det meget vanskeligt at skabe forandring og modernisere Nepal. Hvis demokratiet skal virke, må den nye forfatning afspejle hele befolkningens behov og forventninger. De 125 unge deltagere i forfatningsprojektet kom fra en række forskellige læreanstalter, og de repræsenterede forskellige etniske-, politiske-, religiøse- og kastegrupper. Processen var langt fra uden problemer. Der var store uenigheder mellem deltagerne, men i sidste ende nåede de unge frem til et kompromis. Med projektet har de demonstreret nytten af at udnytte den ressource, som unge mennesker udgør. 53

56 de lokale retter og sammenhængen mellem det uformelle og det formelle retssystem. Et vigtigt element er at sikre overholdelse af menneskerettighederne i den uformelle retspraksis. Akut humanitær hjælp i Burma, Georgien og det sydlige Afrika Danmark gav i 2008 i alt 1,3 mia. kr. i direkte humanitær hjælp for at afbøde konsekvenserne af og hjælpe ofrene som følge af naturkatastrofer og væbnede konflikter. Det omfatter både akutte humanitære indsatser, længerevarende indsatser, nærområdeindsatsen for flygtninge og internt fordrevne samt det internationale humanitære beredskab af eksperter, der med kort varsel kan udsendes til verdens brændpunkter. I 2008 blev der fra dansk side givet akut nødhjælp for i alt 603 mio. kr. i forbindelse med krig eller katastrofer, der fjernede livsgrundlag og drev mennesker på flugt. Den største akutte katastrofe i 2008 fandt sted i Burma, hvor cyklonen Nargis i maj førte til oversvømmelse af et område på km 2 eller næsten på størrelse med Jylland mennesker omkom eller er fortsat savnet. 2,4 millioner mennesker mistede helt eller delvist deres hjem og livsgrundlag. Danmark bevilgede godt 50 mio. kr. til akut nødhjælp i Burma bl.a. gennem Dansk Røde Kors, UNICEF, Verdensfødevareprogrammet og Beredskabsstyrelsen. Midlerne gik bl.a. til tæpper, myggenet, fødevarer og vandrensningsudstyr. Efterfølgende bevilgedes bl.a. gennem FN s udviklingsprogram, Red Barnet og UNICEF yderligere 25 mio. kr. til tidlig genopbygning og katastrofeforebyggelse, forbedring af fødevaresituationen og genetablering af uddannelsessektoren. I august 2008 stødte styrker fra Rusland og Georgien sammen i Sydossetien, og det affødte også en dansk humanitær indsats. Danmark gav 3 mio. kr. til Dansk Røde Kors nødhjælpsindsats og bidrog med ti observatører til den civile observatørmission, som EU udsendte til Georgien. Under det såkaldte Naboskabsprogram iværksatte Danmark i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp en indsats for internt fordrevne, der ikke umiddelbart kan vende hjem. Målet er at gøre de fordrevne i stand til at forsørge sig selv bl.a. ved tilskud til køb af såsæd, mindre husdyr, landbrugsredskaber og opstart af små erhvervsvirksomheder. Lokal domstol i Lusaka, Zambia. Foto: Thomas Marott/Danida. I det sydlige Afrika blev mellem en halv og en hel million mennesker i februar påvirket af store oversvømmelser. Det danske bidrag på 10 mio. kr. til nødhjælp blev givet som svar på en appel fra FN på vegne af Malawi, Mozambique, Zambia og Zimbabwe. I Zimbabwe blev den humanitære situation forværret igennem 2008, og ved årets slutning var manglen på fødevarer så stor, at landet stod over for en omfattende humanitær katastrofe. Danmark bevilgede i alt 33 mio. kr. i humanitær bistand til Zimbabwe i Støtte til længerevarende indsatser i Sudan og Somalia Den hurtige humanitære hjælp ved krig og katastrofer er livsvigtig, men mindst lige så vigtig er den mere langsigtede indsats i forbindelse med langvarige konflikter. Danmark var også i 2008 engageret i en langsigtet indsats i Sudan. Siden slutningen af 2005, hvor Nordsudan og Sydsudan indgik fredsaftale, har Danmark støttet landet med mere end 500 mio. kr. Den danske indsats understøtter fredsprocessen, og gør det bl.a. muligt for flygtninge og internt fordrevne at vende hjem og at sikre uddannelse til de hjemvendtes børn. Samarbejdet med Sudans myndigheder i Nord har i Uganda. Lokale politifolk på patrulje. Foto: Jørgen Schytte/Danida været vanskeligt på grund af visumog samhandelsrestriktioner pålagt danskere og danske varer i kølvandet på genoptrykningen af Muhammedtegningerne i februar I Somalia er Danmarks humanitære støtte øget fra knap 12 mio. kr. i 2007 til 47 mio. kr. i 2008 på grund af tørke, krise og konflikt. Det skønnes, at mere end tre millioner mennesker har behov for hjælp. Danmark har også ydet 33 mio. kr. til at hjælpe internt fordrevne og flygtninge, der vender tilbage fra eksil i nabolandene. I alt 40 mio. kr. blev bevilliget til FN s udviklingsprogram til fremme af retsstatsprincipper og kapacitetsopbygning inden for politiet. Ydermere bidrog Danmark med 10 mio. kr. til den internationale NGO Interpeace s gennemførelse af dialog med somaliske kvinder med henblik på at involvere dem i fredsprocesserne. I Somalia er freden skrøbelig, og der er behov for et tæt samspil mellem de politiske, humanitære og udviklingsmæssige indsatser. Udover den humanitære ramme på 1,3 mia. kr. yder Danmark hjælp via den såkaldte stabilitets- og konfliktramme. Rammen bruges til direkte støtte for at fremme stabilitet i flere lande i Afrika, Mellemøsten og Asien, 54

57 DEMOKRATI, MENNESKERETTIGHEDER, FRED OG STABILITET herunder Sudan og Somalia. Midlerne fra rammen går også til internationale organisationer som f.eks. FN s fredsopbygningsfond og FN s kontor for konfliktforebyggelse. I 2008 var rammen på 110 mio. kr. Indsatsen mod terrorisme og radikalisering under lup Danmark fik i 2008 gennemført en analyse af terrorisme- og radikaliseringsindsatser i Bangladesh, Indonesien, Mali og Tanzania. Målet var at identificere og dokumentere god praksis for, hvordan modtagerlandenes kapacitet på dette område kan opbygges som en del af udviklingsprogrammerne. Danmark er et af de lande, der er længst fremme med at se på, hvor udfordringerne ligger for udviklingslandene og på, hvordan udviklingssamarbejdet kan bidrage til at imødegå dem. Den afsluttende rapport peger især på, at ejerskab er afgørende, hvis samarbejdet skal være effektivt. Hvis ikke landene selv lægger vægt på at imødegå terrorisme og radikalisering og omsætter engagementet i nationale politikker, vil donorernes støtte formentlig ikke have den store effekt. Indonesien er et godt eksempel på, hvordan nationalt engagement giver succes. Efter bombesprængningerne på Bali i oktober 2005 har regeringen i Indonesien haft øget fokus på at imødegå terrorisme, og den internationale støtte har bidraget til gode resultater. Konklusionerne fra studiet indgår i arbejdet med at revidere indsatsen mod terrorisme og radikalisering som led i det danske udviklingssamarbejde og i FN-regi. Migrationscenter i Mali støtter uddannelse og beskæftigelse Mange migranter søger bedre økonomiske muligheder i mere udviklede lande, og derfor hænger migration tæt sammen med udvikling. Antallet af migranter i verden nåede 190 millioner i Det er det højeste tal nogensinde. Det danske udviklingssamarbejde har fokus på de underliggende årsager til migration, men Danmark støtter også kapacitetsopbygning hos regionale organisationer og nationale institutioner i partnerlande. I 2008 har Danmark støttet et nyt migrationscenter i Malis hovedstad Bamako. Etableringen af centret er finansieret af Europakommissionen, og er det første af sin art. Mali er et af Afrikas fattigste lande med en meget lang tradition for migration. Tre millioner af landets indbyggere bor i udlandet. Formålet med centret er at begrænse udvandringen, som dræner landet for menneskelige ressourcer, og hjælpe med at reintegrere tilbagevendte immigranter. Personer som overvejer at migrere kan henvende sig på centret og få information om levevilkår og regler for indrejse, ophold og arbejdstilladelse i andre lande. Centret arbejder sammen med jobformidlings- og uddannelsescentre i Mali og kan sammen med dem afsøge muligheder for beskæftigelse eller opgradering af kvalifikationer i Mali som alternativ til migration. Centret vil også informere om de risici illegale immigranter udsætter sig for, og vil indsamle viden om baggrunden for migration og om tendenser i migrationsstrømme. FOKUS Ny Afghanistan-strategi lægger vægt på en integreret tilgang Danmarks politiske, militære og civile indsatser i Afghanistan skal gå hånd i hånd. Det er hovedprincippet i Afghanistan-strategien , som Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet offentliggjorde i juni Strategien understreger nødvendigheden af en tæt fælles planlægning og koordinering af den militære og civile indsats i Afghanistan. Det gælder især i Helmand-provinsen, hvor det danske styrkebidrag er koncentreret, og hvor Danmark i 2008 har haft fire civile rådgivere udsendt. Det er en videreudvikling af den traditionelle tilgang til de indsatser i skrøbelige eller konfliktramte stater, hvor militæret deltager. Tidligere har de militære styrker først sikret et område. Herefter er genopbygnings- eller udviklingsarbejdet sat i gang. De civile og militære dele har dermed været to separate og afgrænsede indsatser. Skal der ske fremskridt i Afghanistan, må den militære kamp mod oprørsgrupperne ske samtidig med, at de afghanske myndigheders tilstedeværelse bredes ud i landet for at sikre grundlæggende ydelser som rent drikkevand, sanitet, sundhedsydelser og skolegang til den lokale befolkning. Derfor må militært og civilt personale arbejde ud fra et fælles formål, nemlig at bidrage til fremvæksten af et stabilt og mere udviklet Afghanistan, som kan tage vare på egen sikkerhed, fortsætte en demokratisk udvikling og fremme respekten for menneskerettigheder. Den koordinerede indsats begynder allerede under uddannelsen af en del af de soldater, der skal gennemføre genopbygningsprojekter som led i den militære indsats, det såkaldte Civilian Military Cooperation (CIMIC). Under uddannelsen bliver soldaterne undervist af civile rådgivere i afghansk kultur, økonomi og sociale forhold. Den tætte dialog fortsætter i Helmand, hvor de civile rådgivere og de danske CIMIC-soldater samarbejder om at gennemføre større og mindre genopbygningsprojekter. Den integrerede tilgang videreføres hjemme i Danmark, hvor bl.a. Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet deltager i en fælles arbejdsgruppe, der koordinerer den danske indsats i Afghanistan. Den integrerede tilgang til fredsbevarende indsatser, konflikthåndtering og genopbygning vinder i stadig højere grad indpas i internationale indsatser i skrøbelige og konfliktramte stater. Bl.a. introduceres fælles ledelse i nye missioner. Her har den overordnede udsending fra f.eks. FN ansvaret for både de militære og de civile dele af indsatsen. Den integrerede civile og militære tilgang har resulteret i mere end 550 projekter i Afghanistan. Hidtil har størstedelen af projekterne været mindre stabiliseringsindsatser. F.eks. har danske soldater hjulpet indbyggerne i byen Gereshk i Helmand-provinsen med at skaffe lastbiler til byens overbelastede renovationsarbejdere. Den nye Afghanistan-strategi sikrer, at både de mindre CIMIC- og stabiliseringsprojekter og de mere langsigtede genopbygnings- og udviklingsindsatser understøtter den samme fælles målsætning. 55

58 Foto: Jørgen Schytte / Danida 56

59 57

60 BERETNING FRA UDVALGET FOR BLANDEDE KREDITTER Igen i 2008 blev rammen fuldt udnyttet, og der blev udbetalt bruttorentestøtte for 388,7 mio. kr. Årets bevillinger beløb sig til i alt 232,3 mio. kr., som gik til fire nye projekter, hvilket er en nedgang fra 2007, hvor der blev bevilget 384,8 mio. kr. Endvidere godkendte Udvalget for Blandede Kreditter bevillingsforhøjelser for ca. 200 mio. kr. til et større vejprojekt i Tanzania samt til et vand- og et havneprojekt i Sri Lanka. Alle tre projekter blev efter flere års forberedelse igangsat i Årets relativt beskedne bevillingsomfang skal ses i lyset af Udvalgets strategiske prioriteter, som bl.a. tager udgangspunkt i en skærpet bistandsprøvning. Strategien blev vedtaget på baggrund af ordningens store succes og tidligere års rekordstore bevillinger, der i betydeligt omfang lægger beslag på de kommende års udbetalingsrammer. Fokus var således på prioritering af de indkomne projekter samt på at føre den store pipeline af allerede bevilgede projekter frem til implementering. Udvalget vedtog endvidere at prioritere projekter i Afrika syd for Sahara. Projekterne i dette område har vist sig vanskelige og tidskrævende at udvikle og forberede, og der blev i 2008 således kun bevilget ét større projekt et telekommunikationsprojekt i Mozambique. Bevillingen var til gengæld på 96,8 mio. kr. Hvad er en blandet kredit? En blandet kredit er en blanding af lån og gavebistand. Med en blandet kredit kan Danmark støtte udviklingsprojekter, der hverken kan finansieres på almindelige markedsvilkår eller med ren gavebistand. En blandet kredit svarer til en almindelig eksportkredit, bortset fra at rente, eksportkreditpræmie og andre finansielle omkostninger betales af Udenrigsministeriet. Udviklingslandet kan således med en blandet kredit finansiere import af udstyr og tjenesteydelser til projekter med rentefrie lån. I vurderingen af projekter har blandede kreditter, ligesom den øvrige udviklingsbistand, som overordnet mål at reducere fattigdommen i udviklingslandene. eller 42 pct. af bevillingerne til nye projekter i Ud over projekter i Afrika syd for Sahara, blev projekter vedrørende bæredygtig energi, energieffektivitet og forbedring af miljøet opprioriteret. Tre af de fire bevilgede projekter vedrørte således klima og miljø: Et spildevandsprojekt, et drikkevandsprojekt og et stort fjernvarmeprojekt, alle tre i Kina. Projekterne bidrager til at forbedre miljøet, lokalt og globalt. Der har fortsat været stor fokus på erhvervsudvikling via støtte til mindre erhvervsprojekter, der kunne være med til at skabe produktion og beskæftigelse i modtagerlandet. I 2008 blev der gennemført et review af de seneste års mindre erhvervsprojekter under Ordningen for Blandede Kreditter. Der var særligt fokus på rammebetingelserne for disse projekter. Reviewet Bilag med samtlige data om bevilgede og screenede projekter findes på Subsidieelementet, dvs. Udenrigsministeriets samlede støtte, i en blandet kredit skal være på minimum 35 pct. i lav- og mellemindkomstlande og 50 pct. i de mindst udviklede lande. For at undgå konkurrenceforvridning må projekterne ikke være finansielt levedygtige på almindelige markedsvilkår. Undtaget er projekter med en kontraktsum under ca. 17 mio. kr. (2 mio. SDR) og projekter i de mindst udviklede lande. Som udgangspunkt gennemføres projekterne under den såkaldte bundne ordning, dvs. at kun danske firmaer kan byde på leverancerne. For hvert projekt vurderes det, om der er tilstrækkeligt med danske leverandører til at sikre konkurrence. Hvis det ikke er tilfældet, kan projekterne gennemføres under den ubundne ordning, hvor alle virksomheder i OECD-landene kan byde. Den ubundne ordning kan kun benyttes i Danmarks programsamarbejdslande og i Sydafrika. UDEFRA Fiskeopdræt i verdens største kunstige sø Fiskeopdræt i Ghana. Her bygges på en bro ud til fiskene, så man ikke behøver at fodre og fange fisk fra en båd, men kan køre mad derud og fisk ind. Foto: Sekretariatet for Blandede Kreditter Befolkningsudviklingen i Ghana øger efterspørgslen på fødevarer, herunder fisk. Mange års overfiskning i havet og floderne har imidlertid ødelagt den naturlige bestand. For at dække efterspørgslen må Ghana derfor hvert år importere tons fisk. En øget selvforsyning kan sikres ved at drage fordel af, at Ghana råder over verdens største kunstige sø den mere end 500 km lange Lake Volta, der blev anlagt i 1965 for at skaffe vandkraft til den spirende industriproduktion. En lokal fiskeforarbejdningsvirksomhed ønsker at opdrætte tilapiafisk i den sydlige ende af den store sø. For at opdrætte fisk i søen skal virksomheden have en partner, som kan bidrage med viden og teknologi. Desuden skal der bruges faciliteter til udklækning af larver og opdræt af fiskeyngel, fiskebure til udsætning af fisk med mere. I overensstemmelse med den strategiske prioritering af erhvervsudviklingen og samtænkning af udviklingsinstrumenter er der med bistand fra Danidas Business to Businessprogram etableret samarbejde med en dansk virksomhed og bevilget 9,4 mio. kr. til træning, etablering af spildevandsrensning og vandrecirkulationsanlæg. Samarbejdet har udviklet sig til en fælles virksomhed, som nu skal udvikle aktiviteterne. Blandede Kreditter er herefter trådt til, og Udvalget har i 2008 screenet projektet med en forventet støtte på ca. 3,5 mio. kr., til finansiering af udstyr til ca. 9 mio. kr. Den blandede kredit skal bruges til at etablere adgangsveje og til indkøb af produktionsanlæg, traktorer, både, fiskebure m.m. Projektet vil skabe beskæftigelse og økonomisk vækst i området ved Lake Voltas sydlige ende, og samtidig øge Ghanas selvforsyning med fødevarer. 58

61 BERETNING FRA UDVALGET FOR BLANDEDE KREDITTER førte til en række anbefalinger, som Blandede Kreditter i 2009 målrettet vil inddrage for at øge antallet af mindre erhvervsprojekter, særligt i Afrika syd for Sahara. Fremtidige projekter Der var ved udgangen af screenede projekter fordelt på seks lande projekter, som Udvalget har vurderet egnet til finansiering med en blandet kredit. I overensstemmelse med de strategiske prioriteter er de syv i Afrika syd for Sahara. Det drejer sig om et kommunikations- og et fiskeriprojekt i Ghana, to projekter for vedvarende energi i Kenya, et landbrugs- og et elektrificeringsprojekt i Uganda samt et elektrificeringsprojekt i Mozambique. Ligeledes i tråd med de strategiske prioriteter er de fire øvrige screenede projekter alle inden for miljø og klima. Det drejer sig som et projekt til håndtering af spildolie i Bhutan, og tre projekter inden for drikkevand og sanitet i Vietnam. Årets gearingsrate Årets gearingsrate er et udtryk for, hvor store udviklingsprojekter og leverancer hver dansk bistandskrone har genereret. Gearingsraten beregnes på grundlag af allerede bevilgede projekter, der efter at have været i udbud modtog endeligt tilsagn om udbetaling i løbet af Bevillingsbeløbet til projekterne sættes således i forhold til størrelsen på de konkrete leverancer. UDEFRA Nedslidte lufthavne i Mozambique Der blev i 2008 udstedt endeligt tilsagn til fire projekter med en samlet støtte på 622 mio. kr., og en samlet kontraktsum på mio. kr. Det giver en gearingsrate på godt 2,1, som er lidt lavere end i 2007, hvor gearingsraten var 2,3. Dette skyldes, at en stor del af tilsagnene i 2008 blev givet til de mindst udviklede lande, hvor gaveandelen er på 50 pct. Dette medfører en højere andel af bistandskroner per kontrakt, og dermed en lavere gearingsrate. Udbetalt rentestøtte m.v. i , beløb i mio. kr. År Brutto rentestøtte m.v , , , , ,69 Blandede Kreditter støtter et projekt om anlægsarbejde og udstyr til lufthavne i Mozambique. Foto: Steffen Møller, Pihl Semco Joint Venture. Selvom Mozambique er et af verdens fattigste lande, har lufttrafikken på grund af landets størrelse og udstrækning stor betydning. Lufttrafikken er steget kraftigt de senere år, hvilket har medvirket til øget vækst og beskæftigelse. Lufthavnene er desuden livsnerven i nødsituationer, og under oversvømmelserne i 2000 og 2001 var det således umuligt at transportere nødhjælp over land. Mozambique har imidlertid et presserende behov for en opgradering af tre lufthavne i de centrale og nordlige provinser for at forbedre flysikkerheden og opretholde den internationale transport og handel. Belægningerne på start- og landingsbaner, taxiways og forpladser er fra 70 erne og er kun sporadisk vedligeholdt. Også radar-, navigations- og kommunikationsudstyr er udtjent. Udvalget har på denne baggrund godkendt et projekt, der p.t. er under udførelse, og som finansieres med en blandet kredit på 168 mio. kr. fordelt på anlægsarbejder og udstyr. Danidas støtte er ca. 106 mio. kr. Forbedring af lufthavnene vil herefter sikre en lettere afvikling af flytrafikken, og vil desuden tiltrække trafik og aktivitet og hermed understøtte en fortsat økonomisk udvikling. 59

62 BERETNING FRA UDVALGET FOR BLANDEDE KREDITTER UDEFRA Fjernvarme i en kold egn Små kulkraftværker sviner i Kina og bl.a. derfor støtter Blandede Kreditter et fjernvarmeprojekt i den nordøstlige del af landet. Foto: Sekretariatet for Blandede Kreditter. Der bor indbyggere i en fattig del af byen Datong i det nordøstlige Kina, hvor temperaturen om vinteren kan falde helt ned til -30 grader. I øjeblikket forsynes husene fra 226 små kulfyrede værker, der kun udnytter pct. af energien i kullet. De osende værker har lave skorstene i højde med beboelse, og oplagrer deres kul i store bunker i det fri. Kul og røg betyder, at Datong er på listen over Kinas ti mest forurenede byer. Blandede Kreditter støtter et fjernvarmeprojekt, der skal give miljøvenlig og sikker varmeforsyning til indbyggerne. Med den nye fjernvarmeforsyning kan op til pct. af energien udnyttes. De små kulfyrede anlæg kan således erstattes af overskudsvarme fra et moderne kraftværk. For at kanalisere varmen fra det store kraftværk ud til alle husene, skal der etableres 82 varmevekselstationer og lægges 57 km fjernvarmeledning. Det hele styres af et computerbaseret system. Projektet gavner både miljøet, klimaet og energieffektiviteten. Det vil også forbedre folkesundheden, fordi byens luft bliver renere. Herudover vil projektet gavne den fattigste del af befolkningen, som får tilført stabil og klimavenlig varme til lave priser. Projektet vil blive gennemført med støtte fra Blandede Kreditter på ca. 94 mio. kr. og vil generere en kontrakt på ca. 230 mio. kr. Projekter bevilget i 2008, beløb i mio. kr. Land Sektor Projekttitel Kontrakt Lån Bevilling Kina Kina Kina Drikkevand og sanitet Anden energi Drikkevand og sanitet Shannan New District Water Supply Project Datong District Heating Project Guangde Waste Water Treatment Plant Project 60,5 60,5 23,1 230,1 226,6 93,6 39,5 38,2 18,8 Mozambique Kommunikation Backbone Transmission Network, Phase III 155,6 124,5 96,8 I alt: 485,7 449,9 232,3 Foto: Jørgen Schytte / Danida 60

63 LANDEAFSNIT 61

64 AFGHANISTAN Areal km 2 Befolkning 25 mio. (2004) Årlig befolkningstilvækst 2,1 % ( ) BNI pr. indbygger Udenlandsk bistand pr. indbygger Forventet levealder ( ) Kilde Human Development Report 07/08 Dansk bilateral bistand 2008* * Udbetalinger N/A 110,7 US$ 42,1 år Danske bilaterale bistandsprogrammer Uddannelse Statsopbygning Forbedring af levevilkår turkmenistan iran 265,34 mio. kr. Fattigdomsindikatorer Børnedødelighed (under 5 år/1.000) Børn i grundskole (%) N/A N/A Adgang til rent vand (%) Kilde: uzbekistan herat kandahar tajikistan kabul pakistan kina Økonomi og politik Afghanistan er et af verdens fattigste lande. Den økonomiske vækst er på ca. 10 pct. om året, men er primært drevet af donorfinansierede anlægsprojekter. International støtte dækker op mod 90 pct. af de offentlige udgifter og udgør knap 50 pct. af BNP. Udviklingen i den private sektor hæmmes af den fortsatte ustabilitet, af mangel på basal infrastruktur og regulering samt af landets svage retsvæsen pct. af den økonomiske aktivitet sker i den uofficielle økonomi. Afghanistan producerer over 90 pct. af verdens opium. Narkotikaøkonomien er medvirkende til at øge korruptionen på alle niveauer i samfundet, hvilket undergraver den generelle udvikling i Afghanistan. Dog viser en international bred bekæmpelse af narko og korruption resultater. Af landets 34 provinser var de 18 frie for opium i Det er en tredobling sammenlignet med begyndelsen af Afghanistans demokratiske system er endnu ungt, og stats- og provinsadministrationen lider generelt under stærkt begrænset kapacitet, uafklarede kompetenceforhold, svag ledelse, dårlig aflønning, korruption og magtmisbrug. Det gør det vanskeligt for den centrale regering at få fodfæste i provinserne. Udviklingssamarbejde Afghanistans nationale udviklingsstrategi fokuserer på at øge sikkerheden, styrke demokrati og god regeringsførelse og reducere fattigdom, men der er lang vej igen, før Afghanistan opfylder 2015 Målene. Over halvdelen af Afghanistans befolkning lever stadig i dyb fattigdom, omkring 45 pct. sulter, og fødevaresikkerheden er forværret af flere års tørke. Der er meget stor arbejdsløshed, og lønningerne er tit for lave til at kunne forsørge en familie. Den gennemsnitlige levealder er kun lidt over 40 år. Det skyldes blandt andet en ekstremt høj mødre- og børnedødelighed, da afghanske kvinder har dårlig adgang til fødeklinikker. Kvinderne er fortsat udsat for omfattende diskrimination og marginalisering, og trods repræsentation i parlamentet har de endnu kun ubetydelig indflydelse i afghansk politik. Støtten til Afghanistan er essentiel for at opnå stabilitet, sikkerhed og udvikling. Ved hjælp af støtte er over seks millioner børn, heraf to millioner piger, kommet i skole. Men det er svært at fastholde børnene i uddannelse på grund af kultur, fattigdom og sikkerhed. Den danske og internationale indsats fokuserer på at styrke Afghanistans egen kapacitet, så landet på sigt kan tage vare på egen sikkerhed, fortsætte en demokratisk udvikling og fremme respekten for menneskerettigheder. Den samlede danske udviklingsbistand til Afghanistan (bilateral og multilateral) var i 2008 på i alt ca. 350 mio. kr. Bistanden er rettet mod at skabe bedre levevilkår gennem økonomisk vækst og beskæftigelse, grunduddannelse for piger og drenge samt statsopbygning med fokus på menneskerettigheder og kvinders deltagelse. Geografisk fokuserer Danmark en del af indsatsen på den sydlige Helmandprovins, hvor Taliban og andre oprørere fortsat opererer og vanskeliggør genopbygning. Danmark har i provinsen aftalt en arbejdsdeling med Storbritannien og har påtaget sig et særligt ansvar for undervisningssektoren. Samtidig bliver der gennemført hurtige og synlige projekter i det danske operationsområde i samarbejde med de udsendte styrker. Fremtiden Der skal være præsidentvalg i 2009 og provinsråds- og parlamentsvalg i Der mangler fornøden kapacitet hos de lokale myndigheder til at gennemføre valget, og international støtte fra bl.a. Danmark bliver afgørende. Afghanistans økonomi vil vokse i de kommende år, men ifølge Afghanistans nationale udviklingsstrategi fra 2008 til 2013 vil støtten fortsat dække 78 pct. af de budgetterede udgifter. I 2009 til 2012 vil den danske udviklingsbistand være ca. 450 mio. kr. pr. år. Det gør Afghanistan til en af de største modtagere af dansk bistand. 62

65 BANGLADESH Økonomi og politik På trods af den globale økonomiske afmatning, naturkatastrofer og nedgang i tilliden blandt private investorer fortsatte den stabile økonomiske udvikling i Bangladesh i Landbruget og industrien har de seneste år bidraget markant til den økonomiske vækst, der i 2008 var på ca. 6,2 pct. Særligt i anden halvdel af året oplevede Bangladesh en relativt stærk økonomisk vækst, da eksporten af tekstiler steg. Det samme skete med overførslerne fra bangladeshere, der arbejder i udlandet. Økonomien var ikke det eneste, der gik bedre i Bangladesh holdt det hidtil mest frie, retfærdige og fredelige valg i landets historie. Partiet Awami League (AL) vandt en jordskredssejr og fik et flertal på mere end 2/3 af parlamentet. Lederen af AL, Sheikh Hasina, blev valgt som premierminister, og hun udpegede en regering, der ikke er belastet af korruption. Udviklingssamarbejde Bangladesh er et af verdens fattigste og tættest befolkede lande, men det oplever en relativt god social udvikling blandt en stor del af befolkningen. Et ungt demokrati, en stor fattig befolkning og øget religiøs radikalisering er udfordringer for Bangladesh, bl.a. i landets bestræbelser for at leve op til 2015 Målene. Andelen af fattige er faldet fra 49 pct. i 2000 og udgør i dag ca. 38 pct. Mere end 55 millioner mennesker lever dog stadig i dyb fattigdom, og der er store forskelle i levevilkår mellem kvinder og mænd. Bangladesh er på vej til at indfri 2015 Målene for spædbørns- og børnedødelighed og har allerede opnået målene for lige adgang for piger og drenge i folkeskolen. Der er dog stadig store udfordringer i forhold til målene om at sikre lige adgang til basale sundheds- og uddannelsesydelser for de fattige og reducere antallet af fejlernærede. Naturkatastrofer og stigende fødevarepriser har haft en negativ effekt på den generelle fattigdomsbekæmpelse. Regeringen godkendte en ny fattigdomsstrategi i november I 2008 indgik regeringen og 15 donorer en aftale om at udarbejde en fælles landestrategi for at forbedre donorkoordination og arbejdsdeling og derved øge bistandseffektiviteten. I 2008 var den samlede danske bilaterale bistand til Bangladesh på 242 mio. kr. Den danske bilaterale bistand går primært til programmer inden for vand og sanitet, landbrug og veje i landdistrikterne samt menneskerettigheder og god regeringsførelse. I 2008 startede en klimascreening af sektorprogrammerne for landbrug samt vandforsyning og sanitet. Danmark har også støttet to pilotprojekter inden for klima og en fælles klimafond. Fremtiden Premierminister Sheikh Hasina og regeringen står over for store udfordringer. Valgresultatet blev set som vælgernes klare ønske om forandring i retning af et moderat og sekulært Bangladesh fri for korruption, fundamentalisme og terrorisme. Der er behov for at skabe mere favorable betingelser for private og udenlandske investeringer, og for at modernisere den offentlige sektor. Det vil kræve fortsat fokus på korruptionsbekæmpelse og fortsættelse af en række centrale reformer inden for decentralisering, politi, landadministration, adskillelse af domstolene fra den administrative kontrol og en kommission for menneskerettigheder. Klimaforandringerne udgør en risiko for den økonomiske udvikling i landet og for den fattigste del af befolkningen. Klimatilpasning skal integreres i landets udviklingsplaner og budgetter. Areal km 2 Befolkning 158,6 mio. Årlig befolkningstilvækst 1,6 % BNI pr. indbygger 470 US$ Udenlandsk bistand pr. indbygger 7,8 US$ Forventet levealder 63,7 år Kilde: Dansk bilateral bistand 2008* * Udbetalinger 242,15 mio. kr. Danske bilaterale bistandsprogrammer Landbrug Vand og sanitet God regeringsførelse og menneskerettigheder Fattigdomsindikatorer Børnedødelighed (under 5 år/1.000) Børn i grundskole (%) 86,4 1 92,1 2 Adgang til rent vand (%) Kilde: , ,

66 BENIN Areal km 2 Befolkning 9,0 mio. Årlig befolkningstilvækst 3,0 % BNI pr. indbygger 570 US$ Udenlandsk bistand pr. indbygger 42,8 US$ Forventet levealder 56,2 år Kilde: Dansk bilateral bistand 2008* * Udbetalinger Natitingou TOGO BURKINA FASO Savalou Abomey Kandi Parakou NIGER NIGERIA Cotonou PORTO NOVO 248,82 mio. kr. Danske bilaterale bistandsprogrammer Transport Vand og sanitet Landbrug Uddannelse God regeringsførelse og menneskerettigheder Fattigdomsindikatorer Børnedødelighed (under 5 år/1.000) Børn i grundskole (%) 41,1 1 82,8 Adgang til rent vand (%) Kilde: , Økonomi og politik På trods af den globale finansielle og økonomiske krise oplevede landet en økonomisk vækst på 5,1 pct. i Benins økonomi er afhængig af særligt transithandel med nabolandene og eksport af bomuld. Den manglende diversificering er en hæmsko for den sociale og økonomiske udvikling. Havnen i Cotonou, der er det centrale knudepunkt i transithandlen, er ineffektiv, og på trods af en stigning i transithandlen er indtægterne fra havnen faldende. Regeringen, med den tidligere direktør for den vestafrikanske udviklingsbank, Boni Yayi, i spidsen, fokuserede også i 2008 på at øge den økonomiske vækst som forudsætning for at reducere fattigdommen var karakteriseret ved politiske magtkampe mellem præsidentens parti og oppositionen, og det betød en blokering af parlamentsarbejdet. Modstand i statsapparatet bremser i voksende omfang centrale reformer, eksempelvis af rammebetingelserne for den private sektor. Udviklingssamarbejde Benin har generelt vanskeligt ved at nå 2015 Målene, dog vil det være muligt med en ekstraordinær indsats at nå målene for vandforsyning og grundskoleuddannelse. I Benin lever 37 pct. af befolkningen under fattigdomsgrænsen, og fattigdommen er voksende, ligesom både fejl- og underernæring er udbredt blandt de fattige. I 2006 blev grundskoleuddannelse gratis for alle, og 83 pct. af en årgang starter i skolen, heraf 45 pct. piger. Benin har tiltrådt alle internationale konventioner om ligestilling og indskrevet dem i familieloven, der blev vedtaget i Den betyder bl.a., at kvinder har samme rettigheder som mænd i forhold til at arve. Børnedødeligheden for børn op til fem år er på 12,5 pct., men tendensen er faldende. Malaria er meget udbredt og er en af årsagerne til den høje børnedødelighed. Benin er sårbar over for klimaændringerne særligt i de byer, der ligger tæt ved havet som den økonomiske hovedby Cotonou. Landet arbejder med at sikre kysten for at imødegå problemet. Udviklingssamarbejdet er vigtigt for at gennemføre Benins vækst- og fattigdomsstrategi. Det er bilaterale donorer samt Verdensbanken, FN og udviklingsbankerne, der finansierer stort set alle investeringer i sociale sektorer, infrastruktur, landbrug og retsvæsenet. Den danske bistand til Benin udgjorde i mio. kr. Udviklingssamarbejdet er koncentreret om landbrug, transport, vandforsyning og uddannelse. Herudover støtter Danmark god regeringsførelse og fremme af menneskerettigheder med særlig fokus på korruptionsbekæmpelse, decentralisering og fremme af børns og kvinders rettigheder. Fremtiden Benins største udfordring er at skabe økonomisk vækst, dels for at skabe beskæftigelse, dels for at undgå en stor udlandsgæld, som landet ikke kan tilbagebetale en situation som Benin oplevede i 90 erne. Landet er et af de første lande, der har gennemført Verdensbankens program for højt forgældede fattige lande (HIPC). Benin har fået gældslettelse på ca. 520 mio. dollar. Det betyder, at man i stedet for at afdrage på gælden kan bruge statsindtægterne på at skabe udvikling i landet. Det er svært at skabe et sundt erhvervsklima, og modernisering af den offentlige sektor er afgørende for at kunne forbedre udbuddet af offentlige serviceydelser, specielt inden for uddannelse. 64

67 BHUTAN Økonomi og politik Bhutan gennemførte i 2008 overgangen fra kongedømme til verdens yngste parlamentariske demokrati. Det skete fredeligt og med stor folkelig opbakning, idet næsten 80 pct. af befolkningen deltog i valget. Det ledende parti Druk Phuensum Tshogpa fik 45 af pladserne i parlamentet, mens People s Democratic Party kun fik to mandater. Premierminister Jigme Y. Thinley stod i spidsen for parlamentets første tiltag. Det var at vedtage den nye forfatning, finansloven for det kommende år og reglerne for parlamentets virke. Landet har oplevet en økonomisk vækst på gennemsnitligt 7 pct. om året de sidste tre år. Størstedelen af befolkningen lever af landbrug, men servicesektoren bidrager mest til BNP med hele 43 pct. Bhutan producerer el ved vandkraft, og salg af denne el til Indien var den største eksportvare i Den har udsigt til at blive betydeligt øget i de kommende år. Regeringens egne indtægter dækker cirka halvdelen af de offentlige udgifter. Udviklingspartnere, i særdeleshed Indien, finansierer investeringer og yder lån i Bhutan. Udviklingssamarbejde Bhutans 10. femårsplan løber fra 2008 til 2013 og har fattigdomsreduktion som overordnet mål. Det er lykkedes at nedbringe andelen af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen fra 32 pct. i 2004 til 23 pct. i Planen integrerer i høj grad 2015 Målene, som Bhutan er godt på vej til at nå de fleste af. I den nye forfatning er det helt unikt slået fast, at alle borgere bærer ansvar for at beskytte naturen, og at mindst 60 pct. af Bhutan til enhver tid skal være dækket af skov. Andelen af undervægtige børn er faldet fra 38 pct. i 1989 til 19 pct. i 2007, og dødelighedsraten for børn under fem år er faldet drastisk. Det er et af de områder, Danmark har støttet. Bhutan ser uddannelse for alle som en vigtig vej til at udrydde fattigdom, og Bhutan har allerede nået målet om grundskoleuddannelse for alle. Andelen af piger og drenge i grund- og mellemskoleuddannelserne er henholdsvis 97 og 99 pct., så ligestilling er godt på vej på dette delmål. På de højere uddannelser er der dog behov for øget ligestilling. Dansk bistand til Bhutan har gradvist ændret sig fra projektstøtte til sektorbudgetstøtte. Danmark gav i mio. kr. i bilateral bistand til Bhutan. Sektorbudgetstøtte har vist sig at være yderst velegnet i Bhutan, hvor regeringen følger en fattigdomsorienteret politik. Ved også at lade støtten gå til de lokale organisationer har Danmark styrket landets egen kapacitet. Danmark yder også en aktiv indsats for at fremme donorkoordineringen i Bhutan, bl.a. ved at gennemføre fælles programgennemgange. Fremtiden Perspektiverne for Bhutans udvikling er generelt positive. Bhutans demokrati er ungt og skal igennem en fase, hvor det bliver konsolideret, men overgangen til demokrati er lovende. Der vil i de næste fem år være større fokus på fattigdomsbekæmpelse i Bhutan. Landet er afhængig af de 40 pct. af sine indtægter, der kommer fra udenlandske donorer, men i takt med at vandenergisektoren vokser, og eksporten til Indien stiger, er der forventninger om, at Bhutan vil få betydelige indtægter fra denne eksport. Netop fordi udviklingen på mange vitale områder går fremad, forventer enkelte af landets udviklingspartnere at nedtrappe bistanden. Danmark planlægger at udfase bistanden til Bhutan efter Areal km 2 Befolkning 0,7 mio. Årlig befolkningstilvækst 1,32 % BNI pr. indbygger US$ Udenlandsk bistand pr. indbygger 145,1 US$ Forventet levealder 65,3 år Kilde: Dansk bilateral bistand 2008* * Udbetalinger 71,17 mio. kr. Danske bilaterale bistandsprogrammer Sociale sektorer (sundhed og uddannelse) Miljø og byudvikling God regeringsførelse Fattigdomsindikatorer Børnedødelighed (under 5 år/1.000) Børn i grundskole (%) 56,4 1 79,9 Adgang til rent vand (%) Kilde: ,

68 BOLIVIA Areal km 2 Befolkning 9,5 mio. Årlig befolkningstilvækst 1,7 % BNI pr. indbygger US$ Udenlandsk bistand pr. indbygger 62,1 US$ Forventet levealder 65,2 år Kilde: Dansk bilateral bistand 2008* 187,18 mio. kr. * Udbetalinger Danske bilaterale bistandsprogrammer Landbrug Miljø Uddannelse God regeringsførelse og menneskerettigheder Reformer af offentlig sektor Økonomi og politik Bolivia har de seneste år oplevet en økonomisk vækst på 5 pct. om året. Naturgas udgør næsten halvdelen af eksportindtægterne, mens minedrift og forarbejdningsindustri udgør det meste af den anden halvdel. Afhængigheden af verdensmarkedspriserne og en ringe diversificering af økonomien gør, at udsigten for 2009 vil afhænge af udviklingen i verdensøkonomien har imidlertid været et historisk godt år, der har skabt store finansielle reserver, som kan bidrage til at modstå en international krise og eventuelt faldende råvarepriser. Bolivias indianske og socialistisk orienterede regering blev indsat i 2006 for en femårig periode. Selvom en grundlovgivende forsamling afsluttede sit arbejde med en ny forfatning i 2007, var det først muligt i slutningen af 2008 og efter flere demokratiske kriser og til tider voldelige konflikter at nå til enighed i parlamentet om udskrivelse af folkeafstemning om forfatningen i januar Udviklingssamarbejde Omkring 2/3 af den bolivianske befolkning lever i fattigdom, mens 1/3 af disse lever i ekstrem fattigdom, der især rammer den store indianske befolkning og kvinderne Målet om halvering af fattigdom vil være vanskeligt at opnå, men regeringen tog i 2008 skridt til udarbejdelse af en plan for udryddelse af ekstrem fattigdom. Det danskfinansierede landbrugssektorprogram bidrager til at give små bønder mulighed for at øge produktiviteten og salgspriserne på traditionelle afgrøder som kartofler, løg og frugt. Det sker ved at styrke organiseringen af bønderne med inspiration fra den danske andelsbevægelse. Den danske støtte bidrager også til uddannelsessektoren til såvel udbygning af skolesystemet som til at forbedre kvaliteten af undervisningen, herunder til tosproglig og interkulturel undervisning. Som leder af en fælles donorfond bidrager Danmark også til, at det bolivianske undervisningsministerium arbejder på en plan, som forhåbentlig kan give sektoren det skub fremad, som bringer 2015 Målet inden for rækkevidde. Danmark støtter udvikling af demokrati og god regeringsførelse bl.a. gennem støtte til ombudsmandsinstitutionen, et korruptionsbekæmpelsesprogram og reformer af den offentlige sektor. Danmark er blandt de ti største bilaterale donorer og ydede i mio. kr. i bilateral bistand til Bolivia. Fremtiden Såfremt den nye grundlov bliver vedtaget, vil der være nyvalg i december Gennemførelsen af grundloven vil tage flere år, og den store udfordring for regeringen bliver at samle landet og sikre politisk stabilitet. Hertil kommer behovet for styrkede udviklingsbestræbelser, der kan tilfredsstille befolkningens forventninger til bedre levevilkår. På grund af stigende eksportindtægter og genforhandling af gaskontrakter er Bolivia blevet mindre afhængig af udviklingsbistand, hvis andel af BNP er faldet til omkring 3 pct. i 2008 fra 9 pct. i Den bolivianske regering ønsker donorernes bistand målrettet mod udryddelse af den ekstreme fattigdom, men har problemer med at få omsat planer til handling på grund af kapaciteten i den offentlige sektor. Fattigdomsindikatorer Børnedødelighed (under 5 år/1.000) Børn i grundskole (%) 95,6 1 96,3 Adgang til rent vand (%) Kilde: ,

69 BURKINA FASO Økonomi og politik Landets økonomiske situation har været kendetegnet ved stabilitet og vækst siden starten af 1990 erne, hvor landet indledte en omfattende reformproces. Men 2008 har været præget af fødevarekrisen, som i årets første måneder førte til voldsomme protestaktioner i Burkina Faso. Grundlæggende ændringer i den burkinske økonomiske struktur lader fortsat vente på sig. Landbrugssektoren, der beskæftiger 80 pct. af befolkningen og tegner sig for knap halvdelen af BNP, driver fortsat væksten. Stigende fødevare- og oliepriser lagde i 2008 en dæmper på væksten, og den afhænger fortsat meget af eksterne forhold som klimaændringer og råvarepriser. Politisk er der stor stabilitet med præsident Blaise Compaoré, der sidder på 21. år, og som er støttet af et dominerende politisk parti med en svag opposition. Burkina Faso har stadig problemer med regeringsførelsen, især på grund af et dårligt fungerende retsvæsen og betydelig korruption. Udviklingssamarbejde Andelen af befolkningen i Burkina Faso, der lever under fattigdomsgrænsen, har været faldende de senere år og udgør nu omkring 45 pct., men landet vil næppe kunne nå 2015 Målene. Der er behov for økonomisk vækst, der i højere grad inddrager den fattige befolkning, og der er behov for, at landet har fokus på bedre uddannelse og sundhed. I forhold til tidligere afslutter flere børn og især flere piger grunduddannelsen, men det er endnu kun 45 pct. En af de store udfordringer er at udbygge den faglige uddannelse for de mange unge, der efter endt grundskoleundervisning bliver arbejdsløse. Her yder Danmark støtte til en praktisk orienteret uddannelse. Hiv/aids er et alvorligt problem, men regeringen gør en stor indsats for at bekæmpe sygdommen. Mange kvinder i Burkina Faso mangler adgang til beslutningsprocesserne og til ressourcer som f.eks. jord, og landet har brug for en klarere ligestillingspolitik. Klimaændringerne har en negativ betydning for Burkina Faso, især for land- og kvægbrug. Danmark støtter bl.a. et initiativ for tilpasning til klimaændringerne gennem bedre forvaltning af de knappe vandressourcer. Donorstøtten udgør 15 pct. af BNP og er et vigtigt bidrag til landets udvikling. Støtten går både til de sociale sektorer og i stigende grad til landbrugsudviklingen. Danmark gav i mio. kr. i bilateral bistand inden for bl.a. uddannelsessektoren, landbrugssektoren og god regeringsførelse. For at effektivisere den danske bistand er der de senere år fokuseret på færre aktiviteter, og bistanden er i højere grad rodfæstet i burkinske institutioner og organisationer. Fremtiden Den største politiske udfordring ligger i et demokratisk regimeskifte, som i andre afrikanske lande har vist sig vanskeligt efter mange år med den samme præsident. Præsidentvalget i 2010 kan blive en afgørende begivenhed for landets fremtid. Den globale finansielle og økonomiske krise kan få alvorlige konsekvenser for landet, og de økonomiske udsigter for 2009 er ikke gode. Effekterne af klimaændringerne vil skabe yderligere store udfordringer for landet. Areal km 2 Befolkning 14,8 mio. Årlig befolkningstilvækst 2,9 % BNI pr. indbygger 430 US$ Udenlandsk bistand pr. indbygger 60,4 US$ Forventet levealder 51,9 år Kilde: Dansk bilateral bistand 2008* 229,47 mio. kr. * Udbetalinger Danske bilaterale bistandsprogrammer Landbrug Uddannelse Energi God regeringsførelse/decentralisering Hiv/aids Makroøkonomiske reformer Fattigdomsindikatorer Børnedødelighed (under 5 år/1.000) Børn i grundskole (%) 24,9 1 47,8 Adgang til rent vand (%) Kilde: ,

70 EGYPTEN Areal km 2 Befolkning 75,5 mio. Årlig befolkningstilvækst 1,7 % BNI pr. indbygger US$ Udenlandsk bistand pr. indbygger 11,8 US$ Forventet levealder 71 år Kilde: Dansk bilateral bistand 2008* 210,85 mio. kr. * Udbetalinger Danske bilaterale bistandsprogrammer Miljø Vand og sanitet Energi Økonomi og politik Egypten har i 2008 ikke været præget voldsomt af den globale finansielle og økonomiske krise, og landet har oplevet en økonomisk vækst fra 2007 til 2008 på 7,2 pct. Fundamentet i økonomien er turisme, overførsler fra egyptere i udlandet og indtægter fra Suez-kanalen. I 2008 har flere rederier forsøgt at undgå pirateriet ved Somalia ved at lade være med at sende deres skibe gennem kanalen. Det har haft betydning for Egyptens indtægter. Præsident Mubarak blev ved det seneste præsidentvalg i september 2005 genvalgt for en ny seksårig periode. Mubarak har været præsident siden mordet på Anwar Sadat i I april 2008 mødte kandidater fra det forbudte oppositionsparti Det Muslimske Broderskab problemer under opstillingsprocessen og i forbindelse med valgkampen, hvilket i sidste ende medvirkede til bevægelsens beslutning om at boykotte valgene. Udviklingssamarbejde Egyptens bestræbelser på at nå 2015 Målene går hurtigt og er bæredygtige, især i forhold til målene om at nedbringe spædbørnsdødeligheden og forbedre adgangen til rent vand og sanitet. Men også inden for uddannelse og fattigdomsbekæmpelse ser det ud til, at Egypten kan nå målene. Arbejdet i forhold til 2015 Målene sker gennem Egyptens fem-årsplan ( ) for social og økonomisk udvikling. Fem af 2015 Målene forventes nået, mens målet om ligestilling mellem kønnene næppe nås, selv om der sker væsentlige fremskridt. I 2008 gav Danmark 62 mio. kr. i bilateral bistand til Egypten gennem sektorprogramstøtten til miljøsektoren. For at nå målet om miljøvenlig og bæredygtig udvikling gennemfører amternes miljøafdelinger inspektion af virksomheder, udfører forureningsmålinger og videreformidler data til ministeriet. Et af de vigtigste resultater af Danmarks støtte er decentrale miljøplaner, som amterne udarbejder for fem år ad gangen. Organisationen Egyptisk Industri rådgiver virksomheder om ren teknologi, besparelser i produktionen og begrænsning af forureningen. Rådgivningen er efterspurgt, og Danmark bidrager med 88 mio. kr. til en fond, der yder fordelagtige lån til virksomheder, der vil investere i miljøforbedringer. Med udgangen af 2008 er Egypten udfaset som programsamarbejdsland for Danmark, men Business to Business (B2B) programmet fortsætter. Fremtiden En stor udfordring for Egypten er de politiske reformer, som præsident Mubarak havde stillet i udsigt under sin præsidentkampagne i For befolkningen står det særligt centralt, at han lovede at ophæve undtagelsestilstanden fra Centralt er også spørgsmålet om, hvorvidt lovændringer vil føre til en forbedring i menneskerettighedssituationen. Den globale finansielle og økonomiske krise kan have konsekvenser i fremtiden, og den egyptiske regering forventer en lavere vækst i Man frygter bl.a., at turistindtægterne vil falde. Landet oplever en stor befolkningstilvækst, som kræver en relativt høj økonomisk vækst, ellers risikerer landet politisk ustabilitet. Hvert år stiger antallet af arbejdere med personer. Desuden er der risiko for, at flere millioner egyptiske gæstearbejdere fra især Golfen vil returnere til Egypten som følge af den økonomiske krise. På området klimaforandringer står Egypten over for store udfordringer. Fattigdomsindikatorer Børnedødelighed (under 5 år/1.000) Børn i grundskole (%) 90,6 1 97,6 2 Adgang til rent vand (%) Kilde: , ,

71 GHANA Økonomi og politik I Ghana har BNP per indbygger været støt voksende igennem flere år. Væksten skyldes bl.a. gode priser på råvarer som guld og kakao. I 2008 var den økonomiske vækst på 6,6 pct., men der forventes en mere moderat vækst i 2009 på grund af den globale finansielle og økonomiske krise. Inflationsniveauet er i øjeblikket på pct. og stigende. Ghanas økonomi er baseret på landbrug (herunder kakao), guld og tømmer. Olieforekomster, der blev fundet i 2007, kan på sigt give Ghana en vigtig indtægt. Ghana var også i 2008 et politisk stabilt og fredeligt land. Parlaments- og præsidentvalg blev afholdt i december. Efter otte år med Præsident Kufour fra New Patriotic Party (NPP) vandt oppositionen valget. Lederen af National Democratic Congress (NDC), Professor John Atta Mills, blev indsat som præsident i januar Landets to største partier, NPP og NDC, har næsten lige mange pladser i Parlamentet. Valget resulterede i færre kvinder i parlamentet. Udviklingssamarbejde 2015 Mål 1 om at halvere fattigdommen er opnået i Ghana, og det er realistisk for landet at opnå delmålet om at bekæmpe sult. Det samme gælder 2015 Mål 2 om at sikre grundskoleuddannelse til alle. Til gengæld er det ikke sandsynligt, at Ghana opnår flere af de øvrige 2015 Mål. Det er således tvivlsomt, at Ghana vil nå målet for spædbørns- og børnedødeligheden, der ligesom dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder er høj. På den baggrund besluttede regeringen med virkning fra 1. juli 2008, at den nationale sundhedsforsikring skulle være gratis for alle gravide. For at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder er en række ministerier begyndt at anvende kønsopdelte budgetter. Flere ghanesere inden for stat og civilsamfundet modtog fakler som led i det danske MDG3- initiativ i Udviklingsstøtten udgør omkring 40 pct. af statens budget. Pengene herfra går til landbrug, vand og sanitet, transport, sundhed, erhverv, uddannelse, decentralisering, demokrati og god regeringsførelse. Flere lande, herunder Danmark, yder generel budgetstøtte. I 2008 gav Danmark 441 mio. kr. i bilateral udviklingsbistand til Ghana. I overensstemmelse med principperne i Paris-erklæringen og Accra Agenda for Action arbejder Danmark sammen med de øvrige udviklingspartnere og Ghanas regering for at sikre ghanesisk ejerskab til udviklingsprocessen. Det sker gennem harmonisering af udviklingsindsatserne og anvendelse af nationale planer og procedurer. I 2008 gik Danmark således sammen med Storbritannien og Holland over til sektorbudgetstøtte som modalitet for støtte til sundhedssektoren. Fremtiden Det er for tidligt at vurdere, hvilke konsekvenser indsættelsen af den nyvalgte præsident Mills vil få. Dog er det sandsynligt, at Ghana fortsat sigter mod at blive mellemindkomstland i Det er temaer som beskæftigelse, betoning af undervisning og sundhed, samt en mere ligelig fordeling af goderne, som den nye regering højest sandsynligt vil prioritere. Den globale finansielle og økonomiske krise, fødevarepriser, verdensmarkedsprisen på Ghanas eksportartikler og de nylige oliefund kan hver især påvirke den nye regerings handlemuligheder. Areal km 2 Befolkning 23,5 mio. Årlig befolkningstilvækst 2,0 % BNI pr. indbygger 590 US$ Udenlandsk bistand pr. indbygger 51,1 US$ Forventet levealder 59,7 år Kilde: Dansk bilateral bistand 2008* 441,32 mio. kr. * udbetalinger Danske bilaterale bistandsprogrammer Sundhed Vand og sanitet Erhverv God regeringsførelse og menneskerettigheder Generel budgetstøtte Transport Sekondi Fattigdomsindikatorer Børnedødelighed (under 5 år/1.000) Børn i grundskole (%) 53,5 1 71,9 2 Adgang til rent vand (%) Kilde: , ,

72 KENYA Areal km 2 Befolkning 37,5 mio. Årlig befolkningstilvækst 2,6 % BNI pr. indbygger 680 US$ Udenlandsk bistand pr. indbygger 25,8 US$ Forventet levealder 53,4 år Kilde: Dansk bilateral bistand 2008* 281,25 mio. kr. * udbetalinger Danske bilaterale bistandsprogrammer Sundhed Landbrug Erhverv Vand og sanitet God regeringsførelse og menneskerettigheder Miljø Økonomi og politik Ved indgangen til 2008 stod Kenya i sin alvorligste krise siden kupforsøget i Baggrunden var valget den 27. december 2007, der var præget af svindel og førte til en politisk krise og udbredt vold. Gennem international mægling ledet af Kofi Annan lykkedes det at danne en koalitionsregering i februar Oppositionsleder Raila Odinga blev udpeget som statsminister og medspiller til præsident Mwai Kibaki, der har siddet på magten siden Udfordringerne for regeringen er store. Der bliver bl.a. behov for en ny forfatning og for politisk håndtering af de underliggende konflikter i det kenyanske samfund. Det drejer sig bl.a. om jordspørgsmål, store uligheder i samfundet, korruption, internt fordrevne og en stor arbejdsløshed, især blandt unge. En ellers positiv økonomisk udvikling fik en brat nedtur i 2008, hvor den nationale konflikt, kombineret med den globale økonomiske krise, fik en markant negativ indflydelse på landets økonomi. Væksten i 2008 faldt til 3,2 pct. mod 7 pct. i Der er ikke noget, der tyder på, at det bliver meget bedre i 2009, hvor et forsigtigt skøn er en vækst på 3,5 pct. Inflationen steg til 26 pct. mod 9,5 pct. i Udviklingssamarbejde Kenya har siden 2002 været inde i en relativt positiv udvikling, hvor andelen af fattige er faldet fra 56 pct. i 2003 til 46 pct. i 2005/06. Men Kenya vil næppe kunne opfylde alle 2015 Mål. Der er dog forhåbninger om at nå målene for grundskoleuddannelse til alle, lige adgang for begge køn til uddannelse og bekæmpelse af hiv/aids. Selv om der er lang vej for de øvrige mål, er der noteret fremskridt. Både børnedødeligheden og mødredødeligheden er reduceret betydeligt. I 2008 gav Danmark 281 mio. kr. i bilateral bistand til Kenya. Der sker gode fremskridt i harmoniseringen blandt donorer og i dialogen med nationale partnere i Kenya. Danmark spiller en vigtig rolle i dette arbejde. Den fælles bistandsstrategi for Kenya giver et stærkt fundament for arbejdsdelingen mellem donorer, herunder donorernes sektorkoncentration og en stigende grad af finansielt samarbejde mellem donorer. Brugen af de nationale systemer er dog stadig hæmmet af manglende kapacitet i de kenyanske offentlige systemer. I sundhedssektoren spiller Danmark sammen med donorer som Clinton Foundation en vigtig rolle i hiv/aids-bekæmpelsen. Fremtiden Forhåbningerne til udviklingen i Kenya fik et alvorligt knæk under valgkrisen. Hvis ikke de politiske problemer bliver løst, kan volden vende tilbage. Der er behov for en handlekraftig regering, som i samarbejde med den private sektor og et engageret civilsamfund kan skabe et nyt grundlag for Kenyas fremtid. I overensstemmelse med den fælles bistandsstrategi for donorerne i Kenya vil den danske bistand i fremtiden blive koncentreret om tre sektorer: Sundhed, privat sektor og naturressourceforvaltning med fastholdelse af tværgående støtte til god regeringsførelse. Danmark forventer ikke at øge bistanden markant de nærmeste år, men der er enighed blandt donorerne om, at det er vigtigt at blive som konstruktive partnere i en tid, hvor Kenya står over for store udfordringer. Fattigdomsindikatorer Børnedødelighed (under 5 år/1.000) Børn i grundskole (%) ,2 Adgang til rent vand (%) Kilde: ,

73 MALI Økonomi og politik Mali har i 2008 været mærket af de stigende verdensmarkedspriser på fødevarer og olie. Alligevel forventes realvæksten for 2008 at være på omkring 5 pct., da der trods alt er stabile verdensmarkedspriser på guld, som leverer 70 pct. af landets eksportindtægter. Mali har også øget fødevareproduktionen i 2008 med 20 pct. Mali er et stabilt demokrati i stadig udvikling. Præsident Amadou Toumani Tourés regering fortsatte i 2008 med at gennemføre vigtige reformprogrammer for at fremme udviklingen i landet. Regeringen har dog også i 2008 været udfordret med at håndtere gentagne angreb fra touareggrupper på militærforlægninger i det nordlige Mali. Touareg-grupperne er bl.a. involveret i illegal grænsetrafik. Udviklingssamarbejde Mali er et af verdens fattigste lande og er blandt de ti sidste på UNDP s Human Development Index (2008). Andelen af fattige har dog været faldende i de senere år fra 55 til 47 pct. i perioden Det er sandsynligt, at Mali vil kunne nå 2015 Målet om forbedret adgang til rent drikkevand. Derimod er det mere tvivlsomt, om man vil kunne nå målene for uddannelse og sundhed. Mangel på beskæftigelse for Malis talstærke ungdom er både økonomisk og politisk en af de største udfordringer for landet. Tæt på halvdelen af landets befolkning er i den erhvervsaktive alder, og heraf er kun 1/3 af kvinderne og 2/3 af mændene i arbejde. De maliske kvinder har ringere adgang til ressourcer og formelle beslutningsprocesser end mændene. Tilpasning til klimaændringer er centralt for den socioøkonomiske udvikling. Ørkenen dækker ca. 2/3 af Malis areal, og det regner kun 3-4 måneder om året, så adgang til rent drikkevand har høj prioritet. Landbruget har behov for at blive moderniseret for at effektivisere produktionen og opnå forbedrede levevilkår for alle, der er involveret i landbruget. Donorstøtten dækker omkring 30 pct. af regeringens årlige budget. I 2008 har regeringen og de donorer, der er til stede i Mali, samarbejdet om at styrke bistandseffektiviteten. Indsatsen har fokuseret på at fremme arbejdsdelingen mellem donorer og at flytte vægten fra projekt- til programbistand. Den danske bistand til Mali skal understøtte Malis nationale strategi for vækst og fattigdomsreduktion ved at bidrage til en bæredygtig og socialt afbalanceret vækst samt forbedre levevilkårene for den fattige del af befolkningen, navnlig de fattige på landet og kvinder. Danmark gav i mio. kr. i bilateral bistand til Mali, som er anvendt inden for rammerne af Malis nationale strategi. Danmark støtter arbejdet med at udvikle formelle faglige uddannelser tilpasset virksomhedernes behov. Indsatsen har særligt fokus på kvinder og unge og skal bl.a. medvirke til at skabe alternativer til migration. I 2008 støttede Danmark også, at kvindelige kandidater kan deltage i lokalvalgene i foråret Fremtiden Væksten i Mali skyldes hovedsageligt de stabile verdensmarkedspriser på guld og en stigning i den nationale fødevareproduktion. Forudsat, at der ikke kommer uventede ændringer eller overraskelser udefra, forventes realvæksten i de kommende år at ligge på omkring 5-6 pct. En løsning på sikkerhedssituationen i det nordlige Mali er blandt de væsentligste politiske udfordringer i Der er behov for at få skabt ro, så man kan komme videre med den vigtige udviklingsindsats i de nordlige regioner. Det er endnu uvist, hvor alvorlige konsekvenserne af den internationale økonomiske og finansielle krise bliver i Mali. Men man må være forberedt på, at der kan komme reduktioner både i donorernes bistand og i de beløb, som maliske migranter løbende sender hjem til familien og landsbyen. Areal km 2 Befolkning 12,3 mio. Årlig befolkningstilvækst 3,0 % BNI pr. indbygger 500 US$ Udenlandsk bistand pr. indbygger 69 US$ Forventet levealder 53,8 år Kilde: Dansk bilateral bistand 2008* * udbetalinger 64,8 mio. kr. Danske bilaterale bistandsprogrammer Landbrug Erhverv Naturressourcer, vand og sanitet GUINEA MAURETANIEN Kayes BAMAKO Taoudenni Tombouctou Mopti ALGERIET Gao BURKINA FASO Kidal Fattigdomsindikatorer Børnedødelighed (under 5 år/1.000) Børn i grundskole (%) 29,2 1 60,5 Adgang til rent vand (%) Kilde: , NIGER 71

74 MOZAMBIQUE Areal km 2 Befolkning 21,4 mio. Årlig befolkningstilvækst 1,9 % BNI pr. indbygger 320 US$ Udenlandsk bistand pr. indbygger 76,8 US$ Forventet levealder 42,5 år Kilde: Dansk bilateral bistand 2008* 451,04 mio. kr. * Udbetalinger Danske bilaterale bistandsprogrammer Energi Landbrug Sundhed Uddannelse God regeringsførelse og demokrati Miljø Makroøkonomiske reformer Økonomi og politik Mozambique fastholdt i 2008 den stabile økonomiske vækst, men de globale prisstigninger på olie og fødevarer betyder, at landet har nedjusteret forventningerne til vækst med 0,5 pct. for Knap ¾ af Mozambiques indkomst stammer fra landbrug og fiskeri, handel og service, energi samt forarbejdning af mineraler. Regeringen har en national strategi for bekæmpelse af fattigdom. Målet er at bringe andelen af fattige ned på 45 pct. i I 2003 var tallet 54 pct. Det betyder, at knap to millioner mennesker skal løftes ud af fattigdom, hvis regeringen skal nå sit mål. Mozambique er et demokrati med flere partier. Partiet FRELIMO har haft regeringsmagten siden 1975 og vandt 42 af 43 borgmesterposter ved valget til kommunalrådene i Valget blev afholdt uden de problemer, som har præget tidligere valg. Der er stadig et stykke vej igen, før Mozambique kan betragtes som et fuldgyldigt retssamfund og et modent demokrati, selv om landet har høstet stor anerkendelse for udviklingen hidtil. Den offentlige forvaltning er hæmmet af manglende kapacitet til ledelse og planlægning. Regeringen har udvist vilje til at respektere de grundlæggende frihedsrettigheder, som blev sikret med forfatningen i Menneskerettighederne bliver dog jævnligt krænket bl.a. ved lange og uretmæssige varetægtsfængslinger og overfyldte fængsler. Udviklingssamarbejde Mozambique er et af verdens fattigste og mindst udviklede lande. Der er dog sket en række markante fremskridt. Bl.a. har andelen af piger på seks år, der kommer i skole, nået 73 pct., og andelen af piger, der færdiggør grundskolen, har nået 39 pct. Det er en eksplosiv stigning, der har gjort det vanskeligere at fastholde og forbedre kvaliteten af undervisningen. Der er øget opmærksomhed på kvinders bidrag til den økonomiske vækst, og der er taget en række politiske initiativer for at sikre kvinders interesser og rettigheder, bl.a. er der vedtaget en lov om hjælp til ofre for vold i hjemmet. Mozambique fik status af dansk programsamarbejdsland i Bistand gives navnlig via budgetstøtten og de reformer, som er forbundet med den. Herudover bidrager Danmark væsentligt til gennemførelse af centrale reformer af retssektoren og den offentlige sektor. Domstolenes behandling af bl.a. korruptionssager er forbedret, og befolkningen har fået nemmere adgang til retshjælp. Fremtiden En ny national husholdsundersøgelse vil i 2009 vise, om det lykkes at nå målet om at nedbringe antallet af fattige fra 54 pct. i 2003 til 45 pct. i Der afholdes valg til parlament, præsidentembede og provinsforsamlinger i FRELIMO forventes at vinde. Det største oppositionsparti, RENAMO, fremstår desorganiseret og utroværdigt som politisk alternativ. Et nyt parti er muligvis på vej, som på sigt vil kunne udfordre FRELIMO. Fattigdomsindikatorer Børnedødelighed (under 5 år/1.000) Børn i grundskole (%) 41, Adgang til rent vand (%) Kilde: ,

75 NEPAL Økonomi og politik Nepal er et af verdens fattigste lande og har været plaget af flere års voldelig konflikt. Det anslås, at over 30 pct. af landets befolkning lever under fattigdomsgrænsen. Omkring 80 pct. af Nepals befolkning er afhængig af landbrugssektoren, som med 33 pct. af BNI er landets største sektor. Udover landbrug er turisme og pengeoverførsler fra nepalesere, der arbejder i udlandet, de største indtægtskilder for Nepal. Men økonomien er stagnerende, og der mangler investeringer. Landet lider under fabrikslukninger, hyppige blokader af vejnettet og utilstrækkelig elektricitetsforsyning. Nepal gennemlevede en række vigtige politiske begivenheder i I april afholdt landet et forholdsvis frit og retfærdigt valg. I maj blev kongen afsat, og landet blev omdannet til republik. I juli blev den nye præsident valgt, og en koalitionsregering blev etableret i august. Alt sammen vigtige skridt i fredsprocessen mellem regeringen og de maoistiske oprørere, en proces, som blev indledt i 2006, hvor regeringen og maoisterne underskrev en fredsaftale, der formelt satte en stopper for den voldelige konflikt. Landets nye parlament er langt mere repræsentativt end tidligere parlamenter. Der er store forventninger til den nye regering, der skal gennemføre fredsprocessen og sikre, at en ny forfatning bliver udformet. Udviklingssamarbejde Nepal har gjort fremskridt i arbejdet mod at opnå flere af 2015 Målene de seneste år, og en række af dem er inden for rækkevidde. Landet forventer at nå målet om halvering af fattigdom inden Det forventes også, at børnedødeligheden reduceres med 2/3 takket være vitaminer, vaccinationer og behandling af lungebetændelse. Nepal har bevæget sig tættere på målet om grundlæggende uddannelse til alle, og Danmark yder en stor indsats i denne sektor. Der kommer flere børn i grundskole, men der er stadig problemer med kvaliteten af undervisningen og undervisningsmaterialet, og det er svært at fastholde børnene i det primære skolesystem. Der er sket visse fremskridt med ligestillingsarbejdet. Næsten samme antal drenge og piger bliver optaget i skolesystemet. Der er dog langt igen, før Nepal opnår ligestilling. Kvinders kontrol over ressourcer og deltagelse i politiske beslutninger er stadig meget lav. Det mål, der er længst fra at være opfyldt, er målet om reduktion af sult. Nepal befinder sig stadig blandt de fem lande i verden, hvor flest børn er udsat for kronisk sult. Landet halter også bagefter, når det gælder om at nå målene om mødredødelighed, hiv/aids og miljømæssig bæredygtighed. Efter fredsaftalen er der sket en markant nedgang i antallet af overtrædelser af menneskerettighederne, men der sker fortsat overgreb fra politiets side, og politisk motiveret vold og intimidering er udbredt i landdistrikterne. Nepal er meget afhængig af den internationale udviklingsbistand, der udgør ca. 20 pct. af statsbudgettet. Danmark er sammen med Storbritannien, Japan, USA og Tyskland de største bilaterale donorer i Nepal. Danmark gav i mio. kr. i bilateral bistand til Nepal. Den danske støtte er gennem mange år gået til uddannelses- og energisektoren og til menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse samt i 2007 og 2008 til fredsprocessen. Fremtiden Nepals vigtigste udfordring er at gennemføre fredsprocessen. Det kræver en række skridt. De tidligere maoistiske oprørssoldater skal integreres i samfundet, og den nye forfatning skal på plads. Derudover har Nepal behov for en række reformer og forbedringer af bl.a. den offentlige service, lov og orden samt beskyttelse af menneskerettighederne. Areal km 2 Befolkning 28,1 mio. Årlig befolkningstilvækst 1,7 % BNI pr. indbygger 340 US$ Udenlandsk bistand pr. indbygger 18,6 US$ Forventet levealder 63,2 år Kilde: Dansk bilateral bistand 2008* * Udbetalinger 239,46 mio. kr. Danske bilaterale bistandsprogrammer Uddannelse God regeringsførelse og menneskerettigheder Fredsproces og konfliktforebyggelse Energi Fattigdomsindikatorer Børnedødelighed (under 5 år/1.000) Børn i grundskole (%) ,1 2 Adgang til rent vand (%) Kilde: , ,

76 NICARAGUA Areal km 2 Befolkning 5,6 mio. Årlig befolkningstilvækst 1,3 % BNI pr. indbygger 980 US$ Udenlandsk bistand pr. indbygger 132,43 US$ Forventet levealder 72,9 år Kilde: Dansk bilateral bistand 2008* * Udbetalinger Danske bilaterale bistandsprogrammer Transport Miljø Landbrug Uddannelse Demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse Decentralisering 196,11 mio. kr. Økonomi og politik Nicaragua er et af de fattigste lande i Latinamerika. Den økonomiske vækst var på 3,2 pct. i 2008 og skyldes især eksport af traditionelle landbrugsprodukter som kaffe, kød og sukker. Væksten har været faldende fra 3,7 pct. i Nicaragua er et af de lande i verden, der har den største ulighed i indkomstfordelingen. Den sandinistiske regering under ledelse af Daniel Ortega har sat demokratiet under stigende pres i Nicaragua. Det demokratiske rum er blevet indskrænket med intimidering af NGO er og pressefolk og en øget politisering af vigtige statsinstitutioner. Som led i denne negative politiske udvikling blev to mindre politiske partier udelukket fra at deltage i kommunalvalget i november Anklagerne om omfattende valgsvindel ved kommunevalget har ført til øget politisk polarisering. Der er stigende bekymring over udviklingen i Nicaragua, som forstærkes af tiltagende problemer med narkosmugling og anden form for organiseret kriminalitet. Udviklingssamarbejde Fattigdomsniveauet har ligget nogenlunde konstant siden Omkring 46 pct. af befolkningen lever fortsat under fattigdomsgrænsen, og Nicaragua får svært ved at leve op til 2015 Målene. Regeringen har fokuseret på uddannelse, og her er der opnået positive resultater. Optagelse i grundskolen er steget, og frafaldsraten er mindsket. Børnedødeligheden faldt støt fra 2001 til 2007, og det er ikke usandsynligt, at man vil nå 2015 Målet. Dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder er faldet fra 121 pr i 2006 til 94 pr i Der er fortsat langt til målet om en reduktion på 3/4 (svarende til 30 dødsfald pr ) i Det internationale donorsamarbejde er fortsat vigtigt for den økonomiske stabilitet og for at reducere fattigdommen. 1/3 af Nicaraguas offentlige budget er finansieret af donorbistand. Danmark er en af de største bilaterale donorer i Nicaragua med et bidrag på 196 mio. kr. årligt. Danmark støtter både den offentlige og den private sektor samt civilsamfundet for at udvikle og styrke demokratiet. Den danske bistand tilpasses og omlægges for at imødegå den bekymrende politiske udvikling i landet og støtte processer, der kan udvide det demokratiske rum samtidig med, at fattigdommen fortsat bekæmpes. På miljøområdet har Danmark bidraget med betydelige ressourcer bl.a. til forureningskontrol og til at bevare biodiversitet. Det er dog fortsat en udfordring at sikre, at regeringen afsætter de nødvendige ressourcer. Nicaragua har været aktiv i styrkelsen af harmonisering og koordination af bistanden, men den aktuelle politiske krise betyder, at donorerne i højere grad må kontrollere, at bistanden ikke misbruges partipolitisk. De fleste donorer, der har ydet budgetstøtte, har krævet demokratiske forbedringer for at genoptage denne bistandsform. Fremtiden Nicaragua forventer, at den globale økonomiske afmatning rammer landets traditionelle eksportvarer som kaffe, kød og sukker, og at væksten bliver lavere i Den økonomiske, politiske, demokratiske og institutionelle krise betyder, at Nicaragua går en usikker fremtid i møde. Resultatet bliver sandsynligvis større arbejdsløshed og øget migration. Fattigdomsindikatorer Børnedødelighed (under 5 år/1.000) Børn i grundskole (%) ,4 Adgang til rent vand (%) Kilde: , ,

77 TANZANIA Økonomi og politik Tanzanias gennemsnitlige vækst har siden 2000 været på ca. 7 pct. om året. Inflationen var i samme periode blandt de laveste i det sydlige Afrika. Den høje vækst er dog ikke blevet omsat til en markant reduktion i fattigdommen i landdistrikterne. Øget fattigdomsreduktion kræver højere økonomisk vækst i landbruget, der beskæftiger mere end 2/3 af arbejdsstyrken. Tanzania har siden 1995 oplevet en markant forøgelse af den politiske frihed, herunder parlamentets, oppositionens, pressens og civilsamfundets indflydelse på den politiske dagsorden. Landet er ved at gennemføre en række ambitiøse reformprogrammer, som har til formål at fremme en mere effektiv offentlig forvaltning, bl.a. med vægt på decentralisering og bedre styring af de offentlige finanser var kendetegnet ved interne magtkampe i regeringspartiet og afsløring af flere store korruptionsskandaler. Udviklingssamarbejde Tanzania har nået betydelige fremskridt i opnåelsen af 2015 Målene inden for de sociale sektorer, men der er dog fortsat store udfordringer med kvaliteten af sundhedsydelser og uddannelse. Andelen af børn i grundskole er steget fra 66 pct. i 2001 til 97 pct. i Der er også sket en forbedring af kvinders status og ligestillingen, og børnedødeligheden er reduceret betydeligt. Andelen af hiv-smittede er stabiliseret de seneste år. Andelen af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen, er kun faldet fra 39 pct. i 1992 til 33 pct. i Tanzania vil sandsynligvis kun nå 2015 Mål 1 om at halvere fattigdommen i den fungerende hovedstad Dar Es Salaam. I landdistrikterne vil fattigdomsmålsætningen ikke blive nået, medmindre der meget hurtigt sker markante produktivitetsforbedringer i landbruget, øgede investeringer i den private sektor og øget adgang til energi. De begrænsede fremskridt skyldes bl.a. lav vækst i landbruget på ca. 4 pct. om året, og at kun 10 pct. af befolkningen har adgang til elektricitet. Den samlede internationale bistand til Tanzania udgør ca. 35 pct. af regeringens indtægter. Bistanden er nødvendig for at gennemføre regeringens fattigdomsbekæmpelsesstrategi, idet Tanzanias statsbudget kun udgør ca. 28 mia. kr. om året. Donorstøtten er bredt fordelt over hele spektret af 2015 Mål. Størstedelen af den internationale bistand ydes i overensstemmelse med en fælles strategi, som den tanzaniske regering og landets 45 multilaterale og bilaterale donorer har formuleret i fællesskab. Den samlede danske bilaterale bistand til Tanzania udgjorde 616 mio. kr. i 2008 og var fordelt på budgetstøtte, sektorprogrammer inden for bl.a. sundhed, miljø og veje samt tværgående reformer. Hertil kommer virksomhedssamarbejde (B2B), blandede kreditter, støtte til flygtninge og nærområder, forskning og bistand via private danske udviklingsorganisationer. Fremtiden Alt tyder på, at den politiske stabilitet og de sunde økonomiske politikker fortsætter. Det kan tiltrække flere investeringer og gavne væksten i Tanzania, der dog også på kort sigt vil blive berørt af den internationale økonomiske krise. Udfordringen bliver at sikre, at hele befolkningen får gavn af den økonomiske vækst. Derfor er Tanzania nødt til at øge reformtempoet og forbedre rammevilkårene for den private sektor. Der er også behov for at forbedre infrastrukturen, effektivisere landbruget og fremme eksporten og de private investeringer. I den offentlige sektor bør fokus også være på at øge kvaliteten i sundheds- og uddannelsessektorerne og bekæmpe korruption. Areal km 2 Befolkning 40,4 mio. Årlig befolkningstilvækst 2,4 % BNI pr. indbygger 400 US$ Udenlandsk bistand pr. indbygger 45,3 US$ Forventet levealder 51,9 år Kilde: Dansk bilateral bistand 2008* * Udbetalinger 616,16 mio. kr. Danske bilaterale bistandsprogrammer Erhverv Veje Sundhed Miljø God regeringsførelse og menneskerettigheder Budgetstøtte og institutionelle reformer Fattigdomsindikatorer Børnedødelighed (under 5 år/1.000) Børn i grundskole (%) 51, Adgang til rent vand (%) Kilde: ,

78 UGANDA Areal km 2 Befolkning 30,9 mio. Årlig befolkningstilvækst 3,4 % BNI pr. indbygger 340 US$ Udenlandsk bistand pr. indbygger 51,9 US$ Forventet levealder 50,7 år Kilde: Dansk bilateral bistand 2008* 429,86 mio. kr. * Udbetalinger Danske bilaterale bistandsprogrammer Landbrug Infrastruktur Sundhed Vand og sanitet God regeringsførelse Reformer af offentlig sektor Økonomi og politik Uganda er med et BNI på 300 dollar pr. indbygger et af verdens fattigste lande. Særligt det nordlige Uganda er ramt af stor fattigdom, primært som følge af den tidligere væbnede konflikt mellem Ugandas regeringshær og oprørsgruppen Lords Resistance Army (LRA). Landbrug er den dominerende økonomiske aktivitet i Uganda. Det står for mere end 30 pct. af BNP og beskæftiger ca. 80 pct. af den erhvervsaktive befolkning. Fremgang i eksporten af kaffe, guld, fisk og fiskeprodukter har medvirket til at fastholde en stabil økonomisk vækst på ca. 7,5 pct. de seneste fem år. En befolkningsvækst på 3,4 pct. er dog med til at mindske den faktiske økonomiske vækst pr. indbygger til ca. 2 pct. om året. Uganda er en republik, hvor præsidenten er både stats- og regeringschef. Parlaments- og præsidentvalget i 2006 genindførte flerpartisystemet i Uganda efter 25 års pause. Næste valg er i Vurderingen er, at den siddende Præsident, Museveni, har gode chancer for at vinde. Fredsprocessen for det nordlige Uganda har ført til fred, selv om lederen af LRA ikke har underskrevet fredsaftalen. I december 2008 indledte en regional alliance af militære styrker fra Uganda, Congo og Sydsudan et angreb mod LRA s lejre i Congos jungle. Den militære aktion fortsatte ind i Udviklingssamarbejde Den absolutte fattigdom er reduceret fra 56 pct. i 1992 til 31 pct. i 2006, men i det nordlige Uganda lever ca. 70 pct. af befolkningen fortsat i absolut fattigdom. Spædbørnsdødeligheden er siden 1991 faldet fra 12 pct. til 7,6 pct., mens mødredødeligheden fortsat er høj. Trods nedgang i antallet af hiv-smittede er hiv/aids stadig et stort problem. Den danskstøttede hiv/aids-indsats i Uganda fokuserer især på kvinder og pigers sårbarhed og på sammenhængen mellem hiv/aids, reproduktiv sundhed og manglende ligestilling. Menneskerettigheder står højt på den politiske dagsorden, og der sker betydelige fremskridt på dette område. Danmark yder bl.a. støtte til den ugandiske menneskerettighedskommission og til det ugandiske retsvæsen. Afhængighed af donorstøtte er forsat stor, men faldende. Størstedelen af donorerne bidrager til landets udvikling gennem støtte til Ugandas egen fattigdomsstrategi, herunder delvist gennem generel budgetstøtte eller sektorbudgetstøtte. Fra dansk side ydes i videst mulig omfang sektorbudgetstøtte. Herudover yder man fra dansk side bl.a. støtte til regeringens plan for udvikling af det nordlige Uganda, bl.a. gennem støtte til vand, sundhed og landbrug. Fremtiden Den globale økonomiske krise vil også blive mærket i Uganda. Den betyder bl.a., at forventningen om en særdeles høj vækst på næsten 9 pct. er nedjusteret til 6,5-7 pct. Vækstrater på 5-6 pct. om året er ikke nok, hvis Uganda skal nå sin målsætning om at reducere fattigdommen til 10 pct. i Fastholdelse af fred og stabilitet i det nordlige Uganda er afgørende for at forbedre de dårlige levevilkår i denne del af landet. Positive udviklingstendenser kan til en vis grad blive bremset af den politiske udvikling hen imod næste parlaments- og præsidentvalg i Man kan frygte en periode med tiltagende politisk chikane og vold. Fattigdomsindikatorer Børnedødelighed (under 5 år/1.000) Børn i grundskole (%) N/A N/A Adgang til rent vand (%) Kilde:

79 VIETNAM Økonomi og politik Hovedparten af Vietnams befolkning er beskæftiget i landbruget, men betydningen af industri og serviceerhverv er stærkt stigende i takt med, at landet nærmer sig mellemindkomstlandestatus blev dog et vanskeligt år for den vietnamesiske økonomi. En overophedning af økonomien i første halvår med stærkt stigende inflation blev mod årets slutning afløst af virkningerne af den globale krise. Alligevel nåede man en vækstrate på 6,3 pct. Selv om regeringen gennemførte en række tiltag for at stimulere økonomien i 2008, forventes alligevel lavere vækst i 2009, da både eksport, udenlandske investeringer og pengeoverførsler fra vietnamesere i udlandet vil blive påvirket negativt af den internationale krise. Vietnam har et etpartisystem, der sidder solidt på magten. Formelt set er det nationalforsamlingen, der udstikker den overordnede retning for både indenrigs- og udenrigspolitikken, og den har gennem de seneste år i stigende grad søgt at styrke sin position. De delegeredes voksende selvbevidsthed og ønske om større indflydelse er synlig. Nationalforsamlingen er dog fortsat underlagt kommunistpartiets direktiver, og størstedelen af de indvalgte er partimedlemmer. begrænset del af Vietnams økonomi, er den ikke desto mindre af væsentlig betydning for både udbygningen af den fysiske infrastruktur og for afprøvning af nye og innovative indsatser inden for f.eks. bekæmpelse af hiv/aids og fattigdom blandt etniske minoriteter. For de etniske minoriteter, der udgør 13 pct. af befolkningen, er fattigdomsraten næsten 50 pct. og dermed væsentligt over de 14 pct. for befolkningen som helhed. Derfor er den danske støtte til landbrug, vand og sanitet samt offentlige reformer koncentreret om provinser domineret af etniske minoriteter. Den imponerende økonomiske vækst i Vietnam gennem mange år er sket på bekostning af miljøet, og selv om en række donorer, herunder Danmark, er aktive på området, er opgaven enorm. Klimaudfordringen bliver også vanskelig for Vietnam, der anses for at være et af de fem mest udsatte lande i verden. Danmark yder som den første donor bistand til et nyt nationalt program for klimatilpasning. Respekt for menneskerettigheder, god regeringsførelse og anti-korruption halter fortsat bagefter. Danmark støtter udviklingen af et mere uafhængigt domstolssystem, etablering af menneskerettighedscentre ved universiteter, offentlige reformer og regeringens anti-korruptionsbestræbelser. Areal km 2 Befolkning 85,1 mio. Årlig befolkningstilvækst 1,2 % BNI pr. indbygger 790 US$ Udenlandsk bistand pr. indbygger 22 US$ Forventet levealder 70,9 år Kilde: Dansk bilateral bistand 2008* 416,15 mio. kr. * Udbetalinger Danske bilaterale bistandsprogrammer Vand og sanitet Fiskeri God regeringsførelse og administrative reformer Erhverv Landbrug Miljø Generel budgetstøtte CAMBODJA Udviklingssamarbejde Fattigdommen blev reduceret med 1,3 pct. i 2008, og andelen af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen, er nu mindre end 14 pct. mod 58 pct. i Vietnam forventer at nå de fleste af 2015 Målene. Der er store forventninger til grundskoleuddannelse, hvor 97 pct. af skolepligtige børn nu indskrives. Dødeligheden blandt gravide kvinder er nede på 75 pr kvinder. Det bliver dog en udfordring af nå målene for hiv/aids, vand og sanitet samt en miljøvenlig og bæredygtig udvikling. Hiv/aids indgår som et prioritetshensyn i alle større danskstøttede indsatser. Fremtiden Vietnam forventer at opnå status som mellemindkomstland i løbet af de næste par år. Fortsat reduktion af fattigdommen især blandt etniske minoriteter er en vigtig prioritet. Landet skal også sikre den udvikling af infrastruktur og menneskelige ressourcer, der er nødvendig for at fastholde konkurrenceevnen. Større gennemsigtighed og regelforenkling i den offentlige sektor og bekæmpelse af korruption er ligeledes vigtige elementer. Flere donorer, herunder Danmark, udfaser gradvist den traditionelle bistand til Vietnam. Til gengæld styrker nye donorer som Kina og Sydkorea deres tilstedeværelse. Fattigdomsindikatorer Børnedødelighed (under 5 år/1.000) Donorbistanden udgør 33 pct. af de offentlige investeringer. Selv om bistanden er en Børn i grundskole (%) 90,5 1 94,7 2 Adgang til rent vand (%) Kilde: , ,

80 ZAMBIA Areal km 2 Befolkning 11,9 mio. Årlig befolkningstilvækst 1,9 % BNI pr. indbygger 800 US$ Udenlandsk bistand pr. indbygger 121,8 US$ Forventet levealder 41,7 år Kilde: Dansk bilateral bistand 2008* 181,29 mio. kr. * Udbetalinger Danske bilaterale bistandsprogrammer Uddannelse Veje Vand og sanitet God regeringsførelse og menneskerettigheder Hiv/aids Økonomi og politik Zambia oplevede i 2008 en økonomisk vækst på 5,5 pct., men væksten er skævt fordelt, og der er udbredt fattigdom, især uden for byerne. Befolkningstilvæksten er på næsten 3 pct., så den økonomiske vækst manifesterer sig ikke i væsentlig fattigdomsreduktion. Økonomien er fortsat enstrenget med kobberproduktion i centrum, som tegner sig for over 60 pct. af eksporten. Landbrugsproduktionen er stigende og potentialet stort, men utilstrækkelig infrastruktur og adgang til markeder sætter grænser for landbrugsudviklingen. Ved indgangen til 2008 var kobberpriserne høje, og Zambia indførte en overskudsbeskatning, som skulle have indbragt landet omkring 415 mio. dollars i Den finansielle og økonomiske krise satte imidlertid en stopper for denne plan, da kobberpriserne på få måneder blev halveret. I august 2008 døde præsident Levy Mwanawasa. Efter en rolig og forholdsvis velgennemført valgproces blev tidligere vicepræsident Rupiah Banda valgt til præsident, og med den nye regering på plads er der udsigt til kontinuitet indtil de ordinære valg i Under Banda fortsættes en revision af forfatningen, der forventes tilendebragt i Udviklingssamarbejde Fattigdommen er ikke reduceret væsentligt inden for de seneste år, og udviklingen giver ikke håb om, at Zambia når 2015 Målene. Hiv/aids er udbredt. Det officielle tal på 16 pct. af den voksne befolkning dækker over store forskelle mellem by og land, og der er stor usikkerhed om rigtigheden af tallet. På uddannelsesområdet gør Zambia fremskridt, bl.a. med danske midler, og 2015 Målet om uddannelse for alle er inden for rækkevidde. Landets bestræbelser bliver bremset af, at statsbudgettet er reduceret bl.a. på grund af de faldende kobberpriser. Den danske bilaterale bistand til Zambia var i 2008 på 181 mio. kr. Fokus for bistanden er på den private sektor, jobskabelse og kapacitetsopbygning. Især vedligeholdelse og udbygning af vejnettet er en grundlæggende forudsætning for såvel bekæmpelse af fattigdommen som privatsektorudvikling og diversificering af økonomien. Danmark indgår i en fælles strategi med andre donorer. Fremtiden Forværringen af situationen under Robert Mugabes styre i nabolandet Zimbabwe udgør en trussel for Zambia og hele regionen. Øget kriminalitet, spredning af hiv/aids og den ukontrollerede koleraepidemi breder sig fra Zimbabwe til nabolandene og lægger pres på Zambias ressourcer. Zambia har et godt forhold til sine øvrige nabolande, men krisen i Congo udgør en risiko for nye flygtningestrømme til Zambia. Zambia modtager en betydelig international udviklingshjælp, og med bortfaldet af overskudsbeskatning fra minerne, fastholdes landet i betydelig donorafhængighed. Forventningerne til vækst i økonomien er nedtonet til 3,5 pct. for 2009, og med så lav vækst vil det ikke være muligt at mindske fattigdommen. Fattigdomsindikatorer Børnedødelighed (under 5 år/1.000) Børn i grundskole (%) 68,2 1 93,5 Adgang til rent vand (%) Kilde: , Foto: Klaus Holsting / Danida 78

81 TAL OG APPENDIKS

82 TAL OG APPENDIKS DANMARKS OFFICIELLE BISTAND TIL UDVIKLINGS- LANDENE FORDELT PÅ HOVED- KATEGORIER, Mio. kr Bilateral bistand inden for 06.3 og Program og projektbistand Afrika 2.622, ,2 Program og projektbistand Asien 946, ,3 Program og projektbistand Latinamerika 388,9 383,7 Personelbistand 1 246,8 369,0 Business-to-Business program 212,8 182,7 Blandede kreditter 349,7 348,7 Lånebistand, gældslettelse 671,0 450,5 Bistand til regional- og nærområder 2 269,9 134,3 Menneskerettigheder og demokratisering 262,6 275,4 Overgangsbistand til vestlige Balkan -0,7 0,0 Bistand gennem NGO er 932,5 960,6 Særlig miljøbistand til udviklingslandene 374,3 446,7 Forskningsvirksomhed m.m. 184,3 186,8 Oplysningsvirksomhed 21,6 28,0 Ekstraordinære humanitære bidrag & International Humanitært Beredskab 807,8 933,4 Naboskabsprogram ( ) 140,4 143,7 Andet -7,8-6,9 Bilateral bistand finanslovskonto 06.3 og i alt 8.422, ,1 Multilateral bistand inden for 06.3 og International udviklingsforskning 34,3 38,2 FN s Udviklingsprogram 440,0 394,7 FN s Børnefond 209,1 208,0 Hiv/aids, befolkning- & sundhedsprogrammer 559,4 621,1 FN s Landbrugs- & fødevareprogram (FAO) 179,3 180,0 Globale miljøprogrammer (UNEP) 251,7 257,4 FN s øvrige bistandsprogrammer 277,0 296,8 Verdensbankgruppen (WB) 434,1 749,1 Regionale udviklingsbanker 68,8 58,4 Regionale og øvrige udviklingsfonde 489,5 301,4 Bistand gennem Den Europæiske Udviklingsfond 454,8 487,8 Multilateral regional- og overgangsbistand 94,9 112,1 Indsatser vedr. stabilitet og sikkerhed 56,7 26,1 Diverse multilaterale bidrag 145,1 28,5 Multilateral humanitær bistand 320,0 330,0 Andet -21,4-24,5 Multilateral bistand finanslovskonto 06.3 og i alt 3.993, ,0 Samlet statslig bistand under finanslovskonto 06.3 og , ,04 Fortsætter 80

83 TAL OG APPENDIKS Mio. kr Statslig bistand uden for 06.3 og Administration af udviklingsbistanden m.v. 692,8 714,7 DCISM (Ulandsforskning ) 22,2 20,5 Afdrag på statslån -86,7-80,3 Forsvarets og politiets internationale operationer 49,7 51,2 Udgifter til modtagelse af flygtninge 245,5 251,3 IFU/IØ/IFV aktieindskud -302,8 106,7 Andel af Tips- og lottomidlerne 13,1 13,0 Kurstab på gældslettelse til Nigeria 0,0 46,0 Bilateral bistand uden for 06.3 og , ,1 Fællesskabsfinansieret EU-bistand 853,7 928,0 Bidrag til internationale organisationer 42,0 41,5 Multilateral bistand uden for 06.3 og ,6 969,4 Samlet dansk bistand opgjort til OECD/DAC , ,6 BNI , ,0 Bistandsprocent 0,81 0,82 Bilateral bistand i alt opgjort til OECD/DAC 9.056, ,2 Multilateral bistand i alt opgjort til OECD/DAC 4.889, ,4 1 Fra og med 2008 medregnes (JPOs) som bilateral bistand opgørelsen er rettet tilsvarende og kan ikke direkte sammenlignes med tidligere opgørelser. 2 Fra og med 2008 medregnes Bistand til Mellemøsten som bilateral bistand opgørelsen er rettet tilsvarende og kan ikke direkte sammenlignes med tidligere opgørelser. 3 Danmarks Statistik, foreløbigt BNI tal 2008 (1.marts 2009) 81

84 TAL OG APPENDIKS DANMARKS BILATERALE BISTAND, 2008 Beløb i mio. kr. (udbetalinger) Projekt- og programbistand, ekskl. gældslettelse 1 NGObistand 2 Forskning og projekter i Danmark mv. 3 Særlig miljøbistand 4 Humanitær bistand og IHB 5 Naboskabsprogrammet I alt % af landefordelt bilateral bistand 7 Afrika 2.995,20 494,06 53,43 230,83 500,19 0, ,88 60,7 Asien 1.376,63 188,29 23,88 197,28 294,96 10, ,10 29,7 Latinamerika 409,50 110,29 5,98 8,03 2,71 0,00 536,51 7,6 Europa 3,66 12,54 0,00 0,00 1,51 125,22 142,93 2,0 I alt landefordelt, excl. gældslettelse 4.784,98 805,18 83,29 436,14 799,37 135, ,41 100,00 Ikke landefordelt 8 377,32 155,46 131,58 10,61 133,98 8,29 817,24 Bilateral gældslettelse 450,45 Uden for 06.3 og ,09 I alt 5.162,30 960,64 214,87 446,75 933,35 143, ,19 DANMARKS BILATERALE BISTAND TIL AFRIKA, 2008 Beløb i mio. kr. (udbetalinger) Projekt- og programbistand, ekskl. gældslettelse 1 NGObistand 2 Forskning og projekter i Danmark mv. 3 Særlig miljøbistand 4 Humanitær bistand og IHB 5 Naboskabsprogrammet 6 Programsamarbejdslande Benin 248,16 0,66 248,82 Burkina Faso 229,28 0,19 229,47 Egypten 203,77 6,91 0,17 210,85 Ghana 382,61 51,99 6,11 0,61 441,32 Kenya 207,62 27,91 20,54 25,18 281,25 Mali 47,33 1,80 15,67 64,80 Mozambique 349,41 49,83 2,48 49,32 451,04 Tanzania 532,88 32,77 6,72 43,55 0,24 616,16 Uganda 332,93 74,45 0,76 1,20 20,52 429,86 Zambia 151,70 25,95 1,89 1,75 181,29 I alt 2.685,69 271,80 18,62 132,64 45,94 0, ,86 Øvrige lande * 309,51 222,26 34,81 98,19 454,25 0, ,02 I alt 2.995,20 494,06 53,43 230,83 500,19 0, ,88 I alt *Omfatter lande og regioner i Afrika, der ikke er programsamarbejdslande. 1 Omfatter FL-konto Indeholder projekt- og programbistand til Afrika, Asien og Latinamerika, personelbistand, B2B-programmet, blandede kreditter, bistand til regional- og nærområder samt overgangsbistand til vestlige Balkan. Med virkning fra 2008 rapporteres JPOs i multilaterale organisationer ( ) og bistand til Mellemøsten gennem IBRD ( ) som bilateral bistand. Er indregnet i denne kolonne. 2 Omfatter FL-konto Indeholder bistand gennem NGO er. 3 Omfatter FL-konto Indeholder forskning, projekter i Danmark, oplysningstilskud, kulturelt samarbejde, udredningsvirksomhed og seminarer, kurser, konferencer. 4 Omfatter FL-konto Indeholder den særlige miljøbistand, der til og med 2003 var omfattet af FL-konto Omfatter FL-konto Indeholder ekstraordinær humanitær bistand, IHB og nærområdeindstatser. Kontoen er tidligere rapporteret som multilateral bistand, men rapporteres fra og med finansåret 2005 som bilateral bistand. 6 Naboskabsprogrammet Kun de udbetalinger, der kan medregnes som ODA iht. DAC-direktivet. 7 Excl. gældslettelse. 8 Omfatter interregionale projekter, der ikke er landespecifikke. 82

85 TAL OG APPENDIKS DANMARKS BILATERALE BISTAND TIL ASIEN, 2008 Beløb i mio. kr. (udbetalinger) Projekt- og programbistand, ekskl. gældslettelse 1 NGObistand 2 Forskning og projekter i Danmark mv. 3 Særlig miljøbistand 4 Humanitær bistand og IHB 5 Naboskabsprogrammet 6 Programsamarbejdslande Bangladesh 214,24 14,98 1,45 1,48 10,00 242,15 Bhutan 68,90 0,24 2,03 71,17 Nepal 194,18 37,37 4,33 1,16 2,42 239,46 Vietnam 331,85 18,88 15,62 49,80 416,15 I alt: 809,17 71,23 21,64 54,47 12,42 0,00 968,93 Øvrige lande * 567,46 117,06 2,24 142,81 282,54 10, ,17 I alt: 1.376,63 188,29 23,88 197,28 294,96 10, ,10 I alt *Omfatter lande og regioner i Asien, der ikke er programsamarbejdslande. DANMARKS BILATERALE BISTAND TIL LATINAMERIKA, 2008 Beløb i mio. kr. (udbetalinger) Projekt- og programbistand, ekskl. gældslettelse 1 NGObistand 2 Forskning og projekter i Danmark mv. 3 Særlig miljøbistand 4 Humanitær bistand og IHB 5 Naboskabsprogrammet 6 Programsamarbejdslande Bolivia 163,45 14,12 2,63 4,98 2,00 187,18 Nicaragua 184,17 10,64 1,20 0,10 196,11 I alt 347,62 24,76 3,83 4,98 2,10 0,00 383,29 Øvrige lande * 61,88 85,53 2,15 3,05 0,61 0,00 153,22 I alt 409,50 110,29 5,98 8,03 2,71 0,00 536,51 I alt *Omfatter lande og regioner i Latinamerika, der ikke er programsamarbejdslande. DANMARKS BILATERALE BISTAND TIL EUROPA, 2008 Noteforklaring, se side 82 Beløb i mio. kr. (udbetalinger) Projekt- og programbistand, ekskl. gældslettelse 1 NGObistand 2 Forskning og projekter i Danmark mv. 3 Særlig miljøbistand 4 Humanitær bistand og IHB 5 Naboskabsprogrammet 6 Albanien 0,67 11,00 0,18 11,85 Belarus 0,02 6,12 6,14 Bosnien-Herzegovina 0,51 2,83 3,34 Kosovo 1,33 42,28 43,61 Kroatien 4,35 4,35 Moldova 1,07 1,07 Serbien 4,69 4,69 Serbien-Montenegro 0,63 2,05 2,68 Tyrkiet 0,27 6,62 6,89 Ukraine 1,58 0,45 11,65 13,68 Central- og Østeuropa 13,98 13,98 Balkan, regionalt 30,65 30,65 I alt 3,66 12,54 0,00 0,00 1,51 125,22 142,93 I alt 83

86 TAL OG APPENDIKS SEKTORFORDELING AF BILATERAL BISTAND, * 2007 mio. kr mio. kr % SOCIAL INFRASTRUKTUR 3.741, ,42 44,4 42, % Uddannelse, total 639,24 550,95 7,6 6,6 Uddannelse, generelt 286,57 250,07 3,4 3,0 Primær uddannelse 242,20 179,65 2,9 2,2 Sekundær uddannelse 92,55 105,05 1,1 1,3 Universitets- og anden tertiær uddannelse 17,93 16,18 0,2 0,2 Sundhed, total 448,84 406,70 5,3 4,9 Sundhed, generelt 241,39 218,36 2,9 2,6 Primær sundhed 207,45 188,34 2,5 2,3 Reproduktiv sundhed og befolkningsprogrammer 167,22 150,18 2,0 1,8 Drikkevand og sanitet 655,26 586,06 7,8 7,1 Offentlig administration og civilsamfund 1.554, ,12 18,5 17,2 Konfliktforebyggelse og -løsning, fred og sikkerhed 135,26 142,98 1,6 1,7 Øvrig social infrastruktur 141,43 233,44 1,7 2,8 Beskæftigelse 39,60 49,70 0,5 0,6 Øvrig social infrastruktur 101,83 183,74 1,2 2,2 ØKONOMISK INFRASTRUKTUR 1.131, ,53 13,4 13,4 Transport, total 540,89 646,21 6,4 7,8 Vejanlæg, vejtransport m.v. 491,69 553,23 5,8 6,7 Jernbaner 0,00 0,00 0,0 0,0 Sø- og luftfart 49,20 92,98 0,6 1,1 Kommunikation 34,25 15,62 0,4 0,2 Energi, total 378,19 226,02 4,5 2,7 Elektrificering 120,44 91,96 1,4 1,1 Nye og vedvarende energikilder 254,69 131,97 3,0 1,6 Anden bistand til energisektoren 3,06 2,09 0,0 0,0 Banker og financielle ydelser 13,68 3,05 0,2 0,0 Anden økonomisk infrastruktur 164,17 226,64 1,9 2,7 Fortsætter 84

87 TAL OG APPENDIKS 2007 mio. kr mio. kr % PRODUKTIVE SEKTORER 853,05 838,09 10,1 10, % Landbrug 532,90 513,25 6,3 6,2 Skovbrug 28,20 26,39 0,3 0,3 Fiskeri 65,61 82,19 0,8 1,0 Industri 211,56 187,03 2,5 2,3 Mineralske ressourcer 5,18 11,11 0,1 0,1 Byggevirksomhed 0,94 0,00 0,0 0,0 Handel 8,67 16,36 0,1 0,2 Turisme -0,02 1,76-0,0 0,0 MULTISEKTOR, INTEGREREDE UDVIKLINGSPROJEKTER 573,88 701,42 6,8 8,4 Miljø 442,82 538,93 5,3 6,5 Øvrige integrerede udviklingsprojekter 131,05 162,49 1,6 2,0 PROGRAM- OG FØDEVAREBISTAND 413,87 337,44 4,9 4,1 GÆLDSLETTELSE 671,00 450,45 8,0 5,4 NØDHJÆLP OG FLYGTNINGE I NÆROMRÅDER 762,13 875,92 9,0 10,5 Anden ikke-kategoriseret bilateral bistand 275,69 493,82 3,3 5,9 Bilateral bistand i alt 8.422, ,09 100,0 100,0 * Opgjort efter udbetalinger. Omfatter bilaterale udbetalinger under 06.3 og Fordelingen er foretaget på baggrund af den primære formålskode. Med virkning fra og med 2008 rapporteres JPOs i multilaterale organisationer ( ) og bistand til Mellemøsten gennem IBRD ( ) som bilateral bistand tallene er konsekvensrettede og kan ikke direkte sammenlignes med tidligere år. DANMARKS MULTILATERALE BIDRAG TIL INTERNATIONALE ORGANISATIONER, * Organisation 2007 mio. kr mio. kr. International Development Association (IDA) 515,5 693,6 European Development Fund (EDF) 454,7 489,7 United Nations Development Programme (UNDP) 472,2 383,5 Verdensbanken (WB) 196,3 242,0 United Nations Fund for Population Activities (UNFPA) 179,9 230,0 United Nations Department for Peace Keeping Operations 204,4 200,8 World Food Programme (WFP) 196,0 195,7 United Nations Childrens Fund (UNICEF) 200,0 180,3 Globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria 140,0 175,0 United Nations High Comm. for Refugees (UNHCR) 133,0 144,0 African Development Fund (AFDF) 108,9 123,3 Fortsætter 85

88 TAL OG APPENDIKS Fortsat fra foregående side DANMARKS MULTILATERALE BIDRAG TIL INTERNATIONALE ORGANISATIONER, * Organisation 2007 mio. kr mio. kr. Global Environmental Facility (GEF) 77,5 77,5 United Nations Relief and Work Agency for Palestine Refug (UNRWA) 60,0 70,0 Nordic Development Fund (NDF) 161,4 67,3 United Nations Samfinansierede AIDS-Program (UNAIDS) 50,0 61,0 Office for the Coordination of Humanitarian Affairs (OCHA) 61,5 60,0 Afican Development Bank (AFDB) 65,0 54,0 World Health Organization (WHO) 45,0 46,5 Asian Development Fund (ASDF) 45,7 45,8 International Planned Parenthood Federation (IPPF) 44,7 42,1 United Nations Environment Programme (UNEP) 50,4 39,3 United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC) 0,0 33,9 International Labour Organization (ILO) 20,0 30,0 United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (UNESCO) 21,3 21,7 International Union for the Conservation of Nature 20,0 20,0 International Committee of Red Cross (ICRC) 20,0 20,0 International Fund for Agricultural Development (IFAD) 26,6 19,9 The International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA) 14,0 16,7 Office of the High Commissioner for Human Rights (UN UNOHCHR) 24,2 13,3 International Trade Center (ITC) 13,0 13,0 International Finance Corporation(IFC) 9,0 12,5 International Partnership for Microbicides 10,0 10,3 United Nations Development Fund for Women (UNIFEM) 10,4 10,0 International AIDS Vaccine Initiative 10,0 10,0 Oxfam 0,0 10,0 International HIV/AIDS Alliance 10,0 9,7 United Nations Office on Drugs and Crime (UNODC) 14,5 5,0 World Trade Organisation (WTO) 9,0 5,0 Asian Development Bank (ASDB) 3,8 5,0 International Monetary Fund (IMF) 31,0 1,0 United Nations Office for Project Services (UNOPS) 26,5 0,0 Global Alliance for Vaccines and Immunization (GAVI) 25,0 0,0 Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT) 12,5 0,0 Den Mellemstatslige Tørkekomite i Sahel 7,4 0,0 Øvrige multilaterale bidrag 214,6 201,2 Andet -21,4-24,5 Multilateral bistand under , ,9 Anden multilateral bistand uden for 06.3 Fællesskabsfinansieret EU-bistand 853,7 928,0 Generelle bidrag til internationale organisationer 42,0 41,5 Multilateral bistand i alt rapporteret til OECD/DAC 4.889, ,4 *) Med virkning fra og med 2008 rapporteres JPOs i multilaterale organisationer ( ) og bistand til Mellemøsten gennem IBRD ( ) som bilateral bistand tallene er konsekvensrettede og kan ikke direkte sammenlignes med tidligere år. 86

89 TAL OG APPENDIKS HUMANITÆR BISTAND FORDELT PÅ ORGANISATIONER, 2008 Humanitær bistand fordelt på lande og regioner Gaza/Vestbredden 1 79,73 Burma 74,32 Afghanistan 65,32 Irak 63,90 Sri Lanka 13,59 Syrien 12,85 Bangladesh 9,99 Øvrige Asien 45,25 Sudan 151,86 Somalia 77,90 Zimbabwe 40,05 DRC Den Demokratiske Republic Congo 31,73 Kenya 25,18 Liberia 22,89 Uganda 20,52 Burundi 17,00 Etiopien 14,60 Angola 10,27 Øvrige Afrika 88,18 Balkan 1,52 Latinamerika 2,71 Ikke-landefordelt 1,52 393, Mio.kr. 1 Inkl. bidrag til UNRWA Organisation mio. kr. United Nations High Commissioner for Refugees (UNHCR) 270,7 Dansk Flygtningehjælp 118,6 World Food Programme (WFP) 108,5 Folkekirkens Nødhjælp 99,6 The United Nations Children s Fund (UNICEF) 90,6 Dansk Røde Kors 80,6 United Nations Relief and Work Agency for Palestine Refugees (UNRWA) 79,8 International Committee of Red Cross (ICRC) 70,5 United Nations Central Emergency Response Fund (UN CERF) 50,0 Red Barnet 43,1 Office for the Coordination of Humanitarian Affairs (OCHA) 20,2 United Nations Development Programme (UNDP) 19,0 Læger Uden Grænser 17,0 UN Office of the High Commissioner for Human Rights (OHCHR) 15,0 United Nations Mine Action Service (UNMAS) 15,0 Caritas Danmark 13,0 Mission Øst 12,0 Danish De-mining Group 11,0 Adentist Development and Refief Agency Denmark (ADRA) 10,6 Verdensbanken 10,0 NIRAS 9,6 Ibis 8,1 International Federation of Red Cross and Red Crescent (IFRC) 6,0 Beredskabsstyrelsen 5,2 International Organisation for Migration (IOM) 4,4 Forsvarsministeriet 3,6 Mellemfolkeligt Samvirke (MS) 3,5 African Union (AU) 3,5 Øvrige* 64,8 I alt 1.263,3 *) Mindste grænse er tre mio. kr. Den humanitære bistand er i denne tabel opgjort som summen af den humanitære bistand, der rapporteres som bilateral (finansloven ) og den humanitære bistand, der rapporteres som multilateral (finansloven ). Den humanitære bistand er i denne tabel opgjort som summen af den humanitære bistand, der rapporteres som bilateral (finansloven ) og den humanitære bistand, der rapporteres som multilateral (finansloven ). 87

90 TAL OG APPENDIKS UDBETALINGER TIL DANSKE NGO ERS UDVIKLINGSAKTIVITETER, 2008 Organisation kr. Mellemfolkeligt Samvirke Ibis Folkekirkens Nødhjælp Dansk Røde Kors CARE Danmark Projektrådgivningen* Red Barnet Ulandssekretariatet Adventist Development and Relief Agency (ADRA) Fagligt Fælles Forbund Institut for Menneskerettigheder Danske Handicaporganisationer Caritas Danmark Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling Dansk Afghanistan Komite Ghana Venskabsgrupperne i Danmark Den Danske Burma Komité Danmission Verdensnaturfonden Dansk Ungdoms Fællesråd Danish Committee for Aid to Afghan Refugees Mission Øst Nepenthes Danmarks Jægerforbund Foreningen Sex og Samfund Organisationen for Vedvarende Energi International Børnesolidaritet Danida Dialogos Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Fagligt Internationalt Center for Uddannelse Dansk Blindesamfund Agricultural Development Denmark Asia International Medical Cooperation Committee Organisation kr. Friluftsrådet Dansk Ornitologisk Forening Dansk-Mongolsk Selskab AC International Børnehjælp Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere Dansk Handicapforbund Dansk Ethioper Mission Indiengruppen på Fyn Afrika-Kontakt Frelsens Hær Skovdyrkerforeningen Axis Landsforeningen Lev Baptistkirken i Danmark Den danske EU-NGO platform 900 UNICEF Danmark 899 Dansk Epilepsiforening 825 Genvej til udvikling 804 Brødremenighedens Danske Mission 700 Cykler til Senegal 530 Katosi Women Development Trust 509 Women Action Group of Presby 228 Landsforeningen Levende Hav 55 Danmarks Biavlerforening 8 Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark GRUPPEN Danske NGOers udviklingsaktiviteter geografisk fordelt, 2008 Afrika 494,1 Asien 188,3 Latinamerika 110,3 Europa, mv. 12,5 Ikke-landefordelt 155,5 *Projektrådgivning er en sammenslutning af mindre NGO er i Danmark. Sammenslutningens sekretariat i Århus har siden 1996 modtaget støtte fra Danida til bl.a. kursusvirksomhed, rådgivning af uerfarne NGO er og hertil administration af Minipuljen, der behandler alle NGO-ansøgninger under 3 mio.kr Beløb i mio. kr. 88

91 TAL OG APPENDIKS DANSKE NGO ERS SELVFINANSIERING Danske NGO ers selvfinansiering Private tilskud 2006 mio. kr. Private tilskud 2006 i pct. af totale indtægter Private tilskud 2007 mio. kr. Private tilskud 2007 i pct. af totale indtægter Private tilskud 2008 mio. kr. Private tilskud 2008 i pct. af total indtægter Mellemfolkeligt Samvirke 7,5 3,5 % 8,6 4,1 % 8,5 3,9 % Folkekirkens Nødhjælp 125,4 32,0 % 141,8 33,5 % 147,1 24,5 % Dansk Røde Kors 119,5 30,0 % 120,0 28,7 % 124,0 29,3 % IBIS 13,7 7,4 % 9,7 5,8 % 11,3 5,6 % Red Barnet 46,3 30,0 % 51,3 28,2 % 59,0 33,0 % Care 15,7 21,1% 17,1 19,2 % 20,7 19,0 % Total 328,0 348,5 370,6 GENOPBYGNINGS- OG REGIONAL BISTAND, 2008 Overgangsbistand Afghanistan 265,34 89,23 Irak 188,25 Afrika Det sydlige Afrika og SADC Regionalbistand 121,31 70,33/2,62 Sydafrika 140,82 Vestafrika 8,91/-0,01 Sahel-regionen 0,92/3,29 Det vestlige Balkan 101,17 Mellemamerika 109,61 Gaza-Vestbredden 51,18 Mellemøsten 31,61/6,95 Guatemala 1,63 Sydøstasien 4, Beløb i mio. kr. Bilateral bistand Multilateral bistand* * Multilateral regional- og genopbygningsbistand Beløb i mio. kr. Bilateral bistand Multilateral bistand 89

92 TAL OG APPENDIKS UDVIKLINGS- FORSKNING Det samlede tilsagn til forskning som led i dansk udviklingsbistand omfattede i 2008 følgende aktivitetsområder: Aktivitetsområder Beløb i mio. kr. Konkurrenceudsatte midler, herunder projekter under Det Forskningsfagligt Udvalg (FFU) og pilotprojekter 140,0 Støtte til tre danske forskningsinstitutioner og netværk 89,0 Udredninger 6,3 International landbrugsforskning 35,0 Anden international udviklingsforskning 15,0 Total 285,3 LEVERANDØRER AF KONSULENT- OPGAVER Top-20 liste for leverandører af konsulentopgaver (kort- og langtidsopgaver), 2008 Totalbeløb pr. firma for nye kontrakter indgået af Danida Nr. Firma Antal lange kontrakter Antal korte kontrakter Samlet kontraktbeløb kr. 1 COWI ,4 2 NIRAS ,1 3 International Media Support ,5 4 Grontmij/Carl Bro ,0 5 Dansk Energi Management ,8 6 PKF (UK) ,0 7 Nordic Consulting Group ,8 8 CA 17 International / NTU ,8 9 PEMconsult ,7 10 Dansk Teknologisk Institut ,4 11 RAMBØLL Management ,6 12 Development Associates ,0 13 Adam Smith International 2 0 7,3 14 DHI Institut for Vand og Miljø ,0 15 UNEP Risø Centre 0 7 4,3 16 Resources Development Consultants (RDC) ,0 17 Institut for Menneskerettigheder ,3 18 Kommunernes Landsorganisation 0 6 3,2 19 Dansk Erhverv 1 0 3,1 20 Skadkaer Consult 0 8 3,0 I alt ,3 Ovennævnte 20 leverandører tegner sig for 78,8% af det samlede kontraktbeløb på 508,2 mio. kr. 90

93 TAL OG APPENDIKS UDVIKLINGEN I UDVIKLINGS- BISTANDEN FOR UDVALGTE OECD-LANDE Udviklingen i udviklingsbistanden for udvalgte OECD-lande. Udbetalinger (netto) mio. USD 1 Andel af BNI i % * * Sverige ,93 0,98 Luxembourg ,91 0,92 Norge ,95 0,88 Danmark ,81 0,82 Nederlandene ,81 0,80 Irland ,55 0,58 Belgien ,43 0,47 Spanien ,37 0,43 Finland ,39 0,43 Storbritannien ,36 0,43 Østrig ,50 0,42 Schweiz ,37 0,41 Frankrig ,38 0,39 Tyskland ,37 0,38 Australien ,32 0,34 Canada ,29 0,32 New Zealand ,27 0,30 Portugal ,22 0,27 Grækenland ,16 0,20 Italien ,19 0,19 Japan ,17 0,18 USA ,16 0,18 DAC-landene i alt ,28 0,30 heraf EU-lande ,39 0,42 1) Beløb er angivet i løbende priser. *) Foreløbige opgørelser. GÆLDS- EFTERGIVELSE År % af ODA* , , , ,11 *) ODA = Official Development Assistance: Den samlede danske udviklingsbistand som rapporteret til OECD/DAC. 91

94 TAL OG APPENDIKS FIRE UD AF FEM FASTSATTE MÅL OPFYLDES TILFREDSTILLENDE Bidrager den danske bistand på tilfredsstillende vis til at opnå de mål, der blev opsat fra starten? For at få svaret på det indførte Danida i 2002 et relativt simpelt målesystem, der løbende er videreudviklet. For hver komponent i sektorprogrammerne i de 16 programsamarbejdslande samt i Niger, Sydafrika, Malaysia, Cambodja og Thailand udvælges et delmål. I et vejprogram kan det f.eks. være, hvor mange km vej, der er anlagt eller vedligeholdt. Giver Danmark generel budgetstøtte, kan delmålet være en af de indikatorer, der er opstillet i modtagerlandets nationale fattigdomsplan. I alt var der i 2008 opstillet 316 delmål, og målopfyldelsen så sådan ud: Målopfyldelsen i 2008 er alt i alt tilfredsstillende: 82 pct., dvs. langt størsteparten af delmålene, er opfyldt på enten et meget tilfredsstillende eller et tilfredsstillende niveau. Niveauet er meget konstant. Det tilsvarende tal var 81 pct. i 2004, 83 pct. i 2005, 82 pct. i 2006 og 79 pct. i Grundene til, at enkelte delmål ikke levede op til ambitionerne, varierer og er ofte knyttet til forhold i den enkelte sektor. Det kan f.eks. skyldes, at en forventet lov i modtagerlandet alligevel ikke blev vedtaget, problemer med at rekruttere en rådgiver, eller at partneren ikke kan stille folk eller faciliteter til rådighed for programmets gennemførelse i henhold til tidsplanen. Generelt anses en målopfyldelse i bilateral udviklingsbistand på omkring 80 pct. at være tilstrækkelig. Det er ikke et mål i sig selv at nå en målopfyldelse på 100 pct., for det kan lige så godt være udtryk for, at ambitionerne på forhånd er sat for lavt, som på at bistanden er lykkedes. A: meget tilfredsstillende (mindst 96 pct. opfyldt) 199 delmål 63 pct. af delmålene B: tilfredsstillende (61-95 pct. opfyldt) 61 delmål 19 pct. af delmålene C: mindre tilfredsstillende (41-60 pct. opfyldt) 12 delmål 4 pct. af delmålene D: ikke tilfredsstillende (0-40 pct. opfyldt) 44 delmål 14 pct. af delmålene 92

95 TAL OG APPENDIKS SVINDEL MED DANSK UDVIKLINGS- BISTAND I perioden fra august 2004 til december 2008 har der samlet været mistanke om korruption, svindel eller anden form for økonomiske uregelmæssigheder i 289 sager, der vedrører dansk bistand. Der er tale om et samlet beløb på 118,9 mio. kr. Alle sager om mistanke undersøges, og Rigsrevisionen underrettes om mistanken. I nogle tilfælde leder undersøgelsen til bekræftelse af mistanken om svindel/korruption, i andre tilfælde det modsatte. Af de 289 sager er 201 afsluttede, mens pr. 31. december 2008 var 88 endnu ikke afsluttede. Af de afsluttede sager kan det konstateres, at ud af det samlede mistænkte beløb for disse sager på 75,5 mio. kr. blev 18,2 mio. kr. (24 pct.) afskrevet som tab, mens 45,6 mio. kr. (60 pct.) blev betalt tilbage, og 11,8 mio. kr. (16 pct.) af beløbet viste sig efter nærmere undersøgelse at være baseret på ubegrundet mistanke. Disse beløb skal holdes op imod, at Danida i samme periode har ydet ca. 50 mia. kr. i udviklingsbistand gennem i alt mere end projekter og programmer. Udvikling i antallet af sager og beløbsmæssig spredning Udviklingen i antallet af sager i perioden er gengivet i figuren nedenfor. I 2004 strammede Udenrigsministeriet de interne retningslinjer for, hvilke type sager der skal sendes til Rigsrevisionens underretning. Det blev i forbindelse med opstramningen præciseret, at der ikke findes nogen bagatelgrænse for, hvad der skal underrettes om. Som det kan ses af figuren, har det medført en stigning i antallet af indberettede sager. Sagerne fordeler sig beløbsmæssigt, som vist i figuren nedenfor. Beløbet er det, som sagen ved anmeldelsestidspunktet menes at omhandle. Sagerne vedrører muligt tab af både danske og andre donorers midler. Der er derfor ikke i alle sager tale om mistanke om tab af udelukkende danske midler. Beløbsmæssigt kan sagerne variere fra flere millioner til nogle få tusinde kroner. Hovedparten af sagerne er under kr. På Danidas hjemmeside findes oplysninger om, hvad udfordringerne er omkring misbrug, og hvad der gøres fra dansk side for at bekæmpe svindel og korruption. Der er også yderligere statistik på omfanget af mistanke om misbrug af dansk udviklingsbistand samt en ajourført oversigt over aktuelle enkeltsager, som giver mulighed for at følge med i den løbende afslutning af sager. Se site om svindel og korruption på Status for afsluttede sager Oversigten på næste side viser alle sager, hvor efterforskningen af en mistanke om svindel er blevet afsluttet i At en sag er afsluttet, vil sige, at mistanken om misbrug enten viste sig at være ubegrundet, eller hvor mistanken var velbegrundet at de misbrugte penge enten er Fortsætter Antal sager pr. år Mistænkt beløb kr kr kr kr kr. 12 > kr Antal sager 93

96 TAL OG APPENDIKS helt eller delvist tilbagebetalt, eller at pengene er konstateret tabt. De igangværende sager er ikke medtaget. Det skyldes, at disse stadig er under efterforskning. Efterhånden som sagerne afsluttes, vil de blive tilføjet listen, der løbende opdateres. Rigsrevisionen orienteres løbende om hver enkelt sag og er således bekendt med alle såvel afsluttede som igangværende sager. Listen udarbejdes som opfølgning på Danidas antikorruptions handlingsplan, samt Paris-erklæringens principper om gensidig ansvarlighed og transparens i administration af udviklingsbistanden (læs om Paris deklarationen på side 47). En oversigt over alle afsluttede sager siden 2006 findes på Danidas hjemmeside, hvor der også er yderligere information om, hvad beløbene dækker. Afsluttet (måned og år) Land eller organisation Partner Formål med aktiviteten Totalt mistænkt beløb i kroner Afslutning på sagen December 2008 Zambia Road Development Agency Vejsektorprogram 0 Forvaltningspraksis vedr. udbud indskærpet November 2008 Afghanistan NGO - DACAAR Lokaludvikling Røveri og overfald penge tabt November 2008 Mozambique Sundhedsministerium Sundhedsprogram 0 Regnskabsuregelmæssigheder løst November 2008 Mozambique Undervisningsministerium og Undervisningsdirektorat Programstøtte til undervisningssektoren Penge er tilbagebetalt November 2008 Bangladesh Privat virksomhed Crown Agents Indkøbsagent Penge tilbagebetalt Oktober 2008 Irak Basra styringsenhed Genopbygning Kassedifference bogført som tab Oktober 2008 Tanzania NGO Jægerforbundet Beskyttelse Penge tilbagebetalt af naturressourcer Oktober 2008 Benin Vandministerium Vandsektorprogram Penge tilbagebetalt Sept 2008 Mali NGO Groupe Pivot Valgdeltagelse 0 Regnskabsuregelmæssigheder løst August 2008 Malaysia og Thailand Privat virksomhed Geokon Partnerskabsfacilitet Forlig på kr. ved voldgiftsretten. Resten tabt August 2008 Kenya NGO PSD Freds- og sikkerhedsprojekt Penge tilbagebetalt August 2008 Bolivia APDHB Menneskerettighedsinstitut Menneskerettigheder Delvist tabt (15.375), tilbagebetalt, mistanke annulleret vedr August 2008 Indonesien Privat virksomhed Global Miljøprogram Delvist tabt (14.800) Resten tilbagebetalt August 2008 Bangladesh NGO Jessore Menneskerettigheds Penge tilbagebetalt organisation August 2008 D.R. Congo NGO Folkekirkens Nødhjælp Lokaludvikling Penge tilbagebetalt Juli 2008 Burkina Faso Justitsministerium N.A Penge tilbagebetalt Juli 2008 Burkina Faso Landbrugsministerium Landbrugsprogrammet Penge tilbagebetalt Juni 2008 Gambia NGO Gambias venner Renovering og forsendelse af brugt udstyr 7.95 mio. (total bev.) Efterforskning har vist, at der ikke har været uregelmæssigheder. Intet tab Juni 2008 Thailand Miljøministerium / COWI Miljøprogram Penge tilbagebetalt Juni 2008 Bangladesh NGO NGP/AUS Promovering af Penge tabt menneskerettigheder Maj 2008 Sri Lanka NGO Dansk Flygtningehjælp Humanitær indsats Penge tilbagebetalt April 2008 Danmark NGO Global Informationskampagne kr tabt, resten vurderet uden for mistanke April 2008 Zimbabwe Departement IWSD Vandressourceforvaltning 0 Samarbejde planlagt, men grundet finansielle uregelmæssigheder blev det stoppet inden start Marts 2008 Bolivia NGO IMCC Sundhedsprojekt 578 Penge tilbagebetalt Marts 2008 Ghana NGO Ibis God regeringsførelse Penge tilbagebetalt Marts 2008 Burkina Faso Decentraliseringsministerium Decentraliseringsprogram Penge tilbagebetalt Marts 2008 Senegal NGO Cykler til Senegal Cykler til Senegal Penge tilbagebetalt Februar 2008 Benin Vandministeriet Vandprogram Penge tilbagebetalt Januar 2008 Sudan NGO Folkekirkens Nødhjælp Nærområdeindsatsen Penge tilbagebetalt 94

97 TAL OG APPENDIKS STYRELSEN Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde (eller blot Styrelsen) rådgiver udviklingsministeren om det danske udviklingssamarbejde. Styrelsen drøfter forslag til bilaterale og multilaterale programmer og oplæg til Danidas strategier og handlingsplaner. Styrelsens ni medlemmer og ene observatør udpeges af udviklingsministeren for tre år. Styrelsen mødes ti gange årligt. Gennem videokonference har Styrelsen under møderne dialog med de danske repræsentationer i lande, hvor projekter og programmer gennemføres. Klaus Aa. Bustrup (formand) Leder af WWF s globale klimaprogram Kim Carstensen WWF Verdensnaturfonden (næstformand) Adm. direktør Freddy Svane Landbrugsrådet LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Landsorganisationen i Danmark Direktør Lars B. Goldschmidt Dansk Industri Professor Henrik Secher Marcussen Roskilde Universitetscenter Institut for Geografi og Internationale Udviklingsstudier Generalsekretær Anders Ladekarl Dansk Røde Kors Adm. Direktør Paul Mollerup Håndværksrådet Lektor, Ph.d. Anne Mette Kjær Institut for Statskundskab Århus Universitet Stedfortrædere For Kim Carstensen: Generalsekretær Frans Mikael Jansen Mellemfolkelig Samvirke For Freddy Svane: Chefkonsulent Marie Visti Hansen Dansk Erhverv For Marie-Louise Knuppert: Konsulent Erik Nielsen Landsorganisationen i Danmark For Lars B. Goldschmidt: Konsulent Marie Gad Dansk Industri For Henrik Secher Marcussen: Direktør Lisbeth Valentin Hansen DHI For Anders Ladekarl Katastrofechef Lisa Henry Folkekirkens Nødhjælp For Paul Mollerup: Generalsekretær Vagn Bertelsen Ibis For Anne Mette Kjær: Professor Henrik Hansen Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet OBSERVATØR Lektor, Ph.d. Michael W. Hansen Copenhagen Business School FORSKNINGS- UDVALGET Det Forskningsfaglige Udvalg for Udviklingsforskning (eller blot Forskningsudvalget) skal sikre en strategisk anvendelse af midlerne til udviklingsforskning, som i 2008 var på 103,7 mio. kr. De otte medlemmer af Forskningsudvalget, udpeges af udviklingsministeren for tre år. Professor Henrik Secher Marcussen Roskilde Universitetscenter, Formand Lektor, ph.d. Anne Mette Kjær Århus Universitet Direktør, MSc. Lisbeth Valentin Hansen Dansk Hydraulisk Institut De øvrige udpegede medlemmer af FFU udgøres af: Professor, dr. scient. Anette M. Reenberg Københavns Universitet, Næstformand Professor, dr. med. Peter Skinhøj Rigshospitalet Centerdirektør, dr. agro. Niels Elers Koch Københavns Universitet Ph.d. Jens Kovsted Copenhagen Business School Kontorchef John Nielsen Udenrigsministeriet UDVALGET FOR BLANDEDE KREDITTER Udvalget for Blandede Kreditter fordeler en årlig ramme for rentetilskud på 350 mio. kr. (2008). Under ordningen finansieres udstyrsleverancer og tilhørende tjenesteydelser i udviklingslande med rentefrie lån. De ni medlemmer af Udvalget for Blandede Kreditter udpeges af udviklingsministeren. Rådet har repræsentanter fra relevante ministerier, fagbevægelsen og erhvervslivet. Se beretning fra udvalget på side 56. Formand Direktør Lise Friis Næstformand Bilateral chef Carsten Nilaus Pedersen Udenrigsministeriet Finansrådet Kontorchef Rikke Friborg Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Specialkonsulent Signe Hansen Økonomi og Erhvervsministeriet Senior underwriter Karina Clausen, EKF LO International konsulent Jens Erik Ohrt Dansk Industri Direktør Henning Roslev Bukh, Cimbria Unigrain A/S Erhvervsrepræsentanter Direktør John K. Lassen Afdelingsleder Ulla M. Konnerup Atkins Suppleanter For Carsten Nilaus Pedersen Kontorchef Charlotte Laursen For Rikke Friborg Underdirektør Susanne Dolberg For Signe Hansen Økonom Frithiof Hagen For Karina Clausen Vicedirektør Jan Vassard EKF For Jens Erik Ohrt International konsulent Anette Berentzen For Henning Roslev Bukh Konsulent Marie Gad 95

98 TAL OG APPENDIKS RÅDET Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde (eller blot Rådet) følger arbejdet i Styrelsen og kommer med råd og henstillinger. Rådets temaer fastlægges af formanden i samarbejde med Udenrigsministeriet. Rådet har cirka 50 medlemmer, der udpeges af udviklingsministeren for tre år. Rådets medlemmer er repræsentanter for myndigheder, institutioner og organisationer eller enkeltpersoner med særligt sagkundskab. Rådet behandler dansk udviklingspolitik eller aktuelle internationale spørgsmål. Personlige medlemmer Holger Bernt Hansen (formand) Professor, dr. phil. Center for Afrikastudier Københavns Universitet Christian Friis Bach International direktør Folkekirkens Nødhjælp Hans-Henrik Brydensholt Nævnsformand fhv. landsdommer Ib Bygbjerg Professor Afdeling for International Sundhed Institut for Folkesundhedsvidenskab Center for Sundhed og Samfund Københavns Universitet Viggo Fischer Formand Den Danske Afghanistan Komité Lise Friis Direktør Ebba Holme Hansen Professor Danmarks Farmaceutiske Universitet Ib Kok Hansen Political Adviser Hans-Henrik Holm Jean Monnet Professor Afdelingsforstander Danmarks Journalist Højskole Peter Damgaard Jensen Adm. direktør PKA A/S Anders Jerichow Journalist David Madié Bestyrelsesformand Metrocomia Scandinavia A/S Britha Mikkelsen Udviklingschef Cowi A/S Finn Tarp Professor Økonomisk Institut Københavns Universitet Knud Vilby Journalist Johannes Østergaard Chefkonsulent Landbrugsrådet Organisationsrepræsentanter Henriette Laursen Direktør Aids fondet Ian Reeckmann International direktør AI-Rådet Klaus Nørlem Generalsekretær ASF folkehjælp Annette Lüdeking Direktør Børnefonden Leo Bjørnskov Bestyrelsesformand CARE Danmark Jan Sjursen Generalsekretær Caritas Tore Asmussen International sekretær Danmarks Lærerforening Henriette Thuen Eksportchef Dansk Byggeri Thorkild E. Jensen Forbundsformand Dansk Metal Marie Visti Hansen Chefkonsulent Dansk Erhverv Claus Larsen Chef for Afrika-Asien-Mellemøst sektionen Dansk Flygtningehjælp Jens Bromann Formand Danske Handicaporganisationer Marie Gad Konsulent Dansk Industri Nanna Hvidt Direktør Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Wivie Schärfe Vicepræsident Dansk Røde Kors Julie Koch International programchef Dansk Ungdoms Fællesråd Henrik Nedergaard Direktør Diabetesforeningen Susanne Schøtt Underdirektør Finansrådet Anni Herfort Andersen Generalsekretær FN-forbundet Henrik Stubkjær Generalsekretær Folkekirkens Nødhjælp Bjarne B. Christensen Generalsekretær Foreningen Sex og Samfund Marianne Lykke Thomsen Seniorrådgiver Grønlands Hjemmestyre Hans Laugesen International sekretær Gymnasieskolernes Lærerforening Jens Kvorning Afdelingschef Håndværksrådet Annemette Danielsen Næstformand IBIS Hans Peter Dejgaard Akademiingeniør Ingeniørforeningen i Danmark Jonas Christoffersen Direktør, Dr. jur. Institut for Menneskerettigheder Janice Goodson Førde Forkvinde Kvindernes U-landsudvalg Helle Poulsen Styrelsesmedlem Kvinderådet Jan Laustsen Vicedirektør Landbrugsrådet Erik Nielsen International konsulent Landsorganisationen i Danmark Søren Brix Christensen Speciallæge Læger uden grænser OPLYSNINGSUDVALGET Oplysningsudvalget rådgiver Styrelsen og Udenrigsministeriet om principper og retningslinjer for ydelse af tilskud til oplysningsarbejde i Danmark om udviklingslandene. I samarbejde med Udenrigsministeriet fordeler Oplysningsudvalget midlerne i Oplysningsbevillingen, som i 2008 var på 12,7 mio. kroner. Udvalget er nedsat af Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde. Det bestod i 2008 af syv personer udpeget for tre år af udviklingsministeren. Udvalget blev i 2009 udvidet med en repræsentant for Undervisningsministeriet. Kim Carstensen Verdensnaturfonden formand Mette Davidsen-Nielsen journalist tidl. DR2-chef Hans-Henrik Holm Afdelingsforstander Jean Monnet professor Danmarks Journalisthøjskole Lotte Folke Kaarsholm Journalist Information John Pedersen Partner Konsulentfirmaet Operate Poul Tang IKT-konsulent Center for undervisningsmidler Vibeke Vinther Kommunikationschef Mellemfolkeligt Samvirke 96

99 TAL OG APPENDIKS BISTAND PÅ MANGE MÅDER Udviklingssamarbejdet omfatter mange forskellige former for bistand. Den brede vifte af bistandsformer og -instrumenter sikrer, at Danmark har mulighed for at tilrettelægge et fleksibelt og alsidigt udviklingssamarbejde og spille en aktiv udviklingspolitisk rolle i flere sammenhænge. Samtidig kan de forskellige former for bistand supplere hinanden, så effekten bliver størst mulig. Bilateral og multilateral bistand Den bistand, der sendes direkte fra et land til et andet, betegnes bilateral bistand. Multilateral bistand derimod kanaliseres gennem internationale organisationer, f.eks. FN s organisationer, Verdensbankgruppen og EU. Blandede kreditter Ordningen for blandede kreditter til udviklingslandene blev etableret i En blandet kredit er et lån på eksportkreditlignende vilkår, hvor Danida betaler rente, eksportkreditpræmie samt andre finansielle omkostninger. Kreditten kan finansiere projektleverancer til udviklingsprojekter i kreditværdige udviklingslande med en BNI pr. indbygger på maksimalt dollars. Budgetstøtte Budgetstøtte defineres ved, at donormidler administreres sammen med samarbejdslandets egne midler og forbruges gennem det offentlige udgiftssystem i udviklingslandet med det formål at finansiere det offentlige budget. Når Danmark yder budgetstøtte, overføres finansielle midler dermed fra Danmark til statskassen i udviklingslandet. De danske midler bliver slået sammen med udviklingslandets egne midler, brugt gennem udviklingslandets egne finansielle systemer og styret ved at bruge udviklingslandets egne procedurer for administration af finansielle midler. Denne bistandsform bliver i stigende grad benyttet, fordi den i meget høj grad fremmer udviklingslandets ejerskab til udviklingen, og fordi der undgås at skabe dyre parallelstrukturer. Der kan ydes både generel budgetstøtte og mere specifik budgetstøtte, hvor støtten går direkte til en særlig sektor. Når midlerne er brugt, kan de danske midler ikke adskilles fra andre midler i udviklingslandets budget. Det er altså ikke muligt at øremærke de danske midler, når der gøres brug af denne bistandsform. Derfor stilles der krav om en vis kvalitet i budgettet og i økonomistyringen. I de lande, hvor Danmark yder budgetstøtte, er kapacitetsopbygning altid en del af støtten. Derved forbedres de offentlige institutioners evne til god økonomistyring og administration. Danmark yder aldrig budgetstøtte alene. Det sker altid i samarbejde med andre donorer. Det ændrer dog ikke ved, at Danmark har mulighed for at tage selvstændige danske skridt, hvis det er nødvendigt. Humanitær bistand De danske bidrag til nødhjælp herunder den egentlige katastrofebistand samt bidrag til det internationale flygtningesamarbejde indgår i begrebet humanitær bistand. Den ydes i vid udstrækning gennem internationale hjælpeorganisationer. NGO-bistanden En betydelig del af den danske bistand kanaliseres gennem private organisationer NGO er. NGO erne har en række komparative fordele i forhold til andre aktører i bistandssamarbejdet. NGO erne har f.eks. særlige forudsætninger for at skabe mellemfolkelig forståelse og styrke den folkelige forankring af udviklingsbistanden både i Nord og Syd. Samtidig har NGO erne et nært samarbejde med lokale organisationer i Syd, hvor de målgrupper, som er højt prioriterede i den danske bistand, inddrages, og de lokale samarbejdspartnere styrkes som del af det civile samfund. Overgangsbistand Der kan i en periode ydes overgangsbistand til udviklingslande, der gennemgår en voldsom omstillings- eller genopbygningsfase, f.eks. efter økonomisk liberalisering eller væbnet konflikt. Overgangsbi- Fortsætter 97

100 TAL OG APPENDIKS stand omfatter midlertidige, men dog flerårige indsatser. Den søges tilrettelagt, så den kan gennemføres uden en vedvarende dansk bistandsindsats. Personelbistand Personelbistand er et tilbud til samarbejdspartneren om teknisk bistand til kapacitetsopbygning. Rådgivere spiller en central rolle i sektorprogramstøtten, både som bidragydere til partnerdialogen, som bidragydere med hensyn til konkret viden og erfaring og som formidlere af den danske bistandsindsats. Programbistand tværgående indsatser For at opnå positive og bæredygtige resultater gennem sektorprogramstøtte er det ofte en forudsætning, at der forud eller sideløbende gennemføres indsatser på makroniveau eller inden for områder, der går på tværs af flere sektorer. Typiske områder vil være generel budgetstøtte, gennemførelse af reformer af den offentlige sektor, herunder decentralisering, aktiviteter til fremme af demokratisering, respekt for menneskerettigheder og god regeringsførelse og fremme af et positivt erhvervsklima. Projektbistand Projektbistand er en tidsbegrænset, organiseret indsats, der sigter mod at opfylde et afgrænset mål. Det kan f.eks. være støtte til skolebyggeri i et bestemt område. B2B-Programmet Danmarks Business-to-Business Program (B2B-Programmet) omfatter støtte til etablering af langsigtede bæredygtige samarbejder mellem danske virksomheder og lokale virksomheder i danske programsamarbejdslande samt Sydafrika. B2B-Programmet har til formål at fremme den lokale erhvervsudvikling med fokus på følgende udviklingskriterier: a) Øget beskæftigelse, herunder fokus på kvinder i arbejde, b) Miljøforbedringer, herunder arbejdsmiljø såvel som det ydre miljø, c) Fremme af tværgående hensyn såsom arbejdstagerrettigheder og d) Styrkelse af den lokale virksomheds konkurrenceevne. Regionalbistand Der ydes en indsats på regionalt niveau for at fremme regionalt samarbejde og integration. Den regionale bistand fokuseres inden for naturressourceforvaltning og miljø, økonomisk samarbejde og integration, konfliktforebyggelse og konfliktløsning, menneskerettigheder og demokrati samt visse specifikke funktionelle områder, f.eks. inden for infrastruktur. Sektorprogrambistand Den bilaterale bistand er siden midten af 1990 erne blevet omlagt fra projekt- til sektorprogramstøtte. Sektorprogramstøtten til programsamarbejdslandene er koncentreret inden for tre til fire sektorer pr. land. Sektorstøtten kan tage mange former. Udformningen afhænger bl.a. af, hvilken sektor og hvilket udviklingsland der er tale om, og hvor velfungerende landets administration er. Bistandsformen forudsætter, at modtagerlandet enten har eller er i færd med at udarbejde en national sektorstrategi. Danmarks støtteprogram i en sektor er langsigtet og strækker sig typisk over år og kan omfatte midler til både drift og investeringer. En sektor er i de fleste tilfælde mere traditionelle sektorer som landbrug, sundhed og undervisning, men det kan også, som i Bolivia, være en sektortilgang til de oprindelige folks stilling og udviklingsmuligheder, eller et tværgående erhvervssektorprogram som i Tanzania og Ghana. Inden for rammerne af et sektorprogram støtter Danmark normalt udviklingen og kapacitetsopbygningen på flere niveauer. På det øverste niveau støttes udviklingen af nationale politikker, strategier og handlingsplaner for aktiviteter i sektoren. Især på mellemniveauerne, f.eks. i styrelser og amter, gives støtte til opbygningen af institutionel kapacitet. Det kan f.eks. være træning og uddannelse af administratorer og regnskabsførere, eller det kan være støtte til reformer inden for administrationen, så organisationen bliver bedre rustet til at gennemføre sektorplanerne. Den største del af sektorprogrambistanden består af støtte til gennemførelse af konkrete aktiviteter for befolkningen i distrikter og kommuner. Det kan f.eks. være bygning af sundhedsklinikker og etablering af vandforsyning i fattige landområder, forbedring af dyrkningsmetoder for småbønder eller udbygning af biveje i områder med dårlige vejforbindelser. De konkrete aktiviteter under sektorprogrammet, som f.eks. kapacitetsopbygning, administrationsreformer, gennemførelse af vaccinationer eller byggeri af klinikker, kaldes komponenter. Kernen i et sektorprogram er, at modtagerlandet opnår et ejerskab over udviklingsprogrammer og -aktiviteter. Med ejerskab menes, at modtagerlandet har eller kan overtage ansvaret for tilrettelæggelsen af programmerne og gennemførelsen af aktiviteterne. Modtagerlandet skal også på længere sigt finansiere stadigt større dele af indsatserne. Der kan være måske otte-ti forskellige donorer i en sektor. Omlægningen til sektorprogrambistand forudsætter, at donorerne i langt højere grad end hidtil koordinerer deres aktiviteter og tager udgangspunkt i modtagerlandets planer og strategier for en given sektor. 98

101 TAL OG APPENDIKS FORKORTELSER I modsætning til tidligere år, indeholder forkortelseslisten kun forkortelser, der forekommer i årsberetningen A AAA Accra Agenda for Action Statusmøde for Paris-erklæringen afholdt i Accra i Den 4. september 2008 vedtog donorer, modtagerlande og internationale organisationer på et møde i Ghanas hovedstad handlingsplanen, Accra Agenda for Action, der samlet set skal sikre en bedre udviklingsbistand. AFAFSI Association des Femmes Africaines Face au Sida. Foreningen afrikanske kvinder mod aids. Informerer prostituerede om hiv/aids og reproduktiv sundhed. AF- AFSI er finansielt støttet af FN s Udviklingsprogram (UNDP). AL Awami League Det største politiske parti i Bangladesh. AMREF African Medical & Research Foundation International afrikansk organisation, der arbejder for bedre sundhed i Afrika. APDHB Asamblea Permanente de Derechos Humanos de Bolivia Den permanente Menneskerettighedsforsamling. Største menneskerettighedsorganisation i Bolivia. Arbejder for udbredelse af viden om samt forsvar af menneskerettighederne. B B2B Business-to-Business Programme Formålet med B2B-Programmet er at fremme etableringen af langsigtede, bæredygtige samarbejder mellem virksomheder i Danmark og programsamarbejdslandene. Det skal fremme den lokale erhvervsudvikling gennem videnoverførsel på bl.a. miljøområdet, uddannelse og træning. BNI Bruttonationalindkomst Beregnes som BNP plus nettofaktorindkomsten fra udlandet. Nettofaktorindkomsten består af hjemsendelser af arbejdsfortjenester fra udlandet minus rentebetalinger til udlandet og udlændinges nettoprofithjemtagelser (overskud ved erhvervsvirksomhed og -investeringer). BNP Bruttonationalprodukt Angiver den samlede produktion af varer og serviceydelser inden for et lands grænser, uanset om det anvendes til forbrugsinvesterings- eller eksportformål. BOP Base of the Pyramid Bunden af pyramiden. BOP henviser til de over fire milliarder af verdens fattigste mennesker, der lever for under to dollars om dagen. C CIMIC Civilian Military Cooperation Hovedformålet med det civil-militære samarbejde er at støtte den militære styrke i missionsområdet, samt at fungere som forbindelsesled til alle civile aktører lokale myndigheder såvel som internationale organisationer. COP Conference of the Parties De årlige konferencer der skal udfylde FN s konventioner med konkret og forpligtende indhold. Inden for klima er den mest kendte COP3, som blev afholdt i Kyoto. COP15 holdes i København i D DAC Development Assistance Committee OECD s Komité for Udviklingsbistand tager sig af spørgsmål vedrørende samarbejde med udviklingslandene. Komiteen består af 21 lande. DAARTT Danish Assistance to Afghan Rehabilitation and Technical Training Dansk bistand til rehabilitering og uddannelse i Afghanistan. Danida Danish International Development Assistance Betegnelsen for Udenrigsministeriets bistandssamarbejde med udviklingslandene. DCISM Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder Centret blev oprettet i 2002 til fremme af forskning, analyser og informationsaktiviteter i Danmark om internationale forhold som sikkerheds- og udviklingspolitik. Består af Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Menneskerettigheder. DIIS Dansk Institut for Internationale Studier Indgår i Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder. Skal styrke forskning, udredning og information i Danmark om internationale forhold. Er en selvejende institution. E ECHO European Community Humanitarian Office Administrerer EU s bevillinger til humanitær bistand, der kanaliseres gennem andre organisationer, herunder FN-organisationer, Røde Kors og andre private organisationer. ECHO hører under udviklingskommissæren. EKF Eksport Kredit Fonden Selvstændig statslig forvaltningsenhed, som sikrer dansk erhvervsliv mod kommercielle og politiske risici ved internationale forretninger på markeder med forhøjet risiko. EU European Union Den Europæiske Union. EUF Den Europæiske udviklingsfond Oprettet af EU-landene med det formål at yde udviklingsbistand til AVS-landene samt til medlemslandenes oversøiske områder. F FAO Food and Agriculture Organization of the United Nations FN s organisation for fødevarer og landbrug, der arbejder for at forbedre ernæringsforhold og levevilkår samt at øge landbrugsproduktionen og forbedre levestandarden i landdistrikterne. FN De Forenede Nationer FTI Fast Track Initiative Globalt partnerskab mellem donorer og udviklingslande, som skal sikre fortsat fremskridt mod en opfyldelse af 2015 Målet, der omhandler primær uddannelse. G GEF Global Environmental Facility Den globale miljøfacilitet fra Et samarbejde mellem Verdensbanken, FN og andre. Støtter virksomhed, der giver miljøgevinster på områderne biodiversitet (arternes mangfoldighed), klimaforandringer og vand. G20-landene Mødeforum hvor deltagere fra industrilande og udviklingslande samles for at drøfte centrale spørgsmål i den globale økonomi. G20 består af de 19 største økonomier i verden, samt EU. G20-landene står samlet set for 90 % af verdens BNP og repræsenterer to tredjedele af verdens befolkning. H HIPC-initiativet Heavily Indebted Poor Countries Gældslettelsesinitiativ for de mest forgældede af de fattigste lande. hipc.htm I IDA International Development Association Den Internationale Udviklingssammenslutning, yder økonomisk støtte til de fattigere udviklingslande i form af lån på særlige lempelige vilkår. IDS Institute for Development Studies Førende global organisation for forskning, undervisning og kommunikation om internationale udvikling. Fortsætter 99

102 TAL OG APPENDIKS IFAD International Fund for Agricultural Development Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling. Har til formål at finansiere investeringer i landområder i udviklingslandene. IFU Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene Har til formål - gennem rådgivning, aktietegning, långivning og andre igangsættelsesforanstaltninger - at medvirke i danske investeringer i udviklingslande. IFV Investeringsfonden for Vækstmarkeder Formål var at forbedre erhvervslivets muligheder for at etablere sig i vækstmarkeder med henblik på at styrke virksomhedernes internationalisering. Med virkning fra 1. januar 2004 besluttede regeringen, at IFV skulle stoppe med at foretage nye investeringer, og at fonden skulle afvikles i takt med, at IFV afvikler sit finansielle engagement i projekterne. IMCC International Medical Cooperation Committee Formålet er at fremme nationalt og internationalt samarbejde om og forståelse for sundhedsrelaterede spørgsmål. Landsdækkende organisation der primært består af lægestuderende. IMF International Monetary Fund Den Internationale Valutafond har til opgave at fremme økonomisk vækst gennem internationalt monetært samarbejde, at fremme stabiliteten i valutakurserne samt gennem kreditter at give medlemslandene mulighed for at korrigere deres betalingsbalance. IPM International Partnership for Microbicides Non-profit produktudvikling partnerskab (PDP), der blev oprettet i 2002 for at forhindre hiv-smitte ved at fremskynde udviklingen og tilgængeligheden af et sikkert og effektivt microbicid til brug for kvinder i udviklingslandene. IPPF International Planned Parenthood Federation Den Internationale Sammenslutning af Foreninger for Familieplanlægning. Arbejder med seksuel og reproduktiv sundhed samt for retten til at vælge graviditet. IUCN The International Union for Conservation of Nature Forening til bevarelse af naturens mangfoldighed. Har stater og NGO er som medlemmer. IWSD Institute of water and sanitation development Regionalt center i Zimbabwe for institutionel kapacitetsopbygning i vand og sanitet. IØ Investeringsfonden for Østlandene Formålet er at fremme danske investeringer i Centralog Østeuropa og dermed bistå de reformvenlige lande med at opnå øget økonomisk vækst og erhvervsmæssig udvikling. L LRA Lords Resistance Army Guerillahær der primært opererer i det nordlige Uganda og dele af Sudan. M MDG Millennium Development Goals FN s 2015-Mål. MOPAN Multilateral Organisations Performance Assessment Network Netværk af donorlande med en fælles interesse i at udveksle oplysninger. Organisationen trækker gensidigt på erfaringer i overvågning og vurdering af arbejdet og udførelsen af multilaterale organisationer. MYC4 Online markedsplads for Afrikas entreprenører og investorer. N NDC National Democratic Congress Den Nationale Demokratiske kongres er et af de to største politiske partier i Ghana. NGO Non-governmental Organisation Betegnelse for en ikke statslig organisation. Nordic+ En gruppe af lande bestående af Danmark, Sverige, Finland, Irland, England og Holland. Det overordnede mål er at sikre en mere effektiv udviklingsbistand. O OECD Organization for Economic Co-operation and Development Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling har til formål at fremme samarbejdet om en hurtig og sund økonomisk udvikling såvel i de 30 medlemslande som i verden i øvrigt. 21 af medlemmerne samarbejder i DAC (se denne) om udviklingsspørgsmål. www. oecd.org OHCHR Office of the High Commissioner for Human Rights FN s Højkommissær for menneskerettighederne har til formål at fremme og beskytte menneskerettighederne for alle. P PSD Private Sector Development Strategi for at fremme økonomisk vækst og reducere fattigdommen i udviklingslandene ved at inddrage det private erhvervsliv. S SDR Special Drawing Rights Særlige trækningsrettigheder, er et internationalt reserveaktiv, der anvendes af IMF til intern regnskabsførelse og bruges som internationalt reserveaktiv af medlemslandene. U UN United Nations De Forenede Nationer. eller UNAIDS FN-program, der koordinerer indsatsen mod aids. UNCAC United Nations Convention Against Corruption FN s konvention mod korruption. UNDP United Nations Development Programme FN s Udviklingsprogram. Bistår udviklingslande i deres udvikling og kapacitetsopbygning, koordinerer FN s udviklingsaktiviteter i de enkelte lande og er til stede i 166 lande. UNEP United Nations Environment Programme FN s Miljøprogram. Arbejder med kontrol af miljøet, vurdering og tidlig varsling. Søger at fremme miljøaktiviteter i hele FN-systemet. UNESCO United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization FN s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur. Arbejder for at fremme fred og sikkerhed gennem fremme af samarbejde inden for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation. UNFPA United Nations Population Fund FN s Befolkningsfond. Arbejder for at fremme reproduktiv sundhed sundhed i forbindelse med familieplanlægning, graviditet, fødsel og at skabe opmærksomhed om de sociale, økonomiske, miljømæssige og menneskeretslige aspekter ved befolkningsudvikling. UNGEI United Nations Girls Education Initiative FN s initiativ for pigers uddannelse. UNHCR United Nations High Commissioner for Refugees FN s Højkommissær for Flygtninge. Har til formål at koordinere internationale aktioner for at sikre flygtninge og afhjælpe flygtningeproblemer overalt i verden. UNICEF United Nations Children s Fund FN s Børnefond forsvarer, fremmer og beskytter børns rettigheder. Hjælper børn og deres familier til udvikling. og UNIFEM United Nations Development Fund for Women FN s Kvindefond. Yder bl.a. økonomisk hjælp til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd samt til styrkelse af kvinders gennemslagskraft. UNMAS United Nations Mine Action Service FN s minerydningsorganisation, tjener som FN knudepunkt for alle mine-relaterede emner og aktiviteter. UNRWA United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East FN s Hjælpeorganisation for Palæstina-flygtninge. Arbejder for undervisning, sundhed, og socialhjælp samt for at afhjælpe nød for de palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten. W WFP World Food Programme Verdensfødevareprogrammet. Verdens største fødevarenødhjælps og udviklingsorganisation. Har som mål at afhjælpe hungerkatastrofer samt støtte økonomisk og social udvikling. WHO World Health Organisation Verdenssundhedsorganisationen. Arbejder for at sikre alle sundhed. Yder især bistand til udviklingslandene samt Central- og Østeuropa på sundhedsområdet. WTO World Trade Organisation (tidl. GATT) Verdenshandelsorganisationen. Arbejder med fælles handelsregler for alle verdens lande

103