Projektgruppe: B121 Synopsis:

Transkript

1

2

3 Titel: Stuhrs Brygge Byggeri & Anlæg, 6. Semester Institut for Byggeri & Anlæg Sohngårdsholmsvej 57 Tema: Bygningsinstallationer Projektperiode: B6, forårssemester 2009 Projektgruppe: B121 Synopsis: Anders Hornum Møllerskov Kit Kristine Madsen Lars Lund Michaelsen Søren Gedsø Farzad Khalegi Torben Olsen Vejledere: Per Heisselberg Willy Olsen Oplagstal: 9 Sidetal: 101 Der er i projektet taget udgangspunkt i Stuhrs Brygge på Østre Havn i Aalborg. I projektet arbejdes der med én af boligbygningerne, som analyseres mht. ventilations-, afløbs- og brugsvandsinstallationer, ligesom der ses på anlægstekniske forhold. Den del af rapporten der fokuserer på bygningensinstallationer, er opdelt i en skitse- og en detailprojektering. I skitseprojekteringen ses på rørføringen til ventilations- samt brugsvandsanlægget. I detaildimensioneringen projekteres et ventilationssystem, der lever op til kravene i Bygningsreglementet, på samme måde projekteres brugsvandsog afløbsnettet efter gældende lovgivning. I forbindelse med den anlægstekniske del, arbejdes der med planlægningen af byggeriet, ligesom der ses på byggepladsens indretning. Til sidst foretages en priskalkulation af byggeriet. Bilagsantal og -art: 1 Bilags-CD, 1 Tegningsmappe Afsluttet d. 2. April 2009 Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne.

4

5 Forord Denne projektrapport er et produkt af gruppe B121 s projektarbejde på Byggeri og Anlæg 6. semester med specialisering i Indeklima og Energi under det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige faktuelt på Aalborg Universitet. Projektrapporten er udarbejdet i perioden fra d. 2. februar 2009 til d. 2. april Projektarbejdet har taget udgangspunkt i temaet: Bygningsinstallationer, og er behandlet i henhold til den gældende studieordning. I projektrapporten er kilder angivet med et nummer. Dette nummer vil kunne findes i litteraturlisten, hvor der står oplysninger om kilden, såsom titel, forfatter m.v. Litteraturlisten er placeret bagerst i rapporten. Med rapporten forefindes en Bilags-CD. På denne findes de nødvendige regneark der er anvendt gennem projektet, ligeledes er der på CD en CAD-filer samt filerne fra Be06. Arbejdstegningerne er nummereret efter Standard for Det Digitale Byggeri. 3

6

7 Indhold 1 Indledning 8 I Projekteringsgrundlag 11 2 Problemformulering 12 3 Krav Ventilation Brugsvand Afløb II Skitseprojekt 15 4 Introduktion 16 5 Ventilationsanlæg Ventilationsprincip Forslag Forslag Valg af forslag Vandinstallationer Vandstrømme Rørføring IIIDetailprojektering 27 7 Ventilation Friskluftmængder

8 Gruppe B121 - Efterår 2008 Indhold 7.2 Valg af armaturer Kanalføring Støjreducerende foranstaltninger Indtag og afkast Tryktabsberegning Ventilationsaggregater Brandsikkerhed Drift og vedligeholdelse Vand Vandstrømme Planlægning af installationer Tryktabsberegning Ventiler Cirkulation Varmtvandsbeholder Isolering Afløbsinstallationer Rørføring Spildevandsstrømme Ledningsdimensionering Rensning IV Anlægsteknik Procesplan Formål Planlægningsmetoder Udformning af procesplan Detaljeret plan Udformning af netværksdiagram

9 Byggeri og Anlæg - 5. semester 12 Tidsplanlægning Byggepladsindretning Indhegning Kørearealer Skurbyen Lagerlads Kran Opbygning Priskalkulation 91 V Afslutning Konklusion 96 VI Litteraturhenvisninger 99 Litteratur 100 7

10 Kapitel 1 Indledning Aalborg Kommunes intentioner med havnefronten, fra Limfjordsbroen til den nuværende Østre Havn, er at omdanne ubrugte erhvervs arealer ved fjorden til rekreative områder med mulighed for at slappe af i en park, spille bold på nye boldbaner eller blive afkølet i det kommende havnebad. Det er ligeledes meningen, at de gamle erhversarealer såsom Aalborg Værft og de tidligere korn- og foderstofvirksomheders siloer skal anvendes til nutidige erhverv og attraktive og originale boliger, hvilket er beskrevet i Lokalplan Bygningen, der bliver projekteret i rapporten, er beliggende i Aalborg på Østre Havn, nærmere bestemt på Stuhrs Brygge. Planlægningen af Østre Havn er et led i en større omdannelse af den østlige del af havnefronten. I planlægningen af den nye havnefront skal Stuhrs Brygge ses som et boligområde med en attraktiv beliggenhed tæt på vandet [1]. På figur 1.1 ses bygningens placering på Østre Havn. Figur 1.1: Bygningens belligenhed Bygningen er en fem etagers boligbebyggelse med tilhørende kælder, hvor stuen til 4. etage anvendes til beboelse, mens kælderen anvendes til opbevaring, teknikrum, vask etc. Figur 1.2 viser bygningen set udefra. Det ses på billedet, at der til hver lejlighed er en tilhørende altan. Ligeledes ses det på billedet, at kælderen er hævet således, den kan oplyses ved hjælp af vinduer, der er placeret umiddelbart under terrændækket. 8

11 Kapitel 1. Indledning Byggeri og Anlæg - 5. semester Figur 1.2: Bygningen set udefra Hver etage består af 16 lejligheder med tilhørende seks opgange. Figur 1.3 viser opbygningen af 1. til 4. etage. Det ses, at opgangene B til E er opbygget ens. Lejlighedernes størrelser ligger mellem 39 76m2, hvori der er klargjort til installation af vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine. Figur 1.3: Plantegning af opgangene A-F for blok A 9

12

13 Del I Projekteringsgrundlag 11

14 Kapitel 2 Problemformulering Der tages i projektrapporten udgangspunkt i Stuhrs Brygge på Østre Havn i Aalborg, hvor det vælges at arbejde med bygning A. Der vil blive arbejdet med to fagområder: Bygningsinstallationer Anlægsteknik I forbindelse med bygningsinstallationer, ønskes det at projektere et ventilationsanlæg for bygningen, hvor dimensioneringen af ventilationsanlægget vil tage udgangspunkt i funktionskravene fra bygningsreglementet (BR08). Ligeledes ønskes det at dimensionere brugsvandssystemet, med tilhørende afløbssystem. Denne projektering vil tage udgangspunkt i gældende normer og regler. I forbindelse med det anlægstekniske, ønskes det at se nærmere på planlægningen af byggeriet, hvor der ønskes udarbejdet en deltajeret tidsplan, ligesom det ønskes at se nærmere på byggepladsens indretning. I sidste ende må der foretages en kalkulation på bygningens pris. 12

15 Kapitel 3 Krav I forbindelse med projekteringen af såvel vand-, ventilations- og afløbsinstallationer må det for hvert område opstilles krav for frisklufts- og vandmængder. I det følgende redegøres for de gældende krav til friskluftmængder til lejlighederne og hvilke vandmængder, der skal dimensioneres efter til brugsvandssystemet. 3.1 Ventilation For at opnå et tilfredsstillende indeklima ønskes det, at ventilere alle lejligheder i bygningen. For at fastlægge de nødvendige friskluftmængder til lejligheder, undersøges den gældende lovgivning for ventilation af etageboliger, der fremgår af Bygningsreglementet (BR08). Hovedpunkterne fra lovgivningen om ventilationen er oplistet i det følgende [10]: I ethvert beboelsesrum, såvel som i boligen totalt, skal der være en udelufttilførsel på mindst 0, 35l/(s m 2 ). Udsugning på mindst 20l/s fra køkken. Udsugning på mindst 15l/s fra bade- og wc-rum. Montering af emhætte med mekanisk udsugning i samtlige etageboliger. Udelufttilførsel til beboelsesrum enten gennem udeluftventiler, styrede vinduer eller mekanisk indblæsning. Ventilationssystemer for hver lejlighed projekteres efter de ovenstående punkter. Alle lejlighederne har et boligareal, der er mindre end 100m 2, hvilket betyder, at det er kravene til udsugningsmængderne i køkken, bade- og WC-rum, der bliver de dimensionsgivende og ikke den totale udelufttilførsel på 0, 35l/(s m 2 ). 3.2 Brugsvand I forbindelse med opføring af et lejlighedskompleks skal der også tilføres vand til boligerne, således der er såvel koldt som varmt brugsvand tilgængeligt i alle lejligheder. 13

16 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 3. Krav Rørsystemet til brugsvandet skal dimensioneres efter vandtilførsler til de enkelte elementer. Vandtilførslerne til lejlighederne fastsættes som følger [8]: Koldt vand [l/s] Varmt vand [l/s] Brusebad 0,15 0,15 Håndvask 0,10 0,10 Køkkenvask 0,20 0,20 WC-cisterne 0,10 - Vaskemaskine 0,20 - Opvaskemaskine 0,20 - Tabel 3.1: Forudsatte vandstrømme til de aktuelle tappesteder På samme måde som det er tilfældet i forbindelse med tilførte friskluftsmængder, vil forskellen i vandtilførelsen afhænge af hvor mange badeværelser, der er i den enkelte lejlighed. 3.3 Afløb Afløbsledningerne skal ligeledes dimensioneres efter spildevandsstrømme, der er fastsat som følger [7]: Forudsatte spildevandsstrømme [l/s] Brusebad 0,40 Håndvask 0,30 Køkkenvask 0,60 WC 1,80 Vaskemaskine 0,60 Opvaskemaskine 0,60 Tabel 3.2: Forudsatte spildevandsstrømme 14

17 Del II Skitseprojekt 15

18 Kapitel 4 Introduktion Gennem skitseprojektet vil der blive set på ventilering af bygningen samt udformningen af brugsvandsinstallationerne. Skitseprojekteringen af ventilationsanlægget vil tage udgangspunkt i kanalføringen af ventilationskanalerne, hvor pladsbehovet vil blive vurderet. I forbindelse med skitseprojekteringen af brugsvandsinstallationerne vil der på samme måde blive fokuseret på rørføringen. Denne vil dog tage udgangspunkt i overslagsmæssige beregninger af de dimensionsgivende vandstrømme. Alle iagttagelser gennem skitseprojektet vil danne grundlaget for en optimering af anlæggene i bygningen, hvorefter erfaringerne føres videre til detailprojekteringen. 16

19 Kapitel 5 Ventilationsanlæg Ventilationsbehovet for etagebyggeriet giver anledning til udarbejdelse af skitseprojekteringen. Således vil der i det følgende, blive udarbejdet to skitseforslag, der begge har til formål, at dække ventilationsbehovet i de enkelte lejligheder. Gennem skitseprojekteringen fokuseres der primært på kanalføring af ventilationssystemmet i bygningen. Der udvælges en kanalføring ud fra en vurdering af fordele og ulemper ved hvert forslag. 5.1 Ventilationsprincip Det vælges at ventilere bygningen efter opblandingsprincippet. Dette skyldes blandt andet, at placeringen af udsugningsarmaturerne er uden større betydning for luftstrømmene i rummet. Dette er en fordel, da det udelukkende ønskes at udsuge i bad og køkken. Derudover er en klar fordel ved opblandingsprincippet, at indblæsningsluften kan være væsentlig koldere eller varmere end rumluften, uden at forårsage diskomfort, forudsat at opblandingen er effektiv. Dette anses som værende fordelagtigt set fra et økonomisk synspunkt, idet der hermed kan undlades at placere såvel varme- som køleflade i centralaggragatet. Den eksisterende bygning består af seks opgange på fem etager, og det vælges at placere tre centralaggregater i kælderetagen. Årsagen til, at centralaggregatet placeres i kælderen, er for at beskytte denne mod ydre påvirkninger såsom vejret. Dernæst medfører valget af centralaggregatets placering, lettere tilgængelighed i tilfælde af reparation og tilsyn. Den samlede luftmængde er på 2950l/s, hvor centralaggregaternes luftmængde er på henholdsvis 950l/s, 1050l/s og 950l/s, udregningerne kan findes på Bilags-CD, indblæs.xlsx. 5.2 Forslag 1 Figur 5.1 viser kanalføringen i kælderen. På figuren viser de røde kanaler indblæsningskanalerne, mens de blå kanaler viser udsugningskanalerne. Ventilatorsymbolet symboliserer centralagreggatets placering. 17

20 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 5. Ventilationsanlæg Figur 5.1: Kanalføring i kælderen Figur 5.2 viser kanalføringen i den enkelte lejlighed. Det ses på figuren, at den eneste rørføring under loftet i lejligheden er på badeværelset. Figur 5.2: Kanalføring i lejlghederne Idet der er konstrueret skakte i bygningens lejligheder, fra kælderen op til det øverste etage, benyttes disse som føringsveje for ventilationskanalerne. Hovedkanalerne til både indblæsning og udsugning forløber parallelt fra centralaggregatet vandret langs kælderloftet og dernæst fordelt lodret op gennem skaktene til hver lejlighed. I hver lejlighed, hvor der er behov for ventilation, ventileres disse gennem tilslutningskanaler, som er sluttet til fordelingskanalerne, og disse befinder sig i skaktene. De fleste af lejlighederne er kun forsynet med én skakt grundet, der i bygningens oprindelige udformning ikke er taget hensyn til mekanisk ventilation. Det er derfor fundet nødvendigt at etablere nye skakte i alle lejligheder for at muliggøre føringsveje for ventilationskanaler i hvert opholdsrum. Hvis ikke denne løsning blev anvendt, var anden mulighed at føre ventilationskanalerne fra skaktene frem til rummene, men på bekostning af at disse ville være synlige. En kombination af begge løsninger danner grundlag for udformning af dette kanalsystem. Nedenstående figur illustrerer udformning af kanalføringen. 18

21 5.3. Forslag 2 Byggeri og Anlæg - 5. semester Det ses at indblæsningenskanalerne til nogle af lejlighederne føres under loftet i WC og ud til opholdsrummet. Dette bevirker at denne kanalstrækning er synlig, og der er derfor behov for at skjule denne, se figur 5.3. Figur 5.3: Kanalføring Bygningens oprindelige skakte har ikke kapacitet til både indblæs- og udsugningskanalerne, hvorfor det er nødvendig at gøre skakterne større. Overslagsberegningerne i regnearket Bilags- CD, indblæs.xlsx viser at diameterne for ventilationskanalerne, placeret i bygningens oprindelige skakte for både indblæsning og udsugning, skal være Ø100. Figur 5.4 viser størrelses forholdet mellem den oprindelige skakt og den udvidede samt den nye skakt: Figur 5.4: Størrelsesforhold mellem oprindelig og ny skakt Forudsætningen for at skabe balanceret ventilation kræver, at der skal udsuges og indblæses samme luftmængder, og derfor udsuges både fra WC samt køkken. Denne forudsætning er opfyldt ved en implementering af det beskrevet kanalsystem. 5.3 Forslag 2 Ved dette skitseforslag er der ligesom det forrige skitseforslag optegnet et kanalsystem til to af opgangene. Det vil sige at hver anden opgang forsynes med et centralaggregat. Figur 5.5 viser rørføringen af ventilationskanalerne i kælderen. På figuren viser de røde kanaler 19

22 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 5. Ventilationsanlæg indblæsningskanalerne, mens de blå kanaler viser udsugningskanalerne. Ventilatorsymbolet symbolisere på figuren centralagreggatets placering. Figur 5.5: Kanalføring i kælderen Figur 5.6 viser kanalføringen i den enkelte lejlighed. Det ses på figuren, at der i lejligheden ikke er rørføring under loftet. Figur 5.6: Kanalføring i lejlghederne Idet der ikke er tilstrækkelig plads i skaktene til både ventilationskanaler samt de øvrige installationer, konstrueres nye skakte. Figur 5.7 viser kanalernes placering i skakterne. 20

23 5.3. Forslag 2 Byggeri og Anlæg - 5. semester Figur 5.7: Opbygning af ny skakt Ved at etablere nye skakte i rummene, skabes føringsveje til indblæsningskanalerne. Hovedkanalerne føres langs den indvendige kældervæg nær kælderloftetet. De lodrette fordelingskanaler, der føres gennem de nyetablerede skakte, kobles til hovedledningen, og på fordelingskanaler kobles tilslutningskanaler, hvorpå der kan påmonteres indblæsningsarmaturer. Udsugningen foregår via udsugningskanalerne, som føres igennem de eksisterende skakte. Hovedkanalen til udsugningen forløber ligesom for indblæsningen langs kælderloftet. Der udsuges både fra WC og køkken. Ved anvendelse af emhætte med kulfilter kan udsugningsluften, der ellers var beregnet til afkast, genbruges umiddelbart og tilføres rummet igen. Nedenstående figur illustrerer kanalføring til udsugning fra WC. Figur 5.8: Kanalføring Forudsætningen for at skabe balanceret ventilation kræver, at der skal udsuges og indblæses samme luftmængder og derfor udsuges både fra WC samt køkken. Denne forudsætning er opfyldt ved en implementering af det beskrevet kanalsystem. 21

24 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 5. Ventilationsanlæg 5.4 Valg af forslag Ved en gennemgang af de to føromtalte skitseforslag fremhæves en række fordele og ulemper. Af ulemper, der forekommer ved begge skitseforslag, er pladsmanglen i de eksisterende skakte. Pladsmanglen vanskeliggør kanalføringen til både ventilationskanaler og de øvrige installationer såsom vand og afløb. For forslag 1, hvor indblæsnings- og udsugningskanalerne løber parallelt med hinanden både under kælderloftet og op gennem skaktene, er pladsmanglen en hindring. Det er derfor nødvendig at udvide skaktene og etablere nye skakte. Et sådant indgreb på konstruktionen er ikke nødvendig ved skitseforslag 2, idet det kun er udsugningskanalen som føres gennem de eksisterende skakte. Således vil der også være plads til de øvrige installationer. Ulempen er, at der skal laves nye skakte til fordelingskanalerne. Disse skakte skal placeres i opholdsrummene i hver lejlighed, og vil dermed formindske opholdsarealet. Kanalføringen til begge skitseforslag er nogenlunde identiske, hvorfor valget af skitseforslaget afgøres ved en vurdering af hvilke skitseforslag, der giver mindst anledning til et indgreb på de eksisterende konstruktioner. For forslag 1 skal skaktene udvides og dernæst etableres nye skakte. Desuden føres et kanalstykke under loftet i toiletterne, hvilket bevirker, at en delareal af loftet skal sænkes. Da lofthøjden i forevejen ikke er særlig høj, nemlig 2, 5m, vil en sænkning af denne være til gene for brugeren. På grundlag af denne vurdering, samt det faktum at forslag 2 ikke giver anledning til synlige gener, vælges det, at arbejde videre med forslag 2 i detailårojekteringen. 22

25 Kapitel 6 Vandinstallationer I forbindelse med skitseprojekteringen af vandinstallationerne, fastlægges de nødvendige vandstrømme for hele bygningen. Dernæst vil der blive udarbejdet to forslag til rørføringen. Der udvælges en rørføring ud fra en vurdering af fordele og ulemper ved hvert forslag. Skitseprojekteringen vil tage udgangspunkt i opgang F. 6.1 Vandstrømme Dimensioneringen af ledninger vil ske på baggrund af de dimensionsgivende vandstrømme. Disse findes ved opslag i Tabel V i DS 439. Altså skal den samlede forudsatte vandstrøm til hver lejlighed først fastlægges. Her vil der udelukkende blive gennemgået resultaterne for lejlighed F2. Resultater for de resterende lejligheder fremgår af Bilags-CD, Vandinstallationer.xlsx. De dimensionsgivende vandstrømme for lejlighed F2 fremgår af tabel 6.1. Etage Forudsatte vandstrømme Dimensionsgivende vandstrømme qf [l/s] qd [l/s] Varmt vand Kælder-Stue 3,5 0,47 Stue - 1. etage 2,8 0,43 1. etage - 2.etage 2,1 0,39 2. etage - 3.etage 1,4 0,35 3. etage - 4.etage 0,7 0,29 Koldt vand Kælder-Stue 5,5 0,56 Stue - 1. etage 4,4 0,51 1. etage - 2.etage 3,3 0,46 2. etage - 3.etage 2,2 0,40 3. etage - 4.etage 1,1 0,33 Tabel 6.1: Dimensionsgivende vandstrømme i skakten til lejlighed A-F2 Det bemærkes på figur 6.1, at lejlighed F2 har to badeværelser, hvorfor den dimensionsgivende vandstrøm er højere end ved lejligheder med et badeværelse. 23

26 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 6. Vandinstallationer Figur 6.1: Opgang F Fastlæggelsen af den forudsatte vandstrøm er sket ud fra en antagelse om at der bor to personer eller flere i lejligheden, hvorfor begge brusere skal kunne være i brug samtidig. I forbindelse med fastlæggelsen af den forudsatte vandstrøm til de etværelses lejligheder, er det antaget, at der udelukkende bor en person i lejligheden. Af denne grund er den dimensionsgivende vandstrøm fastlagt ud fra de største forudsatte vandstrømme. For det kolde brugsvand antages at køkkenvask og opvaskemaskine/vaskemaskine er i brug samtidig. For det varme brugsvand er det antaget, at køkkenvask og bruser ikke vil være i brug samtidig. [8] 6.2 Rørføring I forbindelse med skitseprojekteringen ses på to løsningsmodeller for føring af vandrør. Efter dette vil den endelige løsning blive valgt, og denne vil danne udgangspunktet for den videre detailprojektering. I rørføringen er indlagt cirkulationsrør, således der ikke opstår uønsket bakterievækst. Ligeledes medfører cirkulationen, at der uden for spidsbelastningsperioden er en ventetid på varmt vand under 10 sekunder, hvilket er fælles for begge skitseforslag Forslag 1 I Forslag 1 er rørene ført fra kælderen og op i samtlige eksisterende skakter i bygningen, hvilket også ses af figur

27 Forslag 2 Byggeri og Anlæg - 5. semester Figur 6.2: Rørføring forslag 1 Ved løsningsforslag 1 anses det store materialeforbrug, der vil forekomme, ved at føre rørene op gennem alle skakter, som en ulempe. En anden ulempe er at der i lejlighed A1 og F2 vil være to målere, hvilket ikke er økonomisk fordelagtigt. Af fordele kan nævnes, at rørføringen i lejlighederne vil være minimal. Rørføringen i opgang F, ses på figur Forslag 2 Rørføringen er valgt således at rørene føres op gennem skakterne i hver lejlighed. Her bør det nævnes, at der i lejlighed A1 og F2, kun benyttes én af lejlighedens to skakter. Dette skyldes, at der kun ønskes én måler pr. lejlighed, og samtidig bliver rørføringen mindre ved denne løsning frem for rørføringen i forslag 1. Rørføingen i opgang F ses på figur

28 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 6. Vandinstallationer Figur 6.3: Rørføring forslag 2 Rørføringen af vandrørene fra skakten og ud til de respektive rum vil foregå mellem gulv og etagedækket, således dette ikke er synligt for brugeren, hvilket anses som en ulempe. Af fordele ses, at der i hver lejlighed kun vil være én måler, og materialeforbruget er samtidig minimeret set i forhold til forslag 1. Idet forslag 2 anses som værende det mest fordelagtige i denne sammenhæng, vælges det at arbejde videre med dette forslag i detailprojekteringen. 26

29 Del III Detailprojektering 27

30 Kapitel 7 Ventilation Under skitseprojekteringen af ventilationssystemet, blev der fremsat to forskellige forslag til kanalføring. Der vælges, at arbejde videre med forslag 2, hvor ventilationskanalerne for indblæsning og udsugning føres i separate skakte op i bygningen, hvilket der er redegjort for under afsnit 5.3. I det følgende vil der redegøres for, hvorledes ventilationssystemet til hele bygningen er opbygget, hvilke ventilationskomponenter der er valgt og betydningen heraf. 7.1 Friskluftmængder I detailprojekteringen er der foretaget beregninger af friskluftmængde til samtlige lejligheder i bygningen ud fra den gældende lovgivning, der er foreskrevet i Bygningsreglementet (BR08). Hovedpunkterne fra lovgivningen om ventilation er oplistet i afsnit 3.1. Det vælges, at dimensionere ventilationssystemet ud fra mindstekravene i BR08, da dette anses for at give en tilfredsstillende luftkvalitet i boligerne. Ventilationssystemet projekteres således, at der er mekanisk udsugning fra samtlige bade-, WC-rum samt køkkener i boligblokken. Det er lovmæssigt påkrævet, at placere udsugningsarmaturerne i de rum hvor behovene for at fjerne forurenet eller meget fugtig luft er størst. Ligeledes projekteres lejlighederne med mekanisk indblæsning, hvor friskluft tilføres i alle værelser og stuer. Derved skabes en luftstrømning fra opholdsrum, hvor den friske luft tilføres, gennem lejlighederne og udsuges fra køkken og badeværelser, hvor der typisk er større fugt- og lugtafgivelse. Overføring af luft fra rum til rum finder sted mellem bundstykket og gulvet når dørene lukkes ved de enkelte rum. I køkkenet anvendes en emhætte, hvor luften renses gennem et aktivt kulfilter, hvorefter luften recirkuleres. Da en sådan emhætte ikke umiddelbart er lovlig i boliger antages det, at der fås dispensation til at anvende denne type. Ventilationssystemet for hver lejlighed projekteres således, at summen af volumenstrømmene fra indblæsningen og udsugningen modsvarer hinanden. Det vil sige, at volumenstrømmen til indblæsningsarmaturerne fordeles skønsmæssigt ud fra en arealbetragtning af de rum i lejlighederne, hvor der placeres indblæsningsarmaturer. I det følgende gives et eksempel på fordelingen af volumenstrømmene til indblæsnings- og udsugningsarmaturer for én lejlighed. 28

31 7.2. Valg af armaturer Byggeri og Anlæg - 5. semester Figur 7.1: Plantegning over den sydligste lejlighed i stueetagen Figur 7.1 viser plantegningen over en lejlighed beliggende på stueetagen i den sydligste ende af bygningen, opgang A. Lejligheden har to badeværelser og et køkken, hvorfor den samlede volumenstrøm fra udsugningen i lejligheden bliver på 50l/s. Den samlede volumenstrøm til indblæsningen projekteres med en tilsvarende størrelse, men fordeles skønsmæssigt på lejlighedens tre værelser og stue. Den valgte fordeling for lejligheden er oplistet i tabel 7.1, hvor der henvises til figur 7.1 for en skitsering af hvilke rum tabellen henviser til. Rum Areal [m 2 ] Volumenstrøm [l/s] Udsugning Køkken 6,3 20,0 Bad, kabine 2 3,4 15,0 Bad, kabine 4 5,0 15,0 Indblæsning Stue 24,9 20,0 Værelse 10,6 10,0 Værelse 8,1 10,0 Værelse 8,7 10,0 Tabel 7.1: Volumenstrømme fra og til lejlighed Volumenstrømmene til samtlige lejligheder kan ses i regnearket Bilags-CD, Indblæs.xlsx. 7.2 Valg af armaturer Som indblæsningsarmatur vælges et Lindab PR-1-S-400x150 + WB-1-400x150, som er vist på figur 7.2. Armaturet har tilsluttet trykfordelingsboks med integreret spjæld og måleudtag. 29

32 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 7. Ventilation Det valgte armatur tilkobles kanalsystemet på bagsiden af trykfordelingsboksen, hvilket er den mest hensigtsmæssige tilslutning i den aktuelle projektering. Figur 7.2: Skitsering af indblæsningsarmaturets udformning [14] Kastelængden fastlægges, for at kontrollere at der ikke opstår trækgener i opholdszonen. Et eksempel på fastlæggelse af kastelængde beskrives i det følgende, hvor der ses på armaturet placeret i stuen i den tidligere nævnte lejlighed. Kastelængden fastlægges på baggrund af en aflæsning på en graf, der er opgivet i produktets tekniske dokumentation [14]. I denne sammenhæng defineres kastelængden, som den afstand fra armaturets front og vinkelret ud til det punkt hvor lufthastigheden er 0, 20m/s. Figur 7.3: Graf til bestemmelse af kastelængde [14] Af figur 7.3 aflæses kastelængden ved isoterm indblæsning. Der vil dog ikke være isoterm indblæsning, men da kastelængden normalt varierer 1 2% for både koldere og varmere indblæsnings luft, anses dette for værende korrekt [19]. Kastelængden aflæses til ca. 3, 1m. Det antages, at strålen opblandes tilstrækkeligt med rumluften til der ikke opstår koldt nedfald. Indblæsningsstrålens udbredelse i det vertikale og horisontale plan, kan, som beskrevet i den 30

33 7.2. Valg af armaturer Byggeri og Anlæg - 5. semester tekniske dokumentation, skønsmæssigt fastlægges ved at gange en faktor på kastelængden, hvilket giver følgende størrelser: Kastelængde: Strålens tykkelse i det vertikale plan: Strålens bredde i det horisontale plan: l 0,2 = 3, 1m b v = 0, 05 l 0,2 = 0, 05 3, 1m = 0, 155m b h = 0, 7 l 0,2 = 0, 7 3, 1m = 2, 170m Indblæsningsstrålens udbredelse i rummet er vist på figur 7.4 og 7.5. Det ses af figurerne, at strålen følger loftet og at dens vertikale udbredelse er lille, hvormed det kan konkluderes, at der ikke vil opstå trækgener i stuen som følge af frisklufttilførslen fra indblæsningsarmaturet. Figur 7.4: Viser strålens horisontale udbredelse i rummet Figur 7.5: Viser strålens horisontale og vertikale udbredelse i rummet 31

34 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 7. Ventilation Fastlæggelse af kastelænge for de øvrige indblæsningsarmaturer kan ses i regnearket Bilags- CD, Indblæs.xlsx. 7.3 Kanalføring I bygningen placeres tre ventilationsaggregater, der håndterer både indblæsning og udsugning fra henholdsvis bygningens sydligste, midterste og nordligste del. Kanalføringen kan ses af tegning Bilags-CD, Ventilation.dwg. Det vælges, at inddele bygningen med tre ventilationssystemer, der skal håndtere tilnærmelsesvist lige store volumenstrømme for, at der ikke skal anvendes uhensigtsmæssige store kanaldimensioner. Bygningen, i sin virkelige udformning, er konstrueret for et helt andet ventilationsprincip, hvorfor der må foretages mange konstruktionsmæssige ændringer, for at indpasse de i projektet valgte ventilationssystemer. I projektet vælges det, at placere ventilationsaggregaterne i kælderetagen hvorfra hovedkanalerne føres under kælderdækket til skaktene. Ventilationskanaler til udsugning placeres i de eksisterende skakte, mens ventilationskanalerne til indblæsning føres i nye skakte, et eksempel på de nye skakte kan ses af 7.6, skakten er placeret i stuen i den føromtalte lejlighed, figuren viser også hvordan kanalen monteres i skaten. Der må ligeledes foretages flere væsentlige konstruktionsmæssige ændringer i kælderetagen, hvor flere opbevaringsrum må nedlægges eller inddrages til ventilationskomponenterne, samt der skal en udvidelse af kælderetagen til i bygningens nordlige ende for at alle ventilationskanaler føres indenfor. Figur 7.6: Eksempel på skakt i lejlighederne Ventilationskanalerne til indtag og afkast fra ventilationsaggregaterne føres ned til gulvet, gennem kældervæggene, under jorden og ud til enten et opbevarings- eller et cykelskur. Det ønskes, at der anvendes plastrør til de nedgravede ventilationskanaler, da sandsynligheden for at disse er tætte anses som værende større end for spirorør. Yderligere anlægges disse med et fald på 20 0 / 00 ud mod opbevarings- eller cykelskuret. Med dette ledningsfald antages det, at eventuel kondensvand i kanalerne kan opsamles således dette ikke medvirker til bak- 32

35 7.4. Støjreducerende foranstaltninger Byggeri og Anlæg - 5. semester terievækst. I umiddelbar nærhed af boligblokken nedgraves ventilationskanalerne i en dybde på omkring 860mm fra oversiden af disse og op til terrænet. Formålet med at føre indtagskanalen under jorden er, at der, uden brug af energi, sker en mindre opvarmning af indtagsluften om vinteren og en mindre køling af indtagsluften om sommeren. Ved at placere indtag og afkast i forbindelse med et opbevarings- eller cykelskur integreres disse komponenter på den bedst mulige måde i omgivelserne, samtidig med at beboerne får mulighed for at benytte disse skure. 7.4 Støjreducerende foranstaltninger I dette projekt afgrænses der fra at foretage støjberegninger for at fastlægge eventuelle problemer med støjgener i lejlighederne eller i omgivelserne. Da ventilationen i bygningen har til formål at skabe en god luftkvalitet og komfort, bør ventilationssystemerne selvfølgelig projekteres på en sådan måde, at de ikke skaber støjmæssige gener for beboerne. Ud fra et ønske om stadig at tage højde for denne problemstilling, vælges det at indsætte lyddæmpere i ventilationskanalerne ved hver etageadskillelse. Dermed reduceres risikoen for at støj fra lejlighederne spredes gennem ventilationssystemerne. Der er valgt at placere lyddæmpere af mærket Lindab SLU med en længde på 300mm, hvilket skønsmæssigt vurderes som værende tilstrækkeligt. Lyddæmperne, der er vist på figur 7.7, er indsat ud fra den kendsgerning, at de valgte armaturer ikke har indbygget en decideret lyddæmpning, men blot har en beskeden egendæmpning. Figur 7.7: Cirkulær lyddæmper (Lindab SLU) [15] Ved indblæsningssystemerne bør det vurderes, hvorvidt det vil være økonomisk fordelagtigt at indsætte andre indblæsningsarmaturer med integreret lyddæmpning og derved fjerne de cirkulære lyddæmpere, der er indsat i ventilationskanalerne. I projektet afgrænses der fra at foretage denne økonomiske betragtning, hvormed der vurderes, at være udført tilstrækkelige støjreducerende foranstaltninger i forbindelse med projekteringen af ventilationssystemet. På indtags- og afkastskanalerne placeres ligeledes lyddæmpere af mærket Lindab SLU, dog med en længde på 1200mm, for at begrænse støjafgivelsen fra ventilationsaggregaterne til omgivelserne. Lyddæmperne placeres på de lodrette kanalstrækninger i opbevarings- eller cykelskurene. 33

36 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 7. Ventilation 7.5 Indtag og afkast Luftindtag og luftafkast fra ventilationssystemet er, som tidligere beskrevet, placeret i et opbevarings- eller cykelskur, der hver især er placeret omkring 10m fra bygningen. Der må ikke opstå kortslutning af luften mellem indtaget og udsugningen, hvorfor det anses som værende en fordel at afkastet er placeret på taget af opbevarings- eller cykelskuret mens luftindtaget sker gennem et jalousispjæld på siden af skurene. I projektet afgrænses der fra at foretage en detaljeret beregning af risikoen for at der sker en kortslutning mellem indtagsog afkastsluften. Til luftindtaget anvendes jalousispjæld fra Lindab af typen JSMM, hvilket er vist på figur 7.8. Spjældets dimensioner fastlægges ud fra en ønsket lufthastighed mindre end 2, 5m/s. Den lave lufthastighed mindsker sandsynligheden for at blade og lignende suges fast ved eller ind i en rist, der placeres i forbindelse med jalousispjældet. Fastlæggelsen af spjælddimensioner sker på baggrund af den følgende betragtning: Figur 7.8: Jalousispjæld (Lindab JSMM) [16] Indtag Volumenstrømme: q nord/syd = 950l/s = 0, 950m 3 /s q midt = 1050l/s = 1, 050m 3 /s Nødvendigt åbningsareal: A nord/syd = 0,950m3 /s 2,5m/s = 0, 38m 2 A midt = 1,050m3 /s 2,5m/s = 0, 42m 2 Valgt spjælddimension: Nord/syd: 500mm x 800mm Midt: 600mm x 800mm Aktuel lufthastighed: v nord/syd = 0,950m3 /s 0,5m 0,8m = 2, 38m/s v midt = 1,050m3 /s 0,6m 0,8m = 2, 19m/s Spjælddimensionerne for indtaget til den nordlige og sydlige ende af bygningen vælges til 500mm x 800mm. For indtaget, der forsyner ventilationsaggregatet i den midterste del af bygningen, vælges en dimension på 600mm x 800mm. De valgte dimensioner er rammens 34

37 7.5. Indtag og afkast Byggeri og Anlæg - 5. semester indvendige dimensioner. Der ser bort fra tykkelsen af spjældene da deres areal er minimalt i forhold til det samlede areal. Ud fra den aktuelle lufthastighed og volumenstrømmen ved spjældene samt dets åbningsvinkel, kan tryktabet over hvert spjæld fastlægges. Dette fastlægges ud fra en graf fra produktets tilhørende tekniske dokumentation [16], hvilket er skitseret på figur 7.9. Den røde linje angiver volumenstrøm og tryktab for indtagene, der forsyner ventilationsaggregatet i bygningens nordlige og sydlige ende, og den blå linje viser for midten. Det antages, at åbningsvinklen sættes til 50. Figur 7.9: Tryktab over jalousispjæld (Lindab JSMM) [16] Af figuren aflæses tryktabet af den lodrette akse. Til denne værdi skal der ved fri udstrømning tillægges hastighedstabet svarende til frontarealet, hvilket svarer til det dynamiske tryk, der kan aflæses på den nederste vandrette akse. Deraf fås følgende tryktab over spjældene: Tryktab for nordlige/sydlige ende (rød linje): Tryktab for midterste indtag (blå linje): 20P a + 5P a = 25P a 17P a + 4P a = 21P a Til luftafkastet anvendes en jethætte af modellen Lindab HF 500, som er vist på figur Luften kastes med en opadrettet stråle, hvor der uden videre kan monteres friskluftindtag i umiddelbar nærhed [17]. Det antages, at der sker en god opblanding af afkastluften, således at der ikke opstår gener, hvis der er vindretning ind mod boligblokken og beboerne har åbne vinduer. Der afgrænses fra at foretage beregninger eller målinger, der klarlægger denne problemstilling. 35

38 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 7. Ventilation Figur 7.10: Jethætte (Lindab HF 500) [17] Tryktabet over jethætten fastlægges ud fra volumenstrømmen og kan aflæses af figur 7.11, hvor den røde linje viser volumenstrømmen fra den nordlige og sydlige ende mens den blå linje viser fra midten. Figur 7.11: Tryktab over jethætte (Lindab HF 500) [17] Af figuren aflæses tryktabet af den lodrette akse, hvor der fås følgende størrelser for tryktabet over jethætten: Tryktab for nordlige/sydlige ende (rød linje): Tryktab for midterste indtag (blå linje): 32P a 40P a 7.6 Tryktabsberegning Tryktabene for ventilationssystemerne beregnes ved brug af CADvents tryktabsberegning. Dette anses for at være nøjagtigt, da systemerne udelukkende er opbygget ved brug af Lind- 36

39 7.6. Tryktabsberegning Byggeri og Anlæg - 5. semester abs komponenter, hvor tryktabene over disse komponenter, er fastlagt på baggrund af forsøg. Det maksimale tryktab i systemet anvendes til at dimensionere ventilatoren efter, da dette tryktab skal kunne dækkes af ventilatoren. Ligeledes anvendes størrelsen af det maksimale tryktab til at fastlægge størrelsen af tryktabet over indreguleringsspjældene i systemet. Tryktabsberegningen foretages på baggrund af maksimale lufthastigheder på 6m/s i hovedog fordelingskanaler samt lufthastigheder på højest 4m/s i tilslutningskanaler. Ud fra tryktabene i ventilationskanalerne, indblæsningsarmaturer, indtag og afkast kan der fastlægges følgende størrelser: Volumenstrøm Tryktab Sydlige ende Indblæsning (CADvent): 950l/s 159P a Indtagskanaler (CADvent): 950l/s 76P a Indtag (JSMM ): 950l/s 25P a Sum: 260P a Udsugning (CADvent): 950l/s 180P a Afkastskanaler (CADvent): 950l/s 66P a Afkast (HF 500): 950l/s 32P a Sum: 278P a Midt Indblæsning (CADvent): 1050l/s 195P a Indtagskanaler (CADvent): 1050l/s 84P a Indtag (JSMM ): 1050l/s 21P a Sum: 300P a Udsugning (CADvent): 1050l/s 181P a Afkastskanaler (CADvent): 1050l/s 73P a Afkast (HF 500): 1050l/s 40P a Sum: 294P a Nordlig ende Indblæsning (CADvent): 950l/s 164P a Indtagskanaler (CADvent): 950l/s 70P a Indtag (JSMM ): 950l/s 25P a Sum: 259P a Udsugning (CADvent): 950l/s 202P a Afkastskanaler (CADvent): 950l/s 59P a Afkast (HF 500): 950l/s 32P a Sum: 293P a Tabel 7.2: Tryktabsberegning 37

40 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 7. Ventilation 7.7 Ventilationsaggregater Ventilationsaggregaterne skal kunne håndtere luftmængder på 950l/s og 1050l/s svarende til henholdsvis 3420m 3 /h og 3780m 3 /h. Der vælges et Exhausto VEX260-FC ventilationsaggregat, der kan håndtere volumenstrømme i intervallet m 3 /h [12]. Dermed kan den samme model anvendes til de tre ventilationssystemer bygningen er opdelt i. Aggregatets udformning er skitseret på figur 7.12 og har integreret F5 posefiltre og roterende varmeveksler. Filtrene, der er placeret på både indtags- og udsugningskanalen, udskiller større partikler fra luften for, at forlænge varmevekslerens levetid. Figur 7.12: Ventilationsaggregat (Exhausto VEX260-FC) [12] Varmevekslernes temperaturvirkningsgrad kan fastlægges ud fra den tilhørende tekniske dokumentation ved aflæsning af en graf, der er skitseret på figur Temperaturvirkningsgraden kan aflæses på den lodrette akse efter volumenstrømmen og forholdet mellem tilluft og fraluft er fastlagt. Den røde linje angiver volumenstrøm for ventilationsaggregatet i bygningens nordlige og sydlige ende, og den blå linje viser for den midterste del. Figur 7.13: Varmevekslerens temperaturvirkningsgrad [12] 38

41 7.7. Ventilationsaggregater Byggeri og Anlæg - 5. semester Af figur 7.13 aflæses følgende, hvilket overholder den gældende lovgivning i BR08, som kræver en minimum temperaturvirkningsgrad på 65% [10]: Temperaturvirkningsgrad for nordlig og sydlig ende (rød linje): 84% Temperaturvirkningsgrad for den midterste del (blå linje): 82% Ud fra varmevekslerens temperaturvirkningsgrad vurderes det, hvorvidt en ekstern varme- og køleflade vil være nødvendig. Dette gøres ved at fastlægge hvilken indblæsningstemperatur, der kan forventes i nogle forskellige tilfælde. I tabel 7.3 oplistes to forskellige tilfælde, hvor det ene er i vinterperioden og det andet i sommerperioden. De to tilfælde er opstillet på baggrund af et skøn over hvilke temperaturer, der kan forventes. Det antages, at udeluften varmes eller køles 2 C gennem indtagskanalen, der føres under jorden. Temperaturen på indblæsningsluften beregnes på baggrund af den laveste temperaturvirkningsgrad fra de tre valgte ventilationsaggregater. Temperaturvirkningsgrad [12] Vinterperiode Temperatur på udeluft: Skønnet temperatur på udeluft ved aggregat Temperatur på fraluft: Temperatur på tilluft: Sommerperiode Temperatur på udeluft: Skønnet temperatur på udeluft ved aggregat Temperatur på fraluft: Temperatur på tilluft: η = t tilluft t udeluft t fraluft t udeluft t tilluft = η(t fraluft t udeluft ) + t udeluft t udeluft = 5 C t ude,agg = 3 C t fraluft = 22 C t tilluft = 0, 82(22 C ( 3 C)) + ( 3 C) t tilluft = 17, 5 C t udeluft = 28 C t ude,agg = 26 C t fraluft = 24 C t tilluft = 0, 82(24 C 26 C) + 26 C t tilluft = 24, 4 C Tabel 7.3: Beregning af forventet indblæsningstemperatur Som det fremgår af resultaterne i tabel 7.3 kan der i perioder hvor udetemperaturen ligger i intervallet 5 C til 28 C forventes en indblæsningstemperatur mellem 17, 5 C og 24, 4 C, ud fra de valgte forudsætninger. Dette anses som værende tilfredsstillende, og derfor indsættes der ikke eksterne varme- eller køleflader i ventilationssystemerne. Det specifikke elforbrug (SEL), der går til ventilation af bygningen kan fastlægges på baggrund af den valgte aggregatmodel, volumenstrøm og tryktab gennem systemet. SEL kan aflæses af figur 7.14, hvor den røde linje viser volumenstrøm og tryktab for det sydligste ventilationssystem, den blå linje viser for den midterste del og den orange linje viser for det nordligste ventilationssystem. Figuren angiver det totale elforbrug for begge ventilatorer i aggregatet incl. alle interne tryktab. 39

42 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 7. Ventilation Figur 7.14: Ventilationsaggregaternes specifikke elforbrug [12] Af figur 7.14 aflæses følgende størrelser for det specifikke elforbrug: SEL for den sydlige ende (rød linje): SEL for den midterste del (blå linje): SEL for den nordligste ende (orange linje): 1750 J/m 3 luft 1900 J/m 3 luft 1800 J/m 3 luft Sammenlignes de aktuelle SEL-værdier med kravene i BR08, som er på 2100 J/m 3 luft [10], kan det konkluderes, at aggregaterne overholder den gældende lovgivning på dette område. 7.8 Brandsikkerhed I forbindelse med projektering af ventilationssystemerne er det nødvendigt, at vurdere brandsikkerheden ved placeringen af anlæggene. Ligeledes må det vurderes hvilke virkninger en brand vil have for dele af ventilationssystemet. Her tages der hensyn til brands opståen samt udviklingen i systemet. Ligeledes ses der på brandpåvirkningerne samt virkningerne af 40

43 7.9. Drift og vedligeholdelse Byggeri og Anlæg - 5. semester røgudvikling. Følgende foranstaltninger ønskes behandlet: Mindske risikoen for, at branden opstår som følge af de komponenter, der indgår i ventilationsanlægget. Mindske risikoen for at ventilationsanlægget bidrager til brandudviklingen. Mindske risikoen for, at røg m.m. spredes til andre lokaler via ventilationsanlægget. Mindske risikoen for, at brandmodstandsevnen for brandsektionsafgrænsede bygningsdele svækkes på grund af ventilationsanlæg. For at imødegå ovenstående ønskes det, at inddele hver lejlighed i brandsektioner, hvor der mellem hver sektion skal indsættes brandspjæld samt kanalerne skal brandisoleres. Brandspjældene skal indsættes på både udsugnings- og indblæsningskanalerne. Brand- og røgspjæld forsynes alle med spjældmotor samt en brandtermostat, der har en udløsningstemperatur på 70 C. [6] Brandisolering af kanalerne skal ske helt ud til brandspjældene. For yderligere at brandsikre ventilationssystemet, er der før centralaggregatet placeret brandtermostater. Brandtermostaterne sikrer, at ventilationssystemet ikke spreder en eventuel opstået brand ved at, slukke centralaggregatet. 7.9 Drift og vedligeholdelse For at ventilationssystemerne kan blive ved med, at levere de ønskede friskluftmængder til lejlighederne, er det nødvendigt, at fastlægge hvorledes styringen og vedligeholdelsen af systemerne skal foregå Styring Der er nogle få elementer, der skal tages hensyn til når ventilationssystemet skal styres, herunder: Varmeveksler Filtre Brand Der vil i det efterfølgende komme en beskrivelse af hvordan de ovennævnte faktorer styres i ventilationssystemet. På nedenstående figur ses principdiagrammet af centralaggregatet med dets tilhørende komponenter

44 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 7. Ventilation Figur 7.15: Principdiagram af ventiliationsanlægget Varmeveksler Det ønskes så vidt muligt, at holde en indblæsningstemperatur på omkring 20 C, hvilket anses for værende tilfredsstillende. Når udeluften har en lavere temperatur end den ønskede indblæsningstemperatur, skal varmveksleren starte, og varme udeluften op ved hjælp af indeluften. For at kunne regulere varmeveksleren sidder der temperaturfølere før og efter varmeveksleren på både udsugnings og indblæsningskanalen. Samme princip gælder hvis temperaturen på tilluften er højere end temperaturen på fraluften. I dette tilfælde anvendes fraluften til, at køle tilluften med. Tilkobles disse temperaturfølere automatikken i ventilationsaggregatet vil styringen for varmeveksleren forløbe automatisk. Filtre Ved filtrene er placeret en filtervagt, som måler tryktabet over filtrene. Hvis tryktabet bliver for stort, grundet tilsmudsning, skal filtrene renses eller udskiftet. Denne filtermåler tilkobles centralstyringen, der giver signal, når tryktabet når en vis størrelse. Brand For at brandsikre ventilationssystemet, er der før centralaggregatet placeret brandtermostater på udsugningskanalen. Brandtermostaterne sikrer, at ventilationssystemet ikke spreder en 42

45 Vedligeholdelse Byggeri og Anlæg - 5. semester eventuel opstået brand ved, at slukke centralaggregatet samt lukke brandspjældene i kanalsystemerne Vedligeholdelse I forbindelse med projekteringen af ventilationsanlægget skal der redegøres for, hvorledes systemet skal vedligeholdes. Alle komponenter, der kræver vedligeholdelse, skal være let tilgængelige og afmærkede, således det er muligt, at vedligeholde det uden problemer. Der skal redegøres for følgende komponenters vedligeholdelse: Aggregater Kanaler Armaturer Brandspjæld Vedligeholdelsen skal være med til at sikre, at anlæggets ydelse ikke nedsættes, og herved opnår komponenterne en rimelig levetid. Nedenstående skema viser hvor ofte en komponent skal efterses og vedligeholdes. 43

46 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 7. Ventilation Serviceintervaller Komponent 1 md 3 md 6 md 1 år efter behov Ventilatorer Generelt Afbalancering Elastiske forbindelser Svingningsdæmpere Lejer Remtræk Motorer Rengøring Strømforbrug Lejer Rotorvekslere Rengøring Tætningslister Remtræk og gear Støvfiltre x x Kulfilter i emhætte x x Kanalsystemet Indtag og afkast x Jalousispjæld x Brandspjæld x Kanaler x x Riste oge ventiler x Tabel 7.4: Tabellen viser anbefalde serviceintervaller [19] x x x x x x x x x x x x 44

47 Kapitel 8 Vand 8.1 Vandstrømme Dimensionering af ledninger vil ske på baggrund af de dimensionsgivende vandstrømme. Til at kunne beregne disse, skal de forudsatte vandstrømme fastlægges. Den forudsatte vandstrøm afhænger, som tidligere nævnt, af det enkelte tapsteds funktion. Alle beregninger er foretaget i et regneark og findes på Bilags-CD, Vandinstallationer.xlsx. Gennemgangen af bestemmelse af vandstrømme vil tage udgangspunkt i lejlighed A-F2, som vist på figur 6.1 De dimensionsgivende vandstrømme ved det enkelte tapsted bør ikke blive mindre end 70 % af den forudsatte vandstrøm, når der tappes fra andre steder i lejligheden. For lejlighed 3 i opgang B, C, D og E, som er markeret med blå på figur 8.1, antages, at der kun bor en person i lejligheden, hvorfor den dimensionsgivende vandstrøm sættes lig den forudsatte vandstrøm. [8] Figur 8.1: Placeringen af lejlighed 3 i opgang B, C, D og E Den dimensionsgivende vandstrøm er bestemt udfra følgende formel [8]: ( ) q d = 0, 2 + 0, 015 qf 0, 2 + 0, 12 qf 0, 2 (8.1) Hvor: q d q f dimensionsgivende vandstrøm forudsatte vandstrøm 45

48 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 8. Vand Sandsynligheden for at den faktiske vandstrøm overskrider q d, er her cirka 0,0001. Udregninger fremgår af Bilags-CD, Vandinstallationer.xlsx. For skakten med ledningerne, der forsyner lejlighed F2, bliver de dimensionsgivende vandstrømme følgende [8]: Etage Forudsatte vandstrømme Dimensionsgivende vandstrømme qf [l/s] qd [l/s] Varmt vand Kælder-Stue 3,5 0,467 Stue - 1. etage 2,8 0, etage - 2.etage 2,1 0, etage - 3.etage 1,4 0, etage - 4.etage 0,7 0,292 Koldt vand Kælder-Stue 5,5 0,556 Stue - 1. etage 4,4 0, etage - 2.etage 3,3 0, etage - 3.etage 2,2 0, etage - 4.etage 1,1 0,327 Tabel 8.1: Dimensionsgivende vandstrømme for skakten til lejlighed F2 8.2 Planlægning af installationer I forbindelse med planlægningen af rørsystemet for brugsvand, skal der ses på blandt andet ledningsplaceringen. Her må rørene ikke forårsage skader på bygningsdele eller installationer. På samme måde må der ikke opstå skader, som følge af for store nedbøjninger eller utilstrækkelig ekspansionsmuligheder. For at tage højde for dette beregnes bl.a. længdeudvidelsen Bæringer Til at bære kanalsystemet er der valgt fortrinsvis at benytte styr, fastspænding og almindelige bæringer. Styr tillader rørledningerne at bevæge sig i akseretningen, hvorimod fastspændinger holder rørledningerne fast. De almindelige bæringer har til formål at give rørledningerne en simpel understøtning. Figur 8.2 viser eksempler på de tre bæringsmetoder. 46

49 Længdeudvidelse Byggeri og Anlæg - 5. semester Figur 8.2: Bæringer benyttet i bygningen [4] Bæringsafstandene afhænger af ledningsmateriale og rørdiameter. De størst tilladelige afstande mellem rørbærere for såvel lodrette som vandrette ledninger ses af tabel 8.2: Rørdimension Rørbæringsafstand vandret Rørbæringsafstand lodret Ø14mm 1200mm 1550mm Ø16mm 1200mm 1550mm Ø20mm 1300mm 1700mm Ø25mm 1500mm 1900mm Ø32mm 1600mm 2100mm Tabel 8.2: Vandrette og lodrette bæringsafstande [23] For at afgøre hvilke bæringer, der skal anvendes, og hvor de skal indsættes i systemet, er det nødvendigt at tage højde for længdeudvidelse samt ekspansionsoptagelse Længdeudvidelse Rørledninger udvider sig afhængigt af materiale og temperaturvariation. Derfor skal der tages højde for den længdeudvidelse, der sker som følge af temperatursvingninger, allerede i forbindelse med projekteringen af kanalsystemet. Til beregning af længdeudvidelse benyttes følgende formel [4]: L = β L t (8.2) 47

50 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 8. Vand Hvor: β længdeudvidelseskoefficienten [mm/m C] L ledningslængden [mm] t temperaturændringen[ C] Idet der benyttes et alupex-rør i skaktene er længdeudvidelseskoefficienten fastlagt til værende: β = 0, 025mm/m C [23]. Beregningerne af længdeudvidelserne ses af Bilags-CD, Længdeudvidelse.xlsx. Det ses at de største udvidelser forekommer i varmtvandsrørene, hvilket skyldes den store temperaturændring. I koldvandsledningerne vil der på grund af en lavere temperatur ske en negativ længdeudvidelse. Temperaturændringen regnes som værende 40 C i varmtvandsrørene og 10 C i koldvandsledningerne Ekspansionsoptagelse Længdeudvidelsen fra rørene kan optages ved hjælp af ekspansionsbøjninger og ekspansionslyrer, samt sideslag og afgreninger. I bygningens brugsvandssystem anvendes lyrer, sideslag og afgreninger til ekspansionoptagelsen. For at beregne ekspansionlyrens længde benyttes nedenstående formel [4]: L = c d L (8.3) Hvor: c konstant, der for alupex-rør er 30 [23] d rørets udvendige diameter [mm] Eksempler på eksansionslyrers opbygning kan ses på figur 8.3. Figur 8.3: Eksempel på opbygning af lyrer [4] Ekspansionen fra længdeudvidelsen kan optages i sideslag og afgreninger, hvilket medfører øget krav til placering af fastspændinger, således der kun optages ekspansion de ønskede steder. Det sideslag L 2, der kan tillade optagelsen beregnes efter følgende formel [4]: L 2 = 63 d L 1 (8.4) 48

51 Ekspansionsoptagelse Byggeri og Anlæg - 5. semester Hvor: d L 1 rørets udvendige diameter [mm] rørstrækningen L 1 s udvidelse [mm] Optagelse af ekspansion ved hjælp af sideslag og afgreninger kan ses af figur 8.4. Figur 8.4: Optagelse af ekspansion ved hjælp af sideslag og afgreninger [4] Alle beregninger ses på Bilags-CD, Længdeudvidelse.xlsx. Der vil i det følgende laves et udregningseksempel for længdeudvidelse og ekspansionsoptagelse. Udregningseksemplet laves for rørstrækningen beliggende nordligst i bygningen. Strækningen ses på figur 8.5, udregningseksemplet laves for den røde strækning, hvilken er en varmvandsledning. Figur 8.5: Optagelse af ekspansion ved hjælp af afgrening 49

52 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 8. Vand Længdeudvidelsen af strækning L 1 : L = β L t = 0, 025mm/(m C) 2, 4m 40 C = 2, 4mm (8.5) Den nødvendige længde af afgrening L 2, der kan tillade ekspansionen: Ekspansionen fra længdeudvidelsen kan optages i sideslag og afgreninger, hvilket medfører øget krav til placering af fastspændinger, således der kun optages ekspansion de ønskede steder. Det sideslag L 2, der kan tillade optagelsen beregnes i det følgende: L 2 = 63 20mm 2, 4m = 436mm (8.6) Det ses på figur 8.5 at røret er fastspændt 0, 5m fra 90-gradersvinget, dermed er længden af afgreningen overholdt. 8.3 Tryktabsberegning Tryktabet i rørsystemer kan opdeles i to bidrage, hvor det ene er tab i enkeltmodstande herunder bøjninger, fittings, armaturer, ventiler, dimensionsændringer i rørstrækninger, varmeveksler m.m. Det andet bidrag er tab fra lige rørstrækninger. Der er udarbejdet et regneark, hvor tryktabet for samtlige komponenter og rørstrækninger er beregnet. Det antages, at det disponible tryk, der er stillet til rådighed fra forsyningsledningen, er på 4, 5KP a. Via en anboring tilsluttes hovedledningen til forsyningsledningen. Dette indgreb resulterer i et tryktab, som gør det disponible tryk mindre, i de efterfølgende rørstrækninger. Det enkelte tapsted hører under en trykgruppe, hvor systemet indpasses efter denne trykgruppe. Af denne grund bliver det nødvendigt at indføre strengreguleringsventiler i de enkelte skakter. Disse reguleres således, at det disponible tryk er ens over alle fordelingsrørene. Til beregning af tryktabet anvendes gældende formler, som beskrives i de efterfølgende afsnit Enkeltmodstande Som bekendt er alt i et rørsystem, der ikke er lige rør, som f. eks. ventiler, fittings og varmeveksler m.m. benævnt enkeltmodstande. Ved beregning af tryktab af en rørstrækning medregnes enkeltmodstandens længde som en del af rørstrækningen, men der tillægges et ekstra tryktabsbidrag i denne rørstrækning, som netop udgøres af enkeltmodstanden. Ud fra følgende formel fastlægges enkeltmodstandenes størrelse [20]: p = ζ 0, 5 ρ v 2 (8.7) Lige rørstrækninger Beregning af tryktabet i lige rørstrækninger udføres under hensynstagen til: 50

53 8.4. Ventiler Byggeri og Anlæg - 5. semester Strømningshastigheden Rørdiameteren Ruheden Kinematisk viskositet Strømningsformen Sammenhængen mellem de ovenfornævnte parametre og tryktabet er ret kompliceret og lader sig vanskeligt løse analytisk. Der benyttes derfor empiriske udtryk. Der er anvendt alupex-rør med ækvivalent ruhed på 0, 0001m [23]. I rørsystemet regnes med turbulent strømning idet Reynolds tal ikke er mindre end på noget sted i det aktuelle rørsystem. Turbulent strømning forekommer typisk når Reynolds tal er over 2300 [4]. Tryktabet for lige rørstrækninger kan beregnes ud fra følgende formel [20]: p = λ 0, 5 ρ v 2 l d (8.8) I formlen indgår friktionskoefficienten, som fastlægges ved hjælp af Tor Wadmarks formel [20]: 6 λ = [ ( ( k 2 log d 3, , 1 log k ) )] 2 Re 0,9 (8.9) d 8.4 Ventiler For regulering samt indregulering benyttes ventiler med forskellige egenskaber. Det er ikke altid at trykfordelingen i et rørsystem fordeler sig fornuftig. Af denne grund anbringes ventiler forskellige steder i anlægget, hvilke opretholder de vandføringer, som er anlægges er dimensioneret efter. I dette tilfælde indreguleres anlægget ved hjælp af ventilerne. Det er eftervist i tryktabsberegningen at trykket er forskelligt ved afgreningerne. Ved regulering af vandstrømmen til de enkelte afgreninger opnås identiske trykfordelinger. Der findes forskellige typer styringsventiler, som enten kan være tovejs eller trevejs. Tallene fortæller hvor mange porte ventilen er forsynet med. De forskellige ventiltyper er sædeventiler eller skydeventiler. I det følgende afsnit beskrives de enkelte ventiltyper, som er anvendt i anlægget, deres funktioner og placering i anlægssystemet. I figur 8.4 ses principskitsen af brugsvandsanlægget med tilhørende ventiler. 51

54 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 8. Vand Tovejsventil Umiddelbart efter varmtvandsbeholderen placeres en tovejsventil med det formål at regulere vandstrømmen, som strømmer gennem hovedledningen til fordelingsledningerne. Dette gælder både for koldvands-, varmvands- samt cirkulationsledningerne. Der benyttes sædeventiler, som kan ses på figur Kontraventil Anlægget er forsynet med kontraventiler på koldvands- samt cirkulationsrørene således vandet ikke kan løbe tilbage. Kontraventiler er forsynet med et klapsystem, som lukker i tilfælde af tilbagestrømning. Kontraventilen spiller en vigtig rolle i rørsystemet idet denne 52

55 Sikkerhedsventil Byggeri og Anlæg - 5. semester sikrer gennemstrømning i én retning, som er til varmtvandsbeholderen og ud gennem varmtvandsledningen. Således sikres det ligeledes at eventuelt forurenet vand ikke føres tilbage til forsyningsnettet. Et eksempel på udformningen af kontraventiler se af figur Sikkerhedsventil Sikkerhedsventilen placeres ved bunden af varmtvandsbeholderen og gennem et rør ned til gulvafløb. Sikkerhedsventilen sikrer, at trykket i varmtvandsbeholderen ikke når kritiske niveauer. Der er valgt en sikkerhedsventil med en trykkapacitet på 10bar. Udformningen af en sikkerhedsventil er vist på figur Skydeventil Der er anbragt et skydeventil på brugsvandsanlægget tæt ved varmtvandsbeholderen. Skydeventilen er udstyret med et lukkespjæld, som via en ventilspindel aksialt reguleres ind eller ud i ventilens topstykke, hvorved gennemstrømning tillades. Skydeventilens formål er muliggøre lukning for vandforsyningen til delområder. Dermed kan eventuelle skader ved et ledningsbrud eller en forurening begrænses. Skydeventiler kan udformes som vist på figur

56 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 8. Vand Strengreguleringsventil Til indregulering af afgreningerne er der monteret strengreguleringsventiler. Dette skyldes skæve trykfordelinger som følge af uens rørstrækninger og placering af disse i forhold til varmtvandsbeholderen. Der er udarbejdet tryktabsberegninger, der fastlægger det disponible tryk ved de forskellige afgreninger. Differenstrykket mellem den gunstigste rørstrækning og den gældende afgrening benyttes sammen med volumenstrømmen til at fastlægge Kvværdien. Ved hjælp af produktkataloger og volumenstrømsdiagrammer dimensioneres og forindstilles ventilerne. Ved beregning af Kv-værdien benyttes formlen [20]: K v = Q p (8.10) For beregninger henvises til regnearket Bilags-CD, Vandinstallationer.xlsx. Udformningen strengreguleringsventiler er vist på figur I tabel 8.3 ses hvilken forindstilling strengreguleringsventilerne skal have. Der er valgt komponenter fra VVS-producenten Danfoss varekatalog. For beregning af data, indgået i tabelen henvises til Bilags-CD, Ventiler.xlsx. 54

57 8.5. Cirkulation Byggeri og Anlæg - 5. semester Punkt Flow [m 3 /h] P [Bar] Kv Forinst. Model 17 2,0 0,264 0,620 2,9 DN ,0 0,621 0,555 3,0 DN ,0 0,675 0,626 2,9 DN ,0 0,860 0,794 2,9 DN ,0 0,949 0,899 2,6 DN ,0 1,052 0,990 2,6 DN20 Tabel 8.3: Forinstilling af strengreguleringsventilerne. 8.5 Cirkulation For at undgå lang ventetid og store temperaturfald på det varme vand ønskes det, at dimensionere et anlæg med cirkulation til det varme brugsvand. Cirkulationsrørene bør placeres hensigtsmæssigt i bygningen, således at varmetabet fra systemet kommer bygningen, og dermed også de enkelte lejligheder, til gode. Ved at etablere et cirkulationssystem opnås det, at afkølingen af det varme vand holdes inden for de ønskede grænser. Dette gøres ved, at installationen for varmt vand udføres med cirkulation gennem vandvarmeren. Cirkulationssystemet etableres som et pumpecirkulationssystem. Cirkulationssystemet består af: Almindelige fordelingsledninger til tapstederne Cirkulationsledninger med regulerings- og indreguleringsarmaturer Cirkulationspumpe Tilbagestrømningssikring Vandvarmer, hvor det cirkulerende vand genopvarmes Princippet for denne opbygning er skitseret på figur

58 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 8. Vand Figur 8.6: Princip brugsvandscirkulation Alle beregninger af cirkulationssystemet forefindes på Bilags-CD, Cirkulation.xlsx. Afkølingen i rørene skyldes varmetabet til omgivelserne, der generelt har en lavere temperatur end vandet. Af denne grund ønskes varmetabet beregnet ud fra følgende formel [4]: ϕ = U ror (T i T e ) (8.11) Hvor: ϕ Varmetabet [W/m] U ror Rørtransmissionskoefficient [W/m C] T i Vandets middeltemperatur [ C] T u Omgivelsernes temperatur [ C] Røretstransmissionskoefficienten beregnes v.h.a. følgende formel [4]: Hvor: π U ror = 1 α i d i + 1 du 2λln d i + 1 (8.12) α u d u 56

59 8.5. Cirkulation Byggeri og Anlæg - 5. semester α i Varmeovergangstallet ved den indvendige rørvæg [W/m 2 C] α u Varmeovergangstallet ved rørets udvendige overflade [W/m 2 C] d i Rørets indvendige diameter [m] d u Rørets udvendige diameter [m] λ Varmeledningstal for de forskellige lag [W/m 2 C] Røretstransimssionskoefficienten, U ror fremgår af tabel 8.4: beregnes således for de forskellige rørstørrelser og Rørdimension Transmissionskoefficient Ø20mm 0,216 W/m C Ø25mm 0,252 W/m C Ø32mm 0,655 W/m C Ø40mm 0,333 W/m C Tabel 8.4: Rørets transmissionstab Når rørene afgiver varme til omgivelserne, sker der en afkøling af vandet. Afkølingen beregnes vha. følgende formel [4]: T = ϕ q ρ c (8.13) Hvor: q ρ c vandstrømmen [l/s] vandets massefylde [kg/l] vandets varmefylde [J/(kg C)] Vandets massefylde, ρ, sættes til 1 kg/l, og vandets varmefylde sættes til 4180 J/(kg C) [4]. Den største afkøling findes i strækning 7-9, som kan ses på isometrisk tegning, Tegning , hvor afkølingen er: T = 0, 048 C. Afkølingen i systemet er meget lav og når ikke over 0, 5 C, hvilket kan ses af rengearket Bilags-CD, Cirkulation.xlsx. Idet varmetabet samt den tilladelige afkøling på hver enkelt strækning er bestemt, kan den cirkulerende vandstrøm q c fastlægges [4]: q c = ϕ T 4180 (8.14) Ved beregning af de cirkulerende vandstrømme er der fundet, at hver skakt har et bidrag på 0, 004l/s og at den længste ledning har en cirkulerende vandstrøm på 0, 036l/s. Derved fås en cirkulerende vandstrøm på q c = 0, 075l/s ved pumpen. 57

60 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 8. Vand Dimensionering af cirkulationspumpe Udfra tryktabsberegningerne, se Bilags-CD, Cirkulation.xlsx, er pumpens ønskede ydelse fundet til 36, 7kP a. Det dimensionsgivende pumpetryk skal svare til tryktabet i cirkulationssystemets returledning inklusiv strengenes ventiler [4]. Der er valgt en pumpe fra firmaet SMEDEGAARD of Denmark, af typen EV C(Z)(V )(V Z). Denne har en ydelse på 4mV s, hvilket svarer til et tryktab på 40kP a. Effekten af denne pumpe er 55W, se figur 8.7. Figur 8.7: Pumpens effekt [22] Dimensionering af ventiler For at opretholde et jævnt tryk gennem hele systemet indsættes der, på cirkulationsledningen, strengreguleringsventiler ved hver skakt. Disse forindstilles så der ikke opstår forskel i trykket gennem systemet. Til at bestemme forindstilingen, beregnes K v -værdien. Disse kan ses på figur 8.5. Forindstilingen findes ud fra et specifikt produkt. Det er i dette tilfælde valgt at anvende en strengreguleringsventil fra fabrikanten Danfoss, af typen MSV-BD LENO. Den bedste anvendelige ventil findes af figur 8.8 Figur 8.8: Manuel indreguleringsventil [5] 58

61 8.6. Varmtvandsbeholder Byggeri og Anlæg - 5. semester Der vælges en strengreguleringsventil af typen MSV-BD LENO DN15LF, idet den har en maksimal K v -værdi på 2, 5m 3 /h, da der i anlægget er beregnet en K v -værdi i intervalet 0,217 til 0,038. Disse beregninger ses i tabel 8.5 Punkt Flow [m 3 /h] P [Bar] Kv 17 0,031 0,02 0, ,015 0,03 0, ,029 0,06 0, ,014 0,10 0, ,035 0,11 0, ,015 0,17 0,038 Tabel 8.5: Forinstilling af strengreguleringsventilerne på cirkulation Det viser sig efterfølgende, at modstanden i den valgte strengreguleringsventil, karakteriseret ved K v -værdien, ikke er tilstrækkelig. Den valgte strengreguleringsventil MSV-BD LENO DN15LF kan reguleres således, at volumenstrømmen gennem ventilen ved et tryktab på 1 bar er mellem 0, 08 2, 5m 3 /h. Det ses af tabel 8.5 at forindstillingen på ventilerne ligger under det interval, som ventilen kan klare. De lave forindstillingsværdier fremkommer efter varmtvandsledningerne er dimensioneret efter en afkøling på 5 C fra varmtvandsbeholderen og frem til det dimensionsgivende tapsted. Det kan overvejes hvorvidt kravene til denne afkøling skal skærpes, så der eksempelvis kun accepteres en afkøling på 1 C. Dette vil medføre en øget volumenstrøm i cirkulationsledningerne, hvorfor volumenstrømmen gennem strengreguleringsventilerne ligeledes øges. Det vil sige, at kravene til afkølingen på varmtvandsledningerne bør skærpes, cirkulationspumpen dimensioneres til at håndtere større volumenstrømme og forindstillingen på strengreguleringsventilerne skal fastlægges. Der afgrænses dog fra at gøre dette, da fremgangsmåden vil være den samme, som den tidligere anvendte. Der drages dog den konklusion, at cirkulationen på varmtvandsledningerne, med de valgte komponenter, ikke er tilfredsstillende. 8.6 Varmtvandsbeholder I forbindelse med varmtvandsproduktionen er der en del funktionskrav at tage hensyn til. Følgende funktionskrav vil gøre sig gældende [4]: Vandets temperatur skal være så høj, at det kan anvendes til opvask i køkkenet, altså ikke lavere end 45 C Vandets temperatur må ikke være så høj, at der er fare for skoldning og tilkalkning, normalt maksimalt 55 C Varmtvandsbeholdere skal være udformet, så der ikke dannes isolerende kalkbelægninger på spiralerne Ved fjernvarmetilslutning må varmtvandsproduktionen ikke være årsag til høje gennemsnitlige returtemperaturer 59

62 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 8. Vand I forbindelse med projkteringen af varmtvandsproduktionen, ønskes det at dimensionere en varmtvandsbeholder. Dimensioneringen foregår på baggrund af normallejligheds-metoden, idet bygningen rummer mere end tre boliger. Idet en normallejlighed har 3,5 beboer og ét tapsted med et energibehov på 4, 36kW h [4] kan antallet normallejligheder beregnes ud fra følgende formel [4]: N lej = (nlej p v E) 3, 5 4, 36 (8.15) Hvor: N lej n lej p v E Antal normallejligheder Faktisk forekommende antal lejligheder Antal beboere Antal tapsteder Energibehov pr. tapsted pr. tapning [kwh] I lejligheder med ét badeværelse sættes energibehovet til 4, 36kWh pr. person pr. tapsted. Håndvaske og køkkenvaske medregnes ikke. Er der derimod to badeværelser i lejligheden regnes første badeværelset ud fra samme antagelser som i lejligheder med ét badeværelse. For det andet badeværelse i lejligheden gives et tillæg på 1, 7kW h for to brusere og 0, 7kW h for håndvask. Her medregnes kun én håndvask og køkkenvaske medregnes ikke. I tabel 8.6 er der oplistet hvor mange lejligheder og personer der regnes med i bygningen. Antal lejligheder n lej Antal beboere pr. lejlighed Ét- og toværelses (med ét badeværelse) 50 2 Treværelses (med ét badeværelse) 20 2,7 Fireværelses (med to badeværelser) 10 3,5 Tabel 8.6: Installationer i bygningen Det samlede energibehov bestemt ud fra oplysningerne i tabel 8.6 fastlægges i tabel 8.7: Tapsted Antal lejligheder Antal beboere Energibehov Energibehov n lej pr. lejlighed pr. tapsted ialt [kwh] [kwh] Bruser , Bruser 20 2,7 4,36 235,6 1. Bruser 10 3,5 4,36 235,5 2. Bruser 10 3,5 1,7 59,5 Håndvask 10 3,5 0,7 24,5 I alt (n lej pve) 908,1 Tabel 8.7: Beregning af energibehov 60

63 8.6. Varmtvandsbeholder Byggeri og Anlæg - 5. semester Antallet af normallejligheder kan nu beregnes: N lej = 908, 1 = 59, 5 (8.16) 3, 5 4, 36 Følgende forudsætninger gør sig gældende for dimensioneringen af varmtvandsbeholderen: Antallet af normallejligheder er 59, 5 Cirkulationstabet er lavere en 0, 15kW pr. normallejlighed, og medregnes derfor ikke yderligere Der vælges en beholder med indbygget spiral Først beregnes det valgte beholdervolumen, V beholder : V beholder = V N lej 80 lejligheder (8.17) = lejligheder 59, 5 = 3630 l V beholder V Valgt beholdervolumen [l] Beholderens mærkevolumen [l] Beholdervolumet er fundet ved lineær interpolation ud fra [4, tabel 7.14], den effektive effekt pr lejlighed, P eff,lej er på samme måde aflæst af [4, figur 7.6] til: P eff,lej = 1, 2 [kw/lejlighed] Beholderens effektive effekt beregnes: P eff = P eff,lej N lej (8.18) = 1, 2 59, 5 = 71, 4kW Idet der regnes med et stort renseinterval, regnes der med en korrektion for tilkalkning på 1,3 [4, tabel 7.9]. Dermed kan beholderens ønskede mærkeeffekt beregnes: P ønske = 71, 4kW 1, 3 (8.19) = 92, 82kW Der ønskes en beholder med ialt ni spiraler, hvorfor den ønskede ydelse pr. spiral udregnes: P spiral,ønske = 92, 82 9 = 10, 31kW (8.20) 61

64 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 8. Vand Der er valgt en varmtvandsbeholder på 3200L fra MEGATHERM, og jævnfør databladet er mærkeeffekten pr. spiral fundet til 15kW [18]. Dermed kan beholderens spiraler holde til den ønskede belastning. For at beregne den primære returtemperatur T prim,retur beregnes den relative effekt først, R p [4]: P spiral R p = P spiral,ønske (8.21) = 15 10, 31 = 1, 45 T prim,retur = T lav + (T hj T lav (f hj R p ) f hj f lav (8.22) (30 20) (2, 91 1, 45) = , 91 1, 51 = 30, 43 C Den dimensionsgivende afkøling på primærsiden ønskes beregnet [4]: t prim = P eff,lej P eff,lej (8.23) 60 t prim,retur 1, 2 = 1, ,43 = 29, 57 C Endelig kan den dimensionsgivende primære vandstrøm beregnes [4]: q prim = = P eff (8.24) 4, 2 t prim 71, 4 = 2, 41l/s 29, S57 Hermed er varmtvandbeholderen dimensioneret. Det ses, at der vil være en primær vandstrøm på q prim 02, 4l/s ved beholderen. Der er, som tidligere nævnt, valgt en varmtvandsbeholder på 3200L, idet der for bygningen kun er et behov på 2700L, er der således en buffer på 500L. Valget på en 3200L varmtvandsbeholder skyldes desuden at denne er særligt velegnet til beboelsesojendomme med op til 90 lejligheder [18]. 8.7 Isolering For at begrænse energitabet, frostfaren samt overfladetemperaturen ønskes det at isolerere brugsvandinstallationerne. Varmvandsledningen isoleres for at begrænse energitabet og koldvandsledningen isoleres af hensyn til overfladetemperaturen, altså for at undgå kondens. 62

65 Isolering af varmtvandsledninger Byggeri og Anlæg - 5. semester Isolering af varmtvandsledninger Varmvandsledninger isoleres som tidligere nævnt ud fra energitabet. I DS 452 er der angivet fire isoleringsklasser, der er afgørende for isoleringstykkelsen. Klasserne vælges på baggrund af driftsparameteren D, der er aktuel for den pågældende installation. Driftsparameteren bestemmes af formlen [4]: D = ρ t i t e τ a (8.25) Hvor: ρ Spildfaktoren for det spildte vand [-] t i Mediets middeltemperatur [ C] t e Omgivelsernes middeltemperatur [ C] τ a Årlig driftstid [s/år] Spildfaktoren, ρ sættes til 1, da det antages, at der ikke er varmespild. Dette skyldes at alle rør er ført i opvarmede rum, hvilket også gælder i kælderetagen, da denne medregnes under opvarmede arealer. Mediets middeltemperatur t i, sættes til 50 C, og omgivelsernes middeltemperatur t e, sættes til 20 C. Den årlige driftstid regnes som værende 31, s/år, idet der regnes med en konstant drift over hele året. Ved udregninger er driftsparameteren fundet til: D = 1, , hvormed isoleringsklassen kan fastsættes ud fra tabel 8.8. Det ses, at der er tale om isoleringsklasse 3. Isoleringsklasse Driftsparameter 1 D < 0, , < D < 0, , < D < 1, , < D < 2, Tabel 8.8: Driftsparameter D ved isoleringsklasserne 1-4 [4, Tabel 12.1] Den nødvendige isoleringstykkelse for rør findes af følgende formel [4]: d 2 = d 1 e ( 2 π λ Ur 2 λ α 2 d 2 ) (8.26) Hvor: d 1 d 2 λ U r α 2 indvendig isoleringsdiamter [m] udvendig isoleringsdiamter [m] isoleringens varmekonduktivitet [W/(mK)] Varmetransmissionskoefficienten for rør [W/(mK)] udvendig varmeovergangskoefficient [W/(m 2 K)] 63

66 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 8. Vand Til varmtvandsledninge vælges universal rørskåle fra Rockwool med en isolerings varmekonduktivitet på λ = 0, 041W/(mK) [21]. De respektive isoleringsdiametre er beregnet på Bilags-CD, Isolering-vand.xlsx. De mindste isoleringstykkelser samt de valgte isoleringstykkelser er oplistet i tabel 8.9: Udvendig rørdiameter Mindste isoleringstykkelse Valgte rørskåle Ø mm mm Ø mm mm Ø mm mm Ø mm mm Ø mm mm Tabel 8.9: Anvendte isoleringsdimensioner Isolering af koldvandsledningen Som tidligere nævnt vil koldvandsledningen blive isoleret imod kondensation, idet kondens kan medføre skade på bygningskonstruktioner samt -installationer. Fastlæggelse af isoleringsdimensionerne til beskyttelse mod kondens på rør beregnes af følgende formel [4]: d 2 d 1 ln( d 2 d 1 ) = 2 λ te t 1 t α 2 d 1 t (8.27) Hvor: d 1 d 2 λ indvendig isoleringsdiamter [m] udvendig isoleringsdiamter [m] isoleringens varmekonduktivitet [W/(mK)] t 1 Isoleringens indvendige overfladetemperatur [ C] t e omgivelsestemperaturen [ C] t dugpunktdifferensen [K] Isoleringens indvendige overfladetemperatur sættes til 5 C og omgivelsestemperaturen sættes til 20 C. Dugpunktdifferensen er jvf. [4, Tabel 12.1] med en luftfugtighed på 0,80, fundet til 3,5 C. Til koldvandsledningen vælges universal rørskåle fra Rockwool med en isolerings varmekonduktivitet på λ = 0, 041W/(mK) [21]. De respektive isoleringsdiametre er beregnet på Bilags-CD, Isolering-vand.xlsx. De beregnede, samt de valgte isoleringstykkelser, er oplistet i tabel 8.10: 64

67 Isolering af koldvandsledningen Byggeri og Anlæg - 5. semester Udvendig rørdiameter Mindste isoleringstykkelse Valgte rørskåle Ø mm mm Ø mm mm Ø mm mm Ø mm mm Tabel 8.10: Anvendte isoleringsdimensioner 65

68 Kapitel 9 Afløbsinstallationer Idet brugsvandssystemet nu er dimensioneret, ønskes det at se nærmere på afløbsystemet. Dette skyldes, at såfremt bygningens afløbsinstallationer er udformet hensigtsmæssigt, vil dette give en vis sikkerhed mod eksempelvis oversvømmelser og lugtgener. I forbindelse med projekteringen af afløbsnettet arbejdes der udelukkende med spildevand. Projekteringen af bygningens spildevandssystem vil tage udgangspunkt i følgende forudsætninger: De forudsatte spildevandsstrømme fra de enkelte installationsgenstande fastsættes ud fra DS 432 og fremgår af Kapitel 3 Ledningsnettet skal være selvrensende, hvilket sikres ved overholdelse af minimumsfaldet Gennem hele afløbssystemet benyttes der PVC-rør. Idet de væsentligste forudsætninger for afløbssystemet nu er klarlagt kan dimensioneringen nu påbegyndes. Først vil rørføringen blive gennemgået, hvorefter de dimensionsgivende vandstrømme vil blive klarlagt. Herefter kan rørdimension samt minimumsfaldet for afløbsinstallationerne fastsættes. I sidste ende bestemmes det aktuelle fald for bygningens afløbsledninger. 9.1 Rørføring Fra hovedafløbsledningen er der ført en stikledning ind på grunden. Denne ledning er lagt i jorden parallelt med bygningen mod nord. Ved tilslutning til hovedledningen, samt ved den nordligste fordelerbrønd, er der placeret nedgangsbrønde, med en diameter på 1250 mm, se figur 9.2. Brøndende er præfabrikerede, bestående af brøndbunde med bundrender, brøndringe og dæksel udført i beton. Ved alle tilkoblinger fra blokken, er der placeret fordelerbrønde, hvorfra ledningerne er ført ind i huset til gulvafløb i kælderen, samt til faldstammer. Faldstammerne er ført op gennem bygningens skakte, til udluftningsledningen, der er ført op over taget, et eksempel på en skakt kan ses af 9.1, hvor det ses, at der er plads til alle instalationer. På faldstammen er der placeret afgreninger ind til hver lejlighed, hvor afløbsinstallationen er ført rundt til sanitetsgenstandene. Alle tilslutninger samt retningsændringer i liggende ledninger, er udført med en vinkel på

69 9.2. Spildevandsstrømme Byggeri og Anlæg - 5. semester Figur 9.1: Bygningsinstallationernes placering i skakten 9.2 Spildevandsstrømme Bestemmelsen af de dimensionsgivende spildevandsstrømme for bygningens spildevandsledninger sker ud fra tabel 9.2. Forudsatte spildevandsstrømme [l/s] Brusebad 0,40 Håndvask 0,30 Køkkenvask 0,60 WC 1,80 Vaskemaskine 0,60 Opvaskemaskine 0,60 Tabel 9.1: Forudsatte spildevandsstrømme For ikke-udluftede ledninger, altså ledningerne i lejlighederne, kan den dimensionsgivende spildevandsstrøm generelt sættes lig den forudsatte vandstrøm. [4] Når der ses på udluftede ledninger, altså selve faldstammen, regnes der med en reduceret spildevandsstrøm. Såfremt den forudsatte spildevandsstrøm, q s,f er mindre end 12 l/s må der i hvert tilfælde vurderes, hvor mange installationsgenstande der vil være i brug samtidig, dog må den dimensionsgivende spildevandsstrøm, q s,d, ikke være mindre end det største bidrag til q s,f. [4, s 260]. Ved forudsatte spildevandsstrømme mellem 12l/s og 4000l/s, benyttes nedenstående figur. Ud fra de summerede forudsatte spildevandsstrømme, findes ud fra kurve B, den dimensiongivende vandstrøm, idet der er tale om en bygning til beboelse. 67

70 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 9. Afløbsinstallationer Figur 9.2: Dimensionsgivende spildevandsstrøm [7] Alle udregninger af forudsatte og dimensionsgivende vandstrømme fremgår af Bilags-CD, Vandinstallationer.xlsx. Her vil der blot blive oplistet vandstrømmene i knudepunkterne ved fordelerbrønde. Punkt Forudsat spildevandsstrømme [l/s] Dimensionsgivende spildevandsvandstrøm [l/s] 8 37,9 2,8 9 80, ,1 4, ,9 5, ,3 5, ,1 6, ,5 6, , ,7 7, , ,25 Tabel 9.2: Forudsatte spildevandsstrømme Knuderpunkternes placering i ledningsnettet fremgår af figur

71 9.3. Ledningsdimensionering Byggeri og Anlæg - 5. semester Figur 9.3: plantegning af afløbsnettet 9.3 Ledningsdimensionering I forbindelse med ledningsdimensionering, skal der vælges hvorvidt ledninger er udluftede, eller ikke-udluftede. Udluftningen af ledninger er bl.a. med til at sikre, at vandlåse ikke brydes som følge af tryksvingningerne i systemet. En udluftet ledning er karakteriseret ved, at der tilføres luft i strømmens retning, hvilket sker gennem udluftningsledning i taget. Sker lufttilførslen mod strømningsretningen, er der tale om en ikke-udluftet ledning. [4] Alle afløbsledninger i lejlighederne vælges til Ø110, idet ledninger i bygninger der er tilsluttet WC, minimum må have en indvendig diameter på 75 mm.[7]. Disse ledninger vælges samtidig til værende ikke-udluftet, dette skyldes, at der på alle koblingsledningerne er placeret en vandlås, hvorved udluftningen af ledningen sker imod strømningsretningen. Ved dimensioneringen af de udluftede ledninger, er anvendt figur 9.4. Jævnfør DS 432 skal spildevandsledningerne være selvrensende. Dette sikres ved, at ledningere overholder det krævede minimumsfald, der også kan aflæses af figur

72 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 9. Afløbsinstallationer Figur 9.4: Dimensioneringsdiagram for udluftede ledninger [7] Figur 9.4 viser ledningsdimensionen for strækning 8-9 i kælderen, der er valgt til Ø110. Ledningsstrækningen ses af figur 9.3. Ledningsdimensionen er aflæst udfra den dimensionsgivende vandstrøm, der på denne strækning er 2, 8l/s, jævnfør tabel 9.2, her er tegnet en lodret linie op til minimumsfaldet, hvorfra den valgte ledningsdimension er fundet. Efter dimensioneringen ses det, at alle afløbsledningerne i jorden udenfor fundamentet, med undtagelse af strækning 8-9 skal have en dimension på Ø160. Udfra beregningerne på Bilags-CD, Afløb.xlsx, ses et kritisk minimumsfald af ledninger bestående af Ø110 på 11 0 / 00, samt ledninger bestående af Ø160 på 7 0 / 00. For at reducere sandsynligheden for fejl ved installation af afløbende, udføres alle ligende ledninger med et fald på 12 0 / 00. [4] 70

73 9.4. Rensning Byggeri og Anlæg - 5. semester 9.4 Rensning For at spildevandet kan ledes optimalt i ledningerne er det nødvendigt at have rensemuligheder til systemerne. Dette kan udformes som rense- og inspektionsbrønde eller nedgangsbrønde. Placeringen af disse brønde er ikke uden betydning, da der er kritiske steder på afløbsnettet, som kræver særlig tilsyn. I afløbssystemet placeres to nedgangsbrønde og ni rense- og inspektionsbrønde. Rense- og inspektionsbrøndene er placeret de steder på afløbsnettet hvor flere ledninger sammenføres se figur 9.3. Figur 9.5: Nedgangsbrønde 71

74

75 Del IV Anlægsteknik 73

76 Kapitel 10 Procesplan I følgende afsnit vil procesplanen for huset blive beskrevet. Afsnittet vil ligeledes indeholde forskellige metoder til opbygning af en procesplan, samt en redegørelse for hvilken metoden der anvendes i rapporten. Aktiviteterne i procesplanen vil ikke blive beskrevet enkeltvis, men forløbet vil blive beskrevet som et samlet flow, herunder vil valg og placering af milepælene blive beskrevet Formål Formålet med procesplanen er at give et overblik over det samlede projekt, fra programmering til aflevering. I rapporten ses dog bort fra programfasen. Procesplanen fungerer altså som en overordnet aktivitetsplan, hvor de forskellige hovedterminer fastlægges. Procesplanen angiver også aktiviteternes indbyrdes afhængighed, hvor en vurdering af ressourceforbruget for de enkelte aktiviteter er angivet Planlægningsmetoder Udgangspunktet i opsætningen af tidsplanlægningen er projektets strukturering og inddeling af arbejdet i forskellige aktiviteter. Til at give et overblik over tidsplanlægningen findes forskellige metoder, herunder stavdiagrammer, netværksdiagrammer etc., dog kan følgende fremgangsmåde anvendes til den generelle udarbejdelse af tidsplanlægningen. Fremgangsmåden tager udgangspunkt i udarbejdelse af tidsplanen, hvor alt er inkluderet. I de følgende afsnit vil der ikke blive taget hensyn til de enkelte aktiviteters tidsforbrug: 1. Den samlede tidsramme for byggeriet findes, ofte efter bygherrens ønske. Herefter kan tidsrammen opdeles således, hver enkelt aktør kender deres egne tidsrammer. Hovedterminerne findes ligeledes her. 2. Byggeriets samlede arbejde opdeles i passende aktiviteter, detaljeringsgraden af aktiviteterne bestemmes ligeledes. 3. Mandtimeforbruget beregnes ud fra et skøn af mængder og arbejdsydelser. 4. Det samlede ressourceforbrug, samt den gennemsnitlige bemanding bestemmes. 74

77 Stavdiagram Byggeri og Anlæg - 5. semester 5. Aktiviteternes rækkefølge og indbyrdes afhængighed bestemmes 6. Tidsplanen kan optegnes. Efterfølgende vil forskellige planlægningsmetoder blive beskrevet Stavdiagram Opbygningen af et stavdiagram foregår ved at opstille de forskellige aktiviteter under hinanden. Ud fra hver aktivitet tegnes en stav, hvis placering og længde sættes i forhold til den vandrette tidsakse i diagrammet. Placering af stavene angiver altså i hvilket tidsrum aktiviteten er planlagt udført. Det er ligeledes muligt at indsætte den ønskede bemanding i diagrammet angivet på de enkelte stave. Ved opstilling af de forskellige aktiviteter i stavdiagrammet tilstræbes det, at skabe en flydende arbejdsproces, hvor spildtid reduceres så vidt muligt. Figur 10.1 viser et eksempel på opbygningen af et stavdiagram, i stavdiagrammet er ligeledes indtegnet helligdage. Figur 10.1: Eksempel på stavdiagram [11] Det er ofte efter bygherrens interesse at byggetiden er kort, hvilket hænger sammen med bygherrens renteudgifter i byggeperioden. samt ønsket om at tage bygningen i brug hurtigst muligt. Ved planlægningen af stavdiagrammet kan byggetiden nedsættes gennem overlap mellem de enkelte aktiviteter. Overlapning mellem aktiviteterne kan ses på figur Overlapning mellem aktiviteter indrettes således, at når maleren er færdig på én etage, kan gulvlæggerne komme ind på den pågældende etage, mens malerne går videre til næste etage. 75

78 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 10. Procesplan Skråstregsdiagram Skråstregsdiagrammet angiver, i forhold til stavdiagrammet, både tid og sted. Skråstregsdiagrammet benævnes også cyklogrammet. Skråstregsdiagrammet er godt ved pressede tidsplaner med mange beskæftigede. [11] Figur 10.2: Principiel opbygning af skråstregsdiagram [11] Figur 10.2 viser hvordan et skråstregsdiagram kan opbygges. Ved arbejdsområde forstås et afgrænset areal indenfor byggepladsen, eksempelvis kan arbejdsområde 1 være en bestemt etage i etagebyggeri. Tilsvarende kan arbejdsområde 2, 3 og 4 være højere beliggende etager. En aktivitetskæde er en række ens aktiviteter udført i hver sit arbejdsområde, eksempelvis kan aktivitet A være malerarbejde. Hvis arbejdsmængden i hvert arbejdsområde er ensartet fås en retlinet aktivitetskæde, se figur 10.2 aktivitetskæde A. Beskriver aktivitetskæde B aktiviteten gulvlægning, starter denne eksempelvis når malerarbejdet i arbejdsområde 1 er færdigt. Afstanden mellem to aktiviteter udtrykker den rumlige og tidsmæssige afstand mellem de forskellige sjak Netværksdiagram Princippet i netværksdiagrammer er at opstille aktiviteterne i logisk rækkefølge, herunder opstilles aktiviteternes indbyrdes afhængighed. Netværksplanlægning kan opstilles på to måder som kassediagram og som pilediagram, figur 10.3 viser de to diagrammer afbilledet. 76

79 Metodevalg Byggeri og Anlæg - 5. semester Figur 10.3: Principiel opbygning af skråstregsdiagram [11] Øverste del af figur 10.3 viser fire aktiviteter A, B, C og D. Her er det en forudsætning at aktivitet A er udført før opstart af aktivitet B og C, ligeledes forudsætter det at aktivitet B og C er udført før opstart af aktivitet D. Det ses, at aktivitet B og C kan udføres samtidigt. I kassediagrammet er aktiviteterne afbilledet som kasser, hvor pilene viser afhængigheden mellem aktiviteterne. Aktiviteterne i pilediagrammet (nederste del af figur 10.3) er afbilledet som pile, hvor cirklerne symboliserer de tilstande, der nås efterhånden som aktiviteterne gennemføres. Opbygning af pilediagrammet medfører, at der ikke kan være parallelle aktiviteter, som det er tilfældet i kassediagrammet. Problemet kan afhjælpes ved at indsætte en kunstig aktivitet, X, hvilket medfører en korrekt binding af aktiviteterne. Af figur 10.3 ses det at netværksdiagrammet ikke har en vandret tidsakse, hvorfor pilenes og kasserne størrelse i diagrammet ikke har nogen betydning med hensyn til varigheden af aktiviteterne. Diagrammet giver dog en oversigt over strukturen i projektet, samt relationerne mellem de enkelte aktiviteter Metodevalg I rapporten ses der bort fra de enkelte aktiviteters varighed, hvorfor der anvendes netværksdiagrammer til udformning af procesplanen. Netværksdiagrammer giver ligeledes et visuelt udtryk af arbejdsprocessen uden brug af deciderede tidsplaner Udformning af procesplan Procesplanen for dette projekt viser aktiviteternes indbyrdes afhængighed, hvilket vil sige, i hvilken rækkefølge aktiviteterne skal udføres. Der er indsat tre milepæle i procesplanen, som er følgende: 77

80 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 10. Procesplan Milepæl 1: Efter opstilling af kran Milepæl 2: Efter monteringen af alle elementerne Milepæl 3: Før afleveringen af byggeriet I det efterfølgende beskrives aktiviteterne og deres indbyrdes afhængighed, der ligger indenfor de førnævnte milepæle. Der tages dog ikke højde for hvor meget materiel, der er til rådighed på byggepladsen, hvilket vil sige, at der eksempelvis ikke tages højde for antallet af kraner, der opstilles Før milepæl 1 I dette projekt ses der, som tidligere nævnt, bort fra programfasen. Derfor begynder procesplanen ved udgravningen til byggeriet. Samtidig med at der udgraves, køres der løbende jord væk fra byggepladsen. På procesplanen er dette vist ved at placere aktiviteterne Udgravning og Jordkørsel over hinanden. Overlapningen af disse aktiviteter sikrer, at der ikke opstår unødvendigt tidsspild ved de efterfølgende arbejdsprocesser, på grund af en besværlig arbejdsgang på byggepladsen grundet store mængder opgravet jord. Det bør dog nævnes, at der skal være en vis jordmængde tilbage, til en efterfølgende opfyldning omkring byggeriet. Til fundering af bygningen anvendes to forskellige funderingsprincipper, hvilket er pælefundering og direkte fundering. Det vurderes, at disse aktiviteter kan udføres samtidigt, dog forskellige steder på byggepladsen. Opførsel af fundering til bygningen er dog direkte afhængig af, at udgravningen er udført, hvilket er vist ved, at funderingen er placeret efter udgravningen på procesplanen. Efter funderingen af bygningen har fundet sted kan afløbsledningerne føres fra bygningens placering og tilkobles hovedledningen, således der efterfølgende blot skal ske en tilkobling af afløbsledningerne inde i bygningen. Der udlægges et kapillarbrydende og isolerende lag før armeringen til kældergulvet udlægges, hvorefter udstøbningen af gulvet kan finde sted. Armeringen til kældervæggene opstilles, og der kan løbende opføres forskalling rundt langs det støbte kældergulv. Efter alle kældervæggene, der vender mod terrænet er støbt og har nået en vis styrke samt bæreevne, kan forskallingen fjernes og afstivning opstilles. Stikledninger fra fjernvarme og brugsvand kan føres ind gennem kældervæggene, således at der senere under byggeriets opførelse blot skal ske en indendørs tilslutning af installationerne. Det samme gælder strøm, hvor elledningerne kan føres ind til kælderen. Ventilationskanalerne til indtag og afkast skal føres under terræn, hvorefter disse føres ind på den indvendige side af kældervæggene. Dog føres kanalerne endnu ikke helt hen hvor ventilationsaggregaterne tænkes opført. Når alle stikledningerne og ventilationskanalerne er ført ind til kælderen kan den udvendige isolering af kældervæggene udlægges. Efterfølgende kan der ske en påfyldning af jord omkring kældervæggene, således gravearbejdet kan færdiggøres. Imidlertid kan kranfirmaet opstille en kran på byggepladsen, således at første milepæl nås, når denne er færdigopstillet Første til anden milepæl Da kranen er opstillet og klar til brug, kan den anvendes til at placere varmtvandsbeholder og ventilationsaggregater i kælderetagen. Efterfølgende kan kranen anvendes til at løfte 78

81 Anden til tredje milepæl Byggeri og Anlæg - 5. semester indervægselementerne ind så disse kan monteres løbende. Placeringen af de førnævnte elementer skal være på plads, inden kælderdækket og altandæk kan monteres. Ydervægselementerne til stueetagen monteres efterhånden som kælderdækkes lægges, hvorefter badeværelsesmodulerne og trapperne ligeledes kan monteres. Indervægselementerne til stueetagen kan indsættes og der kan placeres materialekasser med de dele, som senere skal anvendes på etagen. Derefter kan der placeres et dækelement over stueetagen, og de førnævnte step gentages i samme rækkefølge på de øvrige etager. Elevatoren placeres i elevatorskakterne inden tagelementerne monteres, hvorefter anden milepæl nås, og elementmontagen er færdiggjort Anden til tredje milepæl Efter anden milepæl er nået og alle elementerne er monteret, er der flere forskellige arbejdsopgaver, der kan påbegyndes. Opmuringen af formuren kan påbegyndes, og der placeres isolering i hulmuren, efterhånden som opmuringen finder sted. Det vurderes, at rørføringen for ventilationskanaler, varme- og brugsvandsanlæg samt el- og afløbssystemer kan påbegyndes. Tagisoleringen og -dækningen kan af konstruktionsmæssige årsager først finde sted når opmuringen er tilendebragt. Hvad angår opføringen af skillevægge og skakter er det mest hensigtsmæssigt, at udføre dette når rørføringen til de tidligere nævnte installationer er udført. Efterhånden som opmuringen finder sted kan der løbende monteres vinduer og yderdøre, når formuren har tørret og nået en vis styrke. Det vurderes, at malerarbejdet kan påbegyndes efterhånden som skillevæggene og skakterne opføres på etagerne. Kranen skal ikke anvendes efter tagisoleringen og -beklædningen er udlagt, hvorfor denne kan nedtages. Montering af gulve kan foregå sideløbende med malningen, hvorefter montagen af indvendige døre og køkkener kan foregå. Herefter er tredje milepæl nået, idet der kun er afleveringen af byggeriet tilbage. Procesplanen beskriver de overordnede aktiviteters rækkefølge og sammenhæng, hvorfor der udarbejdes et detaljeret netværksdiagram, som øger detaljeringsgraden af arbejdets udførsel. 79

82 Kapitel 11 Detaljeret plan Ved udformning af den detaljerede planlægning, anvendes samme planlægningsmetode som ved procesplanenen. Netværksdiagrammerne anvendes grundet det visuelle udtryk for arbejdsprocessen uafhængig af input fra aktiviteternes varighed. Den detaljerede planlægning viser dermed den logiske rækkefølge af aktiviteterne, samt aktiviteternes indbyrdes afhængighed. Den detaljerede planlægning udformes efter kælderdækket er blevet lagt, dvs den begynder ved elementbyggeriets start. Planlægningen tager udgangspunkt i at der på byggepladsen er opstillet en kran, hvorfor de overlappende aktiviteter omrokkeres, således planlægningen stemmer overens med det tilstedeværende materiel.efterfølgende vil den detaljerede planlægning blive beskrevet. Den overordnede beskrivelse af planlægningen er beskrevet i afsnit Netværksdiagrammet for den detaljerede planlægning findes på bilags CD, Netværksdiagram.xlsx Udformning af netværksdiagram Dette netværksdiagram er en viderarbejdelse af procesplanen, hvor detaljeringsgraden er lavere i procesplanen. Netværksdiagrammet starter som tidligere nævnt, der hvor det egentlige montagebyggeri begynder. Aktiviteterne beskrevet i procesplanen findes ligeledes i dette diagram, dog med relevante underaktiviteter tilknyttet de enkelte aktiviteter. Beskrivelsen af diagrammet beskrives under følgende punkter Montagebyggeri start til Milepæl 2 Milepæl 2 til Milepæl 3 Aflevering Efterfølgende vil den detaljerede planlægning blive beskrevet Montagebyggeri start til milepæl 2 Det egentlige montagebyggeri består af 6 hovedaktiviteter med tilhørende underaktiviteter. I montagebyggeriet er der ingen overlappende aktiviteter, da det skønnes at der på arbejdspladsen kun er opført en kran. Første aktivitet i det egentlige montagerbyggeri er anbringelse af altandæk. Altandækket anbringes udfra følgende aktiviteter: 80

83 Montagebyggeri start til milepæl 2 Byggeri og Anlæg - 5. semester 1. Etablering af højdejustering 2. Anhugning 3. Anbringelse 4. Fastgørelse 5. Afstropning Hver aktivitet skal færdiggøres før den efterfølgende aktivitet kan startes. Efter altandækkene er placeret, kan vægelementerne placeres. Placering af vægelementerne sker ved følgende aktiviteter. 1. Etablering af højdejusteringe 2. Anhugning 3. Anbringelse 4. Afstivning 5. Afstropning 6. Underfugning Igen skal hver aktivitet færdiggøres før den efterfølgende aktivitet kan opstartes. De efterfølgende aktiviter i montagebyggeriet er opbygget som de førbeskrevne aktiviteter. Før dækelementerne placeres, skal materialekasser indsættes. Materialekasserne indsættes således, at sjakkene får hurtigere adgang til matriellet. Efter dækket er placeret kan afstivningen fjernes og montagen af næste etage kan begynde. Sidste aktivitet i montagebyggeriet er placering af tagdækelementer. Igen er aktiviteten opdelt i underaktiviteter. Tagdækelementmontagen opføres efter følgende fremgangsmåde 1. Opmåling og afmærkning 2. Anhugning 3. Anbringelse 4. Afstropning 5. Opsætning af sikkerhedsrkværk 6. Armering af elementfuger 7. Udstøbning af elementfuger 81

84 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 11. Detaljeret plan Milepæl 2 til Milepæl 3 Efter montagebyggeriet er færdig kan de forskellige installationssjak udføre deres arbejde. I netværksdiagrammet er installationsaktiviteterne placeret således, at når montagearbejdet på en etage er færdig kan installationssjakene komme ind på etagen, mens montagearbejet kan fortsætte på de følgende etager. Underaktiviteterne for installationsaktiviteterne er følgende: 1. Opmåling og tilskæring 2. Montering Mens installationsjakkene arbejder, kan opmuringen samt tagdækningen finde sted. Opmuringens og tagdækningens underaktiviteter er de samme som ovenstående, mens tagisoleringsarbejdets underaktiviteter er følgende: 1. Opmåling og afmærkning 2. Påsvejsning af membran/dampspærre 3. Tilpasning og udlægning af isolering Inden de afsluttende aktiviteter kan udføres, skal indervæggene samt skaktene opføres. Arbejdet udføres efter følgende fremgangsmåde: 1. Opmåling og afmærkning 2. Tilpasning og montering af stålskelet 3. Tilpasning og montering af isolering og gipsplader De sidste aktiviter, der udføres, inden fejl og mangler i byggeriet kan gennemgåes, er montering af inderdøre og køkkener. Køkkenarbejdet udføres efter følgende fremgangsmåde: 1. Opmåling og afmærkning 2. Montering af skuffer, skabe, bordplade og lignende 3. Tilslutning af el-, vand- og afløbsinstallationer Før afleveringen kan foretages, gennemgåes bygningen af entrenørvirksomheden, hvor fejl og mangler udbedres Aflevering Når byggeriet står færdigt og er klar til indflytning, kan afleveringen finde sted. Her gennemgåes bygningen af alle indvovlverede parter, herunder bygherre, entreprenør etc. Efter afleveringen har fundet sted, er bygningen officielt overgivet til bygherren. 82

85 Kapitel 12 Tidsplanlægning I udarbejdelsen af en tidsplan for byggeriet tages der udgangspunkt i det detaljerede netværksdiagram, som er beskrevet i Kapitel 11. Ud fra dette diagram er der udarbejdet et stavdiagram ved brug af programmet Gantt Project, som kan ses af Bilags-CD, Tidsplan.gan. Først fastlægges aktiviteternes varighed, hvor der som udgangspunkt benyttes bogen Anlægsteknik 2, [11], hvor der er angivet, hvor mange mandtimer forskellige aktiviteter kan forventes at vare. Der er skønnet hvor mange personer, det vil være realistisk at tilføje til de enkelte arbejdsopgaver. Antallet af arbejdere, er benævnt som ressourcer i Gantt Project, og er bestemt enten ud fra et skøn af hvor mange personer, der kan være i gang på samme tid eller hvor meget arbejde, der skal udføres inden de støder på et andet arbejdssjak. Til at skønne hvor mange mandtimer, der går til en given arbejdsopgave benyttes Wrights formel. Haves der oplysning om hvor lang tid en arbejdsopgave tager at udføre ved to forskellige antal gentagelser af opgaven, kan disse data benyttes i Wrights formel. Ud fra dette fås en ligning for, hvor lang tid en given arbejdsopgave kan forventes at tage, afhængigt af antallet af gentagelser. Formlen tager hensyn til, at når det samme arbejde udføres flere gange bliver arbejderne mere fortrolige med det, og det bliver derfor hurtigere at udføre [11]. I det efterfølgende vil der kort gives et eksempel på, hvorledes skønnet af arbejdstid er foretaget. Som eksempel anvendes montagen af ydervægselementer, hvor arbejdstiden bestemmes ud fra tid til montage og fugning. Der ses bort fra transporttiden, som er opgivet sammen med de øvrige oplysninger, da det antages, at elementerne leveres lige til kranen, og at der derfor ikke er behov for et mellemlager. Denne problemstilling er behandlet i afsnit Ved antagelsen af, at hvert ydervægselement har en størrelse på 7m 2, kan det fastlægges, at der skal anvendes 110 ydervægselementer i stueetagen. Arbejdstiden pr. ydervægselement fastlægges ud fra følgende oplysninger [11]: 83

86 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 12. Tidsplanlægning Ved 3000 stk Montage: Fugning: Samlet: Ved 500 stk Montage: Fugning: Samlet: 1, 00 mh/stk 0, 28 mh/stk 1, 28 mh/stk 1, 00 1, 21 = 1, 21 mh/stk 0, 28 1, 21 = 0, 34 mh/stk 1, 55 mh/stk Ved 110 stk 1, 28 = T k 1, 55 = T k T 1 = 3, 000 k = 0, 106 t x = 3, ,106 = 1, 82mh/stk Ud fra antallet af ydervægselementer og arbejdstiden pr. element, kan det fastlægges, at arbejdstiden for ydervægselementer i stueetagen kan forventes at tage omkring 200mh. På samme måde skønnes arbejdstiden for de øvrige opgaver, og antallet af håndværkere på hver opgave kan fordeles. Ved at summere antallet af håndværkere op for hver uge, kan der udarbejdes en bemandingsplan for byggepladsen. Antallet af håndværkere på hver opgave er fastlagt ud fra flere overvejelser. Det er blandt andet forsøgt, at holde en forholdsvis stabil bemandingsplan, således at antallet af eksempelvis tømrer på byggepladsen ikke skifter fra tid til anden. Den endelige tidsplan ses af Tegning Den tilhørende samlede bemandingsplan for byggeriet er skitseret på figur Figur 12.1: Samlet bemandingsplan for byggeriets opførsel I forbindelse med udarbejdningen af tidsplanen er der foretaget en række overvejelser, som kort beskrives i det følgende. Det skønnes, at der på intet tidspunkt er ventetid på materialer, materiel eller eventuelle tekniske problemer med kranen, der vil medføre forsinkelser. Det overvejes hvorvidt murerne kan begynde at mure en etage op, når alle elementerne er opført. Denne idé er dog blevet forkastet, da det vurderes, at det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at have murere arbejdende under meget tunge elementer. Idéen med at mure op lige efter elementerne er monteret tog udgangspunkt, i ønsket om at gøre det muligt, at få sat vinduer i så hurtigt som muligt, og på den måde lade bygningen 84

87 Kapitel 12. Tidsplanlægning Byggeri og Anlæg - 5. semester tørre. Der indsættes dog en plade i vindueshullet, så der på den måde lukkes af for vind og vejr. Yderligere indsættes der midlertidige døre i facaden, så disse ligeledes kan lukkes af. Ud fra de førnævnte foranstaltninger antages det, at bygningen har rigelig tid til at tørre inden maleren skal male. Det vælges at have vinduerne til de forskellige etager sammen med materialekasserne, således disse placeres på hver etage inden etagedækket monteres. Dette valg gør det nemmere for tømrerne, at sætte vinduerne op uden at de skal løftes op af kranen og trækkes gennem stilladset. I beregningerne af hvor mange dage de forskellige aktiviteter tager, er det valgt, at aktiviteter som ikke færdiggøres i helt antal dage, rundes op til nærmeste hele dag. På denne måde tages hensyn til uforudsete forsinkelser, og disse ekstra-tider kan anvendes som buffer. Byggepladsen afvikles efterhånden som aktiviteterne hører op, hvilket vil sige at skurvogne fjernes når der ikke længere er behov for dem, stillads fjernes når vinduerne er monteret og kranen tages ned når der ikke længere er behov for den. Det ses af tidsplanen, at det kommer til at tage ca. halvandet år at opføre bygningen med den valgte bemanding for de valgte aktiviteter. 85

88 Kapitel 13 Byggepladsindretning Før byggeriet kan begynde, skal der ligge en plan for byggepladsindretningen. Formålet med byggepladsindretningen er at sikre, at arbejdsprocesserne kan udføres så hensigtsmæssigt som mulig, med et så lille ressourceforbrug som muligt, samt sikre sundheds- og sikkerhedsforholdene for personer arbejdende/færdende på byggepladsen. [3] I denne rapport ses der på byggepladsens indhegning, kørearealer, skurby, lagerplads og kran. Efterfølgende vil de forskellige emner blive beskrevet Indhegning Byggepladsens indhegning har to hovedformål: Sikkerhed Beskyttelse mod tyveri Bygherren er efter loven den ansvarshavende for sikkerheden på byggepladsen, herunder sikkerheden for et eventuelt publikum. Indhegningen kan hjælpe med at beskytte mod eventuelle nysgerige personer der ikke ønskes for tæt på byggeriet. Indhegningen kan ligeledes medføre, at byggepladsen ikke bliver omdannet til en stor legeplads, når arbejdet bliver lukket ned om aftenen og i weekenden. [3] Inde på byggepladsen er ofte placeret store værdier i maskinel og materialer, hvorfor entreprenøren kan have stor interesse i at besværliggøre tyveri ved hjælp af indhegning. Ligeledes er bygherren ikke interesseret i forsinkelse i byggeriet grundet stjålet maskinel eller materialer. [3] Afspærringens placering er afhængig af bygningen højde, hvilket ses i tabel 13.1 Bygningshøjde mindre end 20m mellem 20 og 50m over 50m Sikkerhedsafstand 5m 8m 10m Tabel 13.1: Bygningshøjder samt placering af afspærringer 86

89 13.2. Kørearealer Byggeri og Anlæg - 5. semester Bygningshøjden er på 17m, hvorfor den nødvendige sikkerhedsafstand er 5m. Byggepladsen indhegnes med trådhegn fastgjort i betonklodser, således publikum har mulighed for at se, hvordan byggeriet skrider frem. Indhegningens placering kan ses på figur Kørearealer Bygningen består af flere hundrede tons materialer, hvorfor der stilles store krav til vejnettes bæreevne. For at entreprenøren ikke bruger udnøvendigt mange ressourcer på at opbygge og opretholde byggepladsens kørearealer, er det vigtigt, at opbygningen af kørearealerne er i orden fra byggeprocessens start. I planlægningen og indretningen af byggepladsens vejtnet er afvanding derfor essentielt, hvormed veje og pladser enten skal hæves over terrænniveau eller så de på anden måde kan afvandes. Figur 13.1 viser hvordan byggepladsvejen kan opbygges. Vejen er hævet over terrænniveau i den ene side, mens der er etableret afvanding i den anden side, hvor terrænniveauet er højere en vejen. Figur 13.1: Snit i byggepladsvej [3] For byggepladsen laves seperateadgangsveje for personel og maskinel. Adgangsvejen for personel er placeret ved skurvognene således personellet let kan komme til og fra parkeringspladsen. Til- og frakørslen er placeret således, at vogntogene let kan komme ind til kranen samt lagerpladsen. Byggepladsvejenes størrelse skal kunne rumme vogntogene der kommer med bygningselementerne. Vejnettets opbygning kan ses på figur Skurbyen Skurbyen omfatter mandskabsvogne, kontor- og mødevogne, sanitetsvogne, toiletter samt redskabsskure. I tilknytning til skurbyen etableres en parkeringsplads, således at det er muligt at komme tørskoet til og fra omklæningsrummet uden at passerer hjelmområder. Manskabskur indeholder spise-, omklædnings- og vaskerum med skabe, bænk, håndvask, bruser samt toilet. Spiserummet forsynes med køleskab, kaffemaskine samt mikroovn, således at det er muligt at varme mad. Mandskabsskuret er desuden opvarmet og belyste. opbygningen af mandskabsskuret ses af figur Der er valgt 2 stk mandskabsvogne fra AGJ, model maxi. Denne vogn har en længde på 9,6 m og en bredde på 3,3 m. 87

90 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 13. Byggepladsindretning Figur 13.2: Mandskabsvogn til 10 personer [2] Idet afstanden fra arbejdsstedet ikke overstiger 200 m, og transporttiden ikke overstiger 5 min, etableres der ikke seperate toiletter på byggepladsen. Redskabsskuret indrettes med hylder og arbejdsbord, dette skur bruges til opbevaring af værktøj samt materialer, hvorfor der vælges en tyverisikret container. Kontor- og mødevognen placeres med et godt udsyn over byggepladsen, da denne vogn mere eller mindre er forbeholdt ledelsen. Her er også valgt en model maxi fra AGJ, denne har samme mål som mandskabsskuret Lagerlads Ved planlægningen af byggepladsens indretning skal der tages hensyn til opbevaringen af de forskellige materialer, der ikke monteres direkte ved levering. Der skal således sørges for fremkommelige køreveje til de enkelte lagerpladser. Jorddepoter Der reseveres på byggepladsen plads til henlægning af muld, der senere bruges til etablering af græsområder omkring bygningen. Disse muldjordsdepoter må ikke have en højde på mere end 2 m, da mulden i så fald vil miste sin evne som vækstmiddel på grund af sammentrykning. Ligeledes reserveres der plads til råjord, der kan genbruges som fyldmateriale. Overskydende jord bortskaffes i forbindelse med udgravningen. Rørdepoter Rørdepotet placeres således at påkørsel og ødelæggelse af rørerne undgås. Dette depot vil først blive etableret efter udgravningen af bygningen har fundet sted. Jernpladsen Jersnpladsen placeres på et jævnt areal, med en smule fald, således at eventluelt regnvand kan løbe af. Jernpladsen placeres indenfor kranens rækkevidde og således at det er tilgængeligt fra en kørevej. På pladsen udlægges der 100 mm tromlet grus. Jernpladsen ønskes overdækket, og har et areal på 14mx5m 88

91 13.5. Kran Byggeri og Anlæg - 5. semester Affaldscontainer Affaldscontainere opstilles ud til byggepladsvejen. Cointainerne ønskes indrettet således at affaldet kan sorteres Kran Da montagearbejdet er en stor del af byggeriet, er kranen et vigtigt redskab på byggepladsen. Da kranen har stor betydning for arbejdsprocessen, er det vigtigt, at den valgte kran passer med det arbejde, kranen skal udføre, ligeledes er det af stor betydning hvor kranen placers på byggepladsen. Det er valgt at benytte en tårnkran, grundet det store arbejde kranen skal lave samt den høje vægt af elementerne. Ved brug af tårnkranen skønnes det, at én kran på byggepladsen er nok. Af figur 13.4 ses det, at kranen er placeret midt for bygningen, 10m fra ydervæggen. For at kranen skal kunne udføre alt montagearbejdet, er det nødvendige udlæg for kranen 47m. Ydermere skal kranen have en bæreevne svarende til at kunne løfte et badeværelesesmodul på plads. På figur 13.3 er der markeret to punkter; et for ydervægselementet placeret længst væk fra kranen, og et for det badeværelsesmodul, der er placeret længst væk fra kranen. Elementet placeret længst væk fra kranen er et ydervægselement med en vægt på m = 2, 7m 3, 4m 0, 15m 2, 6t/m 3 = 3, 58t, hvor det nødvendige udlæg for kranen er 47m. Badeværelsesmodulet, med en vægt på 3,7t[9], medfører at kranens nødvendge udlæg er 45m. På figuren symboliserer det blå punkt ydervægselementer, mens det røde punkt viser badeværelsesmodulet. Figur 13.3: Bæreevnekurve for tårdndrejekran [13] Der er valgt en tårndrejekran fra firmaet Krøll Cranes, model K180. Det ses af figuren at tårndrejekranen opfylder bæreevnekravene, hvorfor kranen kan anvendes til montagearbejdet. 89

92 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 13. Byggepladsindretning 13.6 Opbygning Figur 13.4 viser byggepladsombygningen konstrueret efter overnstående kriterier. Vejnettet på byggepladsen er opbygget således at sættevognstogene har mulighed for at bakke helt op kranen og aflevere de forskellige elementer. Ligeledes er det muliggjort for de forskellige lastbiler at køre op til materieldepotet og aflevere materialerne. Materieldepotet samt jerndepotet er placeret indenfor kranens rækkevidde. Formandsvognen er placeret ved indkørslen til byggepladsen, hvor mandskabsvognene er placeret i forlængelse heraf. Bag formandsvognen er personaleindgangen placeret, således arbejderne ikke skal bruge ind- og udkørslen. Figur 13.4: Byggepladsindretning På Tegning er byggepladsindretningen indtegnet med mål. 90

93 Kapitel 14 Priskalkulation Det ønskes, at foretage en priskalkulation for at give et indtryk af, hvor dyr opførelsen af bygningen på Sturhs brygge vil være. Udarbejdelsen af priskalkulationen er forsøgt opstillet så overskuelig som muligt, hvor de enkelte udgiftsposter er opstillet systematisk ud fra kategori. Den følgende priskalkulation er opdelt i tre kategorier: Direkte omkostninger til materiale, arbejdskraft samt materiel Omkostninger til indretning og afvikling af byggepladsen Omkostninger til drift af byggepladsen Der ses således bort fra omkostninger til administration, finansiering og garantier, ligesom der ikke foretages kontrol af overslaget. Følgende forudsætninger vil gøre sig gældende for priskalkulationen: 80 lejligheder, egnet til beboelse 92 badeværelser i hele bygningen, inklusiv to i kælderen Bygningen måler 15mx80m Lofthøjden regnes til værende 2,7 m Alle lejligheder har en altan Kalkulationen påbegyndes efter, at kælderen er etableret, hvorfor der ikke regnes pris på udgifter til kælderen I hele bygningen vil der være 6700m 2 egnet til beboelse Den nødvendige ventilationsmængde til hele bygningen er på m 3 /h, fordelt på tre ventilationsaggregater Der ses bort fra udgifter til elevator Udgifterne til badeværelses modulerne skønnes til kr. pr. badeværelse 91

94 Gruppe B121 - Efterår 2008 Kapitel 14. Priskalkulation Det skønnes desuden, at udgifterne til arbejdspladsindretning samt afvikling af arbejdspladsen efter endt byggeri vil udgøre 5 % af prisen, at driften af arbejdspladsen vil udgøre 3% af prisen. Herunder menes bl.a. udgifter til el under byggeriet samt vedligeholdelse og renholdelse af de offentlige veje, der benyttes i forbindelse med byggeriet. Priserne i kalkulationen, er inklusiv lønninger samt udgifter til leje af maskiner med videre. Type Nr Beskrivelse Enhed Mængde Pris Pris ialt kr/m 2 tkr. 1. Bygningsdele Ydermur mm hulmur, tegl m ,8 /125 mm isol./betonelement Skillevæg mm stålskelet, m ,4 2 x 2 lag gipsplader Vægge ml. trappe 1.03 Indervæg af armeret m ,2 og lejlighed beton, t = 180 mm Lejlighedsskæl 1.04 Indervæg af uarmeret m beton, t = 200 mm Etagedæk 1.05 Dækelement beton, m ,3 220 mm x mm x mm Tag 1.06 Tagdæk, beton m ,8 215 mm x mm, isolering Vinduer 1.07 Fast vindue, aluminium, stk , mm x mm Terrassedør 1.08 Terrassedør, plast med stk ,7 3 ruder, mm x mm Yderdøre 1.09 Yderdør af plast, stk , mm x mm Indvendige 1.10 Fyldningsdør stk ,8 døre 700/800/900 mm x mm Altan 1.11 Altan med betonbund, stk , mm x mm Trappe 1.12 Præfabrikeret betontrappe stk ,2 med repos 2. Installationer Brugsvand 2.01 Vandinstallationer, m ,4 etagehuse Spildevandsanlæg 2.02 Spildevandsinstallationer, m ,32 484,5 etagehuse 92

95 Kapitel 14. Priskalkulation Byggeri og Anlæg - 5. semester Type Nr Beskrivelse Enhed Mængde Pris pr m 2 Pris ialt kr/m 2 tkr. 2. Installationer Sanitet 2.03 Sanitet, m ,6 etagehuse Isolering 2.04 VVS-anlæg, øvrige, m ,75 185,9 af rør m.m. etagehuse Elinstallationer 2.05 Elinstallationer m ,5 etagehuse Varmeanlæg 2.06 Fjernvarmeanlæg, m ,9 etagehuse Mekanisk 2.07 Ventilation, m ,9 ventilation pris pr. m 3 /h luft 3. Inventar Køkken 3.01 Køkkenelementer, stk ,7 komplet Badeværelse 3.02 Badeværelses- stk elementer, komplet Pris for bygningen Udgifter til arbejdspladsindretning Drift af arbejdsplads Total pris for opførsel af bygningen Altså vil prisen for bygningen, uden etablering af kælder, koste 41,5 mio. kr. Priserne i kalkulationen er fundet i V &S prishåndbøgerne. De relaterede numre fremgår af Bilags-CD, Pris Bygningselementer.xlsx. 93

96

97 Del V Afslutning 95

98 Kapitel 15 Konklusion I begyndelsen af projektet er der redegjort for den gældende lovgivning til ventilations-, brugsvands- og afløbsinstallationer i boligbygninger. Dette drejer sig blandt andet om krav til friskluftmængder i boligen, vandtilførsler til de enkelte elementer samt dimensionsgivende spildevandsstrømme. Disse krav danner grundlaget for projekteringen og dimensioneringen af ventilations-, brugsvands- og afløbsinstallationer gennem dette projekt. Under skitseprojekteringen er der fokuseret på hvorledes kanal- og rørføringen for de forskellige installationer skal være, for at de på den bedst mulige måde, kan indpasses i den eksisterende bygning. Det er i skitseprojekteringen overvejet hvilket ventilationsprincip, der skal ventileres efter, hvor der er nået frem til, at opblandingsprincippet er at foretrække i denne bygning. Yderligere er der fremsat to forskellige forslag til rørføringen, hvor fordele og ulemper ved disse forslag diskuteres. Forslag 2 vælges til den videre projektering, da det vurderes, at der er store fordele ved at føre indblæsnings- og udsugningskanaler i separate skakte. For brugsvandsinstallationerne er der ligeledes fremsat forskellige forslag til rørføringen, hvor der ud fra tabelopslag er fastlagt de dimensionsgivende vandstrømme til lejlighederne. Der vælges til den videre projektering at arbejde med forslag 2, da dette anses for det mest fordelagtige i denne bygning. Det skyldes blandt andet, at der kun er én vandmåler til hver lejlighed og at den samlede rørstrækning bliver kortere, set i forhold til forslag 1. Under detaildimensioneringen er der arbejdet videre med de valgte rørføringer. For ventilationen er friskluftmængderne til lejlighederne fastlagt ud fra mindstekravene i BR08, med udsugning på 20 l/s fra køkkener og 15 l/s fra bade- og WC-rum. Indblæsningen sker med luftmængder, der svarer til størrelsen af de udsugede luftmængder fra hver lejlighed. Kanaldimensionerne er fastlagt ud fra nogle maksimale tilladelige lufthastigheder på 6 m/s i hoved- og fordelingskanaler samt lufthastigheder på højest 4 m/s i tilslutningskanaler. Ventilationssystemerne er projekteret således det er muligt at opføre i praksis, uden der opstår pladsproblemer og lignende. Udover dette er brandsikkerheden, set i relation til ventilationssystemet i top således, en eventuel brand i bygningen ikke spredes gennem ventilationskanalerne. Der er dimensioneret centralaggregater, der kan håndtere ventilationen til samtlige lokaler i bygningen, uden at der opstår støjgener og et unødvendigt stort energiforbrug. Brugsvandsinstallationerne er projekteret således, at der kan leveres den ønskede vandstrøm til samtlige lejligheder. Antallet og placeringen af bæringer til vandrørene er fastlagt således, 96

99 Kapitel 15. Konklusion Byggeri og Anlæg - 5. semester at der ikke opstår skader på disse eller bygningen ud fra den længdeudvidelse, der vil opstå. De enkelte komponenter, der skal indsættes i systemet, såsom varmtvandsbeholder, cirkulationspumpe, ventiler mv. er projekteret således, at der opnås et tilfredsstillende brugsvandssystem i bygnignen. Afløbsinstallationerne i bygningen er projekteret, således at disse kan håndtere de spildevandsstrømme, de er dimensioneret for. I kælderen føres ni afløbsledninger ud til stikledningen på grunden, som videre tilbkobles hovedledningen. Ved hver tilkobling til stikledningen placeres rensebrønde således vedligeholdelse af ledningerne bliver tilgængelig. Ydeligere kan det nævnes, at samtlige afløbsledninger er projekteret så de i princippet er selvrensende. Samtlige forhold i bygningen er indtastet i energiberegningsprogrammet Be06 for at kontrollere, at de projekterede bygningsinstallationer ikke medfører en overskridelse af energirammen for den aktuelle bygning. Resultatet af denne energiberegning viser, at bygningens samlede energibehov er på 62, 0 kw h/(m 2 år) hvor energirammen tillader 70, 3 kw h/(m 2 år), hvilket kan ses af Bilags-CD, Stuhrsbrygge.xml. I detailprojektet er der udarbejdet en procesplan, der viser en relation mellem de enkelte de aktiviteter, der skal foregå under opføringen af bygningen. Med udgangspunkt i denne er der udarbejdet et detaljet netværksdiagram og en tidsplan for de aktiviteter der skal foregå fra kælderdækket er monteret og til byggeriet er færdigt. Byggepladses indretning er skitseret med placering af kran, mandskabsvogne, jord- og materieldepot, således alle de planlagte aktiviteter kan udføres uden at der opstår problemer i forbindelse med indretningen. Ligeleder er der foretaget en priskalkulation på bygningen, hvor det anlås at prisen for opføringen vil være omkring 41, 5 millioner kroner. Ud fra den valgte tidsplan vil det tage omkring halvandet år at opføre bygningen, ses i forhold til den valgte bemanding for de valgte aktiviteter. Projektet vurderes, at leve op til den gældende studieordning, da der gennem projektforløbet er foretaget en projektering af forskellige bygningsinstallationer og de anlægstekniske forhold i forbindelse med opføringen af byggeriet. 97

100

101 Del VI Litteraturhenvisninger 99

102 Litteratur [1] Aalborg Kommune. Lokalplan , erhvervs- og boligområde ved østre havn. set 13/2-2009, [2] AGJ Pitzner. Manskabsvogne. set 30/3-2009, [3] Anlægsteknikforeningen i Danmark. Anlægsteknik 1 - Materiel og udførelsesmetoder. Number ISBN in Bog. Polyteknisk Forlag, [4] Børge Hviid Pejtersen m.fl. Vand og afløb Ståbi. Number in Bog. Nyt Teknisk forlag, [5] Danfoss. Datablad, manuel indreguleringsventil msv-bd leno. set 14/ , danfoss.com/pcmpdf/msv-bd_vdb4c301.pdf. [6] Dansk Standard. DS 428, Dansk Ingeniørforenings norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. Number ISBN: in Bog. Dansk Standard, [7] Dansk Standard. DS 432, Norm for afløbsinstallationer. Number 3. udgave in Bog. Dansk Standard, [8] Dansk Standard. Norm for vandinstallationer. Number ICS: in Bog. Dansk Standard, [9] EJ Badekabinder. Produktbeskrivelse - badekabine i letbeton. set 30/3-2009, ej-badekabiner.dk/assets/tekniske%20pdf/letbeton.pdf. [10] Erhvervs- og Byggestyrrelsen. Bygningsreglementet. Bog. Erhvervs- og Byggestyrrelsen, [11] Erik Bejder og Willy Olsen. Anlægsteknik 2 - Styring af byggeprocessen. Number ISBN 13: , ISBN 10: in Bog. Polyteknisk Forlag, [12] Exhausto. Luftbehandlingsaggregat med roterende varmeveksler (vex200-serien). set 18/3-2009, [13] Krøll Cranes. Teknisk datablad for k-180. set 30/3-2009, K180-M16-SI-1.pdf. [14] Lindab. Comfort ventilation. set 16/3-2009, [15] Lindab. Comfort ventilation. set 17/3-2009, [16] Lindab. Comfort ventilation. set 18/3-2009, JSMMU.pdf. [17] Lindab. Comfort ventilation. set 18/3-2009, [18] Megatherm Energi. Varmtvandsbeholdere. set 14/ , megatherm%20brochurer/b-30-t_me-beholderprogram.pdf. [19] Ole B. Stampe. Varme- og klimateknik, Ventilationsteknik. Number ISBN: in Bog. Danvak, [20] Kaj Ovesen. SBI-anvisning 175: Varmeanlæg med vand som medium. Statens Byggeforskningsinstitut, [21] Rockwool. Isolering. set 13/ ,

103 Byggeri og Anlæg - 5. semester [22] Smedegaard of Denmark. Pumpevalgsprogram. set 13/ , wwwpsel/wwwpsel.dll. [23] wavin. Alu-pex rør til brugsvand. set 13/ , products=products&middletemplatename=oc_middle_system_detail_ii&folder%3c%3efolder_id=