Afgifter på energi i EU
|
|
- Bjørn Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Europaudvalget EUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt Notat 9. maj 212 J.nr Afgifter på energi i EU I dette notat gives en redegørelse over de forskellige modeller og niveauer for energiafgifter i EU-landene. 1. Indledning Afgifterne på energi er komplicerede ikke kun i Danmark, men også i mange andre EU lande. Hertil kommer, at energiforbruget kan være sammensat forskelligt fra land til land. Det er derfor vanskeligt at foretage en sammenligning af energibeskatningen på tværs af EU. Overordnet for EU gælder, at der er høje afgifter på drivstoffer til køretøjer. I energibeskatningsdirektivet 1 har EU fastsat betydelige minimumsafgifter på dieselolie og særligt på benzin. Mange lande har i årtier beskattet disse drivmidler. For anden energi er minimumsafgifterne i EU langt lavere. Det afspejler, at de fleste lande har forholdsvis lave afgifter på anden energi. Der er dog en gruppe af høj-skatte-lande herunder Danmark der også har relativt høje afgifter på anden energi. I højskattelandene som Danmark er afgifterne dog typisk differentieret mellem erhverv og husholdninger. Husholdninger betaler ofte væsentlig mere i afgift end erhverv. Nedenfor gives alene en overordnet beskrivelse af de forskellige modeller og niveauer for energiafgifter. En fuldstændig sammenligning er ikke mulig. Det skyldes, at man skal ned i detaljerne i de enkelte landes afgiftslovgivning for at kunne finde belastningen for de forskellige erhvervsanvendelser, samt at differentieringerne kan have mange forskellige former. Endvidere kan landene, der er kilde til statistikken have indsendt oplysninger til EU på et usammenligneligt grundlag. Hertil kommer, at en række lande benytter sig af andre økonomiske styringsinstrumenter end afgifter, hvorfor en isoleret sammenligning af afgifterne ikke nødvendigvis afspejler de af det offentlige pålagte merudgifter ved anvendelse af et givent energiprodukt. I dette notat vil de formelle afgiftssatser for de væsentligste energiarter imidlertid blive sammenlignet. Der vil alene blive fokuseret på energi- og CO2- afgiftsskattesatser. 2. Det overordnede afgiftstryk Det bedste indtryk af niveauet for de forskellige energiafgifter opnås måske ved sammenligning af det samlede provenu. 1 Det nuværende energibeskatningsdirektiv fastlægger minimumssatser for beskatningen af energiprodukter (kul, olie, gas og visse biobrændsler), der anvendes som motorbrændstof eller som brændsel til opvarmning, og for elektricitet. Side 1 af 12
2 EU-Kommissionen (Eurostat) har i Taxation trends in the European Union (29 udgave) opgjort den samlede afgiftsprovenu fra afgifter på energi sammenholdt med det endelige energiforbrug i olieækvivalenter. Danmark er det EU land, der i gennemsnit beskatter energi hårdest. I 29 svarede de samlede afgifter til knap 6 kr./gj, hvilket er ca. et dobbelte af EU s gennemsnit, jf. tabel 1. Tabel 1. Energiafgiftsprovenu i fht. endeligt energiforbrug i 29 Kr./GJ GDP per capita EU gennemsnit =1 DK IT NL SI 4 74 UK DE LU SE MT 36 6 IE FR AT ES CY 25 9 EL 24 CZ FI EE BE LT BG 19 2 PL SK LV RO HU - 39 PT - 67 Gennemsnit EU vægt BNP 36 Gennemsnit vægt energiforbrug 34 Gennemsnit uvægtet 3 Anm. 1 euro = 7,45; 1 ton olieækvivalenter = 41,868 GJ. Kilde: Taxation trends in the European Union (21 edition) Eurostat EU-Kommissionen. For EU som helhed, kan landene inddeles i en række høj skattelande med satser over gennemsnittet og en række lav skattelande med satser under gennemsnittet. De laveste afgifter findes i nogle af de nye EU lande, f.eks. Bulgarien, Rumænien og Letland. Der er endvidere en tendens til, at det samlede afgiftstryk stiger med velstanden, der kan opgøres som BNP pr. capita, jf. tabel Gennemgang af afgifterne på forskellige energiprodukter Som nævnt er der helt overordnet to niveauer for afgifter i EU. 1. Drivmidler til biler (transport) 2. Anden energi (elektricitet og brændsler) Side 2 af 12
3 Set for EU som helhed kommer langt hovedparten af provenuet fra drivstofferne. For Danmark kommer ca. halvdelen af provenuet imidlertid fra anden energi, jf. figur 1. Figur 1. Energiafgiftsprovenu 29 hhv. transport og andet, pct. af BNP 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, SI BG EE CZ SE LU DK PL IT NL LV HU UK LT DE PT FI SK AT RO CY MT IE FR ES BE EL Transport Anden energi Kilde: Egne beregninger foretageet på baggrund af Taxation trends in the European Union (21 edition) Eurostat EU-Kommissionen. Lande som Sverige og Holland indhenter også en relativ stor andel af deres energiafgifter fra anden anvendelse end transport. Nedenfor ses på drivmidler til biler, elektricitet og brændsler hver for sig Drivmidler til biler De helt dominerende drivmidler i alle landene er benzin og dieselolie. Fra 1. januar 212 udgør de samlede punktafgifter i Danmark for fossil benzin 44 øre/l, mens afgiften for diesel er på ca. 33 øre/l. Det svarer til hhv. ca. 59 og 44 Euro pr. 1 liter. Efter EU reglerne skal der mindst opkræves en afgift på hhv. 359 og 33 Euro pr. 1 liter for hhv. benzin og diesel, men mange lande har som Danmark væsentlig højere satser, jf. figur 2, hvor landene er rangordnet efter niveauet for benzinafgiften. Side 3 af 12
4 Figur 2. Afgift på hhv. benzin og diesel i 212 Euro pr. 1 liter NL IT UK EL DE FI SE BE FR IE DK PT CZ AT SK SI MT LU LT ES EE HU LV PL BG RO CY Benzin Diesel Kilde: Excise Duty Tables 212, Den Europæiske Kommission. Blyfribenzin. Landene er rangordnet efter størrelsen af benzinafgiften. Belgien, Frankrig, Spanien, Italien, Ungarn og Slovenien har valgt at indføre en særlig lav sats for kommerciel diesel, dette fremgår ikke af figuren. Det er særligt afgiften på benzin, der varierer indenfor EU. Holland har den højeste sats, der udgør mere end det dobbelte af afgiften i Rumænien, der har den laveste sats, jf. figur 2. Alle lande bort set fra UK har en højere afgift på benzin end på diesel. Det skyldes ikke mindst, at der er større grænsehandelsproblemer forbundet med dieselafgifterne, idet langt hovedparten af dieselolien anvendes til godstransport, herunder til varebiler i erhverv. Dette er formentlig også grunden til, at Belgien, Frankrig, Spanien, Italien, Ungarn og Slovenien har valgt at indføre en særlig lav sats for kommerciel diesel, hvilket ikke fremgår af figuren ovenfor Elektricitet Forbrug af elektricitet i Danmark er belastet af en række statslige afgifter. De statslige afgifter udgør ca. 8,6 øre/kwh i 212. De fulde afgifter betales af dem, der ikke er momsregistreret, f.eks. husholdninger, det offentlige selv og den finansielle sektor. Ifølge EU skal husholdningernes elforbrug mindst belastes med 1 Euro pr. MWh svarende til,744 øre/kwh. Der er dog visse lande, der har særlige overgangsordninger. En stor del landene har en afgift på denne minimumsafgift eller under, jf. figur 3. Dette gælder således for lande, der optræder efter Bulgarien (BG) i figur 3. Side 4 af 12
5 Figur 3. Afgift på elektricitet Euro pr. MWh NL DK SE DE FI AT IT PL EE SI EL CY BE FR MT CZ LT BG ES IE LV LU HU PT RO UK SK Husholdninger Virksomheder Kilde: Excise Duty Tables 212, Den Europæiske Kommission. Satsen for DK svarer til satsen for ikke lempet let proces. For NL svarer den til den marginale skattesats i intervallet kwh, og for SE svarer den til afgiften i fremstillingserhverv og landbrug. For UK er det dog værdien for Climate Change Levy (CCL), der er anvendt. Efter de danske regler betales en lidt mindre sats for forbrug udover 4.kWh anvendt i helårsboliger, der er registreret som el-opvarmet, det fremgår ikke af figuren. Landene er rangordnet efter størrelsen elafgiften for husholdninger Afgift på el til erhverv Bortset fra de 6 lande med afgifter klart over minimumsafgifterne er elafgifterne i EU meget lave. Det kan derfor være interessant at se nærmere på de lande, der har afgifter af en vis betydning. Høj-skattelandene herunder Holland, Danmark, Sverige og Tyskland og Finland har afgiftsbelagt el anvendt i erhverv lavere end el anvendt af husholdningerne. Efter de danske regler betales således alene 68,8 øre/kwh for el anvendt i momsregistrerede erhverv til elvarme. El anvendt til såkaldt proces i momsregistrerede erhverv belastes med meget lavere elafgifter. Det typiske niveau for de danske afgifter på el anvendt til proces udgør 1,8 øre pr. kwh i 213 opgjort i 212-priser. 2 Her af opkræves 6,2 øre pr. kwh med hjemmel i CO2-afgiftsloven. Denne afgift er differentieret mellem såkaldt let og tung proces. Virksomheder, der udfører tung proces, og som samtidig indgår en aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering, betaler,3 øre pr kwh af de ovennævnte 6,2 øre pr kwh. Hertil kommer, at jordbrug samt metallurgiske og mineralogiske processer også er lempet efter særlige regler. For el anvendt til proces skal der således skelnes mellem hhv. tung og let proces samt lempet og ikke lempet. Således belastes tung lempet proces, hvor der er indgået aftale med 2 Her er der ikke taget hensyn til, at energiafgiften på el til proces nedsættes frem mod 22 som led i den nyligt indgåede energiaftale. Side 5 af 12
6 Energistyrelsen (metallurgiske og mineralogiske processer) alene med 1,3 øre pr. kwh for forbrug under 15 mio. kwh årligt, jf. figur 4. Figur 4. Afgift på elektricitet erhvervsmæssigt forbrug, Euro pr. MWh Holland Danmark Sverige Kilde: Excise Duty Tables 212, Den Europæiske Kommission. For DK er satserne dog 213satser opgjort i 212 priser. Note: (1) Af forbrug under 15 mio. kwh. Det forudsættes, at der er indgået en aftale med Energistyrelsen. Efter de hollandske regler skelnes ikke mellem anvendelsen af elforbruget. I stedet falder elafgiften med stigende forbrug. For de første 1. kwh betales 114 Euro/MWh. For forbrug mellem 1. og 5. kwh er satsen 41 Euro/MWh, mens den for forbrug udover 1. kwh udgør,55 Euro pr. MWh og dermed stort set svarer til EU s minimumsafgift for erhverv, jf. figur 4. Det hollandske system betyder alt andet lige, at mindre virksomheder betaler højere afgifter end større virksomheder. I Sverige var afgiften i 211 på knap 32 Euro pr. MWh. I det nordlige Sverige dog 2/3 heraf. For landbrug og industrivirksomhed herunder råstofproduktion svarer afgiften stort set til EU s minimumssats. I Sverige anvendes de lave satser for den fysiske virksomhed, men der er en slags slipstrømsregel, således at administration mv. i umiddelbar tilknytning til industrivirksomhed, der skal være helt dominerende, slipper med under den lave sats. Også i andre EU lande er det typiske, at erhvervene enten betaler mindre eller samme sats som husholdningerne. For Belgien, Slovakiet og UK gælder det omvendte imidlertid. I Danmark opkræves der udover energiafgifter også en PSO-afgift samt nettariffer på el. Det gør der også i andre lande, men satsen er formentlig klart højere i Danmark end i andre EU lande. De varierende tariffer gør det særdeles vanske- Side 6 af 12
7 ligt at sammenligne elafgifter mellem lande, og der er således ikke altid en knivskarp skelnen mellem priser med og uden afgifter Brændsel Udover energiafgift er brændsel til opvarmning efter de danske afgiftsregler pålagt svovl-, NOx-, og CO2afgift. Svovl, NOx- og CO2afgiften betragtes ifølge nationalregnskabet ikke som en energiafgift, men som en miljøafgift. Svovl og NOx-afgiften er som udgangspunkt pålagt outputtet, dvs. de faktiske udledninger af hhv. svovl og NOx, mens CO2-afgiften er pålagt inputtet af brændsel. I dette notat fokuseres alene på energi- og CO2afgifterne. Efter de danske regler betales den fulde afgift af dem, der ikke er momsregistrerede, dvs. husholdninger, det offentlige og f.eks. banker. Endvidere betales fuld afgift af energi anvendt til rumvarme i momsregistrerede erhverv. Energiafgiften på husholdningernes brændselsforbrug er klart den største af alle afgifterne. Afgiften udgør 59,4 kr./gj for husholdningerne i 212. CO2-afgiften er på 161,1 kr./ton CO2 i 212 priser. Det svarer til den CO2kvotepris, der blev forventet, da satsen blev fastlagt. Idet CO2-indholdet varierer på tværs af brændslerne, og således er størst for kul og mindst for naturgas, medfører energi- og CO2afgiften en samlet belastning på 74,7, 72 og 68,5 kr. pr. GJ for hhv. kul, olie og naturgas. Det svarer til afgifter mellem godt 1 og godt 9 Euro pr. GJ, jf. figur 5, hvor medlemslandene er rangordnet efter niveauet for deres afgift på fyrringsolie (gas olie til opvarmning). Figur 5. Afgift på brændsel til opvarmning i husholdninger, Euro pr. GJ CZ SE EL IT SK HU DK RO PT NL FI MT SI UK CY EE AT IE ES DE FR LV PL BG LT BE LU Fyrringsolie (gas olie) Kul Naturgas Kilde: Excise Duty Tables 212, Den Europæiske Kommission. Landene er rangordnet efter størrelsen af afgiften på diesel til opvarmning. Såfremt de forskellige fossile brændsler skal pålægges den samme energi- og CO2afgift, må kul pålægges den højeste afgift, mens naturgas må pålægges den Side 7 af 12
8 laveste afgift. Udover Danmark er Sverige og Finland de eneste lande med denne afgiftsstruktur, jf. figur 5. For en række andre lande gælder derimod, at afgiften på fyringsolie er væsentligt højere end afgifterne på øvrige brændsler. Lande som UK, Portugal og Frankrig har helt afgiftsfritaget husholdningernes forbrug af kul og naturgas. 3 Visse lande vælger således en forholdsvis høj afgift på husholdningernes forbrug af fyringsolie til opvarmning sammenlignet med afgiften på kul og naturgas. Det skyldes formentlig blandt andet de kontrolproblemer, det vil give anledning til, såfremt afgiften på fyrringolie (gas olie til opvarmning) afviger meget fra afgiften på gas olie til motordrift (diesel olie) Brændsel til erhverv Ligesom for elafgifterne er erhvervenes brændselsforbrug typisk belagt med lavere afgifter end husholdningernes. Dette illustreres nedenfor med udgangspunkt i afgifterne for naturgas. Efter de danske regler afgiftsbelægges energiforbruget i momsregistrerede erhverv efter særligt lempelige regler. Således godtgøres energiafgiften helt eller delvist, når brændsel bruges til såkaldt procesforbrug 4, jf. figur 6. 3 Energibeskatningsdirektivet giver mulighed for helt at fritage husholdningernes individuelle forbrug af brændsel til opvarmning fra afgifter af sociale hensyn. 4 Procesforbrug defineres positivt. Dvs. som udgangspunkt anvendes alt brændsel til såkaldt rumvarme med højeste sats, medmindre det positivt er defineret som proces. Side 8 af 12
9 Figur 6. Afgift på naturgas til i virksomheder, Euro pr. GJ Rumvarme Proces ej lempet, udenfor kvotesektor Proces ej lempet, indenfor kvotesektor Proces lempet, udenfor kvotesektor Proces lempet, indenfor kvotesektor (Mineralogisk proces mv.) Kilde: Egne beregninger, 7,44 Euro pr. kroner. Her er der ikke taget hensyn til, at energiafgiften til proces nedsættes frem mod 22 som led i den nyligt indgåede energiaftale. CO2- og energiafgift. For procesforbruget skelnes endvidere mellem lempet og ikke lempet procesforbrug. Således er forbrug af brændsel mv. i metallurgiske og mineralogiske processer fritaget for energiafgift. Forbrug af brændsel mv. i det primære jordbrug, herunder gartnerier betaler en lempet sats. De resterende erhverv betaler fuld energiafgift på i alt 7,8 og 8,8 kr. pr. GJ i hhv. 212 og 213 opgjort i 212 priser svarende til mellem 1 og 1,2 Euro pr. GJ. 5 For CO2-afgiften gælder der også særlige regler for virksomheder. Erhverv indenfor CO2kvotesektoren er således fritaget for CO2-afgift for brændsler til proces. Det skyldes et ønske om en ensartet belastning af virksomheder indenfor og udenfor kvotesektoren, samt at marginaludledningerne indenfor CO2- kvotesektoren belastes med omkostninger til CO2-kvoter. For visse særligt energiintensive virksomheder udenfor kvoten er der endvidere fastsat midlertidige bundfradrag i CO2afgiften. 6 Udover de statslige afgifter opkræves der i Danmark tariffer på naturgas, og med energiaftalen fra foråret 212 opkræves i fremtiden også en PSO-afgift på naturgas. Tariffer og PSO-betalinger gør det som allerede nævnt vanskeligt at sammenligne den reelle afgiftsbelastning på tværs af lande. 5 Der er ikke taget hensyn til, at satsen nedsættes frem mod 22 som led i den nyligt indgåede energiaftale. 6 Således er særligt energiintensive virksomheder uden for kvotesektoren, der udfører processer som angivet i bilag til CO2-afgiftsloven (proceslisten), berettiget til et midlertidigt bundfradrag i forhold til CO2-afgiften vedrørende brændsler. Side 9 af 12
10 Ligesom for elafgiften er det generelle billede, at lande med forholdsvist høje afgifter har særligt lave afgifter på virksomhedernes forbrug. Eksempelvis er afgiften på husholdningernes forbrug af naturgas i Sverige og Holland relativ høj, mens afgiften på virksomhedernes forbrug er lavere. For Holland fremkommer dette ved, at den marginale afgift er faldende med forbruget, jf. figur 7. Figur 7. Afgift på naturgas i SE og NL, Euro pr. GJ Sverige Holland Kilde: Excise Duty Tables 212, Den Europæiske Kommission. Undtaget fra dette generelle billede er dog Italien og UK. Italien vil i kraft af en afgiftsstruktur, hvor afgiften stiger med forbruget afgiftsbelægge virksomhedernes naturgasforbrug relativt højere end husholdningernes. UK har valgt helt at undtage husholdningernes forbrug af sociale årsager, jf. figur 8. Side 1 af 12
11 Figur 8. Afgift på naturgas i virksomheder og husholdninger, Euro pr. GJ DK SE NL CY FI AT DE EL SI IT IE MT EE LV SK CZ RO LU HU BE BG ES FR LT PL UK (GB) PT Husholdninger Virksomheder Kilde: Excise Duty Tables 212, Den Europæiske Kommission. For IT og NL er det satsen den marginale sats for de største energiforbrugerende virksomheder, der er valgt. For DK er det satsen for ikke lempet proces udenfor kvotesektoren, der er anvendt. For UK er det dog værdien for Climate Change Levy (CCL), der er anvendt. Landene er rangordnet efter størrelsen af afgiften på husholdningernes forbrug. Bemærk, at en del lande slet ikke afgiftsbelægger naturgas. Energibeskatningsdirektivet giver således mulighed for at fritage naturgas fra energiafgifter, såfremt forbruget af naturgas ikke oversteg 15 pct. af det endelige energiforbrug i 2. Hvor de danske afgifter på virksomhedernes forbrug af rumvarme er forholdsvis høje, ligger de danske afgifter på procesforbrug særligt for olieprodukter under medianen, jf. figur 9. Side 11 af 12
12 Figur 9. Afgift på brændsel til opvarmning i virksomheder, Euro pr. GJ CZ SE EL IT SK HU DK rumvarme RO PT NL FI MT SI UK (GB) CY EE DK proces AT IE ES DE FR LV PL BG LT BE LU Kul Fyrringsolie Fuel olie Naturgas Kilde: Excise Duty Tables 212, Den Europæiske Kommission. For naturgas afgiftssatsen i IT og NL er det den marginale sats for de største energiforbrugerende virksomheder, der er valgt. For DK er det satsen for ikke lempet proces udenfor kvotesektoren, der er anvendt. For UK er det dog værdien for Climate Change Levy (CCL), der er anvendt. For Sverige er det satsen for virksomheder udenfor kvotesektoren, der er valgt.. Landene er rangordnet efter størrelsen af afgiften diesel til opvarmning. Det er alene Danmark og Finland, der afgiftsbelægger virksomhedernes forbrug af kul der har det højeste CO2-indhold med højeste sats. Således synes selv Sverige at afgiftsbelægge olieprodukter anvendt i erhverv forholdsvist højt i forhold til kul og naturgas, jf. figur 9. Side 12 af 12
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereÆndrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.
Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.
Læs mereKommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv
Læs mereKommissionen har den 15. april 2011 fremsat forslag om revision af energibeskatningsdirektivet,
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0169 Bilag 1 Offentligt Notat 22.juni 2011 J.nr. 2009-241-0021 Grundnotat Om Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne
Læs mereDanske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte
DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere
Læs mereØkonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU
Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager
Læs merePaneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed
Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed Repræsentative resultater i de medlemslande inden for Den Europæiske Union Pakke, der indeholder resultater for EU og for Danmark
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereAfgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet
Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Beregnet afgiftssats på energi. Provenu delt med forbrug af energi Euro per tons of Olieækvivalent
Læs mereVerifikation af miljøteknologi (ETV)
Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30
Læs mereEuropaudvalget 2011 3178 - Økofin Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 3178 - Økofin Bilag 2 Offentligt Økonomi- og Indenrigsministeriet International økonomi Dato: 07.06.12 Samlenotat vedr. dagsorden for Rådsmødet (ECOFIN) den 22. juni 2012 1) Energibeskatningsdirektivet
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 14. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt 5. april 2019 J.nr. 2019-2710 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 14. marts 2019 (alm.
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en) 9046/17 ADD 1 EF 97 ECOFIN 351 AGRIFIN 50 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 8. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af
Læs mereSvarstatistik for Det europæiske private selskab
Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark
Læs mereBetalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009
September 2009 Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 1. Formålet med denne information Formålet med denne information er at oplyse kontohaverne i SKB/OBS om, hvilke
Læs mereHVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?
HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 513 af 27. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 513 Offentligt 25. marts 2015 J.nr. 15-0740260 Til Folketinget
Læs mereNye afgifter på affald
Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt 21. september 2016 J.nr. 16-0865578 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 552 af 7. juli 2016 (alm.
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse
Læs mereHØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING
HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene
Læs mereAfgi%er og *lskud mv. på energiområdet. Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen
Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen Generelt højt dansk skafetryk Placering I EU Land Ska2er I pct. af BNP I 2011 1 Danmark
Læs mereEnergibeskatning i dansk og europæisk perspektiv
Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i
Læs mereBILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.3.2017 COM(2017) 112 final ANNEXES 1 to 9 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om medlemsstaternes anvendelse af Rådets direktiv 95/50/EF
Læs mereOverskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015
Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 147 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 147 Offentligt NOTAT Status for Danmarks implementering af EU s indre markedslovgivning (november 2014 maj 2015) Resumé Europa-Kommissionen offentliggør halvårligt
Læs mereBaggrundsnotat. Udviklingen i elpriser for erhverv og husholdninger. Hovedkonklusioner
18. april 216 Baggrundsnotat Udviklingen i elpriser for erhverv og husholdninger Nedenfor gennemgås udviklingen i de danske elpriser for husholdninger og virksomheder opgjort på forbrugsstørrelser både
Læs mereBelastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser
N O T AT 29. februar 2012 J.nr. 3401/1001-4027 Ref. Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser Der er fremlagt en række billiggørelser, der mindsker finansieringsbehovet
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014
Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 112 final - BILAG 1 til 9.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. marts 2017 (OR. en) 7057/17 ADD 1 TRANS 97 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 6. marts 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren
Læs mereVejledning til indberetning af store debitorer (KRES)
Vejledning til indberetning af store debitorer (KRES) Finanstilsynet 4 april 2017 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet indberette eksponeringer over en
Læs mereErhvervslivets energiforbrug
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer
Læs mere2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%)
Bilag 1. Oversigt nuværende og kommende afgifter 2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Enhed Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereVejledning til indberetning af store debitorer
Vejledning til indberetning af store debitorer Finanstilsynet 16. september 2014 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer
Læs mere1. Forudsætninger s Energi der anvendes til andre formål end som brændsel til opvarmning s. 2 eller som motorbrændstof
Bilag 2 Beskatning af energiintensive virksomheder i ni lande Oversigt 1. Forudsætninger s. 1 2. Energi der anvendes til andre formål end som brændsel til opvarmning s. 2 eller som motorbrændstof 3. Energi,
Læs mereVejledning til indberetning af store debitorer
Vejledning til indberetning af store debitorer Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer over en vis størrelse som en særskilt
Læs mereGrønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
Læs mereHVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?
HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 14/08/2007-17/09/2007 Der er 373 svar ud af 373, der opfylder dine kriterier Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i: DE - Tyskland
Læs mereCan renewables meet the energy demand in heavy industries?
Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving
Læs mereSEKTORNEUTRALE ENERGIAFGIFTER DANSK ERHVERVS ØNSKER TIL ENERGIPOLITIKKEN
fremtiden starter her... SEKTORNEUTRALE ENERGIAFGIFTER DANSK ERHVERVS ØNSKER TIL ENERGIPOLITIKKEN Afgiftssystemet i den nuværende klima- og energipolitik beskytter traditionelle fremstillingserhverv ud
Læs mereBredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes
IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i
Læs mereAfgiftsændringer og gartnerne.
Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereOverførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre
Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien
Læs mereNOTAT. Implementering af EU's indre markedslovgivning
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 20-13 ERU Alm.del Bilag 203 Offentligt NOTAT Implementering af EU's indre markedslovgivning Resumé Kommissionens seneste resultattavle for det indre marked (Internal
Læs mereHøring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan
Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan 01.06.2004-30.09.2004 Del I. Baggrundsinformation Land AT - Østrig 1 (1.4) BE - Belgien 4 (5.8)
Læs mereGrundnotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0342 Bilag 1 Offentligt Notat 4. oktober 2006 J.nr. 2006-240-0051 Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Vedrørende meddelelse fra Kommissionen til Rådet nr. 11167/06 af
Læs mereOmkostningseffektive afgifter på og tilskud til energi Danmarks Vindmølleforening 26. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet
Omkostningseffektive afgifter på og tilskud til energi Danmarks Vindmølleforening 26. april 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Beregnet afgiftssats på energi. Provenu delt med forbrug af energi
Læs mereHvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien. AL Albanien T T T.
Europæisk Vejskat Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien AL Albanien T T T BE Belgien T D BA Bosnien-Herzegovina T T T BG Bulgarien T
Læs mereHvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien
Europæisk Vejskat Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien Form 1500-04/2016 AL Albanien T T T BE Belgien T D BA Bosnien-Herzegovina T
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede
Læs mereOverblik afgiftsreglerne
Overblik afgiftsreglerne John Tang, Dansk Fjernvarme Energiafgift pålægges fosile brændsler,elektricitet, bioolie (til motorkøretøjer og varme) m.m. Forsyningssikkerhedsafgift pålægges bio brændsler (Ikke
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love
Til lovforslag nr. L 63 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. december 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse
Læs mereSkatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 156 Offentligt. Energiafgift for erhverv og konkurrenceevne
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 156 Offentligt Energiafgift for erhverv og konkurrenceevne Marts 2011 I. Sammenfatning... 2 II. Indledning... 42 III. Oversigt over forbrug af energi i Danmark
Læs mereOffentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)
Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?
Læs mereTABEL I: DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK I DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR (EU-28) (UDEN TILPASNINGER)
DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK I TAL Nedenstående tabeller indeholder grundlæggende statistiske oplysninger for en række områder, der hører ind under den fælles landbrugspolitik: landbrugs- og fødevareindustrierne
Læs mereEnergibeskatning: Kommissionen foreslår overgangsperioder for tiltrædelseslandene
IP/04/121 Bruxelles, den 28. januar 2004 Energibeskatning: Kommissionen foreslår overgangsperioder for tiltrædelseslandene Europa-Kommissionen har forelagt et forslag om ændring af direktivet om energibeskatning
Læs mereHøring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan
Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan 01/06/2004-30/09/2004 Del I. Baggrundsinformation Land AT - Østrig 9 (4.5) BE - Belgien 13 (6.5)
Læs mereTABEL I: EU-MEDLEMSSTATERNES FISKERFLÅDER (EU-28) I 2014
EU-FISKERI I TAL Nedenstående tabeller viser de grundlæggende statistiske oplysninger vedrørende en lang række områder, der er tilknyttet den fælles fiskeripolitik: medlemsstaternes fiskerflåder i 2014
Læs mereOmkring 2-3 virksomheder forventes at være berettiget til afgiftslettelsen.
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.IV.2005 C (2005)1309 Vedr.: Statsstøtte N 317/A/2004 Danmark "Energiafgiftslettelse for visse former for fremstilling af aminosyrer" Hr. minister, 1. SAGSFREMSTILLING
Læs mereFattigdom i EU-landene
Fattigdom i EU-landene EU har en lang tradition for at sætte fokus på fattigdom og social eksklusion. Fattigdomsbilledet i EU-landene er meget forskelligt, det gælder udbredelsen og niveauet. En forklaring
Læs mereUdviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene
DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Energinet.dk 6 oktober 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med det
Læs mereBERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2010 KOM(2010)364 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM MEDLEMSSTATERNES ANVENDELSE AF RÅDETS DIREKTIV 95/50/EF OM INDFØRELSE
Læs mereProvenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning
Læs mereEU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030
2. marts 218 EU venter 3. flere i beskæftigelse frem mod 23 Ifølge en ny fremskrivning fra EU-kommissionen står dansk økonomi over for en fremgang i beskæftigelsen på næsten 3. personer frem mod 23. Det
Læs mereMomsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde
Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2010-11 L 195 Bilag 4 Offentligt J.nr. 2011-231-0042 Dato: 2. maj 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget I høringsskema med høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast til forslag
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2015 COM(2015) 665 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING
Læs mereLovforslag Skattereform - Forårspakke Afgifter. 22. april 2009
Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik - energiafgifter Lovforslaget vedrørende energiafgifter er udelukkende fremsat i høring igen, mens lovforslagene vedrørende de andre
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereHvad er op og ned i afgiftsjunglen, og overskudsvarme. 12. november 2014
www.pwc.dk Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, når vi taler varmepumper og overskudsvarme 12. november 2014 ID: Introduktion Hvem er vi? 2 Hvem er vi? Generelt Revisions- og rådgivningsvirksomhed Ca. 1.700
Læs mereStandard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK
Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt 5. februar 2018 J.nr. 2017-7004 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 669 af 2. oktober 2017 (alm.
Læs mereBILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.2.2017 COM(2017) 99 final ANNEXES 1 to 4 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om nes anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
Læs mereGeografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi
N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter
Læs mereBERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2010
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2012 KOM(2012) 17 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING
Læs mereHar du styr på energiafgifterne i detailhandlen?
Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,
Læs mereSkatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt Departementet 21-9-25 J.nr. 25-318-411 Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samlede forbrug
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)
Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2012 COM(2012) 127 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Kvaliteten af benzin og dieselolie til brug for vejtransport i Den Europæiske Union:
Læs merekonsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
Læs mereHØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING
HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,
Læs mereAFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe
AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE 30 min. om: Status: Hvad er der sket på området de seneste år? Før nu Overskudsvarmeafgift PSO-afgiften: Hvad er
Læs mereJens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet. Hvad bliver reglerne for overskudsvarme? Odense 5. September 2018
Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Hvad bliver reglerne for overskudsvarme? Odense 5. September 2018 Den nye energiaftale af 29. juni 2018 Med afskaffelse af PSO-afgiften og en varig lempelse af
Læs mereTal om gartneriet 2012
Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL
Læs mereAfgiftslempelse for gas til tung transport
Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse
Læs mereafgiftsregler Dansk Fjernvarme
Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen
Læs mereFormat Forklaring Bemærkning / cifre Bindestregen og skråstregen skal ikke altid medtages (de udelades f.eks. ved it-behandling).
SKATTENUMRE TIN-numre opdelt på emne : Skattenummerstruktur 1. AT Østrig 99-999/9999 9 cifre Bindestregen og skråstregen skal ikke altid medtages (de udelades f.eks. ved it-behandling). 2. BE Belgien 99999999999
Læs mere