Forsvarskommandoen. Årsrapport

Transkript

1 Forsvarskommandoen Årsrapport 2 003

2 Forsvarschefens forord 2003 Kapitel Bilag 1 Beretning 2 Målrapportering 3 Regnskab Påtegning 1 Støttevirksomhed 2 Miljørapportering 3 Anlæg 4 Virksomhedsoversigt, resultatkrav på finansloven og andre resultater 5 Ordliste

3

4 1. BERETNING 1.1 Forsvarets formål, vision og opgaver. Det lovmæssige grundlag for Forsvarets virke er Lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation (Forsvarsloven). Heraf fremgår bl.a., at Forsvaret skal bidrage til at fremme fred og sikkerhed og har til formål at forebygge konflikter og krig, hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet, samt fremme en fredelig udvikling i verden, med respekt for menneskerettighederne. 1.2 Vision De sikkerhedspolitiske udfordringer og risici er ændret afgørende gennem de senere år. Forsvaret skal tilpasses de nye udfordringer og politiske målsætninger om at producere og indsætte kampduelige enheder til såvel nationale som internationale opgaver. Det kræver en gennemgribende omlægning af Forsvaret. Hovedtemaerne i omlægningen vil være: Tilpasning til nye internationale krav, herunder omlægning fra mobiliseringsforsvar (territorialforsvar) til deployerbart forsvar. Forsvaret som et relevant sikkerhedspolitisk instrument. Fokusering på operative indsatsklare enheder. En netop tilstrækkelig ledelse og en netop tilstrækkelig støttestruktur. 1.3 Faglige resultater De væsentligste resultater for 2003 vil kort blive berørt i dette afsnit. Endvidere omtales De- Map og DeMars, da disse udgør en væsentlig del af Forsvarets styringsværktøjer, hvorigennem der skabes et overblik over sammenhængen mellem opgaveløsningen og ressourceforbruget. Internationalt Forsvaret stod også i 2003 over for nye udfordringer i form af internationale operationer under nye omstændigheder. På Balkan blev det danske engagement i Bosnien-Hercegovina nedtrappet i 2003, fordi behovet for militær opgaveløsning var væsentligt reduceret, og der var større behov for dansk forsvars kapaciteter andre steder i verden, specielt i Irak. Engagementet i Irak stillede og stiller store krav til både Forsvarets personel og materiel. Det danske ansvarsområde i Irak blev udvidet i starten af 2004 som et udtryk for tilfredshed med den danske varetagelse af opgaverne. Den 4-årige reaktionsstyrkekontrakt blev færdigimplementeret i Det betyder, at Forsvaret nu vil få lettere ved at få opfyldt det årlige rekrutteringsbehov, der er en forudsætning for Forsvarets internationale engagement. Nationalt Nationalt har Forsvaret i 2003 været præget af strukturtilpasninger, forligsforberedelse, den fortsatte implementering af DeMars, styrkeproduktion samt suverænitets- og myndighedsopgaver. Nationalt begrænser udfasningen af Gulfstream G-III og indfasningen af Challenger CL604 flyene stadig målopfyldelsen for løsningen af suverænitets- og myndighedsopgaver. Et problem, der for havmiljøovervågningens vedkommende er løst i samarbejde med svensk forsvar. 2

5 Revisionen af Forsvarets beredskabsplan og den nationale beredskabsplan i lyset af det aktuelle trusselsbillede blev afsluttet i Begge planer forventes autoriseret i foråret Som følge af Forsvarets prioritering af de internationale opgaver frem for mobiliseringsopgaver blev mønstringsdagene for alle tre værn således nedprioriteret i Dansk Forsvars Managementprojekt (DeMap) Det overordnede formål med DeMap er at skabe større gennemsigtighed for så vidt angår Forsvarets resultatopnåelse og de reelle omkostninger ved Forsvarets mange forskellige aktiviteter. Det forudsætter bl.a. en fælles forståelse af Forsvarets styringsprincipper og de værktøjer, der er til rådighed for Forsvarets mål- og resultatstyring. Derfor fortsatte arbejdet med at informere om DeMap, udvikle koncepter og afprøve de overordnede ideer i Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem (DeMars) Den fortsatte implementering og konsolidering af DeMars var også i 2003 prioriteret meget højt. I løbet af året blev DeMars således udbygget med generelle funktioner til bl.a. rejsestyring, løn- og arbejdstidsadministration samt til salg, udlån og leje. Desuden blev et DeMarsbaseret produktionsstyringssystem sat i drift ved Ammunitionsarsenalet. DeMars-projektorganisationen vil blive afviklet i løbet af 2004, når hele DeMars-systemet er konverteret til SAP version 4.7, og de sidste dele af DeMars-løsningen er taget i brug. 1.4 Regnskabsresultat Forsvarskommandoen aflægger driftsregnskab, henholdsvis anlægsregnskab således: Tabel 1.0 Forsvarskommandoens regnskaber Driftsregnskab for finanslovens med underkontiene: Anlægsregnskab for 10. Almindelig virksomhed Materielinvesteringer 50. Østsamarbejde Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. 70. Forsvarets Forskningstjeneste Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram. 90. Indtægtsdækket virksomhed Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram. 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Tabel 1.1: Oversigt over Forsvarskommandoens finansielle resultat. Videreført Akk. bevilling Forbrug Forbrug Bevilling - Akk. bevilling - Bevilling Forbrug Prisniveau 2003, mio. kr. fra 2002 Driftsudgifter i alt 361, , , ,7 362,1 723,3 Driftsindtægter 0,0 671,1 671,1 601,2-69,9-69,9 Driftsudgifter, netto 361, , , ,5 292,2 653,4 Anlægsudgifter, netto 10,2 950,4 960,6 973,5-23,1-12,9 Samlede udgifter, netto 371, , , ,0 269,1 640,5 Bemærkninger: Bevilling er finanslov + tillægsbevilling. Intet fortegn angiver mindreforbrug, mens - angiver mindre indtægter eller større udgifter end bevillingstallene. Det reelle mindreforbrug var ca. 130 mio. kr., svarende til 0,7 % af Forsvarskommandoens akkumulerede bevilling i 2003, jf. kapitel 3. Vurderinger og forventninger Regnskabsresultatet for 2003 vurderes som tilfredsstillende. Resultatet skal ses i lyset af dels målsætningen om at være i økonomisk balance ved udgangen af forligsperioden , dels at Forsvarets bevillinger er reduceret med 587,3 mio.kr. i finanslov som følge af tidligere års nødvendige ekstrabevillinger i forsvarsforligets rammer. Mindreforbruget i 2003 medvirker således til, at den reducerede bevilling for 2004 med det planlagte aktivitetsniveau ikke forventes at kræve større, nye besparelsestiltag i

6 Omkostningsregnskaber. Forsvarskommandoens omkostningsregnskaber udvikles fortsat. Også i 2003 blev kvaliteten af omkostningsbilledet forbedret, selvom der endnu ikke på alle områder foretages afskrivninger på anlæg (kapitalbinding) og intern afregning. Ved udgangen af 2003 var aktiveret ca af de ca anlægsaktiver, der forventes at være aktiveret ved udgangen af Forsvaret fordeler støttevirksomhedens omkostninger via intern afregning fra den producerende virksomhed til de enheder, der løser Forsvarets kerneopgaver. I 2003 blev ydelserne fra de aktiverede kapacitetscentre og forbruget fra lager internt afregnet til omkostningsstederne. Ved udgangen af 2003 var alle planlagte kapacitetscentre indenfor personel-, etablissements- og it-området etableret. På materielområdet var etableret 13 af i alt 61 planlagte kapacitetscentre. De resterende 48 materielkapacitetscentre etableres i Den interne afregning på materielområdet planlægges ultimo 2004 udvidet med vedligeholdelsesopgaver og fordeling af driftsomkostningerne ved depoter og lagre. Omkostningsfordelingen på lønområdet forventes yderligere styrket i Fra og med 2005 forventes det, at alle væsentlige styringsområder fordeler omkostninger på slutprodukter og slutproduktion ved hjælp af intern afregning eller fordelingsnøgler. Dermed er de væsentligste dele af omkostningsregnskabet indført. Det vurderes, at funktionerne i DeMars opfylder Forsvarets behov og kan fungere tilfredsstillende. Systemets kompleksitet og størrelse betyder, at der fortsat skal gennemføres en løbende og målrettet uddannelse i brug af systemet og dets muligheder. Formålet er at bedre datakvaliteten og dermed regnskaberne og beslutningsgrundlaget. 1.5 Forventninger til det kommende år År 2004 vil i høj grad være påvirket af forberedelserne til det forlig, der skal gælde fra 2005, og som forventes at betyde store forandringer i Forsvaret, både struktur- og opgavemæssigt. Samtidig vil der være fokus på at afslutte indeværende forlig med balance i økonomien. Det internationale engagement forventes fortsat at have høj prioritet og vil til stadighed stille nye krav til, at personel og materiel kan operere under skiftende og fremmedartede forhold. År 2004 vil også være året, hvor Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen forsøgsvis som led i mål- og resultatstyringen udvikler et styringsdokument med operative mål og resultatkrav til Forsvarets opgaveløsning. Da DeMars-projektet afsluttes i 2004, vil der i løbet året blive indgået en ny DeMars drifts- og vedligeholdelsesaftale. Det forventes også, at dele af den koncernfælles it-drift og -vedligeholdelse vil blive udliciteret i løbet af

7 2. MÅLRAPPORTERING I dette kapitel afrapporteres der på Forsvarskommandoens eksternt fastsatte mål. Herudover analyseres og vurderes tre udvalgte strategiske områder nærmere. 2.1 Overordnet målopfyldelse De for 2003 eksternt fastsatte resultatkrav til Forsvarskommandoen fremgår bl.a. af finansloven. Kravene er på en række områder formuleret i generelle termer. Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen er derfor ved i fællesskab at udvikle et målkatalog, der beskriver målog resultatkrav for relevante dele af Forsvarskommandoens virksomhed. Tabel 2.1. viser i koncentreret form de resultater, der blev opnået i 2003, mens bilag 4 indeholder en mere detaljeret gennemgang af det enkelte resultatkrav i bl.a. virksomhedsoversigten. Tabel 2.1 Målopfyldelse Opgave Konfliktforebyggelse, krisestyring og kollektivt forsvar Suverænitets- og myndighedsopgaver Tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver Fredsstøttende opgaver Andre opgaver Opretholdelse af indsættelsesevne Enheder tilmeldt NATO og FN Målopfyldelse Tilfredsstillende Tilfredsstillende. Overvågning og suverænitetshævdelse i Nordatlanten dog ikke helt tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende 2.2 Analyse af tre strategiske områder Områderne deltagelse i internationale operationer, suverænitets- og myndighedsopgaver samt styrkeproduktion er udvalgt til nærmere analyse. Kapitlet giver således i overensstemmelse med Økonomistyrelsens koncept for målrapporteringen alene et billede af disse områder af Forsvarskommandoens virksomhed Deltagelse i internationale operationer I dette afsnit fokuseres på Forsvarets indsats og resultater i forbindelse med styrketilmeldinger. Nye tiltag og erfaringer fra deltagelse i internationale operationer analyseres og vurderes Styrketilmeldinger og reaktionsevne Figur 2.1 viser, at der ved årsskiftet 2003/2004 var udsendt personer i det internationale engagement. De væsentligste ændringer i Forsvarets internationale engagement fra 2002 til 2003 er, at det samlede bidrag i Bosnien-Hercegovina er reduceret fra 345 personer ultimo 2002 til 4 personer ultimo 2003, og at der er udsendt i alt 506 personer til operationen i Irak. I Bosnien-Hercegovina var det danske styrkebidrag koncentreret om en kampvognseskadron. Danmark var den sidste nation, som havde kampvogne stationeret i Bosnien-Hercegovina. Reduktionen skete som konsekvens af, at den sikkerhedsmæssige situation havde udviklet sig så positivt, at der ikke længere var behov for kampvogne. Danmark har nu alene 4 stabsofficerer i hovedkvarteret. 5

8 Figur 2.1 Internationale engagementer, status den 31. december På baggrund af de opstillede danske styrker, deres beredskab og det handlingsberedskab, som findes ved de operative kommandoer og materielkommandoerne samt ved Forsvarsstaben, var det i 2003 muligt at udsende nye danske styrkebidrag hurtigt og smidigt. Som eksempel kan nævnes, at Danmark var det første land - efter USA og Storbritannien - som havde et landbaseret styrkebidrag på plads i Irak efter afslutningen på selve krigen. Nedenfor fokuseres på to projekter: NATO Response Force og ARK-projektet, som eksempler på tiltag, der vil have stor betydning for både den hurtighed, hvormed militære styrker kan indsættes internationalt, og for omstillingen af det danske forsvar. NATO Response Force På NATO topmødet i Prag i november 2002 blev det besluttet at oprette NATO Response Force (NRF). NRF skal tjene NATO som en ny og hurtig udrykningsstyrke samtidigt med, at den skal være katalysatoren for transformationen af NATO s styrker og dansk forsvar. NRF sammensættes af styrker fra alle tre værn og kan indsættes i et bredt spektrum af opgaver. Styrken kommer til at indeholde de kapaciteter, der er nødvendige for at gennemføre en operation uden for NATO s territorium. Alle styrker, der deltager i NRF, skal leve op til samme standarder. Når en styrke har gennemført certificeringsprocessen kan og skal enheden overføre den erhvervede viden og erfaringer til hjemlige enheder. NRF blev aktiveret med første rotation fra 15. oktober 2003 til 15. januar De først tilmeldte enheder er alle rutinerede enheder, som er vant til at arbejde internationalt. De første hold startede derfor direkte med stand by-perioden uden den nationale og internationale træning, som ellers vil være en del af opbygningen af NRF. 6

9 Danmark deltog i den første NATO Response Force (NRF 1) med udvalgte enheder, der i forvejen er tilmeldt NATO og FN som deployerbare styrker. Den samlede vurdering er, at NRF ikke alene er NATO s væsentligste forum for udvikling af de militære kapaciteter, men også et forum, hvor nuværende koncepter, doktriner, beslutningsprocedurer og standarder udfordres. Det ses i den forbindelse som en væsentlig opgave for dansk forsvar at bidrage til denne nødvendige udvikling af NATO. Samlet er NRF-konceptet velfunderet, og styrken udvikles i overensstemmelse med tidsplanerne, men der ligger fortsat et stort arbejde i den transformation af NATO, som skal ske i NRF regi. For dansk forsvar vil deltagelse i NRF også være garantien for interoperabilitet og erhvervelse af up-to-date viden og færdigheder. Deltagelse i NRF er således adgangsbilletten til internationale operationer - såvel i NATO som i ad hoc koalitioner. ARK-projektet Når nationale reaktionsstyrkebidrag skal udsendes, er det af afgørende betydning, at nationerne besidder deployeringskapacitet. Danmark er indstillet på at yde substantielle bidrag til reaktionsstyrker i NATO sammenhæng og gav derfor på NATO topmødet i Prag i 2002 tilsagn om at ville medvirke til at øge den eksisterende deployeringskapacitet. Forsvaret chartrede derfor i maj 2003 et transportskib ( Roll on Roll off ); det såkaldte ARK-projekt. Skibet er chartret for to år med mulighed for at forlænge chartringen i et år. Søværnets Operative Kommando er operatør af skibet og holder sig i den forbindelse orienteret om andre nationers militære transportbehov for at sikre en høj kapacitetsudnyttelse og nedbringe nettoudgiften til charterhyre. ARK-kapacitetens udnyttelsesgrad var i projektets første 10 måneder så stor, at indtægterne dækkede 2/3 af de budgetterede udgifter. Udgifterne til ARK-projektet var i 2003 ca. 38,3 mio. kr., mens indtægterne var ca. 26,9 mio. kr. Resultatet er dermed bedre end forventet. ARK-projektet leverer med ét skib (TOR ANGLIA) foreløbig liniemeter. Projektet forventes inden for kort tid udvidet med yderligere et skib, hvilket bringer det danske bidrag op til de liniemeter, der er givet tilsagn om til NATO. Danmark har derefter umiddelbart kapacitet til at udsende nationale bidrag, samtidig med, at kapaciteten dækker rutinemæssige nationale og internationale behov. ARK-projektet er således både operativt og økonomisk en god løsning Erfaringer fra internationale operationer Forsvarets internationale engagement var i 2003 kendetegnet ved indsættelser i koalitionsramme i stor afstand fra Danmark og under ekstreme klimatiske forhold. Operationer i koalitionsramme. Dansk deltagelse i internationale operationer har gennem mange år været nært knyttet til FN og NATO operationer. I forbindelse med den amerikansk ledede kamp mod terror i Afghanistan og operationerne i Irak opstod et nyt begreb: Koalitionsledede operationer. Inden for FN og NATO er en stor del af det juridiske og operative grundlag som oftest fastlagt i god tid inden eventuel dansk indsættelse af styrkebidrag. I koalitionsoperationer skal det samlede operationsgrundlag bygges op fra bunden, idet der er tale om nye samarbejdsrelationer. Det blev første gang aktuelt ved dansk styrkeindsættelse i Afghanistan og senest set i 7

10 forbindelse med deltagelsen i operationerne i Irak. Erfaringerne fra indsatsen i Afghanistan gjorde, at der var et højt handlingsberedskab både ved Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet. Derfor kunne hele aftalegrundlaget for det danske styrkebidrags indsættelse i Irak etableres på kort tid. Store afstande til operationsområderne. Indsættelserne i Afghanistan, Den Arabiske Golf og Irak indebar lange forsyningsveje. Det betød, at de danske styrkebidrag var afhængige af genforsyningsaftaler med koalitionslandene, idet den danske lufttransportkapacitet ikke kunne dække behovet. Forsyninger til det danske F-16 styrkebidrag i Manas i Kirgisistan blev således leveret med bl.a. hollandske fly. Dansk F-16 materiel blev hjemtaget fra Manas ved en kombination af chartrede civile transportfly fra Manas til Kuwait og det danske ARK-skib TOR ANGLIA fra Kuwait til Esbjerg. Efter endt deltagelse i operation Iraqi Freedom benyttede Forsvaret for første gang muligheden for at få en ubåd (SÆLEN) transporteret til Danmark ombord på et tysk (Heavy Sealift) skib som alternativ til ca. 60 dages sejlads ved egen kraft. Denne løsning sparede Forsvaret for omkostninger til løn, slitage, periodiske eftersyn mv., hvilket ville overstige omkostningerne ved den valgte transportløsning. Ekstreme klimatiske forhold De ekstreme varmegrader i det sydlige Irak var en udfordring såvel personel- og materielmæssigt som sundhedsfagligt. Det stillede store krav til fx airconditionanlæg, køretøjer, køkkenfaciliteter m.v. For personellets vedkommende betød det, at der skulle gennemføres omfattende vaccinationsprogrammer, indkøbes hidtil ukendte vacciner som f.eks. miltbrandvaccine og, at der var behov for længere tid til akklimatisering. Vaccinationsprogrammerne kan i fremtiden blive en styrende faktor for, hvornår et givet styrkebidrag kan udsendes Vurdering Behovet for en strategisk transportkapacitet er blevet bekræftet, og det danske ARK projekt har vist sin berettigelse. I forbindelse med opstilling af kommende danske bidrag til NRF vil tilvejebringelse af strategisk transport være afgørende. Erfaringerne fra udsendelsen af de første danske styrkebidrag i koalitionsramme til Afghanistan medførte blandt andet, at der blev etableret nye systematiserede procedurer for behandling af og indstilling om danske styrkebidrag, herunder til Irak. De militære stabes sagsbehandling forud for udsendelse af styrkebidrag er således tilpasset kravet om hurtig reaktion. Materielmæssigt har erfaringerne fra Irak medført, at materielkommandoerne nu har fokus på specifik dimensionering af fx køretøjer, generatorer, aircondition mv. i relation til en forestående udsendelse. På det sundhedsfaglige område er der påbegyndt et grundvaccinationsprogram, og det overvejes at indføre periodiske helbredsundersøgelser for alt personel tilknyttet reaktionsstyrkerne. 8

11 2.2.2 Suverænitets- og myndighedsopgaver Indfasningen af Challenger til afløsning af Gulfstream flyene fortsatte hele 2003, men forsinkelser i indfasningen gjorde, at den operative anvendelse af Gulfstream måtte forlænges yderligere. Inspektionsflyvningerne har derfor gennem hele 2003 været påvirket af skiftet til ny flytype, herunder uddannelsesaktiviteter, tilpasning af vedligeholdelsesstrukturen og rådighed over flystel. Indfasningen af Challenger forventes afsluttet i løbet af Den reducerede kapacitet blev anvendt til havmiljøovervågning, transport, herunder internationale operationer og VIP-flyvninger, samt tilstedeværelse i Nordatlanten Overvågning og suverænitetshævdelse i Nordatlanten Mindre iskoncentration end normalt gjorde, at Grønlands Kommando (GLK) i 2003 kunne disponere et inspektionsskib til patrulje højere mod nord end tidligere på både Vest- og Østkysten af Grønland. Slædepatruljen SIRIUS måtte udsætte starten på efterårets rejser indtil isen var farbar og snedækket tilstrækkeligt, derfor blev kun 750 af 990 planlagte patruljedøgn gennemført. Flysituationen gjorde, at der kun blev gennemført ca. 16 % af de planlagte 800 flyvetimer til GLK varetagelse af suverænitetshævdelse og overvågning. Dette forhold sammen med issituationen og GLK afgivelse af en inspektionskutter til Færøernes Kommando (FRK) i ca. 10 uger gjorde, at det i længere perioder ikke var muligt at overvåge dele af GLK ansvarsområde. Ud fra en vægtning af områdernes udstrækning og det vurderede aktivitetsniveau vurderes den samlede opgaveløsning som ikke helt tilfredsstillende. FRK havde i 2003 operativ kontrol over et inspektionsskib af THET-klassen i ca. 39 uger. Ca. 5 uger deltog inspektionsskibet i eksterne NATO-øvelser mv. udenfor den færøske fiskerizone. FRK havde desuden operativ kontrol over en inspektionskutter af AGDL-klassen fra GLK i ca. 10 uger. Samlet set havde FRK operativ kontrol over inspektionsskib og -kutter i den færøske fiskerizone i ca. 44 af 52 uger, det vil sige en målopfyldelse på ca. 85 %. Kun 11 af 250 planlagte flyvetimer blev gennemført, svarende til en målopfyldelse på 4 %. Det begrænsede antal flyvetimer, kombineret med en periode med inspektionskutter i stedet for inspektionsskib, betød, at området omkring Færøerne ikke blev patruljeret med den sædvanlige intensitet. Suverænitetshævdelsen og overvågningen ved Færøerne blev i 2003 således ikke løst helt tilfredsstillende. Det forventes, at den maritime ressourcetildeling for 2004 vil være på fuldt niveau, mens tildelingen af flyvetimer først ventes at nå fuldt omfang, når den - nye flystruktur er fuldt implementeret Maritim miljøovervågning, håndhævelse af miljøregler og forureningsbekæmpelse Forsvaret fortsatte i 2003 den flybaserede havmiljøovervågning af de danske farvande. Produktionsmålet på 500 jetflyvetimer blev opfyldt. Forsinkelser i flyudskiftningen og kravet om en jævnt fordelt gennemførelse af de planlagte flyvninger gjorde, at Forsvaret indgik en aftale med den svenske Kustbevakning om assistance til den danske flybaserede havmiljøovervågning. Aftalen blev indgået på baggrund af den trilaterale SWEDENGER-aftale mellem Sverige, Danmark og Tyskland, der bl.a. muliggør gensidig assistance med havmiljøflyvninger. I november og december 2003 gennemførte den svenske Kustbevakning, hvad der svarer til 30 jetflyvetimers havmiljøovervågning af de danske farvande. Det er første gang, at udenlandske havmiljøfly har gennemført rutineflyvninger over dansk farvand. Det vurderes, at den svenske støtte var af høj kvalitet, og at opgaven blev løst meget tilfredsstillende. 9

12 Forsvaret behandlede 123 straffesager for overtrædelser af havmiljøloven i Heraf blev 12 sager afsluttet med bødeforlæg udstedt af Forsvarskommandoen eller politiet. De resterende sager er enten fremsendt til politiet til videre foranstaltning eller fortsat under behandling. I sommeren 2003 forliste den kinesiske bulkcarrier FU SHAN HAI efter en kollision med et cypriotisk containerskib nord for Bornholm. De samlede danske omkostningskrav i forbindelse med oprydningen efter olieforureningen er aktuelt opgjort til ca. 53 mio. kr., hvoraf Forsvarets krav udgør 44 mio. kr. Kravene er sendt til Kammeradvokaten til videre foranstaltning Vurdering Den luftbårne suverænitets- og myndighedsudøvelse vil også i 2004 være påvirket af forsinkelserne i indfasningen af Challenger. Flyene ventes fuldt indfaset i slutningen af Der må derfor også i 2004 forventes en reduceret tildeling af inspektionsfly til Nordatlanten. Den maritime suverænitets- og myndighedsudøvelse ventes gennemført med fuld ressourcetildeling. Samlet set forventes Forsvarets suverænitets- og myndighedsudøvelse i Nordatlanten fremover gennemført med en højere intensitet end i Styrkeproduktion Styrkeproduktionen planlægges og gennemføres under hensyn til Forsvarets overordnede opgaver, hvor deltagelse i international sammenhæng fortsat bliver opprioriteret. Derfor er der i det følgende fokuseret på internationaliseringen af Forsvarets styrkeproduktion Internationalisering af styrkeproduktionen Forsvarsloven og den til enhver tid gældende aftale om Forsvarets ordning styrer den fremadrettede planlægning af Forsvarets styrkeproduktion. Det gjaldt også ved planlægningen af Forsvarets styrkeproduktion for 2003 og følgende år, hvor der også blev taget hensyn til de overordnede forventninger til det kommende forsvarsforlig. Området blev analyseret i forbindelse med STYREAK arbejdet i 2001 for at sikre, at styrkeproduktionen blev målrettet mod Forsvarets højest prioriterede opgaver. Der er derfor iværksat en organisationsudvikling af Forsvarets enheder, herunder bl.a. modulopbygning af enheder. Det betyder, at enhederne opbygges af mindre organisatoriske moduler og i visse sammenhænge på tværs af de nuværende organisatoriske rammer, så det er samarbejdede enheder, der udsendes. For eksempel er der sket en modulopbygning af logistiske enheder og elementer i stabsunderafdelingerne, så disse kan opstilles situationsbestemt enten som en forstærket stabsunderafdeling med ammunitionsrydningskapacitet, ingeniørelement, lejrelement mv. eller som logistikkompagni og sanitetselement. De organisatoriske tiltag og justeringer, som følger af STYREAK-rapporten, er for hovedparten iværksat, og de resterende tiltag er planlagt iværksat. Styrkeproduktionen i 2003 har derfor primært været rettet mod at tilvejebringe grundlaget for Forsvarets internationale engagement. Der er for eksempel tilført ammunitionsrydningskapacitet til ingeniørkompagniet i den Danske Internationale Brigade i overensstemmelse med erfaringer fra hærens internationale engagement, tilført specialstyrkerne øget kapacitet samt påbegyndt et vaccinationsprogram med grundvaccination af alt personel i enheder tilmeldt NATO s reaktionsstyrker og personel i SHIRBRIG forkommando. I tilslutning til de aftaler, der blev indgået på NATO-topmødet i Prag, fremsatte Forsvarsministeriet i september 2002 en hensigtserklæring om et dansk bidrag til NATO s prøvetagnings- 10

13 kapacitet på det biologiske område, de såkaldte sampling teams. Den danske kapacitet blev i første omgang stillet til rådighed for forsøg med et deployerbart ABC analyselaboratorium. Forsøgsperioden sluttede ved udgangen af 2003 og gav dansk ABC-forsvar et generelt videnløft. Forsvarets økonomiske situation i 2003 gjorde det nødvendigt at justere styrkeproduktionen, herunder eksempelvis et midlertidigt ophør af uddannelse på morterer i hæren samt nedlæggelse af bevogtnings- og nærforsvarsenheder i flyvevåbnets militære grundstruktur. De justeringer, der blev initieret i 2003, er prioriteret, så de i mindst muligt omfang har haft og vil få indflydelse på Forsvarets internationale engagement. De internationale erfaringer indvirker også på den materielkapacitet, som Forsvaret har behov for. Anskaffelse af øget strømkapacitet til at afkøle og opvarme samt HOT-DRY udrustning er tiltag, der er afledt af kravene til internationalt virke under ekstreme klimatiske forhold Vurdering Da det har vist sig, at de fleste internationale operationer involverer to eller alle tre værn, skal der fortsat fokuseres på at etablere værnsfælles enheder og fortsætte den værnsvise styring for derved at opnå en bedre og mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Forsvarets kapaciteter og parathed til indsættelse i internationale operationer og sammenhænge blev også i 2003 udbygget væsentligt, såvel organisatorisk som personel- og materielmæssigt. Det fremgår også af tabel B.4.1, hvor opgaven opretholdelse af indsættelsesevne er den eneste overordnede opgave, hvor forbruget var større i 2003 end i Forsvaret har således opfyldt de politiske målsætninger og traktatmæssige forpligtigelser. 11

14 3. REGNSKABET I dette kapitel redegøres for det udgiftsbaserede regnskab. Kapitlet skal ses i sammenhæng med hovedformålsregnskabet (virksomhedsoversigten) i bilag 4. Beløb er opgjort i løbende priser, hvor ikke andet er angivet Samlede finansielle resultat 2003 Forsvarskommandoen aflægger drifts- og anlægsregnskab for de i tabel 3.1. angivne hovedkonti. Tabellen viser det samlede regnskabsresultat for Tabel 3.1. Regnskabsresultat for hovedkonti 2003 (mio. kr.) Videreført fra Rest Rest. Bevilling Akk.bev. Forbrug Hovedkonti 2002 Bev./Forbrug Akk.bev./Forbrug Lønninger -17, , , ,5 237,1 219, Øvrige driftsudgifter 379, , , ,2 125,0 504, Driftsudgifter i alt 361, , , ,7 362,1 723, Driftsindtægter 0,0 671,1 671,1 601,2-69,9-69, Driftsudgifter, netto 361, , , ,5 292,2 653, Materielinvesteringer 8,0 622,0 630,0 628,7-6,7 1, Nat.fin.bygge- og anlægsarb. 4,6 314,8 319,4 333,9-19,1-14, Int.fin.NATO-invest.program 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Nat.fin.NATO-invest.program -2,4 13,6 11,2 10,9 2,7 0,3 Anlægsudgifter, netto 10,2 950,4 960,6 973,5-23,1-12,9 Samlede udgifter, netto 371, , , ,0 269,1 640,5 Bevilling er finanslov + tillægsbevilling. Intet fortegn angiver mindreforbrug, mens - angiver merforbrug og/eller mindreindtægt. Forsvarskommandoens samlede forbrug i forhold til drifts- og anlægsbevillingerne i 2003 viser et mindreforbrug på 269,1 mio. kr. eller en afvigelse på 1,5 % i forhold til bevillingen i finansloven. Forsvarskommandoens finansstyring er baseret på den samlede akkumulerede bevilling, hvor der tages højde for det mer-/mindreforbrug, der bliver overført fra året før. Det akkumulerede resultat i 2003 viser et mindreforbrug på 640,5 mio. kr., svarende til 3,7 % af nettobevillingen. Mindreforbruget videreføres til I 2003 var der et mindreforbrug på Forsvarskommandoens driftsbudget, mens anlægsbudgettet udviste et begrænset merforbrug, jf. tabel 3.1. Hovedårsager til det akkumulerede mindreforbrug i 2003 på 640,5 mio. kr. er følgende: Der blev i december 2003 tilført 250 mio. kr. til brug for internationale operationer i 2004, jf. Aktstykke 61 af 17. december Denne bevilling forventes anvendt i Betalingsforskydninger vedr. materielanskaffelser på ca. 90 mio. kr., som forfalder i Forpligtelser, bl.a. til Forsvarets Efterretningstjeneste og Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste, samt til udskudte projekter på Østsamarbejde. I alt ca. 70 mio. kr. Ca. 100 mio. kr. i udestående registreringer/betalinger, bl.a. for internationale operationer. Det giver et reelt mindreforbrug på i alt ca. 130 mio. kr., svarende til 0,7 % af den samlede akkumulerede bevilling på i alt ca. 17,85 mia. kr. i Det samlede merforbrug på 12,9 mio. kr. på anlægsområdet i 2003 skyldes primært manglende indtægter ved salg af fast ejendom (depot og værksted Gladsaxe). Salget ventes gennemført i

15 3.2. Driftsregnskab, bevillingsafregning og akkumuleret resultat 2003 for Forsvarskommandoen Forsvarskommandoens drift resulterede, jf. tabel 3.2, i et mindreforbrug på 292,2 mio. kr., svarende til 1,8 % af nettodriftsbevillingen på ,7 mio. kr. I Forsvarskommandoens driftsbevilling indgår en række underkonti: Underkonto 70. Forsvarets Forskningstjeneste, underkonto 90. Indtægtsdækket virksomhed samt underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. I det følgende gives særskilte regnskabsmæssige forklaringer for underkontiene. Tabel 3.2. Driftsregnskab 2003 for Forsvarskommandoen Mio. kr., løbende priser Regnskab Budget Regnskab Budg.-Regn Budget Indtægter , , ,9-69, ,8 Nettotal (tilskud) , , ,7 0, ,8 Driftsindtægter 633,1 671,1 601,2-69,9 576,0 Udgifter , , ,7 362, ,8 Lønninger 8.955, , ,5 237, ,8 Øvrige driftsudgifter 7.856, , ,2 125, ,0 Resultat 41,4 0,0 292,2 292,2 0,0 Tabel 3.2. er inkl. lønbeløb vedrørende indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Tabel 3.3. Bevillingsafregning 2003 for Forsvarskommandoen Nettoudgifter Resultatopgørelse 2003, mio. kr. Lønsum Øvrig drift I alt 1. Bevilling (B + TB) 9.371, , ,7 2. Regnskab 9.134, , ,5 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab 236,7 55,5 292,2 6. Årets overskud 236,7 55,5 292,2 Opgørelse af akkumuleret resultat 11. Akkumuleret overskud ultimo ,9 379,1 361,2 13. Akkumuleret overskud primo ,9 379,1 361,2 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) 236,7 55,5 292,2 15. Akkumuleret overskud ultimo ,8 434,6 653,4 17. Omflytninger mellem underkonti Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,8 434,6 653,4 Tabel 3.3. er ekskl. lønbeløb vedrørende indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Ved bevillingsafregningen 2003 er der foretaget en række korrektioner mellem underkontiene. Disse korrektioner omfatter konteringer i forbindelse med intern afregning i DeMars, hvor der på underkonti vedr. Forsvarets Forskningstjeneste, Tilskudsfinansieret Forskningsvirksomhed og Indtægtsdækket virksomhed er fejlkonteret beløb på standardkonto 71. Interne Statslige Overførselsudgifter. De anførte udgiftsbeløb vedrører under konto Forsvarskommandoen, Almindelig Virksomhed. Forsvarskommandoen vil undersøge, om opsætningen i DeMars vedrørende intern afregning skal ændres med henblik på fremover at undgå disse fejlkonteringer. Ved bevillingsafregningen for 2003 er det ved udgangen af 2002 oparbejdede overskud ved indtægtsdækket virksomhed på i alt ca. 15,1 mio. kr. overført til Forsvarskommandoens driftsbudget. Endvidere er der allerede i bevillingsafregning 2003 korrigeret for, at Forsvarets Forskningstjeneste (FOFT) i 2004 ikke skal gennemføre uddannelse i militær teknologiledelse, som forudsat i finanslov Ved korrektionen er 6,7 mio. kr. overført fra FOFT bevilling til Forsvarskommandoens driftsbudget. 13

16 Tabel 3.4. Akkumuleret resultat 2003 for Forsvarskommandoen Mio. kr., løbende priser Primo saldo 1-121,9-78,0 319,9 361,2 Årets resultat 43,9 397,9 41,4 292,2 Ultimo saldo -78,0 319,9 361, ,4 1. Beløb er afrundet. Det akkumulerede mindreforbrug på driftsbudgettet 2003 videreføres og indgår i Forsvarskommandoens planlægningsgrundlag for opgaveløsning i Mindreforbruget kan primært henføres til følgende driftsområder: Regnskabsmæssige forklaringer: Lønsum (løn, variable ydelser og lønrefusioner) Lønsumsforbruget i 2003 blev 236,7 mio. kr. mindre end lønsumsbevillingen på 9.371,0 mio. kr, svarende til 2,5 %. Forsvarskommandoens lønsumsstyring for 2003 omfatter også det fra 2002 videreførte merforbrug af løn på 17,9 mio. kr. Det giver, jf. tabel 3.3., et akkumuleret mindreforbrug af lønsum i 2003 på i alt 218,8 mio. kr., svarende til et mindreforbrug i forhold til den akkumulerede bevilling på 2,3 %. De primære årsager til mindreforbruget i 2003: 112 mio. kr. er lønsumsdelen af de 250 mio. kr., der i december 2003 blev tilført løsning af internationale opgaver, jf. pkt De 112 mio. kr. overføres til anvendelse i Lønrefusioner på i alt ca. 145,4 mio. kr. Det er 53,1 mio. kr. mere end de 92,3 mio. kr., der er forudsat i finanslov DeMars vers. 3A giver et bedre overblik over refusionsmulighederne og et bedre grundlag for systematisk at indhente refusioner. Det resterende mindreforbrug på ca. 53 mio. kr. videreføres til 2004, dels til at opfylde udestående forpligtelser, bl.a. overfor Forsvarets Efterretningstjeneste og Forsvarets Oplysningsog Velfærdstjeneste, dels for - i overensstemmelse med Rigsrevisionens anbefalinger - at etablere en lønsumsreserve. Regnskabsmæssige forklaringer: Øvrige driftsudgifter/driftsindtægter: For øvrig drift i 2003 blev resultatet et mindreforbrug på 55,5 mio. kr., svarende til 0,8 % af bevillingen på 7.157,7 mio. kr. Forsvarskommandoens økonomistyring for 2003 omfatter også det fra 2002 videreførte mindreforbrug på øvrig drift på 379,1 mio. kr. Det giver et akkumuleret mindreforbrug på øvrig drift i 2003 på i alt 434,6 mio. kr. (jf. tabel 3.3.), svarende til et mindreforbrug på 5,8 % i forhold til den akkumulerede bevilling. Øvrige driftsudgifter fordeles i Forsvarskommandoens interne budget som rammer til et antal driftsområder. De væsentligste årsager til mindreforbruget i 2003 fremgår af tabellerne

17 Tabel 3.5. Mindreforbrugets fordeling på Forsvarskommandoens driftsområder i 2003 Driftsområde Mindreforbrug Årsag International Virksomhed Ca. 238 mio. kr. De 138 mio. kr. er øvrig drift -delen af de 250 mio. kr., der blev tilført Forsvarskommandoen til løsning af internationale opgaver, jf. pkt Se også forklaring under pkt Det centralt styrede driftsområde Ca. 125 mio. kr. Mindreforbruget kommer bl.a. fra miljørefusioner (ca. 45 mio. kr.), refusioner i forbindelse med tidligere udsendte NATO- og FN missioner (ca. 39 mio. kr.), refusion af togkort til værnepligtige (ca. 14 mio. kr.), samt ikke betalte 2003-udgifter vedr. forsvarsattachéer og Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste (FOV) mv. (i alt ca. 16 mio. kr., som først betales i 2004). Materielanskaffelser Ca. 90 mio. kr. Primært betalingsudfald på anskaffelsen af transportfly (C-130J). Generel drift, NIV II Ca. 24 mio. kr. Hovedårsagen er efter Forsvarskommandoens vurdering tilbageholdenhed som følge af tilpasningen af strukturen og aktivitetsdæmpende foranstaltninger. Østsamarbejde Ca. 20 mio. kr. Udskudte projekter, som planlægges afviklet i Tabel 3.6. Indtægtskontiene på driftsbevillingen i 2003 Standardkonto Færre indtægter Bemærkninger Indtægter, st.konto 29. Diverse indtægter Ca. 53 mio. kr. Færre FN-refusioner for dansk deltagelse i tidligere FN-missioner end forudsat, da forslag til finanslov 2003 blev udarbejdet. Indtægter, st.konto 67. Renteindtægter og udbytter Ca. 17 mio. kr. Faldet i renteindtægter skyldes især mindre renteindtægter fra indeståender i banker i USA- til betaling af materielanskaffelsesprojekter. Tabel 3.7. Tilskudskontiene på driftsbevillingen i 2003 Standardkonto Resultat Bemærkninger Tilskud, st.konto 51. Tilskud til udland mv. Merforbrug på 3,6 mio. kr. Forbruget blev i alt 8,7 mio. kr. i forhold til bevilling på 5,1 mio. kr. Det danske bidrag til det dansk-tysk-polske korps i Polen blev i 2003 på i alt ca. 6,3 mio. kr. Det er en forhøjelse i forhold til det på finanslov 2003 angivne beløb på 4,9 mio. kr. Forhøjelsen skyldes øgede driftsudgifter og anskaffelser af kommunikationsudstyr mv. i forbindelse med hovedkvarterets NATO godkendelse som Interim Operational Capability i 2003 og efterfølgende godkendelse som Full Operational Capability i På st. konto 51 er også konteret tilskud til Baltic Defence College (0,5 mio. kr.) og til Peace Support Operating Center (1,1 mio. kr.) i Tilskud, st.konto 52. Tilskud til personer Tilskud, st.konto 54. Tilskud til anden virksomhed Merforbrug på 6,7 mio. kr. Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Sarajevo. Forbruget blev i alt 7,7 mio. kr. Bevillingen var 1,0 mio. kr. Merforbruget skyldes øgede udgifter som følge af implementeringen af Forsvarsforliget , bl.a. til fratrædelsesordninger, herunder rådighedsløn og ventepenge, samt efterindtægt til tjenestemænd. På kontoen er registreret et forbrug på i alt 4,7 mio. kr. i forhold til bevillingen på 5,3 mio. kr. De reelt afholdte tilskud i 2003 til soldaterforeninger, Reserveofficersforeningen i Danmark (ROID) og Soldaterhjem er opgjort til 5,047 mio. kr. Forskellen på ca kr. mellem det på standardkontoen registrerede forbrug og de reelt afholdte udgifter skyldes primært fejlregistreringer, og at beløb er henført til andre konti. 3.3 Forsvarets Forskningstjeneste, underkonto 70, inkl. underkonto 95, Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Bevillingsafregningen for Forsvarets Forskningstjeneste (FOFT), inkl. underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, viser et mindreforbrug på i alt 0,8 mio. kr. (netto) i Det består af et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. på løn og et merforbrug på øvrig drift på 0,6 mio. kr. Som følge af de i pkt. 3.2 nævnte fejlkonteringer ved den interne afregning i De- Mars er resultatet ikke retvisende for så vidt angår øvrig drift. Der er således i finansregnskabet medtaget lønudgifter under såvel løn som øvrig drift. Det samlede lønforbrug ved FOFT er registreret korrekt på FOFT, standardkonto 11. Løn, idet der ved bevillingsafregningen er flyt- 15

18 tet i alt kr. fra underkonto 10. Almindelig virksomhed til dels underkonto 70. Forsvarets Forskningstjeneste ( kr.), dels underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed ( kr.) under øvrig drift. Forholdet er dermed bragt på plads i relation til videreførelsen til Den korrekte samlede afvigelse er således et mindreforbrug på i alt 1,2 mio. kr., fordelt med et mindreforbrug på løn på 1,4 mio. kr. og et merforbrug på øvrig drift på 0,2 mio. kr. Mindreforbruget på løn er overført til øvrig drift, men ikke forbrugt som følge af forsinkede leveringer af videnskabeligt udstyr og forudbetalte indtægter vedrørende underkonto 95. Ved FOFT bevillingsafregning 2003 er der endvidere, som anført i pkt. 3.2, flyttet 6,7 mio. kr. fra underkonto 70. Forsvarets Forskningstjeneste til underkonto 10. Almindelig virksomhed (Forsvarskommandoen, driftsbudget). Der er tale om en teknisk nedskrivning af FOFT budgetramme for 2004 med 5,0 mio. kr. på løn og 1,7 mio. kr. på øvrig drift. FOFT modtog i 2003 tilskud fra EU på 0,7 mio. kr. til to projekter, jf. tabel 3.8. og 3.9. I tabel 3.9. er der korrigeret for fejlkonteringerne i forbindelse med intern afregning i DeMars. Tabel 3.8. Finansieringskilder for tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Mio. kr Statslige fonds- og programmidler mv. - EU og andre internationale tilskudsgivere 0,7 Øvrige tilskudsgivere - I alt 0,7 Tabel 3.9. Driftsregnskab for konto Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Mio. kr Indtægter 0,7 Udgifter 0,9 I alt -0,2 Korrektion 0,2 Resultat 0,0 3.4 International virksomhed Af finanslovens 12 fremgår det, at Forsvarets merudgifter til deltagelse i løsning af militære opgaver i FN-, OSCE-, NATO- eller andet relevant regi afholdes inden for forsvarsrammen med et beløb på indtil 631 mio. kr. pr. år i forligsperioden (prisniveau 2003). Mer- eller mindreforbrug kan videreføres til det følgende finansår inden for forligsperioden. Tabel Regnskab for Forsvarets Internationale virksomhed Mio. kr. prisniveau Regnskab 2001 Regnskab 2002 Regnskab 2003 Regnskab Lønninger m.v. 692,2 569,3 617,1 605,0 Øvrige driftsudgifter 487,4 382,0 428,1 485,4 Driftsudgifter, brutto 1.179,6 951, , ,4 Lagertræk 23,3 14,4 0,0 0,0 Driftsudgifter inkl. lager 1.202,9 965, , ,4 Driftsindtægter, brutto 0-7,7-15,3 0,0 Driftsudgifter, netto 1.202,9 958, , ,4 Løn til fast tjenestegørende personel m.v. -257,1-196,9-234,9-271,8 I alt 945,8 761, ,6 I forhold til det forventede forbrug ved udarbejdelsen af tillægsbevillingsloven har der på international virksomhed været et mindreforbrug på 100 mio. kr., som primært kan henføres til et mindreforbrug på F-16 missionen og KFOR-missionen, ikke modtagne fordringer på 16

19 brændstofregninger, forplejnings- og indkvarteringsudgifter samt forsinkelse i registreringen af forbrugte reservedele og materiel i missionsområderne. FN-tilgodehavender vedr. det tidligere Jugoslavien og andre missioner udgjorde 0,2 mio. kr. ved udgangen af 2003, jf. tabel Tabel Danmarks FN-tilgodehavender (mio. kr.) FN-tilgodehavender (ultimo året) Contingent-Owned Equipment (COE) 110,3 119,9 0,0 0,0 Letter Of Assist (LOA) 2,8 16,7 12,1 0,1 Personel/personelerstatninger 6,5 10,4 0,2 0,1 I alt 119,6 147,0 12,3 0,2 Tabel Modtagne betalinger fra FN (mio. kr.) Modtagne betalinger fra FN (i årets løb) Contingent-Owned Equipment (COE) 21,1 0,0 119,9 11,9 Letter Of Assist (LOA) 29,5 2,5 16,9 10,6 Personel/personelerstatninger 2,8 7,2 10,5 0,8 I alt 53,4 9,7 147,3 23,3 Tabel 3.11 og 3.12 kan ikke sammenholdes, da der i løbet af året også opstår nye fordringer. Forsvaret modtog i 2003 FN s refusion og endelig opgørelse over danske krav for tabtgået og kasseret materiel fra perioden i det tidligere Jugoslavien. 3.5 Indtægtsdækket virksomhed Forsvaret har fire ordninger inden for underkonto 90. Indtægtsdækket virksomhed. Disse er: Søværnets drift af Vessel Traffic Service System (VTS) Storebælt Forskningsbaseret rådgivning ved Forsvarets Forskningstjeneste (FOFT) Køreteknisk Anlæg, Nordjylland Laboratoriearbejder ved Flyvematerielkommandoen (FMK) Tabel Indtægtsdækket virksomhed (løbende priser) Akkumuleret omkostningsbaseret resultat for Forsvarets Indtægtsdækkede virksomheder. Virksomhed VTS Storebælt FOFT rådgivning Køreteknisk anlæg Nordjylland Laboratoriearbejder ved FMK I alt Permanent driftsaftale først indgået i Indtægtsdækket virksomhed fra Forsvarets indtægtsdækkede virksomhed opfylder, som det fremgår af tabel 3.13., kravet om at være indtægtsgivende, set over en periode på 3 år. 17

20 3.6 Anlægsregnskab Forsvarets samlede anlægsregnskab behandles i afsnittene til Anlægsregnskabet omfatter , , og Anlægsregnskab 2003 for Materielinvesteringer På hovedkontoen afholdes udgifter til anskaffelser af skibe på over 24 meter. Bevillingen anvendes til betaling af tidligere iværksatte skibsprojekter og til iværksættelse af nye skibsprojekter. Regnskabsresultatet for 2003 fremgår af tabel Tabel Anlægsregnskab 2003 for Materielinvesteringer Mio. kr., løbende priser Regnskab Budget Regnskab Budg - Regn. Budget Indtægter 197,6 622,0 622,0 - - Nettotal (tilskud) 197,6 622,0 622,0-744,4 Udgifter 194,0 622,0 628,7-6,7 - Anlægsudgifter 194,0 622,0 628,7-6,7 744,4 Resultat 3,6 - -6,7-6,7 - Tabel Bevillingsafregning 2003 for Materielinvesteringer Resultatopgørelse 2003, mio. kr.: Udgifter 1. Bevilling (B+TB) 622,0 2. Regnskab 628,7 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab -6,7 6. Årets overskud -6,7 Opgørelse af akkumuleret resultat: 11. Akkumuleret resultat ultimo ,0 13. Akkumuleret overskud primo ,0 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) -6,7 15. Akkumuleret overskud ultimo ,3 19. Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo ,3 Tabel Akkumuleret resultat 2003 for Materielinvesteringer Mio. kr., løbende priser Primo saldo 6,9 0,4 4,4 8,0 Årets resultat 1-6,5 4,0 3,6-6,7 Ultimo saldo 0,4 4,4 8,0 1,3 1. Årets resultat indeholder, ud over afvigelser i statsregnskabet, også korrektioner i forbindelse med forbrug af opsparing, overførsel af mer-/mindreforbrug fra foregående finansår samt bevillingsteknisk afrunding Anlægsregnskab 2003 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Hovedkontoen omfatter anlægsbevillinger til nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder, herunder ordinære bygge- og anlægsarbejder, miljøinvesteringer, særlig finansiering af strukturtilpasninger og strukturtilpasninger Resultatet for 2003 ses i tabel Tabel Anlægsregnskab 2003 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Mio. kr., løbende priser Regnskab Regnskab Budget Regnskab Budg.-Regn. Budget Indtægter 92,3 1030,2 390,3 380,0-10,3 Nettotal (bevilling) 63,3 938,6 314,8 314, ,0 Driftsindtægter 29,0 91,6 75,5 65,2-10,3 Udgifter 418,1 683,3 390,3 399,1-8,8 263,0 Anlægsudgifter 418,1 683,3 390,3 399,1-8,8 Resultat -325,8 346,9 0-19,1-19,1 18

21 Ved årets start havde Forsvarskommandoen en finanslovsramme på 572,7 mio. kr. til det nationalt finansierede bygge- og anlægsområde. Med et videreført mindreforbrug fra 2002 på 4,6 mio. kr. var den samlede investeringsramme imidlertid på 577,3 mio. kr. Ved forslag til tillægsbevillingslov blev finanslovsrammen ændret til 314,8 mio. kr. Finanslovsrammen, som Forsvaret fik tildelt ved årets start, indeholdt ikke eventuelle indtægter. Hertil kommer besparelser på bl.a. bygge- og anlægsområdet, en række udskudte projekter på grund af det i 2003 udarbejdede oplæg om forsvarets fremtidige struktur og de besparelser, der var nødvendige i forbindelse med gennemførelsen af strukturtilpasningerne. Årets nettoresultat blev 333,9 mio. kr., det vil sige et merforbrug på 19,1 mio. kr. Dette merforbrug skal fratrækkes 4,6 mio. kr., som er det videreførte mindreforbrug fra Det reelle merforbrug er således på 14,5 mio. kr. i forhold til det planlagte. Bevillingsafregningen fremgår af tabel Tabel Bevillingsafregning 2003 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Mio. kr. Udgifter Indtægter 1. Bevilling (B + TB) 390,3 75,5 2. Regnskab 399,1 65,2 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab -8,8 10,3 5. Bevillingstekniske omflytninger (+/-) -10,3 10,3 6. Årets overskud -19,1 Opgørelse af akkumuleret resultat 11. Akkumuleret overskud ultimo ,6 13. Akkumuleret overskud primo ,6 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) -19,1 15. Akkumuleret overskud ultimo ,5 19. Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo ,5 Det realiserede merforbrug på 14,5 mio. kr. kan bl.a. henføres til det ordinære bygge- og anlægsområde, hvor merforbruget var på 3,8 mio. kr. Det skyldtes bl.a. det gunstige vejrlig, som gjorde, at arbejder kunne fremskyndes med henblik på tidligere afslutning. I bilag 3 er der i bemærkningskolonnen anført yderligere vedr. enkelte projekter. De af forsvarsforliget afledte kapacitetstilpasninger blev afsluttet, og kontoen vedrørende Særlig finansiering af strukturændringer blev lukket med udgangen af Tabel Akkumuleret resultat 2003 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Mio. kr., løbende priser Primo saldo 112,3-16,5-342,3 4,6 Årets resultat -128,8-325,8 346,9-19,1 Ultimo saldo -16,5-342,3 4,6-14,5 På området vedr. strukturtilpasninger var der et merforbrug netto på 11,2 mio. kr. Det skyldes bl.a. manglende salg af ejendommen beliggende på Signalvej 6, Søborg matr. nr. 11ml og 11mx, Gladsaxe. 19

22 3.6.3 Anlægsregnskab 2003 for Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram. NATO s fællesfinansierede infrastrukturprogram finansierer installationer og faciliteter, der kræves til understøttelse af de overordnede NATO-kommandoers rolle, og som vurderes at ligge ud over de enkelte medlemslandes forsvarsbehov. Tabel Bevillingsafregning 2003 for Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram Resultatopgørelse 2003: Udgifter Indtægter 1. Bevilling (B+TB) 43,4 43,4 2. Regnskab 34,4 34,4 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab 9,0-9,0 5. Bevillingstekniske omflytninger - 9,0 9,0 6. Årets overskud Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo Nettobevillingen er altid 0 kr. Mindreforbruget på 9 mio. kr. skyldes primært uforudsete problemer med hovedleverandøren til et enkelt NATO Infrastrukturprojekt. Det har ikke været muligt at få gennemført leverancer som forventet ved budgettering af bidrag til tillægsbevillingslov for 2003, hvorfor betaling ikke er effektueret. Leverancerne forventes gennemført i Afvigelsen ved udgifter og indtægter udlignes, da de afholdte udgifter refunderes af NATO Anlægsregnskab 2003 for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram finansierer de nationale udgifter forbundet med NATO s infrastrukturprogram. Tabel Anlægsregnskab 2003 for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram Mio. kr., løbende priser Regnskab Regnskab Budget Regnskab Budg.- Budget Regn. Indtægter 7,1 7,9 13,6 10,9 2,7 33,8 Nettotal (tilskud) 7,1 7,9 13,6 10,9 2,7 33,8 Indtægter Udgifter Anlægsudgifter Dispositioner 7,1 7,1 7,9 7,9 13,6 10,9 2,7 Resultat - - 2,7 Tabel Bevillingsafregning 2003 for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram Resultatopgørelse 2003: Udgifter 1. Bevilling (B+TB 13,6 2. Regnskab 10,9 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab 2,7 6. Årets overskud 2,7 Opgørelse af akkumuleret resultat: 11. Akkumuleret resultat ultimo ,4 13. Akkumuleret overskud primo ,4 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) 2,7 15. Akkumuleret overskud ultimo ,3 19. Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo ,3 Tabel Akkumuleret resultat for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram Mio. kr., løbende priser Primo saldo 7,1 6,5-0,7-2,4 Årets resultat 1-0,6-7,2-1,7 2,7 Ultimo saldo 6,5-0,7-2,4 0,3 1. Årets resultat indeholder ud over afvigelser i statsregnskabet tillige korrektioner i forbindelse med forbrug af opsparing og overførsler af mer- hhv. mindreforbrug fra foregående finansår, jf. tekstanmærkning ,8 20

23 Der var forventet et samlet forbrug på 11,2 mio. kr. Ved tillægsbevillingslov 2003 blev derfor overført 26,4 mio. kr. fra Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram til Forsvarskommandoens driftsbevilling. Bevillingen for 2003 var på 40,0 mio. kr., hvorfra skal trækkes et merforbrug i 2002 på 2,4 mio. kr., det vil sige i alt 37,6 mio. kr. Forbruget for 2003 blev 10,9 mio. kr. mod det forventede forbrug på 11,2 mio. kr., altså et mindreforbrug på 0,3 mio. kr., som primært skyldes en forsinkelse i gennemførelsen af Air Command and Control System delprojektet på Karup i Årets resultat til videreførelse blev herefter 2,7 mio. kr. 3.7 Personaleregnskab Tabel 3.24 viser udviklingen i personelstyrken (årsværk), mens tabel 3.25 viser, hvorledes Forsvarskommandoens samlede årsværksforbrug er sammensat. Tabel Personaleoplysninger R2000 R2001 R2002 B2003 R2003 B-R2003 B2004 Officerer Stampersonel Værnepligtige Civile I alt Værnepligtige er angivet eksklusiv ferie ved afgang. For officerer, stampersonel og civile inkluderer tallene over- og merarbejde. Tabel Årsværk 2003 B 2003 R 2003 B-R 2003 Årsværksforbrug Feriegodtgørelse m.v FN-kontrakter Puljejob I alt Årsagen til mindreforbruget er en kombination af flere forhold. En væsentlig årsag til mindreforbruget er en generel tilbageholdenhed ved kommandomyndigheder m. fl. i udmøntningen af lønsum i lyset af Forsvarets overordnede målsætning om økonomisk balance ved udgangen af indeværende forlig, herunder en anvendt restriktiv ansættelsespolitik. Der eksisterer ikke en 1:1 relation mellem årsværksforbrug og lønsumsforbrug, idet lønsumsforbruget i høj grad påvirkes af anciennitetssammensætning, personaleomsætning og tillægsdannelse. Med indførelsen af DeMars er det fra 2003 og frem muligt at opgøre forsvarets samlede til- og afgang af personale. Da opgørelsen er foretaget første gang i forbindelse med denne årsrapport er det ikke muligt at foretage en sammenligning med tidligere års oplysninger. Forsvaret adskiller sig fra øvrige statslige myndigheder ved, at personalet ikke kun består af fast ansatte måneds- eller timelønnede medarbejdere, men også af værnepligtige, personel med rådighedskontrakter af forskellig art, timelærere mv. Det betyder, at der ikke umiddelbart kan foretages en entydig opgørelse af til- og afgangen af personale. Tabel 3.26 omfatter civilt ansatte, der er afgået/tilgået, og militært ansatte, der er fratrådt/tiltrådt i Tabel Personaleafgang og tilgang i 2003 Afgang Tilgang Civile Officerer Stampersonel I alt

24

25 Bilag 1 til Forsvarskommandoens Årsrapport 2003 STØTTEVIRKSOMHED Forsvarets støttevirksomhed omfatter funktionsområderne personel, materiel, etablissement og informatik. Hvert funktionsområde varetager hovedfunktionerne tilvejebringelse, opretholdelse, fordeling og udfasning af de funktionsspecifikke kapaciteter. Slutproduktionen fra støttevirksomheden er først og fremmest interne ydelser i form af produktion af drifts- og serviceydelser (serviceproduktion) til den operative virksomhed. Støttevirksomheden skal derfor organiseres og dimensioneres, så den netop opfylder den operative virksomheds behov for produkter. 1. Støttevirksomheden i tal Tabel B1.1. viser, hvorledes støttevirksomheds samlede udgifter fordeler sig på funktionsområder mv. Tabel B1.1. uddyber således regnskabstallet for støttevirksomheden i tabel B4.1. Tabel B1.1 Støttevirksomhedens udgifter 2003, fordelt på funktionsområder m.v. (mio. kr., prisniveau 2003) Kapacitetsproduktion og - Funktionsområder Serviceproduktion I alt tilpasninger Mio. kr. % Mio. kr. % Mio. kr. % Personel % % % Materiel % % % Etablissement % % % Informatik % % % Sundhedsydelser % % Diverse % % I alt: % % % 1. Diverse indeholder bl.a. trykkeriydelser, serviceproduktion til forskning og indtægtsdækket virksomhed samt registreringer på diverse samlekonti. Ca. 70 procent af udgifterne til støttevirksomheden er således brugt på de to funktionsområder (personel og materiel), der skaber forudsætningerne for, at Forsvaret kan løse de højest prioriterede opgaver. Tabel B1.1 viser også, at udgifterne til serviceproduktion, henholdsvis til kapacitetsproduktion og -tilpasninger er nærlig lige store. 2. Personel Personelområdet har til formål at sikre en optimal tilvejebringelse, uddannelse, anvendelse og afvikling af personel i relation til Forsvarets til enhver tid gældende og forudsete behov samt bevillingsmæssige rammer. Personel med rådigheds- og reaktionsstyrkekontrakter samt læger udgør en væsentlig forudsætning for Forsvarets internationale engagement. De to områder er derfor uddybet i de følgende afsnit. 2.1 Rådigheds- og reaktionsstyrkekontrakter Forsvarets internationale engagement forudsætter anvendelse af rådighedspersonel, så fast personel ikke skal udsendes i et uforholdsmæssig stort omfang med deraf følgende konsekvenser for den hjemlige opstillings- og uddannelsesvirksomhed og personligt og familiemæssigt for den enkelte. Den Danske Internationale Brigade (DIB), der er Forsvarets største reaktionsstyrkeenhed, omfatter i alt ca stillinger, hvoraf 80 % - svarende til ca stillinger - forudsættes bemandet med rådighedspersonel. 1

26 Ved Aftale om Forsvarets ordning blev det besluttet at søge kontraktperioden øget fra 3 til 4 år, idet målsætningen om tegnede DIB-kontrakter generelt ikke havde været opfyldt. En forlængelse af kontraktperioden kunne medvirke hertil, såfremt nytegning og gentegning af kontrakter kunne fastholdes på det daværende niveau. Den 4-årige REAKkontrakt afløste pr. 1. oktober 2000 den 3-årige DIB-kontrakt og var ultimo september 2003 færdigimplementeret. Vurdering Den nuværende REAK-kontrakt, der kan betegnes som en rammekontrakt, tilgodeser kravene til de differentierede beredskabsgrader, som reaktionsstyrkerne arbejder under og indeholder endvidere en stor grad af fleksibilitet. REAK-kontrakterne tilgodeser således både personellets og Forsvarets behov. Omfanget af Danmarks internationale engagement, herunder muligheden for udsendelse i umiddelbar forlængelse af den første samlede uddannelse, er en væsentlig faktor ved rekruttering blandt værnepligtigt personel. Hvervning af personel fra hærens aktiverede struktur forløber generelt tilfredsstillende. En målrettet indsats har således resulteret i, at der i 2003 blev indgået ca. nye 700 REAK-kontrakter og gentegnet ca. 150 REAK-kontrakter. 2.2 Særlige personelgrupper - Læger Særlige personelgrupper kan være afgørende for Forsvarets internationale engagement. Rekrutteringen af læger til Forsvaret var også i 2003 præget af den generelle lægemangel i samfundet, hvorfor Forsvaret fortsat har ca. 30 % ubesatte reservelægestillinger. Også på tandlægesiden er konstateret en vigende interesse for de faste stillinger i Forsvaret. Rekruttering og fastholdelse af læger og tandlæger til løsning af opgaver i INTOPS finder primært sted i den sundhedsfaglige driftsstruktur. Denne gruppe suppleres i stigende grad med personel fra Forsvarets Lægekorps reserve samt personel med reaktionsstyrkekontrakt. Rekrutteringssituationen var positiv for så vidt angår felthospitalet ved DIB, mens øvrige reaktionsstyrkeenheder er nødlidende, idet unge læger ikke kan tegne en reaktionsstyrkekontrakt, fordi rådighedsforpligtelsen ikke er forenelig med det stramme civile uddannelsesprogram, som skal gennemføres i forbindelse med uddannelse til speciallæge. Lægesituationen følges tæt af en gruppe nedsat under Forsvarets Sundhedstjeneste. Gruppens formål er at følge udviklingen omkring rekruttering og fastholdelse af sundhedsfagligt personel samt fremkomme med forslag til styrkelse heraf. Vurderinger og forventninger Udviklingen fra 2002 omkring en favorabel aflønning under udsendelse i internationale operationer (INTOPS) har medvirket til, at bemandingen med læger kunne finde sted uden alvorlige problemer i Personel med rådigheds- eller reaktionsstyrkekontrakt ydede i den forbindelse en væsentlig indsats. Forsvaret har for at styrke evnen til at bemande INTOPS indledt drøftelser med fire udvalgte amter om oprettelse af endnu 28 speciallægestillinger i lighed med den ordning, som blev aftalt med Rigshospitalet i Disse i alt 40 kombinationsstillinger, hvor det civile sundhedsvæsen og Forsvaret deler anvendelsen af personellet, skal primært dække stillinger i INT- OPS. Aftalen forventes indgået medio

27 3. Materiel Materielfunktionen skal tilvejebringe og opretholde det materielmæssige grundlag for at gennemføre den operative virksomhed i såvel internationalt som nationalt regi på både kort og langt sigt. Området omfatter materielanskaffelser og materieldrift, herunder forsynings- og vedligeholdelsesvirksomhed. Materielinvesteringer udgør en stor del af forsvarsbudgettet. I det følgende fokuseres derfor på materielinvesteringer, udviklingen i materielgælden samt materielkapacitetsudnyttelsen. 3.1 Materielinvesteringer i 2003 Forsvarsaftalen omfatter anskaffelse og udfasning af en række større materielsystemer i forligsperioden. Der blev i 2003 bevilget et samlet beløb på ca. 934 mio. kr., hvoraf ca, 53 mio. kr. i 2003 blev forbrugt på anskaffelse af pansrede hjulkøretøjer. Følgende nyanskaffelser blev iværksat i 2003: Anskaffelse af pansrede hjulkøretøjer til ca. 217 mio. kr. Hærens internationale engagement har skabt et behov for at råde over pansrede hjulkøretøjer i henholdsvis en sanitets- og en infanterikonfiguration. Pansrede hjulkøretøjer i sanitetskonfiguration vil sikre en hurtig og mere skånsom transport samt give mulighed for behandling af sårede under transporten. Projektet omfatter anskaffelse af i alt 22 pansrede hjulkøretøjer af typen PIRANHA III C. Supplerende anskaffelse af natsensorer til F-16 til ca. 210 mio. kr. Anskaffelsen er en fortsættelse af tidligere anskaffede natsensorer, så F-16 flyenes natoperationskapacitet forbedres. Analyser af operationerne i forbindelse med bl.a. F-16 flyenes deltagelse i internationale operationer har vist, at der er behov for en løbende opdatering af den taktiske situation under gennemførelse af missionerne samt behov for at udveksle informationer mellem alle operative parter på kamppladsen. Anskaffelsen omfatter supplerende anskaffelse af flybåret laserdesigneringsudstyr med infrarød/tv sensorer og anskaffelse af et taktisk datatransmissionssystem. Anskaffelse af to inspektionsfartøjer til ca. 507 mio. kr. Projektet omfatter indledende anskaffelse af to enheder til erstatning for nuværende grønlandskuttere og for inspektionsskibet BESKYTTEREN. Enhederne, der udrustes med helikopterlandingsplatform, vil have bedre sødygtighed og større udholdenhed end de nuværende enheder. De nye inspektionsfartøjer skal anvendes til løsning af et bredt spektrum af opgaver, primært i det nordatlantiske område, herunder overvågning og suverænitetshævdelse, fiskeriinspektion, patruljetjeneste, søredning og opgaver til støtte for det civile samfund. Herudover er Danmark engageret i: NATO-projekt vedrørende Alliance Ground Surveillance (AGS) AGS-projektet drejer sig om et flybaseret jordovervågningssystem, der i fred, krise og krig kan give beslutningstagerne informationer om bevægelser på land- og vandoverfladen. Danmark deltager i forarbejdet til et evt. fælles NATO-projekt vedrørende AGS, bl.a. ved at finansiere to danske ansatte i AGS-kontoret i Bruxelles. Samarbejdet vedrørende Joint Strike Fighter (JSF) Danmark deltager i perioden i samarbejde med otte andre nationer i udviklin- 3

28 gen af et teknologisk avanceret og økonomisk kampfly, Joint Strike Fighter. Flyet er en af kandidaterne til at afløse F-16 kampflyene. Deltagelse sker i samarbejde med dansk industri, idet projektet vurderes at kunne have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser og medføre et generelt dansk teknologiløft. 3.2 Materielgælden. Forsvarets samlede materielgæld, det vil sige forventede restbetalinger på iværksatte anskaffelser af større materielsystemer, var i prisniveau 2003 ved udgangen af sidste forsvarsforlig ca. 6,6 mia. kr., ved udgangen af 2000 ca. 8,4 mia. kr., ved udgangen af 2001 ca. 9,0 mia. kr., ved udgangen af 2002 ca. 9,6 mia. kr. og ved udgangen af 2003 ca. 7,9 mia. kr., jf. tabel B1.2. Udestående restbetalinger på allerede iværksatte projekter og en forøgelse af disponeringsbeløbet på transportfly betyder, at en væsentlig del af betalingerne på nye projekter først kan gennemføres i næste forligsperiode og senere. Materielgælden ved udgangen af forligsperioden forventes, som krævet i forsvarsaftalen, at være ca. den samme som ved indgangen. Tabel B1.2 Materielgæld (prisniveau 2003, mio. kr.) Materielgæld ultimo 2002 Disponeringer i 2003 Betalinger i 2003 Gæld + disponeringer Materielgæld ultimo 2003 Forventede disponeringeri 2004 Forventede betalinger i 2004 Forventet materielgæld ult HRN SVN SVN FLV Sum Materielkapacitetsudnyttelse. Hæren har en udnyttelsesgrad på materiel tilhørende reaktionsstyrkerne, som ligger meget tæt på 100 %. For materiel til mobiliseringsenheder er udnyttelsesgraden %. Den høje udnyttelsesgrad af materiel til mobiliseringsenheder skyldes udlån af mobiliseringsmateriel som substitution for materiel ved udsendte enheder. Den samlede vurdering er, at en række specialkøretøjer overudnyttes, fordi behovet ved reaktionsstyrkerne, de udsendte enheder og ved den hjemlige uddannelse ikke er i balance. Søværnet havde i 2003 som følge af udsendelse af én ubåd, én korvet og to Standard Flex fartøjer i internationale operationer en udnyttelsesgrad tæt på 100 % for reaktionsstyrkemateriel. Udsendelserne har dog medført, at øvrige enheder, primært Standard Flex, har haft en ringere udnyttelsesgrad end sædvanlig. Samlet set har ubådene sejlet 23 % af året, Standard Flex 37 % af året og korvetterne 23 % af året. Den samlede vurdering er, at der er god balance mellem operativt anvist og operativt anvendt materiel. Flyvevåbnet har for F-16 kampfly en udnyttelsesgrad tæt på 100 %, idet der er fløjet timer ud af tildelte. S-61 helikopterne har haft flyvetimer af tildelte, svarende til en udnyttelsesgrad på 91 %, og der har gennemsnitligt været 5 operative helikoptere. De tre C-130 transportfly har haft flyvetimer af tildelte, svarende til 61 %, og har i gennemsnit været 40 % operative. For transportflyenes vedkommende var der således ikke balance mellem behov og rådig kapacitet i

29 4. Etablissement Etablissementsområdet har til formål at tilvejebringe, vedligeholde og udfase Forsvarets etablissementer, herunder levere kapacitets- og driftsydelser. Etablissementsforvaltningen kunne i 2003 generelt imødekomme den operative virksomheds og den øvrige støttevirksomheds behov for etablissementsydelser. I nedenstående afsnit uddybes indsatsen på bygningsvedligehold, fordi området i nogle år har været nødlidende, og på etablissementernes udnyttelsesgrad. 4.1 Bygningsvedligehold. Forsvarets prioritering af opgaveløsningerne har gjort, at der gennem nogle år er blevet oparbejdet et efterslæb på bygningsvedligehold. Det er der nu ved at blive rådet bod på, idet Forsvarskommandoen fra 2002 har sat fokus på det bygningsvedligeholdsmæssige efterslæb. Den udmeldte disponeringsramme på 173,7 mio. kr. til underlagte myndigheder blev således igen udmeldt som en minimumsramme, hvor de tildelte økonomiske midler er forbeholdt bygningsvedligehold. Minimumsrammerne er inden for den enkelte myndighed generelt set fuldt udnyttet. I enkelte tilfælde er der endog foretaget yderligere omdisponering til vedligeholdsopgaver. Der er således i alt anvendt ca. 183,0 mio. kr. til bygningsvedligehold, hvilket svarer til, at der i alt er omdisponeret 9,3 mio. kr. fra øvrig drift til yderligere styrkelse af vedligeholdsopgaver. 4.2 Kapacitetsudnyttelse. Udnyttelsesgraden er interessant, idet den udtrykker hvor stor en del af den samlede kapacitet (fx kvarterer, garagefaciliteter, depoter, skydebaner m.fl.), der reelt udnyttes. En lav udnyttelsesgrad vil blive undersøgt nærmere, da der kan være tale om overflødig kapacitet, som kan udspares og derved frigøre driftsmidler til den operative virksomhed. Udnyttelsesgraden er således et vigtigt nøgletal i opfølgningen på etablissementsfunktionens produktionsapparat, produktivitet og effektivitet. Udnyttelsesgraden var i 2003 totalt set ca. 84 %, hvilket vurderes som tilfredsstillende henset til de strukturmæssige forhold, der er fastlagt i det gældende forsvarsforlig, beredskabsmæssige krav og sæsonmæssige udsving i diverse aktiviteter. Udnyttelsesgraden på 84 % er således ikke et udtryk for et potentielt besparelsesprovenu på ca. 16 %. Forsvarets løbende optimeringsprocesser og den fortsatte implementering af DeMars funktionalitet forventes at give et bedre grundlag for at vurdere, om der kan foretages yderligere justeringer på etablissementsområdet og derved opnås en højere udnyttelsesgrad. 4.3 Udviklingen af etablissementsområdet. Bygge- og anlægsvirksomheden vil også i de kommende år være præget af kapacitetstilpasninger og nye strukturelle ændringer som følge af det kommende forlig, herunder ikke mindst den forventede oprettelse af en funktionel tjeneste inden for bygnings- og etablissementsområdet. Den økonomiske situation for den samlede bygge- og anlægsvirksomhed vil forventelig også være anstrengt i de kommende år. Den fremadrettede opgave bliver derfor at få afklaret det fremtidige kapacitetsbehov, herunder mulighed for afhændelser og forbedring af den tilbageværende bygningsmasse. Forsvarskommandoen vil også i de kommende år tillægge bygningsvedligehold særlig vægt. Det er målet, at de tildelte minimumsrammer til bygningsvedligehold, herunder de særlige rammer til indhentning af efterslæb, skal sikre, at det vedligeholdelsesmæssige efterslæb er afhjulpet i For hærens vedkommende dog først i

30 5. Informatik - Temaundersøgelse af implementering af DeMars version 3A Informatikfunktionsområdet har til formål at tilvejebringe, vedligeholde og fordele den nødvendige information som grundlag for virksomhedens styring og funktion. Til dette formål etableres informatiksystemer og dertil knyttet teknologisk infrastruktur, som lagrer, behandler og kommunikerer data. En stor del af Forsvarets informatikvirksomhed vedrører DeMars. Resten af afsnittet beskriver derfor i hovedsagen udviklingen i DeMars i Forsvarskommandoen gennemførte i efteråret en temaundersøgelse vedr. implementeringen af DeMars version 3A. Foruden de enkelte dele af version 3A omhandlede undersøgelsen to fokusområder, nemlig budgettering og budgetopfølgning henholdsvis organisationsudvikling i relation til implementeringen af DeMars. Undersøgelsens hovedresultat er, at DeMars virker, og at der er en stadigt voksende erkendelse af systemets anvendelsesmuligheder. Centralt gennemførte uddannelsesaktiviteter ved Forsvarets myndigheder i 2003 har bidraget hertil. Der forestår stadig et stort arbejde i f. m. den videre implementeringsproces. Der efterlyses i denne forbindelse uddannelser rettet mod chef- og ledelsesgruppen, og uddannelser, der giver en grundlæggende forståelse af DeMars terminologi og anvendelsesmuligheder. Med version 3A har DeMars stort set erstattet alle andre administrative systemer. DeMars er nu hverdag for alle i Forsvaret, der varetager administrative funktioner. I forhold til Forsvarets oprindeligt formulerede behov og krav vil DeMars være færdigudviklet i 2004, men DeMarssystemet vil løbende blive videreudviklet som Forsvarets generelle styringsinstrument. Implementeringen af DeMars version 3A har været og er stadig en stor udfordring for samtlige involverede myndigheder, og opgaven har været påvirket af løsningen af andre højt prioriterede opgaver, som strukturtilpasning og forligsforberedelse. Belastningen har været størst ved mindre NIV III myndigheder, som pga. deres størrelse og dermed mindre kapacitet og fleksibilitet har været mest sårbare over for de påvirkninger, som implementeringen har indebåret. Der er i forbindelse med undersøgelsen identificeret en række problemstillinger, som er omsat i aktionspunkter, som fx forbedring af brugervenligheden i DeMars, oprettelse af ERFAgrupper og forbedret uddannelse. Disse aktionspunkter er sendt til de ansvarlige adressater og indgår således i det videre arbejdsgrundlag. Forsvarskommandoen vil på grundlag af rapportering fra aktionsadressaterne løbende følge op på fremdriften i implementerings- og konsolideringsprocessen. 6

31 Bilag 2 til Forsvarskommandoens Årsrapport 2003 MILJØRAPPORTERING 1. Generelt. Forsvarskommandoens miljørapportering omfatter et mængderegnskab og et miljøregnskab - for den økonomi, der knytter sig til miljøvirksomheden. Mængderegnskabet viser en mindre stigning i forbruget af energi og el og et fald i vandforbruget. Miljøregnskabet viser, at udgifterne er faldet fra 189,6 mio. kr. i 2002 til 161,0 mio. kr. i Virksomheden og miljøet Forsvaret er som det øvrige samfund omfattet af miljlølovgivningen og skal udøve sin virksomhed under hensyntagen til det omgivende miljø. Det er også naturligt, at Forsvaret tager ansvaret for, at aktiviteterne foregår på et miljømæssigt forsvarligt og bæredygtigt grundlag. Forsvarskommandoen udsender derfor interne bestemmelser for såvel miljøvirksomhedens gennemførelse som miljø- og energibevidste anskaffelser ("grønne indkøb"). Da den væsentligste del af Forsvarets miljøvirksomhed vedrører etablissementerne (kaserner, flyve- og flådestationer mv.), er miljøledelsessystemet bygget op som en integreret del af etablissementsforvaltningen. På søværnets skibe er etableret et miljøledelsessystem efter samme model, så systemet kan tilgodese både nationale regler og international havmiljølovgivning. Miljøledelse og medarbejderinddragelse Det er Forsvarskommandoens mål, at miljø- og naturbeskyttelse skal være en naturlig og integreret del af Forsvarets generelle driftsvirksomhed for også derigennem at styrke personellets miljøbevidsthed og påvirke personellet til at tage et miljøansvar. Miljøledelsesorganisationen på et etablissement følger derfor den eksisterende driftsorganisation, hvor der i organisationens mindre led er udpeget miljøgrupper. Det personel, der indgår i miljøgrupperne, har lokalt fået en kortvarig uddannelse. Den daglige ledelse af miljøvirksomheden varetages af en udpeget miljøleder, der koordinerer miljøledelsen og er chefens rådgiver. Miljølederen gennemgår et modulopdelt kursus på Forsvarsakademiets Center for Forvaltning. I 2003 blev der uddannet 12 nye miljøledere. Desuden er der uddannet 15 ukrainske miljøledere, og 7 norske elever har gennemgået miljørevisionsuddannelsen. Miljøtiltag forelægges som en naturlig del af etablissementets drift på det lokale samarbejdsudvalg, ligesom miljøspørgsmål normalt optages på samarbejdsudvalgets dagsorden. Miljøprojekter indprioriteres i etablissementets årlige driftsplan. 2. Miljørapporteringens mængderegnskab Forsvaret er underlagt Miljø- og Energiministeriets cirkulærer samt lov nr. 485 af 12. juni 1996 om energi- og vandbesparende foranstaltninger i offentlige ejendomme. Dermed er Forsvaret forpligtet til at indrapportere vand- og energiforbrug for alle etablissementer over 1500 m 2. Rapporteringen har været gennemført siden 1993, idet Forsvaret har valgt, at alle etablissementer skal følge et ensartet regelsæt. Miljøregnskabet for 2003 omfatter energi, vand, pesticider, luftudledninger (emissioner) og affald som de væsentligste miljøparametre. 7

32 Forudsætninger for mængderegnskabet Mængderegnskabet er baseret på indberetninger fra de ca. 35 etablissementer, der i denne forbindelse betragtes som selvstændige virksomheder. Regnskabet baserer sig på indkøb og forbrug samt på empiriske beregningsmodeller og grovere målemetoder. Forsvaret søger løbende at udbygge og forbedre kvalitetssikringen af miljødata. Nogle ændringer skyldes ændrede registreringsprocedurer, andre fx, at emissionskoefficienter i tilslutning til energiforbrug ændres løbende. Med baggrund i Forsvarsministeriets Miljøstrategi, december 2003, er et nyt edb-system, AF- DAT, taget i brug til registrering af affaldsmængder. I AFDAT sker registreringen af affaldet betydeligt mere differentieret end tidligere, men af hensyn til overskueligheden og mulighederne for at sammenligne affaldsproduktionen fra foregående år er fraktioner summeret i nedenstående oversigt. Data skal derfor tages med nogle forbehold. Vandforbruget er opgjort ud fra oppumpet mængde og indeholder derfor også ledningstab. Mængder forbrugt i De forbrugte mængder fremgår af nedenstående tabel. Forbrug i Energi: El (ekskl. varme): MWh MWh MWh Varme: Fjernvarme MWh MWh MWh Naturgas: m m m3 Gasolie: l l l Petroleum: l l l El: MWh MWh MWh Vand: m m m3 Pesticider: kg 922 kg 957 kg Luftemissioner: Kuldioxid: t t t Svovldioxid: 187 t 184 t 220 t Kvælstofilter: 250 t 243 t 251 t Affald: Kemikalieaffald: Affaldsgruppe A (mineralolie): 566 t 690 t 443 t Affaldsgruppe B (halogen-/svovlholdige) Organiske opløsningsmidler): 3 t 4 t 8 t Affaldsgruppe C (opløsningsmidler): 23 t 24 t 24 t Affaldsgruppe H (organisk-kemisk): 424 t t Affaldsgruppe T (bekæmpelsesmidler): 0 t 0 t 0 t Affaldsgruppe X (uorganisk-kemisk): 210t 226 t 197 t Affaldsgruppe Z (div. kemikalier): 215 t 76 t 152 t Køkkenaffald: 307 t 358 t 208 t Dagrenovation: t t t Byggeaffald: 213 t 351 t 165 t Affald til genanvendelse: t t t Andet affald til godkendt losseplads: 368 t 361 t 372 t Miljørapportering vurdering Implementeringen af forsvarsforliget fortsatte i 2003 med deraf følgende aktivitetssammenlægninger og afhændelse af etablissementer. Forbrugstallene for 2003 vil derfor som for 2001 og 2002 være behæftet med større usikkerhed end tidligere. 8

33 Energi Nedenstående figur viser, hvorledes energiforbruget til opvarmning har udviklet sig i perioden Det faktiske energiforbrug er fra 2002 til 2003 steget med 4,1 %. Korrigeres der med aktuelle graddagetal er stigningen på 1,2 %. Stigningen skyldes den øgede aktivitet i Det faktiske forbrug pr. kvadratmeter (nøgletal) er stort set uændret fra 2002 til Nedenstående figur viser udviklingen i det samlede elforbrug i perioden Elforbruget steg fra 2002 til 2003 med 1,1 %. Forbruget pr. kvadratmeter (nøgletal) er steget med 2,5 %, hvilket skyldes anvendelse af mere elforbrugende udstyr. 9

34 Vand Vandforbruget faldt med 5,5 % fra 2002 til 2003; bl.a. fordi, der blev investeret ca. 2 mio. kr. i vandbesparende foranstaltninger. Pesticider Pr. 1. januar 2002 trådte det generelle forbud mod anvendelse af pesticider på Forsvarets arealer i kraft. Det omfatter lejede og ejede arealer, herunder arealer, der er udlejet. Forbruget af pesticider har derfor stabiliseret sig på lidt under 1 t handelsvare p.a., svarende til ca. 330 kg aktiv stof. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er en generel dispensation for anvendelse af pesticider i forbindelse med bekæmpelse af bjørneklo samt for anvendelse på arealer, hvor der af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan anvendes alternative metoder, fx omkring banelys på flyvestationer. I 2003 er der givet tilladelse til at anvende pesticider til bekæmpelse af et større areal med hybenroser. Den nævnte anvendelse af pesticider sker i overensstemmelse med udarbejdede drifts- og plejeplaner og i samarbejde med civile myndigheder og organisationer. Luftemissioner Angivelse af luftemissionerne for så vidt angår etablissementsdriften er alene inddraget for at vise Forsvarets andel i udledningen af drivhusgasser. Emissioner er beregnet på baggrund af det faktiske energiforbrug og uden hensyn til forskelle i produktionsformen. Det vil sige, at emissionsmængderne nøje følger energiforbruget. Koefficienterne, der ligger til grund for de beregnede værdier, varierer alt efter fx hvilke brændsler, der anvendes til elfremstilling. Affald Forsvarsministeriet udsendte med udgangen af 2003 en affaldsstrategi, der har til formål at nedbringe affaldsmængden generelt, men også at sortere affaldet, så mest muligt genbruges, og Forsvaret udgifter til affaldshåndtering nedbringes. I tilslutning til udarbejdelsen af affaldsstrategien er der udviklet det nye databasesystem (AFDAT), der giver mulighed for en bedre registrering og rapportering af alle affaldsdata. Databasen blev taget i brug i Med ibrugtagningen af AFDAT fås et meget mere nuanceret billede af Forsvarets affaldsproduktion, og der opnås derigennem mulighed for at prioritere indsatsen på affaldsområdet. Samlet vurdering Forsvarets implementering af miljøledelsessystemet som en integreret del af etablissementernes driftsvirksomhed medvirker i høj grad til, at der opnås besparelser på bl.a. energiforbruget. Det er Forsvarskommandoens vurdering, at de reduktioner i CO2-udledningen, som er angivet i Regeringens ENERGI 21, vil være nået inden for Forsvarskommandoens område i Forsvarskommandoen forventer derfor ikke at igangsætte større projekter for at opnå yderligere energibesparelser før efter

35 3. Miljøregnskab Forsvarskommandoens udgifter til miljøvirksomheden i årene fremgår af nedenstående tabel, der desuden viser, hvorledes udgifterne er fordelt på hovedområder. Udgifter til miljøvirksomheden Byggeri- og anlægsprojekter: 72,5 44,4 5,0 Decentrale kraftvarmeværker Miljøpladser Støjdæmpning mv. af skydebaner Etablissementsdrift (decentrale udgifter): 14,5 18,3 22,3 Ekstraordinære bevillinger til miljøforbedringer Miljøgodkendelser Uddannelse Energibesparende foranstaltninger mv. Centralt afholdte udgifter: 10,7 7,5 8,2 Forundersøgelser af forureninger mv. Materielanskaffelser 4,1 20,3 5,7 Driftsmæssige materielanskaffelser 37,6 6,4 10,6 Grønne afgifter: 135,4 71,8 73,6 Olie-, EL-, CO2- og andre afgifter Afledningsafgifter Drifts- og plejeplaner: 2,5 2,6 2,3 Ammunitionsrydning på Kalvebod 31,9 18,3 33,3 TOTAL 309,2 189,6 161,0 Udgifterne til miljøvirksomheden er samlet fra mange forskellige konti i regnskabet, idet Forsvaret ikke på alle områder registrerer miljørelaterede udgifter på særlige miljøkonti. Enkelte tal er baseret på vurderinger, da det f.eks. ikke kan opgøres eksakt, hvor meget miljøpåvirkningerne reduceres som følge af materielanskaffelser og -vedligeholdelser. Grønne afgifter udgjorde i 2003 ca. 46 % af de samlede miljøudgifter. 11

36 Bilag 3 til Forsvarskommandoens Årsrapport 2003 ANLÆG I Årsrapport 2003 afrapporteres for dels igangværende og afsluttede projekter, dels 5 særligt udvalgte projekter, der bevillingsmæssigt blev afsluttet i Afrapporteringen for de igangværende projekter indeholder byggestart, forventet afslutningstidspunkt, årets udgift samt forventet totaludgift. Afrapporteringen for de udvalgte projekter indeholder byggestart, forventet afslutningstidspunkt ved byggestart, faktisk afslutningstidspunkt, oprindelig budgetteret totaludgift samt totaludgift. Følgende 5 projekter er udvalgt til særlig afrapportering: Decentralt kraftvarmeanlæg på Garderkasernen i Høvelte, støjdæmpende foranstaltninger ved Raghammer skydeterræn, musikhus ved Skive kaserne, udvidelse af Flyvevåbnets Officersskole i Jonstruplejren og overfladebehandlingsværksted til Flyvevåbnets Hovedværksted ved Flyvestation Aalborg. Projektbetegnelse. Decentral Kraftvarmeanlæg på Garderkasernen i Høvelte. ( , BAP415g) På Finanslov eller Tillægsbevillingslov og 2000 Aktstykke 171. Tiltrådt den 29. marts Igangsættelse af projekt Byggestart Forventet afslutningstidspunkt ved byggestart og Faktisk afslutningstidspunkt og Endelig afregnet. 29. september Oprindelig budgetteret totaludgift (indeks). 37,2 mio. kr. (159). Udgør indekseret 37,8 mio.kr. Totaludgift ved løbende indeks kr. Beskrivelse af projekt: BAGGRUND: Allerød Kommune udstedte i medfør af varmeforsyningsloven i 1992 påbud om konvertering af varmecentralen på Garderkasernen i Høvelte til decentral kraftvarme. Af varmeforsyningsloven fremgår, at der for varmecentraler med mærkepladeeffekt over 3 MW kan udstedes påbud om konvertering til decentral kraftvarme med henblik på produktion af både varme og elektricitet, såfremt dette samfundsøkonomisk er en fordel. Projektet blev optaget på Finansloven i 1998 med en bevilling på 27,0 mio. kr. (indeks 150). I 2000 blev der ved aktstykke 171 tildelt en bevilling på yderligere 8,5 mio. kr. (indeks 159) som følge af udvidelse af projektet. Projektet blev lidt billigere end beregnet, fordi en del af det beløb, der var afsat til uforudseelige udgifter, ikke blev anvendt. INDHOLD: Projektet omfattede etablering af en ny og moderne varmecentral i nyopført bygning centralt placeret ud fra bl.a. driftsøkonomiske hensyn, dvs. midt i kaserneområdet og tæt på de største varmeforbrugende bygninger. Varmecentralen indeholder opholdsfaciliteter, baderum, værksteder for personalet samt mødefaciliteter og CTS-hovedstation. I tilknytning til varmecentralen er der desuden opført en NESA-transformerstation, akkumuleringstank og en 25 m stålskorsten. Varmecentralen består af 2 stk. 1,0 MW gasmotorer og 2 stk. nyere gasfyrede kedler (genbrugt fra Skive Kaserne). De installerede kraftvarmemotorer har en af markedets højeste varme- og elvirkningsgrader. Gasmotorernes generatoranlæg producerer el, som sælges til NESA for et beløb på ca. 1,5 mio. kr. om året og med et årligt estimeret overskud på ca kr. Varmen fra motorerne udnyttes 100 % til opvarmning af kasernen og dækker ca. 80 % af årsvarmeforbruget. De 2 gasfyrede kedler bruges som reserve og benyttes i spidsbelastningssituationer samt under service af kraftvarmemotorerne. Som røggaskøler er der installeret 2 stk. røggasvekslere, som afkøler røggassen fra ca. 510 grader ned til ca. 60 grader med et trykfald på 9mbar. Den producerede el sælges til 3 forskellige takster, afhængig af behovet for el til forsyningsnettet. Der produceres primært i høj- og spidsbelastningsperioder og varmen lagres/akkumuleres i en 400 m³ termolagertank, hvorfra den bruges som buffer i lavtarifperioder. Varmekapaciteten dækker fra få timer til hele døgn afhængig af årstiden. Projektet omfatter endvidere ca m nye fjernvarmeledninger samt ombygning og modernisering af alle teknikrum og udskiftninger af ældre radiatorer og varmtvandsbeholdere for at forbedre afkølingen af fjernvarmevandet. Anlægget styres og overvåges af et CTS-anlæg baseret på de nyeste teknologier med bl.a. LON BUS kommunikation. De miljømæssige konsekvenser er betydelige forbedringer for miljøet med meget store reduktioner af CO2, SO2 og NOX. Endvidere er støjbelastningen til omgivelserne meget begrænsede. 12

37 FORLØB: På baggrund af behovsopgørelsen og supplerende krav fra brugerne, udarbejdede Forsvarets Bygningstjeneste byggeprogram vedr. bygge- og anlægsprojekt 415g, der efterfølgende blev godkendt af Forsvarskommandoen. Herefter blev projekteringen og de egentlige bygge- og anlægsarbejder iværksat. Der blev indhentet byggetilladelse. VURDERING: Projektet er gennemført i overensstemmelse med bygge- og anlægsprojekt 415g, herunder hensynet til den påbudte konvertering af eksisterende varmeanlæg på Garderkasernen i Høvelte til decentral kraftvarme, opnåelse af større driftssikkerhed og bedre driftsøkonomi. Projektet lever op til de myndighedskrav, der er baggrund for projektet. Kvaliteten af de udførte arbejder er tilfredsstillende. Projektbetegnelse. Raghammer skydeterræn. Støjdæmpende foranstaltninger ( , BAP192a). På Finanslov eller Tillægsbevillingslov Igangsættelse af projekt Byggestart Forventet afslutningstidspunkt ved byggstart Faktisk afslutningstidspunkt Endelig afregnet. 24. september Oprindelig budgetteret totaludgift (indeks). 4,6 mio. kr. (164). udgør indekseret 4,7 mio. kr. Totaludgift ved løbende indeks kr. Beskrivelse af projekt: BAGGRUND: I forbindelse med miljøgodkendelse af skydebanerne på Raghammer skydeterræn krævede Aakirkeby Kommune, at der blev gennemført diverse støjdæmpende foranstaltninger samt angivet tidsmæssige begrænsninger i benyttelse af anlægget således, at miljøbelastningen nedbringes til max 75 db (A)I. Projektet blev lidt billigere end beregnet, fordi en del af det beløb, der var afsat til uforudseelige udgifter, ikke blev anvendt. INDHOLD: De støjdæmpende foranstaltninger består af støjskærme placeret oven på de eksisterende voldkroner. Skærmene består af henholdsvis 2,0 m og 1,5 m høje plankevægge med lydabsorberende materiale i tilknytning til standpladserne. Standpladser i standpladslinie 113 m på bane 1 og 2 er nedlagt, standpladsbygninger fjernet og terrænet reguleret til omkringliggende baneplans niveau. Det nedslidte kuglefangsmateriale på ende- og forvolde på bane 1, bane 2 og bane 3 er bortgravet. Kuglefangsmaterialet med blyholdigt træflis/sand fra ovennævnte målområder er kørt til anvist miljølosseplads. Der er leveret og monteret STAPP miljøkuglefang til bane 1 og 2 s for- og endevolde. På bane 3 er der ilagt sand på for- og endevolde. Bane 3 er nedlagt. Der er etableret 10 stk. faldmål i fastmonterede skiverejsere bag forvold på bane 1. Skiverejsere er monteret på ny betonvæg opført bag forvoldens miljøkuglefang. FORLØB: På baggrund af behovsopgørelsen fra brugerne udarbejdede Forsvarets Bygningstjeneste byggeprogram vedrørende bygge- og anlægsprojekt 192a, der efterfølgende blev godkendt af Forsvarskommandoen. Herefter blev projekteringen og de egentlige anlægsarbejder iværksat. Følgende myndighedstilladelser er indhentet: Dispensation fra fredningsbestemmelser (Fredningsmyndigheder), landzonetilladelse (Bornholms Amt) og byggetilladelse (Aakirkeby Kommune). VURDERING: Projektet er gennemført i overensstemmelse med bygge- og anlægsprojekt 192a, herunder støjdæmpende foranstaltninger, nedlæggelse af opbyggede standpladser, udskiftning af kuglefang og etablering af faldmål. Projektet lever op til de myndighedskrav, der er baggrund for projektet. Kvaliteten af de udførte arbejder er tilfredsstillende. Projektbetegnelse Skive Kaserne. Musikhus ( , BAP604). På Finanslov eller Tillægsbevillingslov Aktstykke 47 Tiltrådt den 16. november Igangsættelse af projekt Byggestart Forventet afslutningstidspunkt ved byggestart Faktisk afslutningstidspunkt Endelig afregnet. 24. september Oprindelig budgetteret totaludgift (indeks). 13,3 mio. kr. (159). Udgør indekseret 13,7 mio. kr. Totaludgift ved løbende indeks kr. 13

38 Beskrivelse af projekt: BAGGRUND: Som følge af aftale af 25. maj 1999 om Forsvarets ordning opstod der et behov for at etablere faciliteter til Prinsens Livregiments Musikkorps på Skive Kaserne, idet der ikke eksisterede egnede lokaler til brug for Prinsens Livregiments Musikkorps under den daglige indøvelse af musikstykker samt lokaler til opbevaring af musikinstrumenter og rekvisitter. Projektet blev optaget på Forslag til Tillægsbevillingslov i 2000, ved aktstykke 47, med en bevilling på 13,3 mio. kr. (indeks 159). Der var i projektet stillet særlige krav til lydregulering, som gjorde, at projektet var beregnet til ca. 14 mio. kr. Som følge af dels et billigt tilbud på projektering, dels et billigere tilbud på gennemførelse blev projektet gennemført for 9,3 mio. kr. INDHOLD: Projektet omfattede etablering af øvefaciliteter til Musikkorpset, der organisatorisk er bemandet med 16 musikere, 1 musikdirigent og 1 kører/kontorhjælper. Denne bemanding bliver fra tid til anden udvidet med op til 5 musikassistenter i forbindelse med indøvelse af særlige musikstykker med øget besætning. På denne baggrund blev byggeriet dimensioneret og omfatter musikstue og mindre øverum, instrumentdepot, rekvisitdepot samt omklædnings- og kontorfaciliteter, i alt ca. 700 m² med tilhørende adgangs- og parkeringsområde. Musikstuens dimensionering fremstår med en volumen på ca. 80 m³ pr. musiker og forsynet med fleksibel regulering af efterklangstid og krav til arbejdsmiljø. FORLØB: På baggrund af behovsopgørelse fra brugerne udarbejdede Forsvarets Bygningstjeneste byggeprogram vedrørende bygge- og anlægsprojekt 604a, der efterfølgende blev godkendt i Forsvarskommandoen. Herefter blev projekteringen og de egentlige anlægsarbejder iværksat. VURDERING: Projektet er gennemført i overensstemmelse med bygge- og anlægsprojekt 604a. og opfylder bl. a. de fysiske rammer og kravene til akustik og arbejdsmiljø, der er baggrund for projektet. Kvaliteten af de udførte arbejder er tilfredsstillende. Projektbetegnelse Jonstruplejren. Udvidelse af Flyvevåbnets Officersskole ( , BAP332). På Finanslov eller Tillægsbevillingslov Igangsættelse af projekt Byggestart Forventet afslutningstidspunkt ved byggestart Faktisk afslutningstidspunkt Endelig afregnet. 24. september Oprindelig budgetteret totaludgift (indeks). 2,5 mio. kr. (155) og 18,1 mio. kr. (159). Udgør indekseret 21 mio. kr. Totaludgift ved løbende indeks kr. Beskrivelse af projekt: BAGGRUND: Siden flytningen af Flyvevåbnets Officersskole fra Jonstrupvang til Jonstruplejren i april 1995 er der sket en væsentlig forøgelse af antallet af elever og kadetter samt en mindre opnormering af skolestaben. Herudover fik Flyvevåbnets Officersskole tilført flere kurser, bl. a. den Videregående Officersuddannelse trin I og Flyvevåbnets Operationskursus. Der var på denne baggrund ikke længere overensstemmelse mellem skolens opgaver og de bygningsmæssige faciliteter skolen rådede over, hvorfor en udvidelse var påkrævet. Projektet blev lidt billigere end beregnet, fordi der blev opnået en gunstig licitation og en del af det beløb, der var afsat til uforudseelige udgifter, ikke blev anvendt. INDHOLD: Projektet omhandlede opførelse af en nybygning samt tilbygning til eksisterende bygninger, i alt ca m². Efternævnte faciliteter blev etableret. Auditorium for 200 personer med tilhørende foyer og birum, så som garderobe- og toiletrum samt depot og teknikrum. Endvidere kontorer, grupperum, mødelokale og frokoststue samt rum for undervisningsmateriel og garderobe. FORLØB: Forsvarskommandoen udarbejdede i samarbejde med brugerne en behovsopgørelse i form af et programoplæg. Programoplægget angav herefter rammerne for projektet. Forsvarets Bygningstjeneste udarbejdede et forslag til byggeprogram, der blev godkendt af Forsvarskommandoen. I forbindelse med projekteringsfasen ønskede Forsvarets Bygningstjeneste, at projektet blev udbudt i en arkitektkonkurrence. VURDERING: I et samarbejde mellem alle involverede parter blev der opnået et tilfredsstillende resultat. Afholdelsen af arkitektkonkurrencen medførte en forsinkelse af projektet i størrelsesordenen 3-5 måneder og en merudgift på kr. til præmier og sagsomkostninger. Det er indtrykket, at der bl.a. som følge af arkitektkonkurrencen er opnået en funktionel løsning, som tilgodeser brugernes behov og fremstår i naturlig sammenhæng med øvrige bygninger. 14

39 Projektbetegnelse Flyvestation Aalborg Overfladebehandlingsværksted til Flyvevåbnets Hovedværksted ( , , BAP340). På Finanslov eller Tillægsbevillingslov. 1994, 1996, Aktstykke 332 Tiltrådt den 25. maj Igangsættelse af projekt Byggestart Forventet afslutningstidspunkt ved byggestart Faktisk afslutningstidspunkt. 1998, Endelig afregnet. 29. september Oprindelig budgetteret totaludgift (indeks). 49,2 mio. kr. (150). Udgør indekseret 50,7 mio. kr. Totaludgift ved løbende indeks kr. Beskrivelse af projekt: BAGGRUND: Finansudvalget tiltrådte den 15. november ved aktstykke nr. 55 af 1. november 1995, at der anvendtes i alt ca. 29,5 mio. kr. i prisniveau medio 1995 til bygningsmæssige foranstaltninger mv. i forbindelse med etablering af et nyt overfladebehandlingsværksted på Flyvestation Værløse. Af aktstykket fremgik bl.a. at Forsvarsministeriet på et senere tidspunkt påregnede at forelægge et tilsvarende projekt på Flyvestation Aalborg for Finansudvalget vedrørende etablering af et nyt overfladebehandlingsværksted til brug for Flyvematerielkommandoens Hovedværksted i Aalborg. På denne baggrund udarbejdedes et projekt til et nyt overfladebehandlingsværksted til Flyvematerielkommandoens Hovedværksted på Flyvestation Aalborg. Projektet var første gang optaget på Forslag til Tillægsbevillingslov i 1994 med en projekteringsbevilling på 3,1 mio. kr. (indeks 140). I 1996 blev der ved aktstykke 332 givet tilladelse til at anvende i alt ca. 46,0 mio. kr. (indeks 140). I 1998 blev der yderligere tildelt 3,2 mio. kr., så den samlede totaludgift til projektets gennemførelse blev på i alt 49,2 mio. kr. (indeks 150). INDHOLD: Projektet på Flyvestation Aalborg omfattede en ny overfladebehandlingsbygning med et samlet etageareal på ca m² samt ca. 150 m² kælder, indeholdende nyt renseri, revneprøveværksted, galvanoværksted samt anlæg for rensning af spildevand fra nuværende og kommende processer i galvanoværksted, renseri og revneprøveværksted med mulighed for at tilslutte afløbet fra den eksisterende flyvaskeplads. Endvidere omfattede projektet en ny bygning til trykprøvning af iltflasker, en ny oplags- og containerplads samt nedrivning af en mindre bygning. FORLØB: På baggrund af behovsopgørelsen i form af brugerkrav udarbejdedes i samarbejde med brugerne et programoplæg, hvorefter Forsvarets Bygningstjeneste udarbejdede byggeprogram. Herefter blev projekteringen iværksat. Efterfølgende blev de egentlige bygge- og anlægsarbejder iværksat. Arbejdet blev på grund af anlægssummens størrelse udbudt i EU-regi og forhåndsmeddelelse herom blev indrykket i EU-tidende i februar Der er indhentet myndighedstilladelse fra Nordjyllands Amt der godkendte projektet i henhold til miljøbeskyttelsesloven i november Aalborg Kommune meddelte byggetilladelse i december VURDERING: Projektet lever op til de myndighedskrav og de efterfølgende brugerkrav, der er baggrund for projektet. Kvaliteten af de udførte arbejder er tilfredsstillende og generelt i overensstemmelse med det forudsatte. Efter ibrugtagningen var der problemer med at opretholde tilstrækkelig temperatur i dele af værkstedskomplekset som følge af uhensigtsmæssige porte. Problemet er afhjulpet Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Oversigt over igangværende og afsluttede bygge- og anlægsarbejder. Årets resultat: Udgift total Indtægt total Netto

40 Ordinær finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsarbejder Byggestart Forventet afslutningsår 28225, Etablering af værksteds- og vaskefaciliteter ved Kommandantskabet i Vedbæk , Omlægning af varmeforsyning på Flyvestation Aalborg Nord 17134, Flyvestation Værløse Syd, decentral kraftvarmeforsyning , Svanemøllens Kaserne. Etablering af auditorium til Forsvarsakademiet , Vordingborg Kaserne. Fjernvarmekonvertering , Flyvestation Skrydstrup, renovering og udvidelse af startbane , 74954, Flyvestation Karup. Faciliteter til ST/HOK Servicebygning , Flådestation Korsør. Etablering af moduler til Standard Flex , Varde Kaserne. Faciliteter til UAV , Oksbøllejren. Værksteds- og la- Årets udgift 2003 Forventet totaludgift , ,7 Bemærkninger 1998 xx 0 xx Midlertidigt sat i bero , , ,9 2000/ , ,9 2001/ ,3 2001/ ,9 gerfaciliteter til kampvogn LEOPARD 2A , 49406, 66870, Varde Kaserne. Renovering af ledningsnet m.m & 5 års eftersyn , Udvikling/forsøgsvirksomhed , Flyvestation Karup. Ny 40 m mast , Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn - udvidelse af Præstegårdsvej. (Blåvandshuk Kommune) Garderkasernen i Høvelte. Renovering af bygning , Hevring skydeterræn, udbygning af depotfaciliteter , , Kunstnerisk udsmykning , Oksbøl Skydeterræn. Udbygning af skivedepot "Molskær" , Borris Skydeterræn. Etablering af bevægelig målbane , Jægerspris Skydeterræn. Etablering af bevægelige målbaner , Kommandostation Havreballe. Ombygning og tilbygning , Flyvestation Ålborg. Replace scraperpit , Nr.Uttrup øvelsesplads og skydebaner. Etablering af støjdæmpende foranstaltninger på skydebane , Flyvestation Karup. Etablering af garagefaciliteter til brandslukningskøretøjer , Flyvestation Karup. Administrationsfaciliteter m.m. til Eskadrille Flyvestation Karup. Udbedring af indeklimaproblemer i annekset til bunker , Daneborg, om- og tilbygning til bygning , Depot- og værk-sted, Hjørring. Opførelse af badebygning , Oksbøllejren. Etablering af badeog omklædningsfaciliteter , Dragonkasernen Holstebro. Ombygning af bygning 5, 6 og , Flyvestation Skrydstrup. Projektering af etablering af permanent hovedvagt ,6 En del af Projektet (23893) er afsluttet og afregnet i ,1 2002/ ,5 Merforbruget skyldes fremskyndelse af aktiviteter m.h.p. at kompensere for økonomiske udfald på en række andre projekter. 1998/ , , ,7 2000/ , , , , ,2 2001/ ,4 2001/ , ,3 2001/ , ,0 Projektet sat i bero indtil afklaring af behov jf. Forsvarets fremtidige struktur. 2001/ , ,6 2001/2002/ ,1 16

41 Anlægsarbejder Byggestart Forventet afslutningsår 72060, Flyvestation Ålborg, Hovedværksted Aalborg. Indretning af omklædnings- og badefaciliteter , Hovedværksted Aalborg. Renovering af Hangar Frederiksberg Slot. Etablering af badeog omklædningsfaciliteter til kvindelige elever og kadetter Kaserneelement Sandholmlejren. Faciliteter til 17. Raketkasterbatteri Nyholm. Renovering af bygning 18, Spantelofts-bygningen , Flyvestation Værløse. Faciliteter til fysiologisk uddannelse og træning Hyby Fælled Øvelsesplads og skydebaner. Etablering af støjdæmpende foranstaltninger og modernisering Flyvestation Karup. Etablering af badeog omklædnings-faciliteter til Brand- og Redningstjenesten SDR Strømfjord. Renovering af Luftgruppe Vest. Midlertidigt sat i bero Nyholm. Renovering og ombygning af bygning 33, kursusbygning for Søværnets Teknikskole, Dykkerkursus. Midlertidigt sat i bero Rigensgade Kaserne. Genopretning og renovering af bygning 20, 39 og Arsenaløen. Renovering af Kongeportalen Nymindegablejren. Udvidelse af produktionsarealet Flyvestation Aalborg. Etablering af midlertidig undervisnings- og spisefaciliteter ved køreteknisk anlæg Flådestation Frederikshavn. Udvidelse af infirmeri Flådestation Frederikshavn. Tilbygning til søkortarkiv Flådestation Frederikshavn. Etablering af serviceringshal samt administra-tions- og opholdsfaciliteter Sønderborg Øvelsesplads, Kær Vestermark. Etablering af støjdæmpende foranstaltninger og modernisering Skive Kaserne. Etablering af tilslutningsvej til Sdr. Boulevard Vordingborg Kaserne. Renovering af bygning 28, 29 og Hjørring Kaserne. Sammenbygning af bygning 9 og 20, samt ny lagerhal. Årets udgift 2003 Forventet totaludgift Bemærkninger 2001/ ,8 Mindreforbruget skyldes fejlkontering forud for indrapportering til TB, hvorved TB beløbet blev sat for højt. 2001/ ,0 Særlige gunstige vejrforhold har medført at arbejdet på projektet har kunnet fremskyndes m.h.p. tidligere afslutning , ,5 2002/ ,2 Merforbruget skyldes uforudseelige udgifter til supplerende fundering af bygningens gavle. 2002/ ,3 Sat i bero indtil afklaring af Forsvarets fremtidige struktur. Skal evt. etableres et andet sted. 2002/ , , ,2 Har været sat i bero, men vil blive sat i gang i reduceret form i / ,5 Midlertidigt sat i bero indtil afklaring af Forsvarets fremtidige struktur. 2002/ , ,5 2002/ , ,4 2002/ , ,8 2002/ ,2 Forsinkelse af igangsættelse af projektet har medført et ikke forudset mindreforbrug. 2002/ , , , ,0 Midlertidigt sat i bero indtil afklaring af Forsvarets fremtidige struktur , Jægersborg Kaserne. Etablering af Carport samt renovering af bygning 22. Gl. lokum Haderslev Kaserne. Faciliteter til kaserneelementet , Oksbøllejren. Anlæggelse af panservej , Finderup Øvelsesplads. Uddannelsescenter, ,2 Nærkamphus F Flyvestation Karup. Etablering af plads ,2 til containere Oksbøllejren. Indkvarteringsfaciliteter til ,2 stampersonel, kursister med flere. 17

42 Anlægsarbejder Byggestart Forventet afslutningsår Garderkasernen. Etablering af administrative faciliteter Flådestation Frederikshavn. Etablering af Hydroakustisk Analysecenter samt lagerrum Hærens Hovedværksted. Befæstning af forpladser Grønnedal. Etablering af helikopterterminal og garage Frederiksberg Slot, Etablering af auditorium i Ridehuset. Årets udgift 2003 Forventet totaludgift , , , , , Nyboder. Renovering af de grå stokke , Dragonkaserne Holstebro, Miljøplads , Borris Skydeterræn. Tilbygning til skivemateriel ,8 Udgifter total ,2 Anlægsarbejder Byggestart Forventet afslutningsår Årets udgift 2003 Forventet totaludgift Mageskifte (køb) Haderslev musikhus ,7 Udgifter total ,7 Anlægsarbejder Byggestart Forventet afslutningsår Indtægter ved præfinansiering af NATOprojekter Haderslev. Erstatning fra Haderslev Kommune Erstatning for placering af transformerstation 6741 matr. 1 a Vedbæk by, Vedbæk Erstatning for ekspropriation af areal til Køge Landevej, Flyvestation Skalstrup Erstatning for eksproprieret af areal ved Hvorup Kaserne, Høvejen Erstatning for eksproprieret areal ved Søndre Boulevard, Bjørnevej, Skive matr. nr. 135 Skive Bårup Jorder Erstatning for nedlægning af vandledning over militærdepotets areal i Brørup. Årets udgift 2003 Forventet totaludgift , , , , , , ,0 Indtægt ,8 Anlægsarbejder Byggestart Forventet afslutningsår Årets udgift 2003 Forventet totaludgift Mageskifte (salg) Haderslev musikhus ,7 Indtægt ,7 Bemærkninger Bemærkninger Bemærkninger Bemærkninger Total netto , Miljøinvesteringer. Anlægsarbejder Byggestart Forventet afslutningsår 17196, Vandmiljøplan, Høvelte- Sandholm-Sjælsmark , Høvelte Gl. Motorgård, afværgeforanstaltninger , Gardehusar-kasernen, gødningsplads , Haderslev Kaserne, genbrugsvaskeplads. Årets udgift 2003 Forventet totaludgift Bemærkninger 1998 xx xx Projektet revurderes , , ,9 Udgifter total ,6 18

43 Erhvervelse af anlæg m.v Købt år Afsluttet år Årets udgift 2003 Forventet totaludgift Bemærkninger 17887, Haderslev Vesterskov øvelsesplads ,5 Erhvervelse af arealer. Udgifter total ,5 Anlægsarbejder Byggestart Forventet afslutningsår 33070, Afskydningsområde Tune Faciliteter til ESK 543. F , Oksbøllejren. Etablering af UAFD-bygning og renovering af indkvarteringsfaciliteter. H , Flyvestation Karup. Flytning af Kontrol- og Varslingsskolen. F , Flyvestation Karup. Flyvevåbnets ny skolestruktur. F , Haderslev Kaserne og Haderslev Vesterskov øvelsesplads. Faciliteter til 5 TGBTN og ST & STKMP/1 JBDE. H , Flyvestation Skrydstrup. Etablering af Flyvevåbnets Hoveddepot. F , Ryes Kaserne. Etablering af faciliteter til Telegrafregimentet. H , Flyvestation Værløse. Indplacering af Flyvevåbnets Specialskole. F , Flyvestation Skalstrup. Sammenlægning af Kontrol- og Varslingsgruppen med Luftværnsgruppen. F , Skive Kaserne. Faciliteter til Ingeniørregimentet og Hærens Ingeniør- og ABC-skole. H , Antvorskov Kaserne. Etablering af faciliteter til Gardehusarregimentet og Hesteeskadronen. H , Sjælsmark Kaserne. Etablering af faciliteter til 18. Raketbatteri. H , Varde Kaserne. Etablering af faciliteter til Dronningens Artilleriregiment. H , 71772, Flyvestation Karup. Flytning af eskadrille 532. F , Flyvestation Thorshavn. Sammenlægning af Færøernes Kommando og Flyvestation Thorshavn i Mørkedal. VF , Flyvestation Karup. Flytning af Hærens Flyvetjeneste, ESK 722 og Søværnets Flyvetjeneste. F3030c 38063, 74949, Flyvestation Aalborg. Flytning af ESK 721. F3030E 43442, Jonstruplejren. Flytning af Forsvarets Værnepligt og Rekruttering. Delprojekt vedr. flytning af Flyvevåbnets Officersskoles Brugerservicecenter. Delprojekt vedr. flytning af Forsvarets Værnepligt og Rekruttering. VF , 77243, Flyvestation Karup. Faciliteter til ST/HOK. Hovedbygning. H , Depot- og Værkstedsområde Brødeskov. Rationalisering af hærens logistiske fredsstruktur. Opførelse af en værkstedsbygning og bombehus. H , Afskydningsområde Aflandshage. Faciliteter til Ammunitionsrydningscenter Sjælland. H , Flyvestation Karup. Etablering af kontrol- og Varslingsgruppe Vest. F3050 Årets udgift 2003 Forventet totaludgift , ,1 2000/ , , , , ,0 Bemærkninger ,5 Midlertidigt sat i bero indtil afklaring af Forsvarets fremtidige struktur / , , , , ,3 2000/ ,7 Manglende afslutning fra FMK har medført at planlagte betalinger ikke er gennemført , ,8 2000/ ,7 2000/2001/ ,9 Mindreforbruget skyldes fejlkontering forud for indrapportering til TB, hvorved TB beløbet blev sat for højt. 2000/ , ,2 2001/ , ,9 19

44 Anlægsarbejder Byggestart Forventet afslutningsår 33555, Operationsområde Skagen. Etablering af garageområde. F , Kommandantskabet i Vedbæk. Sammenlægning af HAWK Afdeling Øst og Eskadrille 500. F , Sjælsmark Kaserne. Etablering af faciliteter til pansret infanteribataljon ved Den Kongelige Livgarde. H , Høvelte Ny Motorgård. Etablering af faciliteter til 18. Raketbatteri. H , Vordingborg Kaserne. Etablering af antenne-anlæg til kommunikationscenter Vordingborg. H , Varde kaserne. Kontor og undervisningsfaciliteter. H Kaserneelement Sandholmlejren. Faciliteter til 17. Raketkasterbatteri. H Værløse. Ændring fra operativ flyvestation til Aerodrome Flight Information Service Værløse - AFIS. F3030D , Oksbøllejren. Etablering af garagefaciliteter til III/JDR. H , Kunstnerisk udsmykning i forbindelse med strukturprojekter Auderødlejren. Faciliteter til Center for Fjernundervisning. VF Farum Kaserne. Bygning 65. Flytning af Jernbanemagasinet. H Marinestation Torshavn. Flytning af antenner. VF Udgift i forbindelse med afhændelse af Holbæk Kaserne, beliggende på Anders Larsensvej 3, 4300 Holbæk. Årets udgift 2003 Forventet totaludgift 2000/ , , , , ,8 2001/ , ,6 Bemærkninger 2002/ ,7 Midlertidigt sat i bero indtil afklaring af Forsvarets fremtidige struktur. 2002/ , , , , ,0 2002/ ,3 Udgifter total ,5 Afhændelse af anlæg mv Start år Forventet afslutningsår Afhændelse af Flyvestation Vandel, matr. nr. 1d m.fl., Ranbøl, beliggende Dalgasvej, 7184 Vandel Afhændelse af Holbæk Kaserne, beliggende på Anders Larsensvej 3, 4300 Holbæk Afhændelse af Gunderødvej 14,2980 Kokkedal, matr.nr. 46a og 4h Gunderød By, Karlebo og matr.nr. 27 Avderød By, Kokkedal Flyvestation Aalborg. Salg af bygning 540, 541 og Flyvestation Aalborg. Tilbagekøb af Lufthavnsvej 49, bygning 540, 541 og 701. Årets udgift 2003 Forventet totaludgift Bemærkninger 30/ Aktstykke tiltrådt 30/ / Aktstykke tiltrådt 26/ Udgift i f.m. salget på kr. se / Modtaget refusion i forbindelse med afholdte driftsudgifter Sølvgade. Salg af Sølvgade 28, KBH Aktstykke tiltrådt 3/ Salg af areal ved Vedbæk, Gøngehusevej Jægerspris. Aflysning af forkøbsret Vængetvej 39, Jægersprislejren Sandagergård. Salg af Jagtlyst St. Magleby Provenuet anvendes til erhvervelse af 3 ha landbrugs Flyvestation Skagen. Salg af bygning 6, redningsstation, Batterivej 75, Skagen Salg af Tankområde Handrup, lejebolig, Tinghøjvej 10, Ebeltoft Salg af ejendommen matr. Nr. 2 bp Vipperød gårde, Grandløse sogn, beliggende Asmindrupvej 50, Vipperød, depot Vipperød Depot Regstrup. Salg af depot, Kobberhuse jord ved Sandagergård Aktstykke tiltrådt 10/

45 Afhændelse af anlæg mv Start år Forventet afslutningsår Flyvestation Skagen Salg af boligområde Jens Wintersvej 33, Skagen Flyvestation Karup. Salg af areal til Karup kommune Tolne. Salg af bygning 101 og 102 Magasinvej 7, Sindal Flyvestation Skagen. Salg af boligområde, Højen Fyrvej 45-49, Skagen Salg af ejendommen matr. nr. 51A Vindinge by, Vindinge beliggende Sandvejen 27, Vindinge, Roskilde. Årets udgift 2003 Forventet totaludgift Bemærkninger Aktstykke tiltrådt 22/ Aktstykke tiltrådt 3/ Aktstykke tiltrådt 10/ Salg af depot og værksted Gladsaxe ,0 Projektet nåede ikke at blive forelagt Finansudvalget i december Total Total netto Afsluttede/afregnede anlægsarbejder Afsluttede/afregnede anlægsarbejder Flyvestation Skrydstrup. Etablering af synshal til jordmaterielværksted Renovering mv. af kasernebygninger i Szczecin i Polen til brug for dansk-tysk-polsk multinationlt korps , Flyvestation Skrydstrup. Etablering af faciliteter til Skydeområde Rømø , Flådestation Frederikshavn Faciliteter til opbevaring af moduler til Standard Flex , Flyvestation Aalborg. Etablering af fotoværksted , Sandagergård. Tilbygning til bygning , Flyvestation Aalborg. Naturgaskonvertering af Nord/Vest , Jonstruplejren, Udvidelse af Flyvevåbnets Officersskole , Provide Power Supply at Northern Pier på Flådestation Frederikshavn , Antvorskov. Etablering af faldmål og ombygning , Raghammer skydeterræn. Etablering af støjdæmpende foranstaltninger på skydebane , Kommandantskabet Vedbæk. Etablering af motionsrum i bygning , Vordingborg Kaserne. Separation af regn- og spildevand , Flyvestation Skrydstrup. Etablering af garagefaciliteter til brandslukningskøretøjer , Flyvestation Værløse. Etablering af midlertidige faciliteter til værnsfælles ITuddannelse , Skibsbylejren, Radomeanlæg II , Etablering af et tankpejleanlæg på Flyvestaion Skrydstrup , 46717, Skive Kaserne. Musikhus. H Byggestart Forventet afslutningstids punkt ved byggestart Afslutningsår Oprindelig budgetteret totaludgift Oprindelig budgetteret totaludgift indekseret Totaludgift Bemærkninger ,9 4,1 3,9 Afregnet i ,7 32,6 28,4 Afregnet i ,7 3,8 3,2 Afregnet i ,0 31,0 22,6 Afregnet i / ,0 4,1 3,7 Afregnet i ,7 7,3 Afregnet i ,2 7,4 7,3 Afregnet i ,6 21,0 20,6 Afregnet i ,5 9,6 6,4 Afregnet i ,6 2,6 2,5 Afregnet i ,6 4,7 4,6 Afregnet i ,4 0,4 0,3 Afregnet i ,5 5,6 3,9 Afregnet i ,5 0,5 0,3 Afregnet i ,2 1,2 0,5 Afregnet i / ,0 7,4 5,6 Afregnet i ,5 10,0 7,5 Afregnet i ,3 13,7 9,3 Afregnet i

46 Afsluttede/afregnede anlægsarbejder , Kulsbjerg Øvelsesplads og skydebaner. Etablering af faciliteter til Felthospital/9 LOGBTN/DIB. H , Panserområde Kalby Ris. Etablering af våben og saddelmagerværksted. H , Almegård Kaserne. Nedlæggelse af Bornholms Værn/opstilling af Opklaringsbataljon. H B , 62929, Brødeskov. Renovering af byg. 8, 12, 13 og 35. H , , Overfladebehandlingsværksted til brug for FMK Hovedværksted på Flyvestation Aalborg , Garderkasernen, decentral kraftvarmeforsyning Skive Kaserne. Etablering af parkeringsplads ved UMAK Skive Kaserne. Etablering af parkeringsplads ved Centralkøreskolen Midtjylland Depot Vodskov. Etablering af befæstet areal Flyvestation Skrydstrup. Etablering af permanent flytanknings- og aftankningsområde ved Flymaterielværkstedet. Byggestart 1 Projektet er et af de 5 udvalgte, som er yderligere beskrevet ovenfor. Forventet afslutningstids punkt ved byggestart Afslutningsår Oprindelig budgetteret totaludgift Oprindelig budgetteret totaludgift indekseret Totaludgift Bemærkninger ,7 20,0 18,1 Afregnet i ,6 5,7 5,6 Afregnet i ,1 2,2 1,8 Afregnet i / ,0 22,3 21,9 Afregnet i / 49,2 50,7 50,7 Afregnet i ,5 37,8 37,6 Afregnet i ,5 0,5 0,3 Afregnet i ,5 0,5 0,4 Afregnet i ,5 0,5 0,4 Afregnet i ,3 0,3 0,3 Afregnet i

47 Bilag 4 til Forsvarskommandoens Årsrapport 2003 VIRKSOMHEDSOVERSIGT, RESULTATKRAV PÅ FINANSLOVEN OG ANDRE RESULTATER 1. Hovedformålsregnskab 2003 for Driftsbevillingen Tabel B4.1. Bevillingens fordeling på opgaver (mio. kr., prisniveau 2003) Opgaver R2002 B2003 R2003 B-R2003 Udvikling Konfliktforebyggelse, krisestyring og kollektivt forsvar 645,3 0,0 633,7-633,7-11,6-1,8 % Suverænitets- og myndighedsopgaver 502,9 139,0 311,6-172,6-191,3-61,4 % Tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver 136,2 95,0 66,0 29,0-70,2-106,4 % Fredsstøttende opgaver 899,9 658,0 870,9-212,9-29,0-3,3 % Andre opgaver 251,4 107,0 203,2-96,2-48,2-23,7 % Opretholdelse af indsættelsesevne 2.130,8 0, , ,6 685,8 24,3 % Styrkeproduktion 2.511, , , ,2-126,8-5,3 % Støttevirksomhed 9.246, , , , ,3-15,7 % Styringsopgaver 1.318,9 823,0 955,6-132,6-363,3-38,0 % I alt , , ,5 845, ,9-8,7 % 1. Udvikling = R R2002. Forskellene mellem budget- og regnskabstal for 2003 skal ses i lyset af, at bevillingerne og dermed budgetterne tilpasses løbende gennem driftsåret, at B2003-tallene i virksomhedsoversigt (VO) i finansloven blev udarbejdet inden regnskabstallene for 2002 var færdigbehandlede, og at anvendelsen af opgave-/produktdimensionen er under konsolidering. Fordelingen på opgaver og produkter er derfor behæftet med nogen usikkerhed. I det følgende tages udgangspunkt i regnskabstallene for 2002 og De mest markante tendenser er, at udgifterne til opretholdelse af indsættelsesevnen er øget markant, mens udgifterne til suverænitets- og myndighedsopgaver, tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver samt til styringsopgaver er reduceret væsentligt fra 2002 til I faktiske tal er udgifterne til støttevirksomheden faldet med ca. 1,25 mia. kr. Det skyldes bl.a., at en stigende del af udgifterne nu henføres til de opgaver og aktiviteter, der har udløst udgiften. 2. Resultater 2.1. Styrkeindsættelse Opgave 1: Konfliktforebyggelse, krisestyring og kollektivt forsvar er ikke angivet med konkrete, operationelle resultatkrav på finansloven. Opgave 2: Suverænitets- og myndighedsopgaver afrapporteres i forhold til resultatkravene i finansloven. Kampflyene og patruljefartøjerne opfyldte kravene om antal beredskabsdøgn, mens kravene vedrørende overvågning og suverænitetshævdelse i Nordatlanten ikke blev opfyldt, jf. kapitel 2, pkt

48 Tabel B4.2. Suverænitets- og myndighedsopgaver, jf. finansloven. R2000 R2001 R2002 B2003 R2003 B2004 B2005 Patruljefartøjer, beredskabsdøgn (min.) Inspektionsskibe beredskabsdøgn Inspektionskuttere, beredskabsdøgn Inspektionshelikoptere, beredskabsdøgn Inspektionsfly, flyvetimer Kampfly, beredskabsdøgn Slædepatrulje, patruljedøgn I Forsvarskommandoens virksomhedsregnskab blev afrapporteret samlet på inspektionsskibe og kuttere. 2. Patruljedøgn blev ikke afrapporteret i virksomhedsregnskabet. Opgave 3: Tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver afrapporteres ikke med udgangspunkt i finanslovens resultatkrav, men i samme form som i tidligere års virksomhedsregnskaber. Resultaterne giver ikke anledning til bemærkninger. Tabel B4.3. Tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver. R2000 R2001 R2002 R2003 CFE-inspektioner (dansk ledelse eller deltagelse) CFE-inspektioner (modtaget) Wien-dokumentet (dansk ledet el. deltaget) Wien-dokumentet (modtaget) Andet (Open Skies, Dayton-aftalen etc.) med dansk deltagelse Visit to Air Base (gennemføres hvert 5. år) 1 Open Skies (modtaget) Økonomi (mio. kr., løbende priser) ,5 3 9, Tallet indeholder bl.a. 2 ekstra inspektioner foranlediget af OSCE vedrørende tilbagetrækningen af russisk materiel fra Moldova (Istanbul-forpligtelserne). 2. Heraf 1.2 mio. kr. til indkøb af materiel til Open Skies-beredskabet i forbindelse med Open Skies-traktatens ikrafttræden pr. 1. januar Beløbene er i 2002 angivet som totalomkostning, inklusiv løn og informationsramme. Angivet som tidligere år havde tallene været B: 3,3 mio. kr. og R: 3,1 mio. kr., hvoraf kr. blev anvendt til indkøb af materiel til Open Skies-beredskabet. 4. R2003 indeholder som i 2002 både løn og informationsramme. Beløbet er ekstraordinært stort på grund af den 5-årlige gennemførelse af Visit to Air Base. Budgettet for 2003 var 7,3 mio. kr., ekskl. informationsrammen. Anvendelse af informationsrammen er under implementering. Resultat uden informationsrammen er 7,0 mio. kr. Opgave 4: Fredsstøttende opgaver afrapporteres ikke i forhold til finanslovens resultatkrav, men i fortsættelse af tidligere års virksomhedsregnskaber som status ved udgangen af det enkelte år. Som det fremgår af tabel B4.4. er indsatsen i NATO-missionerne mere end halveret i løbet af 2003, primært fordi missionen i Bosnien-Hercegovina er reduceret med 341 personer. Næsten halvdelen af det udsendte personel var ved udgangen af 2003 indsat i koalitionsramme i Irak. Engagementet opfylder de politisk fastsatte mål. Tabel B4.4. Internationalt engagement. Antal udsendte pr. 31. december FN-missioner NATO-missioner Afghanistan Irak EU- og OSCE-missioner USA I alt Opgave 5: Andre opgaver afrapporteres i forhold til finansloven. Årets resultater i tabel B4.5.1 giver ikke anledning til bemærkninger. 24

49 Under opgave 5. Andre opgaver varetager Forsvaret en bred vifte af opgaver, der er væsentlige for det danske samfund, bl.a. redningsoperationer og overvågning af havmiljøet. Tabel B og B viser i fortsættelse af tidligere års virksomhedsregnskaber nøgletal fra varetagelsen af disse opgaver. Tabel B Andre opgaver, jf. finansloven. R2000 R2001 R2002 B2003 R2003 B2004 B2005 Redningshelikoptere/besætninger 8/18 8/18 8/18 8/18 8/18 8/18 8/18 Helikopterberedskabsdøgn Miljøovervågning, flyvetimer (propel) Miljøskibe Isbrydere To propelflyvetimer svarer til en jetflyvetime. Tabel B Redningsoperationer. R2000 R2001 R2002 R2003 Iværksatte søredningsaktioner DK Iværksatte søredningsaktioner GLK Iværksatte søredningsaktioner FRK Redningshelikoptere (antal missioner) Pr. 1. april 2002 overgik ansvaret for søredningsaktioner fra Færøernes Kommando til færøske myndigheder med oprettelse af MRCC Torshavn. Tabel B Havmiljøovervågning R2000 R2001 R2002 R2003 Samlet antal olieobservationsmeldinger Samlet antal forureninger Samlet antal forureninger mistænkt skib Samlet antal anråb Samlet antal observationsmeldinger er udtryk for det samlede antal anmeldelser om mulig forurening, herunder forurening med olie, indberettet til Søværnets Operative Kommando. 2. Samlet antal reelle forureninger udtrykker det samlede antal anmeldelser om forurening, hvor det blev bekræftet, at der var tale om forurening med gasolie eller anden mineralsk olie. Tallet er således fratrukket anmeldelser, hvor der viste sig at være tale om alger, vandmænd, strømskel, forurening fra boreplatforme og tilfælde, hvor eftersøgning ikke gav noget resultat. 3. Samlet antal forureninger mistænkt skib er et udtryk for antallet af forureningssager, hvor et konkret skib umiddelbart var mistænkt for at have forårsaget den pågældende forurening med olie. Visse af disse sager blev efterfølgende henlagt enten på grund af bevisets stilling, eller fordi mistanken viste sig at være ubegrundet. Øvrige sager afsluttes med administrativ bøde af Forsvarskommandoen eller sendes til politi- og anklagemyndigheden til videre foranstaltning Opretholdelse af indsættelsesevne Opgave 6: Opretholdelse af indsættelsesevne afrapporteres i forhold til resultatkravene på finansloven. Som det fremgår af tabel B har værnene opfyldt kravene om opstilling af antal enheder og typer af enheder, mens kravene vedrørende mønstringsmanddage og indkommanderingsdage ikke er opfyldt. Mønstringsmanddagene er for alle tre værn nedprioriteret til fordel for det internationale engagement. Herudover er bl.a. den første samlede uddannelse af værnepligtige samt opstilling og uddannelse af enheder til international tjeneste årsag til den manglende målopfyldelse for mønstringsmanddage i hæren. For indkommanderingsdage i hæren er aktivitetsniveauet tilpasset i medfør af pkt. 15 i aftale om Forsvarets ordning Tabellerne indeholder ikke værnsvise resultater for Fredsstyrken (årsværk i 1000), da disse tal for 2003 vedkommende ikke med rimelig sikkerhed kan trækkes fra de til rådighed værende informationssystemer. Af samme grund skal der i løbet af 2004 i regi af Forsvarskommandoens nye målkatalog udvikles oversigter, som fokuserer på niveau II-myndighedernes, ikke værnenes årsværksforbrug. Forsvarskommandoens personaleregnskab aflægges i kapitel 3, pkt

50 Tabel B4.6.1 Opretholdelse af hæren, jf. finansloven. R2000 R2001 R2002 B2003 R2003 B2004 B2005 Operativ kommando Division Brigader Kampgrupper Bataljoner Mobiliseringsstyrken (mønstringsmanddage) Mobiliseringsstyrken (indkommanderingsdage) Resultatkravet var i årene relateret til udførende myndigheder: Regimenter, Lokalforsvarsregion Bornholms Værn, Jægerkorpset og Hærens Flyvetjeneste. 2. Omfatter alene traditionelle indkommanderingsdage. Tabel B4.6.2 Opretholdelse af søværnet, jf. finansloven. R2000 R2001 R2002 B2003 R2003 B2004 B2005 Operativ kommando Grønlands Kommando Færøernes Kommando Søværnets Taktiske Stab Eskadre Søværnets Flyvetjeneste Skibe, operative Inspektionshelikoptere, operative Slædepatruljer Mobiliseringsstyrken (mønstringsmanddage) Mobiliseringsstyrken (indkommanderingsdage) Resultatkravet var i årene relateret til udførende myndigheder: Eskadrer, Marinedistrikter og Søværnets Flyvetjeneste. 2. Søværnets Flyvetjeneste blev ikke nedlagt i 2003, men blev pr. 1. januar 2004 omdøbt til Søværnets Helikoptertjeneste. Tabel B4.6.3 Opretholdelse af flyvevåbnet, jf. finansloven. R2000 R2001 R2002 B2003 R2003 B2004 B2005 Operativ kommando Flyvestationer, operative Kontrol- og luftforsvarsgruppe Kontrol- og luftforsvarscentre Kampfly, eskadriller 60/4 60/3 60/3 60/3 60/3 60/3 60/3 Transportfly, eskadriller 3/1 3/1 3/1 3/1 3/1 3/1 3/1 Jordbaseret luftforsvar, eskadriller Helikopter, eskadriller Inspektionsfly Mobiliseringsstyrken (mønstringsmanddage) Mobiliseringsstyrken (indkommanderingsdage) Resultatkravet var i årene relateret til udførende myndigheder: Flyvestationer, Kontrol- og Luftforsvarsgruppe samt Kontrol- og Luftforsvarscentre. 26

51 Antal enheder tilmeldt NATO deployerbare styrker, henholdsvis FN fremgår af nedenstående tabeller. Resultaterne afviger på en række punkter fra kravene i finansloven, fordi tilmeldingerne løbende tilpasses de aktuelle, politisk fastlagte mål. Tabel B Enheder tilmeldt NATO deployerbare styrker 1, jf. finansloven. R2000 R2001 R2002 B2003 R2003 B2004 B2005 Hæren: Let opklaringsenhed Den Danske Internationale Brigade Patruljer fra Jægerkorpset Elektronisk opklaringskompagni Telegrafbataljon til MNC NE Hovedkvartersbidrag til MNC NE Søværnet: Korvet Standard Flex (i forskellige roller) Støtteskib til minerydningsoperationer Ubåd (periodevis) Inspektionsskib, med helikopter Enhed fra frømandskorpset Flyvevåbnet: F-16, evt. suppleret med F-16 rekognosceringsfly 1 ESK 1 ESK 12/4 12/4 12/4 12/4 12/4 Jordbaseret luftforsvarseskadrille Transportfly Patruljefly Jordforsvarselement til beskyttelse af udsendte fly I skemaet er kun anført de væsentligste styrketilmeldinger. 2. De 4 patruljer indgår i en samlet enhed. 3. Tilmeldt på forskelligt beredskab. 4. Efterspørges ikke længere af NATO. 5. STINGER-element fra Tabel B Enheder tilmeldt FN, jf. finansloven. B2003 R2003 B2004 B2005 SHIRBRIG: Stabskompagni Let opklaringseskadron MP element MCDA 1 : Medical Evacuation and Transport (C-130) C-130 med 3 besætninger, op til 300 flyvetimer S-61 med 3 besætninger, op til 300 flyvetimer Inspektionsskib med helikopter Hovedkvarterskompagni Felthospital Kommunikationsstøtte Ingeniørkompagni MCDA UN Office for the Coordination of Humanitarian Affairs register for Military and Civil Defense Assets. 27

52 Bilag 5 til Forsvarskommandoens Årsrapport 2003 ORDLISTE Ord Forklaring ABC Forkortelse for atom, biologisk og kemisk. Den tilsvarende engelske forkortelse er NBC. Aktiverede struktur Den driftsstruktur, hvis organisation og indhold af personel og materiel mv. sætter Forsvaret i stand til at løse aktuelle internationale opgaver samt at opfylde beredskabsmæssige krav og andre forpligtelser, herunder at opretholde krigsstyrken på det fastsatte niveau såvel kvalitativt som kvantitativt. ARK-projektet Projekt, hvor Forsvaret ved at chartre et transportskib ( Roll on - Roll off ) har fået rådighed over egen søtransportkapacitet. CIMIC Civil Military Co-operation, det vil sige militært-civilt samarbejde, f.eks. i genopbygningsopgaver i internationale operationer. DeMap Dansk Forsvars Managementprojekt (DeMap) udgør det konceptuelle grundlag for forsvarets fremtidige virksomhedsstyring, og omfatter bl.a. principper for økonomistyring, styring af den operative virksomhed, personel, materiel, etablissementer og informatik. DeMars Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem (DeMars) er den it-mæssige udmøntning af DeMap. DeMars er et integreret system til styring af økonomi-, materiel-, personel-, struktur- og etablissementsmæssige forhold samt et ledelsesinformationssystem. Deployering Det at forlægge en militær enhed til et andet sted for en periode. DF Deployable Forces. Del af NATO s nye styrkestruktur, der skal være højmobile og til rådighed for Alliancen i forbindelse med løsning af det samlede spektrum af missioner. DIB Den Danske Internationale Brigade. Brigaden er opstillet for med hele eller dele af styrken at kunne deltage i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer på mandat fra FN m.fl. FAS Forsvarskommandoens (FKO) Aktiverede Struktur, der beskriver FKO s aktiverede styrke. FKO Forsvarskommandoen. FL Finansloven. FMN Forsvarsministeriet FOFT Forsvarets Forskningstjeneste. Forsvarsforliget Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning Udviklingen i Forsvarets budget 2004 og struktur, herunder organisation, personel og materiel over perioden fremgår af aftalen. Aftalen er indgået mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Forsvarsloven Lov nr. 909 af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. Forsvarsloven er justeret ved Lov nr. 122 af 27. februar Fredsbevarende En FN-operation, der er neutral i forhold til parterne i konflikten, og som udføres uden nævneværdig magtanvendelse. Fredsskabende Diplomatiske aktiviteter, der udføres efter et konfliktudbrud. Indeholder forhandling, mægling, diplomatisk isolering, sanktioner samt opretholdelse heraf. Evt. indsættelse af styrker til overvågning og sikring af udsatte områder. FRK Færøernes Kommando. FTB Forslag til tillægsbevillingslov. Funktionsområde Overordnet opdeling inden for Forsvarets virksomhed, der varetager en del af produktionen. Funktionsområdet for den operative virksomhed defineres som styrkeproduktion og styrkeindsættelse. For støttevirksomheden er defineret fire funktionsområder: Personel, Materiel, Etablissement og Informatik. GLK Grønlands Kommando. HAWK-eskadrille Mobil, jordbaseret luftforsvarsenhed udrustet med HAWK luftforsvarsmissiler. HQ Headquarters (hovedkvarter). Indkommanderingsdage Forekommer ved indkommandering af personel af reserven (officerer, befalingsmænd og konstabler). INTOPS Internationale operationer. JSF Joint Strike Fighter. 28

53 KFOR Konfliktforebyggende Liniemeter MCDA MRCC Mønstringsdage NBC NRF OSCE REAK-kontrakt ROID SFOR SHIRBRIG Slutproduktion SOK Stampersonel Strukturtilpasninger STYREAK Styrkeproduktion Støtteproduktion Støttevirksomhed SWEDENGER-aftalen TB Totalomkostningsprincippet UMN VO VTS KOSOVO FORCE. En NATO-styrke med dansk deltagelse, som er indsat i Kosovo. Gennemføres under henvisning til FN-pagtens kap. VI. Indsatte styrker løser opgaver som demonstration af tilstedeværelse, overvågning og sikring samt adskillelse af stridende parters styrker. En liniemeter er et mål til brug for pladsberegning i RO/RO (Roll on roll off) skibe. Et RO/RO skib har en række "lanes" eller spor på dækket, hvor køretøjer mv. er placeret under transporten. Et eksempel er færgerne mellem Helsingør og Helsingborg. En liniemeter er normalt 1 meter lang og 2,5 meter bred. United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs Register for Military and Civil Defence Assets. Maritime Rescue Coordination Center. Antal dage, hvor værnepligtige har været genindkaldt mv. for at deltage i øvelser o.a. Nuclear Biological Chemical. NATO Response Force. Organisationen for samarbejde og Sikkerhed i Europa. Reaktionsstyrkekontrakt. Reserveofficersforeningen i Danmark. STABILIZATION FORCE. En NATO-styrke med dansk deltagelse, som er indsat i BOS- NIEN-HERCEGOVINA. The Multinational United Nations Stand-by Forces High Readiness Brigade. FN's hurtige udrykningsstyrke. Indsættelse af Forsvarets enheder i løsningen af Forsvarets opgaver. Søværnets Operative Kommando. Stampersonel er en samlebetegnelse for kontraktansatte konstabler og befalingsmænd af sergentgruppen samt militærmekanikere og mekanikere ved Søværnet. Foranstaltninger, der normalt i form af centralt styrede projekter medfører en samtidig justering af Forsvarets struktur, opgavevaretagelse og ressourceallokering. Styringsgruppen vedr. Reaktionsstyrker. Antal producerede enheder til den operative virksomhed. Produktion inden for støttevirksomheden af fysiske produkter, service- og tjenesteydelser samt kapacitetsydelser til støtte for opstilling og uddannelse af grund- og færdiguddannede enheder samt disses indsættelse. Tilvejebringelse, vedligeholdelse og udfasning af støtteprodukter samt levering af driftsog kapacitetsydelser inden for funktionsområderne personel, materiel, etablissement og informatik. Trilateral aftale mellem Sverige, Danmark og Tyskland om bl.a. assistance med havmiljøflyvninger. Tillægsbevillingslov. Princip, der indebærer, at samtlige omkostninger ved en produktion opgøres. Omfatter således både direkte omkostninger, dvs. omkostninger, der direkte kan relateres til produktet, og indirekte omkostninger eller fællesomkostninger, dvs. omkostninger, der ikke direkte kan henføres til produktet, men fordeles ved hjælp af fordelingsnøgler. Udenrigsministeriet. Virksomhedsoversigt. Vessel Traffic Service System. 29

54 FORSVARSKOMMANDOEN OG UNDERLAGTE MYNDIGHEDER Ultimo 2003 FORSVARSKOMMANDOEN FORSVARSCHEFEN FORSVARSSTABEN HÆRENS OPERATIVE KOMMANDO HÆRENS MATERIEL- KOMMANDO SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO GRØNDLANDS KOMMANDO FÆRØERNES KOMMANDO SØVÆRNETS MATERIEL- KOMMANDO FLYVERTAKTISK KOMMANDO FLYVEMATERIEL KOMMANDOEN FORSVARETS SUNDHEDS- TJENESTE FORSVARS- AKADEMIET Danske Division, Hærens Parkområde herunder Hærens Hovedværksted 1. Jyske Brigade Ammunitionsarsenalet 3. Jyske Brigade 1. Sjællandske Brigade Den Danske Internationale Brigade (DIB) Lokalforsvarsregion Nord- og Midtjylland Lokalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland Lokalforsvarsregion Sjælland og Lolland-Falster Lokalforsvarsregion København Lokalforsvarsregion Bornholms Værn Den Kongelige Livgarde Prinsens Livregiment Jydske Dragonregiment Gardehusarregimentet Kongens Artilleriregiment Dronningens Artilleriregiment Ingeniørregimentet Telegrafregimentet Trænregimentet Det Danske Internationale Logistikcenter (DANILOG) Hærens Officersskole Hærens Kampskole Hærens Artilleriskole Hærens Ingeniør- og ABC-skole Hærens Signalskole Hærens Logistikskole Hærens Sergentskole Borrislejren Oksbøllejren Jægersprislejren Jægerkorpset Søværnets Taktiske Stab 1. Eskadre 2. Eskadre 3. Eskadre 5. Eskadre, herunder Frømandskorpset Søværnets Flyvetjeneste Kattegats Marinedistrikt Bornholms Marinedistrikt Marinedistriktselement Korsør Søværnets Officersskole Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole Søværnets Grundskole Søværnets Taktik- og Våbenskole Søværnets Teknikskole HÆRENS OPERATIVE KOMMANDO KARUP FLYVERTAKTISK KOMMANDO KARUP GRØNLANDS KOMMANDO GRØNNEDAL HÆRENS MATERIELKOMMANDO HJØRRING Flådestation Frederikshavn Flådestation Korsør Marinestation København Forsvarets Boligforvaltning Flyvestation Aalborg Flyvestation Karup Flyvestation Skrydstrup Flyvestation Værløse Kontrol- og Luftforsvarsgruppen Flyvevåbnets Officersskole Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole Flyveskolen Flyvevåbnets Specialskole SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMNDO ÅRHUS FLYVEMATERIELKOMMANDOEN VÆRLØSE FORSVARSKOMMANDOEN VEDBÆK BORNHOLM Hovedværksted Aalborg Hovedværksted Værløse Flyvevåbnets Hoveddepot POL-divisionen FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE JÆGERSBORG SØVÆRNETS MATERIELKOMMANDO HOLMEN Forsvarets Forskningstjeneste Chefen for Forsvarets Operative Styrker Forsvarets Rådgivning om Omstilling Forsvarets Informatiktjeneste Forsvarets Værnepligt og Rekruttering Kommandantskabet i Vedbæk Kommandantskabet i Kastellet FEB-04 KTA-345 (ILL) FÆRØERNES KOMMANDO TÓRSHAVN