Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet
|
|
- Peder Søgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet Jacob Heilmann-Clausen Wilhjelm+ Højt fra bøgens grønne top 14. November 2017 Hvad er problemet? Danmarks skove 2017 Hvordan kommer vi videre? Center for Macroecology, Evolution and Climate Statens Naturhistoriske Museum University of Copenhagen
2 Kan man blæse og have mel i munden? =? Styret foryngelse Løbende kvalitetsstyring Høst Omtimeret produktivitet Stabilitet Dødt ved Veterantræer Naturlig jordbund Overgange og lysninger Misvækst Naturlige forstyrrelser
3 Styret foryngelse Sikring af kommende afgrøde Valg af træart og provieniens Højt stamtal Jordbearbejdning Rynket rose (Asien) Mst.dk Sitka-gran (Nordamerika) Lundhede.dk Invasiv sortlisteart Naturnær skovdrift
4 Kvalitetsstyring gennem tyndinger Fjernelse af uønskede træer og buske Afstandsregulering, for at opnå optimal kvalitativ udvikling Forbedring af bevoksningens sundhed og stabilitet *Man må også tidligt begynde at fjerne de eksemplarer af uønskede arter, man kan komme af med, såsom pil, hassel, tjørn, avnbøg osv. **Uheldige individer med dårlig form er uønskede. F.eks. kan nævnes krogede, tvegede eller grovgrenede, knastede træer. *Skovdyrkerne.dk, **Skovskolen 2005: Kompendium i udvisning og tynding
5 Høst Hugst af træer ved optimal salgspris typisk ca. 1/3 af naturlig livslængde Fjerner grundlag for kommende veterantræer Fjerner grundlag for dødt ved Dødt ved: naturligt niveau m 3 /ha per ha aktuelt niveau: 5 m 3 /ha (mest stående nåletræ) Veterantræer: 1 % af skovareal ældre end 150 år. (Nord-Larsen mfl Skove og plantager 2015) Christensen & Emborg 1996: Forest Ecology and Management 85
6 Hindring af misvækst Gødskning (ikke særlig aktuelt i DK) Dræning Naturlig lavbund: tilbagegang på % Gribskov Gribskov 1988 Rune 1997: Forskningsserien 21
7 Stabilitet Minimering af: Stormfald Græsningsskader Sygdomsangreb denstoredanske.dk Ign.ku.dk arboriculture.wordpress.com
8 Hvad er sund natur? Beskyttet i stykker...en økologisk ørken Number of indicator species based on 1542 analysed species (occurence > 2 plots) Closed Transition Open Mammalia Chiroptera Aves Syrphidae Lepidoptera Heteroptera Auchenorrhyncha Formicidae Symphyta Aculeata Neuroptera Coleoptera Collembola Arachnaea Opiliones Chilopoda Diplopoda Isopoda Lumbricidae Mollusca Lichenes Eumycophyta Bryophyta Spermatophyta Canopy openness Lehnert et al. (2013) J Nature Conservation Nationalpark Bayerischer Wald angreb af typografer
9 Status for Danmarks skove >50 % af Danmarks arter < 1 % af Europas vedproduktion Truede landlevende arter i rødlisten (1117 arter) Findes også i andre naturtyper Findes kun i denne naturtype Andel af arter (%) Skov Åben natur Agerland By Levested Petersen mfl. 2016: Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove Fredshavn mfl. 2014: Bevaringsstatus for naturtyper og arter
10 Danske skove i Europæisk kontekst Stort areal med indførte træarter Forest Europe: State of Europe Forests 2015 Andel af skovareal bevokset med indførte træarter
11 Danske skove i Europæisk kontekst Stort areal med indførte træarter Meget lidt dødt ved Forest Europe: State of Europe Forests 2015 Mængder af dødt ved per ha
12 Danske skove i Europæisk kontekst Stort areal med indførte træarter Meget lidt dødt ved Meget lille beskyttet areal Forest Europe: State of Europe Forests 2015 Andel af skovareal som er beskyttet med biodiversitet som primært mål
13 Statens prioritering af skovnatur Ingen national beskyttelse af naturskov 2017: Privat skovrejsning: 35 mill DKR Privat urørt skov: 10 mill DKR ha Udgift per ha (DKR) Total (mill DKR) Urørt skov Gamle driftformer Egekrat Skovrejsning, privat Skovrejsning, stat (inkl opkøb) Johannsen mfl. (2013): Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove % af statslige udgifter
14 Skovbrugets skilleveje Foto: Bo Stephensen Foto: Bo Stephensen skovdyrkerne.dk Flersidigt skovbrug Urørt skov Energiskovbrug Tømmer-skovbrug Skov-landbrug og græsning
15 Johannsen mfl. (2013): Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove Hvorfor urørt skov? Naturlig evolutionær reference Understøtter alle organismegrupper Selvforvaltende Bæredygtig (lagrer CO 2 ) Oplevelsesrig
16 Urørt skov og formørkning Forbigående fænomen, varighed op til ca. hundrede år Kan forkortes med: Ophørt dræning (lavbund) Hugst af lysbrønde Ild Skovgræsning Data fra 53 danske ellesumpe - Aude mfl Scherzinger W. 1996: Naturschutz im Wald Antal plnatearter År siden hugst
17 Urørt skov i kontekst Arealbehovet for urørt skov afhænger af hvordan resten af skovene dyrkes Både naturnært dyrket skov og urørt skov har sin berettigelese TRIAD approach* Nordamerika TYPE A Plantage-skovbrug TYPE B Naturnær skov TYPE C Beskyttede arealer *Hunter & Calhoun 1996: Biodiversity in Managed Landscapes. pp
18 Aichi Biodiversitets-mål: 17 % af landareal beskyttet Hvor meget er der brug for? 5-10 % skov med ensidige biodiversitethensyn vælger man at fortsætte med den klassiske driftsform, betragteligt større (2001) Nationalt Skovprogram (2002): 10 % biodiversitetsskov i 2040 Et areal på ha (13 %) vil gøre en afgørende forskel for biodiversiteten Aftale om naturpakke 2016: ha (4 % af skovareal = 0.6 % af landareal)
19 Konklusioner Funktionel konflikt mellem dyrkning og biodiversitet Behov for målrettet og strategisk prioritering af urørt skov Første skridt taget (4 %) Hvordan når vi de 10 % i 2040? Vi har plads til det uden at jorden (eller dansk skovbrug) går under Tak for opmærksomheden! Urørt skov Hede Overdrev Strandeng Ign.ku.dk Eng Mose denstoredanske.dk Anbefaling i Pedersen mfl Naturpakken 3 Beskyttet natur i DK
Fra urørt skov til vild natur
Fra urørt skov til vild natur Jacob Heilmann-Clausen Seminar om overgangen til biodiversitetsskov -14.3.2018 Rammer Indfasning Urørt skov = vild natur Center for Macroecology, Evolution and Climate Statens
Læs mereNatur uden grænser Visioner for fremtidens naturforvaltning i Danmark
Natur uden grænser Visioner for fremtidens naturforvaltning i Danmark Jacob Heilmann-Clausen EnviNa Naturårsmøde 2015 9-10 September, Grenaa Center for Macroecology, Evolution and Climate Statens Naturhistoriske
Læs mereFremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Læs mereBiodiversitetshensyn i produktionsskoven umulige kompromiser og lavthængende frugter
Biodiversitetshensyn i produktionsskoven umulige kompromiser og lavthængende frugter Jacob Heilmann-Clausen Workshop om nationalt skovprogram 5. Maj Forskningsfokus: Dynamik og biodiversitet i Danske løvskove
Læs mereVandalisme mod bøgetræer i Gribskov
Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov Temadag 5 Marts 2016 Naturhistorisk Museum, Aarhus Brutale ændringer i landskabet Jacob Heilmann-Clausen Carsten Rahbek, Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Irina Goldberg,
Læs mereEffekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,
Læs mereCarsten Rahbek Professor and Centerleader
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MIU HØRING OM BIODIVERSITET
Læs mereAnders Højgård Petersen
Bevarelse af skovenes biodiversitet. Prioritering, indsats og økonomi Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Center Macroecology, for Makroøkologi,
Læs merePrioritering af indsatser i den danske natur
Prioritering af indsatser i den danske natur Carsten Rahbek Professor og Centerleder Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) SNM, Københavns Universitet Professor Imperial College, London Center
Læs mereStatus, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &
Læs mereBiodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen
Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen Konference om moderne naturforvaltning Silkeborg 27.9.18 Peter Friis Møller De Nationale Geologiske
Læs mereNaturindhold og biodiversitet i skove
Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen
Læs mereTilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer
Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer Wilhjelm+ 2017 Katrine Hahn Kristensen, Miljøstyrelsen Tjen penge på at gøre ingenting Miljø Styrelsen Styrtrig styrelse deler penge ud: bliver du snydt?
Læs mereLodsejermøde 24/9/2018
Lodsejermøde 24/9/2018 Idéoplæg til fredning af Treldeskovene Foto: Peter Leth-Larsen Dagsorden 18.30-19.20 - Velkommen - Hvorfor fredning? Hovedbudskab i idéoplægget - Præsentation af udvalgte temaer
Læs mereSkovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer!
Enhedens navn Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer! J. B o L a r s e n D e p a r t m e n t o f G e o s c i e n c e s a n d N a t u r a l R e s o u r c e M a n a g e m
Læs mereStille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed)
Vedr. revision af skovloven Introduktion Verdens Skove og samtlige danske biodiversitetsforskere mener, at skovene spiller en nøglerolle i forhold til at sikre og forbedre forholdene for den danske biodiversitet,
Læs mereGræsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål
Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål Græsning Græsning og anden påvirkning fra store, planteædende pattedyr
Læs mereCertificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Læs mereKortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere
Læs mereCertificering af statsskovene
Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering
Læs mereIdé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018
Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov
Læs mereDagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.
Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereBiodiversitetsskov i statens skove
Biodiversitetsskov i statens skove Program: TID Kl. 13.00 13.15 Kl. 13.15 13. 45 Kl. 13.45-13.50 Kl. 13.50 14.00 Kl. 14.00-14.10 Kl. 14.10-14.55 OPLÆG Jens Bjerregaard Christensen -Velkomst, præsentation
Læs mereHvordan får vi mest biodiversitet for pengene?
Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Macroecology. Evolution and Climate Natural History
Læs merePartnerskaber Frilufts- og naturprojekter
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og
Læs mereNaturstyrelsen. De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for?
Naturstyrelsen De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for? Erik Buchwald, Erhvervs-PhD-studerende, Skovskolen 14. marts 2018 PhD projekt: Analyse og prioritering Hvilke truede arter
Læs mereDe langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene?
De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene? Vivian Kvist Johannsen, IGN Et par definitioner Langsigtede forsøg: Mere end 5 år En guldgrube: Noget der indbringer mange penge eller
Læs mereNaturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer
på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen?
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan
Læs mereNaturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereDanske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.
Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen
Læs mereVirkemidler til fremme af biodiversitet i skov
NOTAT Naturbeskyttelse J.nr NST-309-00115 Ref. pka 13. april 2016 Virkemidler til fremme af biodiversitet i skov Indledning Formålet med dette notat er at beskrive virkemidler som kan fremme og understøtte
Læs mereDriftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov
Læs mereAnalyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet
Naturstyrelsen Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet - særligt på NST arealer Erik Buchwald, Erhvervs-PhD-studerende, Biodiversitetssymposiet 2. februar 2017 PhD projekt: Analyse og prioritering
Læs mereOPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne
Læs mereCertificering og Naturhensyn
Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.
Læs mereNaturstyrelsen. Mere skov i Naturpakken
Naturstyrelsen Mere skov i Naturpakken Erik Buchwald Natur&Miljø 2018 Erhvervs-PhD Herning, 6. juni Naturpakkens skovdel Beslutning maj 2016 Formål Væsentlig effekt på biodiversiteten Fremme forhold for
Læs mereERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?
18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus
Læs mere... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereVi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur Ord og fotos Rune Engelbreth Larsen
Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur Ord og fotos Rune Engelbreth Larsen SNOEGEN, JÆGERSPRIS Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur 1. Dansk natur har
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om etablering af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø
Beslutningsforslag nr. B 103 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. marts 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL) og Johanne Schmidt Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om etablering af
Læs mereBiodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde
Biodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde 1. Naturstyrelsen orienterer om status og ideer til tiltag vedrørende biodiversitet herunder -Tiltag under naturpakken bl.a. hvor langt
Læs mereNatura2000. Brugerrådsmøde 8. juni 2012
Natura2000 Brugerrådsmøde 8. juni 2012 Dagsorden Velkomst v. Jens Bjerrregaard Christensen Overordnet status for handleplaner og plejeplaner. Høring mm. v / Ida Dahl- Nielsen Gennemgang af de enkelte
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereLIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de
Læs mereNatura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129
Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige
Læs mereSkovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
Læs mereDyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer
Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Vivian Kvist Johannsen og Palle Madsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Brundtlandsk bæredygtighed og de fremtidige generationers behov; funktionsintegration
Læs mereNatura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark
Natura 2000 Status SNS, Nordsjælland Juni 2010 v/ida Dahl-Nielsen Europæisk Natur Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. Medlemslandene i EU har udpeget
Læs mereIntroduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold
Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Oktober 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereAfgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter
21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi
Læs mereDødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden
Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden Vivian Kvist Johannsen IGN KU / Skov, Natur og Biomasse Dias 1 Dødt ved hvorfor og hvor Et projekt for Naturstyrelsen i efteråret 2014 3 delrapporter fra
Læs mere4. Skovenes biodiversitet
4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereSærligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereMultifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer)
Collective Impact, Ådalsgruppen København, d. 15. marts 2016 Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer) Jesper Brandt Institut for Naturvidenskab og
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereDanmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune
Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe
Læs mereNaturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet
Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet
Læs mereØget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -
Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars
Læs mereEmne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.
DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:
Læs mereVejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.
Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der
Læs mereOVERVÅGNING OG EVALUERING
OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mereIkke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk skulle have haft det ringere
Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk skulle have haft det ringere Mange mennesker glæder sig over det specielle og sjældne... ... eller blot og bart naturens mangfoldighed. Det er ganske bemærkelsesværdigt,
Læs mereBiodiversitetens rammevilkår
Biodiversitetens rammevilkår - Natura 2000 skovudpegninger kontra naturnær skovdrift Bachelorprojekt Kaare Tvedergaard Kristensen Vejleder J. Bo Larsen Juni 2010 Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereinstitut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet
institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992-2012 Titel Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske
Læs mereWWF Verdensnaturfondens høringssvar på udkast til Danmarks Nationale Skovprogram, 2018
WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø mst@mst.dk København 6. april 2018 WWF Verdensnaturfondens høringssvar
Læs mereNaturovervågning hvorfor og hvordan?
1 Naturovervågning hvorfor og hvordan? Temadag, Naturhistorisk Museum, Århus, 2. marts 2013 Danmarks Naturfredningsforening Vicedirektør Michael Leth Jess, mlj@dn.dk 2 3 Christina: Et bud - De skal roses
Læs mereNaturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal
Naturstyrelsen bioskov@nst.dk Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal Vi hilser NST s forslag til udpegning af urørt skov og skov til anden biodiversitetsformål
Læs mereBilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode
Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.
Læs mereUdpegning af skov til biodiversitetsformål
Udpegning af skov til biodiversitetsformål Februar 2018 Udgiver: Naturstyrelsen Redaktion: Naturstyrelsen, Natur Forsidefoto: Jane Miriam Gilby 2 Naturstyrelsen / Udpegning af skov til biodiversitetsformål
Læs mereFolketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K. J.nr. SN Den 26. februar 2004
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 147 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K DEPARTEMENTET J.nr. SN. 2001-301-0272 Den 26. februar
Læs mereBæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang
Læs mereHoldningspapir om naturpolitik
Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereKøbenhavns Universitet. Ang. internationale rapporteringer, biodiversitet og urørt skov Johannsen, Vivian Kvist; Nord-Larsen, Thomas
university of copenhagen Københavns Universitet Ang. internationale rapporteringer, biodiversitet og urørt skov Johannsen, Vivian Kvist; Nord-Larsen, Thomas Publication date: 2016 Document Version Også
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund. 7.
Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk
Læs merePræsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.
Læs mereSkovpolitik for Vesthimmerlands Kommune
for Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder for Vesthimmerlands Kommune. Den 24. november 2018. Indledning ken for skovene i Vesthimmerlands Kommune skal favne bredt og er illustreret som en paraply.
Læs mereLøvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Læs mereNatura 2000-handleplan Stubbe Sø
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra
Læs mereKlimatilpasset skov. Naturmødet 2018, Hirtshals. 25. maj kl Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen
Skovskolen, IGN Klimatilpasset skov Naturmødet 2018, Hirtshals 25. maj kl. 10-11. Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen (pam@ign.ku.dk) Pointer i forhold til dyrkede skove i DK og Verden
Læs mereDen biologiske mangfoldighed i skove. - status for indsats og initiativer. Skov- og Naturstyrelsen Januar 2001
1 Den biologiske mangfoldighed i skove - status for indsats og initiativer Skov- og Naturstyrelsen Januar 2001 2 Forord Denne rapport er udarbejdet som et led i arbejdet med at sammenstille, analysere
Læs mere3.8 Måloversigt. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket
3.8 Måloversigt Herunder er opsummeret mål for planperioden 2007-2021 på Thy Statsskovdistrikt. Målene er nærmere beskrevet i planens afsnit. Der er samtidig beskrevet hvilke kriterier der skal være gældende
Læs mereVerden Skoves ønsker til Naturpakken 2016
Verden Skoves ønsker til Naturpakken 2016 Offentliggjort og fremsendt til Miljø- og Fødevareministeren, miljøordførerne for Folketingets partier, samt pressen den 11. marts 2016. Kontakt: Seniorbiolog
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mereNaturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009
J. Bo Larsen Skov & Landskab Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende
Læs merenaturnær skovdrift i Leck og Lauenburg
naturnær skovdrift i Leck og Lauenburg Fotos: Niels Børge Rasmussen og Magnus Østergaard Knudsen af ChrISTIna hygom LILLeBÆk og vibe JenSen, hold 2012 dsk inviterede til et interessant program med mange
Læs mereNatura Status og proces
Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen
Læs mereHvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereForside, hvor du selv indsætter foto
Viden til virkning - Målrettet naturpleje Forside, hvor du selv indsætter foto Heidi Buur Holbeck, SEGES Foto: Anne Eskildsen Projektets formål At give lodsejere og dyreholdere, der plejer værdifuld natur,
Læs mereOplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer
Oplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer 1. Indledning Viborg Kommune ejer og driver mere end 1.060 ha skov- og naturarealer, hvoraf de 970 ha hører under Klima- og Miljøudvalget.
Læs mere