Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Transkript

1 Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner Stormfald i Sverige og Tyskland - afsætningen af dansk træ Skovdyrkerne i udlandet Ny bogholder i ØST De nye kommuner Danmarkskortet ændrede sig den 1. januar 2007 på Bornholm har man dog haft tid til at vænne sig til situationen men i resten af landet betyder det, at en lang række funktioner vedrørende skov og natur nu er overført fra amterne til kommunerne. Der er tale om bl.a. ansvaret for områdeudpegninger som skovrejsning og særligt følsomme landbrugsområder m.v. Foto: Jens Elm Sørensen Tilladelser, tilsyn og dispensationer i medfør af naturbeskyttelsesloven skal nu søges hos kommunerne. Det er nyt, og man kan ikke med rimelighed forvente, at alle procedurer er helt på plads. Forlænget behandlingstid og en del omstilling før de ansvarlige medarbejdere er fundet må påregnes. Den større lokale nærhed som kommunerne repræsenterer fører forhåbentlig til en større fleksibilitet

2 baseret på et nøjere lokalkendskab. Man bør ikke holde sig tilbage, men i stedet sørge for at få etableret gode personlige kontakter. Skovdyrkerforeningen er naturligvis medlemmerne behjælpelig i konkrete sager. De nye kommuner på Sjælland Lolland- Falster og Bornholm. Skovrejsningsordningen i 2007 Ifølge aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti omfatter det nye Landdistriktsprogram kun skovrejsning for så vidt angår skovrejsningsområderne. 2 Aftalen indebærer desuden, at der ikke kan ydes indkomstkompensation - men at der kan opnås udtagningsstøtte efter enkeltbetalingsordningen for disse arealer. Neutralområderne synes derfor ude af Landdistriktsprogrammet (i alt fald for 2007 og 2008). Skov- og Naturstyrelsen har dog ca. 30 mio. kr. til etableringsstøtte til neutralområderne. Såfremt neutralområderne ikke kommer med i Landdistriktsprogrammet, vil der sandsynligvis ikke være hjemmel til at anvende udtagningsstøtten efter enkeltbetalingsordningen på disse arealer. Dvs. der kan kun fås etableringsstøtte til skovrejsning i neutralområderne. Årets ansøgningsfrist er desuden også uklar. Ordningerne (uanset om det kommer med i Landdistriktsprogrammet eller ej) skal godkendes af EU - og dette nås næppe inden fristen 1. maj. Skov- og Naturstyrelsen har ikke besluttet endnu, om man under alle omstændigheder fastholder ansøgningsfristen. Først til mølle princippet er gældende for ordningen, og det er altid en overvejelse værd om man skal søge de nye kommuner om en ændring af ens ejendoms udpegningsstatus. I Vejle Amt indførtes sidste år, med stor succes, den såkaldte fleksible skovrejsningsudpegning. For at sætte mere fart på det politiske mål om at øge skovprocenten i Danmark, besluttede amtet at imødekomme

3 ansøgninger om at få flyttet enkeltejendomme fra neutralområder til skovrejsningsområder efter en simpel og ubureaukratisk model et argument der bør fremføres i forhold til ansøgninger herom til de nye kommuner. Offentlige lodsejere har haft mulighed for at opnå EU-refusion til delvis dækning af udgifter i forbindelse med skovrejsning, gentilplantning efter stormfald samt visse sociale og økologiske funktioner i skovene. EU-refusionen har været en del af det hidtidige landdistriktsprogram - men er nu ikke medtaget i høringsudkastet til det nye landdistriktsprogram for 2007 og frem. Det må derfor forventes, at denne EU-refusion er bortfaldet foreløbig i 2007 og i Fakta-blad med aktuelle satser og detaljeret beskrivelse af krav og procedurer kan rekvireres ved henvendelse til foreningens kontor. Natura 2000 Mange medlemmer har fået udpeget et eller flere Natura 2000 områder på deres ejendom. Der er tale om en udpegning foretaget efter beslutning i og direktiv fra EU. Det er et af de mest omfattende naturbeskyttelsesinitiativer nogen sinde i Europa. Der er tale om en såkaldt international konvention, som af myndigheder tages meget alvorligt og administreres strengt efter bogen, hvilket betyder at man ikke blot kan, men vil blive idømt bøder for overtrædelse. Vi har allerede set det første eksempel. Et hurtigt overblik over Natura 2000-områdernes beliggenhed fås på Natura 2000 hjemmesiden. Baggrunden her er et topografisk kort. Temaerne for både EU-habitat-områder, Fuglebeskyttelsesområder samt Ramsarområder skal slås til. En mere nøjagtig lokalisering af Natura 2000-område kan ske på amternes hjemmesider som i et vist omfang stadig er aktive, men ikke opdateres. Her kan der søges på ejendomsnummer og der kan indlægges luftfoto samt matrikelkort som baggrundskort. Søgningen her er dog lidt besværlig. Temaerne for Natura 2000-områderne skal slås til. Dette gøres forskelligt fra amt til amt. Natura 2000-temaerne kan ligge under grupperne Natur, Retlige bindinger, Regionplan eller lignende. Selve temaerne kan hedde Natura 2000, Inter- 3

4 nationale naturbeskyttelsesområder eller EU-habitat-områder / Fuglebeskyttelsesområder / Ramsar-områder. I sidstnævnte tilfælde skal alle tre temaer slås til, for at alle Natura 2000-områderne vises. Anmeldepligt En række aktiviteter, der ellers er lovlige at gennemføre, skal i Natura 2000-områder anmeldes inden igangsættelse. Aktiviteten kan gennemføres, hvis myndighederne ikke inden for 4 uger har truffet afgørelse om, at en nærmere vurdering skal gennemføres. Hvis myndighederne vil iværksætte en nærmere vurdering, skal denne normalt være afsluttet inden for 6 måneder. Hvis vurderingen godtgør, at aktiviteten har negativ indflydelse på arter eller habitater, kan den forbydes eller begrænses og der skal udbetales erstatning for lodsejerens tab. En anmeldt aktivitet skal gennemføres inden for tre år ellers skal der anmeldes igen. Anmeldelsen Anmeldelsen skal foretages for en række aktiviteter og anmeldelsen skal foretages på særskilte skemaer. På skovbevoksede, fredskovspligtige arealer anmeldes til Skov- og Naturstyrelsen På andre arealer anmeldes formodentlig til de nye kommuner Eksempelvis skal følgende akti- viteter i Natura 2000-områder i fredskov anmeldes: 1. Renafdrift af løvskov 2. Plantning i løvskov 3. Fremme af nåletræer i løvskov. Nyetablering af intensiv produktion af pyntegrønt, juletræer m.v., som forudsætter brug af hjælpestoffer (gødning og pesticider). Opførelse af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, f.eks. driftsbygninger (herunder boliger, skovveje, læggepladser m.v.) 6. Ændringer i afvandingsforholdene Udenfor fredskov er der bl.a. tale om: 1. Tilplantning med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder 2. Rydning af, samt træartsskifte og plantning i løvskov 3. Ændring i tilstanden af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i naturbeskyttelseslovens 3. Rydning af krat af havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter

5 Foto: Jens Elm Sørensen. Rydning af krat af enebær på overdrev, der ikke er omfattet af 3 6. Etablering af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, herunder veje Grundideen med Natura 2000 udpegninger er at sikre, at ingen tiltag i eller op til områderne kan medvirke til en negativ påvirkning af arealernes gunstige bevaringsstatus så vær forsigtig og søg rådgivning. Grønne driftsplaner også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Skov- og Naturstyrelsen giver tilskud til private skovejere, der ønsker en driftsplan og et skovkort, der udover den traditionelle skovdrift også omfatter over- vejelser og implementering af naturnær skovdrift, beskyttelse af natur herunder nøglebiotoper og kulturspor. Der gives to år fra tilsagn til udarbejdelse af en grøn driftsplan og denne er samtidig indgangen til forhøjede tilskud for ordninger som: Tilskud til foryngelse af nåletræsarealer Stævningsskov Rydning af opvækst og uønskede træarter Bevarelse af 3-5 hjemmehørende træarter per hektar Skovdyrkerforeningerne har udarbejdet et koncept for udarbejdelsen af grønne driftsplaner som sikrer at alle krav er opfyldt og står til rådighed ved udarbejdelsen.

6 Tilskuddet udgør typisk mellem 75-85% af omkostningerne til udarbejdelsen af en grøn driftsplan. Den oprindelige ansøgningsfrist 1. marts er udskudt til 1.september. Fakta-blad med aktuelle satser og beskrivelse af krav og procedurer kan rekvireres ved henvendelse til foreningens kontor. kan den nye ejer indenfor en 6 måneders periode vælge at overtage forsikringen. Gøres det ikke er den tabt Ved etablering af ny skov - skovrejsning kan der tegnes en stormfaldsforsikring inden træerne er 5 år Forsikringen er en forudsætning for at man kan modtage gentilplantningstilskud efter evt. stormfald Stormfaldsforsikringen kan betragtes som et aktiv for ejendommen, som i en salgsituation måske kan påvirke handelsværdien. Fakta-blad med aktuelle satser og beskrivelse af Skovdyrerforeningernes tilbud til medlemmerne om brandforsikring kan rekvireres ved henvendelse til foreningens kontor. Stormskadeforsikring Kort før jul udsendtes forsikringsopkrævninger. Enkelte valgte ikke at fortsætte forsikringen. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på følgende: Opsiges forsikringen skal eventuelle tilskud modtaget til gentilplantning tilbagebetales Forsikringen kan ikke nytegnes - én gang opsagt - tabt for altid Ved salg af en forsikret skov 6 Biotopplaner Biotopplaner er fra 1. april 2010 obligatoriske for landbrugsarealer (ikke skov) hvis:

7 Der på ejendomme, der er større end 100 hektar skal udsættes mere end 1 fasan/agerhøne per hektar Der kan maksimalt udsættes 7 fasaner/agerhøns per hektar arbejdet et koncept for natur- og vildtplejeplaner, som vi forventer i væsentlig grad vil kunne matche kommende specifikke krav til biotopplaner. Der skal udsættes mere end 100 fasaner/agerhøns per ejendom under 100 hektar Hvis man på en ejendom ønsker at udsætte mere end 100 fasaner/agerhøns vil der fra 1/ være krav om at have deltaget i et kursusforløb Indtil der foreligger en bekendtgørelse, kan der ikke gives endegyldige svar på de præcise regler, som vil træde i kraft allerede den 1. april i år. Følgende kan dog tages som en indikation: Ænder maksimalt én per 150m2 vandflade Der kan altid udsættes 100 fasaner/agerhøns på en ejendom. På ejendomme over 100 hektar kan der udsættes 1 fasan/agerhøne per hektar Skovdyrkerne i udlandet Skovdyrkerforeningerne har siden først i 90 erne haft aktiviteter i det tidligere Østeuropa og den tredje verden. Vi har blandt andet medvirket til at etablere Skovdyrkerforeninger i Litauen, Letland, Nepal og Indien. Vedlagt dette nummer af Skovdyrkernyt er der et magasin, som fortæller om et spændende samarbejde mellem Skovdyrkerne, Care og De Danske Folkehøjskoler i Nepal. Morgenstemning i Bengadawa - Foto: Karsten Raae I fællesskab prøver vi at udvikle en hel flods afstrømningsområde. Det handler om så forskellige ting som folkeoplysning, oversvømmelser, skovplantning, kvinder i udviklingsarbejdet, ungdomsklubber og kolort. God læselyst. Skovdyrkerforeningerne har ud- 7

8 Stormfald i Sverige og Tyskland afsætningen af dansk træ Stormene i januar anrettede store skader i Sverige og Tyskland. Anslået væltede henholdsvis 12 og 20 mio. m3. Hertil kommer mindre mængder i det øvrige Europa. Der er heldigvis ikke tale om mere end markederne forventes at kunne opsuge også uden at den gunstige afsætningssituation for dansk træ påvirkes. Ny Bogholder I Skovdyrkerforeningen har vi god afsætning for stort set alle træarter og til priser væsentligt over det vi i snart mange år har været vant til, særligt for nåletræets vedkommende. Medlemmer der påtænker skovning skal derfor ikke holde sig tilbage fra at henvende sig til foreningens skovfogeder. Skovdyrkerforeningen har fået ny bogholder, Lene Kjærgaard, ansat pr. 1/ Vi byder Lene velkommen og håber også vore medlemmer vil tage godt imod. Foreningens personale Skovrider Karsten Raae Mobil: [email protected] Skovfoged Per Bundgaard Larsen Nordvestsjælland Mobil: [email protected] Skovfoged (deltid) Henning Krag Jensen Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster Mobil: [email protected] Skovfoged og vildtforvalter Jesper Christiansen, Nord- og Østsjælland Mobil: [email protected] Skovfoged Rasmus Larsen Sydsjælland og Møn Mobil: [email protected] Skovfoged og vildtforvalter Claus Boel, Lolland-Falster Mobil: [email protected] Administration (deltid) Susanne Lykke Nielsen Tlf.: [email protected] Bogholderi Lene Kjærgaard Tlf.: [email protected] Udgivet af: Skovdyrkerforeningen ØST Elmegården 2, 4450 Jyderup Tlf.: Fax [email protected]