Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Transkript

1 Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Kollektivt læplantningslaug på Bornholm Juletræer og pyntegrønt Private skovejere kan få tilskud til en række aktiviteter i skovene. Ordningen Tilskud til fremme af bæredygtig skovdrift omfatter tilskud til planlægning af driften ( Grøn driftsplan ) samt til at gennemføre en række aktiviteter i skoven. Fristen for ansøgning om tilskud er: 1. september Digitale ansøgninger dog: 15. september. Grøn driftsplan Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier og de bløde herlighedsværdier. Private skovejere kan få tilskud til en grøn driftsplan og dermed bliver egenbetalingen beskeden. Samtidig giver planen adgang til forhøjede tilskud til en række aktiviteter i skoven, herunder tilskud til foryngelse.

2 En skræddersyet plan Planen udarbejdes ud fra dine ønsker og visioner for skoven. Først når vi sammen med dig har beskrevet dine mål med skoven, går vi i gang med de nødvendige registreringer af skoven. Et vigtigt element i planen er skovkort, der udarbejdes på basis af luftfotos. stedet og der indhentes oplysninger om offentlige udpegninger (fx naturbeskyttelsesområder), servitutter, evt. fredninger, etc. Vi beskriver også skovens naturperler og kulturspor. Tilvalg til den grønne driftsplan Du kan sammensætte den grønne driftsplan, så den passer til dit behov. En grøn driftsplan består af flere moduler Skovkort og bevoksningsbeskrivelsemed træarter og vedmasser, fortidsminder og nøglebiotoper er obligatorisk, hvis du vil have tilskud. Jordbundskortlægning, foryngelsesplan, naturbeskyttelsesplan samt plan for kulturspor, landskab og friluftsliv er tilvalg. Udsnit af et skovkort, hvor skoven opdeles i nogenlunde ensartede områder. Desuden registrerer vi de enkelte områder i skoven ved en gennemgang på Kontakt din konsulent, hvis du vil vide mere om den grønne driftsplan. Vi kan også give dig et tilbud på udarbejdelse af planen og udfylde tilskudsansøgningen. Modul Tilskudssats Maksimalt tilskud Modul A (obligatorisk): Status og kort. Ny plan eller revision af gammel plan Revision af nyere plan Modul B (valgfri): Plan for foryngelser og omstilling til naturnær skovdrift Lokalitetskortlægning (tilvalg) 75% 75% 90% 90% kr kr./ha kr kr./ha kr kr./ha 200 kr./ha Modul C (valgfri): Plan for beskyttelse af naturværdier 90% kr kr./ha Modul D (valgfri): Plan for beskyttelse af fortidsminder, landskab og friluftsliv 100% kr kr./ha Tilskuddets størrelse til planens forskellige moduler. Tilskuddet ydes som en procentdel af de faktiske omkostninger, dog med et tilskudsloft.

3 Tilskud til foryngelse Vil du gerne forynge nåletræsarealer, så du får mere stormfaste bevoksninger med et større naturindhold? Så er det muligt at få tilskud til plantning eller såning i skoven med en række træarter. Foryngelsesmetoderne Der kan fås tilskud til flere metoder: plantning af kulturer (eller skovbryn) såning plantning af fremtidige frøtræer naturlig tilgroning Hvad kan du få tilskud til? Du kan få tilskud til foryngelse af nåletræsarealer. Bevoksningen skal som hovedregel være hugstmoden. Undtagelserne herfor er foryngelse af juletræer eller pyntegrønt - eller skærmstilling af en eksisterende nåletræsbevoksning og efterfølgende underplantning. Hjemmehørende arter Ask Avnbøg Dunbirk Vortebirk Bøg Stilkeg Vintereg Rødel Fuglekirsebær Småbladet lind Ær Spidsløn Bævreasp Skovfyr Den nye bevoksning skal hovedsagelig bestå af hjemmehørende arter. Dvs. mindst 75% af planterne skal være arter, der fremgår af boksen ovenfor. Foryngelsesmetode Tilskudssatser Grundsats Plantning (inkl. skovbryn) Såning Anlæg af holme af frøtræer Naturlig tilgroning Krav til skovdriften Hvis du modtager tilskud til foryngelse, må andre arealer med hjemmehørende træarter i skoven ikke forynges med indførte arter. Dette gælder i 5 år efter modtagelse af tilskud. Tillæg for: kr./ha Grøn driftsplan kr./ha Pesticid- Skærm- Vildtfri drift stilling hegn kr./ha kr./ha kr./m Tilskuddets størrelse til forskellige foryngelsesmetoder. Tilskuddet ydes som et fast beløb, uanset de faktiske omkostninger.

4 Tilskud til særlig drift Skovejere gør i dag meget for at skabe bedre vilkår for naturen i skovene, herunder for vildtet. Du kan nu få tilskud til en række aktiviteter, der kan forbedre naturen i din skov. Derved kan du gennemføre endnu flere gavnlige aktiviteter. Hvad ydes der tilskud til? Du kan få tilskud til en række aktiviteter, der bevarer og fremmer skovens naturværdier, beskytter fortidsminder eller plejer de landskabelige værdier. Der skal indgås en aftale med statsskovdistriktet om aktivitetens indhold. Aktiviteter, der kan få tilskud Stævningsdrift Rydning af uønsket opvækst og uønskede træarter af hensyn til naturen, landskabet eller kulturspor. Slåning af åbne arealer (fx enge, overdrev eller heder). Hegning af arealer, der skal afgræsses (fx enge, overdrev, heder eller græsningsskov). Bevarelse af gamle træer på foryngelsesarealer Urørt skov Genskabelse af vådområder Kontakt din konsulent, hvis du vil høre mere om mulighederne i din skov. Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Landets otte Skovdyrkerforeninger har udarbejdet et fælles koncept for grønne driftsplaner. Det har været meningen, at konceptet skal være et redskab til effektivt og hurtigt at kunne udarbejde en grøn driftsplan. Det har dog været en klar forudsætning, at redskaberne skal være så fleksible, at resultatet ikke bliver standardiserede planer, men derimod planer, der skræddersys til den enkelte ejendom. Samtidig indebærer konceptet en kvalitetssikring af den færdige plan og sikrer bl.a., at den grønne driftsplan opfylder alle krav i tilskudsordningen. Skovdyrkerne har allerede udarbejdet en række grønne driftsplaner på basis af dette koncept. Her fortæller gårdejer Hans Laurits Aagaard Andersen, der et medlem af Skovdyrkerforeningen Fyn, om sin nye, grønne driftsplan. Grøn driftsplan for Nybøllegård Hans Laurits Aagaard Andersen ejer Nybøllegård, som ligger ca. 10 km vest for Ringe på Fyn. Ejendommens areal er ca. 285 ha, hvoraf 28,6 ha er skove. Skovene er fordelt på fire skove samt flere småstykker med naturskov og remiser. Det største skovstykke er en parcel på 12,2 ha i Espe Tingskov. De resterende skovstykker ligger jævnt fordelt ud over ejendommen. 4

5 Hans Laurits Aagaard Andersen kom til gården i 1969, hvor hans far købte den. Siden har Hans overtaget gården og tilkøbt en større nabogård. Der drives kornavl, svineproduktion og naturligvis skovdrift på ejendommen. Hans har altid været interesseret i skovdriften og skovene er velpassede og giver et løbende overskud. Alt arbejdet udføres af folk på gården. Hans har tidligere været medlem af bestyrelsen for den daværende Skovdyrkerforeningen Sydfyn. Samlet har jeg betalt kr. for driftsplanen. Jeg blev meget overrasket over planens omfang, da jeg modtog den siger Hans. Jeg havde bestilt alle modulerne, men jeg var ikke helt klar over, hvad de præcist indeholdt. I den gamle driftsplan var der hovedsageligt fokuseret på opmåling af træernes vedmasse og produktion. Den nye, grønne driftsplan omfatter udover dette også registrering og planlægning for både naturværdier, historiske elementer og publikums færden. Derudover giver de muligheder, der er i dag for layout og billeder, en stor forbedring i forhold til den gamle plan. Hans Laurits Aagaard Andersen får leveret den grønne driftsplan af forstassistent Ulrik Nielsen, Skovdyrkerforeningen Fyn. Om baggrunden for at få udarbejdet en grøn driftsplan fortæller Hans: Jeg stod på en stige og lavede tag, da min skovfoged, Steen Skieller kom forbi og spurgte, om ikke jeg skulle have en ny driftsplan for skovene. Den gamle driftsplan, som jeg har haft meget glæde af, er fra 1981, så jeg tænkte, at det nok var en god idé. Da skovfogeden yderligere fortalte, at der kunne søges om et betragteligt tilskud til udarbejdelse af planen, var jeg ikke i tvivl og sagde ja med det samme. Jeg blev også overrasket over antallet af offentlige restriktioner og regler, der findes på min ejendom. Her er den grønne driftsplan en stor hjælp til at skabe overblik over, hvad jeg må gøre på de enkelte områder. Hans synes, at samarbejdet med Skovdyrkerne har fungeret godt: Jeg har selv bidraget med idéer til målsætningen og afdriftsplanen for skovene samt med oplysninger omkring en del af de historiske steder. der findes. Jeg mener, at måden, som skovdyrkerne griber driftsplanlægningen an på, er god. Der er ansat en driftsplanlægger til at lave planen, hvilket er en fordel frem for, at skovfogden skulle have det ved siden af sit daglige arbejde. Der har været et godt samarbejde mel- 5

6 lem skovfogeden, driftsplanlæggeren og mig. Det er en fordel, at der bliver set på skoven med nye øjne. Hans mener, at der er flere fordele ved en grøn driftsplan: Først og fremmest giver driftsplanen mig mulighed for at opnå forhøjede tilskud til skovdriften. På sigt bliver udgiften til driftsplanen faktisk hentet hjem igen. Økonomien har altid spillet den væsentligste rolle i skovdriften, men med alderen er jeg dog også blevet mere interesseret i de bløde værdier. Her er driftsplanen jo et vigtigt redskab til at videregive oplysninger til de næste ge-nerationer: Hvis min søn engang over-tager gården, håber jeg, at han også vil bruge driftsplanen. Hvert år laver jeg i samarbejde med min skovfoged planer for, hvad der skal gøres i skoven, men der har ikke altid været tid til at følge disse planer op. I driftsplanen er de store linier fastlagt for en 10-årig periode og det er derfor muligt at fastholde en vis kontinuitet i skovdriften, også selv om der kommer nye ejere til. Hans har et ønske til en ændring i tilskudsordningen: Vi har et godt samarbejde i Espe Tingskov, bl.a. med fælles skovdag sammen med vores skovfoged fra Skovdyrkerforeningen, fælles jagt og fælles vedligeholdelse af vejene. Jeg mener, at det ville have været en fordel, hvis parcelskoven Espe Tingskov havde fået lavet en samlet driftsplan. Dette blev gjort i De mange små parceller med hver deres ejere betyder dog at udgiften pr. ha bliver for stor. Hvis det var muligt at søge om tilskud til en samlet driftsplan for parcelskove med flere ejere, ville det dels være muligt at lave en mere sammenhængene plan for skoven og dels ville en sådan plan være et godt udgangspunkt for det samarbejde, der er uundværligt mellem de enkelte skovejere i parcelskove, slutter Hans Laurits Aagaard Andersen. Kollektivt læplantningslaug på Bornholm Der er rigtig stor interesse for det kollektive læplantningslaug på Bornholm. Der er i øjeblikket 38 medlemmer. Frem til primo september er der åbent for tilmelding. Der er stadig plads til flere, så hvis du er interesseret i at være med i lavet så kontakt skovfoged Steffen Jørgensen ( ) eller skovfoged Rasmus Larsen ( ). Der ydes et tilskud til den kollektive læplantningen på 60%. Skulle lauget blive overtegnet, vil først til mølle -princippet blive gjort gældende. Foto: Jens Elm Sørensen Det kollektive læplantningslaug på Bornholm blev formelt etableret i 2006, men på grund af forviklinger omkring landdistriktsprogrammet og arbejdet med en ny læplantningsordning har vi først kunnet påbegynde planlægningen i løbet af sommeren

7 Skovrider Nordsjælland Østsjælland Sydsjælland og Møn Daglig leder Karsten Raae Bil Skovbrugskonsulent Flemming Sehested Bil Jesper Christiansen Bil og læplantningskonsulent Rasmus Larsen Bil Sydsjælland og Møn Nordsjælland Østsjælland Kontor Kontorassistent Susanne Lykke Nielsen Bogholder Connie Rickens Per Bundgaard Larsen Bil Lolland-Falster Bornholm Sydsjælland og Lolland-Falster Lolland-Falster Bornholm Morten Brændholt Bil Henning Kragh Jensen Bil og vildtforvalter Claus Boel Bil Steffen A. Jørgensen Bil

8 Juletræer og pyntegrønt Foreningens personale Sjælland, Lolland-Falster og Møn Hovedparten af juletræerne og pyntegrøntet bliver i år afsat gennem det Skovdyrkerejede selskab Green Product. Prøvemærkning af kulturerne med juletræer er i fuld gang. Hermed får vi os skudt ind på de rette priser og sorteringer. Langt de fleste af foreningens producenter af juletræer og pyntegrønt er blevet kontaktet - skulle nogen være glemt eller er du kommet i tanke, om at du gerne vil afsætte gennem foreningen så kontakt skovfoged Morten Brændholt ( ). Skovrider Karsten Raae Mobil: kra@skovdyrkerne.dk Bornholm Skovdyrkerforeningen har indgået en aftale med Danish Christmastree om afsætning af juletræer og pyntgrønt fra Bornholm. Danish Christmastree har de sidste år afsat en del juletræer og pyntegrønt fra Bornholm. Kontakt skovfoged Steffen Jørgensen ( ) for planlægning af afsætning af juletræer og pyntegrønt for den kommende sæson. og vildtforvalter Claus Boel Lolland-Falster Mobil: cbo@skovdyrkerne.dk Per Bundgaard Larsen Mobil: pbl@skovdyrkerne.dk (deltid) Henning Krag Jensen Sydsjælland og Lolland-Falster Mobil: hkj@skovdyrkerne.dk og vildtforvalter Jesper Christiansen Østsjælland Mobil: chr@skovdyrkerne.dk Rasmus Larsen Sydsjælland og Møn Mobil: rla@skovdyrkerne.dk Morten Brændholt Mobil: mob@skovdyrkerne.dk Steffen Adelsten Jørgensen Bornholm Mobil: saj@skovdyrkerne.dk Skovbrugskonsulent (deltid) Flemming Sehested Nordsjælland Mobil: fls@skovdyrkerne.dk Administration (deltid) Susanne Lykke Nielsen Tlf.: sln@skovdyrkerne.dk Bogholderi Connie Rickens Tlf.: cri@skovdyrkerne.dk Udgivet af: Skovdyrkerforeningen ØST Elmegården 2, 4450 Jyderup Tlf.: Fax ost@skovdyrkerne.dk /