Dialogbaseret aftale mellem. (Madservice Viborg) og (Sundhed & Omsorg)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dialogbaseret aftale mellem. (Madservice Viborg) og (Sundhed & Omsorg)"

Transkript

1 Dialogbaseret aftale mellem (Madservice Viborg) og (Sundhed & Omsorg)

2 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige enhed. Aftalen udarbejdes årligt, og følger kalenderåret. Aftalen er et dialogredskab til at sikre afstemning af forventninger til opgaven og øge bevidstheden om sammenhængen mellem kvalitet og ressourcer. Institutionsbestyrelser og MED-udvalg inddrages i denne proces. Aftalen tilpasses til de enkelte institutionsområder, så den så vidt muligt kan erstatte andet lovpligtigt dokumentationsmateriale. Aftalen forpligter institutionen på nogle få overordnede mål og synliggør, hvad den skal have særligt fokus på i det kommende år. Ved siden af de skitserede mål kan institutionen/aftaleenheden formulere andre/nye initiativer som man ønsker at fremme. Aftalemodellen sikrer, at institutionerne bevarer deres decentrale ledelsesrum og frihed til at være innovative og udvikle kvaliteten. Aftalen tager udgangspunkt i de politisk vedtagne målsætninger og budget for politikområdet hvorunder institutionen/ aftaleenheden hører til, og suppleres af direktionen/forvaltningen med yderligere mål og aftaler om indsatsen. De vedtagne målsætninger, effektmål og budget fremgår af budgetstyringsdokumentet Mål og Midler, der vedtages af Byrådet i oktober måned. Aftalen er på ingen måde udtømmende i forhold til forventningerne til den enkelte driftsenhed. Med formulering af et antal mål, bliver det synligt, hvad enheden skal have særligt fokus på det kommende år. Målene er udtryk for en prioritering mellem ønsker og muligheder. Målene er også udtryk for et håndslag mellem politikere, ledere og medarbejdere, og det gøres synligt, hvilke forventninger, der er til den service der skal ydes til borgerne. De valgte mål skal nås indenfor den økonomiske ramme, der er tildelt enheden. Kerneydelse og enhedens service til brugerne fortsættes og videreudvikles sideløbende med, at der arbejdes med de skitserede mål. Aftalen tjener således flere formål: Den skal fungere som et dialogredskab mellem forvaltningen og driftsenheden Skabe synlighed og sammenhæng mellem de politiske prioriteringer, budget og driftsenhedens aktiviteter Sikre en systematisk opfølgning på sektorpolitikker og mål på området. 2

3 1.1 Fokusområder i aftaleperioden Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske Mindsket behov for hjælp til hjemmeboende borgere få ord særlig fokus på området i aftaleperioden Et af målene fra strategiplanen i forbindelse med temaet rehabilitering og mestringsevne er: Fokus er at udvikle den kompenserende og plejende hjælp til en rehabiliterende indsats for derigennem at sikre, at mestringsevnen hos den ældre borger styrkes og bevares længst muligt Den rehabiliterende indsats har det overordnede formål, at flere borgere vil kunne klare sig selv i længere tid og samtidig vil de borgere, der har behov for hjælp, kunne nøjes med mindre. Alle hjemmeboende borgere, der modtager personlig pleje og praktisk hjælp, får i dag i gennemsnit 2,93 timer pr uge. Målet er i 2014 at få dette gennemsnit ned på 2,8 timer pr. borger pr. uge. Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives Målingen vil som udgangspunkt baseres på udtræk via omsorgssystemet Care, som direkte kan vise det aktuelle tal. Der vil løbende i 2014 blive lavet udtræk for at vise trenden. for at opfylde målet? De aktive indsatser vil bl.a. være: Aktiv Hverdagsliv, Rehabiliterende indsats, Motivering af borgerne, Integreret Samarbejdsmodel mellem drift og myndighed, samspil med private leverandører mv. Effektmålet og indsatserne hænger sammen med investeringsstrategien på området, som er indarbejdet i budgettet for på aftalen (dato) 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter 3

4 1.2 Fokusområder i aftaleperioden Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Måling af effekten på den fysiske funktionsnedsættelse efter endt neurorehabiliteringsforløb Et af målene fra strategiplanen i forbindelse med temaet rehabilitering og mestringsevne er: Udviklingen af en mere helhedsorienteret og sammenhængende rehabiliterende indsats med fokus på borgerens genoptræningspotentiale Neurorehabilitering er et af Socialudvalgets store fokusområder, hvor man med tilbuddet Neurorehabilitering Toftegården vil skabe et fyrtårn indenfor området. Det fysiske funktionsniveau måles i forhold til kroppens funktioner, aktiviteter og deltagelse i neurorehabiliteringsforløbet: Der forventes en gennemsnitlig forbedring af borgerens funktionsniveau på 25 % efter afsluttet forløb. Det forventes, at mindst 80 % af de borgere, der gennemfører et forløb oplever en forbedret funktionstilstand Det forbedrede funktionsniveau omsættes til kr. i forhold til mindre hjælp/hjælpemidler efter endt forløb Hvordan måler vi? Forudsætninger for Der måles på: måling og målemetode angives Før- og eftermålinger i forhold til (ICF) metoden Registrering og dataudtræk fra journaler Interview med (borgere, medarbejdere og ledere) Udtræk fra omsorgssystemet Care i forhold til brug af pleje og praktisk bistand Effekt ved 4-6 måneders forløb, samt en effekt ved varighed udover 6 måneder Interview af borgere og pårørende i forhold til deres oplevede kvalitet (kvalitative data) for at opfylde målet? Det forventes at effektmålingens ressourceforbrug kan indeholdes i den eksisterende budgetramme og takster på området 50 % målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter 4

5 1.3 Fokusområder i aftaleperioden Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives Reduktion af forebyggelige indlæggelser blandt de 65+ årige Effektmålet tager udgangspunkt i strategiplanen for Sundhed og Omsorg, hvor målsætningen er, at der skal skabes sammenhæng mellem Servicelov og Sundhedslov for der igennem at sikre en koordineret og sammenhængende indsats i forhold til de kommunale sundhedsopgaver. Effektmålet relaterer direkte til initiativet: Styrke funktionerne forebyggelse, borgernære tilbud, akutfunktioner og tidlig opsporing Reduktion årligt på 10 % i antallet af forebyggelige indlæggelser blandt borgere på 65 år og ældre. (Mål 2014: maks. 937 forebyggelige indlæggelser blandt 65+ årige borgere) Måling baseres på hospitalernes indberetninger i landspatientregisteret og trækkes via E-sundhed.. (Baseline=2012) Som definition af forebyggelige indlæggelser anvendes de af sundhedsstyrelsen udpegede diagnoser. for at opfylde målet? Opfyldelse af effektmålet består i en multidisciplinær indsats på tværs af politikområderne Ældre og Sundhed, hvor der i den daglige kontakt med borgerne på plejecentre, i eget hjem, i sygepleje og træning samt madservice er fokus på tidlig opsporing og forebyggelse. Specifikt arbejdes der med særskilte projekter om: Opfølgende hjemmebesøg (i samarbejde med praktiserende læger) Forebyggelse af fald og medicineringsfejl Indsatsen er en integreret del af Sundhed og Omsorgs arbejde og opgaverne løses - som udgangspunkt - indenfor budgetrammen, men det følges tæt, om realisering af målet kræver nye initiativer. 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter 5

6 1.4 Fokusområder i aftaleperioden Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives for at opfylde målet? 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter Styrkelse af sundhedstilstanden blandt kronikere I kommunale forebyggelses- og sundhedsindsats er der via forløbsprogrammerne særlig fokus på den gruppe af borgere, som lider af/er i risikogruppen for en kronisk sygdom - f.eks. KOL-, type II diabetes-, hjertekarsygdomme. På tværs af den borger- og patientrettede forebyggelse, arbejdes der med styrkelse af borgernes evne til at mestre et liv med kronisk sygdom - motion, rygning, kost mv. Viborg kommune vil være blandt den tredjedel af kommuner, som har de bedste værdier på følgende parameter for kronikergrupperne KOL- diabetes- og hjertekar-sygdomme eller sekundært forbedre sine værdier i forhold til nuværende status.((værdi for kommune 7. maj 2013 angivet i [ ]) andel daglige rygere blandt kronikerpatienter [25,1 %] Diabetespatienters blodtryk, median værdi [133,5] LDC kolesterol blandt diabetes patienter, median værdi [2,2 %] Glyceret hæmoglobin (HbA1c) blandt diabetes patienter, median værdi [6,5 %] Målingerne foretages løbende af de praktiserende læger. De Praktiserende lægers indberetning samles ved DAK-E i en database, som kan tilgås af kommunerne. Den primære indsats for at nå målet er kommunens rehabiliteringsteam, der under forløbsprogrammerne tilbyder rådgivning/forløb for kronikere. Generelt vil der i pleje og sygepleje samt den borgerettede forebyggelse være fokus på tilskyndelse til livsstilsændringer blandt borgere med kronisk sygdom. De beskrevne initiativer er indarbejdet i budgetrammen. 6

7 1.5 Fokusområder i aftaleperioden Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Tidlig opsporing af demens for at kunne give den rette indsats Et af målene i strategiplanen i forhold til temaet demens er: Der skal skabes rammer der kan bidrage til, at kommunens borgere med en demenssygdom får et værdigt liv med udgangspunkt i styrkelse af den enkeltes ressourcer, kompetencer således at den enkelte borger kan bevare sin identitet, sine færdigheder samt netværk længst muligt. Dette med særlig afsæt i initiativet: Styrkelse af indsatsen omkring tidlig opsporing. Tidlig opsporing af demente borgere, der har kontakt med demenskonsulenterne. Det forventes at demenskonsulenterne har kontakt med 120 nye borgere i 2014 Hvordan måler vi? Forudsætninger for Målingen baserer sig på registreringer af antallet af nye henvendelser, samt hvem henvendelserne kommer fra og måling og målemetode angives hvad henvendelserne drejer sig om. Registreringerne vil ske i regneark og der vil kvartalsvis blive trukket tal ud. Demenskonsulenterne registrerer i regnearket pr. ugebasis for at opfylde målet? Social- og sundhedsfagligt personale skal bl.a. have kendskab til: De 10 advarselssignaler og forvekslingsdiagnoser Være bevidst om, hvem de skal kontakte ved mistanke om demenssygdom Det forventes at effektmålingens ressourceforbrug kan indeholdes i den eksisterende budgetramme på området 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter 7

8 2. Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger beskriver de særlige fokusområder og indsatser, som den enkelte budgetansvarlige enhed ønsker at arbejde med i aftaleåret. Institutionens/aftaleenhedens fokusområder og mål vil typisk være en blanding af: Mål for, hvordan den enkelte institution/aftaleenhed vil arbejde med de fokusområder og effektmål, som er udpeget i afsnit 1: Fokusområder i aftaleperioden Andre mål og initiativer, som enheden ønsker at fremme. 8

9 2.1 Fokusområder i aftaleperioden Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives for at opfylde målet? Mindsket behov for hjælp til hjemmeboende borgere Et af målene fra strategiplanen i forbindelse med temaet rehabilitering og mestringsevnen er: Fokus er at udvikle den kompenserende og plejende hjælp til en rehabiliterende indsats for derigennem at sikre, at mestringsevnen hos den ældre borger styrkes og bevares længst muligt Den rehabiliterende indsats har det overordnede formål, at flere borgere vil kunne klare sig selv i længere tid og samtidig vil de borgere, der har behov for hjælp, kunne nøjes med mindre. Alle hjemmeboende borgere der modtager personlig pleje og praktisk hjælp, får i dag i gennemsnit 2,93 timer pr uge. Målet er i 2014 at få dette gennemsnit ned på 2,8 timer pr. borger pr. uge. o Foretager kvalitative interviews hos ti borgere, om hvad borgerne synes om maden. Interviews bruges efterfølgende til benchmarking o Spørge Ældreråd og Brugergruppen (Mad til ældre i eget hjem) om deres vurdering af maden (Minimum en gang årligt) o Ernæringskonsulenten (klinisk diætist) foretager en faglig vurdering af maden via stikprøver Statistikudtræk til efterfølgende benchmarking: o Antallet af kostvejledninger og ernæringsvurderinger som ernæringsagenterne har udført fra januar 2014 til november 2014 o Borgerne tilbydes mad tilberedt ud fra kostråd for ældre, (Sygehuskost) o Implementere ernæringsagenterne i hjemmeplejen, så borgernes ernæringstilstand systematisk bliver identificeret o Innovationscenteret foretager de kvalitative interviews hos ti borgere Administration udtrækker tal omkring ernæringsvurdering kvartalsvis i CARE: o Hvor mange bliver ernæringsvurderet som kategori 1 og 2 o Hvor mange borgere er normal- under-, eller overvægtig 50 % målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter 9

10 2.2 Fokusområder i aftaleperioden Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Måling af effekten på den fysiske funktionsnedsættelse efter endt neurorehabiliteringsforløb Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives for at opfylde målet? 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter Et af målene fra strategiplanen i forbindelse med temaet rehabilitering og mestringsevne er: Udviklingen af en mere helhedsorienteret og sammenhængende rehabiliterende indsats med fokus på borgerens genoptræningspotentiale. Neurorehabilitering er et af Socialudvalgets store fokusområder, hvor man med tilbuddet Neurorehabilitering Toftegården vil skabe et fyrtårn indenfor området. Det fysiske funktionsniveau måles i forhold til kroppens funktioner, aktiviteter og deltagelse i neurorehabiliteringsforløbet: o Der forventes en gennemsnitlig forbedring af borgerens funktionsniveau på 25 % efter afsluttet forløb o Det forventes at mindst 80 % af de borgere der gennemfører et forløb oplever en forbedret funktionstilstand o Det forbedrede funktionsniveau omsættes til kr. i forhold til mindre hjælp/hjælpemidler efter endt forløb o Klinisk diætist observerer, om borgerne tilbydes mad tilberedt ud fra kostråd hjernemad (normalkost) samt foretager stikprøver om maden lever op til anbefalingerne for normalkost en gang i kvartalet. o Kontakter og spørger pårørende til hver femte borger, som flytter tilbage i egen bolig, om de har fået tilstrækkelig rådgivning om borgerens fremtidige kostbehov. o Borgerne tilbydes mad tilberedt ud fra kostråd hjernemad (normalkost) o Pårørende får rådgivning om madens betydning ved hjemsendelse af borgeren o Øget forbrug af råvarer og medarbejderressourcer, som findes inden for Madservice eget budget. 10

11 2.3 Fokusområder i aftaleperioden Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives for at opfylde målet? Reduktion af forebyggelige indlæggelser blandt de 65+ årige Effektmålet tager udgangspunkt i strategiplanen for Sundhed og Omsorg, hvor målsætningen er, at der skal skabes sammenhæng mellem Servicelov og Sundhedslov for der igennem, at sikre en koordineret og sammenhængende indsats i forhold til de kommunale sundhedsopgaver. Effektmålet relaterer direkte til initiativet; Styrke funktionerne forebyggelse, borgernære tilbud, akutfunktioner og tidlig opsporing Reduktion årligt på 10 % i antallet af forebyggelige indlæggelser blandt borgere på 65 år og ældre. (Mål 2014: maks. 937 forebyggelige indlæggelser blandt 65+ årige borgere) Statistikudtræk til efterfølgende benchmarking: o Antallet af kostvejledninger og ernæringsvurderinger som ernæringsagenterne har udført fra januar 2014 til november 2014 o Om borgerne får den rigtige kostform o Hvor mange borgere, der er ernæringstruede o Om 70 % af tværfaglige kollegaer har modtaget undervisning i opsporing af ernæringstruede o Implementere ernæringsagenterne i hjemmeplejen, så borgernes ernæringstilstand systematisk bliver identificeret o Borgerne tilbydes mad tilberedt ud fra den kostform, som passer til den enkelte borger o Undervisning af tværfaglige samarbejdspartnere i Sundhed & Omsorg, herunder alle medarbejdere i det Kommunale Sundhedsvæsen og medarbejderne i visitationen, i opsporing af ernæringstruede borgere Administration udtrækker tal omkring ernæringsvurdering kvartalsvis i CARE: Hvor mange bliver ernæringsvurderet som kategori 1 og 2 Hvor mange borgere er normal- under-, eller overvægtig 50 % målopfyldelse marker 5 felter, 11

12 2.4 Fokusområder i aftaleperioden Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives for at opfylde målet? Styrkelse af sundhedstilstanden blandt kronikere I kommunale forebyggelses- og sundhedsindsats er der via forløbsprogrammerne særlig fokus på den gruppe af borgere, som lider af/er i risikogruppen for en kronisk sygdom - f.eks. KOL-, type II diabetes-, hjertekarsygdomme. På tværs af den borger- og patientrettede forebyggelse arbejdes der med styrkelse af borgernes evne til at mestre et liv med kronisk sygdom - motion, rygning, kost mv. Viborg kommune vil være blandt den tredjedel af kommuner, som har de bedste værdier på følgende parameter for kronikergrupperne KOL- diabetes- og hjertekar-sygdomme eller sekundært forbedre sine værdier i forhold til nuværende status.((værdi for kommune 7. maj 2013 angivet i [ ]) 1. andel daglige rygere blandt kronikerpatienter [25,1 %] 2. Diabetespatienters blodtryk, median værdi [133,5] 3. LDC kolesterol blandt diabetes patienter, median værdi [2,2 %] 4. Glyceret hæmoglobin (HbA1c) blandt diabetes patienter, median værdi [6,5 %] Statistikudtræk til efterfølgende benchmarking: o Får borgerne den rigtige kostform o Hvor mange borger ernæringsagenterne opsporer med kroniske sygdomme o Hvor mange der reelt havde en kronisk sygdom o Borgere med kroniske sygdomme tilbydes mad ud fra den kostform, som passer til borgeren o Implementere ernæringsagenterne i hjemmeplejen, så kronikernes ernæringstilstand systematisk bliver identificeret Administration udtrækker tal omkring ernæringsvurdering kvartalsvis i CARE o Hvor mange bliver ernæringsvurderet som kategori 1 og 2 o Hvor mange borgere er normal- under-, eller overvægtig 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter 12

13 2.5 Fokusområder i aftaleperioden Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Tidlig opsporing af demens for at kunne give den rette indsats Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives for at opfylde målet? 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter Et af målene i strategiplanen i forhold til temaet demens er: Der skal skabes rammer der kan bidrage til, at kommunens borgere med en demenssygdom får et værdigt liv med udgangspunkt i styrkelse af den enkeltes ressourcer, kompetencer således at den enkelte borger kan bevare sin identitet, sine færdigheder samt netværk længst muligt. Dette med særlig afsæt i initiativet: o Styrkelse af indsatsen omkring tidlig opsporing Tidlig opsporing af demente borgere, der har kontakt med demenskonsulenterne. Det forventes at demenskonsulenterne har kontakt med 120 nye borgere i 2014 Alle medarbejdere i Madservice, som har borgerkontakt (chauffører og personalet på plejecentrene) har modtaget undervisning i opsporing af sygdommen demens Statistikudtræk til efterfølgende benchmarking: o Hvor mange borgere ernæringsagenterne opsporer med demens o Hvor mange, der reelt havde diagnosen demens o Alle medarbejdere i Madservice, som har borgerkontakt (chauffører og personalet på plejecentrene), undervises i de 10 advarselssignaler og forvekslingsdiagnoser på demens o Udarbejdelse af retningslinjer på, hvordan medarbejdere fra Madservice videregiver deres observationer til de tværfaglige samarbejdspartnere Administrationen foretager disse udtræk 13

14 2.6 Fokusområder i aftaleperioden Titel for fokusområde Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Centralkøkkenet opfylder udbudskravene, ift. leverede ydelser, økonomi og godt arbejdsmiljø Mål Her beskrives målet med den indsats der Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives for at opfylde målet? Centralkøkkenet har nye økonomiske rammer fra 1.november Det betyder, at centralkøkkenet skal drives inden for det beskrevne serviceniveau (se udbudskravene). Centralkøkkenet udfylder udbudskravene for madlavningen og medvirker til at kravene til ernæring, kvalitet, økonomi og godt arbejdsmiljø overholdes. o Foretager kvalitative undersøgelser på, hvad borgerne synes, om maden. o Ernæringskonsulenten (klinisk diætist) foretager en faglig vurdering af maden o Månedlig budgetopfølgning o Trivselsundersøgelse via spørgeskemaer i centralkøkkenet foretages i september 2014 Arbejde efter LEAN-principperne så: o Maden opfylder udbudskravene o Økonomien overholdes o Medarbejderne har et godt arbejdsmiljø Hvad er det forventede ressourceforbrug? Status for mål ved opfølgning 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter 14

15 3. Aftaler i aftaleperioden Aftaler, der indgås mellem aftaleparterne, som har betydning for institutionen/aftaleenheden i aftaleåret. Emne Aftale Dialog Økonomi Personaleforhold Andet 15

16 4. Opfølgning Der foretages en årlig opfølgning i november-december i aftaleåret, hvor evalueringen af aftalen samtidig er optakt til indgåelse af aftale for det følgende år. Emne Generelt om aftaleperiodens forløb Aftale Succeser Forbedringsområder Opfølgning er foretaget af Dato for opfølgning 16

17 5. Bilag Mål og Midler forside for udvalgsområdet (link) Mål og Midler for politikområdet, som aftaleenheden hører til (link) Eventuelle øvrige styringsdokumenter og lovpligtigt dokumentationsmateriale: 17

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen)

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) Dialogbaseret aftale mellem (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) 2015 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige

Læs mere

Dialogbaseret aftale. mellem. Døgninstitutioner Trine Würtz Hansen og Børn & Unge Forvaltningen Mette Andreassen

Dialogbaseret aftale. mellem. Døgninstitutioner Trine Würtz Hansen og Børn & Unge Forvaltningen Mette Andreassen Dialogbaseret aftale mellem Døgninstitutioner Trine Würtz Hansen og Børn & Unge Forvaltningen Mette Andreassen 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Vestervang skolen Poul Harald Christensen og Børn & Unge forvaltningen Flemming Jensen 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der

Læs mere

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Madservice i Viborg Kommune skal være med til at skabe fokus på borgerens ernæringsmæssige tilstand. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Mål og Midler - Sundhedsområdet

Mål og Midler - Sundhedsområdet Mål og Midler - Sundhedsområdet Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger,

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Sygepleje og Træning)

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Sygepleje og Træning) Dialogbaseret aftale mellem (Sundhed og Omsorg) og (Sygepleje og Træning) 2015 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem. Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen

Dialogbaseret aftale mellem. Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen Dialogbaseret aftale mellem Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen 2016 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der

Læs mere

Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber

Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber Oplæg af Cecilie Aarestrup, Fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Kommunens sundhedsfaglige opgaver Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center

Læs mere

Politik for tilsyn. Uanmeldte tilsyn. Center for Sundhed og Omsorg

Politik for tilsyn. Uanmeldte tilsyn. Center for Sundhed og Omsorg Politik for tilsyn Uanmeldte tilsyn Center for Sundhed og Omsorg Baggrund og indledning Center for Sundhed og Omsorg i ønsker at udarbejde en ny politik for tilsyn på centrets områder. Behovet for det

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune og Ældre-Området for 2016.

Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune og Ældre-Området for 2016. LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2016 Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune og Ældre-Området for 2016. EKSISTERENDE VISION, VÆRDIER, MÅL OG RESULTATFORVENTNINGER Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE GenoptræningsCentret Fredericia Sundhedspolitiske mål Forbedre folkesundheden Mere sundhedsfremme

Læs mere

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser

Læs mere

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 [email protected] Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere