Dialogbaseret aftale mellem

Transkript

1 Dialogbaseret aftale mellem Vestervang skolen Poul Harald Christensen og Børn & Unge forvaltningen Flemming Jensen

2 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige enhed. Aftalen udarbejdes årligt, og følger kalenderåret. Aftalen er et dialogredskab til at sikre afstemning af forventninger til opgaven og øge bevidstheden om sammenhængen mellem kvalitet og ressourcer. Institutionsbestyrelser og MED-udvalg inddrages i denne proces. Aftalen tilpasses til de enkelte institutionsområder, så den så vidt muligt kan erstatte andet lovpligtigt dokumentationsmateriale. Aftalen forpligter institutionen på nogle få overordnede mål og synliggør, hvad den skal have særligt fokus på i det kommende år. Ved siden af de skitserede mål kan institutionen/aftaleenheden formulere andre/nye initiativer som man ønsker at fremme. Aftalemodellen sikrer, at institutionerne bevarer deres decentrale ledelsesrum og frihed til at være innovative og udvikle kvaliteten. Aftalen tager udgangspunkt i de politisk vedtagne målsætninger og budget for politikområdet hvorunder institutionen/ aftaleenheden hører til, og suppleres af direktionen/forvaltningen med yderligere mål og aftaler om indsatsen. De vedtagne målsætninger, effektmål og budget fremgår af budgetstyringsdokumentet Mål og Midler, der vedtages af Byrådet i oktober måned. Aftalen er på ingen måde udtømmende i forhold til forventningerne til den enkelte driftsenhed. Med formulering af et antal mål, bliver det synligt, hvad enheden skal have særligt fokus på det kommende år. Målene er udtryk for en prioritering mellem ønsker og muligheder. Målene er også udtryk for et håndslag mellem politikere, ledere og medarbejdere, og det gøres synligt, hvilke forventninger, der er til den service der skal ydes til borgerne. De valgte mål skal nås indenfor den økonomiske ramme, der er tildelt enheden. Kerneydelse og enhedens service til brugerne fortsættes og videreudvikles sideløbende med, at der arbejdes med de skitserede mål. Aftalen tjener således flere formål: Den skal fungere som et dialogredskab mellem forvaltningen og driftsenheden Skabe synlighed og sammenhæng mellem de politiske prioriteringer, budget og driftsenhedens aktiviteter Sikre en systematisk opfølgning på sektorpolitikker og mål på området. 2

3 Fokusområder for skolerne i aftaleperioden Titel for effektmålet Baggrund TOPI Tidlig opsporing og indsats skoler Viborg Kommune har fra deltaget i et forskningsprojekt under Socialstyrelsen som har rettet sig mod udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive opsporingsmetoder med henblik på at lave en kvalificeret tidlig indsats over for socialt udsatte børn i alderen 0 til 10 år. I forskningsprojektet har der været fokus på, hvordan man kan styrke arbejdet med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og så tidligt i en problemudvikling så muligt, med henblik på hurtigt at sætte ind med støtte og hjælp for at undgå, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige. På baggrund af de gode erfaringer fra projektet har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet at udbrede konceptet til hele Børn & Unge området. Mål/effektmål Andelen af børn, der i løbet af året mod en grøn markering i trivselsskemaet stiger. Der tages udgangspunkt i målinger fra Implementering I indskolingen På mellemtrinnet For overbygningen Andel af børn der flytter sig mod grøn position stiger med 2 % ifht % ifht Fortsat positiv udvikling Indsatser for at nå målet Der foretages en samlet virkningsevaluering af implementeringen af TOPI. I forhold til effektmålet gennemfører personalet tre trivselsskemaer om året for alle børn. I trivselsskemaerne markeres det om barnet er i rød, gul eller grøn position. Undersøgelserne udfyldes i enalyzer, så det er muligt at se bevægelser fra en position til en anden. Der sker en løbende implementering af konceptet i hele Børn & Unge. På skoleområdet forventes den løbende implementering at finde sted i årene Processen faciliteres af en projektleder og undervisere fra VIA. Nærmere information om indsatserne kan ses på viborg.dk/topi Økonomi / ressourcer Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 3

4 Titel for effektmålet Baggrund Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål Forældre, der har en positiv oplevelse af skole- hjem samarbejdet stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne for Andelen af forældre, der har en positiv oplevelse af skole- hjemsamarbejdet stiger med Gennemførelse af baselinemåling. 2 % Der er en fortsat positiv udvikling. Indsatser for at nå målet Målingen baseres på en spørgeskemaundersøgelse (udarbejdes i Viborg Kommunes surveyprogram Enalyzer). Spørgeskemaet udarbejdes og testes i efteråret 2013 i samarbejde med skolerne. Den første måling gennemføres i foråret Målingen i 2014 fungerer som baseline for de kommende progressionsmålinger. Der er i sundhedsfremmegrupperne (SUF-grupper) udarbejdet handleplaner for samarbejdet med forældrene. Disse handleplaner skal sammen med indførelsen af TOPI og Den tværfaglige model danne grundlag for en forbedring af forældrenes oplevelse af skole-hjemsamarbejdet. Økonomi / ressourcer Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 4

5 Titel for effektmålet Baggrund Elevtrivsel i skolen I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet.effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål Det er målet at den oplevede sociale trivsel skal stige. Der tages udgangspunkt i målingerne fra Den oplevede sociale trivsel stiger med Første måling 2% ifht Målingerne baseres på en spørgeskemaundersøgelse til elever (Surveysystemet klassetrivsel.dk anvendes). I efteråret 2013 udvælges og afprøves de endelige spørgsmål til undersøgelsen i samarbejde med udvalgte skoler. Den første måling gennemføres i foråret 2014 og danner udgangspunkt for de efterfølgende progressions mål. Det forudsættes, at alle skoler anvender systemet. Indsatser for at nå målet Som forlængelse af tidligere års målsætning om inklusion, sættes der nu fokus på elevernes oplevede sociale trivsel. Centralt er der i i forbindelse med den ny struktur for specialundervisning, oprettet læringscentre, som har til formål at inkludere flere børn i den almene undervisning og dermed skabe øget trivsel. Desuden er der afsat midler til kompetenceudvikling af lærerne, med henblik på inklusionsindsatsen kaldet Lær i egen praksis. Det forudsættes desuden, at de enkelte skoler iværksætter konkrete initiativer på egen skole. Økonomi / ressourcer Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) Der er afsat ca. 5,45 mio. kr. til driften af læringscentrene samt 6 mio. kr. til kompetenceudvikling af lærerne. Herudover fordeles de resterende specialundercisningsmidler til skolerne jf. ressourcetildelingsmodellen. Specialundervisning er takstfinansieret og betales af den enkelte skole. Yderligere tiltag finansieres inden for skolens nuværende ramme. 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 5

6 Titel for effektmålet Baggrund Faglig progression i læsning i de nationale tests I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Effektmål I de nationale test handler en af delmålingerne om Tekstforståelse. Det er målet, at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder Klart under middel falder med ½ % ifht Fastholdes på 2013 niveau minus 1 ½ %. Fastholdes på 2013 niveau minus 1 ½ %. Fastholdes på 2013 niveau minus 1 ½ %. Under middel falder med 2 % ifht % ifht % ifht Fastholdes på 2013 niveau minus 4 %. Indsatser for at nå målet Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13, hvor målingerne for det samlede skoleområde er som følger: Klart under middel : 3,96 % Under middel : 18,23 % Målinger for Vestervang Skole: Klart under middel : 1,88 % Under middel : 18,21 % Der er oprettet et centralt læringscenter for læsning, hvor elever med vedvarende læsevanskeligheder tilbydes særligt tilrettelagte forløb. Det forventes derudover, at alle skoler efterlever strategien for sprog og læsning fra 2011, hvor målet er, at alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Økonomi / ressourcer Herunder at alle skoler årligt foretager sprogvurdering og løbende evaluering af den enkelte elevs sprog- og læsefærdigheder. Skolen skal altså tilrettelægge og justere sin læseindsats ud fra de forskellige årganges læseresultater og tilpasse indsatsen den enkelte elev. Der er centralt afsat ca. 2 mio. til det centrale læringscenter for læsning. Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 6

7 Titel for effektmålet Baggrund Faglig progression i matematik i de nationale tests I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Effektmål I de nationale test handler en af delmålingerne om Matematik i anvendelse. Det er målet at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder Klart under middel falder med ½ % ifht % ifht ½ % ifht Fastholdes på 2013 niveau minus 1 ½ %. Under middel falder med 2 % ifht % ifht % ifht % ifht Indsatser for at nå målet Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13, hvor målingerne for det samlede skoleområde er som følger: Klart under middel : 4,5 % Under middel : 17,05 % Målinger for Vestervang Skole: Klart under middel : 2,00 % Under middel : 8,10 % Der er oprettes et centralt læringscenter for matematik fra august 2014, som skal arbejde med at understøtte og udvikle skolernes matematikindsats i samarbejde med lokale matematikvejledere. Der uddannes en matematikvejleder på hver skole. Økonomi / ressourcer Der er afsat ca. 2 mio. til uddannelse og koordinatorfunktion. Øvrig finansiering skal findes inden for skolens nuværende ramme. Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 7

8 2. Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger beskriver de særlige fokusområder og indsatser, som den enkelte budgetansvarlige enhed ønsker at arbejde med i aftaleåret. Institutionens/aftaleenhedens fokusområder og mål vil typisk være en blanding af: Mål for, hvordan den enkelte institution/aftaleenhed vil arbejde med de fokusområder og effektmål, som er udpeget i afsnit 1: Fokusområder i aftaleperioden Andre mål og initiativer, som enheden ønsker at fremme. Titel for fokusområde Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord TOPI tidlig opsporing og indsats Baggrund/udfordring Beskrivelse af baggrunden for, at der er særlig fokus på området i aftaleperioden Det er Viborg Kommunes indsatsområde for børn i alderen 0 10 år Mål Her beskrives målet med den indsats der iværksættes Forudsætninger for måling og målemetode angives Indsatser for at nå målet Hvilke aktiviteter/initiativer/projekter iværksættes for at opfylde målet? Økonomi/ressourcer Hvad er det forventede ressourceforbrug? Status for mål ved opfølgning på aftalen (dato) 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter Evt. kommentar til status At spotte røde og gule børn tidligere og få dem over i grønt Antallet af røde og gule falder. Uddannelse af personale gennem VIA Ca. 10 timer pr. medarbejder. Involvere alle faggrupper (lærere, pædagoger, psykologer, ledelse, socialrådgivere, forældre, SSP) 8

9 2. Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger beskriver de særlige fokusområder og indsatser, som den enkelte budgetansvarlige enhed ønsker at arbejde med i aftaleåret. Institutionens/aftaleenhedens fokusområder og mål vil typisk være en blanding af: Mål for, hvordan den enkelte institution/aftaleenhed vil arbejde med de fokusområder og effektmål, som er udpeget i afsnit 1: Fokusområder i aftaleperioden Andre mål og initiativer, som enheden ønsker at fremme. Titel for fokusområde Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet Baggrund/udfordring Beskrivelse af baggrunden for, at der er særlig fokus på området i aftaleperioden Mål Her beskrives målet med den indsats der iværksættes Forudsætninger for måling og målemetode angives Indsatser for at nå målet Hvilke aktiviteter/initiativer/projekter iværksættes for at opfylde målet? Økonomi/ressourcer Hvad er det forventede ressourceforbrug? Status for mål ved opfølgning på aftalen (dato) 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter Evt. kommentar til status Fokusområdet er udvalgt efter et møde mellem skolebestyrelser, MED-udvalg og Børne- og Ungdomsudvalget At skabe et positivt forhold mellem skole og hjem Der udarbejdes et spørgeskema i samarbejde mellem skole og kommune Emnet tages løbende op i SUF, skolebestyrelse og pædagogisk råd. Ingen særlige Involvere alle faggrupper (lærere, pædagoger, psykologer, ledelse, socialrådgivere, forældre, SSP) 9

10 2. Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger beskriver de særlige fokusområder og indsatser, som den enkelte budgetansvarlige enhed ønsker at arbejde med i aftaleåret. Institutionens/aftaleenhedens fokusområder og mål vil typisk være en blanding af: Mål for, hvordan den enkelte institution/aftaleenhed vil arbejde med de fokusområder og effektmål, som er udpeget i afsnit 1: Fokusområder i aftaleperioden Andre mål og initiativer, som enheden ønsker at fremme. Titel for fokusområde Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Elevtrivsel i skolen Baggrund/udfordring Beskrivelse af baggrunden for, at der er særlig fokus på området i aftaleperioden Al erfaring siger, at trives en elev er indlæringspotentialet også størst Mål Her beskrives målet med den indsats der iværksættes Forudsætninger for måling og målemetode angives Indsatser for at nå målet Hvilke aktiviteter/initiativer/projekter iværksættes for at opfylde målet? Økonomi/ressourcer Hvad er det forventede ressourceforbrug? Status for mål ved opfølgning på aftalen (dato) 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter Evt. kommentar til status At trivselen højnes Med systemet klassetrivsel.dk Fokus på klassens time, legepatruljer, elevrådsarbejdet, positive relationer mellem elev/elev, elev/lærer, lærer/forældre, gode læringsmiljøer. Løbende uddannelse af lærere og pædagoger Involvere alle faggrupper (lærere, pædagoger, psykologer, ledelse, socialrådgivere, forældre, SSP) 10

11 2. Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger beskriver de særlige fokusområder og indsatser, som den enkelte budgetansvarlige enhed ønsker at arbejde med i aftaleåret. Institutionens/aftaleenhedens fokusområder og mål vil typisk være en blanding af: Mål for, hvordan den enkelte institution/aftaleenhed vil arbejde med de fokusområder og effektmål, som er udpeget i afsnit 1: Fokusområder i aftaleperioden Andre mål og initiativer, som enheden ønsker at fremme. Titel for fokusområde Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Faglig progression i læsning i de nationale test Baggrund/udfordring Beskrivelse af baggrunden for, at der er særlig fokus på området i aftaleperioden Læsning er omdrejningspunktet for den faglige udvikling i alle fag Mål Her beskrives målet med den indsats der iværksættes Forudsætninger for måling og målemetode angives Indsatser for at nå målet Hvilke aktiviteter/initiativer/projekter iværksættes for at opfylde målet? Økonomi/ressourcer Hvad er det forventede ressourceforbrug? Status for mål ved opfølgning på aftalen (dato) 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter Evt. kommentar til status At få alle elever til at bryde læsekoden så tidligt som muligt Skolen deltager i alle frivillige og obligatoriske test Fokus på området. Fokusering på faget. Brug af interaktive white boards. I det hele taget brug af IT. Indkøb af hjælpematerialer Involvere alle faggrupper (lærere, pædagoger, psykologer, ledelse, socialrådgivere, forældre, SSP) 11

12 2. Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger Titel for fokusområde Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Baggrund/udfordring Beskrivelse af baggrunden for, at der er særlig fokus på området i aftaleperioden Mål Her beskrives målet med den indsats der iværksættes Forudsætninger for måling og målemetode angives Indsatser for at nå målet Hvilke aktiviteter/initiativer/projekter iværksættes for at opfylde målet? Faglig progression i matematik i de nationale test Fokusområdet er udvalgt efter et møde mellem skolebestyrelser, MED-udvalg og Børne- og Ungdomsudvalget At de matematiske færdigheder højnes hos de enkelte elever Skolen deltager i alle frivillige og obligatoriske test Større brug af digitale midler i undervisningen, samt uddannelse af en matematikvejleder. Jeg har talt med 2 forskellige matematiklærere fra indskoling og overbygning. Her er deres forklaringer: Generelt bruger vi meget IT. Vores interaktive tavler er særdeles gavnlige bl.a. fordi vi her kan servere et visuel udtryk, som ikke kan lade sige gøre på alm. tavler. Det giver god mening for denne generation af børn, som er meget visuelt funderet, når der kan laves mønstre, former og figurer, der illustrere og underbygger matematiske arbejdsmetoder og løsninger. De interaktive tavler åbner for flere kreative metoder og gør også forståelserne mere tilgængelige. IT er integreret helt nede i indskolingen. Her bruges maatematikværktøjet, elevunivers, Emat.dk, Måneby og Pengeby. Der spilles bingo, terningespil, kortspil og allerede i 1. kl. introduceres eleverne for Excel. Eleverne arbejder i grupper og lærer at tale om udfordringer og undringer i forbindelse med at skulle løse opgaver. Herudover arbejder alle med grundbøger og undervisningen differentieres. Fælles er den kreative tilgang til mere og større viden i forhold til at finde ind til de matematiske udtryk og indhold. Matematikken gøres via det ovenstående mere nuanceret og tilgængelig, hvilket giver mening og gør nytte for den enkelte elev. Økonomi/ressourcer Hvad er det forventede ressourceforbrug? Status for mål ved opfølgning på aftalen (dato) 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter Evt. kommentar til status For lærerne er vidensdeling, IT og personlig engagement vigtige nøgleord for god udvikling for elev og lærer. Uddannelse af en matematikvejleder Involvere alle faggrupper (lærere, pædagoger, psykologer, ledelse, socialrådgivere, forældre, SSP 12

13 2. Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger Titel for fokusområde Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Baggrund/udfordring Beskrivelse af baggrunden for, at der er særlig fokus på området i aftaleperioden Mål Her beskrives målet med den indsats der iværksættes Forudsætninger for måling og målemetode angives Indsatser for at nå målet Hvilke aktiviteter/initiativer/projekter iværksættes for at opfylde målet? Fremme et inkluderende læringsmiljø i indskolingen For mange børn, specielt drenge, udfordrer vores nuværende læringsmiljø At finde ud af hvordan vi skaber læringsrum for alle At alle elever kan rummes i klasse/holdundervisningen senest i 4. klasse. Læringsstile er et implementeret arbejdsredskab i indskolingen Uddannelse af personale i forhold til klasseledelse arbejde med læringsstile topi individuelle læringsplaner fagligt og socialt særlig holddeling Vi starter med at inkludere bevidstheden om at en inkluderende praksis er en arbejdsproces, som kan foregå i forskellige tempi, og som kan være inkluderende i forskellige lærings og pædagogiske miljøer, ud fra en cirkulær forståelse, som bl.a. tager højde for det enkelte barns personlige, sociale og faglige udvikling. Vi accepterer præmissen om, at ikke alle kan profiterer sig af klasseundervisning, og at ikke alle kan være blandt mange. Vi accepterer ligeledes at nogle børn, har behov for læring, som er væsentlig anderledes end andre. Herudover er det vigtigt at erkende, at ikke alle lærere og pædagoger har kompetencer som kan løfte en special/socialpædagogisk opgave. Vi finder det personale, som har særlige forståelser og kompetencer til at videre bringe viden og læring til børn med særlige behov, og som ligeledes kan bygge bro til forståelse, viden og læring for det øvrige personale, som udfordres mere end godt er i forhold til de ovenstående børn. Vi samler en gruppe børn, som har svært ved at være i den almindelige undervisning. Vi går på opdagelse blandt disse børn. Vi finder ud af hvem de er, hvad de kan, hvad de vil, hvad de drømmer om, hvordan de lærer (kortlægning af læringsstil), og hvordan de motiveres. Herefter arbejder børnene med faglige, personlige og sociale mål. Der laves og tages hele tiden individuelle hensyn. Hvert barn udfordres hele tiden mhp. At udvikle kompetencer, som kan bruges i det fremtidige læringsperspektiv. Ønske for skoleåret 2014/15: Fra det kommende år har vi et ønske om at lave holddeling og at omdefinere klassebegrebet/forståelsen. For at kunne nå så langt som overhovedet muligt med alle børn, er det vigtigt at man i så vid udstrækning kan differentiere både fagligt, socialt og personligt. Det er ligeledes vigtigt at vi undersøger hvilke potentialer der findes blandt lærere og pædagoger både fagligt, socialt og personligt. Dette mhp. At gavne det hele barns udvikling. Derfor går vi væk fra klasseopdelingen, fordi dens struktur har forforståelser, kulturelle forankringer og strukturer som er begrænsende i forhold til den inkluderende og differentierende tænkning og praksis. Vi forestiller os således, at alle børn i første omgang hører til en årgang. Dette skyldes at vi er på forsøgsbasis og at vi har ca. 70 børn på hver årgang. 13

14 Til de 70 børn er der 5-6 lærere og pædagoger. Alle lærere og pædagoger har fordelt børnene mellem sig og er således kontaktperson for en mindre gruppe børn. (ex. Lærer X og pædagog X er sammen om 23 børn. Alle børn har en basisgruppe/hold, som de møder ind i om morgenen. Det er i denne gruppe der bl.a. arbejdes med sociale og personlige færdigheder. Det er i denne gruppe man har idræt, kristendom, engelsk. Her spiser man sammen og taler om dagens oplevelser. I basisgruppen er man ligeledes sammen med sine kontaktvoksne. I læringsgrupperne/hold er børnene delt op efter hvor i læringsudviklingen man befinder sig. Der er læringsgrupper/hold i matematik/natek og dansk/billedkunst. Billedkunst og Natek er integreret i danskundervisningen, dog med tydelig bevidsthed om faglige mål for billedkunst og Natek. I alle læringsgrupperne/hold og basisgrupperne/hold er man bevidste om at børnene har forskellige læringsstile. Alle børn er screenet, således at lærere og pædagoger er bevidste om hvilken læringsstil det enkelte barn profiterer sig af og hvilken læringsstile der er størst udfordring for barnet. Disse læringsbevidstheder tages med i undervisningen, således at undervisningsforløbene giver mening for alle børn uanset niveau og læringsstil. Når børnene starter i skole arbejder børnene i små sammensatte grupper/hold. Disse grupper/hold kan være kønsopdelt eller funktions/interesseopdelt. Det er børnehaveklasseledernes og pædagogernes opgave at gå på opdagelse blandt børnene og kortlægge/blive klogere på det enkelte barns sociale, personlige og faglige udviklingsstadie. Før efterårsferien opdeles børnene i basisgrupper/hold og læringshold. Økonomi/ressourcer Hvad er det forventede ressourceforbrug? Status for mål ved opfølgning på aftalen (dato) 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter Evt. kommentar til status Nøglesætninger er: 1) Det skal give mening for enhver og gøre nytte for enhver. 2) Der skal differentieres personligt, socialt og fagligt. 3) Inkluderende praksis er procesorienteret arbejde. 4) Vi skal udnytte læringsmedarbejderne således at deres personlige og faglige kompetencer bruges bedst muligt. Ca. 10 timer pr. medarbejder. Involvere alle faggrupper (lærere, pædagoger, psykologer, ledelse, socialrådgivere, forældre, SSP) 14

15 3. Aftaler i aftaleperioden Aftaler, der indgås mellem aftaleparterne, som har betydning for institutionen/aftaleenheden i aftaleåret. Emne Aftale Dialog Økonomi Personaleforhold Andet 15

16 4. Opfølgning Der foretages en årlig opfølgning i november-december i aftaleåret, hvor evalueringen af aftalen samtidig er optakt til indgåelse af aftale for det følgende år. Emne Generelt om aftaleperiodens forløb Aftale Succeser Forbedringsområder Opfølgning er foretaget af Dato for opfølgning 16

17 5. Bilag Mål og Midler forside for udvalgsområdet (link) Mål og Midler for politikområdet, som aftaleenheden hører til (link) Eventuelle øvrige styringsdokumenter og lovpligtigt dokumentationsmateriale: 17