Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring

Transkript

1 Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Madservice i Viborg Kommune skal være med til at skabe fokus på borgerens ernæringsmæssige tilstand. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Formålet med indsatsen har været at have fokus på borgerens ernæringsmæssige tilstand gennem en tidlig identifikation af risici og systematisk opfølgning, som en del af den rehabiliterende indsats. Indsatsen skulle være medvirkende til at nå en af visionerne i mad og måltidspolitikken, som er: borgernes livskvalitet fremmes gennem en optimal ernæringstilstand. Hvem får glæde af indsatsen? Indsatsen gælder for borgere i eget hjem, som modtager personlig pleje og alle beboere på plejecentrene. Hvor mange personer er berørt af indsatsen? Ca. 625 borgere, som bor på plejecenter, hvoraf 75 er på midlertidige pladser. Ca borgere i eget hjem, som modtager personlig pleje. Derudover er ca. 300 ansatte på plejecentrene og ca.400 ansatte i hjemmeplejen en del af indsatsen. Beskriv hvad I gerne ville opnå med indsatsen Maden skal forbedre borgernes ernæringstilstand og bidrage til, at der opretholdes en god ernæringstilstand. Dermed skal maden bidrage til:

2 - vedligeholdelse af borgernes funktionsniveau - øge livskvaliteten - undgå forbyggelige hospitalsindlæggelser, som relateres til forkert ernæring. Indsatsen har tre mål: 1. Tidlig identifikation og systematisk opfølgning i et samarbejde mellem plejepersonale og kostfagligt personale. 2. Sikre, at borgerne får den rette ernæring. 3. Borgerne skal ved behov have mulighed for at modtage kostfaglig og diætetisk rådgivning samt vejledning baseret på deres individuelle behov og ønsker. Hvad gik indsatsen ud på? På plejecentre: Personalet på plejecentrene tilbyder alle nye beboere en ernæringsvurdering ved indflytningssamtalen og løbende hvert halve år ved sundhedsfaglig status eller ved ændring i almentilstanden. Hyppigheden af ernæringsvurderingerne blev aftalt i samarbejde med andre faggrupper. Der indføres, som forsøg i 2016 en indsats, hvor tre plejecentre vejer beboerne hver måned. Ved uønsket vægttab udarbejdes der en ernæringshandleplan. Dette for at se, om det vil generere endnu bedre effekt hos borgeren. I hjemmeplejen: Personalet i hjemmeplejen tilbyder alle nye borgere en ernæringsvurdering inden for en måned efter borgeren er startet med at modtage personlig pleje. Hjemmeplejen tilbyder derefter ernæringsvurdering mindst en gang om året eller ved ændring i almentilstanden. Hyppigheden af ernæringsvurderinger blev aftalt i samarbejde med andre faggrupper. Plejecentre og hjemmepleje: Da ernæringskonsulenten (klinisk diætist) blev ansat i 2014 blev det tydeligt, at indsatsen ikke var blevet godt integreret i praksis. Det førte til yderligere initiativer herunder: Udarbejdelse af flowskemaer til tydeliggørelse af hvem, der skulle gøre hvad og hvornår i forbindelse med ernæringsvurderingen og eventuelle indsatser herefter. Revidering af ernæringsvurderingsskemaet og instruksen, da de var fejlbehæftet. Ernæringsvurderingsskemaet blev flyttet fra papirudgave til at blive en integreret del af KMD Care for at lette dokumentationsarbejdet. Personalet blev desuden undervist i instruks for ernæringsvurdering, dokumentation, flowskemaet og andre relevante emner, der vedrørte arbejdet med ernæringsvurderinger (Se bilag). Derudover afholder ernæringskonsulenten løbende undervisning for plejepersonalet i distrikterne og pleje-

3 personalet i distrikterne og plejecentrene i: Tidlig indsats undervisning om vigtigheden af at reagerer på f.eks. vægttab. Det gode Måltid for at undgå vægttab Understrege vigtigheden af den rigtige ernæring, herunder særligt kostformer med modificeret konsistens Hvilke omkostninger havde indsatsen i udviklingsfasen og i daglig drift? Der er ansat en ernæringskonsulent ( klinisk diætist). Undervisningen af plejen, sygeplejersker og andre faggrupper (herunder bl.a. ernæringsassistenter) krævede, at der blev afsat tid hertil. Derudover blev det nødvendigt med ansættelse af flere ernæringsassistenter for at løfte kvaliteten i ernæringsarbejdet. Der er opnormeret med tre ernæringsassistenter. De skriver ernæringshandleplaner ved scoren 1 eller 2. Pengene til indsatsen er fundet i køkkenets eget budget ved effektiviseringer. Det har ikke været muligt at vurdere omfanget af eventuelle besparelser, da besparelserne primært vil ligge i forebyggelse af indlæggelser. Dog har vi en forventning om, at den rigtige kost medvirker til hurtigere rehabilitering. Hvad er de målbare og de oplevede effekter af indsatsen? Efter indsatsen fra 2014 er flere blevet ernæringsvurderet end tidligere. I 2015 sås en stigning, men grundet måden ernæringsvurderingen dokumenteres i KMD Care, er det ikke muligt at lave udtræk på, hvornår ernæringsvurderingen er lavet. Med andre ord kan vi kun se, at der er flere ernæringsvurderinger end tidligere, men hvorvidt de er nye eller gamle, vides ikke med sikkerhed. Via stikprøver ser det dog ud til, at der er sket en stigning i antallet, der blev foretaget i hjemmeplejen, i Fokus på ernæringsvurderinger har øget fokus på ernæringsarbejdet generelt, og det kostfaglige personale oplever, at der nu er et bedre tværfagligt samarbejde med plejepersonalet, hvilket også giver udslag i langt flere ernæringshandleplaner. Effekten af ansættelsen af ernæringskonsulent resulterede i, at ernæringsarbejdet blev klart defineret, og fejlene i ernæringsvurderingsskemaet blev rettet, så de kunne bruges til at beskrive borgernes ernæringsrisiko. Ved fokusgruppeinterview vedrørende ernæringsvurderingen blandt plejepersonale på plejecentre blev det tydeligt, at de ikke oplever, at det giver mening, at ernæringsvurdere beboerne hvert halve år. Af to grunde: De reflekterer allerede over de spørgsmål i hverdagen. Det er ikke ofte nok at få en vægtmåling på dem. Derfor er der lavet forsøg på nogle plejecentre med månedlige vejninger i stedet for ernæringsvurderingen og hvor ernæringsvurderingen så kan være en del af udredningen for et vægttab. Ved et vægttab skal

4 der laves en ernæringshandleplan, som udarbejdes og iværksættes i samarbejde med kostfagligt personale. I nogle udedistrikter takker borgerne ofte nej til ernæringsvurderingen (ca. 50 % af dem, der bliver tilbudt), hvilket kan tyde på, at personalet ikke ser vigtigheden af den, og derfor ikke får spurgt borgeren på en måde, hvor borgeren ser det som et værdifuldt tilbud for ham/hende. Så her er et klart forbedringspotentiale, der skal arbejdes med i 2016 blandt andet ved udvikling gennem: Udvikling af en forståelsesramme med spørgeteknikker hos medarbejderne i samspillet mellem ernæring og rehabilitering. Fokus på borgernes økonomiske situation, da de ofte er bekymret for merudgift. Har projektet udviklet redskaber og materialer, der kan anvendes af eller bruges som inspiration for andre? En Mad- & Måltidspolitik er blevet politisk godkendt hvor en af visionerne er ernæring; herunder tidlig identifikation af ernæringsrisiko og bevaring af god ernæringstilstand. Politikken er dog ikke udarbejdet specifikt til dette projekt. Der er udarbejdet ernæringsvurderingsskema, instruks, samt flowdiagrammer med opgavefordeling specifikt til denne indsats (se bilag). Systematikken omkring ernæring skabes gennem brug af tavlemøder. Det sker i samspil med projektet I Sikre Hænder som løber i en række kommuner, heriblandt Viborg. Er projektet forankret i hverdagen, og hvordan? På de fleste plejecentre er arbejdsgangen implementeret som en del af de daglige gøremål. Der er stadigvæk brug for, en kostfaglig tovholder for at fastholde ernæringsarbejdet. Der er ansat en ernæringskonsulent, der løbende underviser alle faggrupper i arbejdsgange og forståelsen af, hvorfor ernæring er en vigtig del af den samlede indsats. Er der erfaringer med selve indsatsen, der vil være gode at give videre til andre, der kunne være interesserede i at følge jeres gode eksempel? Det har været vigtigt at inddrage alle interessenter fra starten og gøre brug af hinandens fagligheder i arbejdet omkring opstarten og videreudvikling af ernæringsvurderingsarbejdet. Der skal være kostfaglige fagpersoner, som er ansvarlige for, at indsatsen fastholdes og videreudvikles. Det er vigtigt at få den rette procedure implementeret fra begyndelsen, da det er hårdt for personalet, når der bliver ændret i procedurer mv. Det er desuden vigtigt at sikre, at man har den rette faglighed i forbindelse med implementeringen; f.eks. en klinisk diætist. Det ville være godt, hvis der kunne laves udtræk i KMD Care, hvor datoen for ernæringsvurderingen også indgik. På denne måde kunne man også danne sig et hurtigt overblik over, hvilke borgere, der snart skulle ernæringsvurderes igen.

5 Kontakt Casen er indsendt på vegne af: Viborg Kommune eller Tlf.nr.: eller