Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta.
|
|
- Ingeborg Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3.2 Tilslag Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta. Tilslag udgør den største del af betonen - normalt mellem 65 og 75 procent af betonens volumen. Tilslag i almindelig beton er sand og sten, men letklinker og andre naturlige eller kunstige materialer kan også anvendes som tilslag. Figur 1. I en grusgrav bearbejdes og sorteres tilslagene Traditionelle tilslag består af naturlige sand- og stenmaterialer, samt nedknust klippe. Med disse tilslag fås en beton med en densitet på over 2000 kg/m 3. Naturlige sand- og stenmaterialer er af meget varierende type og kvalitet og de kan alle anvendes til beton med meget varierende kvalitet af betonen som resultat. Det er derfor nødvendigt at kende og vurdere et givet tilslags egenskaber, for at vurdere om det er egnet til en beton til et konkret formål Naturlige, danske tilslag I Danmark er der store mængder af naturlige tilslag i undergrunden, langs kysterne og på havbunden. Disse materialer kaldes almindeligvis sand og sten den finkornede del sand og den grovere del sten. Disse betegnelser anvendes også indenfor betonteknologien, hvor grænsen mellem sand og sten er sat til 4 mm. De største sten i beton er normalt 16, 25 eller 32 mm. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.2-1
2 De danske tilslag stammer på land fra istidsaflejringer, hvor isen selv - eller smeltevandet fra isen - har ophobet og sorteret materialerne i forskellig grad. Landmaterialer kaldes i betonbranchen for bakkematerialer. Kvaliteten af bakkematerialer afhænger på grund af isens bevægelser og afsmeltning meget af, hvor man er i landet. De bedste bakkematerialer til beton med stor holdbarhed findes typisk i Jylland vest for isens hovedstilstandslinje og de ringeste omkring København, men der er store lokale afvigelser alle steder. De danske tilslag til havs er i nogle tilfælde bakkematerialer, der på grund af havstigninger ligger under havoverfalden, og de ligner derfor bakkematerialer på land. I mange tilfælde er materialerne dog flyttet og bearbejdet af havets strømme og bølger, hvilket typisk er gunstigt, fordi de bløde og svage partikler herved nedbrydes. Tilslag indvundet på havet kaldes i betonbranchen for sømaterialer. Figur 2. Opsugning af sømaterialer på Nordsøen Sømaterialer er således generelt af højere kvalitet end bakkematerialer, men produceres i langt mindre mængder. Tilslagsmaterialer indvundet ved kystlinjen kan være af særlig høj kvalitet, fordi kystmaterialer har fået en kraftig bearbejdning af bølgerne. Tidligere blev der anvendt store mængder tilslag (ofte runde flintesten) gravet ved kysterne. Dette fremragende materiale kaldes ral, men udvinding langs kysterne er næsten stoppet; dels af naturbeskyttelseshensyn, dels af hensyn til kystbeskyttelse, fordi fjernelse af rallen øger nedbrydningen af kysten. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.2-2
3 Ved gamle kyststrækninger (kaldet rev), der nu er under vand fx i Vesterhavet eller Skagerak, kan der stadig udvindes ral. På Bornholm fremstilles også tilslag fra klippe, der sprænges og knuses. Dette granitmateriale har en god holdbarhed selv under de hårdeste forhold, og er blandt andet anvendt til dele af Storebæltsforbindelsen. Figur 3. Rønne Granit på Bornholm set fra luften i 2006 Der importeres dog store mængder knust klippe til Danmark fra især Sverige og Norge, men også ind i mellem fra andre lande (fx Skotland). Disse materialer har typisk god kvalitet. Tilslag fremstilles i Danmark typisk ved blot at grave i en naturlig aflejring og herefter foretage en sortering ved sigtning i de forskellige størrelser. Sigtning kaldes også harpning stammende fra sigtning på riste med parallelle tråde eller stænger. Nogle steder kan tilslaget anvendes uden sortering. Tilslag kan også sorteres efter vægtfylde ved en opadgående vandstrøm (jigning) eller ved en tungvæskeseparation, hvor de lette korn flyder oven på den tunge væske. Bakkematerialer udgraves i grusgrave, hvor overjorden (mulden) øverst fjernes, hvorefter materialet er frit tilgængeligt. Nogle steder kan hele aflejringen anvendes, andre steder frasorteres de værdifulde dele, hvorefter de øvrige dele lægges tilbage. Bakkematerialer produceres typisk i 4 fraktioner: 1 sandfraktion og 3 stenfraktioner, Sandet er oftest i kornstørrelsen 0/4 og sten i 4/8, 8/16 og 16/32. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.2-3
4 Oven på tilslagsforekomsten er der altid et lag overjord, som skal fjernes, inden tilslaget kan udvindes. Overjorden gemmes i store bunker nær grusgraven for senere at kunne anvendes, når arealet skal retableres. I dag er en udvindingstilladelse til grus og tilslag altid betinget af, at området efter udvindingen retableres som fx naturområde efter en af myndighederne godkendt plan. Sømaterialer hentes på havbunden normalt pumpet med en mammutpumpe op i et skib. De store vandmængder fra oppumpningen løber tilbage i havet og medbringer store mængder fint materiale. Ved at styre pumpningen henover en sigte (sold) kan yderlige sortering foretages allerede på havet. Knust granit fremstilles ved sprængning af klippe, der herefter nedknuses og sorteres primært som sten. Der fremkommer desuden en del fint materiale stenmel som ikke er hensigtsmæssigt til fremstilling af beton da stenmel har stort vandbehov. Som regel sker der en sortering af de større eller halvstore blokke før nedknusning for at undgå bløde klippepartier. Naturlige kornstørrelser i bakkematerialer kan suppleres med nedknuste større sten, der findes i aflejringen. Hvis dette er flint (ofte i decimeter store knolde), kan resultatet blive flade og tynde flager, der ikke er så velegnede til beton. Ved en styret ekstra knusningsproces, kan dette problem reduceres Tilslagets kvalitet Da tilslag udgør en stor del af beton, har tilslagets kvalitet væsentlig betydning for betonens kvalitet. Kvalitetsparametre for tilslag kan opdeles i: Geometriske parametre Fysiske parametre Kemiske parametre Geometriske parametre De geometriske parametre omfatter kornform og kornstørrelse. Kornform De enkelte korn kan være afrundede eller kantede. Sømaterialer er ofte afrundede, mens knuste materialer er kantede. Desuden kan kornene være kubiske, lange eller flade eller både lange og flade. Der anvendes forskellige målemetoder til bestemmelse af kornformen. I EN henvises til EN (Flisethedsindeks, UK: Flakiness) og EN (Formindeks, UK: Shape). Den sidste metode definerer et givet tilslagsmateriales formindeks, som den vægtprocentdel af kornene, det har et længde/tykkelses forhold større end 3. Kornformen har betydning for betonens egenskaber. Afrundede korn kan gøre betonen lettere udstøbelig og kan give cementbesparelser. Skarpkantede korn kan Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.2-4
5 være en fordel i betoner, der skal være stabile i frisk tilstand - umiddelbart efter udstøbning. Kornstørrelse I praksis er en tilslags-mængde altid en blanding af korn i forskellig størrelse. Man beskriver derfor tilslag ved en kornstørrelsesfordeling. Til at bestemme kornstørrelsesfordelingen foretages en sigteanalyse. Ved optegning i et koordinatsystem af sigtestørrelser contra gennemfaldet på de enkelte sigter fås en kornkurve. Et tilslag betegnes med to sigtestørrelser, hvorimellem de fleste korn befinder sig. Da sigternes størrelse er standardiseret i basissigtesæt en serie med 0, 1, 2, 4, 8, 16 og 31,5 mm sigter og tillægssigter på fx 5,6, 11,2 og 22,4 mm sigter vil betegnelserne være fx 2/8, 4/16 eller 8/22. Der tillades dog både større og mindre korn end de to sigter angiver. Typisk fx op til 10 % større korn (kaldet overkorn) og tilsvarende fx 10 % mindre korn (kaldet underkorn). Disse underkorn er ofte også i stenmaterialer - helt ned til mikroskopiske sandpartikler Sigteanalyser Ved en sigteanalyse kan man analysere, hvilke kornstørrelser der er i et tilslagsmateriale. Den europæiske fremgangsmåde er beskrevet i EN Analysen foretages ved først at udvaske finstoffet mindre end 0,063 mm. Herefter tørres tilslagsprøven og rystes igennem en serie af sigter, der er placeret ovenpå hinanden, således at der sigtes på finere og finere sigter. Sigterne har kvadratiske åbninger. Herved sorteres tilslaget i såkaldte fraktioner, som er større end den sigte de ligger på, men mindre end den ovenfor liggende sigte. Maskevidden på standard-sigterne er: ,5 og 63 mm. De store sigter bruges kun, hvis materialet indeholder sådanne partikler. Desuden anvendes i EN en sigte på 0,063 mm til at måle indholdet af finmateriale, og også ofte sigter med størrelser på 0,075 0,125 0,250 0,500 for at have styr på det fine materiales kornstørrelsesfordeling. Efter færdigsigtning bestemmes de enkelte fraktioners masse. Mængden, der tilbageholdes på sigterne, vejes og skrives ind i en tabel. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.2-5
6 Kornkurver Resultaterne fra sigteanalysen bearbejdes i en tabel Sigte maskevidde Sigterest Korrektion Korrigeret sigterest Sumkurve Kornkurve mm gram pr fraktion gram pr fraktion gram pr fraktion gram gennemfald gennemfald i % , , (Bund) Masse efter sigtning Masse før sigtning Sigterest 42 Tabel 1. I tabellen ses som eksempel anført tal fra en konkret prøvning Bemærk at prøvningen er udført med et antal ekstra sigtestørrelser for at få bedre styr på fordelingen af de mindre korn Kolonne 2 viser massen af de enkelte fraktioner efter sigtningen. Værdierne skal korrigeres for den forskel, der ofte er mellem massen før og efter sigtningen som følge af, at noget materiale trods omhu er mistet. Normalt fordeler man fejlen i forhold til størrelsen af sigteresten af de enkelte fraktioner, selvom rimeligheden af dette kan diskuteres, da sandsynligheden for at smide en 16 mm sten væk, er væsentlig lavere end sandsynligheden for at miste materiale i de finere fraktioner. Korrektionen er angivet i kolonne 3. I kolonne 4 adderes sigteresten og korrektionen, og man har nu den korrigerede sigterest. I kolonne 5 beregnes sumkurven. Den findes ved at tage den akkumulerede værdi, startende med den mindste sigte dvs. nedefra og op. Endelig beregnes gennemfaldsprocenten i kolonne 6: ennemfald i ram gennemfald amlet masse Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.2-6
7 Gennemfald [%] Gennemfald [%] Betonhåndbogen, 3 Delmaterialer ,0625 0,125 0,25 0, Maskevidde [mm] Figur 4. Optegnet kornkurve for sigteanalysen i tabel 1. Bemærk x-aksen er logaritmisk Maksimal kornstørrelse På sigtekurven kan man aflæse den faktiske maksimale kornstørrelse, som er den mindste maskevidde, der lader 100 % af materialet passere. Normalt anvender man den nominelle (effektive) maksimal kornstørrelse, D maks, som er den mindste maskevidde der lader mindst 90 % af materialet passere. På figur 4 ses forskellen mellem den faktiske maksimale kornstørrelse og den nominelle maksimale kornstørrelse, d max ,125 0,25 0, Maskevidde [mm] Figur 5. Den nominelle maksimale kornstørrelse D maks kan aflæses af kornkurven Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.2-7
8 Alle materialerne har en faktisk maksimal kornstørrelse på 32 mm. Den nominelle maksimale kornstørrelse, d max for materialerne er: a: 32 mm b: 16 mm c: 8 mm Der skal være sammenhæng mellem den største nominelle maksimale kornstørrelse og støbeformens størrelse, armeringsdiameteren og afstanden mellem armeringsstængerne Sammensætning af tilslagsmaterialer Når man proportionerer en betonrecept (sammensætter en betonblanding), er man normalt nødt til at anvende flere forskellige tilslagsstørrelser, fx en blanding af et 0/2 sand, et 4/8 stenmateriale og et 8/16 stenmateriale. Når mængderne af de forskellige delmaterialer er fastsat i recepten, kan man ud fra de enkelte materialers kornkurve, beregne den samlede tilslagsmængdes kornkurve, kaldet den sammensatte kornkurve. Figur 6. Til en betonproduktion anvendes tilslag i forskellige størrelser, der skal holdes adskilt indtil blanding Den optimale sammensatte kornkurve er en blanding af forskellige kornstørrelser fra de mindste sandkorn til de største sten, således at mindre partikler kan pakke sig i hulrummene mellem de større. Jo bedre materialet kan pakke sig, jo mindre cementpasta (lim) skal der anvendes, og jo billigere bliver derfor betonen. Der findes computerprogrammer, fx 4C-Packing, til at gennemføre sådanne pakningsanalyser. Med danske, naturlige materialer vil blandinger med ca. 700 kg sand og ca kg sten (fordelt nogenlunde ligeligt på små og store sten) ofte give en god pakning. Det Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.2-8
9 præcise blandingsforhold bestemmes mest korrekt ud fra en pakningsanalyse eller man kan sammenligne den sammensatte kornkurve med en reference kornkurve (fx en Fuller-kurve). Det er ikke en god ide, at anvende et grusmateriale indeholdende korn af for forskellig størrelse (kaldet en lang kornkurve eller all-in aggregate, engelsk betegnelse). Et sådant materiale kan let afblandes under håndtering. Afblandingen består i, at de forskellige kornstørrelser lægger sig mere eller mindre hver for sig i siloer eller lagerbunker Partikelspring og partikelinterferens Et tilslagsmateriale kan mangle korn i et størrelsesinterval (svarende til en vandret stykke på kornkurven), hvilket kaldes et partikelspring, eller tilslagsmaterialet kan indeholde mange korn i en bestemt størrelse (svarende til et næsten lodret stykke på kornkurven), hvilket kaldes partikelinterferens På kornkurven ovenfor er på strækning a et partikelspring, dvs. at der mangler en fraktioner, i eksemplet 8-16 mm. På strækning b er der et stort overskud af en fraktion, her 2-4 mm dette kaldes en sandpukkel. Figur 7. Partikelspring og sandpukkel kan ses på kornkurven I praksis optræder partikelspring og partikelinterferens aldrig i ren form, og vil normalt optræde sammen, hvis man ser på et givet kornstørrelsesinterval. I praksis (i betonproduktionen) anvendes primært begrebet partikelspring. En partikelinterferens i sandfraktionen kaldes populært en sandpukkel. Beton med tilslagsmaterialer med partikelspring har større risiko for at separere, og er derfor svære at pumpe. Partikelspring kan udnyttes til at gøre betonerne formstabile umiddelbart efter udstøbning. Det var fx tilfældet for betonen til elementerne på Storebæltstunnelen, der blev støbt uden permanent overform med en maksimal hældning på 30 o svarende til, at 1/6- del af rørets omkreds blev støbt vandret form. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 3.2-9
10 Figur 8. Storebæltselementerne blev støbt i en opadvendt form uden en permanent overform Fysiske parametre En vigtig fysisk parameter er korndensiteten. Den skal kendes for, at man kan beregne, hvor mange kg tilslag, der skal indgå i betonen og dermed betonens densitet. Typiske danske tilslag af god kvalitet har en korndensitet på ca kg/m 3 tæt, sort flint og granit ligger over kg/m 3. Med sådanne tilslag får betonen en densitet på ca kg/m 3. Man kan anvende tungere tilslag som fx magnetit og få højere densiteter. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
11 Densitet og absorption Tilslagsmaterialer består i praksis altid af et faststof med porer. Porerne kan være åbne eller lukkede. Porøsiteten, p, bestemmes som: Hvor V p = Volumen af åbne og lukkede porer V = Total volumen volumenet af det faste stof, de åbne og lukkede porer På grund af tilslagsmaterialernes porøsitet, er der flere forskellige måder at fastsætte densiteten på, afhængig af hvor stort en del af faststoffet man medregner, og afhængig af hvilket volumen man bruger. a) Faststofdensiteten,, er forholdet mellem tørmassen,, og den absolutte faststofvolumen,.: b) Den tilsyneladende faststofdensitet,, er forholdet mellem tørmassen,, og det totale tilsyneladende volumen, (volumenet af faststof inkl. lukkede porer): c) Den tilsyneladende tørdensitet,, er forholdet mellem tørmassen,, og det totale volumen,.: d) Korndensiteten i vandmættet overfladetør tilstand,, er forholdet mellem tørmassen,, samt massen af vandet i de åbne porer ( ), og det totale volumen,.: Korndensiteten i vandmættet overfladetør tilstand kan anses at svarer til kornenes tilstand i den friske beton, hvorfor det er denne densitet, der anvendes i betonproportionering. Absorptionen beregnes som forholdet mellem den mængde vand der kan være i de åbne porer, divideret med densiteten i tør tilstand: Korndensiteten og absorptionen kan bestemmes med et pyknometer. Figur 9. Beskrivelse af begreberne densitet og absorption Udgivet af Dansk Betonforening, Side
12 Tilslagets absorption er en vigtig fysisk parameter. Hermed forstås den vandmængde, som tilslaget er i stand til at suge til sig uden at være vådt. Et tilslagskorn, der har absorberet vand i porer og sprækker siges at være i Vandmættet-Overfladetør- Tilstand, også kaldet VOT. Den vandmængde, der er absorberet, skal ikke medregnes i vandmængden i betonen ved beregning af vand/cement forholdet. Pyknometermetoden: 1. Prøven bringes i vot-tilstand iht. EN Et tørt pyknometerglas med glasprop vejes tomt, p o[kg] 3. Pyknometerglasset fyldes med vand op til afmærkningen i halsen af proppen og vejes sammen med glasproppen, p o [kg] 4. Pyknometerglasset tørres og fyldes med prøven (i vot-tilstand)og vejes sammen med glasproppen, p vot [kg] 5. Pyknometerglasset med prøven i vot-tilstand fyldes med vand op til afmærkningen i halsen af proppen og vejes sammen med glasproppen, p vot [kg] 6. Prøven tørres ved 105 o C til vægten er konstant, og vejes i det tørre pyknometerglas, sammen med glasproppen, p d [kg] 7. Korndensiteten i vandmættet overfladetør tilstand bestemmes V å = Volumen af åbne porer ρ w = Densiteten af vand 8. Absorptionen bestemmes Udover korndensiteten i vandmættet overfladetør tilstand og absorption, kan man også bruge afvejningerne til at bestemme den tilsyneladende faststofdensitet: Figur 10. Stenenes densitet og absorption kan bestemmes med et pyknometer Det er klart, at hvis absorptionen er stor, er tør-densiteten også reduceret, fordi stor absorption skyldes porer og revner i tilslaget. Tilslagets kornstyrke er også vigtig, hvis betonen skal have en meget høj styrke, eller hvis betonen udsættes for slid. Hvis betonen udsættes for store lokale Udgivet af Dansk Betonforening, Side
13 trykpåvirkninger fx fra stålhjul på et betongulv er det vigtigt at samtlige større korn i betonen er stærke. I danske materialer er de sorte flinter langt de hårdeste og stærkeste. Granit er svagere noget afhængigt af granittens oprindelse. Danske kalksten er normalt bløde sten. I letbeton bruges ofte lette, porøse og ret svage korn (fx leca-korn). Men selv med sådanne korn, kan laves beton med betydelig styrke, hvis blot cementpastaen har en stor styrke. EN indeholder trykstyrkeklasser for letbeton med cylinderstyrke på op til 80 MPa. Frostbestandighed er en vigtig parameter for sten-korn. Forholdene i betonen er komplicerede, fordi en stens mulighed for at blive vandmættet (og dermed frostfarlig) i beton afhænger af porestørrelserne i stenen og i den omkringliggende pasta. Den del (sten eller pasta) med mindst porer vil suge vandet til sig. Mange af de såkaldte frostspringere (afskalninger over en enkelt (typisk) hvid sten) er reelt en afskalning forårsaget af en alkali-kisel-reaktion se nedenfor Kemiske parametre Alkalikiselreaktivitet Den væsentligste kemiske parameter for tilslag er tilslagskornenes stabilitet i cementpasta. Hærdnet cement pasta er stærkt basisk med et ph på ca , hvilket betyder, at nogle mineraler især amorf kisel er opløselige. Et stenkorn kan således have været kemisk stabilt i tusinder af år ude i naturen, men begynde at blive opløst, så snart det bliver indstøbt i beton. For at denne proces skal kunne ske, skal der være reaktivt kisel, der skal være vand og ph skal være højt, det vil sige en høj koncentration af hydroxid-ioner (OH - ). I praksis sker dette i beton ved, at der også er en høj koncentration af alkalier (Na + og K + ). Processen hedder derfor Alkali-Kisel-Reaktion forkortet AKR. Ved AKR dannes en tyktflydende gel, der er hygroskopisk og under vandoptagelse bliver ekspansiv og kan forårsage skader i form af revner i betonen. Sten, der indeholder kisel, men ikke er porøse (fx sort flint), vil normalt ikke kunne udvikle AKR. I danske materialer ses AKR især i beton udført med bakkematerialer, hvor de reaktive korn typisk er hvide (opalflint) og porøse og derfor lette med en korndensitet fra ca til kg/m 3. Lette, hvide korn bør derfor mane til forsigtighed, hvis betonen skal befinde sig i et miljø, hvor AKR kan optræde, det vil sige i vådt miljø. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
14 I indendørs tørt miljø kan AKR ikke optræde, hvorfor også reaktive tilslag kan anvendes i tørt miljø. Humus Et særligt problem kan være humus, der stammer fra muld (ved en fejl) indblandet i tilslagene. For meget humus i tilslaget typisk i sandet - kan reducere cementens styrkeudvikling. Chlorider Sømaterialer indeholder chlorider fra havvandet, og disse chlorider kan bidrage til et højt chloridindhold i betonen, hvilket kan medføre risiko for armeringskorrosion. Hvis tilslagsmaterialet lægges op i en bunke, og saltvandet drænes naturligt væk, vil chloridindholdet normalt være så lille, at det ikke giver anledning til problemer Normer og standarder Den europæiske Tilslagsstandard EN og standarden for Vurdering af tilslags overensstemmelse EN er gældende også i Danmark. EN er en harmoniseret standard, hvorfor tilslag bragt på markedet skal CEmærkes, og der er krav om ekstern overvågning af produktionsstyringen. EN og de mange underliggende prøvningsstandarder er bredt accepteret og anvendes stort set uændrede i de fleste lande inklusive Danmark. EN giver imidlertid på området vedrørende AKR de enkelte lande mulighed for at lave nationale regler, hvilket Danmark også har gjort. Disse regler fremgår af DS 2426 (den danske implementeringsstandard til EN vedr. Beton-Materialer). De danske standardiseringskrav vedr. AKR er omfattende. Det skyldes, at Danmark geologisk befinder sig i et område, hvor dette problem er særligt stort. I Danmark er der derfor i standardernes krav meget stor forskel på tilslags krav til beton indendørs, beton udendørs, og beton udsat for chlorider fra tøsalt eller havvand. Beton, der både udsættes for salt og vand, og anvendes i opvarmede konstruktioner fx i en svømmehal skal indeholde tilslag af en særlig høj kvalitet Prøvning Prøvninger udføres efter de europæiske metoder, der knytter sig til EN Disse europæiske metoder minder dog i stor grad om de tidligere danske metoder. EN 933 serien omhandler geometriske parametre, og EN 1097 de mekaniske og fysiske parametre. En oversigt over standarder kan ses i EN afsnit 2, Normative referencer, men fra disse henvises der til yderligere et antal standarder. Vigtigst er måske EN 932-1, som omhandler prøveudtagning. Det er ikke ganske let men meget vigtigt at udtage en repræsentativ prøve af tilslag, fordi tilslag under Udgivet af Dansk Betonforening, Side
15 transport let afblander om ikke andet i den overflade, hvorfra en prøve typisk udtages fra. Standarden er på 24 sider. EN beskriver hvilket udstyr man skal have i sit tilslagslaboratorium og hvordan det kalibreres Status for tilslag i Danmark Danmark har meget store mængder tilgængelige tilslag, hvoraf mange dog kun kan anvendes til betoner, der ikke er udsat for frost, vand og især ikke saltvand. Disse forhold har betydet, at Danmark har udviklet et klassifikationssystem, hvor der skelnes mellem tilslag afhængigt af den miljøklasse betonen befinder sig i. Disse klasser for tilslag er navngivet svarende til miljøklasserne for beton, det vil sige med P, M, A og E Status for tilslag i udlandet De forskellige europæiske lande har hver sine egne forudsætninger og muligheder vedrørende tilslag. I Sverige og Norge er der store mængder bjerg at nedknuse. Naturgrus 0/8 findes som bakkematerialer. Miljøhensyn begrænser dog udnyttelsen af disse bakkematerialer. Derfor anvendes også knuste materialer som sand, hvilket kræver mere cement og gør betonen dyrere. I Holland er der begrænsede mængder tilslag på land, hvorfor der anvendes en del sømaterialer og importerede materialer. Tyskland har forhold som Danmark i nord og som Sverige og Norge i syd. I stort set alle lande i EU har man nationale regler for at undgå alkali-kisel-reaktioner afhængigt af dels geologiske forhold, dels traditioner og omfanget af erkendte skader. De færreste lande har dog så opdelte krav som i Danmark med en holdbarhedsklassificering i 4 klasser. I flere lande har man (i praksis) ét sæt krav til tilslag, der derfor er for skrappe til nogle anvendelser og for lempelige til andre Litteratur [1] EN 12620, Tilslag til beton [2] EN 16236, Vurdering af tilslags overensstemmelse [3] EN 932-1, Prøveudtagning [4] EN 932-5, Alment udstyr og kalibrering [5] EN 933-1, Bestemmelse af kornstørrelsesfordeling - Sigteanalyse [6] EN 933-3, Bestemmelse af kornform - Flisethedsindeks Udgivet af Dansk Betonforening, Side
16 [7] EN 933-4, Bestemmelse af kornform - Formindeks [8] EN , Bestemmelse af korndensitet og vandabsorption. [9] Sten og sand til beton, Beton-Teknik 1/05/1982, rev. 1987, Aalborg Portland Links Udgivet af Dansk Betonforening, Side
D1 1 Partikelformede bjergarter
D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure
Læs mereAbsorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4.
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 2 (Vurdering, analyser og sammenstillinger)
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 2 (Vurdering, analyser og sammenstillinger) Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Hav- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Teknologisk Institut
Læs mereStyrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej
Læs mereRette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 1: Kortlægning (litteraturstudie og videnindsamling)
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 1: Kortlægning (litteraturstudie og videnindsamling) Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Hav- og Råstofkontoret Udført af: Anette Berrig, Erik Bruun
Læs mereAf Christian Munch-Petersen, Emcon A/S
3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er
Læs mere2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:
NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll
Læs mereBilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk
Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside
Læs mereAlkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen
Alkalikiselreaktioner i beton Erik Pram Nielsen Indhold 2 Intro lidt kemi Principskitse Hvad påvirker potentiale og omfang for ekspansion? Tilslag Eksempel: Springere på overflade af vådstøbt betonflise
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til
Læs mereGenanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt
Dansk Beton Forening 08.11.2017 - IDA: PELCON Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt Peter Laugesen Pelcon Materials & Testing ApS Pelcon assignments since 2004 Pelican Self Storage,
Læs mereMaterialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.
3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser
Læs mereSelvkompakterende Beton (SCC)
Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika
Læs mereGenbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk
Genbrugsasfalt Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der opsamles meget større mængder genbrugsasfalt i Danmark end asfaltbranchen forbruger i nye asfaltprodukter. Ved en større sortering
Læs mereProportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
Proportionering af beton København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Hvad er beton? Beton består af tilslagsmaterialer Og et bindemiddel (to-komponent lim) + 3 Hvad er beton? 15-20 % vand
Læs mere9 Patent- og Varemærkestyrelsen
(19) DANMARK m 9 Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci. : B 28 B 5100 (2006.01) E 01 C 19100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00014 (22) Indleveringsdato: 2013-01-10
Læs mereUdbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton
Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde
Læs mereVarmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002
Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,
Læs mereValg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:
Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig
Læs mereBlandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.
Blanding af mørtel på byggeplads For at blande en mørtel på pladsen skal materialer, der indgår i mørtlen, udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat. Det skal dokumenteres,
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 3 Opstilling af scenarier for betontilslag
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 3 Opstilling af scenarier for betontilslag Udbredt Råstofzone 1 (Sjælland) SAND STEN Tilgængeligt Ingen / Marginalt P M A E Udført for: Skov- og Naturstyrelsen,
Læs mereI cementpasta indgår udover cement og vand ofte tilsætninger (flyveaske, mikrosilica, kalkfiller o.a.). Desuden indeholder beton luft.
6 Proportionering Af Gitte Norann Munch-Petersen, Ingeniørskolen i Horsens Beton kan beskrives so bestående af tilslagsaterialer - sand og sten - der er liet saen ed ceentpasta priært ceent og vand. Ved
Læs mereNaturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.
Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med
Læs mereVærd at vide om Leca letklinker
Dato: December 29 Blad: 1-1 Gruppe: Generelt Værd at vide om Leca letklinker LECA er forbogstaverne i den engelske betegnelse for det færdige produkt: Light Expanded Clay Aggregate Leca er et registreret
Læs mereBetonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.
Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen
Læs mereGrusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:
Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.
Læs mereLOGBOG Oversigt over byggeprocessen for udførende
Lægning af ledninger For både stive og fleksible rør gælder, at rørene har: tilstrækkelig styrke til at tåle de påførte laster (trafik, jord osv.) tilstrækkelig modstandsdygtighed overfor mekaniske, kemiske,
Læs mereBitumenstabiliserede bærelag
Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere
Læs mereTilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner
Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner Bent Grelk (bng@ramboll.dk) RAMBØLL; Brovedligehold og Materialeteknologi Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner
Læs mereTI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand
Petrografisk undersøgelse af sand Teknologisk Institut, Byggeri Petrografisk undersøgelse af sand Deskriptorer: Petrografisk undersøgelse, sand Udgave: 2 Dato: 1985-03-01 Sideantal: 5 Udarbejdet af: ADJ/JKu
Læs mereSDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag SDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUSPRØVER Revision
Læs mereKompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet
Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...
Læs mereNedknust beton til bærende konstruktioner
Nedknust beton til bærende konstruktioner Delprojekt under Produktområdeprojekt vedr. Betonprodukter. Aktiviteter foregik i 2004. Formålet var at få tilladt nedknust beton til bærende konstruktioner iht.
Læs mereBestemmelse af kogningstab (til vurdering af lerstensindhold i stabilt grus) prvi 99-3:1997 Vejteknisk Institut Provisorisk prøvningsmetode 99-3 December 1997 Side 2 af 9 Bestemmelse af kogningstab prvi
Læs merePressemeddelelse Funktionsmørtler
18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den
Læs mereGRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning
GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning Grå styrke Det er ikke lige meget, hvilken type cement, du anvender. Cementstyrken angives efter cementstandarden DS/EN 196-1 i styrkeklasserne
Læs mereBaggrunden for fremtidens betonkrav
Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton
Læs mere2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst
2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3
Læs mereHåndbog for sammensætning af SCC
Håndbog for sammensætning af SCC SCC-Konsortiet SCC-Konsortiet august 2007 Indhold 1. Introduktion... 2 Flydeegenskaber af SCC... 2.1 Måling af flydeegenskaber... 3 Sammensætning af SCC... 4 6 6 7 4 Sammensætning
Læs mereHvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Hvordan ser indblandet luft ud? 2 Pasta m. indbl. luft Nat. Luft Pasta m. indbl. luft Udskift med billede fra Anita Pasta
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereSammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.
1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?
Læs mereEurocode 6 foreskriver, at der til murværkskonstruktioner anvendes receptmørtel eller funktionsmørtel.
Mørtel Mørtel er en blanding af bindemidler, tilslagsmaterialer og vand, eventuelt med tilsætningsstoffer. Mørtel anvendes som bindemiddel i murede konstruktioner til at sammenbinde de enkelte sten og
Læs mereFoderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5
Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang
Læs mereOptimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger
Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:
Læs mereEn innovative virksomhed med flere hundrede års erfaring
Gulvspartel En innovative virksomhed med flere hundrede års erfaring Combimix er en ung svensk virksomhed, der fremstiller mineralbaserede byggematerialer. I sortimentet indgår produkter til blandt andet
Læs mereVelkommen Christian Munch-Petersen. Måske når vi også noget om:
Velkommen Christian Munch-Petersen Måske når vi også noget om: www.betonhaandbogen.dk DS/EN 206 DK NA Gælder DS/EN 206 DK NA for betonelementer? Ja Men Og I DS/EN 206 DK NA står i Anvendelsesområde :
Læs mereVEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag VEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUSPRØVER Revision 1 Dato
Læs mereBeton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark
Dansk standard DS 2426 4. udgave 2011-01-03 Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Concrete Materials Rules for application of EN 206-1 in Denmark DS 2426 København DS projekt: M253247
Læs mereVejledning Knust beton og tegl
Vejledning Knust beton og tegl Vejledning 1. Alment Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det aktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø
Læs mereKOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Region Syddanmark. Laboratorierapport. Februar, Vurdering af grusmaterialer som betontilslag.
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag KOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUS-PRØVER Revision 1
Læs mereBetons elasticitetsmodul. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Betons elasticitetsmodul Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er elasticitetsmodul? 2. Typiske værdier for elasticitetsmodul 3. Indflydelse af forskellige parametre 4. Styring af elasticitetsmodul
Læs mereSkån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer
Skån naturen og spar penge GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Genbrugsmaterialer er et bedre, mere rentabelt og miljørigtigt alternativ til traditionelle råstoffer LAD OS SPARE
Læs mereMaterialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus
Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, marts 2012 BETON BETONKOMMUNIST BETONKOMMUNIST BETONØRKEN BETONKOMMUNIST
Læs merePrøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer
Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne
Læs mere3D printmaterialer. 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort Jens Henriksen 1
3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort 24-02-2017 Jens Henriksen 1 24-02-2017 Jens Henriksen 2 Hvad skal materialet kunne: Pumpes Flydeevne og formstabilitet Langsom
Læs mereBeskrivelse af granulat fra kunstgræsplæner.
1 Dato: 29. august 2018 Til: Danmarks Naturfredningsforening Skrevet af: Walter Brüsch, wb@dn.dk Beskrivelse af granulat fra kunstgræsplæner. Resume og konklusion Der er gennem tiden etableret mange kunstgræsplæner
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.2 Udstøbningsblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Udstøbningsblokke kaldes også ofte fundablokke. Blokkene er betonblokke, som er hule med en forvange og en bagvange holdt sammen af tværvanger.
Læs mereSamlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er.
Cool kridt Har I tænkt på hvor tavlekridt kommer fra? Det kommer faktisk nede fra jorden og er mange millioner år gammelt fra den tid hvor dinosaurerne levede. Nu skal I lære meget mere om kridt. Men lad
Læs mereVejledning Knust asfalt og beton
Knust asfalt og beton 1.3.1 Anvendelse som bærelag Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det aktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø
Læs mereVand anvendes også i betonproduktion - fx til at vådholde betonen under hærdeprocessen og til afvaskning af udstyr som blandemaskiner og roterbiler.
3.3 Blandevand Af Christian Munch-Petersen, EMCON A/S Vand er en hovedkomponent i beton. Vand danner sammen med cement den lim, der binder tilslaget (sand og sten) sammen. Samtidigt er vand med til at
Læs mereBestemmelse af koffein i cola
Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i
Læs mereBetonbogen FRA CEMENT TIL BETON
Betonbogen FRA CEMENT TL BETON En vejledning i beton og betonfremstilling udarbejdet for Cementfabrikkernes tekniske Oplysningskontor af dr. techn. Erik V. Meyer i samarbejde med overingeniør C. S. Forum,
Læs mere12.5 Rør, brønde og bygværker
12.5 Rør, brønde og bygværker Af Steffen Birk Hvorslev, SBH-Consult A/S Betonrør og -brønde bruges til at anlægge gravitations- og tryksystemer til transport af spildevand og regnvand, samt til at etablere
Læs mereMursten. Mursten er defineret i DS/INF 167 som byggesten, hvis basishøjde er mindre end 185 mm. (Eurocode 6 skelner ikke mellem mursten og blokke).
Mursten Mursten er defineret i DS/INF 167 som byggesten, hvis basishøjde er mindre end 185 mm. (Eurocode 6 skelner ikke mellem mursten og blokke). Stentype Der skelnes mellem følgende typer byggesten:
Læs mereNATURLIG STRALING I BYGNINGER.
NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet
Læs mereBetoncentret
Betoncentret Eftermiddagens program Ca. 13.20: Ca. 13:30: Ca. 14:00: Ca. 14.15: Ca. 14.35: Ca. 14.50: Ca. 15:15: Introduktion v/ Thomas Juul Andersen Droner i byggeriet v/ Wilson Ricardo Leal Da Silva
Læs mereCompact Reinforced Composite
Compact Reinforced Composite CRC er betegnelsen for en fiberarmeret højstyrkebeton typisk med styrker i intervallet 150-400 MPa udviklet af Aalborg Portland, der nu markedsføres og sælges af CRC Technology.
Læs mereDansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede
Læs mereBetonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
13 Betonsygdomme København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 1 Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført siden BBB og frem til DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner
Læs mereMini-overflødighedshorn
Mini-overflødighedshorn 10 pers. (9 ringe) Ingredienser Kransekagemasse 150 g flormelis 30 g past. æggehvider 500 g ren, rå marcipan Sprøjteglasur 75 g sigtet flormelis ca. 30 g past. æggehvider Pynt 200
Læs mereAnalyse af benzoxazinoider i brød
Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder
Læs mereStilrent. BETON er enkelt og. Aarhus Cementvarefabrik. Vi udnytter betonens kreative muligheder - og nyder de særlige udfordringer det giver
Stilrent BETON er enkelt og Vi udnytter betonens kreative muligheder - og nyder de særlige udfordringer det giver Aarhus Cementvarefabrik Aarhus Cementvarefabrik - et naturligt valg Der er løbet meget
Læs mereFiltralite Air. Filtralite Air LUFTRENSNING. Effektiv lugtfjernelse
Filtralite Air Filtralite Air LUFTRENSNING Effektiv lugtfjernelse 1 2 Formål Ren luft er nødvendig for et behageligt liv. Lugt fra industri, landbrug og spildevandsrensning kan renses med biofilm i biofiltre.
Læs mere7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN
1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig
Læs mereDefinitioner. Aggressivt miljø:
Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt
Læs mereUdbuds- og anlægsforskrifter. Varmblandet asfalt. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Revisionshæfte
Udbuds- og anlægsforskrifter Varmblandet asfalt Maj 2004 Erstatter Nov. 2003 Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Revisionshæfte Forord Herværende revision af AAB Varmblandet asfalt nov. 1998 er gældende
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereMaterialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus
Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Beton typer, egenskaber, anvendelse og restaurering Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, maj 2013 BETON
Læs mereSign: Side 1 af 7 Udg. 1 SUPPLERENDE BESTEMMELSER FOR CERTIFICERING AF FALDUNDERLAG
Supplerende bestemmelser for certificering af faldunderlag Dato 2012-07-31 Sign: Side 1 af 7 SUPPLERENDE BESTEMMELSER FOR CERTIFICERING AF FALDUNDERLAG 0. Generelt Nærværende supplerende bestemmelser for
Læs mereFakta om Fjerkræ. EU handelsnormer for Fjerkrækød 1
EU handelsnormer for Fjerkrækød 1 Senest opdateret: Januar 2009 Siden 1990 har der eksisteret handelsnormer for fjerkrækød, der omsættes indenfor EU. Handelsnormerne er et sæt spilleregler for, hvordan
Læs mereDER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!
TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG
Læs mereDansk Beton, Letbetongruppen - BIH
Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH Notat om udtræksstrker og beregning af samlinger imellem vægelementer Sag BIH, Samlinger J.nr. GC2007_BIH_R_002B Udg. B Dato 25 oktober 2008 GOLTERMANN CONSULT Indholdsfortegnelse
Læs mereMiddelalderens mørtler
Middelalderens mørtler Middelalderens mørtler, Teknologisk Institut, Murværk Side 2 af 9 2015 Titel: Middelalderens mørtler Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C
Læs mereKom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem
Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereMed henvisning til mailkorrespondancen opdeles arbejderne i 4 delopgaver:
Silkeborg Kommune Natur og Miljø Søvej 1 8600 Silkeborg Att. Aage Ebbesen Vedr. vurdering af udgifter til grødeskæring og sandoprensning på delstrækninger i Gudenåen mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø.
Læs mereSlotsgrus -(Nyt) Koncepttil opbygningafgrusbefæstelser
Slotsgrus -(Nyt) Koncepttil opbygningafgrusbefæstelser Palle Kristoffersen. Landskabsarkitekt, Ph.D. Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme - SLKE (Tidligere Skov & Landskab KU) Disposition 1. Baggrund
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereBETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013
BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD Generelt, Eurocode 2, empirisk model Norske undersøgelser fra 2013 Sammenligning med danske undersøgelser Diskussion af resultater
Læs mereCBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt.
Generelt Cement- og Betonlaboratoriet (CBL) i Aalborg Portlands Research and Development Centre (RDC) blev etableret i 1977 i forbindelse med en sammenlægning af CtO-Laboratoriet, Cementlaboratoriet og
Læs mereGussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER
STRENOV PRODUKTER INFORMATION GussStahl Lienen GussStahl Lienen GmbH & Co. KG (GSL) som blev grundlagt i den tyske by Lienen i 1971, er specialister inden for støbning af komplekst formede stålkomponenter
Læs mere5.3.1 Definitioner og måleregler Side 1. 5.3.1 Definitioner og måleregler
5.3.1 og måleregler Side 1 5.3.1 og måleregler Der henvises til fagbogen Nordisk kvalitetssprog for træbranchen nåletræ ISBN 87-7756- 568-1, Markaryds Grafiska, maj 2000, som i uddrag er beskrevet på de
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. SEA-DOO er et registreret varemærke tilhørende Bombardier Inc. og bruges under licens til Daka Development Ltd.
INDHOLDSFORTEGNELSE OVERSIGT... 3 SIKKERHEDSHENVISNINGER... 4 IBRUGTAGNING... 6 VAND-SCOOTER brugt til svømning og snorkling... 6 VAND-SCOOTER brugt til dykning... 8 BATTERIBRUG... 10 Oplad batteri...
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE STABILT GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE STABILT GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016 STABILT GRUS AAB INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 3 3 UDFØRELSE 5 3.1 Levering 5 3.2 Udlægning 5 3.3 Komprimering 6 3.4 Overflade
Læs mereManual. ACO In-Line analog fugtmåler MMS. Moisture Measuring Sensors (MMS) Installation og kalibrering af:
Manual Installation og kalibrering af: ACO In-Line analog fugtmåler MMS. Moisture Measuring Sensors (MMS) Elektrisk strøm! Risiko for elektrisk chok! Kun trænet eller instruerede personer bør udføre de
Læs mere