MILJØTILSYN i ROSKILDE 2004

Transkript

1 2004 ROSKILDE MILJØAViS Nr. 1, februar 2005 Indhold Tilsynsindsatsen i Nye regler om brugerbetaling... 4 Mangelfulde ansøgninger om miljøgodkendelse koster ekstra... 6 Miljøtilsyn i fremtiden I Roskilde har vi et godt og stabilt samarbejde med virksomhederne om deres miljøindsats. Generelt vil de mange nye regler ikke ændre meget på dette samarbejde. Af Kathleen Johman Kjærulff, Miljøafdelingen, Roskilde Kommune Renserierne i Roskilde... 6 Skærpede krav til opbevaring af husdyrgødning... 7 Workshop om miljøet... 8 Udvidelsen af Bjergmarkens Renseanlæg blev indviet den 21. december ROSKILDE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Miljøafdelingen Skt. Ols Stræde Roskilde Tlf Fremtidens tilsyn hedder differentieret miljøtilsyn. Det skal gerne afspejles i, at de virksomheder, som selv yder en miljømæssig indsats, belønnes i form af mindre offentlig kontrol og lavere brugerbetaling. Ny brugerbetalingsbekendtgørelse Fra 1. januar skal virksomhederne betale for miljøtilsyn og -godkendelse efter miljømyndighedernes faktiske tids- og ressourceforbrug på den enkelte virksomhed, og ikke mere som et fast årligt beløb. Den ny bekendtgørelse omfatter de samme virksomheder, som i dag er omfattet af bekendtgørelsen om brugerbetaling. Virksomheden skal betale 243,40 kr i timen til dækning af en del af kommunens omkostninger. De nye regler gennemgås detaljeret i artiklen side 4-5. Vi forventer, at den kommende brugerbetaling samlet for alle virksomheder vil ligge på samme niveau som nu. De fleste virksomheder vil heller ikke opleve en stor ændring af betalingsniveauet. Er miljøforholdene i orden, vil niveauet være det samme eller lidt lavere, når man ser på det som et gennemsnit over en årrække. Betalingen vil dog falde på en anden måde, da opkrævningen kun sker, når der har været udført et myndighedsarbejde. Til gengæld vil virksomheder, som kræver en større myndighedsindsats, skulle betale tilsvarende mere. Fortsættes på side 2

2 Differentieret tilsyn Miljøstyrelsen har udarbejdet en ny vejledning om kommunernes differentiering af tilsynene. Vejledningen foreskriver, at kommuner og amter skal kategorisere virksomhederne efter niveauet i disses miljøindsats. Det skal ske med udgangspunkt i virksomhedernes systematik på miljøområdet, deres villighed til at levere oplysninger og deres lovlydighed. Endvidere omhandler vejledningen, hvordan myndighederne skal lægge niveauinddelingen af virksomhederne til grund for differentiering af tilsynsarbejdet for at målrette og prioritere tilsynsressourcerne. Miljømyndighederne skal inddele virksomhederne i følgende tre niveauer: Niveau 1: Virksomhedens miljømæssige forhold er upåklagelige, og virksomheden har bragt sig på forkant i miljøarbejdet Niveau 2: Virksomheden er lovlydig, men har ikke gennemført en særlig indsats inden for miljøområdet Niveau 3: Virksomhedens miljøforhold er kritisable, og virksomheden har problemer med at overholde miljølovgivningen Virksomhederne er ikke fastlåst på et niveau. Hvis en virksomhed på niveau 3 begynder at overholde miljølovgivningen og selv arbejder på at nedbringe miljøbelastningen, vil virksomheden naturligvis efterfølgende blive kategoriseret på niveau 2 eller niveau 1. Konsekvensen af kategoriseringen kan betyde, at hvor niveau 1-virksomheder i en branche eksempelvis skal have et samlet tilsyn hvert 2., 3. eller 4. år, så kan niveau 3-virksomheder i samme branche få flere tilsyn om året. Miljøstyrelsen har dog endnu ikke fastsat disse minimumsfrekvenser. Ny godkendelsesbekendtgørelse og branchebilag Godkendelsesbekendtgørelsen er blevet revideret i henhold til virksomhedsudvalgets anbefalinger. Der vil i fremtiden være 3 forskellige godkendelsesprocedurer: En individuel godkendelse, en standardiseret godkendelse og en forenklet godkendelse. Samtidig er der sat et arbejde i gang med at udarbejde branchebilag med standardvilkår for en række brancher. Disse skal danne grundlag for den forenklede godkendelsesprocedure. Se artiklen side 6-7. Nye tider for anmeldevirksomheder Miljøstyrelsen har ophævet de tidligere anmeldepligtige virksomheders pligt til på forhånd at oplyse om etablering og ændringer i produktionen. Det påhviler nu kommunen selv at indhente disse oplysninger. Miljøstyrelsen forventes at udgive en vejledning i starten af 2005, og Roskilde Kommune vil ud fra denne i løbet af året tage stilling til, på hvilken måde vi vil sikre en kontakt til disse virksomheder. Tilsynsindsatsen i 2004 På trods af store, nye miljøopgaver besøgte Miljøtilsynet i 2004 flere virksomheder end tidligere. Af Marthe Gudmand-Høyer, Miljøafdelingen, Roskilde Kommune 149 virksomheder fik i 2004 besøg af Roskilde Kommunes miljøtilsyn. Samtidig har det været et travlt år med mange nye opgaver på miljøområdet. Der er udarbejdet et nyt forslag til affaldsplan, som netop har været i offentlig høring. I december blev det nye renseanlæg på Bjergmarken indviet og Byrådet træffer i februar 2005 beslutning om forslaget til ny spildevandsplan. Forslaget indebærer, at kloakeringen af kolonihaverne, som har været indeholdt i spildevandsplanen siden 1976, opretholdes. Byrådet tager i den forbindelse stilling til et konkret forslag om at gennemføre kloakeringen frem til Forslaget betyder også, at mange ejere af ejendomme i det åbne land vil få forbedret spildevandsrensning. Det nye gebyr på erhvervs-affald gav mange henvendelser fra virksomhederne, som krævede sagsbehandling. Endelig er ideerne fra regeringens virksomhedsudvalg blevet omsat til en lang række konkrete love og bekendtgørelser, som træder i kraft pr. 1. januar Det kræver tid at sætte sig ind i de mange ændrede regler og at forberede de nye administrative rutiner, eksempelvis opkrævning af brugerbetalingen for miljøtilsyn ud fra registrering af timeforbruget. Der har derfor i 2004 været brugt færre ressourcer til den direkte tilsynsindsats med virksomhederne. Alligevel er antallet af besøgte virksomheder større end de foregående år, se figur 1. 2

3 Virksomhederne er stadig omfattet af reglerne om brugerbetaling for miljøtilsyn og aftalerne om et regelmæssigt tilsyn efter de landsdækkende minimumsfrekvenser for tilsyn. Sådan vil vi gøre i fremtiden I Roskilde har vi differentieret tilsynsarbejdet i en årrække. Vi prioriterer tilsynsarbejdet ud fra: Virksomheder, hvor tingene ikke er i orden Virksomheder, der ønsker et samarbejde Virksomheder, der foretager ændringer Denne prioritering mener vi er i god tråd med de kommende intentioner, og vi vil i 2005 fortsætte med at prioritere årets tilsyn efter disse retningslinier. Virksomhedsudvalget anbefaler en glidende overgang mellem nuværende og kommende minimumsfrekvenser ved, at de nuværende frekvenser ophører i takt med gennemførelsen af et samlet tilsyn med ledsagende niveau-placering. Åbent hus på Bjergmarkens renseanlæg i oktober. Interessen var stor både for anlægget og de miljømærkede produkter. Roskilde Kommune har hidtil besøgt virksomhederne mindst hvert 3. år, og vi vil i 2005 bevare tilsynet på det nuværende niveau. Begrundelserne for dette er: hyppige ændringer (nye ejere, ændrede produktionsforhold mv) hos særligt de tidligere anmeldepligtige virksomheder og autobranchen en kontinuerlig kontakt til den enkelte virksomhed fremmer dialogen og sikrer fokus på miljøforhold og formidling af nye miljøregler visse virksomheders egne ønsker om sågar årlig kontakt De ændringer virksomhederne vil opleve vil være: at vi med udgangspunkt i det næste tilsyn vil kategorisere den enkelte virksomhed. Vi vil bruge kategoriseringen som parameter i prioritering af tilsyn samt til indberetning til Miljøstyrelsen at vi vil forvarsle vores tilsyn og give oplysninger om tilsynets indhold at brugerbetalingen bliver opkrævet i februar-marts med udgangspunkt i det foregående års arbejde. Dette sker første gang for året 2005, som opkræves foråret Figur 1: SKYER Antal besøgte virksomheder i Andre Målsatte Virksomheder med brugerbetaling. 105 af de besøgte virksomheder er omfattet af reglerne om brugerbetaling for miljøtilsyn. Det er de virksomheder, som indgår i såvel de landsdækkende som Roskilde Kommunes egne mål for, hvor tit virksomhederne som minimum skal tilses. Som tidligere år er disse mål opfyldt. Roskilde Kommunes mål er, at alle virksomhederne er besøgt inden for 3 år, mens de landsdækkende minimumskrav er, at 50% af virksomhederne skal være besøgt inden for en periode, som varierer fra 1 til 3 år alt efter virksomhedstype. Pr. 1. januar 2005 var i alt 188 virksomheder i kommunen omfattet af disse minimumsmål. Figur 2: Besøgte virksomheder i 2004 Antal Antal Besøgte Godkende Anmelde Branche Landbrug med dyr Fordelingen af virksomhederne efter typer fremgår af figur 2. Andre 3

4 Nye regler om brugerbetaling for miljøtilsyn og miljøgodkendelse Tidligere har virksomhederne betalt et fast årligt gebyr for tilsyn og godkendelse på miljøområdet. Fremover skal betalingen ske efter det faktiske tids- og ressourceforbrug på den enkelte virksomhed. Af Marthe Gudmand-Høyer, Miljøafdelingen, Roskilde Kommune Målet med at ændre brugerbetalingen er, at virksomheder, som ikke har styr på deres miljøforhold, kommer til at betale mere end tilsvarende virksomheder, hvor forholdene er i orden. De nye regler gælder for tilsyns- og godkendelsesarbejde, som udføres efter den 1. januar 2005 Hvilke virksomheder er omfattet? Der sker ikke ændringer i, hvilke virksomheder som er omfattet af brugerbetalingen. Det er de samme virksomheder, som hidtil har betalt et fast årligt beløb, som også er omfattet af de nye regler. Virksomheder omfattet af brugerbetalingen er de samme typer af virksomheder, som er omfattet af kommunens målsætning om minimumstilsyn. Takster Timebetalingen er 243,40 kr. pr. time i Der skal ikke betales moms af brugerbetalingen. Taksten pristalsreguleres årligt og vil kunne ses på Miljøstyrelsens hjemmeside For fremmede tjenesteydelser, dvs. hvor myndigheden i forbindelse med tilsyn og godkendelse får udført analyser og målinger på den enkelte virksomhed, skal virksomheden betale 57,79 % af regningsbeløbet ekskl. moms. Hvad skal der betales for? Virksomhederne skal betale for godkendelse og aktiviteter efter miljølovens kapitel 5 og 9. Godkendelser efter andre kapitler i miljøloven eller andre love er ikke omfattet. Der opkræves både for aktiviteter på og uden for selve virksomheden. Eksempler på de aktiviteter, som myndighederne skal opkræve for, fremgår af tabellen. Opkrævning Vi skal registrere tidsforbruget pr. dag til nærmeste halve time. Dog registreres tidsforbrug under et kvarter ikke. På regningen skal tidsforbruget og de fremmede tjenesteydelser fremgå fordelt på godkendelser og tilsyn samt på aktiviteter på og uden for virksomheden. Opkrævningen sker det efterfølgende år, så betaling for hele 2005 skal derfor først falde i foråret Dog kan der opkræves for en godkendelse, så snart den er givet. Lovgrundlag Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 942 af 16. september 2004 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelse og bilag kan ses på Hvis der er spørgsmål til de nye regler om brugerbetaling, er du velkommen til at kontakte Miljøafdelingen på telefon eller Ud over de faste minimum besøges virksomhederne efter behov. Ca. hver 3. virksomhed har fået mere end et besøg i løbet af de seneste 3 år, se figur 3. Det niveau er uændret i forhold til tidligere. De ekstra tilsyn er ikke kun begrundet i klager eller kontrol, når der har været utilfredsstillende forhold. Formålet er lige så tit forebyggende, eksempelvis når virksomhederne har planer om ændringer. Kun ca hver 10. af virksomhederne er besøgt oftere end 2 gange de sidste 3 år. Virksomheder uden brugerbetaling Miljøtilsynet har i 2004 besøgt 44 virksomheder, som ikke er omfattet af reglerne om brugerbetaling for miljøtilsyn og minimumskrav til Figur 3: Virksomheder fordelt efter antal besøg i pr. virksomhed Antal besøg 2 besøg >3 besøg tilsynsfrekvensen. Mange af disse besøg sker efter klager fra naboer. Der er derfor oftere brug for at følge op med flere tilsyn. Hver 4. af disse virksomheder blev besøgt mere end 1 gang i 2004, mens det kun gjaldt for hver 10. målsat virksomhed. Hvor er der problemer? På langt de fleste virksomheder er miljøforholdene i orden. Problemer, som har ført til reaktioner fra miljøtilsynet, er typisk: Store udsving i spildevandets ph tærer kloakkerne og skader arbejdsmiljøet Uforsvarlig opbevaring af kemikalier og farligt affald Klager fra naboer over støj fra musikanlæg 4

5 Brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven Medregnes Medregnes ikke Aktiviteter efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 (miljøgodkendelse) og kapitel 9 (tilsyn). Aktiviteter, der er knyttet direkte til den enkelte virksomhed. Det gælder både aktiviteter ude på virksomheden og ved skrivebordet eller andetsteds f.eks. møde hos ekstern konsulent. Behandling af ansøgning om miljøgodkendelse Møder og tilsyn, vejledning, prøveudtagning, måling, beregninger samt afgørelse i forbindelse med godkendelsen Revurdering af godkendelser Behandling af sager om påbud efter 41 eller 42 Forberedelse af tilsyn Aktivt tilsyn med spildevand, støj, luft, lugt, affald, farligt affald Kontrol af vilkår i miljøgodkendelser, spildevandstilladelser, påbud og andre afgørelser og regler efter miljøloven Prøvetagning, analyser, målinger Udfærdigelse af beregninger Vejledning om krav, der skal overholdes Dialog om regulerbare miljøforhold Opfølgning af tilsyn Udfærdigelse af tilsynsrapport Håndhævelse (henstilling, indskærpelse, påbud, forbud samt politianmeldelse) Tilsyn og sagsbehandling med klagesager, der kan medføre påbud efter 42 Udtalelse om virksomhedens grønne regnskab, herunder også frivillige grønne regnskaber Kategorisering af virksomheden Aktiviteter efter andre dele af miljøbeskyttelsesloven eller efter andre love. Generel planlægning af tilsynsarbejdet eller fastlæggelse af en generel praksis. Generel vidensopbygning og efteruddannelse om miljøforhold, også selvom viden skal benyttes på en konkret virksomhed, medregnes heller ikke. Behandling af ansøgninger om spildevandstilladelse Behandling af sager om olietanke og ansøgninger om tilladelser til oplag af andre stoffer, produkter og materialer på eller i jorden Tilsyn og sagsbehandling med jord- og grundvandsforurening efter jordforureningsloven Tilsyn på baggrund af ubegrundede naboklager over virksomheden Første tilsyn på baggrund af berettigede naboklager Dialog om ikke-regulerbare emner f.eks. frivillig miljøledelse, forebyggende miljøindsats og renere teknologi / BAT. Undtaget er dog, hvis det er en integreret og nødvendig del af tilsyns- eller godkendelsesarbejdet Vejledning om fordele og ulemper ved forskellige løsninger til affaldshåndtering Kørsel Selvhjælpshandlinger Sagsbehandling ved behandling af klage i Miljøstyrelsen eller andre klagenævn Bistand til politimæssig efterforskning Beregning af andre gebyrer, f.eks. særbidrag Klager fra naboer over generende lugt Det forebyggende arbejde for at nedbringe de miljøfremmede stoffer er fortsat i 2004 med information her i miljøavisen og arrangementer blandt andet i tilknytning til den landsdækkende kampagne for miljømærkede produkter. Slammet fra Bjergmarkens Renseanlæg overholder igen kravene til brug på landbrugsjord. Senest har Roskilde Amt bedt kommunen opspore mulige kilder til miljøfremmede stoffer i spildevandet, da de er problematiske i vandmiljøet. Rapporten om Roskilde Kommunes indsats over for de miljøfremmede stoffer sendes derfor til amtet. I 31 tilfælde har problemerne i 2004 givet anledning til administrative reaktioner, se figur 4. De administrative reaktioner kan enten præcisere miljøkravene til virksomheden i form af henstillinger og påbud eller håndhæve gældende krav gennem indskærpelser, forbud og politianmeldelser. Figur 4: Miljøreaktioner Politianmeldelse Forbud Påbud Indskærpelser Henstilling

6 Mangelfulde ansøgninger om miljøgodkendelser koster ekstra Fremover får mange virksomheder standardvilkår efter deres branche og ikke som tidligere en individuel vurdering. Virksomhedens ansøgning skal desuden erstatte den miljøtekniske beskrivelse. Det er nogle af ændringerne i en ny bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Af Anne Krongaard, Miljøafdelingen, Roskilde Kommune De nye regler om miljøgodkendelse trådte i kraft 1. januar De bygger på Virksomhedsudvalgets rapport, som i november 2003 anbefalede at indføre et forenklet godkendelsessystem for hovedparten af listevirksomhederne. De miljømæssige krav til virksomhederne fastholdes på samme niveau. Hurtigere og mere smidigt Industrien og landbrugssektoren har efterspurgt en hurtigere og mere smidig sagsbehandling af godkendelser samt mulighed for at orientere sig på forhånd om, hvilke krav der gælder for den enkelte virksomhed. Hele omdrejningspunktet for forenkling ligger derfor i, at der for en lang række virksomheder udarbejdes branchebilag med standardvilkår. Standardvilkår Standardvilkårene udarbejdes, således at de er repræsentative for den samlede viden om en given branche på et givet tidspunkt, og baseres på den bedste tilgængelige teknik for branchen. For de brancher, som ikke bliver overført til det forenklede system, udarbejdes vilkår som hidtil. Renserierne opfylder de nye miljøkrav For renserierne i Roskilde har kravene betydet en del investeringer i ventilation, lofter og maskiner, men også et bedre arbejdsklima og en bedre miljøprofil. Overholdelse af kravene i bekendtgørelse nr. 532 af 18. juni 2003 om etablering og drift af renserier er det ene af Miljøstyrelsens årstemaer for kommunernes indberetninger om miljøtilsynet i De fire renserier i Roskilde Kommune opfylder alle krav til indretning og drift. Renserier med i miljøprojekt Miljøstyrelsen iværksatte i foråret 2004 et projekt for at undersøge, om de krav, bekendtgørelsen fastlægger, er tilstrækkelige. To af renserierne i Roskilde indgik i undersøgelsen, da de som de første - og på det tidspunkt eneste - opfyldte kravene. I projektet undersøgte man transporten af rensevæsken tetrachlorethylen mellem renseri og tilstødende beboelser. Resultaterne af undersøgelsen er ikke offentliggjort, men Miljøstyrelsen oplyser, at der ikke er væsentlig luftbevægelse fra renserier til beboelser. Endvidere overholdes bekendtgørelsens grænseværdier for koncentrationen af tetrachlorethylen i renserier og beboelser. Omkostninger og fordele Renserierne har været nødt til at foretage en del investeringer for at opfylde kravene. To renserier har købt nye rensemaskiner med indbygget kompressor og kulfilter, ét renseri har opsat sænket loft, ét har opsat membran i loftet og alle har de renoveret eller etableret nyt ventilationssystem. Men investeringerne har også betydet, at medarbejderne i renserierne har fået et bedre arbejdsklima, og indeklimaet i de beboelser, som ligger over renserierne, må også formodes at være blevet bedre. Så renserierne kan med rette profilere sig på, at de opfylder miljøkravene. Af Bente Gjerulff, Miljøafdelingen, Roskilde Kommune 6

7 Større krav til ansøgningen Virksomheder skal fortsat have en miljøgodkendelse, før de etablerer sig eller foretager væsentlige ændringer. Miljøkravene bliver der ikke slækket på, men begrebet miljøteknisk beskrivelse afskaffes. Virksomhedens ansøgningsmateriale skal erstatte den miljøtekniske beskrivelse og lægges som bilag til afgørelsen. Afgørelsen vil bestå af en vurdering af ansøgningen, en begrundelse for afgørelsen samt de nødvendige vilkår. Den væsentlige ændring i den procedure er, at den dialog, vi tidligere har haft om en kommende miljøgodkendelse, vil koste penge. Vores erfaring er, at ansøgningerne ofte er mangelfulde, hvilket vi hidtil har løst ved at indføje oplysningerne i den miljøtekniske beskrivelse på grundlag af en løbende dialog med virksomheden. Det arbejde skal virksomhederne nu selv gøre. Mangelfulde ansøgninger koster ekstra miljøgebyr Det betyder, at det kan blive dyrt, hvis ansøgningens materiale er mangelfuldt, og vi skal indhente yderligere omlysninger. Virksomheder, som indsender et fyldestgørende ansøgningsmateriale, slipper til gengæld billigere. Andre nye regler betyder nemlig, at I fremover skal betale efter den tid og de ressourcer, som vi konkret bruger for jeres virksomhed. I skal betale efter en timeregistrering. Disse regler trådte i kraft 1. januar Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på eller mail annek@roskildekom.dk. Bekendtgørelse nr. 943 af 9. september 2004 om godkendelse af listevirksomheder De 8 brancher, Miljøstyrelsen foreløbig har besluttet at udarbejde branchebilag for, er: Autoophugningsvirksomheder (K209) Overfladebehandlingsanlæg (A203) Maskinværksteder (A205) Kraft/varmeproducerende anlæg 5-50 MW (G201) Kraft/varmeproducerende anlæg 1-5 MW (G202) Motorsportsbaner (H201) Modtagestationer for farligt affald (K203) Modtagestationer for ikke-farligt affald (K212) Skærpede krav til opbevaring af husdyrgødning Ammoniakhandlingsplanen 2001 har til formål at begrænse ammoniaktabet. Det har ført til skærpede krav for opbevaring af husdyrgødning. I Roskilde opfyldes kravene ved opbevaring i gyllebeholdere, mens det kniber for markstakke og møddingsanlæg. Skov- og Naturstyrelsen har udpeget gyllebeholdere som særligt tema for kommunernes indberetning om tilsynet i 2004, mens årstemaet for 2005 bliver de nye krav til opbevaring af gødning i markstakke. Gyllebeholdere Siden den 1. marts 2003 har der været et krav om fast overdækning af gyllebeholdere. Lovgivningen giver dog mulighed for at etablere anden overdækning, f.eks. flydelag, hvis der føres en logbog. Logbogen skal sikre, at landmanden hele tiden holder øje med, at overdækningen er tæt. I Roskilde Kommune findes to gyllebeholdere uden fast overdækning. Ved tilsyn i 2004 var der i begge tilfælde ført logbog, og flydelaget fremstod tilfredsstillende. Overdækning af markstakke Fra 1. august 2004 er kravene til at overdække markstakke og møddinger blevet skærpet. Husdyrgødning må kun opbevares som kompost i markstakke, hvis tørstofprocenten er større end 30%, og skal være helt overdækket med lufttæt materiale eller kompostdug. Overdækning med halm er således ikke længere tilstrækkelig. Stakkene bør højst ligge samme sted 12 måneder, og de må først placeres samme sted igen efter 5 år. Fast gødning på møddingspladser uden daglig tilførsel skal også være overdækket. De registrerede husdyrbrug er i 2004 blevet vejledt om de nye krav med brev, annoncer i lokalavisen og på tilsyn. Tilsynene viser, at der flere steder er behov for at forbedre forholdene, for at de nye krav kan overholdes. Det vil der blive fulgt op på af miljøtilsynet i Af Anne Grethe Jørgensen, Miljøafdelingen, Roskilde Kommune 7

8 Har du råd til ikke at tænke på miljøet? Roskilde Erhverv har i samarbejde med Roskilde Kommune arrangeret en workshop torsdag den 3. marts 2005 kl på RUC, rum 1, bygning 1. Du kan deltage i forskellige workshops, som alle har det formål at hjælpe dig videre med miljøarbejdet. Sammen med kollegaer fra andre virksomheder bliver der mulighed for at diskutere emner som el, vand, varme, affald, miljøtjek og grønt regnskab. Som sparringspartnere har vi desuden samlet en række personer, der til sammen kan rådgive og vejlede om de fleste emner inden for miljø og ressourcebesparelser. Sidst på mødet samler vi op på de forskellige emner og ser på, hvordan vi kan hjælpe dig med at komme videre! Du kan tilmelde dig hos Miljøvejleder Trine K. Sørensen på tlf eller pr. mail til trineks@roskildekom.dk senest den 25. februar Dette nummer af Roskilde Miljøavis indeholder Roskilde Kommunes årlige beretning om Miljøtilsynet for Kommunerne skal hvert år udarbejde en beretning om miljøtilsynet og indberette en række oplysninger om deres indsats som miljømyndighed. De oplysninger, som Roskilde Kommune har indberettet til Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen, kan ses på vores hjemmeside Se under: Emneoversigt/Miljø og Forsyning. ROSKILDE KOMMUNE MILJØAFDELINGEN Roskilde Miljøavis udgives 4 gange om året af Miljøafdelingen i Roskilde Kommune. Avisen er rettet mod virksomheder i kommunen. Redaktion: Roskilde Kommune, Teknisk Forvaltning, Miljøafdelingen. Kontaktpersoner: Dorte Nejrup, dorten@roskildekom.dk Anne Krongaard, annek@roskildekom.dk Marthe Gudmand-Høyer Marthegh@roskildekom.dk Trine Keinicke Sørensen trineks@roskildekom.dk Redaktionen modtager gerne indlæg til Miljøavisen. Ansvarshavende redaktør: Kathleen Johman Kjærulff Kathleenjk@roskildekom.dk Opsætning: Mette Holm Tryk: Kailow Graphic Miljøcertificeret efter ISO Arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS Miljøavisen trykkes i et oplag på eksemplarer og på svanemærket papir