Rundt om cirkulær økonomi: Cirkulær økonomi som miljøstrategi for virksomheder, kommuner og civilsamfund

Transkript

1 Rundt om cirkulær økonomi: Cirkulær økonomi som miljøstrategi for virksomheder, kommuner og civilsamfund Michael Søgaard Jørgensen Aalborg Universitet, København T l f Oplæg ved MEM konference,

2 Oversigt: Cirkulær økonomi erfaringer fra forskning og undervisning Et kritisk perspektiv på lineær og cirkulær økonomi Forlængelse af produkters levetid bl.a.gennem bedre indsigt i brugernes erfaringer Forlængelse af produkters levetid gennem bedre reparationsmuligheder Mere effektiv udnyttelse af produkter gennem deleøkonomi og delefællesskaber Samarbejde om cirkulær økonomi: Forskning? Undervisning? MEMarbejdsgruppe?

3 De danske ressourcestrømme 2014 millioner tons pr. år Ca. 8 tons pr dansker pr. år Kilde: Danmarks Statistik,

4 Kilde: Danmarks Statistik, kg pr dansker pr år 4

5 Forstå den ret lineære, globaliserede ressource ineffektive økonomi Hvad bliver produceret og hvorfor? Ca. 50 kg kød om året => stort ressourcetab Ca. 20% madspild Ca. 15 kg nyt tøj og sko om året en del bruges ikke så meget Værktøj, køkkenudstyr m.m. Brug? Opgraderes og repareres sjældent En del biler bruges ikke meget afhængigt af hvor man bor Hvorfor taber produkter værdi for brugerne? Hvorfor bliver produkter til affald? 5

6 Forstå den ret lineære, globaliserede ressource ineffektive økonomi Hvad bliver produceret og hvorfor? Ca. 50 kg kød om året => stort ressourcetab Flowets hastighed Ca. 15 kg nyt tøj og sko om året en del bruges ikke så meget Ca. 20% madspild Værktøj, køkkenudstyr m.m. Brug? Opgraderes og repareres sjældent Flowets størrelse En del biler bruges ikke meget afhængigt af hvor man bor Hvorfor taber produkter værdi for brugerne? Hvorfor bliver produkter til affald? 6

7 Principper for cirkulær økonomi Nedsættelse af ressourceforbrugets hastighed ( slowing down ) ved hjælp af længere produktlevetid baseret på reparation, korrekt brug, opgradering m.m. Forbrugsgoder: Længere levetid Reduktion af ressourceforbrugets størrelse ( narrowing ) gennem reduktion af spild i produktion og brug og ved at dele /lejeordninger betyder, at færre produkter kan tilfredsstille behovet gennem mere effektiv produktudnyttelse Forbrugsgoder: Deleøkonomi Fødevarer: Færre animalske produkter. Mindre madspild Lukning af ressourcestrømme ( closing ) gennem anvendelse af genanvendte komponenter og materialer. Muliggøre ved at farlige stoffer og materialer undgås og produkter er lette at adskille. Vanskeliggøres af de globaliserede produktkæder. Forbrugsgoder: Genanvendelse af komponenter og materialer Fødevarer: Genanvendelse af madspild til højværdiprodukter Kilder: Bocken et al, 2016; Jørgensen & Remmen, 2018

8 FORLÆNGET PRODUKTLEVETID 8

9 Produktforældelse => strategier for længere produktlevetid (Ref: Bocken et al, 2016; Jørgensen & Remmen 2019) Design af produkter med lang levetid: Design af kvalitetsprodukter, der giver brugerne lyst til at have produktet i lang tid Påvirkes bl.a. af virksomheders strategi for nye produkter og opgradering. Design af produkter med god funktionalitet og lang holdbarhed Den fysiske holdbarhed og pålidelighed, som produkter designes og produceres med Design af produkter, hvis levetid kan forlænges: Design af produkter der er lette at vedligeholde og reparere Gøre det let at vedligeholde og reparere et produkt Design af produkter der kan opgraderes og tilpasses skiftende behov Modularitet kan forlænge et produkts levetid ved at produktkomponenter let kan udskiftes Design af produkter der lever op til ofte anvendte standarder og normer Anvende produktkomponenter og interfaces, der passer sammen med andre produkter for at muliggøre fleksibel brug Design af produkter der er lette at adskille og samle Mulighed for at adskille og samle et produkt igen

10 Forlængelse af produktlevetid: Case: mobile dæmninger til at afværge oversvømmelser Vigtigt at forstå social praksis med produkt: Svært ved at overskue skånsom håndtering mhp genbrug efter mange dages hårdt arbejde

11 Ændringer i Environment Solutions forretningsmodel Instruktion af brugere i korrekt brug med henblik genbrug af dæmninger Mere letforståelig brugsanvisning Tilbyder nu salg, oplagring, tilbagetagning og abonnement Implementeret ved en storm i Danmark 7 tons dæmninger indsamlet og genbrugt Udfordring at indpasse kontrol og genfremstilling i virksomhedens produktionsplanlægning Udfordring at finde en økonomisk fornuftig forretningsmodel: Anvendelse af jomfruelig råvarer er billigere Leverandør kan ikke genanvende brugte materialer

12 Design og produktion Forbrug/brug Efter produktets brug Hvad ved virksomheder om deres produkters brug? Kortlægning mhp redesign af produkter og services Involvering i udviklingsarbejde? Hvem? Kunder Brugere Leverandører Myndigheder Muligt at opgradere fra eksisterende modeller? Konfigurering af fremtidige brugere: Hvordan bør produktet anvendes? Haves viden om brug og ibrugtagning? Forstås samspillet mellem produkt, aktører, andre systemer og infrastrukturer? Passer brugspraksisser med de forventede? Sker der tilpasning af produktet og/eller af brugspraksisser? Hvordan er effektivitet, udnyttelsesgrad m.m.? Tilbagetagningsordning? Sker genanvendelse og til hvad? (Hvordan) sikres miljømæssig fornuftig brug?: Design Information Teknologi Anvendes viden fra service og reparation!? Hvad går i stykker? Muligt at udskifte svage komponenter? Let at lave anbefalet vedligeholdelse? Kilde: Michael Søgaard Jørgensen, AAU, 2017

13 Forlængelse af bygningers levetid. Mere effektiv udnyttelse af bygninger Cirkulær økonomi: Re-purposing og multipurposing af bygninger Hvordan kan dagslys forlænge bygningers levetid eller effektivisere brugen gennem ombygning/renovering? Fra rådhus til børnehave (Kilde: Velux)

14 REPARATION

15 National dansk undersøgelse af reparation af varige forbrugsgoder % har reparationsbehov i løbet af et par år 28% heraf opgives = mindst reparationer Ca opgives, fordi reparation for dyr Faldende udgifter til reparation af varige forbrugsgoder: 600 kr (år 2000) => 170 kr (år 2016) Ikke pga bedre produktkvalitet: 22 % af behovet for reparation på produkter < 2 år gamle 58 % af behovet for reparation på produkter < 5 år gamle En del forhandlere og producenter synes IKKE at lære af forbrugernes erfaringer => nødvendigt med incitamenter for at sikre billigere reparationer og længere levetid Kilder: IDA, 2018; Jørgensen, 2018

16 Fra Reparationsværkstedet Miljø og Energicentret, Høje Taastrup

17 Erfaringer fra Reparationsværkstedet Miljø og Energicentret, Høje Taastrup Værkstedet årligt reparerer mere end 300 produkter 1/3 af reparationerne, at produkterne er af meget dårlig kvalitet og i rigtig dårlig stand 1/3 skyldes, at produkterne i højere grad er misligholdt af ejeren selv 1/3 skyldes, at ejeren ikke har fulgt forskrifter for korrekt vedligehold af produktet samt naturlig slitage Tegn på planlagt forældelse: en del produkter holdt kun lidt over 2 år til lige efter garantiperiodens udløb På mange maskiner ofte samme del, der er defekt Hvorfor lykkes nogle reparationer (ikke)? Billige produkter af lavere kvalitet kan ikke betale sig økonomisk at reparere Reservedele m.m. ofte overstiger indkøbsprisen for et nyt produkt. Reservedele svære at opdrive, da produkterne ofte enten er gamle, forældede eller produceret billigt i Asien Store/kendte producenters produkter lettere at reparere reservedele er lettere tilgængelige. Eget lager med reservedele fra andre produkter

18 Erfaringer fra Repair Café Nørrebro del af det nye netværk Repair Café Danmark

19 Produktlevetid Hvad vides om jeres produkters levetid som producent, leverandør eller bruger? Hvordan er muligheder og barrierer for reparation af produkter, der anvendes i privat og offentlig regi? Mulighed at arbejde med forlænget produktlevetid?

20 CIRKULÆR ØKONOMI SOM LOKAL UDVIKLINGSSTRATEGI

21 Cirkulær økonomi i kommuner: Komplekst mønster af global produktion, salg og forbrug => svært at lave lokale kredsløb Offentlig regulering1: Myndigheder og organisationer Offentlig regulering X: Myndigheder og organisationer Leverandør Virksomhed Kunde Slutbruger Underleverandør Affaldshåndtering Værdikæde / produktkæde: Flows af materialer, viden og penge Lokalt netværk 1: Medarbejdere, forsyning, offentlig regulering Innovationsnetværk: Med involvering af leverandører, kunder m.fl. Lokalt netværk X: Medarbejdere, forsyning, offentlig regulering Hvilket mønster af produktion, salg, forbrug og affaldshåndtering inden for en kommune? Inspiration: Jørgensen & Forman

22 Hvordan kan cirkulær økonomi fremmes i en kommune? Fokus på forlængede produktlevetider og deleøkonomi og ikke kun på upcycling af affald: Boligafdelinger, grundejerforeninger og offentlige institutioner som rammer for deleøkonomi Boligafdelinger og offentlige institutioner som kritiske kunder og brugere, når der indkøbes udstyr Lokale produktionsvirksomheder og detailhandel bruger lokale kunder til dialog om deres brugerfaringer: Hvornår og hvorfor har produkter værdi? Hvornår og hvorfor taber produkter værdi? Produktionsvirksomheder og detailhandel tilbyder brugervejledning, reparation og opgradering samt leje og leasingordninger Lokale affaldsselskaber og genbrugspladser har dialog med borgerne om produkter, der afleveres som affald: Hvorfor har produkterne tabt værdi: Dårlig kvalitet? Forkert brug? For dyre reparationer? Mulighed for lokale initiativer?

23 DELEØKONOMI OG DELEFÆLLESSKABER I OFFENTLIG OG PRIVAT REGI

24 Deleøkonomi inden for produktion, service og platformsvirksomhed Salg af produktadgang (parallel produktanvendelse) Salg af brugte produkter (sekventiel produktanvendelse) Produktionsvirksomheder Professionelt værktøj (Hilti) Delebiler (BMW og Mercedes) Printere, kopimaskiner (Xerox) Sundhedsteknologi (Philips) Sundhedsteknologi (Philips), Professionelt værktøj (Trumph) Møbler (IKEA) Salg af brugte bilreservedele (Renault, VW) Service og handelsvirksomheder Hoteller o.l. Biludlejning Delebilsklubber (Letsgo, Hertz) Tøjudlejning (B2B tekstilservice, B2C Vigga) Antikvariater og genbrugsbutikker: bøger, boligudstyr, tøj Biler og bilreservedele Platformsvirksomheder Overnatning (Airbnb m.fl.) Peer to peer billeje (GoMore) Samkørsel (GoMore) Tøjbytte (Veras) Facebook grupper ebay og andre platforme for brugte produkter Kilde: Michael Søgaard Jørgensen, AAU, 2017

25 Naboskab (2017): Deleskab i boligområde

26 Erfaringer deleskabe 10 deleskabe i Københavnsområdet fra Naboskab Boligforeninger: få, men dedikerede brugere Fleksibelt indhold og udstyr Forretningsmodel en udfordring Fra græsrodsinitiativ til virksomhed til konsulenter

27 Deleøkonomi på biblioteker 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. 2. Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende. Hvorfor købe og eje, når man kan låne og dele Biblioteket har erfaring med at låne ting ud og få dem hjem igen Fri og lige adgang Kilde: Nina Thorsted Petersen, Odense Bibliotekerne, 2017

28 Ideen med bæredygtighedskits Bæredygtighed (og biblioteket) er deleøkonomi Formidler viden gennem grej og fag /skønlitteratur, lyd, e bøger, online ressourcer m.m. Inspirerer til flere aktiviteter Inspirerer til at være sammen med andre Kilde: Nina Thorsted Petersen, Odense Bibliotekerne, 2017

29 Søborg Grundejerforening eksempel på et delefællesskab Antal udlån Antal lånere Stigende antal medlemmer pga udlån Andre foreninger tilsvarende, men mindre omfang Stort slid, men kræver sjældent erstatning Store stilladser, rodfræser og festtelte mod gebyr Kilde: Kim Christiansen, 2017

30 Andre redskaber Afkorter Dyksav Højtryksrenser Inspektionskamera Kompressor med basistilbehør Krydslaser Malerpistol Momentnøgle Sømpistol tilbehør til kompressor Energi m.m. Klimapistol Radonmåler Termofotografiapparat Fester Festtelte 5x8 m og 6x8 m Fliselægning m.m. Fliseklipper (max kantlængde 35 cm) Pladevibrator med benzinmotor Vaterpas til fliselægning Graveredskaber, nedbrydning m.m. Borehammer Brækstang (løftestang) Drænspade og drænskovl Nedbrydningshammer Pælebor manuelt Pælebor med benzinmotor Pælespade Haven Bassinstøvsuger Brændekløver med el motor Kileøkse Havefræser Rodfræser / Stubfræser Havetromle til græsplænen Hækkeklipper, elektrisk Kompostkværn Stangsav (elektrisk) Teleskopbeskærersaks Vertikalskærer / mosfjerner / plænelufter med el motor til græsplænen Kilde: Kim Christiansen, Agenda 21 Gladsaxe, 2017

31 Naboskab (2017): Bytteskab i boligområde

32 Deleøkonomi og delefællesskaber Hvordan er jeres erfaringer med deleøkonomi og delefællesskaber i forskellige private og offentlige regier? Som producent, leverandør og/eller bruger Er der muligheder for at udnytte ressourcer mere effektivt gennem deleøkonomi og delefællesskaber?

33 Samarbejde om cirkulær økonomi? MEM arbejdsgruppe om cirkulær økonomi? Udveksling af erfaringer. Seminarer, workshops o.l. Samarbejde om forsknings og innovationsprojekter Produktlevetid. Integration af service og reparationserfaringer i innovation Samarbejde ifm studerendes projektarbejde Brugererfaringer. Produktlevetid. Produkt/servicesystemer

34 SUPPLERENDE

35 Tysklands miljøstyrelse om produktforældelse (fra Zetland, 2017) Mekanisk forældelse. Komponent/materiale er dårligere eller helt i stykker (typisk efter garantiens udløb). Funktionel forældelse. To dele i produktet kan ikke længere arbejde sammen, eksempelvis hardware og software, på grund af opdateringer. Psykologisk forældelse. Dit produkt virker stadig, men du er utilfreds med det på grund af nyere, smartere modeller, som du higer efter og i stedet vil anskaffe. Økonomisk forældelse. Produkt har brug for en reparation, men det kan ikke rigtig betale sig på grund af for høje omkostninger i forhold til at købe en ny smartere model (eller også er det bare ikke til at opstøve delene til en reparation, servicemanualer m.m.).

36 Analyse af virksomhedens konkurrencemæssige position Kilde: Michael Porter (her fra betabox.dk) Bæredygtig Produktion

37 Screening: Miljøvurdering i livscyklusperspektiv MEKAvurdering Materialer - ikke-fornybare og fornybare materialer Råstofudvinding Produktion Brug Bortskaffelse Energi Kemikalier - miljø- og sundhedsskadelige stoffer og materialer Andet - Arbejdsmiljø - Areal