Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen CVR No:
|
|
- Oscar Laugesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen mt@biocover.dk CVR No:
2 SyreN System - Forsuring af gylle I det moderne landbrug er tab af næringsstoffer (emissioner) blevet et problem. Det opstår bl.a. ved, at kvælstof i gylle afgasses som ammoniak fra husdyrgødning og ved nedsivning af nitrat til grundvandet. Tab af ammoniak påvirker kvælstoffets sensitive natur negativt og bidrager til alvorligt luftforurening igennem omdannelse til PM 2.5 luftforurening, der tillægges ansvar for op til for tidlige dødsfald i EU pr. år. Nedsivning af nitrat til grundvandet skaber store problemer i forhold til renhedskrav for anvendelse af grundvand som drikkevand. En effektiv løsning til at reducere begge disse problemer, præsenteres i det efterfølgende som anvendelse af to forskellige teknologier igennem SyreN Systemet. Forsuring af gylle Forsuring af gylle betyder en styring af ph-værdien. Gylle indeholder en stor mængde kvælstof opløst i gyllevæsken, den findes som ammoniak og ammonium. Disse to kvælstofformer er i kemisk ligevægt i gyllevæsken. Ved sænkning af ph-værdien i gyllen, forskydes denne ligevægt og en større del af ammoniakken (gas) vil være at finde som ammonium (salt), der ikke kan fordampe. SyreN systemet måler automatisk ph-værdien i gylle og tilsætter den nødvendige mængde svovlsyre til ph sænkning. Ved injektion i gyllen under udbringning, omdannes svovlsyren øjeblikkeligt til ammonium og svovlsulfat. Både ammonium og sulfat er særligt velegnede som plantenæring, da de kan optages direkte af planterne som kvælstofgødning og svovlgødning. Desuden er ammonium et positivt ladet molekyle og den binder sig derfor til jorden med en minimal risiko for udvaskning til grundvandet. En VERA Verifikation foretaget af Århus universitet har dokumenteret en 49% reduktion. I det pågældende forsøg, blev der anvendt 2,5 liter Svovlsyre pr. m3 gylle med en ph-værdi på 7,8 og ved en sænkning af ph-værdi til 6,4. Mængden af svovlsyre, der anvendes, er afhængig af gyllens ph-værdi og ph buffer (buffer = andre kemiske reaktioner end ammoniak, der forbruger syre). I praksis kan der være stor forskel på den nødvendige mængde syre. Normalt anvendes ca. 1 liter syre pr. m3 til kvæggylle og 1,5 liter pr. m3 til svinegylle. Der er fundet god overensstemmelse mellem den mængde svovl, som afgrøden har behov for og den anvendte mængde syre. Der er dog tilfælde med meget høje ph-værdier (især afgasset gylle) eller gylle med en meget stor ph buffer (særligt svinegylle). I disse tilfælde har doseringen af syre været +4 liter pr. m3. Ammonium Normalområde for ph-værdi i gylle Ammoniak Forskellige indtjeningsmuligheder med SyreN Der er flere områder, hvor anvendelse af SyreN System kan forbedre virkningsgraden af gylle og dermed forbedre indtjening samt være med til luftforureningsbekæmpelse. Det kan blandt andet nævnes: Mellem 5-50% ekstra ammonium kvælstof ved forsuring Gødskning med svovlsulfat - særligt i raps og græs Slæbeslangeudlægning i stedet for nedfældning Tilsætning af kvælstof hæmmer Forebyggelse af mangan mangel - erstatning af svovlsur ammoniak 40% mere plantetilgængelig fosfor specielt kvæggylle udnyttet som startgødning til majs Miljøgodkendelse Lugtreduktion Side 1
3 Ekstra ammonium kvælstof Ammonium er den bedste kvælstofgødning, og ved at øge udnyttelsen af ammonium frigørres en større mængde kvælstof til planterne. Dette skyldes, at planterne ikke tvangsfodres som med vandopløselig nitrat, men løbende optager den mængde kvælstof, de har brug for. Når planten optager ammonium, udskilles en H+ ion der kan hjælpe med at forøge fosfor plantetilgængelighed. Disse effekter kan måles igennem forsøg: Der er en lang række faktorer, som har indflydelse på emission. Estimater kan kun betragtes som vejledende. I praksis har følgende faktorer stor indflydelse på teknologiens lønsomhed: Mængde af udbragt gylle Mængde af ammoniak i gyllen Mængde tørstof i gylle PH værdi Vindhastighed Temperatur Plantedække Jord- og luftfugtighed Et par gennemsnitlige udsagn: Græs/kvæggylle: Emission 18.8 % ved udbringning i april: 30 t/ha = ca. 15 kg N mere pr Ha = 175 FE udbytte pr. ha. Vintersæd / svinegylle: Emission 12.9 % ved udbringning i april 24 t/ha = ca. 10 kg N mere pr. ha = + 2,1 Hkg udbytte pr. ha Normalvariationen kan være fra 5 kg til 50 kg N pr. ha afhængigt af klima mm. Det er muligt på forhånd at lave en vurdering af teknologiens lønsomhed, men man skal være opmærksom på at det er forholdene på den dag, der køres gylle ud, der afgør mængden af ekstra N tilførsel. Dette afspejles også i forsøgsresultaterne fra , der varierer fra 0 til 26% i merudbytte i vinterhvede og med en variation fra -0.4 til + 6,3 hkg. Gennemsnittet for de 7 år var på 2,1 hkg i vinterhvede. Alfam modellen En meget stor hjælp til at estimere ammoniakemissionen på den pågældende dag findes i Alfam modellen. Det er en database med over 2000 emissionsforsøg, som kan anvendes til at forudsige emissionen af en bestemt gylletype under en given vejrsituation. Modellen indeholder en udførlig beskrivelse af, hvilke parametre der tillægges vægt i beregningsgrundlaget for estimat af emissionen. I modellen opsummeres de variable faktorer som emissionsprocent og kg N pr. Ha og kan således give et godt overblik over hvor stort et tab af kvælstof, der er i en given situation. På dage med god vind og høje temperaturer, kan emissionen stige til % af den samlede mængde N eller der over. På de dage kan rentabiliteten forøges med en faktor x2. Omvendt kan der være dage uden vind, lave temperaturer og høj luftfugtighed, som medfører en så lav emission, at det ikke kan betale sig at tilsætte syre. Der er derfor meget god landmandskab i at optimere anvendelsen af SyreN til et endnu bedre resultat end udbytteforsøgene viser. Alfam modellen kan findes på - rådgivning Side 2
4 Gødskning med svovl Svovlsyre er særdeles velegnet som gødningsmiddel. Svovlsyre indeholder 577 g svovl pr. liter og i processen med sænkning af ph-værdi omdannes svovlsyre (H2SO4) til SO4 - svovlsulfat, der optages direkte af planter. Det er derfor en både velegnet og billig kilde til S gødning i for eksempel græs, vinterraps eller vinterhvede om efteråret eller om foråret. Til vinterhvede tilsættes 0,9 liter svovlsyre pr. m3 ved en gylledosering på 30 ton pr. Ha. Til raps tilsættes ca. 2,1 liter svovlsyre ved en gylledosering på 30 ton pr. ha. I SyreN systemets terminal findes udførlige tabeller med anvendelse af svovlsyre som gødning afhængig af gyllevolumen og afgrøde/jordtype. Fra denne liste ses hyppigt anvendte doseringer: Afgørende behov for S Vinterhvede, lerjord Vårbyg, sandjord vinterraps, lerjord Slætgræs, vandet sandjord S-behov, kg pr. ha Typisk gyllemængde, ton pr. ha Nødvendig, kg S pr. ton Liter H2SO4 pr. ton gylle ,5 0, ,3 0, ,2 2, ,8 1,3 I perioden fra 1960 til år 2000 har landbruget nydt godt af baggrunds deposition af svovl på op til 300 kg S pr. ha. Denne deposition er i dag reduceret til kun 2-3 kg S/ha og svovlmangel er som følge deraf et udbredt fænomen, som først kan ses visuelt når +20 % svovlmangel er en realitet. Der er stor forskel på afgrøders behov for svovl f.eks har både hvede og raps godt af svovl så tidligt på sæsonen som muligt. At gøde med svovl igennem tilsætning af svovlsyre til gylle, kan i mange tilfælde spare afgrøden for en overkørsel med en svovlsur ammoniak eller anden NS granulat gødning senere på sæsonen. Svovl i gylle er også udsat for en kraftig emission gemmen svovlbrinte (H2S rådne æg). Et tab på 20% svovl er ikke udsædvanligt og det er derfor en variabel plantetilgængelig gødningsværdi. I biogas gylle bliver den plantetilgængelige S immobiliseret ved fermentering og kan ikke umiddelbart tillægges en svovlgødningsværdi. Svovl er tillige vandopløselig og derfor udsat for udvaskning ligesom nitrat. Svovlsyre har en konkurrencedygtig pris pr. kg S i forhold til andre handelsgødninger. En sammenligning med en konventionel gødningsstrategi, kan se ud som nedenstående: Som det ses i skemaet herover, kan den forbedrede indkøbsstrategi alene betale for anvendelse af forsuring. Den medfølgende mindre emission, vil således være en bonus i form af ekstra kvælstof og reduktion af miljøbelastning. Forebyggelse af manganmangel Manganmangel optræder som følge af en for høj ph-værdi i jorden ofte i pletter efter kalkning. I marker med manganmangel anbefales anvendelse af svovlsur ammoniak. Tilsætning af svovlsyre til gylle har en identisk virkning, dog skal ph-værdien sænkes til 5,5 eller lavere for at få en fornuftig effekt. Et tilfælde med 26% merudbytte i hvede kunne således forklares med forebyggelse af manganmangel. Svovl til raps Raps er af arten brassica, der som bekendt lugter af kål eller svovl. Ikke overraskende er det en afgrøde, der har brug for meget svovl. Også til raps kan forsuring erstatte en pristung svovlsur ammoniak og tilføre nok svovl. Måske ikke så overraskende giver rapsen ofte et merudbytte ved ekstra tilskud af svovl. Særligt på lettere jorde, der er udsat for udvaskning, ses ofte signifikante merudbytter ved doserig helt op til 6 liter svovlsyre eller ca. 100 kg S/ha Side 3
5 Svovl til græs Græs er den afgrøde, der giver den bedste respons på forsuring. Det skyldes en kombination af faktorer, hvor klimaet har en hovedrolle. Gylle til græs tilføres ofte efter slæt om sommeren, hvor det er varmt og tørt. Dette medfører en signifikant større ammoniak emission end om foråret, hvor gylle anvendes til korn afgrøder. Dertil kan græs udnytte en større mængde kvælstof end kornafgrøder og der er derfor ikke den samme risiko for manglende udnyttelse af den tilførte mængde kvælstof. Græs har ligesom raps en god udnyttelse af svovl med et behov på kg/ha. Ved omdrift af græsmarker har forsuring vist en fremragende evne til at fremskynde omsætning af græstørv. Slæbeslangeudlægning i stedet for nedfældning Økonomi og brugerfordele er store ved anvendelse af SyreN i stedet for nedfældning i græs. Fordelene er forskellige afhængig af årstid og kørselsforhold i marken. Generelt kan det siges, at skaderne ved nedfældning er størst i det tidlige forår og at SyreN altid er en mere sikker metode at anvende. Fordele slæbeslanger med SyreN Bredere arbejdsbredde medfører 50 66% reduktion i køreskader fra gyllevogn i græsmark 100% reduktion i nedfældningsskader i græsmark 24-36m arbejdsbredde ca. 25 % øget kapacitet til gylleudbringning Sikker og god driftsøkonomi ved forsuring Uændret behov for trækkraft / dieselforbrug Mindre strukturskade som følge af reduktion af tung trafik Bedre vægtfordeling mellem traktor og gyllevogn Ingen risiko for tørkeskader af græsrødder Ingen sliddele med jordkontakt Længere levetid for græsmark Øget tidsrum til udbringning (uafhængig af emission og reduceret kørselsperiode for nedfældning) Klimagas neutral ingen udvikling af lattergas ved nedbrydning af tørstof Fordele nedfældning Ingen håndtering af syre Reduktion i risiko for transport af tørstof til stald Forskel mellem teknologier Den mest betydende forskel mellem de to teknologier er reduktionen i udbytte som følge af trafikskade. Denne er afledt af forskellen i arbejdsbredde mellem anvendelse af slæbeslanger på m i sammenligning med nedfældning på 8-12 m. Heraf opstår en permanent udbytteforskel på 3-5%. Følgende estimat af omkostninger imellem de to teknologier: Side 4
6 Slangeudlægning af forsuret gylle i forhold til nedfældning, før 1. slæt, 25 ton gylle pr. ha (Flemming Hedegård, Byggeri og teknik) Mere plantetilgængelig fosfor anvendelse af gylle til erstatning af startgødning til majs Gylleanalyser har vist helt op til 40% mere plantetilgængeligt fosfor med forsuring. Majs er en afgrøde, som kræver meget fosfor. Som udgangspunkt er der rigeligt med fosfor i gylle, men den er ikke umiddelbart plantetilgængelig og derfor tilsættes mineralsk fosfor som startgødning i forbindelse med såning. Denne startgødning kan nu erstattes med forsuret gylle. En række forsøg har vist, at forsuring af gylle til ph-værdi på 6,5 frigør binding mellem calcium og fosfor og gør op til 40% mere af fosfor i gyllen plantetilgængelig. Gyllen skal dog nedfældes med RTK GPS og majsfrø sås i en afstand af 5 cm fra gyllen ca. en uge senere, således at den store væskemængde ikke ødelægger fremspiringen af frøet. Behov for ekstra kalk ved forsuring Anvendelse af syre kan påvirke jordens ph buffer. Det er ikke lykkedes at påvise en ændring af jordens ph buffer ved anvendelse af syre, men teoretisk vil 1 liter svovlsyre forbruge ca. 1 kg kalk. SyreN additiv system: Flere forskellige additiver kan med fordel og alt efter formål tilsættes og udbringes sammen med gylle: Kvælstofhæmmer Kvælstofhæmmer er en gruppe af aktivstoffer, der har til formål at hæmme nedbrydning af ammonium til nitrat, også kaldet denitrifikation. Nedbrydningen forårsages af en gruppe bakterier allerede 1-2 uger efter udbringning afhængig af temperatur. Nedbrydningen er ikke ønskelig, da den ødelægger fordelene ved anvendelse af ammoniumgødning. Kvælstofhæmmeren kan forsinke denne proces 6-10 uger. Dermed beskyttes ammonium mod nedbrydning og udvaskning og majsen har bedre tid til at optage ammoniumkvælstof og forøge udnyttelsen af kvælstoffet i gyllen. Dermed reduceres tabet af nitrat til grundvandet. Jernsulfat Fe 3 + SyreN systemet har 2 forskellige virkemidler til at reducere lugten fra gyllen. Jernsulfat er et kendt middel til at eliminere lugt fra svovlbrinte, der er kendt for en meget karakteristisk lugt af rådne æg. Det anvendes som standard på rensningsanlæg med god effekt. Jernsulfat tilsættes til gyllen under påfyldning af vognen. Dette er vigtigt, da mængderne af jernsulfat er små typisk 500 ml til 1 liter pr. m3 og fordi det tager ca. 10 minutter fra tilsætning, indtil virkningen er optimal. Jernsulfat virker ved at spalte svovlbrinte: Tilsætning af svovlsyre medfører desuden, at en række lugtstoffer ændrer karakter og dermed kan få en ændret lugt. Lugtreduktion er en meget variabel størrelse. Der kan i nogle gylletyper opnås helt enestående resultater, mens der i andre kan være en beskeden reduktion. Som udgangspunkt skyldes dette ph-værdien og et forskelligt indhold af svovlbrinte og den kemiske sammensætning i gyllen (mink, svin, kvæg). Et godt råd er at bede naboer medvirke ved en vurdering, da det jo ofte er af nabohensyn, at vi ønsker en lugtreduktion. Side 5 AgroTech test: Effekt af tilsætning af ½ liter jernsulfat pr. m3 - kvæggylle
7 Tabel 6.1 Beregnet merforbrug af kalk ved forskellige gylle- og forsuringstyper. Data fra Hansen og Knudsen 2017 Ton gylle pr. ha 1 Staldforsuring Traktorforsuring Markforsuring Staldforsuring Tankforsuring Markforsuring Kg. kalk pr. liter svovlsyre Mangan Nitrat Mangan nitrat er velkendt som middel mod manganmangel. I marker hvor der forekommer manganmangel, tilføres mangan nitrat ofte sammen med sprøjtemidler, når behandling i den tidlige vækstsæson ikke har vist tilstrækkelig effekt. Mangan nitrat kan således med fordel tilsættes sammen med gylle, da effekten er lynhurtig, når den er opløst i en stor mængde væske, der har omgående jord/rod kontakt. Sammenfatning økonomi: I svovlsyre pr. ton 1,0 1,8 1,0 1,8 1,0 1,8 Kg kalk pr. ha pr. år som følge af forsuring Svinegylle 30 7,2 7,2 2, Kvæggylle 43 4,4 3,7 3, Afgæsset gylle 35 0,0 0,0 8, Gyllemængden er beregnet ud fra normtal og tilførsel af 140 kg kvælstof pr. ha svinegyllle, 170 i kvæggylle og 155 i afgassetsetgylle. Meget af ovenstående er vanskelig at sammenfatte i en økonomikalkule til en landbrugsbedrift. Der er rigtig mange variable parametre, man skal have kendskab til, før det lader sig gøre at skabe et overblik for den enkelte landbrugsbedrift. BioCover har derfor lavet en økonomikalkule baseret på ovenstående ALFAM model og tilføjet de økonomiparametre der skal tilføjes/estimeres før et udsagn om indtjening for den enkelte bedrift kan realiseres. I programmet er der indlæst default values, som kan anvendes som standard værdier hvis der ikke forelægger budget/viden. Som eksempel kan nævnes mængde af N i gyllen. Såfremt der ikke forelægger en gylleanalyse, kan normtallet for den enkelte bedrift/ husdyrhold anvendes ved at klikke på staldtypen. En del af produktets effekt vedrører ikke bedriften direkte, men samfundet som helhed. Der er derfor også skabt specifikke rammebetingelser for SyreN Systems anvendelse. I Danmark gælder det f.eks. anvendelse af græsjordsnedfælder eller forsuring på græs eller sortjordsnedfældning eller forsuring med nedmuldning på sortjord. Samfundsinteresserne gælder f.eks. forbedrede forhold for biodiversitet og vandmiljø samt reducerede omkostninger til sundhed. Heller ikke reduktion i CO 2 eller lugt fra gylleudbringning er nem at passe ind. Det går nemmere med miljøgodkendelse og omlægning af gødningsstrategi, men det vil heller ikke passe på alle bedrifter. Estimat programmet er derfor baseret på de faktorer, der gælder for alle merudbytte og værdi af svovl. Rammebetingelserne kan være den faktor, der skaber beslutning om anvendelse af systemet, men omfanget af anvendelsen bør altid være genstand for en analyse af omkostninger vs. indtjening. Eksempel på indtjening med 200 ha silomajs ved sænkning af ph-værdi til 6,4 og anvendelse af 1.5 liter svovlsyre. SyreN Estimater kan findes på Side 6
8 Miljølovgivning Danmark er igennem EU medlemskabet forpligtet til at reducere ammoniak emissionen. Reduktion i emissionen har indflydelse på både Habitat direktiv, NEC (National Emission Ceiling) direktiv og Nitrat direktivet. EU NEC direktivet EU NEC direktivet sigter efter at nedbringe luftforurening. Når ammoniak afgasser til atmosfæren, omdannes den til ammoniumsulfat og ammoniumnitrat. Disse stoffer er klassificeret som particulier matter - PM 2.5 og PM 10. Disse partikler er kræft- og allergifremkaldende og forårsager en række lungelidelser. EU estimerer, at luftforurening årligt forårsager for tidlige dødsfald. Forskning fra CEEH (Center for Energy, Environment and Health) viser, at ammoniak er en meget væsentlig bidragsyder til partikelforurening. Således er ammoniak årsag til hele 40% af de sundhedsrelaterede omkostninger ved partikelforurening, der giver et negativt bidrag til Danmarks samfundsøkonomi på hele 6 mia. kr. årligt. Til sammenligning er bidraget fra vejtrafik kun 18%. Nitrat direktivet Nitrat direktivet sætter grænser for mængden af nitrat i grundvandet, søer og floder. En af de vigtigste ledetråde er en grænse på 170 kg N pr. ha. pr. år fra organisk gødning. En højere udnyttelsesgrad af kvælstof i gylle er derfor en nødvendighed for mange for at kunne finde egnede udbringningssteder for gylle. SyreN systemets anvendelse af kvælstofhæmmer skaber en gennemsnitlig mindre nedsivning til grundvandet på 3 kg N/ha/år. Der er forskel på gylletypers emission. En høj ph-værdi i afgasset gylle skaber en stor emission og et højt tørstofindhold kombineret med høje temperaturer ved udbringning øger emission fra kvæggylle i sammenligning med svinegylle Produktet: SyreN er et system til montering på nye- eller eksisterende gyllevogne. Systemet er opbygget således, at sikkerhed er optimal og styring af processen ikke medfører en risiko ved dens anvendelse samtidig med, at funktion og virkning kan dokumenteres overfor myndighederne. Komponenternes montering og anvendelse griber ikke grundlæggende ind i de eksisterende produkters opbygning, men kan opbygges som et sæt til eftermontering. Fronttanken forrest på traktoren indeholder tanke til svovlsyre, additiv og vand. Systemet er med hydraulisk drev til syrepumpe samt teknikskab med el og elektronik til styring af systemet. SyreN er opbygget omkring transport af en palletank til syre. Dette kassette system sikrer, at der ikke skal ske nogen overfyldning af syre fra lager til gyllevogn, der kan være en farlig og tidskrævende operation. Side 7
9 I stedet kan traktorføreren fra traktorens kabine, via traktorens frontlift, fylde syre på systemet ved at skifte palletank i SyreN frontlift systemet. Tilkoblingen af palletanken til SyreN, foregår via en tørkobling og der er således ingen mulighed for, at brugeren kan komme i kontakt med syre. Palletanke med svovlsyre bestilles fra leverandør leveret til maskinstation eller gylletanken. Palletankene er standard monteret med en tørkoblingssko for sug til syrepumpen. Skift af palletank sker 1-2 gange pr. dag og bør ikke tage mere end 4 minutter pr. skift. Efter første leverance, fyldes tankene op fra en syretankvogn på bedriften, således at logistik optimeres og at restmængder i tankene ikke har nogen betydning for økonomien. Transportregler Svovlsyre er som produkt registreret som farligt gods. Det vil sige, at det som udgangspunkt hører til regelsæt under ADR konventionen om transport af farligt gods. I forhold til landbrug gælder der særlige regler. Dette betyder, at en traktor med redskab gerne må transportere farligt gods, når dette anses for forsvarligt under færdselsreglerne om forsvarlig anbringelse. SyreN system er godkendt af rigspolitiet under færdselslovens 3 stk. 2. og må derfor anvendes til transport af svovlsyre uden ADR bevis, fragtbrev mm. Fragtes palletanke med syre på trailer eller lastvogn, skal der anvendes ADR transport. BioCover arrangerer i januar/februar i samarbejde med AMU (efteruddannelse. dk) et 2 dages kursus i forsuringsteknik og anvendelse af SyreN system. Kurserne arrangeres af AMU centrene forskellige steder i landet og kursustiden deles ligeligt mellem sikkerhed i forbindelse med arbejde med svovlsyre, anvendelse af SyreN system og de kemiske/agronomiske sammenhænge ved forsuring. Alle SyreN forhandlere har haft min. 2 montører på 2-dages teknik- og sikkerhedskursus, samt årlige opfølgninger. Fronttank Stærke gastrykscylindre holder lågen på plads under skift af palletank og en fast monteret parkering til tørkoblingen eliminerer muligheden for syrespild. Frontlift systemet er konstrueret i meget kraftige dimensioner og er således kollisionssikret. Styresystemet er et Isobus system og styringen er derfor integreret i traktorens egne funktioner så som blinklys, trafiklys og arbejdslys. Styringen afvikles igennem traktorens integrerede terminal. Alternativt kan SyreN anvende en selvstændig terminal. Side 8
10 Side 9
11 Svovlsyre pumpe Pumpen er en fortrængningspumpe udført i 316 rustfrit stål med indvendige dele af særligt svovlsyre egnede legeringer og kunststoffer. Tandhjulspumpen er valgt ud fra, at den har et bredt variabelt flow og gode ansugningsevner. Den drives af en Danfoss hydraulik oliemotor med PVG ventil. Tilsætning af svovlsyre Der anvendes to strategier for tilsætning af svovl: Svovlsyre som S gødning Svovlsyre til sænkning af ph-værdi Anvendes svovlsyre som S gødskning, indlæses mængden af svovlsyre pr. m3 i SyreN styringsprogram. Styringsprogrammet indeholder tabeller, hvor den påkrævede mængde syre er opgivet i forhold til antal m3 og jordbonitet. Mængden omsættes automatisk til omdrejningshastighed på oliemotoren, der således får pumpen til at tilsætte den ønskede mængde syre pr. m3. Systemet måler kontinuerligt mængden af gylle igennem gyllevognens flowmåler og justerer automatisk syremængden efter m3 gylle/minut. Svovlsyre kan skumme meget kraftigt ved tilsætning af svovlsyre særligt biogas gylle Svovlsyren kan også tilsættes efter en ønsket ph-værdi. Her indtastes for eksempel en PH-værdi på 6,4. Ved opstart af et nyt job vil systemet først udbringe 1-5 m3 gylle uden at tilsætte syre. Under denne proces måler sensoren den aktuelle ph-værdi uden syretilsætning og låser ph-værdien fast i systemets hukommelse. Herefter tilsættes syre gradvist, indtil den ønskede ph-værdi er fundet. Den mængde syre, der skal anvendes, tilsættes automatisk så længe det pågældende job er aktivt. Programmet for tilsætning af svovlsyre efter ph-værdi er særligt egnet til at reducere ammoniakemission og dermed tilføre afgrøden et ekstra tilskud af ammonium N. Det er også et særdeles stort bidrag til reduktion i udledning af uønskede næringsstoffer til kvælstof følsom natur. Ved en ph-værdi under 6 er ammoniakemissionen meget stærkt begrænset, og under ph 5,5 er den helt bragt til ophør. Svovlsyre injektor Svovlsyre injektoren er placeret bagest på gyllevognen. Injektor er udført i rustfrit stål af hensyn til den kraftige reaktion, som blanding af syre og gylle forårsager. Det er meget vigtigt at få syren blandet så godt ind i gyllen så hurtigt som muligt, da der er mange forskellige kemiske reaktioner, der bliver udløst. Ved en hurtig og effektiv iblanding med efterfølgende direkte udbringning kan man reducere den mængde syre, der skal anvendes i forhold til beholder- eller staldforsuring. Den statiske mikser indeholder derfor to turbulensgivere, som sikrer, at gylle og syre blandes i løbet af få sekunder. Kort herefter får gyllen en yderligere behandling ved passage igennem gyllevognens fordeler. Tilsætning af additiver Syre injekor med statisk mikser Der er flere muligheder for anvendelse af additivtanken. Den mest anvendte er tilsætning af kvælstof-hæmmer, der anvendes til at reducere nedbrydning af ammonium til nitrat. Den ønskede mængde pr. ha indlæses i styresystemet og omsættes automatisk til tid pr. læs. Ved aktivering af additivsystemet under fyldning af gyllevognen doserer pumpen den ønskede mængde, der iblandes gyllen, mens vognen fyldes. Jernsulfat, der kan reducere lugt fra gylle, anvendes ofte, når der udbringes gylle tæt på beboelsesområder, eller hvor der er store gener for naboer. Men additivtanken kan også bruges ved tilsætning af sporstoffer som mangannitrat, bor eller selen. PH sensor PH sensoren er en vigtig del af systemet. Denne giver sikkerhed for effekt ved tilsætning af syre og leverer den dokumentation, som ønskes af myndigheder. Ved anvendelse af program til sænkning efter en ph-værdi er den en central del af processen til at identificere den rigtige mængde syre. ph sensoren er placeret efter fordeleren på gyllevognens slæbeslangebom, således at den måler gyllen efter tilsætning af syre og kort før udlægning. Det er vigtigt, at ph sensoren altid er nedsænket i væske, da den ellers risikerer at tørre ud og dermed mister sin præcision. PH sensoren er derfor placeret i en særligt konstrueret kasse, der tillader sensoren at måle i gyllestrømmen under udbringning og samtidig være nedsænket i væske, når der ikke flyder gylle igennem systemet. PH sensor hovedets levetid er begrænset til 1 år og udskiftes via et service abonnement årligt. Gyllesump med med ph sensor Side 10
12 Sikkerhed Alle tænkelige tiltag er foretaget for at skabe et 100% sikkert system. Et vigtigt element i sikkerheden er gode rutiner i betjeningen, der starter med et 2-dags AMU kursus for brugere. For at ingen kan komme i kontakt med syren er der monteret et tørkoblingshåndtag på SyreN systemet, som passer til en koblingssko, der er standard monteret på palletanken. Der er også monteret koblingssko på vandtanken på siden af palletanken. Når SyreN systemet skal afmonteres fra traktoren og når det sidste læs gylle køres ud, flyttes SyreN tørkoblingshåndtag fra palletank til koblingssko på vandtanken. Herefter aktiveres et skylleprogram på terminalen i traktorkabinen. Ved start på gylleudlægning bliver pumpen aktiveret på højeste omdrejningstal i 1 minut. Dette sikrer, at systemet tømmes fuldstændig for syre og eventuelle restmængder neutraliseres med vand. Dermed er der ikke er nogen risiko ved betjening eller service af gyllevognen uden for gyllekørsel inkl. de dele, der har været i berøring med syre. Beskyttelseshandsker, briller og sikkerhedsforklæde er obligatorisk at anvende i al omgang med systemet og befinder sig i sikkerhedsskabet på siden af fronttanken. Der er flere kriterier, som skal være opfyldte, før SyreN kan tilsætte syre til gyllen: Der skal være startet et job og navn, mark mm. skal være indtastet og aktiveret Der skal måles et min. Flow på 2 m3 i flowsensoren Trevejshane til omrøring skal stå på tømning PTO sensor skal vise omdrejninger (Isobus systemer) Disse foranstaltninger er truffet for, at det ikke skal kunne lade sig gøre at aktivere syretilsætning uden, at der er sikkerhed for, at syren omgående bliver omdannet til en lav ph værdi ved injektion i gyllen. Terminal styringsenhed/software SyreN styringssystemet er opbygget efter den nye standard for kommunikation mellem traktor og redskab ISObus. ISObus standarden muliggør, at SyreN kan anvende den allerede eksisterende elektronik på traktoren og der skal således ikke trækkes ekstra kabler eller flere styringsbokse ind i kabinen. Naturligvis forudsætter dette, at traktoren er udstyret med en ISObus terminal. Er dette ikke tilfældet, vil denne kunne eftermonteres hos traktorforhandleren eller der kan alternativt monteres en traktor uafhængig ISObus terminal. Massey Ferguson terminal med SyreN software Data opsamling - GPS/GSM enhed til dokumentation En evig kilde til problemer er indsamling af data til dokumentation. Denne funktion er optimalt løst med SyreN. Indbygget i fronttanken befinder der sig en mobiltelefon med en indbygget GSM sender. Denne indeholder en GPS og har forbindelse til alle informationer via ISObus. Den logger en lang række data hvert 10 sekund og sender dem online til en stationær server. Der er tale om en stor mængde data, blandt andet: Navn på kunde og mark Mængde gylle udbragt pr. job PH værdi før udbringning og under udbringning Mængde svovlsyre forbrugt Tid Positionen af gyllesprederen kan også følges online på internettet, mens der spredes gylle ude i marken. Med det medfølgende log-in kan data, som gyllevognens position og forskellige driftsoplysninger, løbende monitoreres. Når et job meldes færdigt på gyllevognens terminal, akkumuleres de indsamlede tal og opbevares som en datafil på serveren. Herfra kan maskinejeren downloade data ved hjælp af et log-in og har automatisk den nødvendige dokumentation til myndigheder og data til evt. afregning. Den kan også indstilles til at sende en rapport pr. uge eller måned, således at maskinejeren automatisk modtager en med rapporter fra perioden. Data videregives ikke til tredjepart. Mobiltelefon med GPS Side 12
13 PH rapport - data udskrivning Data sendt fra SyreN til serveren er kodet på ISObus Can bus sprog ligesom den kommunikation, der foregår mellem traktor og SyreN system. Programmet er internet baseret og der skal således ikke installeres software på egen computer. Udnyttes SyreN systemets muligheder for dokumentation fuldt ud, kan det også bruges til dokumentation for traktorens køresystematik og præcision. Da køreskader kan være betydelige med gyllevogne, er dokumentation ved anvendelse af præcisions RTK GPS, et væsentligt parameter for maskinstation og landmand. Maskinstationen kan således levere dokumentation for korrekt udført arbejde. Årlig Serviceinspektion De materialer, der anvendes i SyreN system, er alle optimale i forhold til svovlsyre, men da der samtidig er tale om et meget hårdt arbejdsmiljø, er der etableret en ordning til sikkerhedsinspektion af systemet hvert år. Dette indeholder et mobilt data abonnement, ny ph sensor måler, et sæt sikkerheds handsker og ph kalibreringsvæsker. Samtidig opdaterer montøren SyreN systemets operativ system til sidst nye version og foretager en inspektion af syreslanger for evt. utæthed eller mekaniske skader. Opsummering Trackunit kort med kørespor fra gyllevogn SyreN system er en teknologi, der er inde i en rivende udvikling. Systemet finder stadig nye og spændende anvendelsesmuligheder. Det er kun en lille del af systemets fordele, der er eller kan kvantificeres i gennemsnits betragtninger, da der ofte er tale om fordele, der relaterer til den enkelte bedrift og dennes forudsætninger ved anvendelse. SyreN teknologi bliver fortsat afprøvet og testet i meget stort omfang. Udsagn om effekter, mulighed for anvendelse og økonomi estimater er derfor udtryk for den bedst tilgængelige viden på tidspunktet for produktion af denne brochure. Side 13
14 Fordele ved SyreN systemet Ekstra kvælstof i forhold til alle afgrøder Fra 5 til 50 kg ekstra ammonium N pr. ha Gylle kan udbringes uden hensyntagen til klima eller vejrforholdets indflydelse på emission Driftsøkonomi Gennemsnitligt merudbytte på 2,1 h kg i hvede over 7 år kr. i dækningsbidrag/ha i græs ved merudbytte og reduktion i køre- og afgrødeskader Omkostningsreduktion ved erstatning af svovlsur ammoniak med forsuret gylle Dokumentationsstrategi Enkelt, automatisk og effektivt dokumentationssystem for landmænd og myndigheder, skaber nødvendig dokumentation for miljøbelastning Mulighed for anvendelse som del af miljøgodkendelse Lugtreduktion Lugtreduktion ved anvendelse af jernsulfat God nabostrategi Gødskningsstrategi Afgrøde specifik gødskning med svovl Afgrøde specifik gødskning med sporstoffer mangan, bor, selen, jern Særdeles præcis placering Reduktion i overkørsel af mark ved erstatning af NS gødninger Effektiv metode til reduktion af manganmangel Tilsætning af kvælstofhæmmer til reduktion af udvaskning især til majs Erstatning af startgødning til majs ph-værdi 6,5 bryder P-binding til kalk Slæbeslanger i stedet for nedfældning Mulighed for arbejdsbredde på 24/36 m, ingen reduktion i kapacitet til gylleudbringning Tilføjelse til eksisterende teknologi Uændret behov for trækkraft/dieselforbrug Forbedret vægtfordeling mellem gyllevogn og traktor Mindre strukturskade som følge af reduktion af tung trafik på markerne Ingen skader fra nedfældningsskær Side 14
15 Potentiel miljøgevinst Miljøbelastninger i form af eutrofiering og klimaændringer er en realitet, som i dag vedrører alle på et globalt plan. Denne uheldige udvikling kommer fra en stigende verdensbefolkning og dermed også en stigende husdyrproduktion. SyreN teknologien kan yde et meget væsentligt bidrag til at vende denne udvikling uden samtidig at påvirke landbrugets økonomi negativt. Når teknologien anvendes rigtigt, kan der være tale om et meget positivt bidrag til den enkelte landmands økonomi, men der er altid tale om et signifikant bidrag til at reducere en alvorlige miljøbelastning igennem emission og nedsivning af næringsstoffer. Indirekte igennem bedre udnyttelse af kvælstof i gylle og dermed afledt reduktion i produktion af mineralske næringsstoffer. Dette skaber et væsentligt bidrag til reduktion i CO 2 udledning og dermed til reduktion af negative klimaændringer. Teknologien bidrager også til en meget væsentlig reduktion i luftforurening. Ammoniak emission opgøres alene i EU til for tidlige dødsfald pr. år. En 20% reduktion i ammoniak emission betyder derfor en reduktion på cirka for tidlige dødsfald i Danmark alene, en omkostning estimeret til 6 milliarder kr. pr. år Teknologien har meget stor betydning for miljøbeskyttelse i Danmark og internationalt: tons reduktion i ammoniak emission i Danmark betyder en reduktion i eutrofiering (næringsstofbelastning) af vandløb, søer, heder mm. En Danmarkshistorisk indsats for biodiversiteten 20 % reduktion i PM 2.5 og PM 10 partikelforurening ton reduktion i udledning af klimagasser Reduktion i nedsivning af kvælstof til grundvand Ingen risiko for emission af N 2 O ved aerob omsætning af tørstof Reduktion i lugt fra gylle Vidste du, at... Eutrofiering i Østersøen har betydet at 60% af Østersøen er død på grund af overbelastning med næringsstoffer fra spildevand og landbrug, der fører til udvikling af blågrønne alger. Side 15
16 SyreN forhandler JYLLAND PN Maskiner A/S Koldingvej 17, Troldkær, 6630 Rødding Tlf TBS Maskinpower A/S Smedebakken 7, 7200 Grindsted Tlf A. Flensborg, Herning Maskinfabrik A/S Mørupvej 13, 7400 Herning Tlf J. Hundahl A/S Brårupgade 8-14, 7800 Skive Tlf Farmas A/S Vestermarksvej 5, 8800 Viborg Tlf Jysk Maskincenter A/S, Randers Grenåvej 26, 8900 Randers Tlf Almas Park & Fritid, Brønderslev Markedsvej 136, 9700 Brønderslev Tlf Almas, Hvam Hannerupvej 136, 9620 Aalestrup+ Tlf Farmas A/S Fabriksvej 1, 9640 Farsø Tlf J. Hundahl A/S Hjulmagervej 7, Silstrup, 7700 Thisted Tlf FYN Heden Maskinforretning A/S Damtoften 1, 5750 Ringe Tlf SJÆLLAND HMC-Maskiner A/S Ringstedvej 645, 4100 Ringsted Tlf Karl Mertz A/S Stenstrupvej 2, 4990 Sakskøbing Tlf Forbehold for tryk-, pris- og billedfejl og svigtende leverancer. BioCover V. Morten Toft. Oktober 2018.
Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen CVR No:
Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen +45 29 63 49 36 mt@biocover.dk www.biocover.dk CVR No: 32448062 SyreN System - Forsuring af gylle I det moderne landbrug er tab af næringsstoffer (emissioner) blevet et problem.
Læs mereBaggrund for udvikling af SyreN
Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret på at reducere udledninger af miljøbelastende stoffer. Dette gælder især for landbruget, hvor anvendelse af mange
Læs mereBaggrund for udvikling af SyreN
Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret på at reducere udledninger af miljøbelastende stoffer. Dette gælder især for landbruget, hvor anvendelse af mange
Læs mereVeerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen Phone: +45 29 63 49 36 E-mail: mt@biocover.dk Web: www.biocover.dk CVR No: 32448062
Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen Phone: +45 29 63 49 36 E-mail: mt@biocover.dk Web: www.biocover.dk CVR No: 32448062 Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret
Læs mereFAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?
FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at
Læs mereForhandlermøde 2013. MI, Vejle tirsdag den 24 September. V/ Morten Toft
Forhandlermøde 2013 MI, Vejle tirsdag den 24 September V/ Morten Toft SyreN forhandlermøde 24.09 Teknologipulje 2013, forventede salg Status på lovgivning, forsøg, dosering SyreN system 2014 SyreN+ SyreN
Læs mereTemadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:
Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereNyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Læs mereGyllesæsonen nærmer sig.
Planteavlsnyt Gyllesæsonen nærmer sig. 23. januar 2015 copyright Gefion Vi nærmere os d. 1. februar, hvor det er lovligt at udbringe gylle, hvis forholdende er til det Det er der ikke meget, der tyder
Læs mereAppendix D: Introduktion til ph
Appendix D: Introduktion til ph Landbruget har længe haft problemer med ammoniak emission i stalden, tanken og i marken. Der er basalt set to faktorer der spiller ind i hvor stor emissionen er, ph i gyllen
Læs mereAmmoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning
Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereMELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kyndestoft Maskinfabrik Aps Kontaktperson Albert Hedegaard, Kyndestoft Maskinfabrik, Vesterled 38A, 7830 Vinderup, tlf. 96 13 30
Læs mereTemadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Læs mereGyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S
Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereTabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.
Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der
Læs mereUdbringning af husdyrgødning
Side 1 af 7 Udbringning af husdyrgødning Målet er at fordele den husdyrgødning, der er til rådighed på de planlagte arealer, således at den slår til og går til. Husdyrgødningen skal spredes jævnt både
Læs mere5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!
Mere end 40 af disse kompakte og velafprøvede AL-2 anlæg er nu i drift i ind - og udland på svine - og kvægbrug 5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! 1. 35 50 % Reduktion
Læs mereERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST
Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:
Læs mereEffekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner
Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning
Læs mereGødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn
En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller
Læs mereTeknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte
Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.
Læs mereOptimal anvendelse af kvæggylle
Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et
Læs mereOptimal anvendelse af svinegylle
Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereVækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD
Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereUovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side
2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9
Læs mereGræs er velegnet til at modtage gylle
Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereTilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor
Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereMiljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen
Miljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen Debat29. maj 2019 kl. 3:00 0 kommentarer Print Der er brug for at sætte ind overfor landbruget, som står for 94% af landets ammoniakforurening,
Læs mereTabel 1. Oversigt over teknologier med potentiale for reduktion af pesticidanvendelse
Tabel 1. Oversigt over teknologier med potentiale for reduktion af pesticidanvendelse Teknologi Kort beskrivelse Effekt, relativ reduktion af pesticidanvendel se med aut. rækkestyring med sektionsløft
Læs mereGylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.
NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Foråret er nu ved at indfinde sig, og jeg vil opfordre jer til at tage en tur i marken,
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereAvlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereSlætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion
Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion v/ Planteavlskonsulent Torben Viuf 4-6 slæt, 2. år Karakter for Kløver g råprotein pr. kg Tørstof
Læs mereGyllevogne. Gyllevogne Slangebomme Nedfældere Gylletrailere Buffertanke. www.ap-gyllevogne.dk
Gyllevogne Gyllevogne Slangebomme Nedfældere Gylletrailere Buffertanke www.ap-gyllevogne.dk Effekt og driftssikkerhed Mange års erfaring AP Gyllevogne AS har mere end 20 års erfaring i udvikling af gyllevogne
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereAmmoniak og forsuring - regulering og teknologi
Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Lektor Brian H. Jacobsen Inst. For Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet Dansk Miljøteknologi 4.9.2018 Indhold Status for ammoniakemission
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereGrøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose
Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling
Læs mereGødskning i en kvotetid Leif Knudsen
Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen Dias 1 Introduktion Med et billede øverst af en vinterhvedemark med svovl mangel sidst i april og nederst billeder af moderne teknik til udbringning af handelsgødning
Læs mereMulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget
Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Ole-Kenneth Nielsen, Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen
Læs mereYara Flex gødning AgroPro Planteværnsseminar 20 februar 2018
Yara Flex gødning AgroPro Planteværnsseminar 20 februar 2018 Program Flex Gødning A/S Kvælstof og inhibitorer Nufol NP gødninger Sortiment Afbryd og stil spørgsmål Flex Gødning A/S Flex Gødning A/S etableret
Læs mereUovertruffen kvalitet
Uovertruffen kvalitet Flydende gødninger i uovertruffen kvalitet Flydende makro- og mikronæringsstoffer samt sporstoffer Spar penge - køb direkte fra producenten Uanset hvilke gødninger vi producerer,
Læs mereTommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser
Læs mereFosfor det er noget vi mangler
Fosfor det er noget vi mangler Et makronæringsstof, der opfører sig som et mikronæringsstof Livsvigtig for alle levende organismer Fosforregler Fosforregulering har erstattet arealkrav til husdyr Fosforloftet
Læs mereScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006
ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning
Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer
Læs mereSydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps
Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps Gødskning af vinterraps om efteråret Kvælstof er rapsens vigtigste næringsstof Korrekt tildeling af kvælstof giver højere olieudbytte God
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereVERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING
VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING VERIFIKATION AF MILJØMÆSSIGE TEKNOLOGIER TIL LANDBRUGSPRODUKTION Det erklæres hermed, at Teknologi: SyreN Fremstillet af: BioCover a/s er blevet testet i overensstemmelse
Læs mereBiogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.
Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 2. november 2016 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereAnmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)
Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)
Læs mereUniversalspreder VS 2403
Universalspreder VS 2403 S trautmanns årelange erfaring med konstruktion af spredervogne og det høje kvalitetsniveau har gjort, at universalsprederne i praksis Universalsprederen har bevist deres duelighed.
Læs mereKvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer
Kvælstof et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Det tveæggede sværd Fordele og ulemper O O N O Hyppighed af for stor grenafstand (%)> 4 cm 35 69 138 27 276 Højde (cm) Vækst: Højde og grenafstand
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereBiomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs merePlantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereOptimering af nettoudbyttet
Optimering af nettoudbyttet Karl Martin Schelde Terpsminde Placering Vest for højderyggen Jordtype: Primært JB 1-3 (få arealer med JB 4-5) + en del humusrige arealer Præsentation af bedrift Overtaget efter
Læs mereForsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker
Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Ved planteavlskonsulent Torben Viuf Sønderjysk Landboforening www.slf.dk Hvorfor forsuret gylle til græs? Bedre kvælstofudnyttelse, større udbytte
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereAlbrecht jordanalyser nøglen ligger i balancen Af Martin Beck
Albrecht jordanalyser nøglen ligger i balancen Af Martin Beck Introduktion William Albrecht var forsker på universitet i Missouri i USA. I 60 erne og 70 erne udgav han de såkaldt Albrecht Papers, hvoraf
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereEffektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift 1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres Målsætninger for drivhusgasudledningen og
Læs mereReducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde
Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser
Læs mereGodt Landmandskab ved transport og udbringning af gylle
Gylle med omtanke Landbruget fylder meget, både i lokalsamfundet og i landskabet. Et godt samspil med de øvrige dele af samfundet er nødvendigt, hvis landbruget fortsat skal være et respekteret erhverv.
Læs mereReduces smell. Easy to use. Better homogeneity. Easy and secure manure handling. SeoFoss. Gør hverdagen nemmere og sikrer økonomisk vækst
Reduces smell Better homogeneity Easy to use Easy and secure manure handling SeoFoss Gør hverdagen nemmere og sikrer økonomisk vækst SeoFoss SeoFoss er et gylleadditiv, som består af en nøje udvalgt blanding
Læs mereMaksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter. Jens Elbæk, LandboNord
Maksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter Jens Elbæk, LandboNord Hvor er vi på vej hen? Strukturudvikling Stordrift er fremtiden Hvad med Grøn Vækst og krav til reduktion
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereAnlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
Læs mereVI REDEFINERER LUFTRENSNING. Luftrensningsanlæg
VI REDEFINERER LUFTRENSNING EFTERÅR 2017 PRØVNING I HENHOLD TIL FILTER-ERLASS II- FORORDNING NIEDERSACHSEN FREMRAGENDE MÅLERESULTATER Luftrensningsanlæg Certificeret (efter DLG-Signum-Test) Biologisk proces
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mere