Forslag til Planstrategi 07 for Favrskov Kommune

Transkript

1 Til adresser Planlægning Torvegade Hammel Tlf Fax [email protected] Forslag til Planstrategi 07 for Favrskov Kommune Favrskov Byråd har den 27. november 2007 godkendt forslag til Planstrategi 07 for Favrskov Kommune jf. Planlovens 23a. Sammen med Planstrategi 07 fremlægges en redegørelse for baggrund og forudsætninger. Byrådets strategi for bæredygtighed, lokal Agenda 21, jf. Planlovens 33a indgår som en integreret del af planstrategien. Offentlig høring Planstrategi 07 fremlægges i offentlig høring fra 5. december 2007 til 6. februar 2008, og i denne periode vil der blive afholdt borgermøder rundt om i kommunens byer. Derudover inviteres borgere, virksomheder og andre til at fremsende bemærkninger og kommentarer til forslaget, og høringssvarene vil indgå i byrådets afsluttende behandling. Det videre arbejde med strategien vil omfatte den endelige politiske behandling i byrådet i februar Herefter vil den frem til 2011 være gældende som Favrskovs overordnede udviklingsstrategi. I følge Planloven kan byrådet når som helst vedtage en ny strategi, men skal dog mindst hvert fjerde år tage den op til revision Sagsnr Cpr.-/CVR-nr. Dokument nr Sagsbehandler Helle Jakobsen Ny kommuneplan Planstrategi 07 følges op af forslag til en ny, samlet kommuneplan for Favrskov Kommune, der i følge Planloven skal være offentliggjort inden Den kommende Kommuneplan for Favrskov Kommune vil afløse de gældende kommuneplaner med tillæg: Kommuneplan for Hadsten Kommune Kommuneplan for Hammel Kommune Kommuneplan for Hinnerup Kommune Kommuneplan for Hvorslev Kommune Kommuneplan for Langå Kommune Den nye kommuneplan afløser derfor de gældende kommuneplaner for de tidligere Hadsten, Hammel, Hinnerup og Hvorslev Kommuner samt kommuneplanen for den del af den tidligere Langå Kommune, som nu indgår i Favrskov Kommune.

2 Herudover vil Kommuneplan for Favrskov Kommune afløse følgende Regionplaner for så vidt angår de temaer, som er overgået til kommuneplanlægningen med kommunalreformen: Regionplan 2005 for Århus Amt Regionplan 2005 for Viborg Amt Der kan dog være temaer, som behandles i regionplanerne, og som nu er kommunens ansvarsområde, som Favrskov Kommune vælger ikke at inddrage i den kommende kommuneplan. Miljøvurdering Planstrategi 07 for Favrskov Kommune fastlægger ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser eller konktrete planer og programmer. Strategien vurderes derfor ikke at være omfattet af 3, stk. 1 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og er derfor ikke omfattet af kravet om miljøvurdering. Forslag til Planstrategi 07 udsendes til myndigheder og organisationer og fremlægges på biblioteker og borgerservicelokaliteter. Derudover offentliggøres Planstrategi 07 på Favrskov Kommunens hjemmeside og på hvor den også findes i en printvenlig udgave. Mindretalsudtalelser I forbindelse med byrådsbehandlingen afgav den konservative gruppe følgende mindretalsudtalelse: Udlæg af et areal til et integreret golf- og rekreativt område ved Haar bør ikke indgå i planstrategien, men erstattes med en generel formulering om, at der udlægges et areal til et integreret golf- og rekreativt område i Favrskov Kommune, hvor andre egnede placeringer til nævnte formål bør vurderes inden projektet lægges frem til endelig politisk beslutning. Byrådsmedlem Lars Storgaard afgav følgende mindretalsudtalelse: Ulstrup bør i planstrategien have status som hovedby med henvisning byens geografiske placering og opland. Venlig hilsen Anders G. Christensen Borgmester 2

3 forslag til PLANSTRATEGI 07 PLANSTRATEGI07 FREMTID I FAVRSKOV Forslag til Planstrategi 2007

4 På baggrund af Planstrategi 07 vil Favrskov Byråd udarbejde en ny samlet kommuneplan for hele Favrskov Kommune. Ifølge Planlovens 11 skal kommuneplanen indeholde retningslinier for: Indhold Byvækst og sommerhusområder Forskellige byformål Detailhandelsstruktur Tekniske anlæg Forurenende virksomheder med særlige beliggenhedskrav Anlæg som kræver VVM-vurdering Støjbelastede arealer Fritidsanlæg og kolonihaver Særligt værdifulde landbrugsområder Skovrejsningsområder Lavbundsarealer Særlige naturbeskyttelsesområder Værdifulde kulturmiljøer Værdifulde landskaber Særlige geologiske bevaringsværdier Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande Kystnærhedszonen Gennemførelse af landsplandirektiver Mål - for udvikling og arealanvendelse Rammer - for lokalplaners indhold Retningslinier - for andre forhold af betydning for arealanvendelsen i kommunen 3 Favrskov for fremtiden 5 Favrskov år Den østjyske vækstkorridor 8 Nye grønne bybånd 10 Bymidter med dynamik og identitet 12 Sådan vil vi bo 14 Levende landsbyer 16 Det gode liv - kultur og fritid 18 Landet mellem byerne 20 Virksomheder - vækst og udvikling t Se den tilhørende Redegørelse til Planstrategi 07 for Favrskov Kommune 2 Befolkningsprognose Alder år år år år år I alt Kommunedatas Befolkningsprognose maj 2007 Kolofon Planstrategi 07 27/11/2007 Fotos: Jesper Voldgaard LL-Gruppen A/S Favrskov Kommune Vestas animation: Årstiderne Arkitekter Layout: Favrskov Kommune

5 Favrskov for fremtiden Ny strategi for udvikling og planlægning frem mod 2030 Favrskov er en ny kommune. Historien rækker mindre end et år tilbage, så kommunen er stadig under opbygning. Fra de tidligere kommuner har Favrskov overtaget 5 kommuneplaner, som hver på deres måde forholder sig til udvikling. Vi skal nu samle disse fem planer til ét billede af Favrskov. Vi har en særlig udfordring i at sikre, at hele kommunen får del i udviklingen, og at det sker i takt med de forudsætninger, der er tilstede i de enkelte områder i kommunen. Men vi skal også forholde os til, at presset på udvikling kommer udefra, fordi Favrskov er en del af et sammenhængende vækstområde fra Randers i nord til Kolding i syd. Derfor skal vi styre væksten, så vi fortsat har en bæredygtig kommune, hvor der er infrastruktur, offentlige services, bolig- og erhvervsområder, som modsvarer den vækst, vi vælger. Planloven pålægger Byrådet at offentliggøre sin strategi for den fremtidige udvikling hvert fjerde år. I Favrskov Kommune tager vi det som en velkommen lejlighed til at se på de langsigtede perspektiver for Favrskovs udvikling i en vision og en strategi for fremtiden. Favrskovs Planstrategi 07 er kommunens første planstrategi og det første skridt mod en ny fælles kommuneplan, og derfor er den særlig vigtig. Det er nu linierne lægges for, hvad der skal ske i de kommende 10, 20 og 30 år. Det er nu vi tegner fremtidens Favrskov. Planstrategi 07 er blevet til i en dialog mellem Byråd, borgere, virksomheder og organisationer. Rigtig mange har været involveret allerede i arbejdsfasen. Men det er Byrådet, der har sammenfattet de mange synspunkter til det, der skal være en helhedsorienteret, klar og fremadrettet strategi. Visionen om Favrskov som en dynamisk, tryg, sund og grøn vækstkommune kan kun blive virkelighed, hvis vi alle tager ansvar for strategien. Det er ikke byrådets opgave alene at realisere planerne. Det er i mindst lige så høj grad op til de borgere og virksomheder, der bruger byerne og landskabet, aktiviteterne og tilbuddene i hverdagen. Favrskov har fremtiden for sig... Med venlig hilsen Anders G. Christensen Borgmester 3

6 Danmark bliver ikke et smukt og velplanlagt land af sig selv. Det kræver visioner om hvilket land, hvilke landskaber og hvilke byer, vi vil udvikle. Og det kræver strategier og planlægning at skabe og bevare en høj kvalitet i omgivelserne i landskaberne, i byerne og i miljøet. Connie Hedegaard Daværende miljøminister (Landsplanredegørelsen 2006) Andelen af 0-15 årige Favrskov 24,1 % Danmark 19,9 % Århus 18,6 % Andelen af 0-15 årige vil vokse med 9,4 % i Favrskov -5,2 % på landsplan 0,4 % i Århus 4 Befolkningstæthed Favrskov: 83 indbyggere pr. km 2. Hele landet: 127 indbyggere pr. km 2 Århus: 632 indbyggere pr. km 2 Andelen 65 + årige 84,2 % i Favrskov 62,5 % på landsplan 69,0 % i Århus

7 Favrskov år 2030 Visionen for Favrskov er det fremtidsbillede, vi sigter mod, når vi lægger strategi for kommunens udvikling på langt sigt , 2030 eller længere frem. På Danmarkskortet er Favrskov den dynamiske, moderne, trygge, sunde og grønne kommune mellem de større østjyske byer. Høj kvalitet i infrastrukturen, den kollektive en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune. Favrskov er kendt som kommunen, der inddrager borgere og brugere, før beslutningerne træffes. I Favrskov er der plads. Vi tager del i den østjyske erhvervsudvikling, og det er miljøvenlige virksomheder med globalt udsyn, der tiltrækkes af Favrskovs erhvervsområder. områder skarpt adskilt fra hinanden. Vi vil tilføre byerne nye kvaliteter ved at blande funktionerne i nye bydele præget af variation og mangfoldighed. Miljørigtige løsninger i byernes indretning og i selve byggeriet er noget af det, der vil udvikles i fremtidens Favrskov. Bymidterne i Favrskovs tre hovedbyer Hammel, Hadsten og Hinnerup præges af energi og dynamik, oplevelse, kultur og et levende bymiljø. Vi vil se nye former for service. Nye, eksperimenterende aktivitets- og pasningstilbud er noget af det, der kendetegner kommunen i de kommende år. Favrskov for bæredygtighed Planloven pålægger kommunerne at redegøre for deres lokal Agenda 21 strategi. Lokal Agenda 21 handler om den lokale indsats for en bæredygtig udvikling. Den handler ikke kun om begrænsning af negative miljøpåvirkninger, men om både den sociale, den kulturelle og den økonomiske bæredygtighed. Byrådets strategi for bæredygtighed tager afsæt i regeringens. I sit debatoplæg Grønt ansvar opridser Miljøministeriet en række væsentlige udfordringer: Frem mod 2030 forventer vi en tilvækst på nye borgere, nye boliger og måske ligeså mange nye arbejdspladser. Det er den vej udviklingen vil gå, og Byrådet vil sikre, at det sker med bæredygtighedsmål for øje. I forhold til Århus og de andre større nabobyer skal Favrskov være Østjyllands grønne kile. Nye landskabsbyer skal udvikles mellem Hadsten og Hinnerup og omkring Hammel. De skal bindes sammen af en moderne infrastruktur, der indbefatter letbaneforbindelse til Århus. Og om 25 år vil landsbyerne i Favrskov fortsat udgøre et spændende alternativ til de nye byområder. Den nordvestlige del af Favrskov ligger tæt på Bjerringbro, hvor der er en del arbejdspladser. Området serviceres med baneforbindelse fra Ulstrup til Viborg og Århus. Det giver mulighed for befolkningsudvikling og grundlag for borgerservice. Herudover giver nærheden til Gudenåen, et naturområde af national betydning, mulighed for udvikling af rekreative tilbud for både borgere og turister. I fremtiden vil vi ikke på samme måde som i dag planlægge boligområder, erhvervsområder og offentlige Kultur- og fritidssektoren er i front med et bredt spektrum af anlæg og aktiviteter. Nogle anlæg og aktiviteter er rettet mod det lokale nærmiljø, mens andre har en karakter og kapacitet, der tiltrækker et publikum uden for Favrskov. Fælles for anlæg og aktiviteter er, at de indgår i positivt samspil med landskabet og bebyggelsen i lokalområdet. Naturen og landskabet er også i fremtiden vigtige ressourcer i Favrskov, og opmærksomheden mod disse vil øges. Indsatsen for naturbeskyttelse forstærkes i takt med, at kendskabet til - og benyttelse af naturen øges. Hensynet til bæredygtighed er blevet en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder til stadighed med at udvikle bedre metoder til at beskytte miljøet, spare på ressourcerne og skabe sammenhæng mellem økonomi og tilbud. Arealforbruget til byudvikling er i søgelyset, og vi vil i fremtiden se tættere bebyggelse end hidtil. Det betyder ikke, at vi får færre grønne arealer og naturområder i byerne, men at der bygges højere og mere koncentreret ind imellem åbne landskabskiler og bynær skov. Regeringens bæredygtighedsstrategi bygger følgelig på 4 principper 1. Globalt ansvar. 2. Udvikling uden miljøbelastning. 3. Sektorintegration. 4. Samarbejde og ansvar på alle niveauer. I Favrskov vil Byrådet i alle sine aktiviteter have fokus på bæredygtighed i den brede forstand, og derfor er Lokal Agenda 21-strategien hos os en integreret del af Planstrategi 07. I Favrskov skal det lokale miljøarbejde forankres blandt borgerne og i erhvervslivet. Det er ikke kommunens opgave alene at udvikle et bedre miljø, ansvaret ligger også hos den enkelte. 5

8 Den østjyske vækstkorridor Miljøministeriets Landsplanredegørelse degørelse 2006 beskriver den østjyske vækstkorridor. Her vil presset på infrastruktur og byudvikling øges markant, og dermed også presset på naturen og de rekreative områder. 6 Vision Favrskov er en del af den østjyske vækstkorridor og er klar til at tage del i udviklingen i Østjylland. Vi skal påtage os det ansvar, der følger med at være beliggende tæt på et storbyområde og tæt på den overordnede infrastruktur i Jylland. Favrskov har rummelighed og udviklingsmuligheder, både når det gælder bosætning og erhvervsudvikling. Udfordringer ders, Viborg, Silkeborg og Århus. Disse byer har en lang række faciliteter, eksempelvis kulturtilbud og handelsliv, som tiltrækker kunder og brugere også fra Favrskov. Det samme gælder arbejdspladser. Vi er en udpendlingskommune primært i forhold til Århus - sekundært til Randers, Bjerringbro og Viborg. I den kommende planlægning er det en udfordring for mæssig samarbejdsform med nabokommunerne og de større byer. Favrskov Kommune skal ses i sammenhæng med de omkringliggende kommuner som ét pendlings- og arbejdskraftområde og dermed som et samlet erhvervsog bosætningsområde. Den udfordring skal vi tage op. Favrskov ligger godt mellem væsentlige hovedfærdselsårer, den nord-sydgående motorvej, hovedvejen til Viborg og det nord-sydgående jernbanenet med forbindelse mod vest til Viborg. Aarhus Lufthavn er den regionale lufthavn, som også betjener Favrskov. Ifølge Miljøministeriets Landsplanredegørelse er Favrskov en del af den østjyske vækstkorridor, som strækker sig fra Randers i nord til Kolding i syd, og som på sigt forventes at udvikle sig til én sammenhængende østjysk millionby. Favrskovs natur og landskabelige kvaliteter danner rammen om bosætning for borgere, der arbejder i - eller uden for kommunen. De samme kvaliteter udgør samtidig et tilbud om friluftsliv for borgere i nabokommunerne. I forbindelse med kommunalreformen har Favrskov fået nye opgaver, som planstrategien må forholde sig til. De nye store opgaver indenfor social- og sundhedsområdet betyder et øget samarbejde med Region Midtjylland og de midtjyske kommuner. Men vi har også fået nye opgaver inden for forvaltning og planlægning af det åbne land og indenfor erhvervsudvikling. Vi skal tage den nye regionale rolle på os. Den vil give mulighed for at forvalte vækst og udvikling i nye samarbejder ud over kommunens grænser. Det er en udfordring for Favrskov at være med til at knytte det østjyske bybånd sammen og få del i vækst og udvikling såvel på erhvervssom på bosætningsområdet. Det er også en udfordring at etablere et velfungerende samarbejde med de omkringliggende kommuner om bl.a. væsentlige naturbeskyttelsesinteresser, grundvands- og landbrugsplanlægning. ning og uden et centralt beliggende centrum. Kommunens borgere er orienteret mod forskellige byer indenfor og udenfor kommunegrænsen. Det skal vi respektere, samtidig med at vi sigter mod, at der skabes en fælles identitet i kommunen. Jo mere globale vi bliver, jo større værdi får nærheden - Fokusgruppemedlem Regeringen har nedsat en Infrastrukturkommission, som skal: Analysere og vurdere de centrale udfordringer og udviklingsmuligheder for infrastrukturen og de statslige Kortlægge og vurdere de strategiske valg og prioriteringsmuligheder Komme med forslag der kan styrke grundlaget for de statslige investeringsbeslutninger på transportområdet. Region Midtjylland og de 19 kommuners anbefalinger til Infrastrukturkommissionen: Udvidelse af E45 motorvejen mellem Randers og Kolding til seks spor Letbane i Århus-området med mulighed for senere udbygning Motorvej mellem Herning og Holstebro Nord Udbygning af Rute 26 mellem Århus og Viborg til højklasset vej/motorvej En fast forbindelse over Kattegat til hurtigtog og biler

9 Byrådet vil tage initiativ til: At samarbejde med de omkringliggende kommuner om kommende erhvervsudvikling. At samarbejde med de omkringliggende kommuner om naturbeskyttelse på tværs af kommunegrænser. At samarbejde med de omkringliggende kommuner om planer og investeringer i den fysiske og digitale infrastruktur. Det skal med i Kommuneplan 09: Arealdisponeringer der tager højde for letbane og stoppesteder på strækningen Århus-Hadsten over Søften og Hinnerup. Arealdisponeringer der tager højde for omlægning og udbygning af Viborgvej herunder omfartsveje nord om Lading og syd om Voldby og Svenstrup. Arealdisponeringer der tager højde for udvidelse af den nord-sydgående motorvej. En udviklingsrækkefølge i takt med efterspørgslen på erhvervsområder. Strategi Gennem en aktiv vækststrategi vil vi sikre fortsat kvalitetet og udvikling i Favrskov. Det er op til borgerne: kens spidsbelastning. Favrskov er allerede i dag en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune i Østjylland. Den position skal vi fastholde for fortsat at skabe udvikling og for at sikre en udnyttelse og udbygning af institutionskapaciteten og servicefaciliteterne i kommunen. Oplevelsesmulighederne i Favrskov skal være varierede. Det kan både være aktiviteter rettet mod familier, aktive friluftstilbud, der kan fremme sundheden, eller større begivenheder, der både tiltrækker lokale borgere og gæster ude fra. Vi skal aktivt påvirke de statslige infrastrukturinvesteringer, så trængselsproblemerne i Østjylland løses. Det gælder både forlægning og udvidelse af Viborgvej, udvidelse af den nord-sydgående motorvej og etablering af letbanen. Vi skal understøtte arbejdet for at skabe et sammenhængende Danmark i balance gennem etablering af en Kattegatforbindelse. 7

10 Nye grønne bybånd Samspillet mellem fremtidens nye byområder og landskabet i Favrskov Kommune bliver afgørende for sikringen af en bæredygtig byudvikling med kvalitet og dynamik. 8 Vision I takt med at storbyen Århus rykker stadig nærmere, træder byerne i Favrskov Kommune mere i karakter. Favrskov vil i fremtiden rumme et spekter af forskellige bysamfund. Byerne indgår i positiv konkurrence, og deres udbud af service, kultur- og oplevelsestilbud supplerer hinanden. Et fællestræk for byerne er mangfoldighed, kvalitet og samspil med landskabet. Overskuelighed, nærhed og historie er ligeledes fælles kvaliteter ved byer og landsbyer i Favrskov Kommune. Udfordringer Med etablering af letbanen til Hadsten åbnes nye muligheder, når den får et forløb gennem kommunen, som er til gavn for Favrskovs boliger og arbejdspladser. Der skal løbende sikres balance mellem bosætning på den ene side og udbygning med service, erhverv og kultur- og fritidstilbud på den anden. Det bliver en udfordring i de kommende år at afbalancere efterspørgselspresset i den østlige del af kommunen med udviklingen af en god, målrettet service i hele kommunen. Favrskovs byer er i konkurrence med andre østjyske byer. funktioner og investeringer. En af de væsentligste udfordringer i fremtiden bliver at skabe gode, attraktive og oplevelsesrige byer og midtbyer. Der skal sikres kvalitetsfyldte og varierede byområder, der kan være attraktive også for kommende borgere og virksomheder. Vi vil tilbyde levende byer hvor erhverv, boliger og andre byfunktioner trives sammen. Planlægning af byudvikling skal ske i sammenhæng med både vej- og IT-infrastruktur. Den tekniske forsyning med varme, vand, el og spildevand skal følge med, og også af den grund er det vigtigt, at byvæksten ikke spredes på en måde, der hindrer en effektiv forsyning. Favrskovs byudviklingsstrategi hviler på 4 søjler: Byvækst ved de større byer Byomdannelse i de større byer Byafrunding Landsbyudvikling Byvæksten skal ske gennem udvikling af nye byer i form af nye grønne bybånd, landskabsbyer. Den østlige udbygning tilrettelægges med udgangspunkt i, at Hadsten rækker mod syd, mens Hinnerup griber mod nord. De enkelte byenheder mellem Hadsten og Hinnerup opbygges omkring forskellige elementer, der er med til at understrege deres karakter og særpræg. Byenhederne bindes sammen af grønne stiforløb og opdeles af landskabskiler. Derudover udlægges kun nye større perspektivområder i et bånd ved Hammel i retning mod Thorsø og mod Lading. De nye byområder erstatter ikke areludlæg i de tidligere kommunerplaner, men supplerer dem. Eksempelvis indgår Vadstedområdet i Hammel og perspektivområdet sydøst for Ulstrup også i den ny kommuneplan. Byudviklingen ved de øvrige centerbyer vil have et mindre omfang, og visse steder have karakter af afrunding. Moderat vækst og udvikling skal sikre både centerbyer og landsbyer liv og service. Udover de nye områder ligger der en vis arealrummelighed i ældre erhvervsområder, der står overfor fornyelse og omdannelse. Det vil ikke være muligt at byudvikle i Favrskov uden, at landbruget bliver berørt, og der skal i den kommende planlægning tages stilling til, hvordan begge interesser kan tilgodeses i kommunen. Bymønster i Favrskov Med Planstrategi 07 lægges der op til et nyt og enkelt bymønster: Hovedbyer: Hadsten, Hammel og Hinnerup Centerbyer: Hadsten, Hinnerup, Hammel, Ulstrup, Søften, Thorsø, Foldby-Norring, Laurbjerg, Voldum, Hadbjerg og Lading. Hovedbyer er centerbyer med et særligt bymæssigt grundlag, herunder koncentration af offentlige og private servicefunktioner, kommercielle og kulturelle byfunktioner. I Kommuneplan 09 fastlægges det, at større, samlede byvækstområder primært udlægges ved hovedbyerne. Centerbyer er byzonebyer med et vist bymæssigt grundlag. Med Kommuneplan 09 får de en række muligheder: Udlæg af rammeområder til forskellige byformål Egentlig byvækst afpasset den enkelte by Mulighed for alle institutioner og offentlige servicefaciliteter Mulighed for butikker efter lovgivningens muligheder Ekstra ramme til butiksformål i Ulstrup med henvisning særligt opland og til planer for rekreativ planlægning omkring Gudenåen. Landsbyer er alle de byer, der ikke er centerbyer. Hele landsbyen udlægges til Blandede bolig- og erhvervsformål Mulighed for mindre institutioner Byudvikling afpasset den enkelte by Mulighed for enkelte butikker til lokal forsyning

11 Byrådet vil tage initiativ til: Strategi At etablering af letbanen over Hadsten til Randers med nye stoppesteder i Søften og Laurbjerg fremmes. $W 9LERUJYHMV XGE\JQLQJ WLO PRWRUWUD NYHM RJ IRUO JQLQJ fremmes. Det skal med i Kommuneplan 09: Vi vil udnytte Favrskovs beliggenhed i midten af den østjyske vækstkorridor til at skabe økonomisk vækst, udvikling og attraktive bymiljøer, bl.a. ved at udbygge bybåndet mellem Hinnerup og Hadsten langs den fremtidige letbane samt i forløbet mellem Thorsø, Hammel og Lading. Planlægningen skal bruges til at styre en bærdygtig og differentieret udvikling og byvækst i samspil med natur, landskab og miljø. Kvaliteten i det østjyske bylandskab skal sikres. Vi skal bygge tættere og højere, landskabet og naturen skal tænkes ind i byerne i nye bybånd mellem de større byer. Det er op til borgerne at: Hadsten, Hinnerup, Hammel, Ulstrup, Thorsø, Laurbjerg, Foldby-Norring, Lading og Søften, Voldum og Hadbjerg er fremtidens centerbyer i Favrskov. De spiller hver på sin måde en særlig rolle i et lokalopland og skal også fremover have bærende funktioner for butiks- og serviceforsyningen. Vi behøver ikke vælge mellem centerbyer og landsbyer. Det er ikke et enten eller men et både og. - Fokusgruppemedlem At bruge byerne og deres facilteter, så der sikres liv og aktivitet i hele kommunen. At komme med indspil og idéer til fortsat udvikling af byerne og bylivet. Sandby Favrskovs centerbyer skal ikke underlægges et stift bymønster, men indgå i et dynamisk samspil. Byerne er forskellige med forskellige roller og funktioner. De skal støttes i udviklingen af deres særlige byroller, og udviklingen skal tilpasses de lokale forhold og potentialet i den enkelte by. Af centerbyerne vil Favrskovs hovedbyer i fremtiden være +DPPHO +DGVWHQ RJ +LQQHUXS 'HW HU KHU GH ÀHVWH RIfentlige og private centerfunktioner er koncentreret: Detailhandel, større bymæssige kultur- og fritidsanlæg, kommunal administration m.v. Udlæg af nye større arealer til byvækst i planperioden og som perspektivarealer i form af: * Et grønt bybånd mellem Hinnerup og Hadsten * Et grønt bybånd mellem Thorsø, Hammel og Lading. Udlæg af mindre arealer til byvækst ved centerbyerne Ulstrup, Laurbjerg, Foldby-Norring, Lading, Søften, Voldum og Hadbjerg. Udpegning af byomdannelsesområder i de større byer. Udlæg og udvikling af eksisterende og nye regionalt orienterede erhvervsområder med let adgang til den overordende infrastruktur ved Søften, Hadbjerg og Hammel. Udviklingskorridor for oplevelsesøkonomi Ulstrup Hadsten Hammel aldum Hår Udviklingskorridorer for byvækst Hinnerup 9

12 Bymidter med dynamik og identitet I Hadsten, Hammel og Hinnerup skal der sættes ind på at udvikle bymidterne til attraktive og dynamiske centre for handel, kultur og oplevelser. 10 Vision Bymidterne i Hammel, Hinnerup og Hadsten vil også i fremtiden opleves som tidssvarende og attraktive centre, hvor handel, kultur og byliv blomstrer. Hver by har sine kvaliteter og tilbud, som fungerer i dynamisk samspil og konkurrence med kommunens øvrige byer og med de større byer omkring os. Udfordringer Hammel, Hinnerup og Hadstens bymidter er som indkøbscentre i konkurrence med de større nabobyer. Kunder ønsker i stigende grad kulturelle og rekreative oplevelser i forbindelse med indkøb, og mange vælger at handle i de større centre i nabokommunernes byer. Bymidterne i Favrskov skal derfor udvikles og tilbyde andre oplevelser end byerne, som vi konkurrerer med. Unge er med til at skabe liv i bymidterne. Derfor skal der tænkes nye måder at inddrage ungdomslivet i bymidternes planlægning. Bymidterne i Favrskov har den særlige fordel, at det er muligt at parkere gratis tæt ved forretninger. Der er et stigende pres på parkeringspladserne. Derfor skal der arbejdes med at balancere let tilgængelighed til forretninger med den æstetiske og funktionelle udformning af bymidterne. Fysisk såvel som funktionsmæssigt er bymidterne i de tre hovedbyer forskellige, og som handels- og kulturcentre er der stor forskel på Hadsten, Hammel og Hinnerup, og på den måde de opleves og bruges. Der er også stor forskel på forudsætningerne for deres fremtidige udvikling. Uanset hvor stor en tilvækst, der vil komme i befolkningstal og dermed i kundepotentiale, må vi forvente, at Hinnerup vil være mere udsat for konkurrencen fra Århus end Hadsten og Hammel. I Hinnerup betyder - ind til byen - ind til Århus og ikke ind til Hinnerup midtby. I dag har de betydende centre et opland, der rækker km ud. Det er derfor ikke realistisk at hverken Hadsten, Hammel eller Hinnerups bymidter udvikler sig til, hvad der svarer til de større centre omkring os. End ikke hvis vi med planlægningen satser ensidigt på én af de tre byer. Perspektiver for bymidterne Hadsten Et perspektiv for Hadsten bymidte er at skabe oplevelsen af et mere sammenhængende byområde ved at etablere nye forbindelser, nye tætheder og pladsdannelser. At forbinde de to dele af bymidten på tværs af banen er en hovedudfordring i tilfælde på arkitektoniske udfordringer. Det åbner mulighed for mere og tættere bebyggelse, et nyt bygningselement på tværs af banen og måske en markant udbygning af stiunderføringen i retning af et egentligt bytorv. Et særligt aspekt ved Hadsten er de markante terrænforhold, der lægger op til højhusbebyggelse i særligt udpegede lokaliteter. Hammel Et perspektiv for Hammel kan være at tilføre de mange par- bidrage positivt til nærmiljøet. Det er centralt at skabe en plan for bymidten, der lægger op til nyt liv på nye steder. Områder der i dag fungerer som rene parkeringspladser kan ved at indføje særlige materialer, lys, permanente eller midlertidige elementer i form af pavillioner eller kunst give nye oplevelser og ny inspiration. Måske kan Hammel bymidte udvikle en identitet, der har appel også til byens unge, der mangler mulighed for aktiviteter i byens rum. Hinnerup Et perspektiv for udviklingen af Hinnerups bymidte kan være at skabe et mere uformelt net af gangforbindelser på tværs af byens gader og bebyggelsesstruktur. Derved forbindes de to landskabselementer, der omkranser byen, skoven og ådalen, der i høj grad er karaktergivende for Hinnerup bymidte. Også i Hinnerup kan man tænke oplevelsesmuligheder, arrangementer og begivenheder på de centrale parkeringspladser. Et nyt og spændende byliv, der også kan være med til at understøtte bymidten som handelscenter. Skitserne på side 11 viser principperne for et muligt udviklingsperspektiv.

13 Byrådet vil tage initiativ til: At der igangsættes en midtbyplanlægning for de tre hovedbyer, som konkret skal fokusere på at udvikle deres attraktivitet og konkurrenceevne som centre for handel og kultur. At der arbejdes videre med parkeringstemaet som en betydende byfunktion. Det skal med i Kommuneplan 09: bymidterne med hovedvægt på oplevelse, kultur og handel. Nye rammebestemmelser for midtbyerne, der åbner mulighed for både højere og tættere byggeri. Nye rammebestemmelser der i højere grad giver mulighed for at blande byfunktionerne. Reviderede afgrænsninger af midtbyerne og fastlæggelse af muligt butiksareal. Strategi at imødekomme borgernes forventninger om et spændende og mangfoldigt byliv. Der skal skabes attraktive bymiljøer rum, gader, torve og pladser i bymidterne skal i fokus og forbedres, så de i højere grad indbyder til ophold. Gennem planer for bymidterne vil byrådet sikre gode muligheder for detailhandlen og for de serviceerhverv, der er med til at skabe liv og dynamik i byerne. Det er op til borgerne at: Bruge bymidterne og deres faciliteter, så det fortsat er muligt at opretholde eksempelvis et varieret detailhandelsudbud. Medvirke til at skabe det byliv, der gør det attraktivt at handle, besøge og opholde sig i bymidterne. Hadsten - perspektiv Hammel - perspektiv Hinnerup - perspektiv 11

14 Sådan vil vi bo Visionen om at bo og leve i fremtidens Favrskov hænger sammen med de værdier, vi ønsker skal være de bærende. De er afgørende, når vi indretter vores byer og boligområder. Vision Fremtidens boligområder i Favrskov har kvalitet, dynamik og plads til udfoldelse. Der er nærhed til natur og åbent land og nærhed til storby. Boligområdernes indretning fremmer fællesskabet, men der er også plads til individualitet. I Favrskov er der fokus på et godt hverdagsliv i spændende rammer. Byområderne udvikles i samspil med landskabet. Bymiljøerne kendetegnes ved høj kvalitet, god og inspirerende arkitektur, tryghed, udfordring og oplevelser. Der opstår stadig nye samlivsformer. Andelen af husstande med én person, singler, vokser voldsomt. Samtidig er børn med to forældrepar blevet helt almindeligt, og det udløser nye behov på boligmarkedet børneværelser to steder, forældrepar der ønsker at bo tæt på hinanden og boligområder for singler. At sikre boliger for alle, også for enhver økonomi, bliver en udfordring ikke mindst i de attraktive bosætningsområder som Østjylland og hovedstadsområdet. De senere år har konjunkturerne ovenikøbet gjort udlejningsboligerne mindre konkurrencedygtige end tidligere. gang til det åbne land, høj kvalitet i bolig- og byområder, let adgang til servicefaciliteter og fritidstilbud, nærhed og tryghed. 12 Udfordringer Også når det drejer sig om bosætning, er Favrskovs beliggenhed mellem nabokommunernes større byer både en kvalitet og en konstant udfordring. Vore byer og bosætningsmuligheder er i skarp konkurrence med nabokommunernes, ikke kun på pris, men også på kvalitet. I en foranderlig verden stilles der stadig nye krav til boligområderne og til den enkelte bolig. Fleksible, behovsdrevne boligområder og byer, som giver rum for forskellige livsformer, uddannelses- og arbejdsformer er det, der bliver udfordringen i de kommende år. Det kræver en særlig indsats at fastholde kvalitet som et nøgleord i boligområdernes udvikling. Institutioner og skoler skal planlægges i sammenhæng med boligområderne, så der er let og sikker adgang. Institutioner skal tænkes ind i de nye boligområder helt fra begyndelsen, både med hensyn til størrelse og med hensyn til konkret beliggenhed. Når vi indretter fremtidens boligområder, er vi nødt til at have øje for befolkningens alderssammensætning. Den Favrskov-borgere på 60 år og derover end i dag. Kravene til ældreboliger er meget anderledes i dag end for 25 år siden. I dag ønsker 50+ generationen 120 m 2, velbeliggende, velindrettede boliger, og kravene om 25 år er næppe mindre. Med ungdomsboligerne går det samme vej. Først skiftede den studerende kælderværelset ud med et kollegieværelse. Nu er kravet 2 værelser med eget køkken og bad. Vi forventer alt i alt et fortsat stigende boligforbrug, som giver sig udslag i: Flere og større boliger pr. husstand Større ældre- og ungdomsboliger Faldende husstandsstørrelse De aspekter, der i dag har betydning, når vi vælger bolig og boligområde skal vi have for øje i den kommende planlægning. Nærhed til natur, særligt skov, direkte ad- Forudsætninger for bosætning Flere undersøgelser peger på, hvilke faktorer, der særligt har betydning for fremtidens bosætning: Hvor langt og hvad kan man nå inden for en transporttid på 30 minutter Nærhed til natur og landskab Attraktivt bymiljø Mødesteder og netværk Skoler og institutioner

15 Byrådet vil tage initiativ til: At den offentlige service løbende tilpasses ændringer i befolkningens størrelse og sammensætning. At mulighederne for fysisk aktivitet og tilgængelighed for alle bliver væsentlige aspekter i planlægningen. At iværksætte en analyse af behov og muligheder for fremtidens ædrebolig. Det skal med i Kommuneplan 09: Rammer og retningslinier der sikrer kvalitet og oplevelse i boligområderne. Udlæg af nye større boligområder i planperioden og som perspektivarealer i grønne bybånd mellem Hinnerup og Hadsten og mellem Thorsø, Hammel og Lading. Udlæg af mindre arealer til boligudbygning ved centerbyerne Ulstrup, Thorsø, Laurbjerg, Foldby-Norring, Lading, Søften, Voldum og Hadbjerg. Mulighed for boligudvikling af landsbyerne eksempelvis i form af huludfyldning. Mulighed for boligudbygning i forbindelse med byomdan- Strategi bomiljøer i eksisterende og nye byområder. Boligerne på landet og i landsbyerne skal fortsat have en central plads i det samlede udbud. Det er op til borgerne: At give byer og boligområder liv. At skabe netværk og fællesskaber som bidrager til trygge og nære boligområder. At fylde rammerne ud med kvalitet og livsglæde. De nye boligområder skal planlægges, så der er let adgang til butikker, skole og børnepasning, kultur- og fritidsfacilite- Strategien bygger på en forventning om en betydelig befolkningstilvækst i Favrskov som en del af den østjyske vækstkorridor. Vi skal derfor sikre, at bolig- og befolkningstilvæksten får et omfang, der balancerer med udbygningen af de forskellige serviceydelser, for eksempel institutioner og skoler. Miljø, sundhed og tilgængelighed har høj prioritet, når Favrskovs boligområder placeres og indrettes. Variation og skifte i nærmiljøet. Funktionsblanding skal medvirke til at sikre liv, oplevelse og tryghed i byer og byområder. Mindre butikker, institutioner og erhvervsvirksomheder skal kunne integreres i boligområderne, når det kan ske uden gene for beboerne. 13

16 Levende landsbyer Mange steder kæmper landsbyerne for overlevelse. Det er ikke tilfældet i Favrskov - her udgør de en attraktiv mulighed på det østjyske boligmarked. Vision Fremtidens landsbyer fungerer som attraktive bosætningssteder og udgør for mange et alternativ til byernes boligområder. Fremtidens landsbyer er levende, velfungerende miljøer, hvor liv og kvalitet sikres dels via vedligeholdelse og bevaring og dels via omdannelse og fornyelse. bygninger, der er tilbage i landsbyerne og er med til at sikre liv og aktivitet. Udfordringer Der tales i disse år meget om landsbyernes forfald. Mange steder synes den eneste løsning at være nedrivning af tomme faldefærdige huse, og landsbyerne risikerer at forsvinde fra Danmarkskortet. Det er ikke aktuelt i Favrskov, hvor interessen for byggeri og bosætning i landsbyerne er betydelig. I kraft af de tætte relationer til de nærliggende større byer og den centrale placering i den østjyske vækstkorridor udgør Favrskovs landsbyer i dag og i fremtiden et vigtigt og attraktivt bosætningstilbud. Landsbyerne i Favrskov er mange og meget forskellige. Der er behov for en nærmere kortlægning af deres karakter og muligheder som grundlag for en egentlig planlægning. Landsbyer tæt på de større byer fungerer ofte som forstæder. Omvendt er der landsbyer i de tyndest befolkede dele af kommunen, der i højere grad fungerer på egne præmisser og med lokal serviceforsyning. For at fastholde landsbyerne som attraktive for bosætning og erhverv er det nødvendigt at værne om og udvikle deres kvaliteter. Udviklingen skal tage hensyn til naturen, landskaberne, miljøet, kulturen og lokalsamfundene. Samtidig er netop udvikling og fornyelse en forudsætning for, at de samme kvaliteter kan være til stede også i fremtiden. Nogle af byerne rummer betydelige bevaringsværdier. Udviklingsmulighederne må derfor tilrettelægges, så de oprindelige kvaliteter ikke forsvinder. Landsbyernes attraktivitet er i høj grad bestemt af det visuelle indtryk af anlæg og bebyggelser og deres indpasning i landskabet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på bl.a. de arkitektoniske kvaliteter. Ofte kendetegnes landsbyerne ved åbne, grønne bystrukturer. Græsningsarealer ind imellem bebyggelsen er karaktertræk, som skal bevares på samme måde som snævre gadeforløb og store træer. Derfor skal huludfyldning også bruges med varsomhed. Den øgede mobilitet, informationsteknologien, og ønsket om nærhed, tryghed og frie omgivelser vil gøre landsbyerne attraktive for mange, ikke kun som bosætningsmulighed, men også for erhvervslokalisering. Etableringsudgifterne er lavere og udfoldelsesmulighederne større end i byerne. At bosætte sig på landet er i dag en reel valgmulighed, vikling og ønsker om at bevare det lille samfund. Det er nødvendigt at sikre en balance mellem forskellige behov og ønsker og de fælles værdier i landdistrikterne. 14 Landsbyer Af de byer, der er repræsenteret i Landsbyrådet, har Laurbjerg, Voldum, Søften, Foldby-Norring, Lading, Hadbjerg og Thorsø ikke status som landsbyer, men som centerbyer i det nye by- landzonelandsbyerne. Egentlig byvækst ved en landsby forudsætter, at den overføres til byzone. Strukturændringerne i landbruget medfører stadig færre aktive brug og færre beskæftigede i landbruget. Derved mister landsbyerne en del af deres oprindelige funktioner som centre i et landområde. Der er stadig enkelte land- benyttes alene som boliger. Vi vil vende tilbage til de fælles værdier, egoismen er på retur. Mangfoldigheden vil komme i højsædet, og den kan landsbyerne tilbyde. - Fokusgruppemedlem

17 Byrådet vil tage initiativ til: At udarbejde en egentlig landsbystrategi på grundlag af en kortlægning af de enkelte landsbyer. At der på sigt udarbejdes bevarende lokalplaner for de landsbyer, hvor det er relevant. At støtte landsbyrådet med lokale projekter, der er med til at skabe gode forhold i landsbyerne. Det skal med i kommuneplan 09: Mål og rammer der sikrer værdifulde og bevaringsværdige bystrukturer, bygninger, beplantninger, belægninger mv. Revurdering af landsbyafgrænsningerne. Revurdering af mulighederne for etablering af erhverv og brugsbygninger. Det er op til borgerne at: At deltage i landsbylivet og understøtte de kvaliteter, der At medvirke til at sikre kvalitet i bebyggelse og omgivelser. Strategi Landsbyernes kvalitet som bosætningsmulighed skal styrkes og synliggøres. Det forudsætter, at omdannelse og udvikling sker på et højt kvalitetsniveau og i respekt for de særlige værdier og den særlige bygningskultur, der er i landsbyerne. Med disse hensyn vil de kvaliteter, mange af landsbyerne repræsenterer, matche tidens interesser og behov for nærhed, tryghed, fred og ro. Landsbyerne i Favrskov skal bevares som landsbyer, og der skal kun i begrænset omfang ske udvidelser. Favrskovs landsbyer skal bære deres del af udviklingen, men ikke af byvæksten. Vi skal arbejde med afrunding, vedligeholdelse og omdannelse af landsbyerne, så de kan udvikles som levende nærmiljøer. Der skal være brede anvendelsesmuligheder for boliger og erhverv afpasset den enkelte landsbys særlige karakter, og under hensyn til de konkrete miljøforhold. 15

18 Det gode liv - kultur og fritid være til rådighed i fremtiden. 16 Vision Favrskovs varierede udbud af oplevelser yder et væsentligt bidrag til det gode liv for borgere, virksomheder og besøgende. Byerne og det åbne land danner sunde og attraktive rammer om hverdagen i Favrskov. Indholdet, det gode liv, kommer af en aktiv fritid, som samtidig fremmer sundheden. Et indholdsrigt hverdagsliv i skolen, på arbejdspladsen og i boligområdet - sådan er fremtidsbilledet af kulturog fritidslivet i Favrskov Kommune. Udfordringer Gennem de sidste mange år har der været en markant udvikling af kultur- og fritidsområdet. Det er en udvikling, der hænger sammen med den teknologiske udvikling og ikke mindst ændringerne i erhvervsstrukturen og arbejdstiden. Fortsætter det i samme takt de næste år vil det kommunale kultur- og fritidsområde være væsentligt forandret i forhold til det vi kender i Favrskov i dag. Et godt og varieret kultur- og fritidstilbud er et parameter for at tiltrække borgere, virksomheder og besøgende. På kulturområdet vil de digitale muligheder og en god infrastruktur give bedre adgang til kulturelle begivenheder af enhver art. Favrskov kan blive arnestedet for nye talenter, som vil have kultur som deres fremtidige beskæftigelse. Der vil fortsat være mange børn og unge i Favrskov, og der skal gøres en særlig indsats for børn og unge eksempelvis ved at samle de kreative fag, musik, dans, teater, billedkunst etc. i ét hus, som kan blive rugekasse for talenter. Også klubtilbud og lignende fritidstilbud er vigtige i det samlede billede. I takt med udviklingen på arbejdsmarkedet kan der forudses en mere ujævn brug af fritidstilbuddene. I fremtiden vil de i højere grad benyttes døgnet rundt, enten planlagt eller spontant. Nye teknologiske systemer vil være med til at muliggøre denne udvikling. De kommunale fritidstilbud er i overvejende grad decentralt organiseret, og det vil de også være i fremtiden. Dog må det forudses, at der vil efterspørges høj kvalitet i bygninger, anlæg og faciliteter, og at også den individuelle brug tilgodeses. Det vil få konsekvenser for indretning og booking af faciliteterne. Eksempelvis skal sportsanlæg indrettes, så der både er mulighed for holdsport og for individuel sportsudøvelse eller bløde idrætsformer som gymnastik, dans og yoga, som dyrkes i mindre hold. Vi må forvente, at fremtidens idrætscentre vil være multi- Fremtidens idrætscentre vil indgå i forskellige former for partnerskaber. For eksempel med virksomheder, hvor medarbejderne tilbydes og forventes at gøre brug af idrætsfaciliteter, kostvejledning og sundhedstilbud. Eller partnerskaber mellem virksomheder og institutioner og mellem institutioner, skoler og kulturhuse. I fortsættelse af individualiseringen i tilbuddene vil der blive efterspurgt faciliteter, som ikke ligger i tilknytning til traditionelle idrætscentre. Det kan være golfbaner, cykelstier, motionsstier og naturområder. Muligheder for at Det sunde liv er på dagsordenen i disse år, og Favrskov har alle forudsætninger for at integrere sundhed som en del af det gode liv. Naturområderne og friluftslivet giver i samspil med boligområderne optimale betingelser for et sundt hverdagsliv. Her er adgang til at dyrke motion, være kunstnerisk kreativ eller til at være alene i fred og ro med sig selv. Udfordringen for Favrskov Kommune bliver at udvikle kultur, fritidsaktiviteter og oplevelser på en måde, så de kan bidrage til at skabe rammer for det gode liv med tilbud, der imødekommer fremtidens behov og brugsmønstre. De uorganiserede fritidsaktiviteter, de gratis glæder, der især er koncentreret om oplevelser i naturen, spiller fortsat en stor rolle i Favrskov. Men der består samtidig en udfordring i at udvikle de kommercielle aspekter ved fritids- og kulturtilbudene, som kan bidrage til udvikling indenfor en fremtidig oplevelsesøkonomi. Favrskov Kommunes økonomi Favrskov Kommunes karakter af vækstkommune med en forventet befolkningstilvækst på 15% over de næste 20 år har stor betydning for den kommunale økonomi. Vi kan forvente betydelige stigninger i både indtægter og udgifter som følge af befolkningstilvæksten. I Budget er der taget højde for den forventede befolk- kommende år, og der er taget højde for, at der er øgede udgifter til service på især skole- og børneområdet som følge af de mange nye borgere. Befolkningstilvæksten betyder også, at der er behov for øgede anlægsinvesteringer. Der er således et gennemsnitlig anlægsbudget i årene på ca. 80 mil. kr. Hertil kommer, at der er afsat midler til meget omfattende investeringer i jord til byudviklingsformål.

19 Byrådet vil tage initiativ til: Udformningen af en kultur- og fritidsstrategi. At samarbejde med nabokommuner, uddannelsesinstitutioner og foreninger om større aktiviteter. At undersøge mulighederne for etablering af større begivenheder og anlæg som multihal, svømmehal og kvindeidrætscenter i kommunen. At undersøge mulighederne for etablering af et hus for børn og unge, hvor de kreative fag samles. Det skal med i Kommuneplan 09: Mål og rammer for indpasning af nye fritids- og kulturanlæg i byerne. Mål og retningslinier, der kan bidrage til sikring og formidling af den historiske kulturarv Udlæg af areal til et integreret golf- og rekreativt område ved Haar. Det er op til borgerne: At medvirke til at få kultur- og fritidsliv til at blomstre. At afprøve nye idéer. Strategi Lilleå Byrådet vil prioritere værdien af kulturel kvalitet og mangfoldighed dels som en kilde til daglig oplevelse, udfordring og Kulturmiljø Vi skal drage nytte af tilbuddene i nabokommunernes større byer og samtidig udvikle et fritids- og kulturliv, som modsvarer borgernes ønsker om muligheder for oplevelser og rekreation i hverdagen. I det omfang, det kan være med til at udvikle aktiviteter, der er attraktive for borgere og besøgende, skal den professionelle og kommercielle vinkel på aktiviteter understøttes. Nye faciliteter skal være multifunktionelle, så mulighederne Haar Landsbymiljø Udslagsbane Inforute Der skal sikres mulighed for at ildsjæle og frivillige kan iværksætte projekter og aktiviteter, der kan give variation og mangfoldighed i kultur- og fritidsudbuddet i Favskrov. Der skal åbnes mulighed for nye organisationsformer ved at etablere samarbejder på tværs af institutioner, foreninger og uorganiserede. Nye initiativer for børn og unge skal danne grundlag for udvikling af talenter. Junglespor Fiskebroer De eksisterende kulturhuse skal også i fremtiden være omdrejningspunkter for det lokale kultur- og fritidsliv i Favrskov. Spor i landskabet 17 Hinnerup

20 Landet mellem byerne Naturen og landskabet, det åbne land, er nogle af Favrskovs stærkeste ressourcer. Vi er forpligtet til at bruge dem med omtanke og bevare dem for fremtiden. Vision Et storbynært landskabsområde, af høj kvalitet og med et varieret naturindhold. Sådan er det grønne fremtidsbillede af Favrskov. Borgernes friluftsliv og de miljø- og landskabsmæssige interesser er i højsædet. Sikring af rent grundvand får stadig større opmærksomhed. Miljøvenlig landbrugsdrift, ændret arealanvendelse og naturpleje sikrer, at de forskellige arealinteresser tilgodeses i sammenhæng. Udfordringer Som kommunalt planlægningstema er det åbne land nyt stof. Indtil kommunen har lavet sin egen plan, gælder Viborg og Århus Amters regionplaner for Favrskov. I kommuneplanen skal de mange arealinteresser, landbrug, friluftsliv og bosætning forenes med de kommunale handlingsplaner, der skal følge op på statens natur- og miljøplanlægning. regionalt og nationalt orienterede frilufts- og fritidsanlæg, som en del af vores bidrag til oplevelsesøkonomien. Ligesom området langs Lilleåen rummer Ulstrup-området omkring Gudenåen potentialer for udvikling af en naturbase- cykel- og vandreture er nærliggende. Den væsentligste arealinteresse i det åbne land vil dog indtil videre være landbruget. Landbrugets fortsatte strukturudvikling og effektivisering vil give sig udslag dels i frigjorte, ældre boliger og driftsbygninger dels i nye, store og industrielle landbrugsbygninger. Mange af de gamle produktionsbygninger og stuehuse vil blive taget i brug af moderne videns- og kreative virksomheder. Vi vil se stadig mere miljøvenlig og højteknologisk landbrugsdrift. Det intensivt drevne landbrugsareal vil i fremtiden være koncentreret i visse områder, mens det i andre områder er mere ekstensivt. I særlige områder arbejdes der med optimal placering af de nye, store industrielle produktionsbygninger under hensyn til bl.a. transport, landskab og miljøforhold. Grøn byggemodning og undgåelse af pesticider skal være med med til at skabe bedre vandkvalitet i Gudenåen og Lilleåen. Sammenlignet med andre kommuner er Favrskov ikke særlig skovrig, og der skal gøres en indsats for en betydelig vækst i skovarealet til fordel for grundvandet og miljøet i øvrigt og til gavn for friluftslivet. Mange steder kan der plantes bynære skove, der med tiden kan give mulighed for rekreativ anvendelse og oplevelser tæt på boliger og arbejdspladser. En ambition vil være at sikre, at der fra alle Favrskovs byer og byområder vil være forbindelse til det åbne land. Skove og åbne dalstrøg skal kile sig ind mellem nye byområder med oplevelsesmuligheder både langs markskel og i naturområderne. Ådale, søer og andre naturmæssige, kulturhistoriske og geologiske interesser skal beskyttes, men også formidles og gøres tilgængelige. 18 Benyttelse og beskyttelse er de to hensyn, der skal afbalanceres. Det er vigtigt at sikre en biologisk mangfoldighed, så der i naturen bevares et rigt og varieret dyre- og planteliv. Nogle steder skal vi respektere natur for naturens egen skyld og ikke kun for mennesket. Byrådet har fået ansvaret for sikring af natur- og kulturkvaliteterne og miljøbeskyttelsen i det åbne land. Rigtigt behandlet kan landskabet med sin geologi og mangfoldighed være det, der giver Favrskovs eksisterende og nye byområder en helt særlig og grøn karakter og kommunen en klar grøn struktur. Den omfattende byvækst, der er i vente, giver os mulighed for at afprøve det i praksis. Favrskov rummer oplagte muligheder for lokalisering af Også vindmøller, master og store ledningsanlæg presser på for nye placeringer. Vindmøller er vanskelige at indpasse i et befolkningstæt vækstområde, men mulighederne skal undersøges. Med den stigende brug af mobiltelefoni skal der også fastlægges principper for, hvor der kan opstilles master i kommunen. En af de helt store udfordringer i den kommende planlæg- ne og behovet for nyt byareal kan forenes. I store dele af kommunen er der grundvand af høj kvalitet, og i disse år kortlægges grundvandsmagasiner og drikkevandskvaliteter, der har betydning for borgere og erhvervsaktivitet i Favrskov og store dele af Århus Kommune. Renere vand og bedre natur Som led i EU s indsats for at sikre og forbedre natur- og miljøtilstanden i hele Europa arbejder Miljøministeriet med planer for forbedring af kvaliteten af Danmarks vand- og natur frem mod december Vandplaner skal sikre en god økologisk tilstand for grundvand, vandløb, søer, vådområder og kystvande. Naturplaner skal bevare og genoprette Danmarks internationale naturområder. Vand- og naturplanerne vil indeholde bindende mål for den lokale vand- og naturkvalitet og sætte rammerne for kommuner- nes fremtidige indsats. Efterfølgende skal kommunerne følge op med handleplaner og konkrete projekter, der skal sikre at målene nås inden år 2015.

21 Byrådet vil tage initiativ til: At sundheds- og miljøaspektet tænkes sammen med natur- og miljøindsatsen. At der foretages en kortlægning af naturværdier og landskabskarakterer i kommunen. At der udarbejdes en natur- og landskabsstrategi for kommunen. At der tilrettelægges en handleplan til opfølgning på den statslige vandplanlægning, der spiller sammen med de kommunale mål. At der igangsættes projekter for udvikling og afprøvning af nye metoder til grundvandsbeskyttelse og grøn byggemodning. At der sker en formidling af viden om natur og landskab og af information om oplevelsesmuligheder i det åbne land i det hele taget. At prioritere naturgenopretningsprojekter, der kan understøtte byrådets overordnede vision. At der udarbejdes en plan for opstilling af master i kommunen. At balancere benyttelse og beskyttelse af ådalene langs Lilleåen og Gudenåen. Strategi Byer og byvækst skal spille sammen med natur og landbrug på en positiv måde. Natur- og friluftsliv prioriteres ved byernes indretning og ved udformning af overgangen mellem byen og det åbne land. De naturgivne styrker og kvaliteter landskabet, både natur-, rekreative- og landbrugsområder, skal forbedres på en måde, så de sårbare lokaliteter fortsat beskyttes. Byrådet er indstillet på at gøre en særlig indsats for grundvandsbeskyttelse, bl.a. gennem prioritering af de sårbare områder og gennem en differentieret indsats i de enkelte områder. I den forbindelse er skovrejsning og grønne kiler i byerne et af midlerne til at beskytte grundvandet. Der skal arbejdes bevidst med skovrejsning som grundvands- og miljøbeskyttende tiltag. Vi vil søge at trække mere natur ind i byen, dels ved grønne kiler med forbindelse til det omgivende landskab og dels ved at skabe helt nye grønne byelementer med naturindhold. Der skal udvikles sammenhængende netværk af forskellige naturområder, dels i form af spredningskorridorer for dyr og planter og dels som oplevelsesforløb for mennesker. Byrådet vil forholde sig aktivt og kritisk til byggeri og anlæg i det åbne land. Det skal med i Kommuneplan 09: Rammer og retningslinier, der kan sikre beskyttelsen af miljø, grundvand, natur, landskab og kulturarv. Rammer og retningslinier for udformningen af overgangen mellem byerne og det omgivende landskab. Udlæg af arealer til bynær skov ved alle større byer og et overordnet mål om vækst i det samlede skovareal i kommunen. Udlæg af arealer for jordbrug. Mål og retningslinier for lokalisering af store landbrugsbygninger. Mål og retningslinier for placering af tekniske anlæg i det åbne land herunder vindmøller og master. Det er op til borgerne at: At deltage i kortlægning og formidling af lokale oplevelsesmuligheder i natur- og kulturlandskabet. Aktivt at benytte og beskytte naturen og landskabet i Favrskov Kommune. At medvirke til fortsat udvikling af friluftslivet. 19

22 Virksomheder - vækst og udvikling I forhold til lokalisering af virksomheder og arbejdspladser udgør den nord-sydgående motorvej rygraden i Favrskov Kommune, og mulighederne ligger åbne for den kommende udvikling. 20 Vision Favrskov er den foretrukne midt- og østjyske lokaliseringsmulighed for viden- og teknologitunge virksomheder uden for Århus. Dette er visionen, når det drejer sig om opbygning af særlige erhvervsmiljøer, om vedligeholdelse og udbygning af fysisk og digital infrastruktur og ikke mindst om kvaliteten i erhvervsområder og erhvervsgrunde. For de etablerede virksomheder er der plads og udviklingsmuligheder, og iværksætteriet blomstrer. Udfordringer Favrskov indgår i et samlet arbejdskraftopland med resten af Østjylland, og pendlingsaktiviteten er stadig stigende. Det betyder, at der både skal være en velfungerende infrastruktur i kommunen for virksomhedernes lokale arbejdskraft, og eksternt i forhold til omverden. Vi kan forvente, at Favrskov Kommune i de kommende år vil mærke en stigende effekt af væksten i Østjylland. Flere virksomheder etablerer sig i Favrskov, og kommunen har fra at være en ren landkommune udviklet sig med større samlede erhvervsområder ved Hadsten, Hinnerup- Søften og ved Hammel. I fremtiden skal vi orientere os mod virksomheder indenfor brancher i vækst. Foruden hele oplevelsesøkonomiens område er det for eksempel sundhed og pleje, forretningsservice, viden og forskning. Nogle af Favrskovs særlige kvaliteter vil være interessante for kreative, mindre virksomheder, som ikke nødvendigvis skal have direkte adgang til det overordnede vejnet. De kan for eksempel indrette sig i landbrugsbygninger, der bliver utidssvarende i forhold til moderne landbrugsdrift. Det forudsætter imidlertid, at der er et vist serviceniveau på landet med eksempelvis digital infrastruktur og Visse typer mindre virksomheder vil være et aktiv i byområder, der i dag kun rummer boliger. Erhvervsaktivitet vil i fremtiden ikke forbindes med negative miljøkonsekvenser, og det bliver muligt at blande de forskellige byfunktioner - bolig og erhverv - til gavn for liv og mangfoldighed i byområderne. Det aktuelle billede af erhvervslivet i Favrskov tegnes af traditionelle samlede erhvervsområder ved de større byer, et arealkrævende landbrugserhverv i det åbne land og mindre erhverv, specielt håndværk og transportvirksomheder i de mindre byer. Der er meget få store virksomheder i Favrskov. Derved adskiller erhvervsstrukturen sig ikke fra resten af landet. Mange små og mellemstore virksomheder dominerer billedet, og vi skal derfor også i fremtiden have fokus på dem som kernen i Favrskovs erhvervsliv. De kommende års udfordring bliver at sikre attraktive betingelser for den type erhverv, som ikke er miljøbelastende. De kan trives sammen med andre byfunktioner og kan indgå i en synergi med eksisterende virksomheder i Østjylland inden for IT, viden, forskning, udvikling, administration og forretningsservice og miljøvenlig produktion. For virksomheder indenfor disse brancher har omgivelserne oftest stor betydning. Det handler ikke kun om høj tilgængelighed, men også om et attraktivt ude- og indemiljø både for medarbejdere og kunder. Nogle af de ældre erhvervsområder eksempelvis i Hammel er ikke længere attraktive for produktions- og transporttunge virksomheder. I de kommende år vil der være behov for fornyelse og omdannelse af områderne, så de kan være tidssvarende i forhold til nye funktioner. En særlig og væsentlig plads i erhvervsudviklingen indtages af detailhandelen. Det bliver en stor udfordring at sikre grundlag for et fortsat varieret butiksudbud i de større byer, også på udvalgsvareområdet. Mens konkurrencen på dagligvareområdet kommer fra de store lavprisvarehuse, er det på udvalgsvaresiden især de større nabobyers bymidter og butikscentre, der trækker. Udpendlingsandelen i Favrskov er på 55% og regionens højeste.

23 Fremtidige erhvervsområder Søften Strategi Hadsten Hadbjerg Hammel Byrådets strategi bygger på en forventning om, at velbeliggende, velindrettede erhvervsarealer har betydning for virksomhedernes fremtidige lokaliseringsvalg. Infrastrukturen og mulighederne for transport af gods og personer spiller også en væsentlig rolle i byrådets erhvervsstrategi. Byrådet vil arbejde for at forbedre mulighederne for vækst og udvikling i de mange små og mellemstore virksomheder velfærd. Derfor skal vi gøre en indsats for at tiltrække og udvikle erhverv inden for disse områder. Iværksætteri er væsentlig for dynamikken og væksten i erhvervslivet. Vi skal derfor skabe rammer og muligheder målrettet iværksætternes særlige behov. Specielt rettes opmærksomheden mod iværksættere indenfor de områder, der i særlig grad forventes at skabe vækst i de kommende år. Byrådet vil tage initiativ til: Udarbejdelse af en erhvervsstrategi og handlingsplan for erhvervsudvikling i Favrskov. Fortsat understøttelse af erhvervsserviceenheder, som kan rådgive virksomheder og iværksættere. Samarbejde med nabokommuner om erhvervsudvikling. Deltagelse i regionale, nationale og internationale erhvervsudviklingsprojekter. På sigt tilføres internationale samarbejdsaftaler med et erhvervsrettet aspekt. Konkrete projekter som kan understøtte erhvervsudviklingen. Det skal med i Kommuneplan 09: Udlæg og udvikling af eksisterende og nye regionalt orienterede erhvervsområder med let adgang til den overordnede infrastruktur. Udlæg af nye større erhvervsarealer i planperioden og som perspektivarealer i Søften, Hadsten, Hadbjerg og Hammel. Udpegning af byomdannelsesområder i Hadsten og Hammel Udpegning af centerbyer og afgrænsning af bymidter i i kommunens byer. Mål og rammer der styrker kvalitet og oplevelser i midtbyerne og arkitektonisk kvalitet i erhvervsområderne. Mål og rammer, der sikrer at transporttunge erhverv lokaliseres tæt på det overordnede vejnet, at større arbejdspladskoncentrationer lokaliseres nær ved stationer Mål og rammer der adskiller bolig og erhverv i det omfang det er miljømæssigt nødvendigt. Mål og rammer der åbner mulighed for integration af bolig og erhvervsfunktioner, hvor det er miljømæssigt muligt. Det er op til virksomhederne: At deltage aktivt i lokalsamfundet og dets udvikling. At deltage i netværk med andre virksomheder. At gøre brug af erhvervsservicesystemet i Favrskov. arbejdskraften. Arbejdskraften, medarbejderne, skal have de kompetencer, der efterspørges i fremtiden, og borgerne i Favrskov skal derfor have let adgang til et bredt og varieret udbud af uddannelses- og jobmuligheder. 21

24 At kunne få dækket behov for børnepasning, skolegang og ældrepleje er en forudsætning for det gode liv. Måden vi tilrettelægger den kommunale service på hænger sammen med planlægningen af byer og byområder. 22 Vision tegne billedet af hverdagslivet i fremtidens Favrskov. Borgerne kan i fremtiden træffe egne valg og sammensætte hverdagens aktiviteter og serviceydelser, så de passer til deres individuelle behov inden for de økonomiske rammer, kommunen har. Der er plads til eksperimenter og fornyelse, og både offentlige og private serviceydelser præges af høj kvalitet og variationsrigdom. Udfordringer Servicebehov og servicebegreber ændrer sig sammen med det hverdagsliv, der leves i byerne og på landet. sig, men også indhold, behov og karakter vil forandres i de kommende år. Skoler, dagpleje, vuggestuer, fritidshjem og -klubber, plejecentre og biblioteker - det er de kommunale servicetilbud, vi kender idag. Men også familierådgivning, pasog kørekort, snerydning, byggetilladelser og vielsesattester er ydelser, vi får hos kommunen. Omfang og karakter er under stadig forandring alt efter lovkrav, behov, efterspørgsel og økonomisk råderum. I Hadsten er der en koncentration af uddannelsesinstitutioner, men der skal fortsat udvikles nye muligheder for at uddanne og efteruddanne sig. Her spiller ikke mindst den digitale infrastruktur og mulighederne for at kommunikere med uddannelsesinstitutioner, fjernstudere eller sammensætte studieforløb efter behov en væsentlig rolle. Ældreområdet byder på store udfordringer. Selvom de ældre er sundere og mere aktive end nogensinde, kommer der et tidspunkt, hvor behovene ikke kan dækkes ved hjælpemidler i den hidtidige bolig. I den situation skal der være plejecentre til rådighed, attraktive tilbud m.h.t. udstyr, service og beliggenhed. Det inspirerer til ny og spændende arkitektur, hvor der eventuelt tænkes i højhuse. er det lettere og mere effektivt at tilrettelægge serviceforsyningen i større og tætte byenheder end i et landdistrikt med spredt befolkningsunderlag. Der er i det hele taget en tæt sammenhæng mellem planlægning, byggeri, befolkningsudvikling og servicebehov. Det er en de helt store udfordringer i de kommende år at få disse faktorer til at spille sammen, sådan at den kommunale service kan følge med befolkningstilvæksten både med hensyn til kvantitet og kvalitet, form og indhold. Med den nuværende kommunale økonomi er det en udfordring at honorere de forskellige krav, som borgerne allerede i dag stiller til hverdagens lokale service. Familier, der vælger at bosætte sig i Favrskov, vælger det gode liv, den trygge hverdag i sunde omgivelser. Der er forventninger om institutioner, skoler og andre tilbud af høj norere de enkelte familiernes behov og ønsker. Vi må i de kommende år forvente større variation og mangfoldighed i udbudet, større krav til serviceydelser, nye former, ønsker om til- og fravalg, skræddersyede og individuelle løsninger. På visse områder vil tilbud og aktiviteter være rettet mod det lokale og nære. På andre områder vil krav til kvalitet og specialisering medføre store, centrale enheder med avancerede og specialiserede løsninger. Vi ser det for eksempel på sundhedsområdet, hvor der parallelt med at sygehusenhederne bliver større og specialiserede, udvikles lokale sundhedscentre eller sundhedstilbud, som varetager de nære funktioner. Det sunde Favrskov I Favrskovs sundhedspolitik sætter Byrådet fokus på sundhed og forebyggelse. Sundhed skal forstås som mere end det at være rask. Det handler også om livskvalitet og handlekraft. De overordnede målsætninger på sundhedsområdet i Favrskov er: Folkesundheden skal styrkes Sundhed skal være for alle En sammenhængende og koordineret indsats Det sunde valg skal være det lette valg Sundhed skal være en del af virksomhedskulturen i Favrskov Kommune Den fysiske planlægning skal derfor: Fokusere på menneskers sundhed og trivsel. Sunde, rene, grønne og smukke omgivelser med adgang til både naturoplevelser og fritidsliv. I indretning af byer og boligområder skal god adgang til både nærrekreative arealer og til naturen fremme sundhed, udvikling og livskvalitet hos børn og voksne. Planlægning og disponering af kommunens bolig- og erhvervsområder og deres indbyrdes samspil skal ske under hensyn til fysisk og psykisk sundhed. Oplevelser og variation skal fremmes samtidig med at sundheden, sikkerheden og miljøtilstanden skal tilgodeses. Også bebyggelsens indretning og udformning har betydning for menneskers sundhed og trvivsel, og vi vil inspirere til brug af miljørigtige materialer og planlægnings- og projekteringsprincipper. -

25 Tilgængelighed - handler også om at alle, børn, ældre og handicappede skal kunne bevæge sig rundt i de nye byområder og i den enkelte bolig. Byrådet vil tage initiativ til: At iværksætte en analyse af perspektiverne for den fremtidige kommunale servicestruktur i forhold til bolig- og befolkningsudviklingen. At afsøge alternative muligheder for samspil mellem det offentlige og private serviceudbud. At inddrage IT og nye teknologier i borgerbetjeningen. At arbejde med at øge borgerinddragelse. Det skal med i Kommuneplan 09: Mål og rammer, der sikrer muligheder for at integrere byhuse i de større centerbyer. Mål og rammer, der sikrer mulighed for at integrere mindre institutioner i eksisterende og nye byområder. Det er op til borgerne: At tage aktivt del i lokalsamfundet og de lokale initiativer, bruge tilbudene og være med til at udvikle dem. Strategi Byrådet er åben overfor at tilrettelægge de borgerrettede servicetilbud på nye måder. I centerbyerne søges funktionerne på sigt samlet i by- og kulturhuse, der kan fungere som centrale mødesteder for nærområdets borgere, foreninger og aktiviteter. By- og kulturhuse skal være multifunktionelle og tage udgangspunkt i eksisterende forsamlingshuse og kulturhuse. Udenfor de 3 hovedbyer vil et befolkningsunderlag på ca være udgangspunktet i forhold til etablering af by- eller kulturhuse. Der arbejdes hen mod etablering af brede og dækkende sundhedstilbud. En folkeskole af høj kvalitet og international standard og nye former pasningstilbud er en væsentlig del af Byrådets udviklingsstrategi. Byrådet vil arbejde for etablering af et stort fritids- og aktivitetscenter for alle aldersgrupper med nye funktioner rettet mod både kommunens egne borgere og besøgende udefra. 23

26 Udgivet af : Favrskov Kommune Skovvej Hinnerup Tlf.: E-post: [email protected] www: