VANDKANT PÅ VEJ - FASE 2

Transkript

1 VANDKANT PÅ VEJ - FASE 2 REV

2 Resumé I nærværende rapport præsenteres den multifunktionelle vejbrønd udviklet i vejbrøndsprojektet Vandkant På Vej. Rapporten opsummerer resultater og erfaringer fra projektforløbets Fase 2, der er blevet udført fra august 2015 til og med juni Vejbrøndsprojektet, Fase 2, har haft et samlet budget på DKK som er bevilliget af Markedsmodningsfonden under Erhvervsstyrelsen. Sweco og Opland Landskabsarkitekter har udført projektet i samarbejde med Københavns Kommune og Tårnby Kommune samt med Milford som underleverandør. I projektet Vandkant På Vej er der udviklet en ny innovativ brøndløsning til håndtering af regnvand i tætbebyggede områder, fra vej- og andre større befæstede arealer. Løsningen kan bidrage til begrænsning af omkostningsfulde kloakudvidelser, som ellers kan være nødvendige for kunne håndtere øget nedbørsafstrømning i fremtiden. I opland hvor der er behov for LAR-løsninger, men hvor der f.eks. er begrænsninger i form af krav til vandkvaliteten i det vand der nedsiver, vil Vandkant På Vej kunne implementeres meget omkostningseffektivt. Brøndindsatsen vil repræsentere en minimal meromkostning i det totale anlægsbudget, og give mange fordele i form af reduceret forureningsbelastning til LAR-anlæg og frigivelse af kapacitet og aflastning afløbssystemet. Som resultat af projektforløbet, ser Sweco, Opland Landskabsarkitekter og Milford alle et kommercielt potentiale i Vandkant På Vej. Brønden er blevet kontinuerlig optimeret i løbet af testperioden og vi er nået frem til et slutprodukt, der lever op til de mål der blev defineret fra start. Brønden ville kunne anvendes mange steder hvor der er manglende kapacitet i fællessystemet eller på nedstrøms renseanlæg ved kraftig regnhændelser, samt hvor der er restriktioner i forhold til at lede forurenet eller saltholdigt regnvand til LAR-løsninger. Brøndudformningen har i projektperioden gennemgået en løbende udvikling og optimering. Gennem mange test og flere små og store ændringer i design og funktionel udformning, var slutproduktet klar til endelig afprøvning i slutningen af Det har i den resterende projektperiode ikke været muligt at indsamle regnvandsdata, idet foråret 2018 har været det tørreste i mange år. Det anbefales, at udføre yderligere analyser af vandkvalitet af det regnvand, som ledes til LAR i forbindelse med kommende projekter hvor Vandkant På Vej er en del af den samlede LAR løsning. Med revisionen december 2018 er kommentarer fra styregruppen indarbejdet i den færdige afrapportering. Sweco

3 Indholdsfortegnelse 1 Projektbeskrivelse 1 2 Produktdesign og funktionalitet Udformning af komponenter og materialevalg Indvendigt og udvendigt brønd kammer First flush regulering til fællessystem Sutro Weir Konisk filterinsats Passiv monitering af vandkvalitet Anvendelse af det regnvand Den mulige fysiske placering - Overvejelser om integration i byrummet 14 3 Resultater/beregninger/erfaringer Testopstilling Brøndens hydrauliske egenskaber Beregninger for frakobling af regnvand Filterets kapacitet Dimensionering af Sutro weir Udfordringer og løsninger ved markforsøg Tilstopning af dæksel Tilstopning af udløb til fællessystem Tilstopning og udtørring af SorbiCeller Regnvandsopland Målinger af vandstand i brønde Saltindhold og first-flush effekt Måling forurenende stoffer 28 4 Kommercielt potentiale 30 5 Økonomiske beregninger Driftsomkostninger Beregningseksempler Case: Afkobling af Haderslevgade 32 Bilag: Bilag 1: Design tegninger fra testopstillinger Bilag 2: Datablad og driftsmanual

4

5 1 Projektbeskrivelse I projektet Vandkant På Vej er der udviklet en ny innovativ brøndløsning til håndtering af regnvand i tætbebyggede områder, fra vej- og andre større befæstede arealer. Løsningen kan bidrage til begrænsning af omkostningsfulde kloakudvidelser, som ellers er nødvendige for at kunne håndtere øget nedbørsafstrømning i fremtiden. Formålet med den nye multifunktionelle vejbrønd er at styre vandets vej, dvs. afledning til kloak eller grønne områder, hen over året. Dette med henblik på sikre at: a) Der kommer ikke mere regnvand i kloakken end der er kapacitet. b) Saltholdigt vejvand om vinteren og tidligt forår ikke ledes til grønne områder og nedsivning. c) Overskydende vand fra store regnhændelser om sommeren kan ledes til grønne områder. d) Byens borgere tydeligt kan se, at regnvand udnyttes intelligent med fokus på mennesker og miljø. Vejbrøndsprojektet har haft et samlet budget på DKK som er bevilliget af Markedsmodningsfonden under Erhvervsstyrelsen. Sweco og Opland Landskabsarkitekter har udført projektet i samarbejde med Københavns Kommune, Hofor, Tårnby Forsyning og Tårnby Kommune. Leverandør af LAR-løsninger, Milford, har været tilknyttet projektet som underleverandør. Udviklingsperioden, Fase 2, er udført fra august 2015 til juni 2018, og afrapporteres i nærværende slut rapport. Den udviklede vejbrønd har i 2016 og 2017 stået som testopstilling i Swecos laboratorie for at udvikle vejbrøndens opbygning og design samt beskrive vejbrøndens hydraulik. I 2017 og 2018 blev der implementeret og afprøvet tre færdige prototyper af vejbrønden på to af Københavns Kommunes klimatilpasningsprojekter, hhv. Haderslevgade på Vesterbro og Hammerensgade på Østerbro. Der er til og med maj 2018, udført undersøgelser af funktion og analyser af vandkvalitet i overløb til LAR-anlæg. Udformning af vejbrønden er i testperioden ændret flere gange for at finde den mest optimale indretning og sikre den ønskede funktion. Endelig udformning af brønden er vist i Figur 1. 1 (37)

6 2 Produktdesign og funktionalitet Vejbrønden består af en traditionel Ø400 mm brønd, som indvendigt modificeres med den nyudviklede indre brønd indsats, som består af fastmonterede og demonterbare brønddele. Under regn ledes vejvandet via risten ind i den indre brønd. I den indre brønd grovfiltreres vejvandet. Ved mindre regnhændelser vil alt det filtrede og opsamlede vejvand via en bypass funktion afledes til fælleskloak. Dette vejvand benævnes ofte som first flush og kan selvom det er filtreret være stærkt forurenet, idet vejene ved mindre regnhændelser og ved begyndende regn afvaskes for potentielle forureningskomponenter fra bl.a. bildæk, udstødning, olie, osv. der er blevet akkumuleret siden sidste regnhændelse. Ved større regnhændelser vil den første nedbør og dermed det potentielt forurenede first flush, blive afledt til fælleskloakken og videre til renseanlægget, mens det efterfølgende ikke forurenede second flush, ledes til f.eks. en faskine, nedsivning, grønne områder eller andet form for LAR-anlæg. Ved meget kraftige, vedvarende regnhændelser og ved skybrud kan et LAR-anlæg blive fyldt og/eller mættet, så det ikke kan modtage mere regnvand. I disse situationer ledes alt vejvand via et internt nødoverløb til fælleskloak, så der ikke opstår oversvømmelse i forbindelse med klimatilpasningsprojektet. Modelforsøg med vejbrønden har vist, hvordan vejbrøndens hydrauliske egenskaber kan ændres og indstilles i forhold til opland størrelse og fordeling af regnvand afledt hhv. til kloak eller til LAR. Via udskiftelige moduler kan vejbrøndens hydrauliske egenskaber let justeres til forskellige størrelser på opland/befæstet areal. Det er ligeledes muligt at indstille brønden efter årstidsvariation mellem sommer og vinter nedbør eller ændre de hydrauliske egenskaber i forhold til befæstelsesgrad. Kendskab til f.eks. regnmængder, befæstet areal og den forventede forureningsbelastning af det afledte vejvand kan anvendes til at indstille brøndindsatsen i forhold til regnvandsfordeling til fælleskloak og LAR, således at det tilpasses behovet i det gældende projekt. 2 (37)

7 Figur 1. Den multifunktionelle vejbrønd 2.1 Udformning af komponenter og materialevalg Materiale og komponenter til vejbrønden er blevet kontinuerligt optimeret igennem projektfasen, både i laboratorieforsøg og markforsøg. Brønden er hovedsagelig opbygget af CE mærkede standardenheder og standardmaterialer, tilgængelige på det eksisterende marked. Det vil sige at brøndindsatsen kan tages i brug uden behov for yderligere certificering, trykprøvning eller lignende. I laboratorie forsøg med testopstilling af brønden hos Sweco i 2016 og 2017 blev der optimeret på brøndens hydrauliske egenskaber og funktionalitet ved udformning og placering af åbninger, tilpasning af hullerne til first flush i den indre brønd, placering af nødoverløb, samt udformning af nedløbsrist. 3 (37)

8 I markforsøg i 2017 blev der optimeret på filtrering af sand og støv i vejvandet, udformning af nedløbsrist, tilpasning af anordning til prøvetagning, samt på placering af udløb til fællessystemet. Adgangsforhold og drift er indtænkt og optimeret igennem hele processen og det er således sikret, at alle dele som kan demonteres fra brønden, såsom risten, skal kunne demonteres og løftes ud af brønden forholdsvis let og i en god arbejdsstilling. Brønden kan driftes som en almindelig nedløbsbrønd med årligt tilsyn og åbninger er tilstrækkelig store til periodisk tømning af sandfang med slamsuger, yderligere beskrivelse findes i vedlagt drift og vedligeholdsmanual (Bilag 2). I følgende afsnit redegøres for den endelige udformning af brøndens hovedkomponenter Indvendigt og udvendigt brønd kammer Figur 2. Endelig version af vejbrønden, med brøndkomponenter fremhævet Figur 2, viser endelig version af vejbrønden. Til opbygning af prototypen er benyttet standard brøndkomponenter fra Wavin. Andre brøndproducenter vil kunne levere tilsvarende komponenter. Brønden består af fire hovedkomponenter fremhævet ved de blå pile på Figur 2, pilene peger på følgende: (1) Skydemuffe (Ø400 mm); Selve brøndenheden er opbygget af en standard Ø400 upvc-skydemuffe 1. To Ø110 upvc-afløbsrør 2, føres som vist vandret igennem siderne på skydemuffen. Det første rør ender i en studs på ydersiden af skydemuffen, hvorfra videre rørforbindelse til LAR-løsningen fortages. Det andet Ø110 upvc rør forbindes til 4 (37) 1 VVS nr (Wavin, 2016) 2 VVS nr (Wavin, 2016

9 en stålkasse, som erstatter kantstenen og fungerer som nødoverløb hvis nedløbskapaciteten igennem risten overskrides eller risten er tilstoppet. I det endelige brønddesign kan dette overløb undværes, såfremt det vurderes, at der ikke er risiko for tilstopning af risten eller der af anden grund ikke ønskes en nødoverløbsfunktion som en integreret del af kantstenen. (2) Overgang (Ø250 mm); Indeni skydemuffen monteres en Ø250 upvc-overgang 3, hvorved der dannes et indvendigt kammer. Ø110 upvc-afløbsrøret føres ligeledes gennem siden på upvc-overgangen og forbinder herfra den multifunktionelle brønd med LAR-løsningen. (3) Indsats (Ø200 mm); Indsatsen, der består af et Ø200 upvc-afløbsrør 4 monteres i det smalle stykke i upvc overgangen. Indsatsen hænger i upvc-overgangen vha. en specialfremstillet tætningsring med Ø110 åbning. Denne skal sikre tilstrækkelig bæreevne samt forhindre vandpassage mellem upvc-overgangen og upvc-indsatsen. (4) Gennemløb (Ø110 mm); Gennemløbet sættes ned i tætningsringens åbning. Gennemløbet udformes dels af en finmasket koniskfilter og dels af et upvc Ø110 mmafløbsrør. Filtrer sikrer at blade, sand, sten og andre større genstande filterets fra det regnvand som ledes til LAR og uhindret føres videre til fællekloakken eller sandfang i bunden af brønden First flush regulering til fællessystem Figur 3. Endelig version af vejbrønden med first flush udløbshuld fremhævet 3 VVS nr (Wavin, 2016) 4 VVS nr (Wavin, 2016) 5 (37)

10 I Figur 3, peger den blå pil på tætningsringen i den multifunktionelle brønd. Tætningsringen er specialfremstillet og har en udskiftelig åbning der fungerer som first flush regulering. Oprindelig var udløbet udformet som et hul i selve indsatsrøret. I markforsøg viste denne udformning sig uhensigtsmæssig, da udløbet var sårbart overfor tilstopning. Reguleringsåbningen i tætningsringen er dimensioneret, så den har en kapacitet tilpasset det enkelte opland brønden servicerer. Når kapaciteten overskrides ved større regnhændelser, vil regnvandet i brønden stuve op og delvist ledes til LAR og genanvendelse i byens grønne områder. Mængden af regnvand der ledes direkte til fællessystemet, via first flush hullet, afgøres af hulstørrelsen. I forsøgsbrøndene i Haderslevgade og Hammerensgade er testet med et udløbshul med en diameter på 4 mm Sutro Weir Figur 4. Endelig version af vejbrønden med Sutro åbning fremhævet I Figur 4 peger den blå pil, på brøndens Sutro åbning også kaldet proportional weir hvilket er et princip der benyttes til at sikre en proportional udstrømning i overløbet til LAR-anlæg, i forhold til opstuvningshøjden i indsatsen. Proportionaliteten blev fastlagt gennem laboratorieforsøg udført hos Sweco i Denne proportionalitet er væsentlig i forbindelse med monitering af vandkvalitet i brønden (se afsnit 2.1.5), da det muliggør bestemmelse af gennemstrømmet vand fra Sutro åbningen. Alle Sutro åbninger har en højde på 144 mm. For at sikre tilstrækkelig stuvningshøjde i indsatsen inden udløb til 6 (37)

11 LAR-anlægget må Sutro åbningen ikke være for stor. En Sutro åbning med et maks. udløbsflow på 0,8 l/s, er benyttet i den endelige markopstilling (Figur 5). Figur 5. Sutro åbning i brøndindsats Konisk filterinsats Figur 6. Endelig version af vejbrønden med det koniske filter fremhævet I Figur 6 peger den blå pil, på brøndens koniske filter. Filtret sorterer blade, sten, sand, og andre partikler fra regnvandet så det løber direkte ned til brøndens sandfang og videre til afløbssystemet. Samme princip og type filter benyttes ofte til rensning af regnvand i tagnedløb, der efterfølgende skal benyttes til f.eks. wc-skyl og tøjvask i maskine etc. 7 (37)

12 Filteret er udformet i rustfrit stål, kommer i forskellige længder og har en maskestørrelse på 0,28 mm. Filteret er tilgængeligt i forskellige størrelser, i projektet er der anvendt et filter med dimension Ø100, og en maksimal gennemstrømningskapacitet på ca. 2,4 l/s. Regnvand der høstes og filtreres igennem filtret ender i indsatsen og løber ud igennem first flush hullet i kammerets tætningsring. Når kapaciteten af first flush hullet overskrides løber regnvand over til LAR-anlæg. Filteret er selvrensende, og der er i testperioden observeret at det skyldes rent for støv o.l. selv ved mindre regnskyl, hvorfor behov for drift og rensning af filteret vurderes at være minimalt. Det anbefales dog at filteret tilses når brøndens sandfang renses en til to gange om året Passiv monitering af vandkvalitet Figur 7. Endelig version af vejbrønden med SorbiCeller fremhævet Kendskab til flow og forureningsbelastning af det afledte vejvand til grønne områder kan være væsentligt for at målrette anvendelse og vandressourcegenbrug uden risiko for mennesker og miljø. Der er i vejbrønden anvendt SorbiCeller 5 til at monitorere flow og vandkvalitet i brønden. I Figur 7 peger den blå pil, på et vandfyldt kammer med en SorbiCell monteret. En SorbiCell er en passiv prøvetager, der kan anvendes til flowproportional måling og kontinuerlig monitering af vandkvalitet uden brug af strøm eller andre ressourcer. Vandmængden beregnes ved hjælp af den målte gennemstrømning gennem SorbiCellen, som er lineært proportionalt med vejbrøndens samlede udløb til grønne områder. 8 (37) 5 Sorbisense, 2017 :

13 Der er igennem laboratorieforsøg i 2016 og 2017 fastlagt en flowproportionalitet mellem Sutro flow og SorbiCell flow (Q/q). SorbiCellen virker ved gennemstrømning af vand og indeholder øverst et resin, der opfanger fremmedstoffer fra vandet (ionbytning). Nederst i cellen passerer vandet et materiale, der opløses og udvaskes i takt med gennemstrømningen og gør det muligt at beregne prøvevolumen. Stoffet der udvaskes er et salt der ikke er skadeligt for planter eller miljø. På baggrund af disse data er det muligt at beregne gennemsnitskoncentrationen af stoffer i vandet over prøveperioden fra 24 timer op til 3 måneder og afhængig af den samlede vandmængde. Det er nyt og unikt, at et dynamisk vandsystem kan moniteres uden brug af elektriske måleapparater og fysisk vandprøvetagning. Systemet er ikke afhængigt af f.eks. elektriske flowmålere eller autosamplere til vandprøvetagning, men giver alligevel de samme oplysninger, som er nyttige i forbindelse med planlægning og styring af klimatilpasningsprojekter. SorbiCellen placeres i et sidekammer påmonteret Ø200 upvc indsatsens. Der benyttes 3 forskellige SorbiCeller i brønden: - SorbiCell 1: SorbiCell NiP er egnet til prøvetagning af nitrat og fosfor i alle vandtyper - SorbiCell 2: SorbiCell VOC er egnet til prøvetagning af flygtige aromater og halogenerede forbindelser, kulbrinter, PAH er og pesticider i alle vandtyper - SorbiCell 3: SorbiCell CAN er egnet til måling og monitering af metaller, tungmetaller og makro-ioner i alle vandtyper. Brug af SorbiCeller kan tilpasses i den enkelte vejbrønd efter behov, og kan også tages ud når monitorering af vandkvalitet ikke er nødvendig. 9 (37)

14 Figur 8. SorbiCell prøvetagningsenheder til analyse for forskellige stofgrupper 10 (37)

15 2.2 Anvendelse af det regnvand Det håndterede regnvand kan anvendes til vanding af vejtræer, vejbede eller andre grønne områder eller grønne LAR-anlæg. Det frasorterede vand kan ligeledes nedsive i faskiner og bidrage til grundvanddannelse. Det frasorterede vand vil frigive hydraulisk kapacitet i afløbssystemet, hvilket vil bidrage til at forhindre opstuvning i systemet. Udsnit af projekttegninger for testopstillingerne i Hammerensgade er vist i Figur 9 og Figur 10, her er brønden koblet til et nyt vejtræ med underjordiske faskiner. Et udsnit af projekttegning for Haderslevgade er vist i Figur 11, her er brønden koblet til et nyt bed med træer uden underliggende faskiner. Projekttegninger for testopstillerne er vedlagt i Bilag 1. Figur 9. Testopstilling ved Hammerensgade, Vejtræ med faskine (Milford Deep Green TM ) 11 (37)

16 Figur 10. Kobling af multifunktionel vejbrønd til vejbed med faskiner (Milford Deep GreenTM) (også vedlagt i Bilag 1) 12 (37)

17 Figur 11. Kobling af multifunktionel vejbrønd til vejbed uden faskiner (også vedlagt i Bilag 1) 13 (37)

18 2.3 Den mulige fysiske placering - Overvejelser om integration i byrummet Innovationsprojektet består af to sammenhængende dele. Dels et underjordisk element i form af den multifunktionelle brønd, som tilpasses nye og eksisterende vejbrønde og som afkobler og omdirigerer en del af regnvandet til byens grønne områder, dvs. til vejtræer, lavninger, faskiner, parker m.m. Den anden del er et overjordisk element, som er synligt, og vil fungere som byrumsinventar. Tankerne bag den nye vejbrønd er, at den på en enkel og elegant måde skal indpasses i byens øvrige geometri og samtidig have en tydelig signalværdi, så byens borgere tydeligt kan se, at der i indretning og drift af byen bliver tænkt i grønne løsninger og intelligent brug, styring og håndtering af regnvand. Vejbrønden kan etableres med et minimum af grave- og anlægsarbejde, fordi vejbrønden består af en indfatning med en indre brønd i en eksisterende vejbrønd, hvor der skal etableres en ny krave til at bære den indre brønd samt et nyt regnvandsafløb til grønne områder. Den nye vejbrønd kan drives som en almindelig vejbrønd, hvor der typisk er en årlig rensning. Vejbrønden kan tilpasses øvrige LAR-løsninger, som f.eks. lokal afledning af tagvand. Dette innovationsprojekt er meget fleksibelt og kan derfor implementeres de fleste steder i byen. Veje, pladser, stier, gågader, fortove, forpladser og baggårde hvor der er vejbrønde kan medtænkes. Det er en fordel, hvis der er beplantning som kan modtage vandet fra brøndens overløb. Alternativt kan det ledes til faskine. Beplantning placeres bedst relativt tæt på brønden. Det kan betyde flere beplantninger i områder med flere brønde, da regnvandet derved ikke skal transporters så langt. Det er både dyrt at etablere rør til transport og ofte svært at få fald nok over længere afstande. En af hovedideerne med projektet er at arbejde videre med de eksisterende koter og grave så lidt op som muligt. 14 (37)

19 Figur 12. Vejbrønden kan integreres med overjordiske synlige elementer i form af en speciel vejrist, markeringer og farver i vejbelægningen eller en bænk, hvor mængden og kvaliteten synliggøres, af det vand der afkobles. 15 (37)

20 Figur 13. Hammerensgade før Vandkant På Vej Figur 14. Hammerensgade efter Vandkant På Vej 16 (37)

21 Figur 15. Haderslevgade før Vandkant På Vej Figur 16. Haderslevgade efter Vandkant På Vej 17 (37)

22 3 Resultater/beregninger/erfaringer 3.1 Testopstilling Figur 17 viser testopstillingen der blev opstillet i Swecos laboratorie, for at udvikle vejbrøndens opbygning og design samt beskrive vejbrøndens hydraulik og måleområder. Test af den multifunktionelle brønds funktion, blev foretaget i et lukket recirkulerende system, hvor vand pumpes fra reservoirtanken til brøndenheden. Vandet fordeles i brøndenheden mellem first flush-hullet og Sutro åbningen og vandstanden i brønden blev samtidig registreret. Formålet med testopstillingen var blandt andet at fastlægge forholdet mellem vandstand i indsatsen, flow igennem Sutro åbning og flow igennem SorbiCeller. Resultater fra testopstillingen blev brugt til at eftervise at ved korrekt indretning og størrelse af first flush-hullet, vil brøndenheden kunne frasortere en ønsket delmængde af tilstrømmet overfladevand. På baggrund af resultaterne fra testopstillingen blev der lavet justeringer og tilpasninger af brøndindsatsens udformning inden markforsøg. Figur 17. Testopstilling (Tegning udført af Peter Jepsen) Af Figur 18 fremgår, en grafisk fremstilling af forholdet mellem meter vandsøjle i brønden og flow igennem Sutro åbningen ved tre forskellige dimensioner, hhv. 0,8 l/s, 1,6 l/s og 2,4 l/s. Ud fra den påviste lineære sammenhæng blev der beregnet en korrelationsfaktor (k-værdi) som kan bruges til at regne på overløbsmængder ud fra måledata af vandstand i brønden. 18 (37)

23 Figur 18. Forhold mellem meter vandsøjle (x-akse) og flow igennem Sutro åbning (y-akse) 3.2 Brøndens hydrauliske egenskaber Beregninger for frakobling af regnvand Af Tabel 1 fremgår, hvor meget af det regnvand som brønden modtager der frakobles fælleskloakken ved forskellige oplandstørrelser og forskellige størrelser på first flush åbningen. Fordelingen er vist som %-del på årsbasis. Med udgangspunkt i Tabel 1 kan brønddesignet tilpasses til det specifikke projekt, ved at vælge den størrelse first flush åbning i forhold til brøndopland, der svarer til den mængde regnvand der ønskes frakoblet fælleskloakken på årsbasis. Resultaterne i Tabel 1 er beregnet på baggrund af historiske regndata fra DMI, fra perioden , fra en målestation placeret ved Landbohøjskolen i København. Der er set på flere scenarier for brønddesign med varierende størrelse på first flush åbning fra 4 mm 14 mm. Der er regnet på afstrømning fra brøndopland med en størrelse fra 50 m 2 op til 300 m 2. Der er ikke set på større oplande, idet det anbefales at anvende en nedløbsbrønd per maks. 300 m 2. Brøndens vandstand og flowmængder er blevet beregnet for en brønd tilsvarende prototypen (Figur 1), udstyret med et filter i størrelse Ø100 mm, og en 0,8 l/s Sutro weir placeret 11 cm over udløbshullet. 19 (37)

24 Tabel 1. Regnvandsmængder som går til overløb/lar og frakobles fællskloaken. Beregnet med historiske regndata fra Opland (m 2 ) Regnvand til overløb/lar (% del på årsbasis) 4 mm 6 mm 8 mm 10 mm 12 mm 14 mm 50 m2 42% 22% 14% 11% 9% 7% 75 m2 54% 33% 21% 15% 11% 10% 100 m2 62% 41% 28% 19% 15% 12% 150 m2 72% 52% 38% 28% 22% 17% 200 m2 77% 60% 46% 35% 27% 22% 250 m2 81% 65% 52% 41% 33% 27% 300 m2 84% 69% 56% 45% 37% 31% Filterets kapacitet Filtret har en maksimal gennemstrømningskapacitet på omkring 2,4 l/s. Når tilstrømningen til brønden overskrider kapaciteten ledes den resterende del direkte til fælleskloakken. Ved en tilstrømningshastighed på 2 l/s kan -filteret høste 90% af regnvandet (Figur 19). Beregningerne af vandmængder på årsbasis er korrigeret for tab fra et Ø100 mm filter, og resultaterne viser at det er meget små mængder der går tabt med -filteret, og det har ikke betydning for brøndens funktion. Figur 19. Hydraulisk kapacitet filteret 20 (37)

25 3.2.3 Dimensionering af Sutro weir Der er ligeledes vurderet effekten af forskellige størrelser på Sutro åbningen, hvilket viste sig at have en ubetydelig indflydelse på fordelingen af regnvand i brønden. Det konkluderes derfor at en 0,8 l/s Sutro åbning er kompatibel med alle størrelser udløbshul. 3.3 Udfordringer og løsninger ved markforsøg Ved testopstillingerne i Haderslevgade og Hammerensgade, var der behov for en løbende optimering på brøndens fysiske udformning, som følge af flere udfordringer. Optimeringsprocessen tog lang tid, eftersom nye løsninger først skulle efterprøves ved op til tre regnhændelser inden der kunne bestemmes om den nye løsning fungerede efter hensigten. Projektperioden blev derfor forlænget med 6 måneder, da den endelige og optimale udformning af brønden først var fundet i oktober Dette forløb bekræfter brøndindsatsens fleksibilitet. I og med at brøndindsatsen er let tilgængelig og demonterbar fra terræn, har det været muligt at udskifte dele og lave tilpasninger til brønden undervejs i udviklingsforløbet. I følgende delafsnit beskrives nogle af de fysiske udfordringer der er opstået ved testopstillingerne, samt de løsninger der blev fundet Tilstopning af dæksel Der er i markforsøg optimeret på udformning af brøndens dæksel/nedløbsrist. I markforsøg blev vejbrønden i første omgang etableret med en nedløbsrist fyldt med blåfarvet permeabel asfalt for at minimere nedfald af blade og større partikler til brønden (Figur 20 A), og undgå at større partikler ville kunne tilstoppe first flush åbningen. Den blå farve blev valgt for at synliggøre risten som klimatilpasningselement. Efter kort tid i marken blev det klart at den permeable belægning blev delvis tilstoppet af støv og sand og at regnvand dermed blev forhindret i at kunne løbe ned i brønden gennem risten. Dog, kunne større partikler stadig trænge ind i brønden langs dækslets sideflader. De større partikler kom til at blokere first flush åbningen gentagne gange. Problemet blev i første omgang løst ved at montere gummilister rundt om dækslerne, således at de var tættet. Det medførte dog, at endnu mindre vand fandt vejen ned i brønden igennem den delvis tilstoppede rist. Udfordringer med tilstopningerne, blev forsøgt afhjulpet ved at ændre størrelsen af stenfyld i den permeable asfalt, men uden forbedring. Der blev efterfølgende forsøgt at forhindre tilstopning ved at bore huller igennem belægningen i dækslet (Figur 20 B og C). Dog blev disse huller bevist tilstoppet at børn i lokalområdet med små æbler og andre genstande. Således at vandet ikke længere kunne løbe ned til brønden igennem risten. 21 (37)

26 Endelig løsning blev at udskifte den blå rist med en almindelig kørefast stålrist (Figur 20 D). Stålristen etableres med en gummipakning/liste under stålplade for at forhindre at regnvand løber udenom dækslet gennem rist og dækselkarm. A B 22 (37) Figur 20 Materialevalg nedløbsrist A: blå fin permeabel asfalt, B: grov permeabel asfalt, C: gennemboret permeabel asfalt, D: traditionel stålrist Tilstopning af udløb til fællessystem C Med samtlige dæksler som blev prøvet af på Haderslevgade og Hammerensgade, var der et tilbagevendende problem at first flush åbningen på 4 mm til fællessystemet blev tilstoppet med partikler og affald fra vejen. Dette blev forsøgt afhjulpet i flere omgange. Først ved at placere et filter foran udløbet (Figur 21.A). Derefter ved at etablere et lodret rørstykke foran åbningen (Figur 21.B), og til sidst ved et forlænget det lodrette rørstykke foran åbningen (Figur 21.C), dog uden at problemet blev afhjulpet. Endelig løsning på problemet blev at etablere et konisk filter i toppen af indløbet til brønden (Figur 22). Filtret er finmasket (0,28 mm) og forhindrer større partikler, blade og andre genstande at trænge igennem til brøndindsatsen hvor first flush åbningen er D

27 monteret. Idet filteret er selvrensende stopper det ikke til og partikler samt støv og sand føres videre ned til brøndens sandfang og afløbssystemet. Introduktion af filteret betød samtidig at der frit kunne vælges type nedløbsrist på brønden, helt uden risiko for tilstopning af first flush åbningen og derved negative påvirkninger på funktionen. A B C Figur 22 Afprøvede løsninger for afhjælpning af tilstopning af udløb til fællessystemet. A: Filter, B: lodret rørstykke, C: forlænget lodret rørstykke. Figur 21 Det koniske filter Tilstopning og udtørring af SorbiCeller Ved markforsøg blev det klart at SorbiCellerne blev tilstoppet. Samtidig kom der ny viden fra leverandøren om, at SorbiCeller ikke kan tåle at tørre ud efter de er blevet taget i brug. Der blev derfor optimeret på SorbiCellernes placering i brønden for at forhindre tilstopning, udtørring og uønsket luft i Sorbicellerne. 23 (37)

28 I den oprindelige brønddesign så blev SorbiCellerne monteret i en anordning på ydersiden af Ø 200 mm indsatsen (Figur 22.A), hvor SorbiCeller blev holdt fugtige vha. et vandfyldt rør. I den optimerede udgave placeres SorbiCellerne i små individuelle sideanordninger påmonteret Ø200 upvc indsatsen (Figur 22.B), der forbliver vandfyldte i perioder uden regn, således at det sikres at SorbiCellerne ikke tørrer ud. A B Figur 22 SorbiCelle anordning på brøndindsats, A: oprindelig placering, B: revideret opsætning Regnvandsopland Der er konstateret at de tre brønde i testopstillingerne ved Haderslevgade og Hammerensgade, ikke modtager meget vand ved regnvejr. Dette skyldes ujævn hældning på vejen, samt lokale lunker eller forhøjninger i belægningen. Problemet er størst i den sydlige brønd på Haderslevgade, hvor naboer har kunne dokumentere bl.a. med videooptag at vandet strømmer modsat retning af brøndplaceringen. Den nordlige brønd på Haderslevgade modtager vand fra et større opland, og det har i denne brønd været muligt at udføre målinger i brønden. Brønden på Hammerensgade havde ligeledes et meget begrænset opland, hvilket afspejles i datamålingerne fra brønden Målinger af vandstand i brønde I løbet af projektet er vandstanden i brønden blevet kontinuerligt moniteret. Formålet har været at beregne de vandmængder som er gået til hhv. fælleskloakken gennem udløbshulet og til LAR-anlægget gennem overløb. Grundet problemer med dæksler og udløbshullet der gentagne gange stoppede til og forhindrede korrekt gennemstrømning i brønden ved det første brønddesign, kunne måledata fra denne periode ikke anvendes til beregninger. 24 (37)

29 Den næste fase med det nye brønddesign med det koniske filter, fungerede godt i forhold til hydraulikken, men til gengæld var der udfordringer i forhold til kvaliteten af trykmålerdata, som registrerede vandstanden i brønden. Trykmåleren var ved det nye design tørt opstillet i perioder uden regn, og det viste sig at trykloggeren ikke producerede pålidelige data under disse forhold. I et forsøg at afhjælpe problemet, blev der installeret et vandfyldt rør i bunden af indsatsen hvor niveaumåleren/trykloggeren kunne installeres vådt med et konstant vandtryk, se Figur 23Figur. Problemerne blev dog, ikke afhjulpet helt ved denne løsning, og der lykkedes kun i begrænset omfang at producere brugbart data om vandstanden i brønden i projektets testperiode. Figur 23. Anordning til placering af tryklogger. 25 (37)

30 3.4 Saltindhold og first-flush effekt En af grundideerne bag Vandkant På Vej projektet bygger på at saltindholdet i det vand der ledes til LAR/faskinen skal være minimalt. Mange kommuner ønsker ikke at lede vejvand til faskiner fordi der i en stor del af vinterhalvåret saltes på vejene. Saltet ønsker man ikke at nedsive i jorden, da dette kan være skadeligt for jord, planter og grundvand. Udformning af vejbrønden muliggør at first flush løber til fælleskloakken mens overløbet går til regnbed eller faskiner. Statistisk forekommer der sjældent skybrud og kraftige regnhændelser om vinteren. Skybrud forekommer hyppigst i sommermånederne og efteråret. Normalt er der om vinteren tale om mindre regnhændelser eller snesmeltning der medfører langsom tilstrømning til brønden, og i sin helhed vil løbe igennem first flush åbningen videre til renseanlægget. Ved anvendelse af vejbrønden og korrekt valg af first flush åbning i forhold til oplandstørrelse er risikoen at der føres saltholdigt regnvand til LAR-anlægget i vinterperioden absolut minimalt. Men er man i et område hvor der er en meget sårbar recipient der modtager det sorterede regnvand, kan man også vælge at blokere helt for overløbet til faskinen i vinterhalvåret og de perioder hvor der saltes på vejene. Alternativt kan man udføre analyser af vandkvaliteten i det vand der går i overløb til faskinen, hvor man måler forekomst af salt og andre forurenende stoffer, til dokumentation af brøndens funktion. I vinterperioden 2016/2017 blev der udført målinger af saltindholdet samt en analyse af vandstand og flow ved hjælp af en kombineret ledingsevne/tryklogger. Brøndens udformning har dog gennemgået store ændringer i perioden mellem vinteren 2017 og vinteren 2018, hvorfor data fra denne periode ikke længer anses for at være retvisende og derfor ikke præsenteres i nærværende rapport. I vinterperiode 2017/2018 er der udført videre analyser af saltindholdet og hyppigheden af overløb, se Tabel 2 og 3. Data fra den sydlige brønd på Haderslevgade er ikke præsenteret, da oplandet ikke har bidraget tilstrækkeligt vand for at give brugbare data. Loggeren i Hammerensgade viste fejl i februar måned, hvorfor der mangler data fra denne måned. 26 (37)

31 Ingen data, fejl på logger Tabel 2. Saltindhold i overløb fra den nordlige brønd på Haderslevgade Haderslevgade Januar Februar Marts Hele perioden Antal regnhændelser Antal overløb til LAR Højeste salt koncentration (g/l) 8,02 <0,1 22,39 22,39 Gennemsnit koncentration under regn (g/l) 4,04-1,46 2,10 Tabel 3. Saltindhold i overløb fra brønden på Hammerensgade Hammerensgade Januar Februar Marts Hele perioden Antal regnhændelser Antal overløb Højeste salt koncentration (g/l) 0,56 5,48 5,48 Gennemsnit koncentration under regn (g/l) 0,39 0,70 0,68 Der har været flere regnhændelser i perioden, men typisk for sæsonen så har de været med lav intensitet. De højeste registrerede vandstand i brøndene i vinterperioden er hhv. 6,1 cm i Haderslevgade og 8,7 cm i Hammerensgade. Afstanden fra first flush åbningen op til overløb til LAR er 11 cm. Hvorfor der i vinterperioden fra januar til marts ikke har været registreret overløb til LAR-anlægget fra brøndene, hvilket i betyder at der ikke er ledt saltholdigvand til LAR løsningerne. Saltkoncentrationer under regnhændelser varierer meget og der findes ikke nogen typisk saltkoncentration i afstrømningen under en regnhændelse. Gennemsnittet af saltkoncentration for Haderslevgade, 2,1 g/l, er tre gange så højt som Hammerensgade hvor gennemsnittet kun er 0,7 g/l. Det viser, at der formentlig er saltet mere i Haderslevgade end Hammerensgade i perioden. 27 (37)

32 3.5 Måling forurenende stoffer Koncentrationerne af forurenende stoffer i overløbsvandet er blevet målt med SorbiCeller i hele testperioden. Den endelige og optimerede brøndudformning var dog først færdigudviklet i efteråret Testresultater målt med SorbiCeller før efterår 2017 antages ikke for at være retvisende og medtages ikke i denne afrapportering. Projektperioden blev forlænget frem til juli 2018 for at give mulighed for at udføre flere målinger og analyser af regnvandet i forår 2018 og frem til juni måned. Dog har foråret 2018 været præget af en usædvanlig tørke i hele Danmark og i særdeleshed i hovedstadsområdet. Det har derfor kun i begrænset omfang været muligt at måle på regnvandsafstrømning frem til afslutning af projektet. Det er udelukkende forsøgsbrønden i Haderslevgade Nord, som har haft tilstrækkelig vandgennemstrømning for at kunne måle indholdsstoffer i overløbsvandet til LAR, se Tabel 4. Tabel 4. Resultater fra sorbiceller fra nordlig brønd på Haderslevgade sammenlignet med Miljøministeriets kvalitetskriterium for grundvand og jord (2015). Parameter Resultat fra SorbiCell (µg/l) Kvalitetskriterium Grundvand (µg/l) Kvalitetskriterium Jord (µg/l) Nitrit+nitrat-N < 200 Orthophosphat-P (PO4-P) Bly (Pb) 0, Cadmium (Cd) < 0,06 0,5 0,5 Chrom (Cr) < Kobber (Cu) Kviksølv (Hg) 0,02 0,1 1 Nikkel (Ni) < 0, Zink (Zn) C6H6-C10 < C10-C15 < C15-C20 < C20-C35 < C35-C40 < 50 Sum (C6H6-C40) - 9 SorbiCellerne er blevet analyseret hos Eurofins. Enkelte analyseresultater er korrigeret pga. beregningsfejl i laboratoriet. Af Tabel 4 fremgår, at forekomsten af de fleste stoffer der er målt har været under detektionsgrænsen. Forureningsgraden af overløbsvand til LAR i brønden placering Haderslevgade Nord er generelt lave sammenlignet med Miljøministeriets 28 (37)

33 kvalitetskriterium for Grundvand og Jord. Koncentrationer af samtlige tungmetaller samt fosfor ligger under grænseværdien for grundvand. Koncentrationen af forurenede stoffer i det vand der går i overløb til LAR ligger under kvalitetskravet for grundvand og derfor egnet til at nedsive. Overordnet indikerer de opnåede måleresultater at brønden fungerer efter hensigten, og sender det mest forurenede vand der strømmer til ved first flush, til fælleskloakken. Flere resultater er dog nødvendige for at bedre dokumentere brøndens funktion samt at få en bedre overblik over de generelle koncentrationer af forurenede stoffer der går i overløb til LAR. 29 (37)

34 4 Kommercielt potentiale Forurening i regnvandet er for mange forsyninger og kommuner en begrænsning for at benytte regnvand fra veje og parkeringsarealer til grønne LAR-løsninger. Vandkant På Vej kan med first flush funktionen og mulighed for at blokere overløbet i vinterperioden bidrage til at øge potentiale for LAR-løsninger i byområder og langs veje. Derudover er det muligt at dokumentere vandkvaliteten i overløbsvandet på en billig og effektiv måde ved brug af SorbiCeller. Vejbrønden kan etableres med et minimum af grave- og anlægsarbejde, idet vejbrøndens udvendige mål og opbygning tager udgangspunkt i standard brøndkomponenter og størrelser. Der er ved etablering af en Vandkant på Vej brønd som udgangspunkt kun brug for at udskifte den øverste del af en eksisterende brønd og tilslutning af overløbsrøret til en LAR løsning i nærheden. Vejbrønden er meget fleksibel og kan tilpasses forskellige oplandstørrelser samt øvrige LAR-løsninger, som f.eks. lokal afledning af tagvand. Sweco, Opland Landskabsarkitekter og Milford ser alle et kommercielt potentiale i Vandkant På Vej. Brønden er blevet kontinuerlig optimeret i løbet af udviklings- og testperioden og vi er nået frem til et slutprodukt der lever op til de mål der blev defineret fra start. Brønden har potentiale de steder hvor: Afløbskapaciteten i fællessystemet er udfordret Der er restriktioner i forhold til at lede forurenet og/eller saltholdigt regnvand til LAR-løsninger. Der ønskes dokumentation for vandkvaliteten af det vand som ledes til LARløsninger Den multifunktionelle brønd overgår til Milford, som vil drive den videre udvikling og eventuel markedsføring for produktet Den landskabelige udformning i forbindelse med at synliggøre brønden som klimatilpasningselement, eller forskønne byområder med regnbed og træer varetages fremover af Opland Landskabsarkitekter. I det videre kommercielle arbejdet med brønden vil Swecos rolle være koblingen mellem vejbrønden og landskabet, i form af hydraulisk dimensionering og projektering af afløbsprojektet. 30 (37)

35 5 Økonomiske beregninger I et opland hvor forsyning og kommune oplever udfordringer med manglende kapacitet i afløbsnettet ved kraftig regn og/eller manglende kapacitet på renseanlægget, der kræver en reinvestering, er LAR-løsninger, hvor fysisk muligt, dokumenteret at være mere omkostningseffektivt sammenlignet med investeringer i traditionelle løsninger. Dog, kan det i byområder være problematisk at implementere LAR-anlæg med nedsivning, grundet forurening på veje og saltning om vinteren som kan skade de grønne elementer, og forurene grundvandet. Ved implementering af den multifunktionelle vejbrønd kan der trods forurening og salt i first flush, laves LAR-projekter i byområder, og stadig opnås besparelser i forhold til traditionelle afløbsprojekter. I et opland hvor der er behov for LAR-løsninger, men hvor der er krav til vandkvaliteten i det vand der nedsiver, vil Vandkant På Vej kunne implementeres meget omkostningseffektivt. Brøndindsatsen vil repræsentere en minimal meromkostning i det totale anlægsbudget, og give mange fordele i form af reduceret forureningsbelastning til LAR-anlæg og frigivelse af kapacitet i afløbsnettet når der er behov for det. Den multifunktionelle vejbrønd kan ligeledes med fordel implementeres i områder hvor der er behov for at renovere/udskifte eksisterende vejbrønde og derved sikre at fremtidige LAR-løsninger let og hurtig kan tilsluttes de allerede etablerede Vandkant på Vej brønde. Traditionelle afløbsinstallationer er ufleksible og kræver tit total udskiftning af elementer hvis det viser sig at disse ikke fungere efter hensigten. Vejbrønden i Vandkant på Vej er derimod meget fleksibel. Det vil sige at brønden kan tilpasses det specifikke projekt, og der kan uden behov for gravearbejde laves justeringer og tilpasninger i brøndens hydrauliske indstillinger også efter installation. Det forventede besparelsespotentiale ved implementering af Vandkant på Vej, vil være projektspecifikt. Opnåede besparelse vil afhænge af situationen i referencescenariet, og hvilket behov der er for investeringer i det gældende opland. Prisforskellen mellem en traditionel regnvandsbrønd og den multifunktionelle Vandkant på Vej brønd forventes at være i størrelsesorden DKK til DKK pr. brønd ekskl. Moms. 5.1 Driftsomkostninger Det vurderes ikke at implementering af Vandkant På Vej vil medføre øgede driftsomkostninger. Brønden skal tilses en gang om året, tilsvarende en normal sandfangsbrønd. Det der kræves ekstra, er at driftspersonalet tilser og ved behov renser - filteret når de alligevel er ude for at tømme sandfang. Drift og vedligeholdsmanual er vedlagt i Bilag (37)

36 5.2 Beregningseksempler Med henblik på at klargøre hvilke besparelser og udgifter der er forbundet med anvendelsen af den nye brønd, er der herunder opstillet et beregningseksempel. Eksemplet beskrives som en case, hvor vejvandet fra Haderslevgade forsinkes i LARanlæg og first-flush frasorteres og føres direkte til fælleskloakken ved hjælp af Vandkant på vej. Det antages som følge af denne afkobling, at en udvidelse af fælleskloaksystemet på vejen ikke vil være nødvendig for at opnå en kapacitet hvor der er taget højde for fremtidige klimaændringer Case: Afkobling af Haderslevgade I denne case beskrives de omkostninger der er forbundet med at etablere Vandkant på vej til forsinkelse af vejvand på Haderslevgade. Det vejopland, der er medtaget i vurderingen har et areal på m 2 og er vist på Figur 24. Dimensioneringen af LARanlægget og udløbsbegrænsningen til kloakken er bestemt ud fra et kompromis mellem at frasortere first flush og sikre, at den del af regnvandet, der føres til LAR-anlæg lever op til kvalitetskravene, og samtidig forsinke afstrømningen af regnvand til kloakken. I dette beregningseksempel etableres der 6 brønde, hver med et opland på 300 m 2, og med et first flush-hul med en diameter på 10 mm. Med udgangspunkt i tabel 1 vurderes det, at 45% af den årlige regnvandsmængde bliver ført til LAR-anlægget. Til at vurdere den nødvendige forsinkelsesvolumen i LAR-anlæggene anvendes CDS regn genereret efter Skrift 30, regneark regional CDS version 4.1, samt regneark til dimensionering af LAR anlæg SVK_LAR_Dimensionering_v1_0, med følgende parametre: Gentagelsesperiode: 5 år (serviceniveau for separat system i KK) Klimafaktor: 1,2 (skrift 30) Hydrologisk reduktionsfaktor: 1 Varighed: 24 timer Tidsskridt: 5 min 32 (37)

37 Figur 24. Oplandet der ligger til grund for beregningseksemplet er fremhævet. Oplandet er den nordlige del af Haderslevgade og har et areal på m 2. Brøndens design styrer, hvor stor en andel af regnvandet, der føres til LAR-anlægget. I volumenberegningerne er der taget højde for det vand, der løber direkte til kloakken igennem first flush-hullet (0,1015 l/s) samt filtrets kapacitet på maks. 2,4 l/s. På Figur 25 er disse begrænsninger visualiseret, og den del af regnvandsafstrømningen, der føres til LAR-anlægget er vist som et rødt areal. 33 (37)

38 Figur 25. Afstrømningen fra et 300 m 2 opland, baseret på en 5 års CDS regn med 24 timers varighed og klimafaktor 1,2. Det røde areal er den del af afstrømningen der forsinkes i LARanlægget. Regnvandsafstrømning op til 0,1015 l/s føres til kloakken igennem first flush-hullet, og afstrømning over 2,4 l/s føres direkte til kloakken da dette ligger over filtrets kapacitet. I dette beregningseksempel forsinkes 7,5 m 3 i LAR-anlægget. Baseret på en 24-timers 5 års CDS regn, er det muligt at forsinke ca. 40% af regnmængden. Årsagen til at denne andel er mindre end den gennemsnitlige afkobling henover et helt år (45%), er at filtrets kapacitet overskrides ved ekstremregn. Det anbefales at der beregnes med en historiske regnserie, til den endelige dimensionering af LAR-anlæg. Med udgangspunkt i en antagelse om at det eksisterende kloaksystem kan håndtere regnvand i den eksisterende klima situation, forsinker denne opsætning mere end de 20% der er tilføjes som følge af klimaændringer frem mod år 2050 (30% i år 2100). Det forventes på denne baggrund, at det ikke vil være nødvendigt at udvide den eksisterende kloakkapacitet. Forsinkelsesvolumenet kan etableres i faskiner i kombination med træer som vist på Figur 9, og regnbede langs vejen, eventuelt i kombination med faskiner for yderligere forsinkelsesvolumen. Et eksempel på hvordan dette kan udformes er vist på Figur (37)

39 Figur 26. Et eksempel på placering og udstrækning af LAR anlæg langs Haderslevgade. Der etableres 6 brønde, 3 vejtræer og 3 regnbede med faskiner for at sikre tilstrækkeligt forsinkelsesvolumen. De direkte økonomiske fordele ved at anvende Vandkant på vej i kombination med LAR-anlæg kan sammenholdes med de tilsvarende udgifter ved en traditionel udvidelse af det eksisterende kloakanlæg. Etablering af anlægget i LAR anlægget i Haderslevgade som vist på Figur 26, anslås samlet til kr. 1 mio. kr. Til sammenligning vurderes udgiften til en traditionel udvidelse af det eksisterende kloaknetværk til at være kr. pr. m kloakledning, svarende til i alt ca. 2 mio. kr. alene for strækningen i Haderslevgade. Altså en anlægsøkonomisk besparelse på 1 mio. kr. Medtages udskiftning af muldjord og oprensning i bedene hver 25 år, så bliver besparelsen ca. ½ mio. kr. 35 (37)

40 Udover de direkte økonomiske omkostninger og gevinster, bør de indirekte effekter af etablering af LAR-systemer, til forsinkelse af regnvand i byer medtages. Vejtræer og regnbede skaber rekreativ værdi, forgrønner bybilledet, modvirker varme-ø-effekten og optager CO2. Ulemperne ved etablering af overfladeløsninger er hovedsageligt optagelsen af plads, som i tæt bebyggede områder f.eks. kan reducere antallet af parkeringspladser. I de tilfælde hvor det er muligt at nedsive, eller udlede den del af regnvandet der ikke føres direkte til kloakken, så vil der være en yderligere gevinst ved en aflastning af renseanlægget og en reduceret behov for kapacitet ned til renseanlægget. Det skønnes, at driftsbesparelsen alene udgør op mod ½ mio. 36 (37)

41 Bilag 1 - Design tegninger fra testopstillinger 37 (37)

42

43