Rammer for Pårørendesamarbejde i Voksenhandicap

Transkript

1 Rammer for Pårørendesamarbejde i

2 Indhold: Indledning Baggrund Definition af pårørende Hvorfor rammer for samarbejde Rammer for indsatsen Medborgerskab Lovmæssige rammer Værdier Principper for samarbejde Bilag 1: Forebyggelse og håndtering af konflikter Bilag 2: Udkast til overordnede vedtægter Side 2 af 22

3 Indledning. har igennem sommer og efterår 2011 arbejdet med at indhøste erfaringer fra drift og myndighed på områderne Medborgerskab/brugerinddragelse, Pårørendesamarbejde og Samarbejde med Civilsamfundet 3 områder der er tæt sammenknyttet. På området vedr. pårørendesamarbejde er viden og erfaringer fra dette arbejde, sammen med erfaringer fra andre aktører i og udenfor Århus Kommune med til at danne grundlag for Rammerne for. Rammerne for Pårørendesamarbejde udgør sammen med Kvalitetsstandarten for Brugerindflydelse samt skriftet Samspil med Civilsamfundet s samlede buket af overordnede rammer, til sikring af et åbent og tæt samarbejde med såvel pårørende som frivillige. Grundlæggende for dette er, at samarbejdet altid tager sit udgangspunkt i de rettigheder til inddragelse i beslutninger vedrørende eget liv, der er fundamentale for alle mennesker ikke mindst når man har et handicap. Disse rammer for pårørendesamarbejde fungerer i som en paraply for lokale retningslinier der udarbejdes ved alle dag- døgn- og støttetilbud i s regi. Den lokale udmøntning, tager udgangspunkt i de forskellige behov, der kan relateres til de enkelte målgrupper. Side 3 af 22

4 Ramme for pårørendesamarbejde i 1. Baggrund For alle familier har det stor betydning at have et familiemedlem med et handi cap, og det påvirker familiens indbyrdes relationer igennem hele livet. Familie medlemmernes omsorg for et handicappede barn, en bror eller en far rækker langt udover det tidspunkt, hvor den han dicappede borger er flyttet ud af famili en. Vi anerkender dette i, og anser på denne baggrund samarbejde med pårørende som en vigtig og naturlig del af det faglige arbejde omkring den enkelte borger med handicap. yder støtte til borgere i med udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser, fysiske handicaps, sclerose og med erhvervet hjerneskade. Indenfor hver af disse kategorier befinder sig mennesker for hvem handicappet giver sig udtryk på vidt forskellige niveauer og med meget forskellig udtryk. Denne viden indebærer, at den enkelte handicappede borger tilbydes støtte af en art, grad og omfang der tager udgangspunkt i netop hans/hendes individuelle behov. I forlængelse heraf vil grad, omfang og indhold i samarbejdet med de pårørende naturligt afspejle denne forskellighed. 2. Definition af pårørende Pårørende er den eller de personer den enkelte borger selv definerer som pårørende. Pårørende kan for eksempel være forældre, søskende, børn, ægtefæller/samlever, andre familiemedlemmer eller en nær ven som den pågældende borger er tæt knyttet til. 3. Hvorfor rammer for samarbejdet? ønsker med disse overordnede rammer, at sætte fokus på, at dialog og et tæt samarbejde med pårørende skal være med til at styrke den samlede indsats for borgere med handicap. Igennem inddragelse af de pårørendes erfaringer, viden og ressourcer er det ønsket at skabe størst mulig sammenhæng i den enkelte borgers liv. Det er s ønske, at der igennem dialog og samarbejde sikres gensidig forståelse, og anerkendelse af de forskellige roller og vilkår der er for Side 4 af 22

5 fagpersonalets og de pårørendes indsats og støtte med det ene mål for øje, at sikre den enkelte borger størst mulig livskvalitet. 4. Rammer for indsatsen Rammerne for pårørendesamarbejde er opbygget indenfor samme rammer som rammerne for den overordnede indsats for borgere med Handicap i Århus Kommune. 4. Den Individuelle indsats 3. Det enkelte tilbud 2. Århus Kommune 1. Grundlæggende rammer og værdier Figuren illustrerer sammenhængen i indsatsen fra. Niveau 1 er de bærende rammer og værdier, i form af menneskerettighedskonventioner, handicapkonvention og lovgivning. Niveau 2 viser s værdier og politikker på området (ex. handicappolitik, kvalitetsstandarter for brugerinddragelse, rammer for pårørendesamarbejde m.m.). Niveau 3 er på tilbudsniveau, der bl.a. omhandler blandede bruger-/og pårørenderåd, samt pårørenderåd, lokale retningslinier m.m. Niveau 4 drejer sig om den enkelte individuelle indsats, og pårørendes inddragelse omkring den enkelte borger (eks. i form af samarbejdsaftaler, inddragelse i handleplanlægning for borgeren o.l.) Side 5 af 22

6 OVERORDNEDE OG BÆRENDE RAMMER OG VÆRDIER 5. Medborgerskab Alle voksne har ret til at bestemme over eget liv. Dette indebærer at pårørendesamarbejdet altid skal understøtte den enkelte handicappede borgers ret til personlig integritet, ret til selvbestemmelse og brug af samfundsmæssige rettigheder. Der kan være tilfælde hvor borgerens fysiske eller psykiske handicap gør det vanskeligt for vedkommende at udtrykke egne ønsker og behov. Pårørende og fagprofessionelle har, særligt i sådanne tilfælde, altid et vidtgående ansvar for at hjælp og støtte tager udgangspunkt de behov den enkelte borger med handicap har. 6. Lovmæssige rammer Borgers ret til medvirken Alle borgere har jf. retssikkerhedslovens 4 ret til at medvirke ved behandlingen af deres sag. De pårørendes mulighed for at få information og blive inddraget i forhold til borgerens sag er underordnet brugerens ret til selvbestemmelse. De ansattes tavshedspligt Tavshedspligten omfatter oplysninger af en vis følsom karakter, de såkaldte personfølsomme fortrolige oplysninger. Fortrolige oplysninger omfatter personlige og økonomiske forhold som f.eks. helbred, sociale problemstillinger, strafbare forhold m.v. Fortroligheden indebærer at der er væsentlige begrænsninger i adgangen til at videregive disse oplysninger. - Personalet må gerne modtage informationer uden at det kommer i strid med tavshedspligten. - Personalet må også indgå i en dialog med pårørende om den oplevelse den pårørende har af en situation og de problemer den pårørende oplever. - De kan ligeledes, uden at overtræde tavshedspligten informere pårørende om generelle forhold af ikke følsom karakter. 1 Tavshedspligten er ikke en hindring for at lytte til de pårørende, men den er bestemmende for, hvad der kan tales om. 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. fra: Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det Sociale område 1 Se Forvaltningslovens Side 6 af 22

7 Bisidder/Partsrepræsentant Alle borgere har til enhver tid i indsatsen eller sagsbehandlingen ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre, jf. Forvaltningslovens 8. Borgeren udpeger selv vedkommende. Det betyder, at borgeren har ret til at inddrage, medtage eller lade sig repræsentere af pårørende. Det er i denne sammenhæng på borgerens ansvar, at bisidderen/partsrepræsentanten indvies i fortrolige oplysninger. Myndigheden kan dog til enhver tid kræve, at borgeren medvirker personligt, når det har betydning for sagens afgørelse. AAHUS KOMMUNE 7. Værdier s 3 overordnede værdier Troværdighed, Respekt og Engagement danner grundlag for den måde ønsker samarbejdet med pårørende. Troværdighed indebærer at vi gør det vi siger at vi gør. Fra første kontakt med en borger og dennes pårørende ønsker VH at signalere åbenhed og tydelighed. Det er målet fra starten at sikre afstemning af forventningerne til det fremtidige samarbejde og skabe tydelighed omkring de involverede parters forskellige roller, ressourcer samt forventninger til samarbejdet. Respekt for de pårørendes viden, erfaring og følelsesmæssige engagement skal gå hånd i hånd med den respekt personalets faglighed og professionalisme afstedkommer. Den gensidige respekt udvikles gennem et samarbejde der tydeligt for alle parter er medvirkende til at øge den enkelte borgers livskvalitet. Engagement fremgår klart af den betydning og vigtighed alle parter ligger i at skabe udvikling og finde løsninger der sikrer den enkeltes trivsel og udvikling i retning af højere grad af selvstædighed. Netop engagementet i borgerens trivsel og udvikling er det bærende fundament for de 2 øvrige værdier: Troværdigheden og Respekten. Det enkelte menneske med handicap er den vigtigste aktør i planlægningen og udførelsen af hjælpen. Samtidig er inddragelse af pårørende og det sociale netværk betydningsfuldt for opnåelse af inklusion for mennesker med handicap. Citat: Århus Kommunes Handicappolitik Side 7 af 22

8 DE ENKELTE TILBUD OG DEN INDIVIDUELLE INDSATS 8. Principper for samarbejdet De enkelte tilbud Alle tilbud udarbejder lokale retningslinjer for hvordan der samarbejdes med pårørende. Alle tilbud i har retningslinjer for brugerinddragelse (jf. fælles kommunal vejledning Standart 1.2 vedr. brugerinddragelse). Brugerindflydelsen kan praktiseres igennem oprettelse af brugerråd, bruger- /pårørenderåd eller igennem pårørenderåd (jvf bilag). Alle bo- og aktivitetscentre skal sikre mulighed for oprettelse af sådanne lokale råd. Den individuelle indsats Det er den enkelte borger, der bestemmer, om de pårørende skal inddrages - og i givet fald hvem, hvordan - og hvor meget. For umyndiggjorte er det værgen, der på borgerens vegne træffer beslutning. De pårørende mødes af med åbenhed, anerkendelse og respekt. Dialog og samarbejde er kerneværdier i indsatsen for borgerne og samarbejdet med pårørende. Konkrete initiativer I den indledende kontakt med ved myndighedsrådgiveren tilbydes udarbejdelse af borgerens Helhedsplan ( 141 handleplan). Planen udarbejdes i tæt samarbejde med borgeren i forbindelse med ansøgning om støtte. Forudsat det skønnes relevant, og borgeren giver samtykke, inddrages også de pårørende. Her er tale om en overordnet samlende plan, der indeholder borgerens planer for fremtiden, samt beskrivelse af behovet for støtte. Planen indeholder også svar på spørgsmålet om kontakten til/inddragelsen af pårørende. Når borgeren tilknyttes tilbud i udarbejdes indenfor de første 3 måneder en delhandleplan for den konkrete indsats i tilbuddet (den pædagogiske delhandleplan - samarbejdsaftale). Formålet er at skabe tydelighed i indsatsen og delhandleplanen udgør den konkrete udmøntning af målene i 141 planen. Delhandleplanen kan indeholde en samarbejdsaftale, der sikre afstemning af Side 8 af 22

9 gensidige forventninger til samarbejdet. Planen justeres efter behov dog mindst 1 gang årligt. De enkelte tilbud supplerer deres informationsmateriale med beskrivelse af, hvordan der lokalt samarbejdes med pårørende. Materialet målrettes borgere i tilbuddet og pårørende, og tager sit afsæt i s overordnede rammer for pårørendesamarbejde. Der sikres opmærksomhed på behov for oversættelse af informationerne til flere sprog. BILAG: 1. Forebyggelse og håndtering af konflikter. 2. Retningslinjer og Udkast til vedtægter for Brugerråd, Blandede Bruger- og Pårørenderåd samt Pårørenderåd. Side 9 af 22

10 Bilag 1: Forebyggelse og håndtering af konflikter. På trods af alle involverede parters gode intentioner, kan konflikter opstå. Vigtigheden af forebyggelse kan ikke understreges nok, da det i høj grad har betydning for borgernes livskvalitet, at parterne omkring vedkommende samarbejder. Forebyggelse Som tidligere nævnt er det s mål igennem fokus på dialog og tæt samarbejde med pårørende, at styrke den samlede indsats for den handicappede borger. Anerkendelse og gensidig respekt er grundelementer i opbyggelsen af et tillidsfuldt samarbejde. Disse fungerer som grundlæggende værdier bag i den forventningsafstemning, der er central i mødet imellem borgere, pårørende og fagpersoner. Forventningsafstemningerne indebærer en dialog imellem parterne omkring rolle- og opgavefordeling i samarbejdet omkring borgeren hele tiden med udgangspunkt i borgerens egne ønsker og behov. Borgernes ønsker og behov sammenholdes med tilbuddets muligheder og ressourcer, således at alle parter har et realistisk billede af borgerens dagligdag og støttemuligheder. Dette vil, som tidligere nævnt ske igennem udarbejdelse af handleplaner. En åben dialog omkring de pårørendes rolle i den nye dagligdag borgeren træder ind i, når de skal modtage støtte fra, vil være det optimale udgangspunkt for et fremtidigt konstruktivt samarbejde. Denne kan med fordelt nedfældes i en samarbejdsaftale, hvor aftaler vedrørende rolle- og opgavefordeling fremadrettet er tydeligt for alle parter. Endvidere lægges i vægt på, at der i de enkelte tilbud findes informationsmateriale, der giver et generelt billede af tilbuddet, borgerens støttemuligheder og indflydelse på eget liv, samt pårørendes muligheder for inddragelse. (se i øvrigt pkt. 8). Løbende opfølgning på forventningsafstemningen kan være med til at sikre, at undren og uenighed ikke udvikler sig til fastlåste konflikter, men samles op og afklares undervejs. En drøftelse på baggrund af de årlige handleplansmøder kan være med til at sikre kontinuiteten i samarbejdet, men kan dog også suppleres af ad hoc møder, til sikring af det gode samarbejdsklima. Side 10 af 22

11 Beredskab til håndtering af konflikter Et beredskab til konflikthåndtering kan i sig selv virke konfliktforebyggende. Beredskabet kan antage forskellige former uformelle og formelle. Fx kan de afspejles i de uskrevne værdier og kultur der er på stedet ligesom de kan have form af nedskrevne regler og procedurer der beskriver, hvornår der skal ske en underretning af ledelsen hvis der er optræk til uoverensstemmelser. Mere uddybende om forebyggelse og håndtering af konflikter i samarbejdet med pårørende, kan læses i folderen fra servicestyrelsen: Side 11 af 22

12 Bilag 2. Brugerråd, Bruger- og Pårørenderåd og Pårørenderåd Brugerindflydelse og pårørendesamarbejde hænger tæt sammen. Dette afspejles i, at brugerindflydelse praktiseres på forskellige måder, afhængig af borgernes personlige forudsætninger. De pårørendes rolle som understøttende af borgernes indflydelse, vil også naturligt afspejle denne forskellighed i forudsætninger. I kan dette organiseres på 3 måder, afhængig af tilbuddets karakter og af brugernes forudsætninger: 1) Brugerråd, 2) Bruger- og Pårørenderåd eller i 3) Pårørenderåd. a. Brugerråd. I Bo- og dagtilbud, hvor borgerne har forudsætninger for selv at gøre deres indflydelse gældende, skal der være et forum hvor der træffes beslutninger om fælles anliggender. I Praksis kan der være tale om 2 forskellige typer fora: Enten kan alle beboere/brugere deltage i fast aftalte beboer-/brugermøder, eller der kan nedsættes et beboer-/brugerråd, hvor deltagerne har til opgave at repræsentere hele gruppen. b. Blandede Bruger- og Pårørenderåd Der kan etableres et blandet beboer- og pårørenderåd i botilbud med en blandet beboergruppe, hvor nogle men ikke alle beboere er i stand til at varetage egne interesser og træffe beslutninger om fælles anliggender. Der kan etableres et blandet bruger- og pårørenderåd i dagtilbud med en blandet gruppe hvor nogle men ikke alle er i stand til at gøre deres indflydelse gældende og medvirke til at træffe beslutninger om fælles anliggender. c. Pårørenderåd Der kan etableres et pårørenderåd i botilbud hvor samtlige beboere ikke er i stand til at varetage egne interesser og træffe beslutninger om fælles anliggender.der kan etableres pårørenderåd i dagtilbud hvor samtlige brugere ikke er i stand til at gøre deres indflydelse gældende og medvirke til træffe beslutninger om fælles anliggender. Side 12 af 22

13 Udkast til Overordnede vedtægter for Brugerråd, blandede bruger- og pårørenderåd og pårørenderåd i bo-, støtte- og aktivitetstilbud,. Følgende er beskrivelser af OVERORDNEDE vedtægter for hver af de 3 typer råd. på baggrund af disse udarbejder rådene i de enkelte bo-, støtte- og dagtilbud deres LOKALE vedtægter. Det kan evt. være i form af et tillæg til de overordnede vedtægter Side 13 af 22

14 BRUGERRÅD OVERORDNEDE VEDTÆGTER FOR BRUGERRÅD I VOKSENHANDICAPS BO- OG AKTIVITETSTILBUD 1. Brugerrådets opgave Brugerrådets opgave er at sikre størst mulig trivsel og udviklingsmuligheder for brugerne af tilbuddet, ved at repræsentere brugernes interesser og være deres talerør Brugerrådet skal arbejde for at styrke samarbejdet mellem brugere, pårørende og medarbejdere. Brugerrådet skal arbejde med spørgsmål af betydning for det daglige liv i og omkring tilbuddet. 2. Brugerrådets indflydelse Det enkelte brugerråds indflydelse afhænger af tilbuddets karakter og brugernes forudsætninger. Derfor skal indflydelsen konkretiseres nærmere i de lokale vedtægter. Eksempler på områder hvor hvor indflydelsen skal beskrives nærmere i de lokale vedtægter: Inddragelse vedrørende fælles økonomi for nogle nærmere aftalte områder. Inddragelse i forbindelse med ansættelse af medarbejdere. Praktiske opgaver og beslutninger vedrørende den daglige drift f.eks. o Kulturelle og sociale arrangementer o Udadvendte aktiviteter for brugerne o Indretning af fælleslokaler o Skabelse af traditioner på stedet. o Café-salg o åbningstider o Spørgsmål om sikkerhed og arbejdsmiljø i dagtilbud. Brugerrådet skal høres om de tilsynsrapporter der udarbejdes i forbindelse med de kommunale tilsynsbesøg, der gennemføres i s bo- og aktivitetstilbud. Brugerrådet kan ikke blande sig i ledelseskompetencen. Side 14 af 22

15 3. Brugerrådets sammensætning Antallet af brugere i brugerrådet i det enkelte tilbud besluttes lokalt. Brugerrådet skal have et ulige antal medlemmer, med henblik på at minimere risikoen for lige afstemninger. Det kan anbefales mindst 3 og højst 7 medlemmer af brugerrådet. Hvis ansatte deltager i møder, er deres opgave at støtte, udvikle og opmuntre brugerne til at gøre brug af deres mulighed for indflydelse, samt vejlede og give brugerne relevante oplysninger for at træffe beslutninger. Hvis brugerne ønsker, eller har behov for det, kan ansatte påtage sig at være ordstyrer og/eller referent. 4. Valg af medlemmer til brugerråd. Valg af medlemmer til brugerrådet sker på et møde, der afholdes i tilbuddet i årets 4. kvartal. Leder af tilbuddet er ansvarlig for at brugerne indkaldes skriftligt til mødet. Mødeledelsen varetages af lederen første gang. Efterfølgende varetages mødeledelsen af den på mødet valgte dirigent. Valgmødets dagsorden skal indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Orientering om brugerrådets formål, opgaver mv. 3. Brugerrådets beretning for det foregående år 4. Godkendelse af lokale vedtægter for det kommende år 5. Valg af brugere til rådet 6. Eventuelt. Valgbare er brugere, som enten bor eller er tilknyttet det konkrete bo- eller aktivitetstilbud. Stemmeberettigede er brugere der deltager i valgmødet. Hver bruger har 1 stemme. Kandidater der har fået flest stemmer er valgt til brugerrådet. Brugerrådet tiltræder 1. januar. Valgperioden er 2 år fra 1. januar til 31. december, således at ca. halvdelen af repræsentanterne er på valg i ulige år, medens den øvrige del er på valg i lige år. Ved 1. valg tages der stilling til hvem der vælges for den 1. periode (1 år) og hvem der vælges for 2 år. Der vælges et tilsvarende antal suppleanter hvis muligt. Brugerrådet konstituerer sig med formand og næstformand ved første møde i året, der afholdes inden udgangen af januar måned. Der skal konstitueres ny formand og næstformand hvert år. Brugerrådets sammensætning meddeles til centerlederen til orientering. Side 15 af 22

16 5 Brugerrådets møder. Brugerrådet afholder mindst 4 møder årligt, og beslutter selv sin forretningsorden. Brugerrådet er beslutningsdygtigt når mindst halvdelsen af medlemmerne samt formanden eller næstformanden er til stede. Brugerrådet skal tilstræbe at nå til enighed gennem dialog. Hvis afstemning er nødvendig, skar afgørelsen med almindeligt stemmeflertal blandt de tilstedeværende. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Der skrives referat fra samtlige møder i rådet. Disse offentliggøres ved ophængning på opslagstavle i pågældende tilbud. Referater tilsendes centerlederen til orientering. Sekretærbistand aftales med leder af det lokale tilbud. 6 Centralt brugerråd indenfor de enkelte handicapområder. Indenfor de enkelte handicapområder kan brugerne vælge at nedsætte et centralt brugerråd, som har til opgave at arbejde med de overordnede problematikker på det aktuelle handicapområde. Det centrale brugerråd kan bidrage med ideer og forslag til en positiv udvikling og udbygning af tilbuddene til handicapområdets målgruppe og medvirke til at skabe forståelse for og udbrede kendskabet til, hvad det vil sige at leve med det aktuelle handicap. Side 16 af 22

17 Bruger- og pårørenderåd OVERORDNEDE VEDTÆGTER FOR BLANDEDE BRUGER- OG PÅRØRENDERÅD I VOKSENHANDICAPS BO- OG AKTIVITETSTILBUD 1 Bruger- og pårørenderådets opgave Bruger- og Pårørenderådets opgave er at sikre størst mulig trivsel for brugerne af tilbuddet, ved at repræsentere brugernes interesser og være deres talerør Bruger- og pårørenderådet skal arbejde for at styrke samarbejdet mellem brugere, pårørende og medarbejdere. Bruger- og Pårørenderådet skal arbejde med spørgsmål af betydning for det daglige liv i og omkring tilbuddet. 2 Bruger- og Pårørenderådets indflydelse Bruger- og Pårørenderådet skal inddrages ved fastlæggelsen af retningslinjerne for den daglige pleje- omsorgs- støtte- og udviklingsindsats i de pågældende tilbud herunder retningslinjer for kostplaner, arbejdsrutiner, aktiviteter, samvær m.m. Inddragelsen er i form af høring og dialog. Beslutningskompetencen ligger hos tilbuddets leder. Bruger- og Pårørenderådet skal høres om de tilsynsrapporter der udarbejdes i forbindelse med de kommunale tilsynsbesøg, der gennemføres i s bo- og aktivitetstilbud. Bruger- og Pårørenderådet kan ved stillingsledighed høres om hvorvidt der efter deres mening er behov for personale med specielle kompetencer/uddannelser, men rådsmedlemmerne skal ikke deltage i ansættelsessamtaler, idet kommunen er den ansættende myndighed. Bruger- og Pårørenderådet kan udover deres primære opgave som brugernes talerør tillige påtage sig andre opgaver f.eks. arrangere aktiviteter i huset for brugerne og ledsage ved ture/udflugter ud af huset. 3. Bruger- og pårørenderådets sammensætning Side 17 af 22

18 Antallet af medlemmer i bruger- og pårørenderådet besluttes lokalt. Bruger- og pårørenderådet skal have et ulige antal medlemmer med henblik på at minimere risikoen for lige afstemninger. Det anbefales mindst 3 og højst 7 medlemmer af bruger- og pårørenderådet. Det skal tilstræbes, at mindst halvdelen af medlemmerne er brugerrepræsentanter. Daglig leder af tilbuddet samt en personalerepræsentant deltager uden stemmeret i bruger- og pårørenderådets møder. 4. Valg af medlemmer til bruger- og pårørenderåd Valg af brugere og pårørende til bruger- og pårørenderådet sker på et møde, der afholdes i årets 4. kvartal. Leder af tilbuddet er ansvarlig for, at brugere og pårørende indkaldes skriftligt til mødet. Mødeledelse varetages af lederen af tilbuddet første gang. Efterfølgende år varetages mødeledelsen af den på mødet valgte dirigent. Valgmødets dagsorden skal indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Orientering om bruger- og pårørenderådets formål, opgaver mv. 3. Bruger- og pårørenderådets beretning for det forgangne år 4. Godkendelse af lokale vedtægter for bruger- og pårørenderådet for det kommende år 5. Valg af brugere og pårørende til rådet 6. Eventuelt Valgbare er brugere, som er i stand til at varetage egne interesser og træffe beslutninger om fælles anliggender samt pårørende til brugere, som ikke er i stand til at varetage egne interesser og træffe beslutninger om fælles anliggender. Det er tilbuddets leder, der sammen med konsulenten og områdechefen afgør, om den enkelte bruger er i stand til at varetage egne interesser. Pårørende kan vælges til bruger- og pårørenderådet uafhængig af, om de har bopæl i. Som pårørende betragtes ægtefæller, samlever, søskende, børn, svigerbørn, forældre, værge samt personer, som beboeren selv betragter som pårørende. Side 18 af 22

19 Stemmeberettigede er brugere og pårørende, der deltager i valgmødet. Der kan kun afgives én stemme pr. bruger af enten brugere selv eller en pårørende. Bruger- og pårørendekandidater, der har fået flest stemmer er valgt til brugerog pårørenderådet. Øvrige bruger- og pårørendekandidater vælges som suppleanter og indtræder som ordinært medlem i forhold til antal af stemmer. Bruger- og pårørenderådet tiltræder 1. januar Valgperioden er 2 år fra 1. januar 31. december, således at ca. halvdelen af repræsentanterne er på valg i ulige år, medens øvrige medlemmer er på valg i lige år. Ved 1. valg tages stilling til, hvem der for første periode vælges for 1 år og hvem, der vælges for 2 år. Der vælges et tilsvarende antal suppleanter. Bruger- og pårørenderådet konstituerer sig med formand og næstformand ved det første møde i året, der afholdes inden udgangen af januar måned. Der skal konstitueres ny formand og næstformand hvert år. Rådets sammensætning meddeles til områdechefen til orientering. 5. Bruger- og pårørenderådets møder Bruger- og pårørenderådet afholder mindst 4 møder årligt, og beslutter selv sin forretningsorden. Bruger- og pårørenderådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne samt formanden eller næstformanden er til stede. Bruger- og pårørenderådet skal tilstræbe at nå til enighed gennem dialog. Hvis afstemning en sjælden gang skulle blive nødvendig sker afgørelsen ved almindeligt stemmeflertal blandt de tilstedeværende repræsentanter. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Der skrives referat fra samtlige møder i rådet. Disse offentliggøres ved ophængning på opslagstavle i pågældende tilbud og/ eller sendes til pårørende, som ikke kommer jævnligt i tilbuddet. Referatet tilsendes områdechefen til orientering. Sekretærbistand aftales med lederen af tilbuddet. Side 19 af 22

20 Pårørenderåd OVERORDNEDE VEDTÆGTER FOR PÅRØRENDERÅD I VOKSENHANDICAPS BO- OG AKTIVITETSTILBUD. 1. Pårørenderådets opgave. Pårørenderådets opgave er at sikre størst mulig trivsel for brugerne ved at repræsentere brugernes interesser og være deres talerør. Pårørenderådet skal arbejde for at styrke samarbejdet mellem brugere, pårørende og medarbejdere. Pårørenderådet skal beskæftige sig med spørgsmål af betydning for det daglige liv i og omkring tilbuddet. 2. Pårørenderådets indflydelse. Pårørenderådet skal inddrages ved fastlæggelsen af retningslinierne for den daglige pleje- omsorgs- støtte og udviklingsindsats i de pågældende tilbud herunder retningslinier for kostplaner, arbejdsrutiner, aktiviteter, samvær m.v. Inddragelsen er i form af høring og dialog. Beslutningskompetencen ligger hos tilbuddets leder. Pårørenderådet skal høres om de tilsynsrapporter, der udarbejdes i forbindelse med de kommunale tilsynsbesøg, der gennemføres i handicapafdelingens tilbud. Pårørenderådet kan pege på, at der er behov for personale med specielle kompetencer/ uddannelser, men rådsmedlemmerne skal ikke deltage i ansættelsessamtaler, idet kommunen er ansættende myndighed. Pårørenderåd kan udover deres primære opgave som brugernes talerør tillige påtage sig andre opgaver f.eks. arrangere aktiviteter i huset for brugerne og ledsage ved ture/udflugter ud af huset. 3. Pårørenderådets sammensætning Antallet af medlemmer i pårørenderådet besluttes lokalt. Pårørenderådet skal have et ulige antal medlemmer med henblik på at minimere risikoen for lige afstemninger. Side 20 af 22

21 Det anbefales mindst 3 og højst 7 medlemmer af pårørenderådet. Daglig leder af tilbuddet samt en personalerepræsentant deltager uden stemmeret i pårørenderådets møder. 4. Valg af medlemmer til pårørenderåd Valg af pårørenderepræsentanter til pårørenderådet sker på et møde, der afholdes i årets 4. kvartal. Leder af tilbuddet er ansvarlig for, at pårørende indkaldes skriftligt til mødet. Mødeledelse varetages af lederen af tilbuddet første gang. Efterfølgende år varetages mødeledelsen af den på mødet valgte dirigent. Valgmødets dagsorden skal indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Orientering om pårørenderådets formål, opgaver mv. 3. Pårørenderådets beretning for det forgangne år 4..Godkendelse af lokale vedtægter for pårørenderådet for det kommende år 5. Valg af pårørende til rådet 6. Eventuelt Valgbare er pårørende til brugere i tilbuddet. Pårørende kan vælges til pårørenderådet, uafhængig af om de har bopæl i. Som pårørende betragtes ægtefæller, samlever, søskende, børn, svigerbørn, forældre, værge samt personer, som brugeren selv betragter som pårørende. Stemmeberettigede er pårørende, der deltager i valgmødet. Der kan kun afgives én stemme pr. bruger. Kandidater, der har fået flest stemmer er valgt til pårørenderådet. Øvrige kandidater vælges som suppleanter og indtræder som ordinært medlem i forhold til antal af stemmer. Pårørenderådet tiltræder 1. januar Valgperioden er 2 år fra 1. januar 31. december, således at ca. halvdelen af repræsentanterne er på valg i ulige år, medens de øvrige medlemmer er på valg i lige år. Ved 1. valg tages stilling til, hvem der for første periode vælges for 1 år og hvem, der vælges for 2 år. Side 21 af 22

22 Der vælges et tilsvarende antal suppleanter. Pårørenderådet konstituerer sig med formand og næstformand første møde i året, der afholdes inden udgangen af januar måned. Der skal konstitueres ny formand og næstformand hvert år. Rådets sammensætning meddeles til områdechefen til orientering. Dispensation for nedsættelse af pårørenderåd skal søges skriftligt hos handicapchefen. 5. Pårørenderådets møder Pårørenderådet afholder mindst 4 møder årligt, og beslutter selv sin forretningsorden. Pårørenderådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne samt formanden eller næstformanden er til stede. Pårørenderådet skal tilstræbe at nå til enighed gennem dialog. Hvis afstemning en sjælden gang skulle blive nødvendig sker afgørelsen ved almindeligt stemmeflertal blandt de tilstedeværende repræsentanter. Ved stemmelighed er formandens/ næstformandens stemme afgørende. Der skrives referat fra samtlige møder i rådet. Disse offentliggøres ved ophængning på opslagstavle i pågældende tilbud og/ eller sendes til pårørende, som ikke kommer jævnligt i tilbuddet. Referater tilsendes områdechefen til orientering. Sekretærbistand aftales med lederen af tilbuddet. Side 22 af 22