Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap
|
|
- Bertha Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 I Voksenhandicap
2 Indhold Indledning Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes ressourcer Medarbejder etik Dokumentation
3 V i skal fremme social inklusion og medborgerskab for de mest udsatte borgere. Det betyder, at der skal gives støtte og plads til de mest udsatte borgere, så de kan indgå som ansvarlige og respekterede deltagere i det sociale fællesskab. Det kræver, at vi mobiliserer de nødvendige ressourcer hos den enkelte og i det offentlige samt private netværk. Med begrebet social inklusion menes først og fremmest, at enhver har ret til at være en del af det sociale fællesskab, men også skal yde sit til fællesskabet. Med begrebet medborgerskab menes, at alle indgår som aktive medborgere med respekt for de grundlæggende demokratiske værdier. Alle borgere i Århus Kommune skal have reelt lige muligheder, rettigheder og pligter. Vision 2010, Århus kommune 3
4 Indledning Selvbestemmelse, medbestemmelse og indflydelse er helt afgørende for den enkelte borgers mulighed for inddragelse. Med indførelse af serviceloven (1998) og den deraf afledte afinstitutionaliseringsproces, er fokus sat på den individuelle frihed, retten og forpligtelsen til at tage magten i og ansvaret for eget liv. Ratificeringen af FNs handicapkonvention fra 2006 er endvidere med til at øge opmærksomheden på, at gruppen af handicappede borgere har præcis samme rettigheder som alle andre. Voksenhandicaps rammer vedrørende sætter specifikt fokus på, hvordan den enkelte borger inddrages i beslutninger vedrørende eget liv, og tager sit udgangspunkt i Den Fælles kommunale vejledning vedrørende Brugerinddragelse, udarbejdet i Voksenhandicap 2012 Denne publikation beskriver de overordnede rammer for: Løbende håndtering af borgerens ønsker vedr. brugerinddragelse. Afdækning og evaluering af borgerens forudsætninger for inddragelse Medarbejder etik Det gøres med henblik på: At sikre fokus på borgerens ønsker og udvikling vedr. inddragelse. At højne borgerens og medarbejderens bevidsthed om konkrete muligheder for inddragelse på det enkelte tilbud. At afdække og dokumentere borgernes ønsker for inddragelse systematisk samt sikre at denne viden anvendes i praksis. Ud fra borgerens forudsætninger at sikre fokus på kontinuerlig udvikling af den enkeltes muligheder for inddragelse samt løbende evaluering 4
5 I indledningen beskrives s vision vedrørende social inklusion og medborgerskab ved, at enhver har ret til at være en del af det sociale fællesskab, men også skal yde sit til fællesskabet. Med begrebet medborgerskab menes, at alle indgår som aktive medborgere med respekt for de grundlæggende demokratiske værdier. Fra borgerens side handler medborgerskabet om at føle man hører til, og er del af en fælles kultur. Dette betyder bl.a. at man er fortrolig med de politiske, sociale og kulturelle praksis man lever i. Og at men er i stand til og får lov til at handle aktivt i forhold til dem Voksenhandicap Voksenhandicaps mål er at fremme social inklusion og medborgerskab for voksne med handicap, igennem understøttelse af den enkeltes deltagelse i samfundslivets mange aspekter på lige fod med alle øvrige borgere. Voksenhandicaps indsats har til mål at styrke den enkelte borgers muligheder for at realisere personlige ønsker til livsudfoldelse og øget livskvalitet igennem arbejde, undervisning, træning, udvikling og omsorg. skompetencer er ikke medfødte. At kunne udøve medborgerskab kræver redskaber, skal erfares og udvikles. Udvikling af medborgerskabskompetencer skal give borgere med nedsat funktionsevne: Større indflydelse på egen livssituation Viden om samfund, demokrati og medborgerskab Større muligheder for at sætte ord på, og udleve drømme. Være en aktiv og anerkendt del af samfundet, og bidrage til øget mangfoldighed og rummelighed Større selvværd, tilfredshed, selvstændighed og livsglæde Egen identitet og større selvforståelse Værdierne Århus kommunes værdigrundlag med ordene Troværdighed, Respekt og Engagement (TRE) skal være tilgangen og bærende værdier for den enkelte borger, og borgerens oplevelse af inddragelse i beslutninger vedrørende eget liv. På området vedrørende brugerinddragelse og medborgerskab udfoldes disse værdier således i Voksenhandicap: Troværdighed ved at vi holder det vi lover, og giver borgeren de optimale muligheder for indflydelse under hensyntagen til de givne rammer og ressourcer samt borgerens medborgerskabskompetencer. Respekt viser vi borgeren ved at lytte til hans ønsker og behov, samt støtte borgeren til i størst mulig omfang selv at kunne træffe kvalificerede beslutninger omkring sit liv. Engagement ses i medarbejderens indstilling til borgeren og er drivkraften bag den støtte Voksenhandicap yder for at ruste den enkelte borger til medborgerskabet. 5
6 Lokalt På det enkelte tilbud skal eget værdigrundlag, virksomhedsplan, vision og politikker afspejle disse værdier (TRE). Der skal tages stilling til hvordan begreberne selv- og medbestemmelse, indflydelse og inddragelse skal udmøntes og leves i det enkelte tilbud. Voksenhandicap har uddannede ressourcepersoner der kan stilles til rådighed til det lokale arbejde med implementering af konkrete tiltag der har fokus på brugerinddragelse og medborgerskab. Definition af inddragelse Voksenhandicap har valgt at tage udgangspunkt i følgende definition af begrebet inddragelse, nemlig som bestående af tre elementer. Selvbestemmelse Medbestemmelse Indflydelse Medbestemmelse Selvbestemmelse Hjem Fritid Penge Udseende Hygiejne Hjælp/Støtte Fællesrum Beboerråd/brugerråd Foreninger Valg til bestyrelser, byråd, folketing Inddragelse Indflydelse I større forsamlinger I mødet med sagsbehandler I foreninger Figuren beskriver eksempler på de forskellige niveauer for inddragelse i praksis Selvbestemmelse Er retten til at bestemme over sig selv og sit eget liv. En ret med frihed til at forme sit liv i overensstemmelse med de ønsker og behov man har. Hjemmet er den arena, hvor udøvelsen af selvbestemmelsesretten er suveræn. Fokus på at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for målgruppens mulighed for udøvelse af deres almindelige borgerrettigheder på lige fod med andre. Medbestemmelse Er også retten til at bestemme, men her er retten delt med andre, og der skal typisk forhandles og indgås kompromisser. Selv- og medbestemmelse er fundamentale (med)- borgerrettigheder. Indflydelse At borgeren har mulighed for at tage ansvar og medvirke til at træffe beslutninger om egen tilværelse. Retten til at medvirke i planlægningen, handler om at give borgeren tilstrækkelig viden om de muligheder, som findes til at vedkommende selv kan træffe en beslutning om prioriteringer og vælge hvad der fortsat skal ske i eget liv. 6
7 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen BORGERKOMPETENCER At udøve medborgerskab i praksis, herunder tage del i beslutningsprocesser hvad enten der er tale om individuelle eller kollektive kræver borgerkompetencer. Med borgerkompetencer menes en blanding af intellektuelle, sociale og personlige færdigheder. Det kognitive funktionsniveau kan i sig selv have betydning for mulighederne for at udvikle borgerkompetencer i fuldt omfang. Kommunikative funktionsnedsættelser og omfattende vanskeligheder med at begribe relativt komplekse sammenhænge osv. kan gøre udviklingen af fulde borgerkompetencer vanskelig. Borgerens forudsætninger Kontekst. Samfund, lovgivning m.m. Den Professionelles forudsætning Politikere og ledelses indstilling Indstilling og ønske hos borgeren, pårørende og professionelle Inddragelse Metode til inddragelse Fig. Eksempler på faktorer der påvirker mulighederne for brugerinddragelse DE PROFESSIONELLES FORUDSÆTNINGER Fra at have været livstilrettelæggere med ret og pligt til at bestemme over handicappede menneskers liv, kræves det i dag af det pædagogiske personale, at de påtager sig rollen som livshjælpere, der kan støtte borgeren i at opnå kompetencer til selv at kunne træffe beslutninger om eget liv. PÅRØRENDE Pårørende spiller ofte vigtige roller og er vigtige samarbejdspartnere omkring arbejdet med at støtte den enkelte borger til i størst mulig omfang at kunne tage vare på eget liv. Samarbejdet med pårørende vil altid ske med udgangspunkt i den enkelte borgers ret til selv at tage beslutninger omkring eget liv, og til at sætte rammen for pårørendes inddragelse. ANDRE FAKTORER Som det fremgår af ovenstående figur er mange faktorer med til at påvirke den enkelte borgers muligheder for inddragelse. Disse uddybes ikke her, men figuren er med til at understrege kompleksiteten indenfor området brugerinddragelse og medborgerskab. 7
8 Hvordan gør vi? - om de retningsgivende dokumenter På det enkelte tilbud udarbejdes lokalt en skriftlig plan for arbejdet med kvalitetsmodellens standard for brugerinddragelse. Denne plan beskriver fremgangsmåden for arbejdet med brugerinddragelse og lever op til den fælles kommunale vejledning. Der skal af planen (det retningsgivende dokument) fremgå: 1. hvordan arbejdet udføres. 2. hvem der er ansvarlig for arbejdets udførelse og 3. hvornår arbejdet finder sted. Rummet og reglerne for inddragelse skal være klare og tydelige for alle implicerede. Det er vigtigt at afklare hvor borgeren har beslutningsret og hvor det ikke er tilfældet. Som fagpersonale er man forpligtet til at oplyse borgeren om rettigheder samt inddrage vedkommende i beslutninger om dennes liv. På alle tilbud, forventes der at være fokus på selv- og medbestemmelse. Der er imidlertid forskellige måder hvorpå man kan forstå og arbejde med begreberne. Ligesom i Voksenhandicaps Rammer for pårørendesamarbejde tager afdækningen og tiltag omkring brugerinddragelse sit udgangspunkt i de 4 organisatoriske niveauer (se nedenstående figur) 4. Den Individuelle indsats 3. Det enkelte tilbud 2. Århus Kommune 1. Grundlæggende rammer og værdier Figuren illustrerer sammenhængen i indsatsen fra Voksenhandicap. Niveau 1 Er de grundlæggende rammer og værdier, i form af menneskerettighedskonventioner, handicapkonvention og lovgivning. Niveau 2 Viser s værdier og politikker på området (ex. handicappolitik, kvalitetsstandarter for brugerinddragelse, rammer for pårørendesamarbejde m.m.). Niveau 3 Er på tilbudsniveau, der bl.a. omhandler brugerråd, elevråd,, lokale retningslinier m.m. Niveau 4 Drejer sig om den enkelte individuelle indsats, den enkelte borgers inddragelse i eget liv - ex. i udarbejdelse af individuelle handleplaner, borgerens ønsker omkring eget liv o.l.) 8
9 Afdækning af den enkeltes ressourcer. HVORDAN Individuelt Afdækning af den enkeltes forudsætninger og ønsker vedr. inddragelse via sagsmateriale, oberservationer, samtaler og erfaringer Afdækningen af borgerens inddragelsesmuligheder skal integreres i de individuelle handleplaner. Udarbejdelse af planer for udvikling af den enkeltes forudsætninger for medborgerskab udfra dokumentation af de faglige erfaringer og observationer. Dokumentationen skal understøtte vidensdeling og er afgørende for, at der registreres ændringer over tid samt opstilles udviklingspunkter. På det enkelte tilbud beskrives, hvorledes borgerens ønsker til inddragelse håndteres i praksis. Det enkelte tilbud Udarbejdelse af generelle retningslinier for brugerinddragelse F.eks. Oprettelse af beboer-/brugerråd, ansættelsespolitik med brugerinddragelse, indretning og planlægning af fællesaktiviteter. Beskriv gerne hvordan inddragelse er udviklet over tid. Århus Kommune Uddannelsespolitik med fokuspunkter vedr. brugerinddragelse/medborgerskab. Kurser og temadage med borgere og pårørende Pårørendepolitik indeholdende fokus omkring selvbestemmelse, medbestemmelse og indflydelse. Grundlæggende rammer og værdier Handicapkonvention, Serviceloven m.m. RESSOURCEPERSONER VEDR. MEDBORGERSKAB FOR VOKSNE MED UDVIKLINGSHÆMNING Voksenhandicap har fået uddannet 2 ressourcepersoner ved Servicestyrelsens 1-årige uddannelsesforløb, der skal være med til at virkeliggøre målet om mennesker med udviklingshæmning som reelle medborgere. Ressourcepersonerne har igennem uddannelsesforløbet erhvervet kompetencer til at støtte udviklingen i kommunale tilbud til mennesker med udviklingshæmning, så de i højere grad understøtter grundlaget for reelt medborgerskab og selvbestemmelse. Ressourcepersonerne er samtidigt klædt på til at igangsætte større og mindre udviklingsforløb, som integreres i tilbuddenes hverdag og rammer, og hvor der fokuseres på holdbare resultater på længere sigt. Ressourcepersonerne kan kontaktes ved henvendelse til Voksenhandicaps administration på tlf: HVEM Den lokale ledelse har det overordnede ansvar for tilbuddets implementering af brugerinddragelse samt for udarbejdelsen af de retningsgivende dokumenter. De lokale ressourcepersoner har til opgave at bistå implementeringsarbejdet lokalt. Ressourcepersonerne er tovholdere og ambassadører og varetager bl.a. opgaven som formidlere af viden samt motivation og involvering af kolleger. Medarbejdere er forpligtede til at engagere sig i arbejdet samt medvirke aktivt i udarbejdelsen af den enkelte borgers afdækning. 9
10 HVORNÅR For at sikre at afdækningen af borgernes forudsætninger for inddragelse bliver et aktivt redskab på det enkelte tilbud, skal der fastsættes tidsfrister for arbejdet med afdækningen. Tidsfristerne skal i så fald leve op til følgende: Ved indflytning/opstart skal der være fokus på borgerens ønsker angående inddragelse. Faglige overvejelser vedrørende borgerens forudsætninger for inddragelse påbegyndes ligeledes ved opstart. Mindst én gang årligt skal afdækningen af borgernes forudsætning for inddragelse evalueres og revideres i sin helhed. Dette skal ske i sammenhæng med evaluering og revidering af de individuelle handleplaner. For at afdækningen af borgerens forudsætninger for inddragelse skal afspejle borgerens aktuelle situation, skal den løbende evalueres og revideres. I tilbuddets lokaleretningsgivende dokument beskrives det, hvordan den løbende evaluering og revidering foregår. Medarbejder etik Når der tales brugerinddragelse og medborgerskab er medarbejder perspektivet centralt. Inddragelse formes og får betydning af de der anvender og omsætter begrebet i praksis. At borgeren får reel mulighed for inddragelse er forbundet med en medarbejderholdning. At gå fra at være livstilrettelægger til at blive livshjælper. En livshjælper der støtter med den hjælp der er behov for til at klare, beslutte og udvikle kompetencer og drage nytte af positive såvel som negative erfaringer. Som professionel er det vigtigt at have opmærksomhed på etik og magtbegreber. Dokumentation Den lokale ledelse skal sikre, at der arbejdes med fokus på faglig beskrivelse og udvikling af praksis samt at der foreligger dokumentation for, at man på tilbuddet arbejder i overensstemmelse med kravene i kvalitetsmodellens standard for brugerinddragelse og den fælles kommunale vejledning. 10
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereFælles kommunal vejledning Standard 1.2 Brugerinddragelse
på det sociale område Socialforvaltningen Fælles kommunal vejledning Standard 1.2 Brugerinddragelse Vi skal fremme social inklusion og medborgerskab for de mest udsatte borgere. Det betyder, at der skal
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard
18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet
Læs mereMål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse
Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune
Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs mereVeje til reelt medborgerskab
Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på
Læs merePÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG
PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG SELVBESTEMMELSESRETTEN OG OMSORG Grundlæggende principper Intentionen i serviceloven Medborgerskab Selvbestemmelse / medbestemmelse
Læs mereAugust Natur og Udvikling
Brugerinddragelse og indflydelse på voksenområdet August 2017 Natur og Udvikling Indledning Ifølge servicelovens 16 skal kommunalbestyrelsen sørge for at brugerne af tilbud efter serviceloven får mulighed
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereRetningslinjer for brugerindflydelse
Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet
Læs mereHandicappolitik Med plads til alle
Handicappolitik Med plads til alle Handicappolitik Med plads til alle Denne politik retter sig mod borgere, der har varige begrænsninger af fysisk eller psykisk karakter. Udgangspunktet for Hedensted Kommunes
Læs mereRammer for brugerindflydelse og inddragelse, det specialiserede voksenområde
Notat Sagsnr.: 2017/0003326 Dato: 1. marts 2017 Titel: Rammer for brugerindflydelse og inddragelse, det specialiserede voksenområde Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Specialkonsulent Indledning Ifølge
Læs mereTitel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 1.1 Kommunikation Lokal instruks Dokumenttype: Lokal instruks Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes
Læs mereGribskov Kommunes Handicappolitik
Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5
Læs merePårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte
Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Vores vej // Politik for brugerinddragelse // Side 1 EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE
Læs mereFælles regional retningslinje for Brugerinddragelse
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde
Læs mereSammen om det gode liv. Sønderborg Kommunes socialpolitik
Sammen om det gode liv Sønderborg Kommunes socialpolitik 2017-2020 1 Indhold Sammen om det gode liv...3 Indledning...5 Værdier...7 Sammen er vores mål...7 Værdighed...9 Sociale fællesskaber... 11 Beskæftigelse...13
Læs mereRetningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen
Retningslinier for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Hvorfor retningslinjer for brugere og pårørendes indflydelse
Læs merePolitik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp
Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug
Læs mereBlandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:
Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den
Læs mereVærdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje
april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår
Læs mereKalundborg kommune marts Handicappolitik
Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s
Læs mereSolsidens lokale instruks for brugerinddragelse
Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Beboere på Socialpsykiatrisk boform Solsiden i. Målgruppe: Alle medarbejdere på Solsiden, der deltager i
Læs mereHandicap politik [Indsæt billede]
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereDet er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.
Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé
Læs mereVi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK
Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereHandicappolitik. Et liv som alle andre
Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereRegion Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer
Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt
Læs mereFælles regional retningslinje for Individuelle Planer
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan
Læs meregladsaxe.dk Handicappolitik
gladsaxe.dk 2019-2022 Handicappolitik 1 Forord gruppen for Gladsaxes handicappolitik er meget bred. Hvor tilgængelighed og fysiske rammer er afgørende for nogen, har andre behov for støtte og træning gennem
Læs mereHandicappolitik. Rudersdal Kommune 2012
Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens
Læs mereKvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie
Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov
Læs mereFælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv
Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv Resume over arbejdsgange vedrørende indflydelse på eget liv Afdækning af borgerens ønsker til indflydelse, forudsætninger
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater
1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereHandicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009
Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereHANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002.
HANDICAPPOLITIK Indledning. Forord: Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002. Det er med den nye politik vigtigt at afspejle de intentioner,
Læs mereIndhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...
handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereHandleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse
Handleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse Bilag til Fokusområde 3 i Velfærdspolitikken Forfatter: Birgitte Lindegaard Nielsen Revideret den 11. September 2017 Dokument nr. 480-2016-303699
Læs mereFælles regional retningslinje for Kommunikation
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Kommunikation Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde
Læs mereVelfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141
Velfærdspolitik Voksen- og ældreområdet Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 Vision og fokusområder... 4 VÆRDIER... 5
Læs mereRingsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Læs mereYdelseskatalog Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Lov om Social Service 104
Indhold... 1 Indhold... 1 Indledning... 1... 2 Formål... 2 Målgruppe... 2 Takster... 2 Brugerbetaling... 2 Kørsel... 3 Visitering... 3 Regnbuens rammer... 3 Individuel plan... 3 Handleplansmøder... 3 Opfølgning,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Kommunikation
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle regionale tilbud
Læs mereFælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune
Familie Læring & Livsmestring Venner Etik & Værdier Dialektisk Handicapforståelse Samfund Fælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune veje til Livsmestring PIXI-Version 1. Udgave
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereBocenter Sydvest Virksomhedsplan 2015-2016. Version 20150603
Bocenter Sydvest Virksomhedsplan 2015-2016 Version 20150603 1 Om Bocenter Sydvest INDLEDNING Bocenter Sydvest dækker en bred vifte af botilbud til borgere med udviklingshæmning og med betydeligt og varigt
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015
Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.
Læs mereI Hedensted kommunes handicappolitik er de vigtigste værdier respekt, tilgængelighed og helhedsorienteret indsats.
Forslag til pårørendepolitik Handicapafdelingen Hedensted kommune Indledning Samarbejde mellem kommune og pårørende skal altid ske med respekt for den handicappede borgers ret til selvbestemmelse og med
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereMariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens
Læs mereSocialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed
Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale
Læs mereIndhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6
1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereKvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og
Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og Godkendelse Revidering Acadre dokument nr. 174406-17 myndighed
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereYdelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning
Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Center for Specialundervisning Aktivitets- og Samværstilbuddet Regnbuen Nødebovej 38, 3490 Fredensborg Lov om Social Service 104, Lov om Social Service 86 stk 2
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereBilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre
Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv
Læs mereSERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE
SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt
Læs mereRetningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4
Læs mereLov om Social Service 85 /87
/ Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering
Læs mereHANDICAPPOLITIK 2015-2019
HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mere'REVE Handicappolitik Handicappolitik
Handicappolitik Et fælles udgangspunkt giver højere kvalitet, derfor har Greve Kommune en handicappolitik. Behovet for en politik blev ekstra aktuelt med kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne overtog
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereLemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune
Lemvig kommune Handicap & Psykiatripolitik Side 1 af 14 sider Indholdsfortegnelse Indledning....3 Målgruppe....4 Formål...5 Værdier.5 Indsatsområder.6 Hvordan føres politikken ud i livet..6 Indsatsområder
Læs mere